Artiklen har været bragt i tidsskriftet HELSE, august 2003
Småtspisende ældre
-hvad kan de pårørende gøre?
Kend årsagerne til, at ældre kan miste appetitten – og hvad man kan gøre ved det Af Anne Marie Beck, Klinisk diætist, Ph.D. Fødevaredirektoratet
Lars Hyldstrup Overlæge, dr.med. Hvidovre Hospital
Det er normalt, at ældre mennesker tager lidt på (ca. 5-10 kg), hvis de fortsætter med at spise som i de unge år.
Alligevel vil mange ældre opleve, at de efter perioder med fx sygdom, tab af ægtefælle eller andre belastende omstændigheder mister appetitten, taber i vægt og har svært ved at tage det tabte på igen.
Et sådant utilsigtet vægttab betyder samtidig et tab af muskler. Det kan bl.a. betyde, at det bliver sværere at klare de almindelige daglige gøremål, fordi den ældre ikke længere har kræfter til at komme på gaden, bære tunge indkøbsposer, klare madlavning osv.
Det er derfor vigtigt så tidligt som muligt at opfange signalerne på, at en ældre ikke længere klarer sig så godt, herunder ikke længere får tilstrækkeligt at spise og drikke. Jo længere tid der går, jo sværere er det at rette op på tab af kræfter og funktionsevne.
Faresignaler
De nærmeste til at opfange signalerne, hvis der sker ændringer i en enlig ældres dagligdag, vil naturligvis være dem, som kender den ældre bedst. Derfor har den nærmeste familie en central rolle.
Har den ældre vanskeligt ved at komme i gang efter en sygdomsperiode, - er der tilstødt handicaps, som vanskeliggør indkøb eller tilberedning af maden, - eller er svigtende syn eller hukommelse baggrunden for ændringer i indtagelsen af mad og drikke?
Dette vil de nærmeste sandsynligvis være de første til at opdage.
Der kan være en række faresignaler, som kan rette opmærksomheden mod en ugunstig ændring i den ældres fysiske, psykiske eller sociale situation. Som eksempler kan nævnes:
Vægttab
Der kan være mange årsager til vægttab, fx ændringer i vanddrivende behandling. Selv en kortere periode med nedsat appetit fører til vægttab. Er den ældre vant til at gå på vægten, vil der være et sammenligningsgrundlag, hvis man som pårørende får mistanke om et begyndende vægttab. Dette kan også være nyttigt som pædagogisk hjælp overfor den ældre, som eventuelt forsøger at
bagatellisere problemet. Et vægttab på mere end tre kg. over et par måneder bør rejse mistanke om underernæring og/eller fejlernæring eller anden sygdom. Ved et ikke planlagt vægttab bør den ældre opfordres til at kontakte sin praktiserende læge med henblik på at finde ud af, hvad årsagen kan være.
Svækket almen tilstand eller tiltagende sygelighed
Ser den ældre pludselig sløj ud eller føler sig træt og svækket, kan det hænge sammen med
ernæringsproblemer. Selv om det ikke er udløst heraf, vil det ofte føre til nedsat appetit og dermed til yderligere forværring af tilstanden. Et indgående kendskab til den ældre er en forudsætning for at opdage disse problemer tidligt.
Ændret spisemønster
Pårørende bør lade sig invitere til spisning. Det er en enkel måde at sikre, at madlavning fortsat kan håndteres. Hvis dette ikke kan praktiseres, kan den pårørende selv invitere eller ved et enkelt måltid stå for tilberedningen hos den ældre. Dette vil give indsigt i appetit og faktisk fødeindtagelse. Tager den ældre for sig af retterne på passende vis? Er der fx problemer med at tygge maden?
Hukommelsesproblemer
Svækkelse af hukommelse og begyndende demens kan i de tidlige stadier være vanskeligt at få øje på. Dette er en meget almindelig årsag til, at ældre ikke længere kan klare alle de forskellige processer fra planlægning af indkøb, over tilberedning af maden til faktisk at få den spist. Det er ikke usædvanligt, at ældre med svækket hukommelse forsøger at dække over problemerne, og det kan være svært at få trådene redet ud. I disse situationer vil det ofte være nyttigt at få etableret kontakt til den praktiserende læge, som har mulighed for at udføre simple tests, som kan afsløre begyndende demens og i givet fald henvise til nærmere undersøgelse heraf.
Depression og sorg
Tab af livsledsager eller andre nære slægtninge kan i kortere eller længere tid berøve den ældre initiativ og livslyst. I sådanne situationer er det ikke kost og ernæring, som står i centrum. Støttende samvær med familie og venner kan benyttes til at sikre, at gode kostvaner ikke helt går i
glemmebogen. Det svigtende livsmod kan forværres af svigtende kræfter som følge af fejl- eller underernæring. En egentlig depression kræver nærmere undersøgelse og eventuelt medicinsk behandling. Også uden forudgående psykisk traume som et dødsfald eller lignende, kan depressioner opstå og sætte den ældre mere eller mindre i stå. Hos ældre er depressioner ofte mindre synlige end hos yngre. Selv ved mindre mistanke herom vil det være hensigtsmæssigt at søge en lægelig vurdering.
Ældre, som er småtspisende, bør have fed mad
Ældre, der er småtspisende, har svært ved af sig selv at begynde at spise og drikke mere, og derved tage de tabte kilo på igen. Det er vigtigt som pårørende i visse situationer at skubbe på og kræse for den ældre, således at mad- og væskeindtagelse bringes i orden. Samtidigt må der tilskyndes til små og overkommelige portioner med kalorierig mad, fordelt på mange måltider i løbet af hele dagen (fx fyldt chokolade, småkager og chips). Altså helt andre råd end de, som gælder for yngre og raske.
ER DER BRUG FOR EKSTRA VITAMER OG MINERALER?
Ældre, der har nedsat appetit, bør supplere mad og drikke med en almindelig vitamin-mineral tablet daglig. Alle ældre over 65 år, uanset appetit, bør desuden tage et dagligt tilskud af vitamin D på 10 mg (400 ie).
EKSEMPLER PÅ ENERGIRIGE MELLEMMÅLTIDER OG DRIKKEVARER Is med henkogt frugt eller frugtsalat
Tykmælk eller andet syrnet mælkeprodukt med revet rugbrød og farin Frugtgrød med piskefløde
Færdiglavede desserter som fromage, budding med saftsovs, chokoladebudding med flødeskum m.m.
Kage eller tærte (også færdigkøbt) serveret med flødeskum eller cremefraiche Chokolade
Nødder
Rosiner og anden tørret frugt Kiks (salte og søde)
Chips
Koldskål, fx færdiglavet iblandet piskefløde med kammerjunkere eller tvebakker Varm kakao med flødeskum
Sødmælk Drikkeyoghurt Juice
Maltøl
RÅD TIL SMÅTSPISENDE
Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Grød kogt på sødmælk og med en smørklat ovenpå.
Spis lidt frugt og grøntsager hver dag. Fx i form af stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, gerne af frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.
Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o.lign. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver i stedet for 30+
ost. Piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål og drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk.
Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverposten, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie og eddike, cremefraiche, piskefløde eller mayonnaise. – og brug gerne sukker i mad og drikke. I form af kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.
Spis og drik lidt men ofte
De ældre vil få spist mest, hvis mad og drikke fordeles på seks-otte måltider, og mest muligt at døgnet udnyttes.
Råd de ældre til at udskifte en del af den kaffe, te, vand og saft, de drikker i dagens løb, med energirige drikkevarer, fx mælkeprodukter. Det vil øge energiindtaget betydeligt, specielt hvis drikkevarerne bliver indtaget imellem hovedmåltiderne.
