det 18 . århundrede
A F A N D E R S M O N R A D M Ø L L E R
Tidligere hårdhændede kassationer inden fo r centraldaministrationens arkiver har i vid udstrækning ram t toldregnskaberne. Kandidatstipen
diat, cand. mag. Anders M onrad M øller, Odense, beskæftiger sig her m ed, hvad kassationerne har om fattet, hvad der er bevaret, og hvilke form er fo r oplysninger a f interesse fo r forskningen, der kan hentes fra de bevarede toldbøger.
»I øf rigt e r d et høist n ø ttig v ed e t h v ert A a rs U dgang, a t giøre B a la n c e saavel over indgaaende og u d g aaen d e V a h re i A lm indelighed som i Sær- delished h v ad til h v er Sted e r henført, og d erfra igien tilbage b ra g t; for d eraf a t see h v ad og h v o r d er e r vu n d et eller ta b t og siden n ø jere at k u n d e e x a m in e r e , h v o raf T a b e t egenti: reiser sig, og hvorved det b est er at forebygge. . . d en d b este H ielp til slige B a la n c e r at giøre, k an d af T old-B ø- g em e haves; thj endskiønt m ange T ing, i sær indgaaende aldrig kom m er derj, hvilket ej letteligen er a t hindre, sa a giver d e dog tem m elig A nleedning til en rim elig og noget n æ r vis G ietning.«1
T o ld reg n sk ab ern e ville sik k ert - også u n d e r hensyntagen til ovenstående kloge forb eh o ld - h av e væ ret et hyppigt b en y ttet k ildem ateriale til belysning af søværts tra n sp o rt og han d el i d e t 18. årh ., hvis d e h av d e væ ret bevaret fo r eftertiden. S tort set er de im idlertid gået ta b t under, h v ad m an h ar beteg n et som »de gennem gribende og hensynsløse k assatio n er i det 19.
årh ., h v o r m an beklageligvis h av d e m eget liden sans fo r regnskabers bety d ning.«2
N oget er dog bevaret, og d a d et i d en foreliggende litte ra tu r er ganske svæ rt at få n ø je re d e p å om fanget af det overleverede, vil d e r i d et føl
gende blive givet en oversigt over m aterialet og en sum m arisk redegørelse for, h v ad m an k a n forvente a t finde i en toldbog. F ø rst vil det dog væ re ny t
tigt at k aste et b lik p å to ld reg n sk ab em es tem m elig tragiske kassationshistorie.
K a s s a tio n a f d u b le tt e r
A f æ ldre ark iv reg istratu rer k an m an se, a t ren tek am m erark iv et endnu om kring m idten af d et 18. årh. in d eh o ld t en overordentlig sm uk sam ling æ ldre
toldbøger. E fte r endt revision opbevaredes dels en betragtelig m æ ngde fra første halvdel af d et 17. årh., dels en noget næ r kom plet sam ling toldregn
sk ab er fra enevældens indførelse og frem .4 G anske vist kasserede m an, m en p å d ette tidspunkt lod m an d et kun gå ud over de såkaldte toldkontrabøger.
N orm en i d et 18. årh. v ar nemlig, at der førtes to i prin cip p et ensly
dende toldbøger ved h v ert toldsted, en af tolderen og en af toldkontrolløren.
M an b ru g te d e t velkendte princip: to em bedsm æ nd, d er af hensyn til gensi
dig k o n tro l h av d e sam m e status, hver sin nøgle og også h v er sin toldbog.5 D ette a n d e t sæt m ente m an godt at kunne undvære, d a d er v a r foretaget sam m enligning m ed hovedtoldbøgerne, som stadig fandtes i god behold.
M an sm ed således k u n du b letter væk, d a m an i 1738, 1748 og 1753 k asserede to ld k o n trab ø g er fra år 1700 og frem .8
I 1760 oprettedes G eneraltoldkam m eret, som d a fik ansvaret fo r toldkon
trab ø g er i behold fra og m ed 1740 sam t den store sam ling hovedtoldbøger.
D et nye kollegium indledte sin virksom hed bl. a. m ed at iværksætte kas
sation af »gam le og til ingen nytte udi arkivet henliggende k o n trato ld b ø g er.« 7 M en d et b atted e øjensynlig ikke rigtigt, for allerede i 1766 tog m an fat igen, og d e r blev n u også foreslået kassation af hovedtoldbøger. D et blev dog afvist i d en n e om gang m ed den m otivering, at de »frem deles udi arkivet til efterretning fo r frem tiden (skulle) forblive bevarede.« O m der h er lige
frem skulle være tale om udslag af en form fo r historisk interesse, er svært at afgøre; dog h a r m an åb en b art ikke væ ret uden sans fo r at sikre noget fo r eftertiden, fo r da m an m åtte nøjes m ed a t kassere flere kontrabøger, in
d eholdt tilladelsen hertil en interessant tilføjelse: M an skulle »udtage og gem m e de relatio n er og indberetninger, hvoraf (m an) i frem tiden nogen nyt
tig efterretning k u n n e have.«
D et v ar to ld kontrabøgerne fo r årene 1 7 5 0 -6 0 , d er røg ud ved denne lej
lighed, m en den lille tilføjelse til kassationstilladelsen fik en vis virkning, fo r d er ligger faktisk den dag i d ag rester af disse to ld k o n trab ø g er p u ttet ind i p ak k e rn e år fo r år. D et d re je r sig om forskellige statistiske oversigter, varetabeller, opgørelser over ind- og udsejlede skibe o. lign., altsam m en revet ud af selve kontrabøgerne. D et blev næ ppe gennem ført system atisk, m en i m ange tilfælde er m aterialet re t fyldigt fo r disse år, og det er så iøvrigt d et eneste, d er er bevaret af toldkontrabøgerne.8
F o r hovedtoldbøgernes vedkom m ende blev det k u n en stak k et frist. D em blev d er taget h u l p å i 1778. G ru n d et pladsm angel - som altid - kasse
redes københavnske hovedtoldbøger frem til 1659 og fo r sam tlige danske (og norske) købstæ ders vedkom m ende frem til og m ed 1699. F å år efter fulgte de resterende københavnske efter, og herm ed havde m an i 1785 fået ry d d et grundigt ud efter d et 17. årh. U ndtaget v ar alene de såkaldte general-
6*
e k stra k te r og kvittancer, »hvoraf dog m åske ved en og an d en lejlighed no
gen nyttig oplysning k u n n e hentes.« D e skulle d erfo r udrives og gem m es, (se nedenfor)
K a s s a tio n o g b e v a r in g i b e g y n d e ls e n a f d e t 1 9 . årh .
I d e følgende å r k assered e m an to ld k o n trab ø g er - løbende og n u uden at gem m e nogetsom helst - hvo refter hovedtoldbøgerne fra d et 18. årh. så kom fo r i 1813. D e t drejede sig om sam tlige købstæ ders toldbøger fo r årene 1700 til 1750, m en n u m ed en ræ k k e u ndtagelser og u n d er om stæ ndigheder, d e r gø r d et ganske in teressan t a t se næ rm ere p å denne kassatio n .9
Som altid begyndte p ro c ed u re n m ed et an d rag en d e fra arkivaren, hvori anførtes, a t pladsm angelen nu v ar m eget generende, arkivalierne lå og tog plads op også p å gulvene, og d et blev d erfo r dels foreslået a t kassere en h o b en bilag, k o ntrabøger, ko n cep ter etc., dels d e næ vnte hovedtoldbøger — dog u n d tag et antegnelser, g en eralek strak ter og kvittancer, og ligeledes u n d taget øresu n d sto ld reg n sk ab ern e og (i den n e om gang) de københavnske.
I G eneralto ld k am m eret blev sagen så taget op, og i den indstilling, m an forfattede, fastsloges i første sætning, at pladsm angelen i arkivet jo fo r
drede, a t m an fra tid til anden kasserede dokum enter, m an ikke m ere havde b ru g for. D ette nytteprincip frem træ der i denne sam m enhæ ng som ti
dens alm indeligt an erk en d te grundsæ tning. Ik k e desto m in d re fulgte m an ikke ganske ark iv k o n to rets ønsker. I analogi m ed su n d to ld en foreslog m an også strøm toldregnskaberne fra F red ericia og N yborg bevaret, og m an ville have købstæ dernes reg n sk ab er b ev aret fo r året lige fø r og lige efter »hele nye toldruller.« E neste d anske toldreform i første halvdel af d et 18. årh. v ar den i 1732. Å rgangene 1731 og 1733 skulle altså ikke k asseres.10
Således blev d a også resolveret af H an s M ajestæ t, og denne besked blev af G en eralto ld k am m eret videregivet til arkivaren, som d erefter foretog det fornødne.
Sam m e p ro ced u re og sam m e p rin cip p e r blev fulgt ved de følgende kassa
tio n er i 1819, 1822 og 1828. K øbstæ dernes hovedtoldbøger frem til 1810 og K øbenhavns frem til 1795 skulle køres til pap irm ø llen m ed undtagelse af strøm toldregnskaber, antegnelser, e k stra k te r og kvittancer, og m ed u n d ta
gelse af årgangene lige fø r og lige efter to ldforordningerne af 1762, 1768 og 1797. B evares skulle d erfo r årgangene 1761, 63, 67, 69, 96 og 9 8 .11
S lutresultatet fo r det 18. å rh .’s vedkom m ende er derfor, a t d er generelt m å antages b ev aret ialt 8 årgange kongerigske toldregnskaber; resten gik i papirm øllen. O m årsagerne til disse hensynsløse k assatio n er er overalt an fø rt sæ dvane og pladsm angel, og d et sidste k an d er ikke h erske nogen
tvivl om . E n sam m enligning m ellem de pæ ne tynde bind fra 17 3 0 ’erne m ed den lan g t m ere om fangsrige papirm æ ngde fra århundredets slutning viser m ed al ønskelig tydelighed, a t d et m å hav e svulm et vældigt i kæ ldre og p å lofter. I virkeligheden v ar d et n o k tilfældigt, at de m ange tidlige regnska
b e r fra det 17. årh. overlevede så længe, som d e gjorde, i betragtning af det frem herskende syn u d try k t i den stadigt gentagne form el: »gam le un y t
tige sager.« A t m an så i det foreliggende tilfælde i årene 1 8 1 3 -2 8 næ ppe heller h av d e økonom iske ressourcer til a t investere i bevaring af slige ting, nævnes b lo t fo r fuldstæ ndighedens skyld.
P a p ir f a b r ik a n te r o g p e k u n iæ r e in te r e s s e r
O m tales b ø r også d et noget foruroligende forhold, a t d e k asserede arkiva
lier trad itio n elt v ar tilfaldet arkivets fuldm ægtig, som hav d e k u n n et afhænde dels til p ap irfab rik an te r, dels til urtekræ m m ere og andre private, som havde behov fo r indpakningspapir. I 1778 erklæ rede m an fra arkivets side - dy
digt! - at denne sidstnæ vnte praksis v a r noget betænkelig: M an kunne væ re fo r tilbøjelig til a t skåne arkivalierne og fo r vindings skyld u ndlade a t rive dem fo r m eget i stykker, som m an jo skulle. M an risikerede ligefrem , at d e k o m »ganske læselige i Publici hæ nder«, og i d et hele taget v a r en så
d an b ru g af arkivdokum enter lidet anstændig. M en n u plejede betjentene, som h av d e d et besværlige iturivningsarbejde, a t få noget ek stra fo r deres um age, så arkivaren henstillede, a t d e dog m åtte få et beløb, som kunne svare til papirvæ rdien. O g sandelig om ikke betjentene blev tilstået det fore
slåede beløb, hvilket dels siger noget om datidens aflønningsform er, dels al
deles ikke forhindrede sam m e arkivar i lidt senere a t foreslå, a t m an alli
gevel solgte løse stykker p ap ir p å den gam le m åde, og kun sendte pro to k oller til papirm øllen. D ette ville d a yderligere bringe lidt m idler tilveje.
D rew sen p å Strandm øllen havde nem lig ikke villet give nogetsom helst for p a p ire t - fo r m eget try k t og stem plet, fo r m eget blæ k og fo r m ange voks- og laksegl, - m en løse p a p ire r havde åb e n b art et sikkert m ark e d .12 A rk iv a
ren fik ved d en n e lejlighed e t nej. D e r v a r bevilget en passende »douceur«
til betjentene, og d et hele s k u lle i papirm øllen. H vad d et d a også kom.
Senere synes an d re p apirm øllere a t have væ ret m ere frem kom m elige, i alt fald in d b rag te d et 18. å rh .’s toldregnskaber m. v. afsat til Ø rholm , senere M aglekilde p ap irfab rik ialt ved de fire næ vnte k assatio n er 1 8 1 3 -2 8 , et be
løb, d e r ik k e alene dæ kkede de forud lovede dusø rer - 4 X 50 R bdl., m en tillige gav et overskud p å godt 5 0 0 R igsbankdaler. D e overskydende penge blev h v er gang »i betragtning af om stæ ndighederne« fordelt m ellem de im plicerede b etjente efter ikke næ rm ere specificerede retningslinjer, m en
N B efter fo ru d in d h en tet tilladelse og godkendelse fra G eneraltoldkam m er- kollegiet. T ag e r m an datidens em bedsindtæ gter i betragtning, v a r der tale om et n et lille tilskud, hvem d er så end fik del i det; fuldm ægtiges års
indkom st er o p gjort til gennem snitligt godt 6 0 0 R bdl., kopisters til knap 4 0 0 R b d l.13 D e, d er i realiteten fo resto d arbejdet, k an m eget vel have haft væsentlig m indre. O m ikke an d et k a n m an sige, a t indtæ gter ved kassation m å hav e væ ret et så selvfølgeligt led i aflønningen af arkivpersonalet, at d ette forhold næ p p e h a r v irk et næ rende fo r eventuelle bevaringstanker. - I øvrigt k an papirvæ rdien fo r de ialt 146 skippund 1 lispund 10 p u n d ark i
valier, d. v. s. go d t 23 tons, m ed fo rb eh o ld fo r de noget svingende seddel
k u rser opgøres til ca. 1 Vz skilling pundet.
S ta tis t ik o g k a s s a tio n
D e r er grund til at slå fast, a t m an i ark iv ern e p rincipielt ikke k u n n e kas
sere løs af to ld reg n sk ab er efter forgodtbefindende; d er var, som d e t frem går af ovenstående, tale om en n ø je k o n tro lleret frem gangsm åde m ed tilladelse in d h en tet fra højeste sted. M an k an glæde sig over, a t m an fra oven dog sørgede for, a t noget blev bevaret, m en u n d re r sig så o v er den tilsynela
d en d e m odsigelse m ellem d en store interesse fo r toldregnskaber, som O tto T h o tt y tred e allerede i 1735 og senere tiders m ildest talt noget h ård h æ n dede b eh andling af et så a n e rk en d t betydningsfuldt statistisk g rundm a
teriale. M en m odsigelsen er netop k u n tilsyneladende. G anske vist v ar in
teressen fo r tal og statistik stad ig t voksende h ele d e t 18. årh. igennem . N etop fra å r 1735 påbegyndtes regelm æssig indsam ling dels af befolkningsstatisti
ske oversigter o v er fødte og døde, dels af handels- og søfartsstatistik. T il sidstnæ vnte form ål brugtes d a også to ld reg n sk ab er en ten direkte eller i form af to ld b etjen ten es in d sendte ud sk rifter, sam m entæ llinger og tabeller, og disse b earb ejd elser og tab eller o v er skibsfart og h an d e l fin d er m an sp re d t utallige sted er.14 M en m an gjorde d e t m ed ak tu elt sigte, i k o n k re t øjem ed, f. eks.
netop som anbefalet af O tto T h o tt m ed henblik p å at opgøre h an d elsb alan cen, og fø rst sent - om overhovedet - v a r d e r tale om h isto risk interesse.15 Hvis d er ved k assationen i 1813 v a r tale o m en eller an d en fo r fo r historisk betinget hensyn, så fo rek o m m er d et oplagt a t have væ ret snæ vert fo rb u n d et m ed d et nytteprincip, a t m an gerne til evt. senere b ru g h a r villet vide, h v o rd a n en to ld refo rm v irkede; d erfo r bevarelse af toldbøgerne å ret fø r og året efter, Æ rgerligt fo r senere tid er, som gerne vil vide, h v o rd a n d et fu n gerede til daglig, og isæ r gerne ville h av e grundm ateriale til k o n tro l af alt d e t sekundæ re m ateriale, som findes i så rig t m ål. Æ rgerligt også, at told- reg n sk ab ern e kasseredes så a t sige lige fø r de fø rste økonom isk historisk
interesserede begyndte a t arbejde bl. a. m ed toldregnskabsm ateriale som gru n d lag .10 D ette skete i begyndelsen af 1830’erne, m en interessen v ar d a - naturligvis - også ak tu elt betonet, og kanaliseredes m åske i nogen grad over i institutionaliseringen af den officielle statistik: I 1840 begyndtes udgi
velsen af S tatistisk Tabelvæ rk, helt fra begyndelsen m ed en om fattende sam tidig handels- og søfartsstatistik, direkte eller indirekte u d arb ejd et p å grundlag af toldregnskabernes oplysninger.17
A t kassationen af g ru n d m aterialet fortsatte, er d a næ rm est tragisk. N æ ste bølge kom i 18 4 0 ’erne, og å r 1848 v ar m an n å e t frem til a t hav e k asseret op til 1 8 2 7 -2 8 , altså m ed en afstand af 20 år. D enne afstand indsnæ vre- des yderligere i 1886, d a m an fo r frem tiden skulle sm ide væ k efter 10 å r.18 Ig en en øjensynlig m odsigelse, eftersom m an nu kendte og brugte m aterialet m ere end nogensinde. F o rklaringen finder m an i den holdning, a t n å r m an h a r få et p u b liceret en grundig, nøjagtig og efter sam tidens ford rin g er fyldest
gørende statistik, h v ad i alverden skal m an så gem m e g ru n d m aterialet for?
D enne indstilling e r næ ppe helt uk en d t fo r vore dage. E n o p arb ejd et m oralsk forargelse over d e hensynsløse personer, d er k asserede løs i 1813, k a n sik
k ert let finde et n o k så passende ak tu elt afløb.10
Skal m a n sum m ere kassationshistorien op, bliver resu ltatet, at m an i 1778 og 1785 kassered e d et 17. å rh .’s toldregnskaber, a t m an 1 8 1 3 -2 8 m ed visse u n dtagelser lo d d e t 18. å rh .’s følge efter, og a t m an siden d a b are sm ed væk. M an k an tilføje, a t d e r ikke h a r væ ret sans fo r a t bevare noget sådant.
M en d et v a r d e r altså ikke. O g i en vis positiv fo rstan d siger en kassations
praksis d a iøvrigt også noget om fortiden.
D e b e v a r e d e to ld b ø g e r
Som bilaget viser, er d e r forskel på, hvad d er m å tte kasseres, og h vad der b le v kasseret. In ta k t er bev aret henved 80 % , og de delvis bevarede regnskabsprotokoller fortæ ller lidt om, hvorfor d e 8 årgange ikke er kom plette. D er er af og til gået fo r m eget m ed i skyndingen, m en i visse til
fæ lde h a r m an n å e t a t standse op og stoppe det m este af d et udrevne til
bage i bindet. D e r er v ed udabrejdelsen af denne oversigt skønnet, om så m eget er bevaret, a t det er ulejligheden væ rd a t gå d et efter. D e t k an til
føjes, a t ikke alle p a k k e r v ar p å plads og i orden; m an k an d erfo r håbe, at lidt m ere vil vise sig.20
D e t b ø r understreges, a t d e r h e r ik k e er tale om to ldregnskaber svarende til købstæ der, m en til tolddistrikter. D et drejer sig oftest om en by og dens om egn. E ksem pelvis dæ kkede Svendborg tolddistrikt i alt fald lo k aliteter fra
S k åru p ø re i øst til L eh n sk o v i vest og om fattede også øern e T h u rø og T å singe. E n dvidere k u n n e et d istrik t indeholde flere købstæ der, typisk ved flaskehalsene R ørvig, H a d su n d og Å lborg; sam tlige lim fjordsbyer fortoldede af let gennem skuelige årsager ved d en snæ vre indsejling. K arak teristisk sær
præ g h av d e også to ld d istrik tern e langs d en jyske vestkyst - tolderen i H jø r
ring fungerede i p rak sis op og n ed langs kysten.
U d o v er bilagets 8 årgange h a r enkelte andre bind overlevet. Således B o rn h olm å r 1700, S axkøbing fo r 1797 og C hristiansø 1 7 9 6 -1 8 0 5 og 1 8 1 6 -1 9 .21 E n d v id ere findes en serie fo r F red e ricia 1 7 0 0 -0 3 , 1 7 0 5 -5 0 og 1 7 9 4 -9 9 , ganske enkelt fo rd i alm indelig to ld og strøm told v a r i sam m e protokol. D ette fo rh o ld m å m an p å et tid sp u n k t h av e overset, siden d e fleste af bindene fo r an d en halvdel af d et 18. årh. e r k asseret p å vanlig vis, tro d s den beva
ringsvæ rdige strøm told.22 D et, d er er b ev aret fo r F red ericias vedkom m ende, er im idlertid af interesse som supplem ent til øresundstoldregnskabem e, især n å r d et gæ lder fa rte n p å de østjyske og østslesvigske byer, h v o r skibene ofte gik gennem Lillebælt.
D e k øbenhavnske toldregnskabsprotokoller, som ikke er m ed tag et p å bi
laget, er e t k ap itel fo r sig. Å rgangene 1731 og 1733 e r b e v a re t in tak te m ed 3 bd. pr. år, hvortil k o m m er konfiskationsbøger, p ak h u sb ø g er m. m. D er
im od eksisterer k u n de sørgeligste re ste r af d e egl. toldbøger fra 1761, 1763 og 1767, m ens 1769-årgangen repræ senteres af et enkelt bin d p å sin re tte plads, h v ortil fo runderligt n o k k o m m er endnu to bind, som er place
re t i p ak k e rn e fo r K o rsø r pågæ ldende år. R esu ltatet er d erfo r 3 af 4 m ulige b ev aret fo r 1769.23 Å rgangene 1796 og 1798 angives b ev a ret i kom plette sæt.24
M en h ertil k o m m er yderligere m uligheder fo r m ateriale i d e ialt 186 bd.
og 228 pk., som u d g ø r gruppen »antegnelser og ek strakter« fo r K øbenhavn.
D et er ganske svæ rt a t finde ru n d t i alt dette, d a den forhåndenvæ rende seddelregistratur desvæ rre undtagelsesvis ikke o pregner h v er enkelt enhed fo r K øbenhavns vedkom m ende. O m talte seddelregistratur udm æ rk er sig iøvrigt ved ælde om end ikke ved kvalitet.
D e r e r i re g istra tu ren og i arkivaliernes opstilling fo retag et en noget svært gennem skuelig opdeling i to ræ kker, A og B. A -ræ k k en synes til en vis grad at væ re fo rb eh o ld t de y d erst sp arso m t bev ared e regnskabsbilag, m ens d et er B -ræ kken, d er u d o v er antegnelser og e k stra k te r viser sig a t inde
h o ld e d e h e r op reg n ed e bev ared e toldbøger. D isse e r im idlertid ik k e anført p å reg istratu rsed lem e, h v o r m an dog h a r gjo rt sig d en ulejlighed at anføre årstal og nr. fo r h v er eneste p a k k e fo r h v er enkelt k ø bstad, typisk i en antal af 2 0 - 3 0 sty k k er pr. tolddistrikt!
M an få r m uligvis h e r noget af forklaringen p å, a t de b ev a red e toldregn-
sk ab er ik k e h ø re r til d e allerhyppigst benyttede kildegrupper. B rugere h ar h a ft ganske h å rd e betingelser.25
D e bev ared e toldbøger findes således p å R igsarkivet u n d er den ikke m eget oplysende betegnelse: »R eviderede R egnskaber; T oldregnskaber; A n tegnelser og E x tracter.« P laceringen er dog sådan set logisk nok. D e r ligger h e r - sam m en m ed m eget andet h vad d er blev tilbage efter kassationerne:
E n m æ ngde antegnelser, ek strak ter og kvittancer og nogle få hele regn
skab sp ro to k o ller; sidst ord n et og om pakket fo r m indst e t p a r g enerationer siden.26
T o ld b ø g e r n e s in d h o ld
T o ldbøgem e ind eh o ld er først og frem m est to detaillerede opgørelser, en over indgående og en o v er udgående trafik. M an få r datoen, skipperens navn og hjem sted, skibets drægtighed, h v o r det kom m er fra/ag ter sig hen, en spe
cifikation over ladningen eller en angivelse af, at skibet v a r i ballast, sam t endelig de forskellige told- og afgiftsbeløb. D ette er grundstam m en i toldbo
gens oplysninger, m en h eru d fra skulle tolderen også sam m enregne og op
stille tabeller. D e rfo r fin d er m an i selve toldbogen en generalekstrakt, et oversigtsregnskab m ed sum m ariske angivelser af d e m ånedligt indkom ne beløb. H ertil en v areekstrakt, en alfabetisk opstillet opgørelse over ind- og u d fø rte varem æ ngder. E ndvidere opregnedes d e skibe, d er pågæ ldende år v a r blevet fortoldet, enten m eget sum m arisk eller alfabetisk efter skippe
rens navn: et såk ald t skipperregister. Til det faste indhold h ø re r også en over
sigt o v er skibe h jem m ehørende ved toldstedet, opgørelser over m ålte skibe, strandinger, konfiskationer, sæ rafgifter af forskellig art m. m. E n sarteth ed en er re t stor, om end ikke fuldstændig. Ik k e alle toldbetjente levede op til skif
ten d e tiders krav om oversigter og tabeller over d ette eller hint.
Illu stratio n en s. 94 e r fr a Stege toldbogs indgående del fo r 1767 og skulle give et in d try k af oplysningernes m angfoldighed. Ø verst ses nakskovskipperen R asm us H ansen, som indkom i »baglast«, hvad d e r er såre typisk fo r trafik k en p å d e d anske søkøbstæ der; de indgående ladninger v ar fæ rre end d e u d gående. S porer m an denne sk ip p er videre frem , viser det sig d a også, a t h an sejlede b o rt d en 22 ju n i m edførende 54 tø n d er korn, en passende ladning fo r e t fartø j af denne størrelse.27 Æ g tep arret G rum s utilsigtede tilbage
k o m st u n d er nr. 20 k a ste r lys over den sik k ert om fattende p erso n tran sp o rt m ed sm åbåde, som pilede frem og tilbage m ellem toldstederne, forsåvidt d e ikke kom u d fo r »kontræ re vinde«. E n ten gik de, som her, i ballast, eller d e m edbragte »noget b ru g t flyttegods«, den tekniske betegnelse fo r stø rre m æ ngder personlige ejendele, som v a r u d en toldm æ ssig interesse. Sam tidig
giver eksem plet indblik i rejselivets vilkår, som de form ede sig i det 18. årh.
- også en herredsfoged i åben båd! K arakteristisk er ligeledes M ads Sø
rensen af Æ røskøbing, som efter a t have fået afsat en del af sine norske fiskevarer i V ordingborg slap af m ed resten i Stege. U n d e r nr. 22 få r m an e t tilsvarende eksem pel p å en ladning tøm m er fra D ram m en, hvortil L ars W illum sen v a r afsejlet d en 16 m aj m edførende 15 td hvede, 6 Vi td æ rter, 99 td rug, 232 td byg, 22 td m alt, 10 td hav re sam t 1 skippund 10 lispund hvid stivelse i to fustager. F ølger m an L ars W illum sens øvrige færd dette år, viser norgesrejsen sig a t væ re den eneste. F a rte n gik alm indeligvis p å K øbenhavn, h v o rfra h an indkom 7 af 8 gange. H e rfra hentedes ofte
»kolonialvarer« og lignende. E n tilfældig ladning opregnes som bestående af sukker, tobak, sålelæder, sæbe, stenkul, bøger, citroner, allun, risengryn, in
digo, ingefær, vinsten, p ap ir, salt, vin m. m. i skønsom blanding. E n d n u m ere afvekslende v ar vareudvalget hos kollegaen Søren W inter, d er d en 4 juli sam m e å r indløb fra L ü b eck m ed en ladning bestem t fo r henholdsvis en k ø bm and og en galanterikræ m m er: Søm, jerngryder, lü n eb u rg er salt, papir, spejle, foldeknive, skospæ nder, kam m e, knapper, knappenåle, fingerbøl, b ril
ler, m u n d h arp er, sakse, strøm pebånd, bæ ndler, piberør, rangler, nålehuse, florettenbånd, b arattesb ån d , kam m erdug, læ rred og m eget m ere opregnet og o p talt til d e m indste enkeltheder. D isse eksem pler k u n n e suppleres m ed an dre, som ikke alene fortæ ller, h vad en købm and fik af kram , m en også, hvad en garver, en farver, en læge eller en ap o tek er m odtog af v arer udefra. A lt i alt af ik k e ringe k ulturhistorisk interesse, så m eget d esto m ere som m an vil k unne foretage sam m enligninger m ellem 1730’erne, 1760’erne og 1790’erne.
T rafik k en til søs k an også spores geografisk indenfor en enkelt årgang told
bøger. E ksem pelvis udgik skipper P ed er C lausen B ohn m ed sin 3 læ ster store jag t fr a hjem havnen R ø n n e den 5 m aj 1798 m edførende: L e rk a r til en væ rdi af 60 rdl, 6 stueure v u rd eret til 78 rdl, 30 alen hjem m egjort tøj af væ rdi 5 rdl, sam t 11 ferske laks og 2 tø n d er in dstrandede saltede sild. V el ankom m et til Stege d en 7 ’ende fik h a n åb en b art afsat sine laks, tøjet, silden, to u re og en del af keram ikken, fo r d a h an af sejlede 15 m aj til V ordingborg, v ar d er 4 u re og fo r 50 rdl lerk a r tilbage. O pholdet h er varede fra den 17 til den 25. D a v ar alt åb e n b art udsolgt og returladning indkøbt, fo r P ed er C lausen B ohn v endte hjem igen m ed 5 favne bøgebræ nde og d ek larered e sin ladning d en første juni. I d ette tilfæ lde v ar alt toldfrit, m en d er skulle betales havnepenge, lastepenge fo r bræ n d et og sportler til to lderne ved h v er klare
ring. A lt skulle d erfo r registreres, og alle angivelser af ladninger og d ato er stem m er d a også overens i de tre toldbøger b åd e fo r indgående og fo r u d gående. Sam tidig m ed a t m an således k an bestem m e sejlruter og sejlvaner, få r m an i d ette tilfælde også indblik i, h vordan distribueringen af b o rn h o l
m er ure foregik!
D en følgende illustration fra det 18. å rh .’s begyndelse viser en vareeks
tra k t kom b in eret m ed en del af en fortegnelse over toldstedets egne skibe. A f pladshensyn er d e t valgt a t gengive oversigten over de u d fø rte v arer; m an fin d er h e r forholdsvis få p o ster m ed k o rn og k o m v a re r som dom inerende, n å r det gæ lder tøndetal. O pgørelserne o v er in d k o m n e v a re r fylder flere sider, h a r endnu flere sm åp o ster og viser tøm m er, sild og m u rsten som de transportm æ ssigt m est tungtvejende. V a reek stra k tern e giver et in d try k af toldstedets sam lede vareudveksling m ed om verdenen, og skibslisten giver i sin fuldstæ ndige skikkelse også oplysninger om navn, læ stetal og ejendom sfor
h o ld — senere i å rh u n d red e t evt. også skibets byggested og alder. M an h ar således h e r en grundlæ ggende kilde til viden om handelsflådens størrelse, og oplysningerne om de enkelte fa rtø jer k a n i visse tilfælde suppleres m ed m ål fo r bredde, længde og dybde — også m åling af skibe h ø rte til toldernes sportelindbringende gørem ål.
A f to ld b ø g em es øvrige ind h o ld k a n frem hæ ves opgørelserne over strandin
ger, h v o r d et skulle påses, a t k ro n en fik sit - i tide. D et er vist ikke fo r m eget sagt, a t sk agentolderen m å hav e bru g t det m este af sin tid p å dette arbejde, a t dø m m e efter d en enorm e strandingssag, d er er overleveret i forbindelse m ed 1733-regnskabet. »C oncordia« af G öteborg, d er d ette år m ødte sin skæ bne, gav anledning til en halv an d en h u n d red e sider lang registrering af d et bjergede gods. M en også andetsteds forsøgte m an at ho ld e rede på, hvad d er ko m in d ad denne vej. E n særlig fortegnelse i D ragørs toldbog fo r 1731 opregner, h v o r m ange tø n d er »vådt og bedæ rved« k o m , d e foretagsom m e d ra g ø rb o ere fiskede op dels fra en galioth fra A m sterd am stran d et p å køge- kanten, dels fra en K önigsberger, som v a r k om m et galt af sted ved Stevns.
Selve d e bev ared e toldbøger k a n suppleres p å forskellig vis. D e r skal lige m indes om told k o n trab ø g ern e fra 1 7 5 0 -6 0 , hvis frag m en tarisk e rester b estår af statistiske oversigter af forskellig art. H ertil ko m m er så de næ sten kom plet bev ared e antegnelser, som er revisionens påvisning af fejl, m angler og b ru g af gale tak ster, sam t toldernes bem æ rkninger hertil. D isse antegnelser m ed bev ared e bilag m å i sig selv have en vis adm inistrationshistorisk in
teresse.
A ntegnelserne d a n n e r et stø rre eller m indre læg, hefte eller ligefrem et helt bin d og er altid p lace ret sam m en m ed en gen eralek strak t og vedhæ n
gende kvittance. D ette er revisionens endelige regnskabsopstilling sam m en m ed kopikvittering fo r endeligt fæ rdigaflagt regnskab. M en h ertil kom m er an d re generalekstrakter. F o r de senere år er d e r selvstæ ndige opstillinger u d a rb e jd e t af tolderen, og fo r så a t sige alle å r er b ev a ret d e u d re v n e sider fra selve toldbogen m ed dennes generelle regnskabsoversigt. D isse sider skulle, som næ vnt, ik k e kasseres, h v ad en ten m an n u lige netop gerne så denne centrale opstilling b ev aret, eller d et v a r fordi, m an ikke b rø d sig om,
a t uvedkom m ende skulle k u n n e erfare noget om rigets toldindtæ gter. I alt fa ld e r p å denne vis system atisk gem t et lille frag m en t af alle de originale regnskabsprotokoller. I sig selv m åske ikke af så stor interesse, m en ofte h a r m an i skyndingen taget e t p a r sider m ere m ed. H e r er n o k forklaringen p å, a t d e r ligger ikke så få løse b lad e m ed skibslister og v areek strak ter bev a
re t a lt efter, h v o rd a n vedkom m ende b etjen t i bogstaveligste forstand i sin tid greb k assatio n en an. - E ksem pelvis slap d er noget ek stra m ed fra Stege toldbog fo r å r 1702, som d et frem går af illustration nr. 2. - Sluttelig k an bem æ rkes, a t d er også af og til findes løse læg m ed tab eller og specifikatio
ner, som å b e n b a rt er u d arb ejd et af tolderen i en eller anden særlig anled
ning.
O venstående skulle væ re en k o rtfattet, m en nogenlunde dæ kkende gen
nem gang af d e egentlige to ld reg n sk ab er og h v ad dertil hører. D e m ange p a k k e r p å R igsarkivet ind eh o ld er im idlertid m eget andet, isæ r to store rækker:
K onsum tionsregnskaber og A cciseregnskaber.
K o n s u m tio n o g A c c i s e
K onsum tionsregnskaberne — fo r den søværts konsum tion, d er v a r af begræ n
set om fang, og d en ulige m ere betydningsfulde portk o n su m tio n - er regn
sk ab er over d en statslige forbrugsafgift, og de h a r sto rt set delt skæ bne m ed toldregnskaberne. G enerelt er d er k asseret nogenlunde sam tidigt i de to ræ kker, og også fo r konsum tionsregnskaberne gælder, at d er er b ev aret år
gange fø r og efter en reform . T eo retisk skulle d er således ligge regnskaber fo r 1777, 1779, 1796 og 1798, m en u m id d elb art fo rek o m m er d e ik k e at væ re sluppet så godt igennem som toldregnskaberne, som de iøvrigt er p a k k e t sam m en m ed - år fo r år. H eller ikke bev ared e konsum tionshovedbøger m. v. er opregnet i seddelregistraturen.
A cciseregnskaberne findes derim od b åd e registreret og henlagt i A -ræ kken og ganske u o m talt stu k k et ind i B -ræ kken. A ccisen v ar en lokal, så at sige ko m m u n al afgift, hvis pro v en u fordeltes p å forskellig vis. A lt efter om stæ n
dighederne er det im idlertid ikke udelukket, a t de k an tjene som en slags er
statning fo r ta b te toldregnskaber. E n sum m arisk sam m enligning m ellem b e
varede to ld reg n sk ab er og acciseregnskaber fra tilsvarende år viser den nyde
ligste overensstem m else i om fang og indhold, hvilket tu rd e hæ nge sam m en m ed, a t acciseregnskaberne vel o fte er b levet fø rt af toldbetjente, også før accisen i 1793 blev b e o rd re t in d fø rt i selve toldbogen.28 A cciseregnskabernes tilstedevæ relse h e r og andetsteds m å i d en n e sam m enhæ ng forblive et åbent spørgsm ål, vigtigt er vel b lo t a t gøre opm æ rksom på, at de findes bevarede i vekslende m æ ngde fo r de fleste danske søkøbstæ ders vedkom m ende.29
T o ld b ø g e r s o m k ild e
E e t er a t gøre red e fo r de overleverede toldbøger fra det 18. årh., ulige van
skeligere og m ere øm tåleligt er spørgsm ålet om m aterialets værdi. O tto T h o tt gjorde sig ingen synderlige illusioner om toldregnskabem es pålidelighed, og senere tid er h a r ikke afkræ ftet hans ord. D er er næ ppe p å noget tidspunkt i historien k om m et alt d et - især indgående - som der skulle i toldbøgerne.
S m uglerhistorierne er også fra d et 18. årh. m angfoldige og overordentlig for
lystende.30 Ingen ved sine fulde fem vil nogensinde tro p å en toldstatistik over bræ ndevin og tobak, så lidt som i vore dage fo r cigaretter og whisky.
V æ rdifulde lette varer: kaffe, krydderier, m an u fak tu rv arer etc. k unne sag
tens bæ re store sm uglerom kostninger så at sige i ly af de høje toldtariffer.
I al alm indelighed gælder, at vareudvekslingen m ed u d lan d et v ar stæ rkt præ get af sm ughandel, og dog m ente T hott, a t v ar fejlkilden end uundgåelig, så kunne m an dog n å frem til brugbare skøn. Jo bedre, velsagtens, jo m ere d er v ar tale om uhåndterlige dagligdags varer: korn, fisk og fedevarer.
G unstigst er m an n u n o k stillet, n å r det drejer sig om vareudvekslingen indenfor m onarkiets grænser. Pålideligheden h a r h e r ikke nødvendigvis væ ret så ringe endda. D er v a r m ulighed fo r krydskontrol. E n virkelig velorganise
re t svindel skulle d erfo r støtte sig p å k o rru p te eller efterladende toldere b åd e i afgangshavn og ankom sthavn. L adningen skulle kontrolleres begge steder. V ed udsejling udstedtes en toldseddel, som så gerne skulle stem m e overens m ed ladningen p å bestem m elsesstedet. T oldsedlerne fulgte regnska
bern e til revision, og a t en krydsrevision er foretaget, k an ses af antegnel
serne, m en dens om fang og effektivitet er det naturligvis svæ rt at vurdere.
Svindel og sm ugleri skal d erfo r nok betyde, at m an i alle tilfælde m å resignere, n å r det gæ lder nøjagtige m æ ngdeangivelser af varer. M an m å nøjes m ed a t forsøge sig m ed k alkulationer over, h v o r store fejl, d er k an væ re tale om. O g lad er m an endvidere interessen skifte fra d et ren t handels
historiske til f. eks. d et m ere transporthistoriske, spiller et p a r p u n d kaffe eller et p a r flasker fransk bræ ndevin dog ikke den store rolle i forhold til de sikkert relativ t m ere pålidelige angivelser for korn, tøm m er og m ursten. D et skulle h er væ re frem gået, at toldregnskabsm aterialet vil k u n n e give m eget til belysning af handelsflådens størrelse og sam m ensæ tning, skibsfartens vir
kefelter og dagligdag. F o r lokalhistorien m å h er ligeledes være m eget at hente, n å r d et gæ lder et om rådes forbindelser til om verdenen og d e lokale skippere, købm æ nd og kræ m m eres foretagsom hed. U d fra disse synsvinkler skulle to ldregnskaberne sagtens kunne give grundlag fo r tilstræ kkeligt rim elige og noget næ r visse gæt.
Oversigt over kongerigske toldregnskaber fra det 18. årh.
X toldregnskab bevaret intakt + delvis bevaret regnskab
- mangler eller er yderst fragmentarisk
31 33 61 63 67 69 96 98
Dragør ... X X X X X X X X Helsingør ... X X - + - - + + Rørvig (Holb., Rosk., N yk.,
Fr.sund, F r .v æ r k ... X X - - - - X X
K a lu n d b o rg ... X X - - X X X X Samsø ... X X - X X X X X K o r s ø r ... X X X - - - - + S k æ ls k ø r ... X X - - X X X X
Næstved (v. Karrebæksminde) X X X X X X X X
V o r d in g b o r g ... X X X X X X X X P r æ s t ø ... X X X X - - X X K øge ... X X X X X X X X Stege ... X X X X X X + X
Bornholm (Rønne samt
la d e ste d e r )... - - - - X X X X
Christiansø fra 1796 ... X X
Stubbekøbing ... X X X — X X X X
Nykøbing F ... X X X X - - X X N y s t e d ... X X X X X X X X Bandholm-M aribo (til 1796
incl. S a x k ø b in g )... X X X X X X X +
Saxkøbing fra 1797 ... X
N akskov ... X X X X X X X X
Rødby (ved Dragsminde,
siden Kramnitze) ... X X X X X X X X
Rudkøbing ... X X X X X X X X
S v e n d b o r g ... X X X X X X + X N yborg ... X X X X X X - + K e rtem in d e... X X X X X X X X Odense ... X X + _ X + + + B o g e n s e ... X X X X X X X X M id d e lfa r t... X X X X X X X X A s s e n s ... X X - - X X X X Fåborg ... X X - - X X X X
Kolding ... — — — — - — + — F r e d e r ic ia ... X X - X X X X Vejle ... X X X X - - - X Horsens ... X X X X X X X + Århus ... X X - + + + + + E b e lto f t ... X X X X X X X X Grenå ... X X X X X X X X Randers ... X X - - X X + + Mariager (ved Hadsund,
inci. Hobro) ... X X X X X X X X
Ålborg (herunder alle
lim fjord sb yer)... + + - - - - + -
Læsø ... X X X X X X X X
Fladstrand (incl. S æ b y ) ... X X X X X X X X
Skagen ... X X X X X X X X Hjørring (Kjul, Lønstr., Løkk.,
Blokh., T r a n u m )... X X X X X X X X
Thisted (Tranum, Torup,
Klitm., S te n b j.)... X X X X X X X X
R in g k ø b in g ... X X X X - - X X
Varde (incl. H je r tin g )... X X X X X X - X
Ribe (incl. Fanø, fra 1772
også Rømø) ... X X - - - - + +
List (incl. Føhr, Amrum og
Rømø) til 1772 ... X X X X X X
Noter
1 Kristof Glamann: Otto Thott’s Uforgribelige Tanker om Kommerciens Tilstand.
Kbh. 1966. p. 132.
2 Aage Rasch: Forbindelsen mellem København og de nordtyske Østersøbyer 1750- 1807. Erhvervshistorisk Årbog 1963. p. 74.
3 jfr. f. eks. Aage Rasch: Dansk Toldpolitik 1760-1797, Aarhus 1955. p. 293, note 8.
H. Hjelholt i Håndbog for Danske Lokalhistorikere, artiklen toldregnskaber, samt bedst: E. Kroman: Marstals Søfart indtil 1925. Kbh. 1928. noten p. 46.
4 RA, Rtk. 11.3-4. Registraturer over danske regnskaber, protokoller og dokumenter.
5 Kontrabøgerne afskaffedes ifølge Gen. Toldk. cirk. 10/1 1792, men princippet om ligestillede embedsmænd fandtes også efter toldreformen af 1797: Toldinspektører i spidsen for opsynet, toldkasserere for regnskabsførelsen, jfr. W. C. E. Greve Spon- neck: Om toldvæsen i Almindelighed og Det danske Toldvæsen i Særdeleshed. Kbh.
1840. II. p. 362 ff.
6 RA, Rtk. 11.46. Fortegnelser og korrespondance vedr. kassationer af arkivalier fra Rentekammeret.
7 Fortid og nutid
7 Her og i det følgende: Generaltoldkammerets arkiv. Fortegnelser og korrespondance vedr. kassationer af arkivalier for Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet.
1760-1848. jfr. RA. Seddelregistratur.
8 Dog findes for årene 1740-50 ofte protokollens forside med autorisation m. v.
9 jfr. også Gen. Toldk. Danske Forestill, og Resol. 1813 nr. 204, 1819 nr. 85, 1822 nr. 124 og 1828 nr. 145.
10 Tilsvarende for Norge. I hertugdømmerne ny toldrulle 1711, bevaring efter samme princip.
11 Hertugdømmernes ny toldrulle 1803. Samme bevaringsprincip.
12 jfr. note 7. Om tidens arrkivskandaler, se også forordet til Vejledende Arkivregi
stratur XII, Rentekammeret I, Kbh. 1964. p. XIX ff.
13 jfr. Marcus Rubin: Frederik VI’s Tid. Kbh. 1895/1970 p. 275 ff.
14 F. eks. vareekstrakter og skibslister i Kommercekollegiets journalsager 1735 ff om
end kun delvis bevaret. Endv. Statistika i Mallingiana. Vareoversigter i Gen. Toldk.
Vejl. Arkivreg. II p. 275 og 282. Vedr. handelsflådestatistikken, se materialeover
sigten i Anders Monrad Møller: Københavns handelsflåde 1814-32. Kbh. 1974, p. 13 ff.
15 I kassationsmaterialet er kun fundet een henvisning til bevaring for »historiens skyld«. Det drejede sig karakteristisk nok ikke om egl. regnskaber.
16 C. N. David i Maanedsskrift for Litteratur Vol. X, 1833. p. 1066 ff. David benyt
tede toldbøger for 1825 og 1830 og konstaterede i forbifarten, at toldbøger kun fandtes i behold fra og med 1810 - på daværende tidspunkt.
17 Selve toldregnskaberne benyttedes i alt fald delvis. M. L. Nathanson, der arbejdede med de første bind, lånte toldregnskaber i arkivet. Jfr. f. eks. Ringkøbing pk. 28 under 1826: »Udtagen til Grosserer Nathanson 20/7 1836«.
18 RA. Arkivvæsenets arkiv -1963. nr. 397a. Kassationsjournal 1886-1963.
19 Om forholdene i nyere tid, jfr. Hans H. Worsøe: Toldarkiver i Jylland - kassations
bestemmelser og faktiske forhold ved embederne, i: Kassation af arkivalier, Arkivar
foreningens Seminar III. Søhus Højskole. Kbh. 1970. p. 14—22. - Diskussionsrefe
raterne i denne møderapport viser i øvrigt, at arkivarer også i vore dage kan give udtryk for en forbavsende embedsmæssig selvsikkerhed i deres dispositioner på eftertidens vegne.
20 Marts 1974 mgl: Bornholm pk. nr. 3 sandsynligvis indeholdende årgangene 1731 og 1733 intakt. April 1974 mgl: Korsør pk. nr. 9 for 1769.
21 Saxkøbing toldsted oprettet ifølge Kgl. Resol. 1/3 1797, List nedlagt ifølge Kgl.
Resol. 26/10 1771. Christiansø var som toldsted ganske atypisk, tolder var forval
teren på fæstningen. For Viborg findes bevaret protokoller fra hele første halvdel af det 18. årh. og for 1760’eme. Var dog ikke toldsted i alm. forstand, idet varer til en indlandsby fortoldedes ved kysten. Viborgprotokollerne indeholder da også kun afskrifter af passersedler og er ikke reviderede på vanlig vis. Jfr. også Spon- neck, op. cit. II p. 16 ff.
22 Strømtold i særskilt protokol ligger også her for årene 1802-15. I Nyborg fandtes hele tiden selvstændig strømtoldprotokol. jfr. Kr. Erslev: Rigsarkivet og Hjælpe
midlerne til dets Benyttelse. Kbh. 1923 p. 97. Bevaret 1701-48. Strømtolden i Frede
ricia er i modsætning til den i Nyborg ikke medtaget i N. E. Bang og K. Korst:
Tabeller over skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1661-1783. Kbh. 1930-53.
23 1731: Kbh. nr. 120-122. 1733: Kbh. nr. 128-130 og 1769: Kbh. nr. 182 og Korsør nr. 7-8.
24 Aa. Rasch i Erhvervshistorisk Årbog 1963. p. 74-75.
25 Toldregnskaber benyttet bl. a. af Aa. Rasch, op. cit., Bjarne Stoklund: Tømmer- skuderne fra Læsø. Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1972 og af E. Kroman op. clt.
Endvidere i upublicerede specialeafhandlinger. Da toldregnskaberne hører til de mindre benyttede arkivalier, er de anbragt i fjemmagasin. Det skal bemærkes, at de slesvigske toldregnskaber er forbilledligt registreret i 1960’erne.
26 De lokale toldsteders arkiver findes på landsarkiverne og indeholder som oftest kor
respondance et stykke tilbage i det 18. årh. Toldernes egne uautoriserede kopier af toldbøger er for det 18. årh.’s vedkommende kun fundet for Randers 1735 og 1755.
Lidt flere findes fra første halvdel af det 19. årh. På Landsarkivet for Nørrejylland er toldarkiverne registrerede (folioregistratur på læsesalen). På det sjællandske landsarkiv er afleveringerne sket ret sent (afleveringsdesignationer findes tilgænge
lige). De fynske toldarkiver har af pladshensyn i et længere tidsrum været depo
neret i Viborg.
27 Vedrørende læstetal og skibets størrelsesangivelser, jfr. Anders Monrad Møller:
Skibsmålingen i Danmark 1632-1867. Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1974.
28 Placat 28/12 1792.
29 Acciseregnskaber findes også i Stiftsamtarkiver og rådstuearkiver på LA.
30 Aa. Rasch: Dansk Toldpolitik, Kap. VI. Smuglerier.
