ARBEJD ALDRIG ALENE I SKOVEN.

4/17

APRIL

Fuldt udrustede til effektivt skovarbejde. Læs mere på WWW.JONSERED.DK

* Priser og tilbud gælder til og med den 30.04.2017, eller så længe lager haves. Med forbehold for eventuelle trykfejl.

ARBEJD ALDRIG ALENE I SKOVEN.

JONSERED MOTORSAVE

CS 2234

: 1.495,-

CS 2245

: 2.995,-

CS 2250 S

: 3.995,-

KAMPAGNEPRIS! ^*

TROMPET

Private skoves økonomi 146

Regnskabstal for de private skove 2015. Det samlede resultat er om- trent som 2014, men resultatet af den traditionelle skovdrift er lidt ringere. En modelberegning viser at en gennemsnitlig ejendom giver 68 kr/ha efter renter og før aflønning af ejer.

Naturfond køber plantage 152

Den Danske Naturfond har købt Bøtø Plantage på Falster. Skovdriften skal omlægges for at gavne dyre- og plan- teliv, bl.a. havørnen.

Integreret bekæmpelse 154

Et koncept hvor der lægges vægt på at bekæmpe skadevoldere med mindst mulig brug af kemiske midler – fx ved at bruge hjælpetræer. Man kombinerer alternative metoder og viden om skadegørernes biologi. 13 videnblade kan hentes gratis.

Nyt om planteværn 161 Nyt om insektmidler 164

Ny lovgivning 166

Ændringer i regler for anvendelse af midler mod ukrudt, insekter, vildt og midler til vækstregulering.

Desuden en række nye regler om lovgivning mv.

NST livstrækoncept 170

Naturstyrelsen udpeger livstræer i samarbejde med frivillige for at gavne biodiversiteten i statssko- vene. Der vælges gamle træer af ringe værdi, og de skal stå til død og henfald.

Klimarobuste træer i

fremtiden 174

Naturstyrelsen vil afprøve frøkilder af 6 arter – avnbøg, bøg, fuglekirse- bær, tarmvridrøn, valnød og ægte kastanje. Målet er at sikre godt plan- temateriale i et varmere klima.

Månedens naturhistorie 168

Grønirisk går tilbage.

Markedet for juletræer og

klip 176

Beretning om sæson 2016.

Kort nyt

Skovens Dag tilmelding 169 HedeDanmark regnskab 2016 177 Flere mtb i statsskovene 177 Sort valnød efterlyses 178

Flere havørne yngler 178

Hjemmeside om UNESCO site 179

Oprensning af søer 179

Bøger sælges 180

Skovrydning ved Østerild 180

Fendt Vario i skoven 181

Elgen skader svenske skove 181

Vækst i CLT tømmer 182

Biomasse i Ålborg 183

Klimastatistik marts 183

INDHOLD - SKOVEN 4 2017

TROMPET

Hededanmark

To skovfogeder

Rune Flye Andersen er ansat i Hede- Danmark som skovfoged i Sydjylland.

Han skal betjene eksisterende kunder med skov- og naturejendomme i områderne omkring Kolding, Vejle, Billund, Vejen, Varde og Esbjerg.

Rune Flye Andersen kommer fra en stilling som skovfoged for Hede- Danmark på Fyn. Her han gennem de seneste fem år arbejdet med bl.a.

skovforvaltning, skovning, skovpleje, jagt og vildt, råtræ, flis til brug for bæredygtig produktion af energi.

Martin Sibbern Rasmussen er ansat i HedeDanmark som skov- foged på Fyn. Han skal betjene

eksisterende kunder med skov- og naturejendomme i området omkring Odense.

Martin Sibbern er uddannet skov- og landskabsingeniør i 2015 og har arbejdet med praktisk skovarbejde siden 2005. Senest har han været ansat som skovfoged på Hvidkilde Gods ved Svendborg.

Martin Sibbern Rasmussen vil beskæftige sig med bl.a. skovfor- valtning, skovning, skovpleje, jagt og vildt, råtræ, flis til brug for bære- dygtig energiproduktion m.v.

Skoven. April 2017. 49. årgang.

ISSN 0106-8539.

Udkommer 11 gange om året, omkring den 20.- 25. i hver måned, bortset fra juli.

Abonnenter på Skoven modtager desuden nyhedsbrevet Skoven-nyt

ca. 2-3 gange om måneden.

Udgiver: Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf. 33 24 42 66, fax 33 24 02 42.

Postgiro 9 00 19 64.

E-mail: info@skovforeningen.dk Hjemmeside: www.skovforeningen.dk Redaktion: Søren Fodgaard, ansvh.

Liselotte Nissen, annoncer og abonnementer.

E-mail: sf@skovforeningen.dk, hhv.

lln@skovforeningen.dk Direkte indvalg:

Tlf. 33 78 52 16 (Søren Fodgaard), Tlf. 33 78 52 15 (Liselotte Nissen).

Abonnement: Pris 650 kr. inkl. moms (2017).

Medlemmer af foreningen modtager bladet som en del af med lemsskabet.

Skovejende medlemmer af foreningen kan tegne abonnementer til medarbej dere mv. til en pris af 570 kr. Studerende og elever kan tegne abonnement på særlige vilkår. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.

Udland: Abonnement kan tegnes overalt i verden. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.

Annoncer: Rekvirér vores media brochure med oplysninger om priser, formater, oplag, indstik mv.

Indlevering: Artikler til Skovens maj-nummer skal indle veres inden 27. april. Annoncer bør indleveres inden 1. maj.

Eftertryk med kildeangivelse (Skoven nr. XX) tilladt. Ved artikler af navngivne forfattere skal forfatteren give accept af eftertryk.

Blå anemone bebuder foråret.

SKOVEN 4 2017 / PERSONALIA

Kontrolleret oplag for perioden 1. juli 2015 - 30.

juni 2016: 3507.

Medlem af Danske Medier.

Tryk: www.step.dk

4/17

APRIL

UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING

2016

Udvikling af skov- natur- og herlighedsværdier

Landskabet s skjulte muligheder

Christian Nørgård Nielsen

Nyetablering eller omlægning af skov med inddragelse af landskabs- og natur-planlægning, biodiversitet, lysåbne naturtyper, vandmiljøer, vildtpleje og farverige skovbryn

Ny bog fra

2016

“En fremragende værktøjskasse ...

når man skal indrette sin skov eller skovlandskab”.

“Engagementet er medrivende....

Vi har fået et nyt standardværk i skov- og naturforvaltningen.”

Se alle anmeldelser og kig i bogen på skovbykon.dk

køb bogen på skovbykon.dk

450 kr

(+ moms og fragt)

Bogen er skrevet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen og 14 bidragsydere

Asger Olsen A/S

Ejendomsmæglerfirma · Mde.

Skove · Godser · Større Landbrug

Søvangen 20 DK-5884 Gudme

POST@ASGEROLSEN.COM

Tlf.: +45 62254088 Fax: +45 62252088 Mobil: +45 20200088 w w w . a s g e r o l s e n . c o m

Formidling, vurdering og rådgivning i forbindelse med handel og udvikling af

skove, godser og større landbrug.

L E D E R

Vi har sammen med andre organisationer gennem mange år arbejdet for en nedsættelse af genera- tionsskifteafgifterne. Disse afgifter udhuler virk- somhedernes kapitalgrundlag og forringer dermed mulighederne for videreudvikling og skabelse af øget produktion og arbejdspladser til gavn for hele samfundet.

For Danmarks ca. 30.000 familieejede virksom- heder giver det fremsatte lovforslag en gradvis nedsættelse af generationsskifteafgifterne fra 2016 og frem til 2020 fra 15 til 5%. Og det er godt nyt for virksomhederne.

Herudover har skatteministeren og finansmini- steren i et brev til Skovforeningen understreget, at regeringen ønsker at gå videre, så bo- og gave- afgiften ved overdragelse af en virksomhed helt afskaffes frem mod 2025.

Lempelsen vedrører alene virksomhedsaktiver, men alligevel kom lovforslaget – bl.a. i DR’s udsen- delse ”21 Søndag” den 2. april – til at fokusere på helt andre elementer. Debatten under forslagets 1. behandling i Folketinget den 4. april fortsatte desværre i samme spor. Nemlig en ideologisk – og forfejlet – opfattelse af forslagets effekter på forde- lingen af samfundsgoderne.

Ideen med forslaget er ikke at give skatterabat til de, der har allermest i forvejen. Ingen arvinger kan trække penge ud af virksomhederne uden at betale skat. Derimod gør forslaget op med det skadelige likviditetsdræn, som den tidligere rege- ring indførte i 2015 ved at ophæve den såkaldte formueskattekurs.

1. behandlingen i Folketinget afspejlede ideolo- gisk modstand fra dele af oppositionen med argu- menter om en tilbagerulning af lempelsen ved et kommende regeringsskifte.

Flere oppositionspartier foreslog i stedet for en hel fritagelse for generationsskifteafgifter ved overdragelse af virksomhederne til fondseje. Men fondseje er ikke løsningen på et generationsskifte, og dermed heller ikke løsningen for Danmarks fortsatte velfærd.

En sænkelse af arveafgifterne er et lille, men vigtigt skridt i retning af at fjerne væksthæm- mende skatter og afgifter. Lempelsen er et stort skridt for den fremtidige udvikling af de mange familieejede skovbrugsvirksomheder. Vi ser frem til en fuldstændig fjernelse af de skadelige arveaf- gifter frem mod 2025.

Niels Reventlow / Jan Søndergaard

Så kom debatten

om nedsættelse af arveafgiften

Regeringen har foreslået en gradvis nedsættelse af generationsskifteafgifterne fra 2016 og frem til 2020 fra 15 til 5%. Det er godt nyt for familieejede skovejendomme.

Af Tanja Blindbæk Olsen, Dansk Skovforening

Regnskabstal for de private skove i 2015:

Det samlede resultat for 2015 er omtrent som 2014.

Hedeplantagerne er igen bedst med et samlet over- skud på 1.454 kr/ha.

Afhængig af landsdele er der forskydninger mellem indtægterne fra træproduk- tion og juletræer + pynte- grønt. For alle landsdele er der dog en negativ tendens.

Resultatet af den traditio- nelle skovdrift er i 2015 lidt dårligere end i 2014.

Der er lavet en model- beregning for skovdriften.

Renteniveauet anvendt for 2015 er højere end i 2014.

Årsagen er især en ændret fordeling mellem fast og variabel rente.

Modellen viser at efter renter og før aflønning af ejer gav de private danske skove i 2015 i gennemsnit et overskud på 68 kr./ha.

Grundlag for opgørelsen

Skovforeningen udgiver hvert år regnskabsstatistikken Private Skoves Økonomi.

Statistikken for 2015 er nummer 70 i rækken. Private Skoves Økonomi er baseret på regnskabstal indberettet af private skove, og dokumentationen

er et uvurderligt redskab i Skovfor- eningens politiske arbejde.

Der er indberettet regnskabstal fra i alt 44.515 ha fordelt på 90 skove.

Arealets geografiske fordeling er:

• 42% fra Øerne (øst for Lillebælt)

• 29% fra Jylland, eksklusive hede (øst for israndslinien)

• 29% fra hedeplantagerne (vest for israndslinien)

Oversigten viser resultatet for den gældfrie ejendom. Det betyder at re- sultaterne i oversigten er før renter og afdrag på lån samt før aflønning af ejeren.

De private skoves økonomi 2015

Figur 1. Modelberegning af det økonomiske resultat for en skovejendom i 2015.

Der er medregnet renteudgifter ved 50% belåning, men der indgår ikke aflønning af ejers arbejdsindsats.

0 1000 2000 3000 4000 5000

Kr/ha

Kilde: Dansk Skovforening - Private Skoves Økonomi

Økonomien i de privatskove 2015

- /ŶŬůƵƐŝǀĞƌĞŶƚĞƵĚŐŝŌĞƌǀĞĚďĞůĊŶŝŶŐƉĊϱϬй͕ĞŬƐŬůƵƐŝǀĞĂŇƆŶŶŝŶŐĂĨĞũĞƌ

Jordskat Renter

Generalomkostninger Tilskud

Andre indtægter TræprodukƟŽŶĞŶ Juletræ/Pyntegrønt Resultat 2015 993kr/ha

2.502 kr/ha

525 kr/ha

137 kr/ha

944 kr/ha 1.174 kr/ha

501 kr/ha 68 kr/ha

Indtægter hĚŐŝŌĞƌ Overskud

49 kr/ha

686 kr/ha

Økonomien kort

Økonomien i de private skove kan fremstilles kort i en modelberegning som er vist i figur 1. Den er baseret på følgende forudsætninger:

• Resultater fra Private Skoves Øko- nomi 2015.

• Modelejendommen er belånt med 50% af den offentlige vurdering.

Lånet er en kombination af flexlån og fastforrentet lån baseret på Realkredit Danmarks statistik for kombinerede ejendomme. Dette er

en typisk belåning i danske skove, hvor generationsskifteafgifterne påvirker belåningsgraden.

• Aflønning af skovejerens eget ar- bejde er ikke medtaget i figuren.

Figuren viser at skovene i 2015 fik et overskud på 68 kr./ha efter renter og før aflønning af ejer. Selvom det er et fald i forhold til 2014 er det alligevel fjerde år i træk at skovene får et positivt resultat, også efter medregning af renteudgifter.

ØKONOMI

Hovedresultater

Hovedresultaterne for hele landet under ét er:

• Den traditionelle skovdrift (træ- produktion, juletræer og pynte- grønt) gav på landsbasis i 2015 et overskud på 271 kr./ha. Det er et fald på 247 kr./ha i forhold til 2014. Det er fjerde år i træk at der er et fald i resultatet for den tra- ditionelle skovdrift.

• Skovningsaktiviteten faldt i 2015, og hugsten udgjorde 7,6 m³/ha på landsplan mod 8,6 m³/ha i 2014.

Den gennemsnitlige hugst ligger fortsat under tilvæksten, der i 2015 var på 8,6.

• Indtægterne fra salg af råtræ faldt med 490 kr/ha i forhold til 2014 og ligger i 2015 på 2.438 kr/

ha. Udgifter til skovning og trans- port faldt med 437 kr/ha i 2015 i forhold til 2014, mens udgifter til nykultur ligger på samme niveau.

Dermed blev dækningsbidrag II for træproduktionen på 1.328 kr./

ha i 2015 mod 1.455 kr./ha i 2014.

• Dækningsbidrag II fra pyntegrønt og juletræer faldt igen i 2015 til 24 kr./ha mod 157 kr./ ha i 2014.

Det er dermed historisk lavt. De store forskelle der tidligere har været mellem landsdelene er blevet markant mindre, men varierer stadig fra hhv. 47 kr./ha (Øerne), -90 kr./ha (Jylland ekskl. hede) og til 103 kr./ha (Hedeplantagerne).

• Andre indtægter, herunder også jagtleje, steg en smule i 2015. I gennemsnit udgjorde andre ind-

tægter 983 kr./ha i 2015, hvilket er det bedste resultat set over en periode på 10 år.

• Medregnes andre indtægter i re- sultatet for 2015, bliver overskud- det før afskrivninger og tilskud på 1.254 kr./ha. Det er et fald på 187 kr./ha i forhold til 2014. Ind- tægter fra andet end den traditio- nelle skovdrift bidrager således fortsat betydeligt til skovenes økonomi og er for nogle skovejere helt afgørende.

De seneste 8 års hovedresultater for hele landet ses i tabel 1.

I det følgende gennemgås resulta- terne for de tre landsdele.

Tabel 1. Hovedtal for hele landet de seneste 8 år i kr/ha (løbende priser). Detaljer fremgår af Tabel 2.

Den traditionelle skovdrift (træproduktion, juletræer og pyntegrønt) gav på landsbasis i 2015 et overskud på 271 kr./ha – det er 249 kr./ha lavere end i 2014. Medregnes andre indtægter end skovdrift, bliver overskuddet før af- skrivninger og tilskud på 1.254 kr./ha. Det er et fald på 187 kr./ha i forhold til 2014. Disse tal omfatter ikke renter og aflønning af ejer.

Forsinkede data for 2015

Skovforeningen har i 2016 gen- nemført en modernisering af både den bagvedliggende data- base og indberetningssiden for Private Skoves Økonomi. Der har desværre været lidt udfordringer undervejs, som har forsinket fær- diggørelsen af statistikken for de private skoves økonomi for 2015.

Til gengæld håber vi at det i fremtiden opleves mere smidigt at indberette og finde gamle data, ligesom behandlingen af data er blevet mere fleksibelt.

  2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

DB I træproduktion 1.227 1.219 975 1.327 1.619 1.484 1.605 1.844 1.782

DB II træproduktion 828 761 626 1.036 1.239 1.150 1.249 1.455 1.328

DB I pyntegrønt 490 603 567 688 779 791 620 503 353

DB II pyntegrønt 289 372 305 437 466 471 306 157 24

Dækningsbidrag II i alt 1.117 1.133 932 1.473 1.704 1.622 1.555 1.611 1.352 Generalomkostninger -1.017 -996 -1.014 -1.069 -1.048 -1.072 -1.015 -1.093 1.081

Overskud traditionel skovdrift 100 137 -82 404 656 550 539 520 271

Andre indtægter 866 845 825 941 859 914 965 922 983

Afskrivninger -87 -88 -85 -85 -96 -92 -101 -96 -72

Tilskud til skovdrift 162 160 138 99 71 60 42 36 49

Overskud i alt 1.040 1.055 796 1.360 1.490 1.436 1.440 1.381 1.231

ØKONOMI

Øerne

Overskud af den traditionelle skov- drift halveret

Det samlede overskud fra den tra- ditionelle skovdrift blev i 2015 på 366 kr./ha på Øerne, og det er en halvering i forhold til året før. Inden for de sidste ti år er det kun i 2009 og 2006 at resultatet har været under 500 kr/ha.

Det lavere overskud skyldes lavere dækningsbidrag II for både træpro- duktionen og juletræer og pynte- grønt. Hugsten har for Øerne også været lidt lavere end året før. Den lå på 8,1 m³/ha mod 8,4 m³/ha i 2014.

Hugsten på Øerne ligger til gengæld noget over landgennemsnittet på 7,6 m³/ha.

Indtægterne fra bivirksomhed var for Øerne stort set det samme som i 2014 og ligger i 2015 på 935 kr/ha.

Dermed er det samlede overskud før renter, afdrag og aflønning af ejeren på 1.274 kr./ha, hvilket er 251 kr./ha lavere end i 2014.

Jylland øst for israndslinien

Underskud på den traditionelle drift Resultatet fra den traditionelle skov- drift for ejendomme i Jylland øst for israndslinien faldt i 2015 med 234 kr./ha i forhold til 2014. Det betyder at der i 2015 bliver et underskud på den traditionelle drift på 98 kr/ha.

Dermed er Jylland øst for isrands- linien igen den landsdel med det dårligste resultat for den traditio- nelle drift.

Årsagen til faldet er især et dårligt resultat for pyntegrønt og juletræer, samt stigende generalomkostninger.

Derimod har indtægterne fra træ- produktionen været stigende.

Hugsten i Jylland øst for israndsli- nien blev i 2015 7,4 m³/ha, lidt under landsgennemsnittet.

Skovene i Jylland øst for isrands- linien fik til gengæld en stigning på 170 kr./ha på andre indtægter der blev på hele 1.147. Det gør at det samlede overskud før renter, afdrag og aflønning af ejeren ender på 943 kr/ha, hvilket er samme niveau som i 2014.

Figur 2. Resultatet af skovdriften for Øerne (øverst), Jylland ekskl. hede (midten) og hedeplantager (nederst).

Hedeplantagerne var den region som fik det bedste resultat af den traditionelle skovdrift i 2015.

Boks 1. Køb oversigten

Private Skoves Økonomi består af to hæfter med regnskabstal:

En Samlet statistik som inde- holder alle hovedtal for regnska- berne samt korte analyser af tal- lene. Desuden er der en analyse af træpriserne for de vigtigste effekter.

Hæftet sendes gratis til alle som indberetter regnskabstal. Hæftet kan købes for 150 kr. + moms for medlemmer af Skovforeningen, mens prisen for ikke-medlemmer er 300 kr. + moms. Bestil hæftet på info@skovforeningen.dk.

Resultater for de enkelte skove hvor alle de indberettede tal er vist i anonymiseret form. Dette giver de enkelte skovejere mulig- hed for at sammenligne egne tal med andre tilsvarende skovejen- domme. Hæftet sendes gratis til alle der bidrager med regnskabs- tal og kan ikke købes af andre.

Boks 2. Jo flere indberetninger – jo bedre!

Igen i 2015 faldt antallet af ejen- domme der indberettede.

Hvis den faldende tendens med antallet af ejendomme der indberetter fortsætter, så mister statistikken sin udsagnskraft. Vi håber derfor at flere vil være med til at indberette tal i fremtiden.

Skovforeningen stiler efter at nå en dækning på over 50.000 ha.

Regnskabsstatistikken er et uvurderligt redskab for Skovfor- eningens politiske arbejde. Den har stor betydning når emner der berører skovbrugets økonomiske virkelighed bliver debatteret.

Vi modtager meget gerne ideer til hvordan vi kan øge mængden af indberettede hektar.

Hedeplantagerne

God økonomi i hedeplantagerne På trods af et fald på 243 kr/ha for hedeplantagerne på den traditio- nelle drift i forhold til 2014, fik de et overskud på 500 kr/ha som er det bedste af de tre regioner. Det pæne resultat skyldes især et bedre resultat for juletræer og pyntegrønt, da hedeplantagerne også oplever et lille fald i indtægterne fra træpro- duktionen.

Efter et år i 2014 med høj hugst på grund af stormfald er hugsten i 2015 på 7,2 m³/ha og svarer nogen- lunde til tilvæksten i regionen.

Hedeplantagerne havde en lille stigning i indtægterne fra andre kilder som endte på 889 kr/ha.

Samlet set får hedeplantagerne et overskud før renter, afdrag og afløn- ning af ejeren på 1.454 kr/ha. Det er 139 kr/ha mindre end i 2014 der var rekordår for hedeplantagerne, men resultatet er alligevel det bedste af de tre regioner.

ØKONOMI

Tabel 2: Hovedresultatet fra de tre landsdele, samt hele landet i kr./ha. For hver region ses resultatet for 2013 og 2014, samt ændringerne i kr./ha - 2014 i forhold til 2015

Øerne Jylland ekskl. hede Hedeplantager Hele landet

2014 2015

Ændr.

14-15 2014 2015

Ændr.

14-15 2014 2015

Ændr.

14-15 2014 2015

Ændr.

14-15

Hugst (m³/ha) 8,4 8,1 -0,3 7,3 7,3 0,0 10,3 7,2 -3,1 8,6 7,6 -1

Afsætning 3.176 2.729 -447,0 2.233 2.323 90 3.234 2.135 -1.099 2.928 2438 -490 Skovning og transport -1.239 -1024 215,0 -816 -702 114 -1.576 -492 1.084 -1.211 -774 -437

Sankning/selvskovning 161 118 -43,0 71 53 -18 1 0 -1 93 65 -28

DB I, træproduktion 2.117 1.823 -294,0 1.551 1.674 123 1.687 1644 -43 1.844 1.728 -116 Nykultur, træproduktion -290 -243 47,0 -256 -225 31 -239 -344 -105 -269 -267 2

Kultur- og bev.pleje -152 -168 -16,0 -97 -107 -10 -90 -108 -18 -120 -133 -13

DB II, træproduktion 1.676 1.412 -264,0 1.190 1.342 152 1.358 1192 -166 1.455 1.328 -127

Pyntegrønt, afsætning 732 428 -304 1.330 932 -398 82 260 178 725 525 -200

Høst og transport -248 -152 96 -384 -337 47 -8 -35 -27 -222 -172 50

DB I, pyntegrønt 484 276 -208 946 595 -351 74 225 151 503 353 -150

Nykultur -125 -51 74 -186 -168 18 -6 -19 -13 -110 -75 35

Kultur- og bev.pleje -240 -178 62 -437 -517 -80 -21 -103 -82 -236 -254 -18

DB II, pyntegrønt 119 47 -72 324 -90 -414 47 103 56 157 24 -133

DB II (Træ og pyntegr.) 1.795 1459 -336 1.513 1.252 -261 1.406 1295 -111 1.611 1352 -259

Vej og vand -234 -234 0 -147 -168 -21 -82 -142 -60 -169 -188 -19

Administration -584 -502 82 -569 -605 -36 -394 -322 72 -529 -479 50

Sociale omkostninger -81 -94 -13 -143 -60 83 0 0 0 -77 -57 20

Ejendomsskat -158 -166 -8 -130 -135 -5 -91 -98 -7 -132 -137 -5

Øvr. generalomkostninger -114 -97 17 -389 -382 7 -96 -233 -137 -186 -220 -34

Generalomkostninger i alt -1.171 -1.093 78 -1.378 -1.350 28 -663 -795 -132 -1.093 -1,081 1.092 Resultat traditionel skovdrift 624 366 -258 136 -98 -234 743 500 -243 518 271 -247

Bivirksomhed 934 935 1 977 1147 170 845 889 44 922 983 61

Resultat ekskl. afskrivning 1.558 1301 -257 1.113 1.049 -64 1.588 1.389 -199 1.441 1254 -187

Afskrivning -70 -56 14 -223 -164 59 -6 -4 2 -96 -72 24

Resultat ekskl. tilskud 1.488 1245 -243 890 885 -5 1.583 1.385 -198 1.346 1182 -164

Tilskud til skovdriften 37 29 -8 57 58 1 10 69 59 36 49 13

Overskud i alt (kr/ha) 1.525 1274 -251 947 943 -4 1.593 1.454 -139 1.381 1231 -150

• Skovflåtbåren hjernebetændelse er det danske navn for Tick-Borne Encephalitis (TBE)

• TBE er en alvorlig sygdom, der kan overføres til mennesker fra skovflåten

• Symptomer på TBE kan være influenzalignende. Hos omkring en tredje- del spreder virusset sig til hjerne og hjernehinder og op til 10% får varige mén, så som hovedpine, koncentrationsbesvær, lammelser m.m.

• Flåterne findes især fra maj til oktober. TBE kan forebygges ved vac cination

• Hvis man færdes i områder, hvor TBE findes, kan vaccination overvejes*

• Kontakt din læge eller apoteket, hvis du har yderligere spørgsmål eller find mere information på:

http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx

* I Danmark er de fleste tilfælde af TBE forbundet med ophold på Bornholm, men 2 tilfælde er også beskrevet i Tokkekøb hegn.

Se mere om TBE i Europa på: http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx

TBE/FSME^* i Europa 2015 * Tick-Borne Encephalitis / Frühsommer-Meningoenzephalitis

ÉT SKOVFLÅTBID KAN VÆRE NOK…

PP-VAC-DNK-0004

Den Danske Naturfond har købt Bøtø Plantage på Falster.

Skovdriften skal omlæg- ges for at gavne dyre- og planteliv.

Den Danske Naturfond har nu købt sin første skov – Bøtø Plantage på sydspidsen af Falster. Skoven er på 153 ha, og driften skal omlægges så skoven kan blive et bedre levested for en række sjældne arter af fugle, flagermus og sommerfugle.

Bøtø Plantage grænser mod øst op til Østersøen med en 2 km lang kystlinje. Mod nord ligger det store sommerhusområde omkring Marie- lyst, og mod syd går den næsten ned til Gedser. Mod nordvest ligger Bøtø Nor, 200 ha lavvandet sø, enge og rørskov, som tidligere er blevet naturgenoprettet. Der kan altså nu skabes over 350 ha sammenhæn- gende natur.

Det sydlige Falster ligger centralt på trækruten mellem Skandinavien og Mellemeuropa og har derfor stor betydning for trækkende fugle, flagermus og sommerfugle. Den syd- lige placering og et tørt klima bety- der at der findes en række sjældne arter.

Fondens mål med at købe skoven er at standse skovdriften og gen- nemføre en naturgenopretning. Man vil fjerne mange af nåletræbevoks- ningerne af især gran og skaffe mere lys og vand i skoven.

Planen er at kvæg og vildheste skal græsse i de åbne områder. Med tiden vil der blive en blanding af åbne overdrev, lysåben græsningsskov, urørt skov og naturlig hydrologi.

Målet er at skabe bedre leveste- der for en række sjældne arter. I om- rådet yngler allerede sjældne eller rødlistede fuglearter såsom havørn, rødtoppet fuglekonge, sortstrubet bynkefugl og trane.

Der findes 9 arter af flagermus.

Området har stor betydning for trækkende dagsommerfugle – i lysningerne i skoven samt på diget mod Østersøen findes bl.a. den rødlistede spejlbredpande og sort ildfugl. I skoven findes en række plantearter, som er sjældne i regionen, bl.a. den fredede kongebregne.

Naturfonden har afsat ca. 15 mio. kr. til projektet, og det dæk- ker udgifter til køb af skoven og naturgenopretning. Desuden skal der gøres mere for formidling, og der skal laves stier, udsigtstårne, informationstavler, borde og bænke.

Projektet er udviklet i samarbejde med Guldborgsund Kommune.

Fonden mener at med placering op til Marielyst er der store mulig- heder for at åbne området op for offentlighedens adgang og skabe flere naturoplevelser (uden at det går ud over naturen). Kommunen er begejstret for projektet og forventer

Naturfond køber plantage

Bøtø Plantage ligger ud til Østersøen, og mod vest er der søer og enge i Bøtø Nor.

det bliver et udflugtsmål både for sommerhusgæsterne og kommunens borgere.

sf

Kilde

Nyhed fra Den Danske Naturfond 15.3.17, www.ddnf.dk

Fotos

Den Danske Naturfond. Fugle og sommer- fugle: Thomas W Johansen.

NATURVÆRDIER

Fondens projekter

Fonden har indtil nu igangsat tre større projekter:

Rewilding i Mols Bjerge. Projektet skal få vildheste til at stå for natur- plejen i en del af nationalparken på Mols. Det bliver et forsøgs- og de- monstrationsprojekt, hvor der indsamles viden om, hvordan vildheste og andre helårsgræssende dyr kan bidrage til en bedre natur. Fonden har afsat 1,2 mio. kr til at sætte vildheste ud i området.

Lokale indsatser for natur og biodiversitet. 18 naturprojekter fordelt over det meste af Danmark modtog i 2016 i alt 11,8 millioner kroner til støtte af lokalt forankrede projekter, som kan gavne natur og biodiversitet i Danmark.

Mandø. Mandø ligger midt i den danske del af Vadehavet. Fondens projekt omfatter 520 ha ud af Mandøs i alt 800 ha.

Projektet skal skabe bedre forhold for ynglende og trækkende fugle.

Mandø huser en af de største koncentrationer af ynglende engfugle og vandfugle i Danmark, bl.a. kobbersneppe, klyde, brushane og rødben.

Mandø er også overvintrings- og rasteplads for mange ande- og vade- fugle, bl.a. mørkbuget knortegås og bramgås.

Naturfonden vil udvikle større engområder, hvor der er mere vand på arealerne, hvor forstyrrelser undgås, og hvor der sker en optimal natur- pleje. Der er afsat 25 mio. kr til formålet, og hertil kommer selve natur- genopretningen.

Skoven rummer i dag en del gran og fyr, men meget af nåletræet skal væk.

Der skal skabes bedre levesteder for sjældne fugle (såsom havørn) og sommerfugle (såsom sort ildfugl, her ses både han og hun).

Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond er stiftet i januar 2015 som en privat, erhvervs- drivende fond af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Natur- fond. Fonden er stiftet med en kapital på 875 mio. kr. Fonden reguleres af lov om erhvervsdrivende fonde samt af ’Lov om Den Danske Naturfond’.

Den overordnede ledelse varetages af en bestyrelse på 7 personer ud- peget af stifterne. Den daglige drift varetages af et sekretariat som er placeret på Frederiksberg. Der er nedsat et rådgivende udvalg med 13 medlemmer fra udvalgte organisationer, bl.a. Dansk Skovforening.

Formål

Formålet med fonden er at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Dan- mark. Det sker ved at forbedre levestederne for beskyttelsesværdige dyr og planter, og ved at vandløb, søer og indre farvande bliver renere.

Fonden skal bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse, og styrke den folkelige opbakning til naturbe- skyttelse.

Af Iben Margrete Thomsen¹⁾, Palle Madsen¹⁾, Peter Hartvig²⁾, Kjell Suadicani¹⁾, Hans Peter Ravn¹⁾

IPM er et koncept, som lægge vægt på at bekæmpe skadegørere med mindst mulig brug af kemiske midler.

Plantebeskyttelsen kan ske ved at kombinere alternative metoder og handle ud fra viden om skadegørernes biologi og samspil med omgivelserne.

Miljøstyrelsen støtter EU’s krav om indførelse af IPM på forskellig vis.

Kravene om bæredygtig anvendelse af planteværnsmidler ved at fremme såkaldt integreret plantebeskyttelse og udvikle alternative metoder er fælles for jordbrugserhvervene i hele EU, idet de udspringer i et EU- direktiv fra 2009. I Danmark er der blandt andet vedtaget en sprøjte- middelstrategi for at nå de nødven- dige mål.

En vigtig krumtap er begrebet IPM – Integrated Pest Management – som handler om integreret be- kæmpelse af skadegørere (ukrudt, insekter, svampe, med mere). Miljø- styrelsen afsatte i 2015-16 penge til SKADEVOLDERE

Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)

i skovbruget

Tabel 1. Væsentlige skadegørere indenfor ukrudt, insekter og svampesyg- domme, som har rimeligt IPM-potentiale i forhold til skovbrug samt juletræer og klippegrønt. Der er indtil videre udarbejdet IPM vejledninger for skadegø- rere markeret med *.

Skadevoldere IPM muligheder / udfordringer

Græsser*, inklusiv hanespore Ukrudtsmidler i kombination med dækaf- grøder eller slåning. Alternative metoder ikke fuldt udviklede og ofte dyrere end kemisk bekæmpelse

Burresnerre*

Agerpadderok*

Glansbladet hæg Kombination af mekaniske og kemiske midler Andre potentielle arter: agersnerle, snerlepileurt, canadisk bakkestjerne, gederams

Almindelig ædelgranlus* Behovsbestemt bekæmpelse med insekt- midler i juletræer

Ædelgranbarkbille* Fangtræ og sanering, ingen insektmidler brugbare

Markmus* og mosegrise Kemiske midler udfaset, fældefangst vanskeligt i praksis

Typograf* Feromon i kombination med sanering Stor nåletræsnudebille* Effekt af mekaniske metoder ift kemisk

bekæmpelse

Galmider Behovsbestemt bekæmpelse med svovl

Jættebarkbille Naturlig regulering via rovbille eller tidlig afdrift

Andre potentielle arter: oldenborre, gråsnuder, viklere, diverse bladlus Neonectria barkkræft* Fortrinsvis sanering, effekt af svampemidler

ikke bevist

Honningsvamp* Stødrydning ved udbredte angreb i jule- træer

Rodfordærver* Stødsmøring (biologisk bekæmpelse) og stødrydning

Phytophthora sp. Forebyggelse via hygiejne (planter og maskiner) Ædelgran-gederamsrust* Bekæmpelse af gederams, evt. svampemidler

i juletræer

Andre potentielle arter: fyrrens knop- og grentørre, asketoptørre, diverse nålesvampe

1) Institut for Geovidenskab og Naturfor- valtning, Københavns Universitet 2) Institut for Agroøkologi, Aarhus Univer-

sitet, Flakkebjerg

at fremme IPM inden for skovbrug og pyntegrønt (juletræer og klippe- grønt).

Brugen af bekæmpelsesmidler i skovbruget i Danmark er i forvejen ganske begrænset i forhold til de fleste andre jordbrugserhverv. Kul- turfasen samt juletræsarealer har typisk det største behov for bekæm- pelsen af skadegørere, ikke mindst ukrudt samt insekter.

Derfor er de fleste IPM vejlednin- ger rettet mod unge træer, men der er også skadegørere i ældre skov- bevoksninger, som kræver forebyg- gelse eller bekæmpelse.

Strategi for valg af IPM arter

IPM strategien handler især om at nedbringe forbruget af bekæmpel- sesmidler, men omfatter også andre dyrkningsmetoder og hjælpestof- fer, som kan belaste miljøet. Hvis alternativer til ukrudtsmidler også har ulemper, som for eksempel at mekanisk ukrudtsbekæmpelse i visse tilfælde kan øge kvælstofudvaskning, bør dette indgå i overvejelserne.

Valget af skadegørere, der kan være relevante i en IPM-sammen- hæng, er dog især truffet ud fra følgende kriterier:

• Ukrudt, insekter og svampe, som mange dyrkere har behov for at bekæmpe.

• Skadegørere, som kan give store økonomiske tab, hvis de ikke håndteres.

• Skadevoldere (især insekter) der med fordel kan håndteres via be- hovsbestemt bekæmpelse.

Jo mere udbredt og væsentlig en art er, des større er behovet for bekæmpelse, og des mere er der vundet, hvis en IPM-strategi anven-

des til at nedsætte forbruget af be- kæmpelsesmidler.

Med andre ord: hvis man kan ændre på bekæmpelse af en art, som skal håndteres på mange arealer og i de fleste vækstsæsoner, vil det give en større gevinst end hvis man bekæmper arter, der kun optræder lejlighedsvis eller lokalt.

Et vigtigt formål med at informere om især insekters og svampes spredningsbiologi er også at undgå nyttesløs panikbekæmpelse.

Et klassisk dansk eksempel er bandlysningen af østrigsk fyr (Pinus nigra) i slutningen af 1800-tallet efter omfattende epidemier af fyrrens knop- og grentørre (Gremmeniella abietina). Denne svampesygdom optræder efter kolde våde somre og med udgangspunkt i unge, tætte bevoksninger (Koch, 1986). Sygdom- men holdes i skak ved hård tynding og ved primært at bruge østrigsk fyr på forblæste lokaliteter.

Under den første del af projektet i 2015 blev der lavet en liste over ukrudt, insekter og svampe, der var relevante for IPM (Tabel 1). De væ- sentligste typer af ukrudt, insekter og svampe blev herefter prioriteret med henblik på at skrive en IPM- vejledning for hver af dem.

Vægten blev i første omgang lagt på juletræer, men i 2016 blev blikket rettet mod skoven. Nedenfor gives eksempler på situationer, hvor IPM er relevant.

Udover de specifikke skadegørere blev der udarbejdet enkelte IPM beskrivelser, som kunne give et overblik.

Samtlige vejledninger skal være tilgængelige for alle i erhvervet som pdf filer, der frit kan down-

loades fra diverse hjemmesider:

Videntjenesten.dk, Skovforeningen, Danske Juletræer, Skovdyrkerfor- eningen, HedeDanmark og hvem der ellers måtte ønske at distribuere dem. Find dem bl.a. på

www.skovforeningen.dk > Fakta om skov > IPM faktablad

Ukrudt og IPM

Græs betragtes som noget af det mest uønskede ukrudt i kulturer.

Begrebet ’græs’ dækker over flere arter, men stort set alle kan være årsag til betydelige skader. Det sker både via direkte konkurrence om vand, næring og lys, og via slid- skader på nyudsprungne skud samt som gemmested for mus (figur 1).

Burresnerre er en af de mest almindeligt forekommende ukrudts- arter i Danmark. Arten er især uønsket i juletræer på grund af sine lange, klatrende stængler, der kan give slidskader og kosmetiske pro- blemer ved salg (figur 2).

Der findes mere end ti forskellige arter af padderok i Danmark, men ager-padderok anses for at være langt den mest udbredte.

De øgede ukrudtsproblemer med padderok skyldes, at tidligere tiders meget bredt virkende, men knap så miljøvenlige ukrudtsmidler, gradvist er afløst af nye midler, der nok er effektive overfor frøukrudt, men som ikke er særligt gode til padde- rok. Skaden er fortrinsvis konkur- rence om vand og næring, men også skygning for små træer kan have betydning (figur 3).

Græsser, burresnerre og ager- padderok håndteres normalt med ukrudtsmidler, men vil kunne be- kæmpes med forskellige integrerede

SKADEVOLDERE

Figur 1. Fløjsgræs er en af de mange græstyper, som kan volde problemer på kulturarealer, først og fremmest via konkurrence om vand og næring, men også via øget risiko for frostskade, musegnav og slidskader på kulturplanterne.

Figur 2. I et forsøg med bekæmpelse af burresnerre har behandlingen virket til venstre i billedet, og der er ingen ukrudt. Til højre en ubehandlet parcel, hvor juletræerne er ved at blive overgroet af burresnerre.

SKADEVOLDERE

metoder. Dette omfatter mekaniske metoder som jordbearbejdning eller slåning, brug af dækmaterialer som plast eller halm, samt dækafgrøder som kløver, se nedenfor.

Mange af metoderne er endnu ikke tilpas udviklede og er på nu- værende tidspunkt kun egnet til mindre arealer. Overordnet er den væsentligste hindring dog nok, at de integrerede metoder oftest er dyrere og mere tidskrævende end de kemiske løsninger.

Et dyrkningsprincip kaldet ”Green Christmas” med mikrokløver som dækafgrøde er i øjeblikket under udvikling af Københavns og Aarhus Universiteter sammen med Danske Juletræer.

Metoden går ud på at etablere et bunddække af mikrokløver i forbin- delse med plantning af juletræerne.

Kløveren tåler lave doseringer af visse ukrudtsmidler, og foreløbige erfaringer viser, at kombinationen af sprøjtning og konkurrence fra kløve- ren kan holde flere af de væsentligste ukrudtsarter i skak (figur 4).

Metoden kan i princippet også bruges i skovkulturer, men det er nok tvivlsomt, om det er økonomisk rentabelt. Derimod kan skærm af ældre træer eller hjælpetræer (for- kulturer eller ammetræer) være en mulighed. Andre dækafgrødetyper (fx rug) er også relevant ved skov- rejsning på landbrugsjord (figur 5).

Insekter og IPM

Snudebille

Stor nåletræsnudebille (Hylobius abietis) er et godt eksempel på, at der kan være brug for en langsigtet strategi for at finde alternative me-

toder i takt med at muligheden for brug af pesticider indskrænkes.

Snudebillegnav på unge nåletræer udgør det største skadedyrsproblem i forbindelse med nyplantning af nåletræ. Den foretrukne metode har længe været rodhalsbehandling med pyrethroider.

Imidlertid kan en lang række fak- torer påvirke tætheden af Hylobius eller omfanget af skaden, herunder plantestørrelse, tilplantningstids- punkt, jordbearbejdning og fore- komst af skærm. Denne viden kan bruges til at mindske risikoen for angreb.

Forebyggelse via mekanisk beskyt- telse eller belægninger har været af- prøvet i en årrække, specielt i Sverige.

De nyeste resultater tyder på en god effekt, hvis man kombinerer en fysisk barriere med jordbearbejdning, der blotter mineraljorden.

Ved brug alene af belægnings- beskyttede planter lyder svenske erfaringer på ca. en halvering af Hylobius-skaderne sammenlignet med ubehandlede planter. Læs mere

i artikel i Skoven 2/17 (figur 6 og tabel 2).

Bladlus

Almindelig ædelgranlus (Dreyfusia nordmanniana) er en af de skade- voldere, hvor brug af IPM giver mest mening. Det er nemlig ikke hvert år og ikke på alle træer, at tætheden af ædelgranlus når et omfang, der resulterer i skader på nålene. Faktisk er det sjældent, at permanente skader opstår selv i ube- handlede kulturer og giver anled- ning til prisreduktion på juletræer.

Almindelig ædelgranlus forekommer nærmest obligatorisk i skovkulturer af almindelig ædelgran (Abies alba), men da æstetiske nåleskader ikke er noget problem hér, vil der aldrig forekomme et bekæmpelsesbehov.

Hvis juletræsarealer med nord- mannsgran (A. nordmanniana) placeres tæt på (< 1500 m) arealer med almindelig ædelgran, vil man imidlertid udsætte sig for en større risiko for angreb af ædelgranlus (figur 7).

Ubehandlet Mekanisk værn¹

Permethrin

Renafdrift, uden mineraljordsbed 88 45 3

Renafdrift, med mineraljordsbed² 27 14 3

Skærm³, uden mineraljordsbed 56 17 1

Skærm, med mineraljordsbed 14 4 1

1 Gennemsnit for Bugstop og Hylostop.

2 Mineraljord i min. 10 cm radius omkring planten.

3 150 stammer pr. ha.

Tabel 2. Procent planteafgang 3 år efter plantning af gran ved kombination af skærm, mineraljordsbed og mekanisk værn. 4 lokaliteter, S. Götaland.

Figur 3. På visse arealer kan ager-padderok fuldstændig dominere ukrudtsbestanden. Selv om nordmannsgran jule- træer i denne størrelse yder en rimelig konkurrence, vil padderokkerne fortsat stjæle en del vand og næring.

Figur 4. Green Christmas dyrkningssystem med mikrokløver.

Erfaringer viser, at enårig rapgræs kan bekæmpes med denne metode, men de anvendte glyphosat doseringer er måske ikke høje nok til kraftigere græsser som hejre, hanespore og kvik.

Sitkabladlus (Elatobium abietinum) suger på de ældre nåle på arter af gran (Picea spp. især sitka- og blå- gran), mens årsskuddene normalt slipper fri. Epidemiske udbrud varer typisk et par år og kan give tilvækst- tab hos træerne.

Planteafgang i kulturer kan fore- komme, hvis der optræder et mildt efterår i slutningen af udbruddet. Så begynder sitkabladlusenes sugning på årsskuddene allerede i efteråret, hvilket kan tage livet af planterne.

En faktor, som kan forværre skaden,

er forårsnattefrost efter udspring, som rammer den nye nåleårgang.

Myten om at ’en kold vinter ryd- der op i skadedyrene’ gælder de færreste arter. For sitkabladlus gæl- der det fx., at de fremmes af en mild vinter, da de kan formere sig ned til Figur 5. Douglasgran plantet under forkultur af asp i Skåne.

Figur 6. Når stor nålestræsnudebille foretager sit ernæringsgnav før æg- lægning, er barken på rodhalsen af nyplantede nåletræer det foretrukne fødeemne. Hvis planterne bliver rin- get, går de ud.

Figur 7. Typiske symptomer på angreb af alm. ædelgranlus (Dreyfusia nordmnaniana) er misdannede og misfarvede nåle, som gør juletræer og klippegrønt usælgeligt. Der er i forsøg observeret en sammenhæng mellem forekomst af ædelgranlus og Neonectria ædelgrankræft, måske fordi bladlusenes sugning giver indfaldsvej for svampen.

SKADEVOLDERE

i nærheden af frysepunktet, og de hæmmes hvis det sætter ind med hård frost.

De fleste andre bladlus og andre skadedyr kan dog sagtens klare hård frost. De har på forskellig vis – fx. frostvæske – sikret sig mod at fryse ihjel. De har det faktisk bedre ved stabilt frostvejr end ved skiftende frost og tø, hvor deres stofskifte kan blive delvist aktiveret, og hvor svampesygdomme kan be- gynde at angribe dem.

Når vi efter en mild vinter ser store forekomster af visse skadevoldere, skyldes det snarere, at en mild vinter resulterer i en tidlig sæsonstart. For de organismer, der kan opformere sig ved at gennemløbe flere generationer per år – fx. mange bladlusarter, be- tyder det, at de kan nå at få mere af- kom, end hvis foråret begynder sent.

Vejrforholdene om foråret og forsommeren er altafgørende for ud- viklingen af bladlus i almindelighed.

Varmt og tørt vejr betinger en stor overlevelse af nymferne, hvorimod regn, kulde og blæst reducerer bladlusenes tæthed væsentligt.

Enhver behandling bør derfor finde sted på baggrund af en forud- gående vurdering af behovet, ved at opgøre antal bladlus på udvalgte træer. Selv om bekæmpelsesmidlerne kan være både effektive og billige, kan der stadig være penge at spare ved at begrænse bekæmpelse til det mest nødvendige.

Desuden undgår man at ramme nytteinsekterne. I omgivelserne

findes nemlig en række naturlige fjender, der regulerer skadedyrenes forekomst, især mariehøns, larver af svirrefluer og guldøjer (figur 8).

Der kan derfor være grund til at forbedre forholdene for nyttedyrene på forskellig vis. Læhegn med be- stemte typer træer, buske og urter er en af mulighederne.

Svampe og IPM

Der findes kun to tilladte svam- pemidler til brug i skovbrug og pyntegrønt i Danmark. Udover de midlertidige dispensationer til Mer- pan mod ædelgrankræft (Neonectria neomacrospora) kan det biologiske bekæmpelsesmiddel Rotstop^® bruges til stødsmøring mod rodfordærver (Heterobasidion sp.).

Derfor kan man med rette spørge, hvor relevant IPM er i forhold til bekæmpelse af svampe. Konceptet handler imidlertid om forebyggelse og bekæmpelse i bred forstand, herunder også træarts- eller prove- niensvalg og diverse skovdyrknings- metoder.

Af alle skadelige svampe i nåle- skoven forårsager rodfordærver de største økonomiske tab i form af planteafgang, råd i tømmer og væl- tede træer. Oprindeligt var der kun beskrevet én art (Heterobasidion annosum), men mange års forskning har vist, at der findes tre arter i Europa og to i Nordamerika, med forskel i fortrukne værtsplanter.

Vi ser således sjældent alvorlige skader af rodfordærver i almindelig

ædelgran (Abies alba) i Danmark, fordi vi ikke har den rodfordærver- art, som er specialiseret i at angribe rødgran og ædelgran i Syd- og Mel- lemeuropa.

Rodfordærverangreb er en uheldig sideeffekt af nåleskovsdyrkning med tyndinger og renafdrifter. Svampen er nemlig særligt konkurrencedygtig, når det handler om at etablere sig på friske stød via sporer, hvilket først stod klart omkring 1951. Fra de inficerede stød vokser svampen over i de stående træer via rødderne.

Derfor består bekæmpelsen for- trinsvis af forebyggende stødsmøring eller om muligt skovning i frostvejr, hvor svampesporer ikke forekommer.

Tyndingsfri drift af sitkagran er en anden mulighed, forudsat der stød- smøres ved renafdrift.

Stødrydning før tilplantning er en effektiv bekæmpelse af både rodfordærver og honningsvamp, men kommer mest på tale i pynte- grøntproduktion. Det gælder især ved tilplantning med stærkt modta- gelige træarter som nobilis, der kan dræbes af rodfordærver selv i ældre bevoksninger (figur 9).

Neonectria, ædelgrankræft, er et godt eksempel på en ny skadevol- der, hvor behovet for bekæmpelse pludselig bliver akut, og mangel på viden kan medføre handlinger, der ikke afhjælper problemet.

Her har forskere og rådgivere ansvar for at fremskaffe og formidle information så hurtigt som muligt, også selvom svampens biologi og Figur 8. Mariehønslarver er glubske

rovdyr og kan hurtigt rydde op i en koloni af bladlus, her almindelig ædelgranlus på nordmannsgran.

Figur 9. Ung nobilis bevoksning plantet i skov, formentlig efter nål med rodfor- dærver angreb. Snart forekommer der døde træer hist og pist. Stammen knæk- ker nemt i roden, og rodfordærver frugtlegemer bliver synlige.

SKADEVOLDERE

smitteveje ikke er klarlagt. Dyrkerne kan hjælpe ved at observere effekten af de tiltag, som anbefales, og rap- portere tilbage til os – også hvis de synes, det ikke virker.

Indtil videre er den vigtigste strategi mod Neonectria at sanere i syge kulturer og bevoksninger (fi- gur 10), samt læhegn i nærheden af pyntegrøntsarealer. Fældede træer bør fjernes, idet der dannes store mængder af frugtlegemer og spore- puder på grene og liggende stam- mer (figur 11).

Nedbørsrige vækstsæsoner antages at fremme smitte, og måske er der en sammenhæng med forekomst af bladlus og ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae), som også er en nyopdukket skadevolder på Abies arter i Danmark.

Skovrejsning

Generelt er det muligt gennem valg af træart, kulturmetoder og foryn- gelsessystemer at styre uden om en stor del af behovet for at bruge plantebeskyttelsesmidler i foryngel- sesfasen og ved skovrejsning.

Nogle af de mest alvorlige pro- blemer er knyttet sammen og for- stærker ofte hinandens effekt. Et godt eksempel er græs i forhold til mus, snudebiller og frostfare.

I forbindelse med skovrejsning kan forkulturer være en effektiv tilgang.

Her venter man med at etablere hovedtræarterne til forkulturen har skabt skærmen, skovklimaet og elimineret problemerne med græs, frost, mus og snudebiller. Hidtil har de forskellige tilskudsordninger til skovrejsning ofte indeholdt særligt forhøjede satser, hvis modtageren ville undlade brugen af pesticider.

Desværre har de selvsamme tilskudsordninger også modvirket brugen af hjælpetræer. Ordningerne har nemlig i reglen rummet krav om at etablere alle planter i kulturen indenfor samme år og tager ikke højde for muligheden for tidlige ind- tægter ved skovning af forkulturen til energitræ efter etablering af ho- vedtræarten.

Brug IPM information

Projektmidlerne fra Miljøstyrelsen har finansieret udarbejdelse og ud- givelse af IPM vejledninger, bl.a. for at opfylde EU’s krav om implemen- tering af IPM.

Viden er imidlertid kun til nytte, hvis den bliver læst og brugt. Vi vil bruge materialet i undervisningen

og håber, at erhvervene vil tage vejledningerne til sig, dele dem med kolleger og naboer, og bruge dem

til inspiration næste gang der skal tages beslutning om håndtering af ukrudt eller andre skadevoldere.

Figur 11. Indlægning af spor i nobilis bevoksning hvor træerne er efterladt med henblik på efterfølgende flisning. Sådanne bunker er optimale for Neonectria og kan i øvrigt også give gode muligheder for opformering af barkbiller. De fugtige forhold på skovbunden fremmer dannelsen af de røde frugtlegemer og lyse sporepuder (indsat foto). Materiale bør flises, inden træerne springer ud.

Bemærk at selvom billeder er taget i slutningen af februar, er svampen alle- rede klar til at sprede sporer.

Figur 10. Angreb af Neonectria neomacrospora på nordmannsgran (til venstre) og klippeædelgran (til højre). Sidstnævnte træart var også plaget af ædelgran- stammelus (Dreyfusia piceae). Svampen fører til sygdommen ædelgrankræft, som fik nærmest epidemisk karakter i årene 2012-13. Problemet var så stort, at Miljøstyrelsen gav dispensation til at bruge svampemidlet Merpan til be- kæmpelse i juletræer. IPM konceptet kan bruges til at begrænse anvendelsen til situationer, hvor der er høj sandsynlighed for virkning. For de viste træer og arealer med et fremskredet angreb er en behandling nytteløs, og sanering er eneste vej frem.

SKADEVOLDERE

Litteratur

Cleary, M.R.; Arhipova, N.; Morrison, D.J.;

Thomsen, I.M.; Sturrock, R.N.; Vasaitis, R.; Gaitnieks, T.; Stenlid; J. 2013: Stump removal to control root disease in Canada and Scandinavia: A synthesis of results from long-term trials. Forest Ecology and Management 290: 5-14.

Hansen, J.K.; Harding, S.; Ravn, H.P.; Jensen, V.; Thomsen, I.M. 2011: Betydning af forskelle i resistens mod sitkabladlus.

Videnblad 8.10-15. Videntjenesten for Skov og Natur.

Harding, S.; Roulund, H.; Ravn, H.P. 2007:

Sitkabladlus i gran. Videnblad 8.10-3.

Videntjenesten for Skov og Natur.

Koch, J. 1986. Fyrrens knop- og grentørre – et stærkt element i ”skovdød”. Skoven 18(11): 482-484.

Ravn, H.P. 2004: Behovsbestemt bekæm- pelse af alm. ædelgranlus. Videnblad 5.5-21. Videntjenesten for Pyntegrønt.

Ravn, H.P.; Howe, A. 2007: Hylobius – status 2017. Skoven 49(2): 60-64.

Ravn, H.P.; Pedersen, A.F.; Nielsen, F. 2000:

Stor nåletræsnudebille – strategi for håndtering uden pesticider. Skoven 32(5): 249-253.

Ravn, H.P.; Riis-Nielsen, T. 2007: Juletræer uden pesticider: kan dyrkningen ind- rettes, så skadedyrproblemer undgås?

Nåledrys 61: 4-10.

Thomsen, I.M. 2010: Honningsvamp og rodfordærver. Kend symptomerne på an- greb i dine juletræer. Nåledrys 73: 5-11.

Thomsen, I.M. 2016: Heterobasidion – som fatale ringe i vandet. Nåledrys 98: 36-41.

Thomsen, I.M.; Ravn, H.P.; Hartvig, P. 2016:

Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) i juletræer og klippegrønt. Nåledrys 96: 51-58.

Fotos:

Jakob Sørensen, AU (fig 1) Peter Hartvig, AU (fig 2, 3, 4) Palle Madsen, KU (fig 5) Rune Axelsson, SLU (fig 6) Iben M. Thomsen (fig 9, 10, 11) Hans Peter Ravn, KU (fig 7, 8)

elmiawood.com

HELE VERDENS SKOVMESSE

Verdens førende skovmesse Elmia Wood afholdes ude i skoven hvert fjerde år og modtager mere end 50.000 besøgende og 500 udstillere fra 50 lande.

Så hvis du ønsker at kende de seneste tendenser i den globale skovindustri, er Elmia Wood et must.

Her kan du lave forretninger, opdatere din viden om tekniske opfindelser, både fra alle de større

maskin producenter og fra små producenter, opdatere dit netværk, blive inspireret og få masser af nye ideer.

Velkommen til Sverige 7.-10. juni 2017

Læs mere

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har lavet en række vejled- ninger der giver yderligere oplysninger om bekæmpelse af de forskellige skadevoldere. Faktabladene kan hentes på www.skovforeningen.dk 20.3.17:

Baggrund og indhold

Bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Bekæmpelse af ædelgranlus (Dreyfusia) Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Bekæmpelse af ædelgranbarkbille (Cryphalus) Bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Bekæmpelse af honningsvamp

Bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille Bekæmpelse af markmus og rødmus Bekæmpelse af rodfordærver Bekæmpelse af typograf

IPM faktabladene findes som pdf-filer og kan også hentes på www.Videntjenesten.dk.

For flere ukrudtsmidler er godkendelsen udløbet, men der er ikke gennemført en revurdering. Midlerne har midlertidigt fået forlænget deres godkendelse.

Der er en lille risiko for at glyphosat bliver forbudt.

Artiklen er baseret på temadag om planteværn arrangeret af Paul Chri- stensen, PC-Consult, på Benløse Kro den 7. marts.

Der er igen i år ændringer i reglerne for brug af planteværnsmidler i skovbrug og juletræer.

Metsulfuron-methyl

Accurate 20WG og Nicanor 20SG De to midler er nogle af de bredest virkende og med længst varighed.

De har samtidig den laveste pris af de midler der er til rådighed i skov- brug og juletræer – 46 kr/ha.

Metsulfuron-methyl bruges til at bekæmpe tokimbladet ukrudt i markkulturer. De to handelsnavne har en off-label godkendelse til ukrudtsbekæmpelse i nordmanns- gran til juletræer og pyntegrønt. De kan blandes med florasulam (Pri- mus eller Saracen), men bør ikke blandes med glyphosatholdige mid- ler da der er risiko for misfarvning.

Midlerne er godkendt til 30.6.16, og de er ikke blevet revurderet.

Årsagen er et stort arbejdspres i Miljøstyrelsen hvor planteværns- midler er nedprioriteret. Den hidti- dige godkendelse er midlertidigt for- længet, og det betyder at må bruges uden ændringer.

Propaquizafop

Agil 100 EC

Agil er godkendt til mindre anven- delse til at bekæmpe græsukrudt (bl.a. kvik og hanespore) i juletræer

og klippegrønt. Agil er velafprøvet i nordmannsgran og kan bruges i an- dre nåletræer, men på eget ansvar.

Løvtræ bliver skadet.

I landbruget må Agil ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet.

Godkendelsen blev fornyet i januar 2016. Her blev der indføjet en regel om at ved brug i juletræer og klippe- grønt er afstandskravet 2 m – hvilket ikke umiddelbart forekommer logisk.

Agil udbringes i maj-juli, og der må højst anvendes 1,5 l handelsvare pr. ha (højst 1 gang på et år). Til hanespore er 0,75 l/ha tilstrækkeligt.

Kvik skal måske behandles to gange, og den samlede dosering må højst være 1,5 l.

Agil fik fornyet godkendelsen i 2016, men kun frem til 2019. Agil ligger i den dyre ende med 447 kr/

ha ved 1,5 l/ha.

Cycloxydim

Focus Ultra

Focus Ultra havde tidligere en off- label godkendelse, og det er nu

godkendt til mindre anvendelse. Det anvendes til at bekæmpe græsukrudt i juletræer og klippegrønt, løvtræ- kulturer og læhegn.

Det må ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljø. Der er kommet en tilføjelse med et af- standskrav på 5 m fra §3-områder for at beskytte vilde planter.

Focus Ultra virker over en række en- og flerårige græsser såsom kvik, hanespore, mosebunke og bjergrørhvene – især de to sidst- nævnte arter kan volde problemer i løvtrækulturer. Det virker ikke på krybende hestegræs eller lysesiv, der er begrænset virkning på enårig rapgræs, og virkningen på bølget bunke kendes ikke.

Focus Ultra er mere skånsomt end Agil. Det er velafprøvet i nord- mannsgran, nobilis, bøg og eg. Der er mange erfaringer med andre arter, og bøg tåler midlet godt.

Det udbringes i maj-juli. Der må højst anvendes 5 l handelsvare pr. ha (højst 1 gang pr. år) for at modvirke

KULTURTEKNIK

Nyt om planteværn

Focus Ultra har fået en godkendelse til mindre anvendelse ved bekæmpelse af græsukrudt i bl.a. løvtrækulturer. Focus Ultra tager også de vanskelige græsser, såsom mosebunke og bjergrørhvene.

resistens). Til mosebunke og bjerg- rørhvene er 2,5 l/ha tilstrækkeligt, og til hanespore er det nok med 1,5 l/ha (i begge tilfælde højst 2 gange om året).

Godkendelsen gælder frem til 2021. Det er blandt de dyrere midler med 572 kr/ha ved 2,5 l/ha.

Diflufenican

Legacy og Quartz

Der er mange handelsprodukter, men til juletræer er kun to midler godkendt. Legacy 500 SC er mest interessant fordi det må anvendes i en dose på 0,6 l/ha (højst 1 gang om året), mens der kun må bruges 0,4 l/

ha af Quartz.

Legacy er godkendt til mindre anvendelse til at bekæmpe ukrudt i juletræer. Det virker ved at im- prægnere jordoverfladen og hindre ukrudtsfrø i at fremspire senere.

Legacy anvendes normalt sammen med andre midler såsom glyphosat der virker over for fremspiret ukrudt.

Det medfører at blandingen holder ukrudt væk i et antal måneder.

Under udviklingen af Legacy så man at det også havde virkning året efter ved doser på flere liter pr. ha. I dag er den tilladte dose som nævnt væsentligt lavere, og virkningen er mere kortvarig. Derfor er det vigtigt at udbringe midlet på det optimale tidspunkt.

Den bedste udnyttelse fås ved udbringning sidst i april på fugtig jord. De to midler giver ofte mindre sprøjteskader i form af hvide plet- ter på årsskuddenes nåle nederst i træerne. De bør derfor ikke anven- des på nyplantede, svækkede eller salgsklare træer. I princippet kan midlerne godt udbringes afskærmet, men det kan være svært at styre.

Midlerne er godkendt til 2018.

Prismæssigt ligger de to midler i midtergruppen – literprisen er den samme, og Legacy koster 286 kr/ha ved 0,6 liter/ha.

Florasulam

Primus og Saracen

Begge midler er nu godkendt til mindre anvendelse til at bekæmpe ukrudt i nordmannsgran til jule- træer og pyntegrønt.

De må ikke anvendes nærmere end 2 m fra vandmiljø. Der er nu tilføjet et afstandskrav på 5 m til §3-områder for at beskytte vilde planter.

Midlerne bekæmper tokimbladet ukrudt på markkulturer. De anven- des især over for burresnerre, men klarer også dueurt, canadisk bakke-

stjerne, kamille, korsblomstrede mv.

Saracen må kun anvendes 1 gang om året og kun om foråret.

Midlerne bør ikke blandes med glyphosat som kan give gulfarvning, men de kan blandes med Accurate / Nicanor.

Primus er godkendt i 2016 og frem til 2030. Saracen skal have fornyet godkendelsen inden 1.4.17, og det nås nok ikke, men det må formentlig bruges indtil en afgørelse foreligger.

Midlerne ligger prismæssigt i midtergruppen. Saracen er en anelse billigere (254 kr/ha) end Primus (271 kr/ha).

Glyphosat

Roundup mv.

Der findes et meget stort antal han- delsprodukter med glyphosat som aktivstof. Heraf er 18 godkendt i bl.a. skovkulturer, planteskoler og udyrkede arealer.

Nogle midler har et afstandskrav på 2 m fra vandmiljø, og de fleste har 10 m. Glyfonova 450 Plus og Glyfonova Plus har ikke afstands- krav (0 m), og det er ikke klart hvad årsagen er.

Kæmpebjørneklo og hestehov må bekæmpes nærmere end 2 m fra vandmiljø ved pensling eller med håndholdt sprøjte. Midlerne må ikke anvendes på offentlige arealer i pe- rioder hvor der findes spiselige bær og frugter på arealet.

Glyphosat bekæmper et stort

udvalg af ukrudtsarter, både græs- ser, tokimbladede urter, buske og træagtig opvækst i kulturer af nord- mannsgran, grandis og rødgran.

Det kan også anvendes til at hindre stødskud ved påsmøring på friske stødflader. Det tåles ikke af løvtræer med blade, nobilis, cypres og lærk.

Kritik af glyphosat

Glyphosat har været meget omtalt det seneste års tid i forbindelse med godkendelse på EU-plan. Nogle medlemmer af en EU-komite, især fra Tyskland men også Østeuropa, mente at husdyr der havde fået fo- derafgrøder sprøjtet med Roundup var skadet.

Det endte med at EU-kommissi- onen greb ind og forlængede god- kendelsen til ultimo 2017 for at give EU-komiteen mulighed for at træffe en afgørelse.

Imens har det europæiske agen- tur for kemikaler, ECHA, undersøgt glyphosat, og de meddelte d. 15.3 at stoffet ikke fremkalder kræft. Det er på linje med en tidligere afgørelse fra EU’s fødevaresikkerhedsmyndig- hed EFSA.

Verdens sundhedsorganisationen WHO har tidligere udtalt at glypho- sat er muligt kræftfremkaldende.

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean udtaler til Altinget at ke- miagenturets krav til bevismateriale er nærmest umuligt at leve op til, og han anbefaler at anvende WHOs vurdering. Philippe Grandjean siger at ”meget taler imod at man bliver ved med at bruge glyphosat. Det er ikke den rigtige bane for fremtidens fødevareproduktion.”

Alt i alt er der udsigt til at glyphosat får en permanent godken- delse, men intet er afgjort endnu.

Glyphosat er under revurdering i Danmark. Miljøstyrelsen har for- længet godkendelsen midlertidigt til 31.12.17.

Der har især været kritik af midler tilsat formuleringsstoffet tallowamin.

Det indgår i bl.a. Glyfonova 480, Gly- fonova 360 SL og Glyphogan. Salget af disse produkter er stoppet nu, og de må ikke anvendes efter 31.12.17

Forslag til strategier

Paul Christensen præsenterede til slut fem forslag til strategier for ukrudtsbekæmpelse ud fra hvad der er til rådighed i år – det billigste er nævnt først.

1) Accurate / Nicanor 20 g/ha – 46 kr/ha. Klart det billigste valg.

2) Accurate / Nicanor 20 g/ha + Sa- KULTURTEKNIK

Off-label / Mindre anvendelse

Off-label godkendelse er en speciel godkendelse, som gør det lovligt for bestemte dyrkere at anvende et bekæmpelsesmiddel i en af- grøde, som ikke er nævnt på midlets etiket.

Brug af midlet inden for off- label godkendelsen sker på disse brugeres eget ansvar. Hverken producenten af midlet eller den virksomhed, der har udarbejdet dokumentation og søgt off-label godkendelse på visse brugeres vegne, kan gøres ansvarlig for eventuelle skader eller svigtende virkning af midlet.

I de senere år er godkendelser sket under betegnelsen ”mindre anvendelse (minor use)”, men ind- holdet er det samme.