Køge-borgmesterens ligsten i Ål kirke
Af S. L. Manøe Hansen
Foran tårndøren, den nuværende indgang, til Ål kirke
ved Oxbølligger derenstorgråsten, somførerenube¬
mærkettilværelse,men somdog harenhistorie bag sig.
Stenens venstre hjørner erhugget bort, således at den
har kunnet passes ind i indgangspartiet. Fjernerman i dag risten, der ligger henover en del afstenen ogyder
ennogethårdhændet bevaring, kanmanendnu læse en¬
keltebogstaver, samtihjørnerne skimte resteraf nogle figurer. Hele midterpartiet erimidlertid slidt bort af ti¬
densgang.
At identificerestenenvillevære envanskeligopgave,
hvis der ikke allerede fandtesoptegnelseromdenne. To
personerhar beskæftigetsigmed den.Denene erarkiv¬
tegnerenSvend Abildgård, dervarden første antikvar,
dervedselvsyn skaffede sig kundskaber vedatgennem¬
rejseDanmarkogaftegnegamle mindesmærker, hoved¬
sageliggravmonumenter, ogsamtidig førte han dagbø¬
ger,hvori han beskrev mindesmærkerne ogbeslægtede ting.*) Den anden varVestjyllandsstore historiker O.
Nielsen, deromtaler deni»DanskeSamlinger 1865-66«.
DaAbildgårdvarpåsinDanmarksrejse,besøgtehan
i 1774Ålkirke, hvor han tegnedestenen. Idag opbeva-
*)FraAbildgårdsrejsekannævnes,athan hartegnetogbeskrevet adskillige ting vedrørende den nedbrudte Nikolaj kirke i Varde.
Desuden har han tegnetden fornemme gravsten i Tistrup kirkes kor, som erafbildet og behandleti »Glimt fra Ribe amts fortid«
I.side 12.(1973).
473
Køge-borgmesterens ligsten
Abildgårds tegning 1774. Nat.mus.
Køge-borgmesterens ligsteniAl kirke
res hans fornemme og sirlige tegning på Nationalmu¬
seet,hvorfra det her afbildede stammer.
Som detses aftegningen,harstenen ihjørnerne haft
de fire evangelistsymboler: foroven fra venstre-Matt-
hæus (en engel), til højre -Johannes (en ørn),ogforne¬
den til venstre - Markus (en løve) og i det modsatte hjørne-Lukas (en okse med vinger).
Midterfeltet hartidligere haft skriftlinier, dererslidt bort,og overdisse etenglehoved mellemetkraniumog
timeglas. Forovenogforneden 4 adelsvåben,ogdet hele
omkranset af akantusblade.
Stenenmenesattilhøreetøstdansk værkstedogstam¬
mer frasengotiken. Værkstedet erdesværre ikke sted¬
fæstet,men stenenher eretsmukthugget eksemplar.1)
Mellem evangelistsymbolerne står en latinsk ind¬
skrift: »Hic sepultus est Albertus Johannis qvondam proconsul in køgis cum uxore sua gunde anno dni mcdxiiijqvorumanime reqviescant inpace«ifl.O.Niel¬
sen. Den latinske indskription lyder oversat således:
»Hererbegravet Bertel Hansen fordum Borgermester i Køgemedsin HustruGunde Aar 1494, hvisSjæle hvile
i Fred«.2) Af denne tydning anervi pludselig stenens
store alder - næsten 500 år. Dog forekommer indskrif¬
tenmærkelig,aten Køgeborgmesterskulleværebegra¬
vet iÅl kirke. Dette erimidlertidheller ikke tilfældet, idetman også måbetragtegravstenensmidterparti, idet forklaringen liggeride fire våbenskjolde, dersespåteg¬
ningen. De afslører,atstenen ogsåhar liggetoverJens Juel til Hesselmed og Vibeke Lunge, idet deres fæd-
rende og mødrende våben erhugget ind i stenen. Ste¬
nen, der har været anvendt liggende, viser foroven (vendtpåhovedet)VibekeLungesfamilievåbenogfor¬
nedenJensJuels.
JensJuelvarsøn afden første kendte ejeraf Hessel- med, NielsJuel. Jens Juelvarejer afHesselmed i 1525,
475
Stenensnuværendepladsitårndøren.Foto 1974.
og han giftede sig som nævnt med Vibeke Lunge, der
var datter af Ove Lunge til Tirsbæk og Karen Rosen-
krands. Deterikke meget,vi vedomham,men han ej¬
ede jord så langt borte som i Gørding sogn. Vi ved
heller ikke, hvornår han døde, men detmåhave været mellem11.nov. 1552ogMarcellidag (ant. 2. juni) 1553.
HanblevbegravetiÅlkirke.
Nusad Vibeke Juel tilbage med gården, men meget tyder på,athunerflyttet tilenandenaf sinegårde,nem¬
lig Adsersbølgård i Lindknud sogn, efteraten af søn¬
nerneharovertagetHesselmed.
Der var 4 sønner efter Jens Juel: Vincens, der blev ejerafHesselmed; Mogens, derfikJullingsholmi Sdr.
Omme sogn; Johan, der fik Donslund; og Ove, der
døde pludseligogblev begravet iVarde.
DennyeejerafHesselmed, VincensJuel, blevenbety¬
delig mand, ogiparanteskannævnes,athan gjorde sig
bemærketi slagetved Varberg, ogi1571 blev hanlens-
476
Køge-borgmesterens ligsteniAl kirke mand i Bergen. I 1579 fik han Vordingborg len, men
druknedesammeårpåvejenherned. Til mindeomham
lod hans hustru Elsebe Svave udfærdige 4 stolegavle
med hendes og Vincens Juels våbenskjolde, og stole¬
staderne kan endnusesiÅlkirke.2)
Tilbage står spørgsmålene om to forskellige slægters
navnepå sammegravsten, ogstenens oprindelige plads
ikirken.
Forklaringen må være, at først har stenen tjent til
gravstenoverKøge-borgmesteren Bertel Hansen oghu¬
struGunde. Derefter harJensJuel eller hans enke købt
stenen,transporteret den tilÅlkirke, foratskulle ligge
som ligsten over dem selv. Forinden er midterpladsen blevethuggetren,våbenskjoldene huggetindher.Hvor¬
vidt derhar væreten tekst på midterpladsen med om¬
tale afJensJuelogfrue,vides ikke, idetAbildgårdskri¬
ver:»midtpåstenenharståetnogen skrift,men samme
er nuudslidtogukendeligt«, medens O. Nielsen beret¬
ter,atder»erplads til deres navne,udenatdisse doger blevettilføjede«. Davåbenskjoldene har fåeten så om¬
hyggeligudhugningogplacering,erdet vel sandsynligt,
atdermåhaveværetentekst,menatdenne erslidtbort af tidens gang.Herimod taler de sirligt tegnedevåben¬
skjolde, som jo også må have været udsat for samme slid, men dertil kan føjes, at Abildgård havde et stort kendskab til heraldik, således athan let har kunnetre¬
konstruere skjoldenes udformningpåsin tegning.-Må¬
ske forekommer detos fremmed og mærkeligt, atman sådanbetragtede gravstensom enhandelsvare,men for
datidens menneskervar det en såre naturlig ting. Går
mani daggennemVardebys gader, findermanf.eks. i Nørregadeenstor sortgravstenmedenfornem udhug¬
ning, den ligger i dag som trappesten, ogi Smedegade ligger ligeledes en sådan sten midt i fortovet. PåThor- strupkirkegårdliggerenmeget storligstenidet sydøst-
Køge-borgmesterens
atato
Våbenskjoldenepåkorhvælvingentv.JensJuels, th. Vibeke Lunges våben. FotoNat.mus.
lige hjørne. På den læserman, atden ligger over tøm¬
mermand Niels Nielsen ved Lindingbro, men den oprindelige tekst er hugget bort, idet den egentlig er
hugget til borgmester Steffen Nielsen i Varde. Alle
disse gravsten ersolgt bort, da man nedlagde Nikolaj
kirke iVarde,ogved auktionen i 1809solgtemanud af kirkeklokker,inventarm.m.3)
Spørgsmåletomstenensoprindelige plads iÅl kirke,
så kan denne ikkeudpeges med sikkerhed.Abildgårds tegningmed våbenskjoldene giver os imidlertid etfin¬
gerpeg, desuden nævner han,at den lå i kirkens gang,
vel nok omkring ved koret. O. Nielsennævner,at»ved
opgangen til koret« findes den omtalte sten. Sandsyn¬
ligheden taler for koret, idet fornemme adelsfolk blev begravet her,ogsamtidigkanman idagpåkorhvælvin¬
gen se 4 våbenskjolde nøjagtig mage til de på Abild-
Køge-borgmesterens ligsteniAl kirke
gårds tegning, men blot i farver. Disse kalkmalerier af våbenskjoldeneerdeomtalte JensogVibeke Juels fæd-
rendeogmodrendevåben,sådet ville velværenaturligt,
atvi må søgederesgravplads her i koret under hvælvin¬
genmed deres våben.
Omkring 1902 blev kirken restaureret på en meget håndfastmåde,ogbl.a. blev indgangen til kirken flyttet
fra sydsidentil den nuværende indganggennemtårnet,
ogsamtidigblev kirkegulvet brudtop, og nyefliser lagt
ned.Antageligergravstenenved denne lejlighed blevet flyttet frasinoprindeligeplads i koretogud forantårn¬
døren forattjene somtrappesten.Densindskrift viskes
ud trin for trin,men er dog stadig etsynligt minde om
en vestjysk adelsslægt og en ældgammel gravsten med
ennogetomtumlet tilværelse.
Henvisninger: *) Chr. Axel Jensen »Danske Adelige Gravsten«
I.side 27. Kbh. 1951.2) O. Nielsen »Danske Samlinger 1865-66«
side364.3)H. K. Kristensen»Øster HorneHerred« side101.
