Efternavnet som kulturelt kendetegn : om navneskik blandt borgere og bønder i første halvdel af 1800-tallet med eksempler fra Køge-egnen

Efternavnet ^som kulturelt kendetegn

Om navneskik blandt borgereog

bønder

første halvdel af

fra

Af Poul

At studere navneskik er ikke noget nyt i Danmark. Fra slutningen af forrige århundrede _ogfrem til i dag haren række fremtrædendeforskere beskæftiget sig så indgåendemed detteemne,at navneforskning kan betragtessom endel¬

disciplin indenfor sprogforskningen.

Størsteparten af den eksisterende forskning om danske navne har været præget af ønsket om at redegøre for navneskikkens opståen og forandringer

gennemtiderne. Manhar villet dokumentere, hvornår de enkeltenavneførste

gang optrådte indenfor det danske sprogområde, hvorfra de kom, hvem der

bar dem, og hvordan de forandrede sig gennem tiderne. Der kan henvises til

denmegetomfattende,men nunogetforældedelitteraturliste iRikardHornby:

Danskenavne(Hornby 1951).

Studier,sombenytternavne somtegnpå kulturelttilhørsforhold, erderimod sjældnere bortsetfra nogle slægtsnavnestudier, hvor efternavnene nærmest er blevet opfattet som karakteristika for bestemte stænder som adel, gejstlighed

ogborgerskab. Nyere tendensersporesdog hosSøndergaard 1975og1977.Det

visersig imidlertid, atnavneskikken kan være en yderstanvendelig indikator på kulturelt tilhørsforhold.

På sammemåde som almuen _ogborgerskabet klædte sig forskelligt, boede forskelligt ogspisteforskellig mad, således havde de også forskelligetyper af

navne. Foretnologer, somvil karakterisereogbeskriveet samfunds kulturelle

grupper, erdet derfor helt naturligtatbenyttenavneskikkeniforbindelse med

en analyse afen vis samfundsstruktur. Navneskikkenbliver såledessnarere et redskab ianalysen endetforskningsmål i sig selv.

På denne måde har den svenskeetnolog BörjeHanssenbrugtfolksnavneskik

i sindisputatsÖsterlen,sombeskriver økonomiske, befolkningsmæssigeogkul¬

turelle forhold i det 17. _og 18. århundrede i det sydøstlige Skåne (Hanssen 1952).

109

Börje Hanssens studier ^over navneskikken koncentrerer sig om årtierne omkring år 1800. Ved hjælp af forskellige arkivaliegrupper: folketællinger,

skifter o. s. v. påviser han, at Österlens befolkning med hensyn til navneskik

stort setdeltesig itohovedgrupper: på deneneside almuenbestående af bøn¬

der, husmænd, laveretjenestefolk på land ^ogi by samt visse håndværkerepå landet, på den andenside detre andre stænder, ^som BörjeHanssenkalder de

urbane grupperi modsætning til almuen, som han kalder depaganegrupper.

Fornavnene var ikke blot forskellige, der var også forskel på, hvor stort et antal børnene fik. Adelsbørn havde således normalt flere fornavne, mens bønderbørn generelt kun havde ét. Samtidig var der stor forskel på ^navne¬

spredningen. Bønderne valgte mellemet ret begrænset antal navne, såledesat adskillige isammelokalsamfund havdesammenavn.Det gjaldtbåde piger^og drenge. Adel, gejstlighed og borgerskab havde et meget bredere navnespek¬

trum. Her vardet kun få, der bar samme fornavn, bortset fra enkelte særlig populærenavne,overtagetfra kongehuset.

Denneopdeling bliver endnumeremarkant i forbindelse med efternavnene,

hvor det visersig, atstørstedelen af de urbanegrupper bar slægtsnavne,mens almuen helt gennemført bar patronymikon, d.v. s. et »efternavn«, bestående

af faderens fornavn med efterhængt søn eller datter, alt efter ^om det var en personaf mand- eller kvindekøn. Denne sammenkædning afnavne oglivsstil

erimidlertid ikke heltproblemfri. Når det drejer sigomlanddistrikterne, hvor samtligepersoner i folketællingerne fra første halvdel af 1800-tallet^eranført

medpatronymikon med undtagelse afpræst, lærer, godsejeroglignende, kan

mannokgå ud fra, atforskellen i navneskik indicererforskel i livsform. Hvor

det derimod drejer sig om en købstad fra samme periode, er det betydeligt vanskeligereathævde,atsamtligegruppermed patronymikon tilhørtealmuen.

Derkannemtblive taleom enringslutning, såledesatnavneskikken,somegent¬

lig bloter endel af elleretprodukt afenviskultur, anvendessom fuldgyldigt

tegnpåenbestemtsubkultur. I sig selverbevisførelsen alligevelnok rigtig. Det

ville imidlertid være mere tilfredsstillende, hvis ^man kunne støtte den med

flereforhold,^somkunnepegeisammeretning, f. eks. dragtogboligindretning.

Börje Hansseninddrager daogså auktionsmateriale i sinargumentation for,

at landhåndværkerne i Skåne o. 1800 var en kulturelt splittet gruppe med

stærke tendenser til at opgive deres pagane baggrund og antageurbane vur¬

deringer.

Entilsvarendeproblemstilling, hvor ændringerinavneskik kædes^sammenmed ændringer i livsstil, behandles i Åke Dauns afsnit i en studie over kulturelle ændringer i sidste halvdel af 1800-tallet i enlandsby i Dalarne iSverige(Daun 1971). Daunbeskriver her, hvordan det samlede udvalgaf fornavne, sombe¬

boerne_gavderes børn, fraet meget beskedent talpå 21 iperioden 1800-1885

steg til 77 i det første 10-år af dette århundrede. Navnestoffet blev således

næsten firedoblet i løbet af 20-30 år. Samtidig blev det almindeligt at give

børnene to fornavne imod tidligere eet, ja frem mod 1940 blev det populært

medtrefornavne. Disse ændringer skete under indflydelse af det, vi fornem¬

hedsskyld kan kalde bykulturen eller den borgerlige kultur.

Det varikke blotfornavnene, som blev urbaniserede. Man begyndte at se nedpå den gamle »efternavneskik«,efterhvilken folk fik specielle tilnavne efter gårdene, de boede på. I stedet antog mange urbant klingende efternavne (slægtsnavne). Alle grupper i byen var dog ikke lige interesseret i disse for¬

andringer. Det viser sig,atfrem til 1890antogbønderne kun i ringe gradnye efternavne. Det var fortrinsvis teglværksarbejdere, murere og skippere, som skiftedenavn.

Vi ser altså her en tilsvarende kulturel spaltning af lokalsamfundet i en almuekultur_{og en mere}byagtig kultur, somden Börje Hanssen harpåvist for

Österlens vedkommende.

Men Daun viser også, hvordan interessen for at bevareogvendetilbage til

dengamle navneskiktogtil i tiden efter 1920. Børnebørnene til dem,som opgav de »bondske«_navne,genoptogofte medpræsterneshjælp disse gårdnavnesom

slægtsnavne; etgodt eksempelpå traditionalisme,^en genopliven afforsvundne skikke, som antages at have eksisteret »i gamle dage«. Andre eksempler på

traditionalistiske træk kan ^være nyplantede bytræer, nystiftede bylaug og

lignende.

Dansk

navngivningstradition

Inden vigår overtilen analyse af dansk navnestofvil det nokvære hensigts¬

mæssigtkortatskitsere den danske navngivningstradition, således somnavne¬

forskerne haropfattet den,seti relation til de retsligerammer(Thomsen 1945).

Et personnavn består normalt af todele: fornavn og efternavn. Fornavnet

ellerfornavnene, dererofteflere, blevoprindelig opfattetsom personensegent¬

ligenavn; meni løbet af de sidsteparhundrede år har efternavnet eller slægts¬

navnet, som oprindelig blot tjente til en nærmere præcisering af fornavnet,

indenfor mange befolkningsgrupper fået såstor betydning,at det i sig selv ^er tilstrækkeligt tilatbetegneenpersonietlokalsamfund.

Deterimidlertidikketilstrækkeligtkunatbeskæftige sigmed for-og efter¬

navne. Også den folkeligebetegnelsestradition, som tilnavne, øgenavne, gård¬

navneogsoldaternavne, måtagesi betragtning.

Mensopfattelsen af, hvadetfornavner, erretklar for defleste, erdetnød¬

vendigt groftat dele efternavnene op i to hovedgrupper, de egentlige slægts¬

navne og de slægtsnavne, som oprindelig var patronymika, populært kaldet

111

jew-navne. Et patronymikon var oprindelig ikke et slægtsnavn, idet det skif¬

tede med hvergeneration, hvilketet ægteslægtsnavn ikke gjorde.

Etpatronymikon må dog opfattessomet slægtsnavn, hvis flere generationer

efter hinanden bærersamme .yen-navn.

Tilnavne, gårdnavne og soldaternavne kunne også efterhånden opnå status af regulære slægtsnavne, hvis de blev båret af flere generationer. Øgenavne

havde derimod afgode grunde ikke denne mulighed, dersom bærernemisbil¬

ligede deresøgenavn.

En opstilling afnavnenes delelementer kan måske gøredet lidt mere over¬

skueligt:

Fornavn(e) Tilnavne f. eks.

patronymika matronymika gårdnavne

soldaternavne øgenavne

Slægtsnavne

kanevt.bliveslægtsnavne

bliver normaltikkeslægtsnavne

En nærmere afgrænsning ^og diskussion afpersonnavnets forskellige dele kan

læses hos J.Kousgård Sørensen 1975.

I oldtiden _og middelalderen varfornavnet det egentlige navn. I et mindre samfund, hvor alle kendte alle, varfornavnet gernetilstrækkeligt til atidenti¬

ficere den enkelte, ^men ofte blev det alligevel støttet af en erhvervsbetegnelse

som smed, fisker ellerlignende eller et eller andet personligt beskrivende ord

som tve-skægget, halt, jydeo. s. v. Folk kunneogså sættes i relation til deres

forældre. Detforegik somregel ved, atmanfik et patronymikon efter sit for¬

navn, meni enkeltetilfælde,hvor moderenenten overlevede sin mand imange

år, eller hun varaf finere familie end han, kunne børnene blive identificeret

ved moderensfornavn, f. eks.SvenEstridsøn (Hald 1971 og 1974).

På den anden side er der meget, som tyder på, at patronymika før i tiden

ikke blev brugt i til- og omtale til daglig. Folk anvendte til daglig fornavnet

samtettilnavn elleretøgenavnafeneller anden slags.Når folkets »brede lag«

normalt møder os med patronymika i de fleste skriftlige kilder fra^nyere tid, skyldes det fortrinsvis embedsmændene, som ikke kendte eller ikke ønskede

atbenytte almuens tilnavne ved officielle lejligheder. I arkivalierne fra 1600-

tallet benyttes bøndernes kaldenavne derimod oftere, f.eks. i forbindelsemed registreringerne af de skader, som var opstået på bøndergodset somfølge af svenskekrigene.

C. Klitgaard beskriveri enepisode franyeretiden tilsvarendeafstandtagen

fra folkelig navneskik: »Et pudsigt Tilfælde overværede jeg paa en Auktion i

112

Vendsyssel; Køberenhed Bertel Sort,menAuktionarius,dervarØboogikke

kendte MandensPatronym(Christensen), vilde ikke bruge»Øgenavnet« i Auk¬

tionskatalogetogskrev derfor Bertel Noir (fransk,⁼sort)(Klitgaard 1940, 76).

Brugen af patronymikon er imidlertid i skriftlig sammenhæng en gammel

foreteelseogså indenforadeloghøjere gejstlighed. Fra middelalderener over¬

leveret_mangebeviser på en sådan navneskik. Vi behøver blot at erindre om

noglealment kendtepersonerfra historiebøgerne^somNielsEbbesenogJakob

Erlandsen. Men samtidig begyndte flere og flere adelsslægter at anvende et særligt slægtsnavn, som var ensfor allepersonerfødt i denne slægt. Ifølgekil¬

derne kunneslægtsnavnet benyttessammen medfornavnet alene eller sammen medbåde fornavn _ogpatronymikon.

Hvad årsagerne var til, at slægtsnavne kom i anvendelse, ligger hen i det

dunkle. Måske drejede det sig helt enkelt om et modefænomen indenfor de

kredse afadelen, somhavde nærmere tilknytning til kongemagtog statsadmi¬

nistration. For sådan set havde adelen, som altid kunne kalde sig efter sine gårde, egentlig mindre behov for slægtsnavne end almuen, som ikke besad særlige kendetegn. Til gengæld var adelen mere geografisk mobil, var oftere

borte fra hjemmet end andre og behøvede måske netop derfor benævnelser,

som rakte udover fornavn_ogeventuelt tilnavn. I tiden framiddelalderen helt

optil i dagerdermangeeksempler på, hvordannetopfravær frahjemstavnen

har foranlediget folk til at antage eller få visse ekstra tilnavne ofte af topo¬

grafisk tilsnit.

Denne skik, ^somhavde bredt sig mere og mere, blev endelig fastslået for

adelens vedkommende i^enbestemmelse, somFrederik I lod udfærdigei 1526 (Thiset1913). Eteksempel på, hvordanenlovgivning ofte blot skaberoverens¬

stemmelse mellemdet, ^somalleredelænge harværetudbredt sædvane, ogrets¬

grundlaget. Denne udvikling gennemførtes for adelensvedkommende iløbet af

1500-tallet. Slægtsnavnet blev det dominerende for både mænd og kvinder,

mens patronymikonnet efterhånden faldt bort. Nogle kendte eksempler er SofieBrahe,Holger Rosenkrantz^ogægteparretHerluf Trolle^ogBirgitteGøie.

Som det^sesaf det sidsteeksempel beholdt de gifte kvinder føri tiden deres slægtsnavn efter giftermålet. Det^erikke^mereend^ca. 150år siden, giftekvinder begyndteat antagemandens slægtsnavn. I løbet af førstehalvdel af 1800-tallet slog skikken igennem hos det bedre borgerskab, mens det først skete hos al¬

mueni løbet afsidste halvdelaf1800-tallet.IIsland beholderdengiftekvinde dog stadigvæk sit »pigenavn«, og i Sverige er det meget almindeligt, at gifte

kvindersfødenavn iannoncer omægteskab, fødsel^ogdød anføresefter»gifte¬

navnet«. I Danmarkfår børnene ofte moderenspigenavn^som mellemnavn.

Præsteskabet _og borgerskabet gennemløb i løbet af 1600- og 1700-tallet

i store træk en lignende udvikling fra patronymikon til slægtsnavn. Slægts¬

navnene kanvære gamle personlige eller familiære tilnavne, som stabiliseres

som slægtsnavne. Ofte var det for borgerskabets vedkommende bestemte er-

hvervsbetegnelser, somhang fast, selvom de nuværende bærere afnavnetikke længere udøvede faget. Betegnelser efter hjemsted var også almindeligt. Folk

blev ofte kaldt efter den landsdel ellerby, de stammede fra. Adskillige eksem¬

pler kan hentes bl.a.i dagbøgeroglignende kildegrupper. En dagbog fra Ribe

nævner foruden dagbogsforfatteren selv: Peder Chrestensen Riber, også en SørenSpandet,enVillads BrønsogenJohannes Darumsamtflere andremed

navneefter lokaliteteromkring Ribe (Degn 1971, 112 ff).

Problemet med disse topografiske tilnavne er, at det er vanskeligt med be¬

stemthedatfastslå, hvorvidt de udvikledesig fra personlige tilnavne til slægts¬

navne.Vi ville_gernevide,omPeder Chrestensens børnogbørnebørnogså blev

kaldt Riber.

Hvis vi imidlertidspringer frem til de sidste 100 år, erusikkerheden overfor

dettespørgsmål langt mindre, idet der fra denne periode findes utallige eksem¬

pler på, atfolk har taget navn efter den landsby eller den gård, de selv eller slægtenstammerfra.

Beslutningsprocessenomkring etnavnevalg, hvis der ellers findes en sådan,

kandog sjældent belægges så godt, somdaenvordendepræst,sønaf købmand

Jens Hansen iSvendborg, i 1735 skulle til København for at studere teologi.

Han slog simpelthen op i Bibelen, traf på navnet Gad og antog det som sit

»præsteslægtsnavn«. Familien Gad eksisterer sombekendt stadig i bedste vel¬

gående (Clausen ogRist 1923, 32).

Etslægtsnavn kunne således i visse tilfælde blive^en del afen overgangsrite, nogeten personanskaffede sig eller fik i forbindelse medet skift i tilværelsen:

ennybopæl, et nyterhverv o. s. v. (Honko 1976, Steenstrup 1892-94). Det at haveetslægtsnavn blevettegnpå,atmantilhørte vissegrupperindenfor^sam¬

fundet. Det kunneværeadel, embedsstand, præsteskab ogborgerskab i mod¬

sætning til bønder og husmænd, fiskere og arbejdsfolk, som ikke bar slægts¬

navneiegentlig forstand før i slutningen af 1800-tallet ogderved også i navne¬

skikkenunderstregede,atde kulturelt tilhørteenanden gruppe.

Før i tiden harenrække tilnavne imidlertid væretbrugtblandt landboerne,

mende kunne oftevære mereknyttet tilethus ellerengård end til den enkelte

person.Ofte fikenkarl først sit tilnavn,når han tiltrådte gården efter sin fader

eller sin svigerfader, hvilket foruden at understrege navnetstilhørsforhold til

lokaliteten også markerede »ungkarlens« ^overgang til gårdmand og normalt også samtidig til ægtemand. Denne sammenkobling af tilnavn ogstatusfindes

deret eksempel på fra Falster frao. 1870. En ungmand,^som skulleovertage gården efter faderen, som bar tilnavnet »Klokker«, blev i den anledning ad¬

spurgtafbymændene,om han også ville bæresammetilnavn. Sønnenforetrak

imidlertid sit patronymikon Rasmussen, da han opfattede »Klokker« som et øgenavn(Grundtvig 1909, 281 ogPetersen 1902, VIII).

114

Vi serheret eksempel på, hvordan de gamle tilnavne blandt almuen kunne overleveres, men samtidig, hvordan de kunne falde bort i løbet af 1800-tallet til fordel for sen-navnene. For øvrigt er netop Lolland-Falster, Møn og det sydligste Sjælland det område i Danmark, hvor de folkelige tilnavne har holdt sig længst.

Lovgivning og

sædvane

Den bedste oversigt over gammel dansk navneskik blandt almuen fås i den betænkning,somblev afgivet i 1899 i anledning af påtænkte ændringer af dansk navnelovgivning (Nielsen, Olrik og Steenstrup 1899). Dette fører osnaturligt

indpå forholdet mellem lovgivningogsædvane. Detertidligerenævnt, atFre¬

derik I i 1526bestemte,atsamtlige adelsslægter,somendnu ikke havde slægts¬

navn,skulleantage etsådant. Derefter skulle der gå henved 300 år, førstats¬

administrationen igen blandede sig i, hvad folk skulle hedde. Måske skyldtes det, at store borgerlige befolkningsgrupper frivilligt antog slægtsnavne i løbet

af defølgendeårhundreder. Men da almuen på landogi byikke tilsluttede sig

dissenavngivningsnormer, blev det i 1828 fra centralt hold bestemt, at deres børnfor eftertiden skulle indføres i kirkebogen ikke blot med fornavnetsom

hidtil,menogså med etefternavn, som skulleværefælles for enhelsøskende¬

flok, og som ifølge forordningens ånd deres børn igen skulle bære. De skulle

kortsagthaveet slægtsnavn,ikke blot etpatronymikon.

Etreskript med lignendeindholdudgik forhertugdømmet Slesvigsvedkom¬

mende allerede i 1770. Effektenblev ikkestor.AndersNielsens børn blevind¬

ført ikirkebogen med efternavnet Andersen, hvilket svarede til gammel sæd¬

vane,bortset fraatpigernenuogså fik efternavnet Andersen mod førAnders¬

datter. De flestebønder _ogmåskeogsåpræsterhavdenæppefuldtudforstået,

atdet^varmeningen,atogsånæstegeneration igenskulle hedder Andersen til

efternavn. Da dennehensigtgikopforfolk, efterhåndensom den efterfølgende generationblev båret til dåben, opstod så megen uro, at det blev nødvendigt

med^enindskærpelsei 1856. Dergik dog endnumangeår, før almuenspatrony¬

mika var blevet stabiliseret som slægtsnavne. Hvis den dybere mening med dåbsforordningen af 1828 straks vargået op for befolkningen og måske især

forpræsterne,villemangeflere af degamle tilnavne blandt almuensikkert^være

blevet valgt som slægtsnavne. Men jo længere man kom hen i 1800-tallet, jo

mereændredesalmuenseget synpå tilnavnene. Deblevnu ofte opfattetenten

som direkte øgenavne eller i hvert fald som kraftige signaler på en bonde¬

kultur, som bønderne selv ikke længere identificerede sig med, eller^som dei nogle situationer gerne ville underkommunikere. Den borgerlige kultur var blevet etforbillede i modsætning til tidligere, hvor bønder ^og husmænd nok vidste, hvordan godsejerenog præsten klædte sig, boedeoglevede, men hvor

de ikke ønskedeat efterligne, men snarere direkte at tage afstand fra livsfor¬

mer, somikkevarderes_ogderes forfædres.

Denne tendenstil,at almuen skammedesigover sine tilnavne, medførte,at de farveløse _og lidet karakteriserende patronymika efterhånden fik status af slægtsnavne for størstedelenafbefolkningen i Danmark.Denne udvikling var ikke_nyi andre befolkningsgrupper. Allerede i 1700-årene begyndte visse køb¬

stadborgereatbenytte deresre«-navne som slægtsnavne. Det kan konstateres

i folketællingerne, hvor husfaderen og børnene anføres med samme sen¬

efternavn.

Resultatet af førnævntekommissionsarbejdeomnavneskik blev navneloven

af1904,som tillod,janærmestopfordrede folk tilat antagede gamletilnavne

som slægtsnavne i stedet for sen-navnene. Derudover ledsagedes loven af en liste med fortrinsvis nordisk prægede forslag til efternavne, som interesserede

kunne vælge mellem. Selv om røn-navnene stadig er altdominerende i Dan¬

mark, har adskillige dog udnyttet lovens muligheder. Mange gårdnavne af typen Vestergård, Kjærgård, Hedegård o. s. v. er således blevet slægtsnavne,

entenselvstændigt ellersammenmedetsen-navn. Sådanne kombinationer, ofte

forbundet med en bindestreg, er et typisk træk i ^nyere dansk navneskik. De

stammer gernefra moderens familie. Mange mennesker har dog efterhånden sløjfetsen-navnet oganvender normaltnu kun »slægtsnavnet«. Det kanenten ske ved en officiel navneændring, men nok oftere som en glidende udvikling

idaglig sprogbrug. Denne navneskik kan iagttages påmangeforretningsskilte,

hvor »slægtsnavnet«s højere status vises ved, at det kan være skrevet med

større,merefremtrædendebogstaver endsen-navnet.

Navneskik i

nogle landsogne

Den her skitseredeudvikling viser ennavneskik i bevægelse, men derer også eksempler på stabilitet i dansk navneskik. I første halvdel af 1800-tallet var landalmuen således endnu en kulturelt stabil gruppe med en fast navneskik.

Detsammekansigesomdet højereborgerskabogadelen. Dekulturelt mobile

grupper fandtes fortrinsvis i byerne, hvor småhåndværkere, værtshusholdere, vognmænd og søfolk i denne periodemere og mere blev påvirket af urban¬

kulturensnormerogvurderinger, hvilketgavsigudtryk ietskifte fra patrony¬

mikon til slægtsnavn.En lignende udvikling, som også kan iagttages hos visse landhåndværkere, skal i det følgende belyses ved hjælp af forskelligt arkiv¬

materiale fraKøgeog omegnfraførste halvdel af 1800-tallet.

Sognene Bjæverskov, GørslevogLidemarkervalgtsom eksemplerpå land¬

distrikter uden forKøge. Desuden ervissefolketællinger fra Herfølgeog Ly¬

derslev _sogne gennemgået som sammenligningsmateriale. Herfølge fordi det

somnabosogn til Køge havde særligtætterelationer til købstaden,bl.a. komet

116

117

meget stortantal tjenestefolk iKøgefra Herfølgesogn, ligesom detvaralmin¬

deligt,atbønder fra dettesognregelmæssigt besøgte byenpå begge^ugenstorve¬

dage. Lyderslev sogn på Sydstevns er valgt, fordi sognet må antages at ligge

i periferien af det,man i denne periode kan opfatte som Køgesopland. Men undersøgelsen erdog koncentreret om de tre førnævnte sogne i Bjæverskov Herred,somalleligger ienafstandaf 10-15 km fra Køge. Lidemarkmåanses for det trafikmæssigt mest afsidesliggende sogn med den mest homogene be¬

folkning, mens Bjæverskov og Gørslev sogne, som begge gennemskæres af landevejen fra Køge til Ringsted, blev udsat for flere impulser udefra. Desuden

erGørslevpræget af naboskabet til godset Giesegård i Nordrup sogn.

Generelt viser det sig, at navneskikken i disse sogne svarer til det gængse billede. Allebeboere, bortset fra _præst ogdegn, anføres i folketællinger og i kirkebøger med patronymikon. Der findes dog nogle undtagelser, som vi i

denne forbindelse skal^se lidtnærmerepå forom muligtatfindeforklaringen på, hvorfor deresnavneformafviger fra den lokale skik.

De flesteafvigelser fandtes blandt håndværkere. Vedatsammenholde folke¬

tællingernesogkirkebøgernes oplysninger kan manofte stødepå forhold, som i hvert enkelt tilfældebelyser baggrunden for de navnemæssigeafvigelser.

Medudgangspunkt i folketællingen 1845,som erden førstefolketælling, der

har oplysningerom fødested, skal vi se lidtpå befolkningen i det »afsideslig¬

gende« Lidemark sogn. Bortset fra pastorRoos og lærer Engell fandteskun

tofamilieranført medslægtsnavne.

Den ene, Rasmus Kornerup, vargårdmand, men gården »Loviseborg« var

en arvefæstegård under Københavns Universitet i modsætning til de andre gårde, som var almindelige fæstegårde under Giesegård. Kornerup var født

iRoskilde, så der^varfleregrundetil,atfamilien optrådtemed slægtsnavnog ikke med patronymikon. Den økonomiske baggrund var god, idet en arve¬

fæstegård dengang på en vismåde kunne betragtes som lige så god som en

selvejergård. Kornerup selv stammede ikke fra et bondemiljø, idet han var født i enkøbstad, hvorslægtsnavnevar merealmindeligeend på landet.Ende¬

lig tyder navnet »Loviseborg« på en vis kontakt med datidens romantiske strømninger.

Den anden lidemarker med slægtsnavn var husmand Jens Peter Hersom.

Han havdetidligere væretgårdmand, men varheller ingen almindelig bonde,

idet han var søn af den tidligere sognepræst Nic. Chr. Hersom. Hans børn

bar dog ikke faderens slægtsnavn, men blev kaldt Jensen; det skal vi vende tilbage tilsenere.

IBjæverskov^sognhavde samtlige beboere.yen-navne,bortset fra lærerKjær

og hjælpelærer Muller,etfattiglem Peter Bruun og smeden iKjulerup, Peder

ChristianKatberg. Peter Bruuns børn blev kaldtPetersen til efternavni 1845,

mensdetidligere blev kaldt Brown ligesom faderen. Der kanværeflereårsager

til dette navneskift. Sålænge faderen bevarede sit oprindelige, vel engelske,

navnblev børnene kaldt ved sammeefternavnpå grund af dets fremmedartet-

hed. Men efter at faderens ^{navn var} blevet fordansket _og hans egen sociale position forringet, blev familien indpasset i lokalsamfundets ^normer, efter

hvilkebørneneburde haveetpatronymikon, i dette tilfælde Petersen. Kjulerup-

smedens^navnvirker derimod ægteurbant. Alle familiens børn blev døbt med

efternavnet Katberg. Forklaringen må ligge i, ^at smeden, som selvvar født i

København som søn afen underofficer, ikke tilsluttedesig bøndernes navne¬

skik. Hans erhvervspillede givetvis ind i den forbindelse. Et slægtsnavnvardet

enestenaturlige forenmand med hans baggrund. Sognesmeden i Bjæverskov

o. 1800 bar også et slægtsnavn. Han hed Mathias Bech og var selv søn af skomager Niels Bech i Bjæverskov. Begge havde de lidt jord ved siden af håndværket. Disse håndværkere bar altså slægtsnavne, men alligevel blev

Mathias Bechs børni folketællingen 1801 kaldt Mathiasen. Iforbindelse med

deres konfirmation blev de imidlertid indført i kirkebogensom RasmusBech,

Niels Mathiasen Bech _ogNicoline Bechsdatter; det sidste en mærkelig blan¬

dingsform afetslægtsnavnogetpatronymikon.

Arkivalierne giver således flere eksempler på, at visse folk gennem deres

navneskik markerede en kulturel distance til bønderne. Allerede i 1787 _op¬

træder en husmand _og murermester Johan Christen Voght i Vemmedrup i Bjæverskov sogn. I 1801 var han flyttet til Gørslev ogkaldes nu gårdbeboer

og murermester Christian Woigt. Børnene blev dog kaldt Christiansen. Ud¬

trykket gårdbeboer tyder på en vis tilknytning til Giesegård gods, som netop havde adskillige håndværkere boende i Gørslev sogn. Folketællingen i 1845

nævner således en tømmermand Fr. Vilh. Helt, født i Frederiksværk, og en snedker Jens Fred. Vilh.Lange,født i København. Børnene bari beggetilfælde slægtsnavnene. Mureren JohanFr. Hammeri Gørslev, somkom fraFrederiks¬

berg,^erendnueteksempel på håndværkere med slægtsnavn. At hanarbejdede på godsetsesafkirkebogen, hvor han ved sin død i 1842 kaldes »Giesegaard

Stamhuses Murer«.

Disse håndværkerfamilier kom fra købstæder, hvilket kan have påvirket

deres navneskik; men også lokale håndværkere kunne bære slægtsnavne. I

Gørslev boede såledesi 1845enhusmand_{og væver}PederKappier, hvissøster Ernestinevargift med Jakob Chresten Albrecht,somvargårdmand^ogmurer¬

mester. Begge pars børn havde slægtsnavne. Familien Kappier stammede fra nabosognet Nordrup, hvori Giesegård Hovedgård ligger, og varsikkert af en

gammelgodshåndværkerfamilie.

Udover disse håndværkere fandtes et parandre familier med ægte slægts¬

navne. Dels en gårdmandsfamilie Schnack på Kongstedgården i Slimminge

og enfamilie Muller boende på gården Hesselholm i Gørslev Overdrev. Niels

Steen Mullervaringen almindelig gårdmand, men uden tvivl knyttet direkte

tilGiesegård, idet han i kirkebogen i forbindelse med etaf sine børns dåb be¬

nævnes:hr. Niels SteenMuller, secretair. Til-ogomtaleformen hr.vardengang

forbeholdt fine folk.

Gårdmand Niels Schnacks familie hørte også til i kredsen omkring Giese¬

gård, idet den oprindelig kom tilegnen som »Hollænder« eller »Schäffer«på godset (mundtlig oplysning fra Palle Christiansen 1977), og synes fra den tid

at have bevaret en særstilling blandt lokalbefolkningen. Om Niels Schnacks Kongstedgård var en arvefæstegård er usikkert, men hans broder, Fr. Chr.

Schnack, var i hvert fald arvefæstegårdmand. Personerne, som deltog, når

familien Schnack fik deresbørndøbt,pegerisammeretning. 11818bar skov¬

rider Henriksens konepå Egelund barnet, ogden ene faddervar kromanden

iSlimminge. 11830varkromandens svigersøn,slagter Johan GeorgSchmeltzer,

fadder. Tilgengæld havde Niels Schnackværetfadderved slagterSchmeltzers

søns dåben månedstidfør.

Viskimter her omridsene afenbestemt gruppe, somslagtersvend Schmeltzer

fra Vesterbro ved København kom ind i ved sit giftermål med kromandens

datter iSlimminge, ved hvilken lejlighed Niels Schnack forøvrigt ^varforlover.

Man måantage, atfamilierne Muller ogSchnack økonomisk har hævet sig noget over folk i almindelighed i Gørslev sogn, og at dette kan have været noget af baggrunden for, at de benyttede slægtsnavne ^og ikke patronymika.

Man kan derimod ikke forudsætte, at de føromtalte håndværkerfamilier be¬

fandtsigisammefordelagtige situation, selvom de foren delsvedkommende

varknyttet til godset. Deter snareresandsynligt,atsmeden,snedkeren,murer¬

mesteren og væverenhavde en ringereindtjening end bønderne. Deresnavne¬

skik må have andreårsager end detrent økonomiskeogsnareregrunde sigpå

etnormsystem,der afveg fra bøndernes.

Hvis man løber listen i kirkebogen over døde mænd igennem for denne periode, vil^man da også snartblive opmærksom på en gruppe af samfundets

økonomisk svageste, somalligevel harenslags slægts- ellertilnavne. Følgende eksempler kan belyse dette:

Dødsår

1815 Jens HansenGise, husmand iGjørslev, 49år.

Jens LarsenHelle,fattiglem i Gjørslev, 83år.

1817 Hans FrederiksenBødker,fattiglem af Slimminge, 76år.

1824 Peder HansenKrog,husmand i Slimminge, 62år.

1829 Ole NielsenKnage,indsidderogfattiglem iSlimminge,50år.

1831 Chr.Bekker, indsidder iSlimminge, 49år.

Disse mennesker, som givet harværet fattige, måske nok til dels på grund af

deresalder, harbådeetpatronymikon^ogetekstra tilnavn. Nuerdetimidlertid

ikkemuligt med sikkerhedatfastslå, hvorvidt dissenavne varvirkelige slægts¬

navne, d.v. s. om degik i ^arv til børnene eller blot var personlige tilnavne.

Øgenavne kander velsesbort fra i disse tilfælde, damanmåantage,at præsten ikke harindførtfolks_øgenavnei kirkebogen. Selvometnavnikke forekommer

i kirkebogen, kan man godt opfatte det som et slægtsnavn, hvis deterblevet

båret af familien i fleregenerationer,ogfamilienåbent har vedkendt signavnet.

Atsådannenavnehar eksisteret, kender viadskillige eksempler på, bl.a. fra

deansøgningerom navneskift, som folk indsendte til myndighederne ^{som en} følge af navneloven af 1904. Heri blev det forlangt, at eventuelle ansøgere skulle fremskaffe vidner på, at deres familie i mange år havde været kendt

under detansøgte navn. Man kan derfor opfatte sådanne gamle tilnavnesom

en slags uofficielle slægtsnavne, ^{som præster og} folketællingskommissærer af

en eller andengrund ofte ikke anførte i kirkebøgerog folketællingsskemaer.

Navneskikkens kulturelle

tilpasning

Lokalsamfundet har haftentendens til at tilpasse folksnavnetil deres kultu¬

relle tilhørsforhold, nårdet oprindelige efternavn efter gældendenormer ikke længere passede med bærerens socialestatus.

Deter tidligere nævnt, hvordan fattiglemmet Peter Brownsbørn fra folke¬

tællingen 1834 til folketællingen 1845 skiftede efternavn fra Brown til Petersen.

Et lignende, men klarere eksempel var husmand Jens Peter Hersom i Lide¬

mark,hvis børn ifolketællingen 1834 bar patronymetJensen, som udtryk for

faderens sociale _og kulturelle deroute fra præstesøn over gårdmand til hus¬

mand _ogindsidder. Et lignende forløb spores hoshusmand og daglejer Lars

Jensen Fischer oghans børn,somkom tilathedde Larsen til efternavn. Denne

overgang fra slægtsnavn til patronymikon må væreet resultat af, at familien

efter lokalopfattelse ikke længere tilhørte »slægtsnavnegruppen«. Lars Jensen Fischer, som var husmand og daglejer, blev henført snarere til den pagane

landbrugergruppeend til den urbanehåndværkergruppe,hvorfra han sandsyn¬

ligvisvarkommet.

FraSverige kendes eksempler på, hvordan det blev forbudtadeligepersoner at benytte slægtsnavnet, hvis deres position i samfundetikke længere passede

til detadelige^navn.F.eks. indførtepræsternei 1800-talletikkeenadelig tjene¬

stekarl i kirkebøgerne under slægtsnavnet, men under faderens fornavn med

-sen bagefter (Kullenberg 1974, 212).

Fra Danmark kan anføres etlignende eksempel fra 1800-tallet,somviseren barons livsforløb fra underofficer over tjenestekarl og arbejdsmand til fattig¬

lem. Hans børn blevalle treindført i kirkebogen under efternavnet Petersen

efter faderen, som hed Peter til fornavn (Kirkebog Drøsselbjerg og Kirke- Helsinge 1849-1901 samtNEU 1976).

Adskilligeaf de håndværkere,sombar slægtsnavnei BjæverskovogGørslev,

varikkefødt i disselandsogne.Derer, såvidtmankanse,i denne periodesket

en vis udflytning af købstadhåndværkere til landsognene, men der kan også

væretaleomsvende,somvarfødtpå landetogefterendt læretid i købstæderne

vendtetilbage. Officielt ^vardette ikke tilladt undtagen for de såkaldte bonde¬

håndværk, mendet fandtalligevel sted i stor udstrækningogså i tiden førnæ-

ringsfrihedsloven af 1858. Det grundede sig bl.a. i det forhold, at købstad¬

håndværkernes indtjening på grund af stærk konkurrence var vigende (Hen¬

ningsen 1944).

Landhåndværkerne med slægtsnavne havde, hvadenten devar født i køb¬

stæderne ellerpå landet,^{normer og}vurderinger,somadskilte sig fra bøndernes.

Købstadhåndværkernevar så at sige født ind i et bestemt normativt system,

mens de»bondefødte« svende først i løbet af læretiden tilegnede sig byhånd-

værkernes kulturellevurderinger. Ofte gennemgik de iforbindelse med svende¬

prøven og de ceremonier, som indgik heri, en hel metamorfose, hvori også

kunneindgå navneskift fra patronymikon til slægtsnavn, på sammemådesom det tidligere er blevet beskrevet for pastor Gads vedkommende (Grandt-

Nielsen 1969, 45).

Kirkebøgernes til- og afgangslister giver et indtryk af, hvad det var for håndværkere, der kom, og i copulationslisterne kan man se, at en hel del giftede sigog slog sig varigt ned på landet. Eksempler på det sidste var før¬

nævnteslagtersvend Johan Georg Schmeltzer fra Vesterbro i København, som blevgift med kromandens datter i Slimminge, og væversvenden Carl Jørgen Berna,somkom tilBjæverskov fra Københavnogi 1833blev giftmedendatter

afafdøde smedMathias Bech i Bjæverskov, samt førnævntegrovsmedesvend

Peder Christian Katberg, som i 1841 kom til Bjæverskov ogåret eftergiftede sig med smedens datter i Kulerup.

Iårenesløb kom ogsåen del håndværkere, som efteret vist tidsrum rejste

bort igen. Således fik skomagersvend Chresten Kruchov, som kom fra Køge

i 1837,bevilling til atdrive skomagerprofession iBjæverskov. Han stammede sandsynligvis fra Saxkjøbing, idet han var vaccineret der i 1826. I 1838 kom

ensnedkerlærling, Frederik Lund, som før havde væretbeskæftiget som dag¬

lejer ved havnearbejdet i Køge, ogi 1840en væversvend Niels Peter Wentrup.

Hanvarfødt ilandsbyen Aashøje i Herfølgesogn somsønafskolelæreren dér,

men kom tilBjæverskov fravæverMunch i Køge, hvor hansandsynligvisvar udlært. Ingen af disse folk tog dog ophold i de her behandlede landsogne.

Præste-, degne- oghåndværkerfamilierne udgjorde imidlertidpå trods af den

retindgående omtale af deres navneskik kun^en ringedelafdetrelandsognes

samledebeboerantal,somi 1834 blevopgjort til 1587^personer.Langtde fleste

var bønder _og husmænd med patronymika. Mindre end 5 % kan henføres

122

til gruppen af folk med rene slægtsnavne eller med røn-navne med slægts¬

navnestatus.

Almue _ogborgerskab i Køge

Efterat de urbane_og halvurbanegrupper på landet er blevetindkredset ved hjælp af deres navneskik, skal vi se, om det kan lade sig gøreat foretage en

lignende analyse for Køges vedkommende, blot med den forskel, at det nu

drejer sigomatudskille almuen fra de urbanegrupper.Også her udgørfolke¬

tællingerne det grundlæggende kildemateriale, men problemernemed at skille

deforskellige subkulturerien købstadfrahinanden blivermed enbefolkning på et par tusinde både større og mere kompliceret end i et landsogn, hvor

præsten,for at tage det mest nærliggende eksempel, aleneved sit slægtsnavn

klart skiltesig udfrabøndernes monotone navnerække af patronymika. Præ¬

stensnavneskik vil desuden sjældent være den eneste faktor, som antyder, at vi står overforenpersonmedensærliglivsstil, idet detnormalt ikkeersåvan¬

skeligtatfindeetskifte eller ^en auktionsforretning, somviser,at ogsåpræste¬

gårdens indbo pånæstenalle felteradskilte sig fra bøndernes.

Så enkelt kan man ikke gå frem i en købstad. Mange købmænd, embeds¬

mænd_oghåndværkere havde slægtsnavne i første halvdel af 1800-tallet,ogskif¬

terne efterdem lader sigogså ofte finde, ^menforuden folk med slægtsnavne

varder_mangelige så urbaniserede borgere, somhavdeetsen-navnsom efter¬

navn, Mange af disse patronymikavar ægte nok, men en hel del af dem ^var på dette tidspunkt forvandlet til slægtsnavne. Det ses af, at eventuelle børn i folketællingerne havdesammese/i-efternavn somfaderen,hvilket ikkevartil¬

fældet,hvis detdrejedesom omet ægtepatronymikon.

Folketællingerne giver imidlertid ikke^svarpå, ^omdenne opdeling,dels i en gruppemed slægtsnavneog ^en-navnemed slægtsnavnestatus,dels ien gruppe medægtepatronymika, afspejlerto forskellige normativesystemer.

Andrearkivaliegrupper aftypenskifteprotokoller og lignende fra offentlige

kontorer^erbedre egnedetil dette formål, idet der i deresregistre erforetaget

en opdeling af befolkningen på den måde, atfolk med slægtsnavne skal søges under efternavnet iprotokollerne,mensfolk medpatronymika skalsøgesunder

fornavnet. Detgælder for perioden o. 1825 til 1850,men det skal dogtilføjes,

atjo længeremangår tilbage mod det 18. århundrede, jo mereudbredt blev

detatanføre folk under deresfornavne, også selvom de barettypisk slægts¬

navn.

Men éter,hvad der stod i sådanne officiellepapirer,etandet^{er, om en}sådan opdeling afspejler befolkningens opfattelse af det enkelte individs kulturelle

tilhørsforhold. Holdninger ervanskelige at klarlægge udelukkendeved hjælp

afarkivmateriale, men enbestemt arkivgruppe må fremhæves. Det drejer sig

om regnskabsbøger o.1. samtidige opgørelser over handelsfolks udestående fordringer. Opdelingen af kunderne i de forskellige kategorier ^er foretaget af folk, somkendtedem.

Idetforeliggendetilfælde^er benytteten oversigt overdebitorer, udarbejdet

i 1840 i forbindelse med et fallitbo efter købmand Mathias Fuglede i Køge (Landsarkivet for Sjælland, Køge Byfoged, Konkursboer). Skyldnerne er rubriceret i overensstemmelse med deres kulturelle tilhørsforhold således, at alle som tilhørte pagangruppen, d.v. s. bønder, arbejdsfolk og lignende, er

registreret under deresfornavne,menspræster,håndværkereoglignendeer op¬

ført under deres efternavn, hvad enten det var et ægte slægtsnavn eller et

sen-navn med lignende status. Tjenestepigen Ane Jensdatter er anført under Ane, mens købmand Johan Wilhelm Egeriis i Køge er anført under slægts¬

navnet. Skolelæreren i Tessebølle ogejeren af GI. Køgegård blev også opført

underefternavn, selvom de hedhenholdsvis AndersenogCarlsen.

Men hvordan blev der så skelnet mellem almindelige mennesker med sen- navne iKøge. Hvem varpaganeog hvem var urbane efter debitorlistens op- Billedet^erretklart med hensyn til tjenestefolk, somi alle tilfælde blev hen¬

ført til almuen, bortset fra husjomfruer, privatlærerinder og lignende ansatte medenspecielstatusindenfor husholdet.

Daglejere og arbejdsfolk sluttede sig tæt til gruppen af tjenestefolk. For¬

skellen lå nærmesti, at daglejere, postkarle, pakkarle, gårdskarle, og hvad de

nukaldtes, oftevarlidt ældregiftefolk med ^egenhusholdning. Destod normalt

i fasttjeneste hosenbestemt arbejdsgiver.

Derefterfølgerenmegetblandetgruppeaf mindreerhvervsdrivende,ansatte med lav status, soldater, enker oglignende. Følgende eksempler kan anføres:

fragtmand, handelsjøde, sælgekone, kludesamler, hønsekræmmer, huekone, fisker, spillemand, værtshusholder, skovfoged, vægter, ringer, bommand, dra¬

gon o. s. v. Disse folk blev også henført til almuen såvelsom en gruppe hånd¬

værkere, der noki det storeoghele må betegnes enten som småhåndværkere

ellersomlærlinge, der endnu ikke havde erhvervet den udlærte svends normer ogadfærdsmønster. Ofte drejede det sigombondehåndværkere fra landet,men detkunneogsåværefolk fra selve Køge, somudøvede lignendehåndværk dér, håndværk, ^som måske netop i kraft af, at de også var tilladt på landet, har

væretmindrestatusgivendeend de renekøbstadhåndværk.

Man kan fåenfornemmelseaf,atnogle betegnelserikke dækkeroverrigtige laugshåndværkere, men snarere over en ufaglært fingerfærdighed. Det kan

f.eks.gældesådanne betegnelsersomglasisætter,klinker, skoflikkerogvæver-

pige.

Indtrykket af håndværkergruppens kulturelle splittethed understreges, hvis

fattelse?

man også serlidt ^nærmerepå de debitorer, som på trods af deres sen-navne alligevel anføresunder efternavn ifortegnelsen overskyldnere. Det drejer sig

forudenom en hel del håndværkereom enmeget blandetgruppe, spændende

fra godsejer Carlsen på GI. Køgegård overembedsmænd ogerhvervsdrivende

til en lods på Køge Havn. På trods af deres patronymika levede disse folk ganske sikkerthelt urbant. Kromanden iSlimminge, Niels Petersen,erkommet

med såvel i urbangruppen under Petersen som i almuegruppen under Niels.

Ude iSlimmingevardernæppetvivlom,atkromandenvar»finere« endbøn¬

derne,meninde iKøgevar manikkehelt så sikker. Forskellen i livsstil mellem kromanden _ogbøndernevarklart synlig for folk i Slimminge,menslighederne

mellem dem faldten Køge-borgermerei øjnene.

Problemerne med at skelne mellem de urbane og pagane grupper alene ud

fra deres navneskikerså store, at deterindlysende,atdetvilværeendnuvan¬

skeligere at præcisere gruppernes indbyrdes størrelsesforhold med klare tal.

Alligevel har jeg med alle mulige forbehold gjortetforsøg påathenføresamt¬

lige husstande i Køge i 1787, 1801 og 1834 enten til urbangruppen eller til

pagangruppen eller til en »ved ikke«-gruppe. Som husstand har jeg anvendt folketællingernes familier, vel videndeatde med hensyn til personantal spæn¬

der fra enlige til husstande med 10-20 personer, og at disse store husstande

ofterummerpersonerfra begge kulturgrupper.

Folk med slægtsnavne er normalt henført til urbangruppen, undtagen når

eventuelle børnoptrædermed patronymikon. I så fald er familien henført til

pagangruppen, jfr. familien Hersomi Lidemark. Folk med se/i-navne erhen¬

ført tilpagangruppen,hvis eventuelle børn havdepatronymikon. Hvis børnene

derimod bar^sammeefternavn^somfaderen, erfamilien henført til urbangrup¬

pen. Folk med sen-navne, som ikke^gennem eventuelle børn kan henføres til

nogenaf detogrupper, erplaceret i »ved ikke«-gruppen.

Tællingerne i 1787og1801 lignerhinandenretmeget.Ibegge tællingernemå

ca. halvdelen af Køges husstande betegnes som urbane. Den pagane gruppe

udgørca.30 %og»vedikke«-gruppenca.20 %.Deterimidlertid mit indtryk,

at størsteparten af »ved ikke«-gruppen egentlig hører sammen med ^pagan¬

gruppen.Når^mandesudentageri betragtning, at etretbetydeligt antal tjene¬

stefolk i urbangruppen kulturelt tilhørtepagangruppen, er det min opfattelse,

atdetogrupper o. 1800varomtrentligestoreiKøge.

I 1834 er billedet ændret radikalt. Slægtsnavnegruppen udgør ^{nu mere}end

70°/o af samtlige hushold. Pagangruppen erreduceret tilca. 5 %, mens»ved ikke«-gruppen ligger påca.25 %.

I overensstemmelse med desynspunkter, som eranførtfortællingerne 1787

og 1801, vil jeg anslå, atpagangruppens andel af det samledeindbyggerantal

i 1834på godt 1900personerkansættestil 1/3,^mensden urbanegruppe

følge¬

lig udgjorde de resterende2/3.