Kræftrådgivninger
i det 21. århundrede
Litteraturundersøgelse
Maj 2007
www.arkitema.dk
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion s. 4
2. Arkitekturens sociokulturelle betydning s. 5 2.1 Sammenhængen mellem de fysiske omgivelser og menneskers adfærd. s. 5 2.2 Arkitekturens helbredende betydning & Maggie centrene. s. 7
3. Kræft s. 11 3.1 Kræft som kulturelt fænomen. s. 11
3.2 Kræft, individet og det sociale fællesskab. s. 11
4. Den kræftramte. Aktuelle og fremtidige brugere af
Kræftens Bekæmpelses rådgivninger s. 13
4.1 Den kræftramte perspektiv. s. 13 4.2 Den kræftramte mands perspektiv. s. 13 4.3 Den kræftramte ældres perspektiv. s. 16 4.4 Den kræftramte med etnisk minoritetsbaggrund. s. 18
5. Kræftens Bekæmpelses Rådgivning s. 21 5.1 Personale perspektivet. s. 21 5.2 Rådgivningsrelation og indhold. s. 21
1. Introduktion
Som den første ”byggesten” i projektet ”Nye rådgivninger til Kræftens Bekæmpelse – med mennesket i centrum for åben rådgivning” indeholder denne rapport resultatet af en under- søgelse af mængden og indholdet af forskning og litteratur omkring fysiske rammers betydning for patienters helbred og heling.
Litteraturundersøgelsen har som hovedformål at præsentere den fundne litteratur i temaer, der giver mening for enten bygherre eller arkitekter, der skal i gang med at opføre eller indrette en patientrådgivning til kræftpatienter efter de anbefa- linger, der i øvrigt formuleres i kraft af projektet ”Nye rådgiv- ninger til Kræftens Bekæmpelse – med mennesket i centrum for åben rådgivning”. Derfor indeholder denne rapport i særlig grad en præsentation af faglitteratur, der beskæftiger sig med arkitekturens indflydelse på individ og gruppeniveau, da det er de grundlæggende teoretiske elementer, der er relevante i denne sammenhæng.
Litteraturundersøgelsen giver:
- et hurtigt og nuanceret overblik - en kort indføring i de enkelte temaer
- forhåbentlig lyst til at dykke ned i temaernes litteraturliste for nærmere fordybelse.
Litteraturen er blevet gennemgået og udvalgte referencer er blevet grundigt analyseret. Litteratu-
ren er herefter inddelt i temaer, der logisk skaber indsigt i både teoretiske, som arkitekturfaglige aspekter og videre i segment og patientrelaterede aspekter. Konklusionerne af analyserne er lagt før selve litteraturlisterne, for at skabe bedst mulige forudsætninger for at nære lysten til at fordybe sig videre ind i den enkelte reference.
Projektet har bl.a. særligt fokus på at undersøge forhold vedrørende mænds og ældres forhold til patientrådgivninger, da disse grupper hidtil er forholdsvist underrepræsenteret blandt kræftrådgivningernes brugere (jf. Kræftpatientens verden, 2006). Derfor er litteraturen vedr. disse patientseg- menter i særlig grad blevet screenet.
Der er foretaget litteratursøgning i følgende databaser:
Google scholar, Forskningsdatabasen, KASB-artikeldatabasen og Avery-index to periodicals og pub.med.
Søgningerne er gennemført med bl.a. søgekriterierne:
”Nordeuropa/NordAmerika/MaggieProject/rehabilitation/
counseling/architecture/design/health/gender/elderly/eth- nicity/cancer”.
Derudover er diverse fagtidsskrifter, faglitterære udgivelser og litteraturlisten fra Kræftens Bekæmpelses egen beskri- velse, der ligger til grund for nærværende projekt.
2. Arkitekturens sociokulturelle betydning
Litteraturen peger på, at der er en signifikant sammenhæng mellem de fysiske omgivelser, den måde vi som mennesker opfatter og opdeler verden på og hvorledes de fysiske omgi- velser påvirker vores helbred. Rummet påvirker vores adfærd og afspejler de sociale ordener vi indgår i. Men vi er ikke blot brugere af rummene og dermed passive aktører i den sociale orden. Vi fortolker, oplever og påvirkes af rummene med udgangspunkt i vores egen erkendelser og livssituation.
Derfor kan man ikke blot se på et plandiagram af en bygning og deraf udlede, hvordan det levede liv udfolder sig heri.
2.1 Sammenhængen mellem de fysiske omgivelser og menneskers adfærd.
Bygninger og rums symbolske betydning har en ikke ubety- delig indflydelse på brugernes opfattelse af, hvad man må og ikke må. Denne magtrelation mellem brugerne og rummenes symbolske kraft er med til at forstærke eller formindske den indflydelse, som de fysiske omgivelser har på den adfærd
den enkelte udviser på et mere eller mindre bevidst niveau.
Filosof og teoretikeren Pierre Bourdieu skelner mellem det fysiske og det sociale rum.
” Det fysiske rum er en spejling af det sociale, fordi det indrettes, organiseres og tilegnes udfra sociale logikker.”
(Bourdieu 1996)
De fysiske rum og omgivelser kan altså siges at have en socia- liserende indflydelse på individer og grupper. Med denne so- cialisering bliver arkitekturens elementer nærmest en naturlig del af den måde man opfører sig på, hvorfor man som bruger af rummene ikke ”mærker” rummene på en eksplicit måde, men vænner sig til dem og tager dem for givet.
Bourdieus habitusbegreb rummer en grundlæggende opfat- telse af, at omgivelserne er med til at socialisere mennesket.
Rummene indeholder budskaber om de rette måde at agere på, og mennesket lader sig forme af disse budskaber, som så bliver til tilværelsens ureflekterede vaner.
”[..]den logik, der ligger i indretning og arkitektur, bliver dermed en ”viden-i-praksis” (Gulløv og Højlund i Larsen 2005:36)
Dermed bliver rummenes placering i forhold til hinanden i bygningen og indretningen af de forskellige rum en besked til brugerne af rummene om, hvordan de skal agere i rummene og bygningen. Man kan sige, at brugerne dermed overtales til en bestemt væremåde.
”De egenskaber vi oftest lægger mærke til i en bygnings indre, er rummenes størrelse og dimensioner, materialer og
symboler samt bygningens funktion dvs. de aktiviteter rum- mene er beregnet til. Denne sammenhæng mellem anven- delse og rum understreges af, at rum benævnes efter deres funktion, fx soveværelse, omklædningsrum, spisesal, sløjdlo- kale eller legerum. Den indre udformning af bygningen kan endvidere beskrives som mønstre af rum, der er afgrænset fra hinanden med vægge. Bevægelse mellem rummene muliggøres af åbninger og forhindres af lukkede eller låste døre. Formålet med disse afgrænsninger og åbninger er at tilrettelægge sociale relationer. Individer og grupper skilles ad på bestemte måder, som er kulturelt defineret. Tilgængelig- heden er forskellig for forskellige individer. De mønstre, der opstår i de rumlige relationer i organisationer og samfund, har altså en social betydning. De har en social oprindelse og et bestemt socialt indhold.” (Kikeby, Gitz-Johansen kampmann i Larsen 2005:92)
Det sociale rum er en betegnelse for det, der foregår i de forskellige rum mellem mennesker. Mennesket er en krop som kun kan være et sted af gangen. Dermed er mennesket, når det er placeret i rummet, tilstede i det rum og ikke andre steder. Mennesket lever og agerer i netop det rum det befin- der sig i. Stedet er således det punkt i det fysiske rum, hvor mennesket befinder sig i det øjeblik (Bourdieu 1996).
”Rum er ladede med prædefinerede opfattelser af, hvad de skal bruges til [..]” (Gulløv og Højlund i Larsen 2005)
Mennesker er sociale væsener og derfor kun sjældent alene i rummene. Når flere individer er i det samme rum, sker der en forhandling eller ”[..]sociale kampe om retten til at defi- nere domæner, territorier og dermed position, autoritet og legitime aktiviteter. Rummet er således ikke en passiv ramme,
men en aktiv del af det sociale” (Gulløv og Højlund i Larsen 2005)
”Når vi mødes, sker det altid i specifikke fysiske omgivelser – omgivelser, som vi iagttager selektivt og klassificerer kultu- relt, som en mulig scene for bestemte, og kun nogle særlige, typer aktiviteter” (Barth, 1994:91).
I forhold til arkitektur og mennesker er det centralt, at respektere den faktiske brug af rummene, og den subjektive fortolkning, der ligger heri. Fysiske omgivelser skaber en kon- tekst for brugerne af rummene, men ikke en determinerende kontekst.
Litteraturhenvisninger
Barth F. (1994): Manifestasjon og process. Det blå bibliotek.
Oslo: Universitetsforlaget.
Bourdieu, P (1996): Symbolsk makt. Norway, Pax Forlag.
Hillier, B & Hanson, J (1989): The social logic of space. Cam- bridge University Press
Larsen, Kristian (ed.) (2005): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag.
2.2 Arkitekturens helbredende be- tydning & Maggie centrene
Der er en stigende erkendelse af at fysiske omgivelser – arki- tektur og indretning og hvad der foregår i og omkring de rum individer befinder sig i - har en ikke ubetydelige indflydelse på sundhed og helbredelse. Denne erkendelse bevæger sig i disse år fra at begrunde sig i en ren humanistisk, kvalitativ teori og argumentation til i højere grad at supplere og kom- binere med afsæt i mere naturvidenskabelige og kvantitative argumenter og teorier.
Siden Roger Ulrich (1984) for 30 år siden første gang koblede patienters mulighed for at se ud på landskabet fra en patient- seng på en intensivafdeling, til deres indlæggelseslængde og rehabilitering, har især den amerikanske forskning arbejdet med at krystallisere de mange relationer der er mellem arki- tekturen i sundhedsvæsnet og de forskellige behandlings- og plejeparametre.
I relation til patientrådgivninger gælder, at der stort set ikke findes evidens for arten af betydninger og sammenhænge mellem arkitekturen og effekten/oplevelsen af det, der foregår i disse bygninger og rum. Dog tør det antages, at sammenhængen er sammenlignelig med de pointer, der ses især fra forskning af patient-behandler-relationerne. Her er det centrale element, at patientens (eller den pårørendes) oplevelse af værdighed, ligeværd og fortrolighed har meget stor betydning for kvalitetsoplevelsen og hermed også for
”effekten” af ”mødet i rummet”.
Det tør derfor antages, at der for patientrådgivninger er et meget stort potentiale i at prioritere sammenhængen mellem
det, der foregår i rådgivningerne og den måde rådgivninger fysiske er udformet og indrettet.
Maggie centrene er et fænomen, der er startet i Skotland af landskabsarkitekten Maggie Jencks efter hun selv fik konsta- teret kræft. Maggie argumenterede engageret for arkitektu- rens helende egenskaber baseret på enkelte kerneelementer indenfor arkitekturen, og ideen var at skabe nogle fysiske rammer, der kunne forbedre livskvaliteten for den kræft- ramte, som dermed kunne komme lettere igennem sygdoms- forløbet. Maggie Jencks mente også, at centeret skulle ligge i umiddelbar nærhed af hospitalet, eller på hospitalets grund men som en selvstændig bygning. Denne balance mellem nærhed og autonomi skal give patienter og pårørende let adgang i pauserne mellem behandlinger og konsultationer på kræftafdelingen, samt et tydelige ”helle”, hvor hospitalskon- notationerne er nedtonet i videst muligt omfang.
Efter Maggie Jencks faglige vurdering, bør bygningens ydre og indgangsparti være inviterende, og det indre skal gøre, at man føler sig bedre tilpas end man gjorde før man kom ind.
Skala og perspektiver er centrale og skal holdes i en forholds- vis beskeden skala, for at adskille sig fra de store hospitaler.
Rummene har masser af dagslys, og bygningen er speciel, så der er noget der pirrer nysgerrigheden og opfordrer til opti- misme. Centrene skal få mennesker til at føle sig velkomne og trygge, og samtidig skal rummene opfordre til uformel kreativitet og nysgerrighed. Rummene skal opfordre til social interaktion, så man gennem sine egne erfaringer kan hjælpe andre og blive hjulpet. Samtidig med at det skal være muligt at trække sig tilbage og være privat.
Litteratur om Maggie centrene
Allen, Isabel.; Dawson, Susan (2001): Handled with care [Maggie’s Centre, Edinburgh]. Architects’ journal, Vol. 214, no. 10, pp. 28-36, Sept.
Blackler, Zoë (2003): Downing Street boost for new Maggie’s Centres. Architects’ journal, vol. 217, no. 3, pp. 8, Jan.
Evans, Barrie (2003): Pover houses. Architects’ Journal. Vol.
218, no.11, pp. 42-51. 25 Sept.
Illia, Tony (2003): Gehry and others designing free medical centers. Architectural record, vol. 191, no. 10, pp. 34, Oct.
Jenkins, Tiffany. (2006): Buildings for life [Maggie’s Centres].
Blueprint (London, England), no. 239, pp. 44-49, Feb Powell, Ken; Dawson, Susan (2003): Comfort zone [Maggie’s Centre, Dundee]. Architects’ journal, vol. 218, no. 11, pp.
32-41, Sept.
Richardson, V. (2001): Life after Maggie. RIBA Journal. Vol.
108, no. 2, pp. 18-19. Feb.
Stungo, Naomi (2003): The Gehry effect: Maggie’s Centre, Dundee. RIBA Journal. Vol. 110, no. 9, pp. 26-30, 32. Sept.
Stungo, Naomi (2004): Maggie’s Centre in Dundee: Ar- chitekt Frank O. Gehry, Ingenieur Arup Scotland. Baumeister, vol. 101, no. 5, pp. 72-77, May
Williams, Austin (2003): Live long and prosper. Architects’
journal, vol. 218, no. 15, pp. 50-51, Oct.
Young, Eleanor (2005): Comfort zone: Maggie’s Centre, Inverness. RIBA journal, vol. 113 [i.e., no. 7, pp. 56-60, July
A space for caring: Architects’ journal, vol. 205, no. 10, pp.
31-39, Mar. 1997
New Maggie’s Centre from Hawkins/Brown Architects’
journal, vol. 217, no. 11, pp. 6, Mar. 2003
Domestic but different [Maggie’s Centre, Sheffield]. Ar- chitects’ journal, vol. 218, no. 11, pp. 45, Sept. 2003
Secret garden [Maggie’s Centre, Fife]. Architects’ journal, vol. 218, no. 11, pp. 47, Sept 2003
Looking in [Maggie’s Centre, London]. Architects’ journal, vol. 218, no. 11, pp. 49, Sept. 2003
New lodging [Maggie’s Centre, Glasgow]. Architects’ jour- nal, vol. 218, no. 11, pp. 51, Sept. 2003
Andet litteratur
Birgit Cold (ed.)(2001): Aesthetics, Well-being and Health:
essays within architecture and enviromental aesthetics.
Ashgate
Cekic, Milosav (2003): Why I designed cancer parks: what I brought to the experience and what I learned from it.
Landscape architecture, vol. 93, no. 5, pp. 62,64,66,68,98- 100, May
Chappell, Sally Anderson (2004): Chicago hope: the Windy City’s Cancer Survivors Garden is pretty enough for wed- ding photographs - does it also offer healing and renewal?
Landscape architecture, vol. 94, no. 9, pp. 88,90,92,94-95, Sept.
Conner, David (2006): Reflection on healing: a landscape ar- chitect tells how he designed Tampa’s cancer survivors park.
Landscape architecture, vol. 96, no. 3, pp. 34,36-38, Mar.
Devlin, Ann Sloan.; Arneill, Allison B.(2003): Health care en- vironments and patient outcomes: a review of the Literature.
Environment and behavior, vol. 35, pp. 665-694, Sept.
Devlin, Ann Sloan (1992): Psychiatric ward renovation: staff perception and patient behavior. Environment and behavior, vol. 24, no. 1, pp. 66-84, Jan.
Ewan, Rebecca Fish (2003): Prescription for healing. Richard Bloch’s cancer survivors parks aim to inform and inspire patients to fight the disease - do they help?,are they good design? Landscape architecture, vol. 93, no. 2, pp. 58-65,86- 88, Feb.
Geran, Monica (2000): A visionary approach: an ophthal- mologist’s office designed by Jeffrey Kerbeykian offers a soothing environment to patients awaiting professional atten- tion. Interior design, vol. 71, no. 2, pp. 176-178, Feb.
Finch, Paul (2005): Doctors’ orders: healthcare architecture, too often a functionalist response to short-term budgeting, should increasingly be based on the wealth of evidence about how patients respond to different physical environ- ments. Architectural review, vol. 217, no. 1299, pp. 44-45,
May
Imai, Shoji.; Inukai, Naoki.; Ito, Masatoshi (1992): A study on the desire of in-patients behavior in wards. Journal of architecture, planning and environmental engineering, pp.
57-64, Dec.
Ko, Sangkyun (1996): A study of hospital environment based on changes of patients’ consciousness and behavior over time lapses. Journal of architecture, planning and environ- mental engineering, pp. 121-128, May
Lawson, Bryan (2002): Healing architecture. For a long time, we have supposed that good design will improve patient well-being. Now we have figures to prove it. Bryan Lawson reports on how patient treatment and behaviour improved with new architecture. Architectural Review (marts) Nr.1261 Side 72-75
Leather, Phil (2003): Outcomes of environmental appraisal of different hospital waiting
Areas. Environment and behavior, vol. 35, no. 6, pp. 842- 869, Nov.
Marcus, Clare Cooper (2006): The garden as a treatment milieu: two Swedish gardens counteract the effects of stress.
Landscape architecture, vol. 96, no. 5, pp. 26,28-37, May
Marcus, Clare Cooper (2001): Hospital oasis: through a participatory design process, a failed Tommy Church garden in San Francisco is reconfigured as an exemplary therapu- tic landscape. Landscape architecture, vol. 91, no. 10, pp.
36,38,40-41,99, Oct.
Nagasawa, Yasushi.; Suzuki, Takeshi.; Yamashita, Tetsuro (1993): Hospital out-patient department based on patient’s behavior and cognition. In Journal of architecture, planning and environmental engineering, pp. 75-84, Oct.
Nobel, Philip (1999): The architecture of madness: buildings can drive you crazy, but can they help restore mental health?
Metropolis, vol. 19, no. 2, pp. 128-131,161, Oct.
Powell, Ken (2003): Complementary health [Charles Jencks].
Architects’ journal, vol. 218, no. 11, pp. 28-29, Sept.
Powell Moya Arch (1993): Designing for cancer care. Ar- chitects’ Journal (maj) (26) Side 47-56
Renzi, Jen (2003): Approaches to healing [Herbert Irving Comprehensive Cancer Center, New York City]. Interior design, vol. 74, no. 2, pp. 94,96, Feb.
Ulrich, R (1984): View Through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science 224 (647):420-21
Ulrich, Roger (2006): Evidence Based Healthcare Design. In Wagenaar, Cor (ed.): The Architecture of hospitals. Rotter- dam, NAi Publishers
Veitch, Jennifer A.; Gifford, Robert.(1996): Assessing beliefs about lighting effects on health, performance, mood and social behavior. Environment and behavior, vol. 28, no. 4, pp.
446-470, July
Designing for cancer care. Architects’ journal, vol. 197, no.
21, pp. 47-56, May (1993)
3 Kræft
3.1 Kræft som kulturelt fænomen
At være syg er noget, som rækker udover det rent fysiske, kropslige, psykiske og individuelle. Det omfatter bl.a. hele familien og har en social men også en kulturel dimension.
Ifølge den medicinske antropologi afspejler dette kulturelle fænomen, den måde hvorpå sundhedsvæsnet er indrettet på og hermed konstituerer netop de dominante kulturelle elementer.
I den vestlige verden er der en klar tendens til at se sygdom som det modsatte af sundhed. Sundhed er det normale – sygdom er det unormale. Deraf følger opfattelsen af kræft- patienter som en gang syg – altid syg, hvor patienter ofte stræber efter at blive normal igen, men som regel for altid er stigmatiseret som værende ikke-syg /ikke-rask.
Når man taler om sygdom og især kræft benyttes ofte en me- taforik, som har sine rødder i traditionelle krigsstrategier, hvil- ket understreger, at sygdom skal kæmpes ned som en fjende.
Kræft har tidligere været set som noget ”urent”, der gør den syge ”beskidt”. Denne opfattelse er under forandring, men der ligger alligevel en latent mulighed for, at signaler fra om- givelserne, der kan tolkes som enten afstandstagende eller stigmatiserende, giver den syge oplevelsen af at være uren og dermed grænsende til tabubelagt. I modsætning hertil betragtes den hjertesyge traditionel mere ren – eller som en person, der ikke har en sund livsstil, hvilket gør sygdommens
oprindelse meget central. Forklaringen på hvorfor man er syg, kan en hjertepatient ”nemmere” henvise til, hvor kræft ikke alene har en på samme måde klart og sikker ætiologi.
3.2 Kræft, individet og det sociale fællesskab
De mennesker der har fået diagnosen kræft, kan risikere at få begrænset deres sociale muligheder pga. kræftens kulturelle betydningsfelt. I forlængelse af diagnosen og den fysiske oplevelse med sygdommen, beskriver kræftsyge også et følelsesmæssigt kaos, en angst for sygdommen og fremtiden.
Mange beskriver desuden en ensomhed.
Medpatienterne spiller derfor er rolle under indlæggelsen.
Der foregår noget mellem patienterne, der kan beskrives en uformel patient til patient rådgivning i forhold til lidelsen.
Der sker en identifikation med andre patienter, og et forsøg på at placerer sig selv i forhold til en normalitet.” Klarer jeg det bedre eller dårligere end andre kræftsyge i samme situation”.
Relationen mellem medpatienterne er broget, og det tilhørs- forhold som den enkelte patient føler til denne gruppe, er ofte ambivalent. Der er ingen patienter, der identificerer sig som medlem af patientgruppen – det er alle de andre der snakker om sygdom. Men det alligevel vigtigt at snakke med lidelsesfæller, udveksle erfaringer, få ny viden, sammenligne og få sympatier.
“Sickness is not just an isolated event, nor an unfortunate
brush with nature. It is a form of communication – the lan- guage of organs- through which nature, society, and culture speak simultaneously. The individual body and social contrac- tions are played out, as well as the locus of personal and social resistance, creativity, and struggle” (Scheper-Hughes 1987)
Litteraturhenvisninger
Album, Dag (1997): Nære Fremmede. Patientkultur på Sjuk- hus. Studentlitteratur
Birkelund, M; Dige, U. & Lydeking-olsen (1993): Ulydige kræftpatienter. Om kræftbehandling, nytænkning og livsvilje.
Hovedland
Busch, Hanne Jessen (1997): Metaforers kraft i samtaler om diagnose, sygdom og død. In: Metaforer i kultur og samfund.
p. 17-45,
Esbensen, B (2002): Mennesker med kræft- sygepleje i et tværfagligt perspektiv. København, Munksgaard
Gray, Fitch , Fergus, Mykhalovskiy and Church (2002): Hege- monic Masculinity and the Experience of Prostate Cancer: A Narrative Approach. Journal of Aging and Identity pp. 43-62 Volume 7, Number 1 / March,
Hansen, Plough H.:(1994): Fortællinger i det virkelige liv. I:
Liep, J & Fog Olwig, K (eds) Komplekse liv. Kulturel mangfol- dighed i Danmark. Akademisk forlag. København universitet.
Helman, Cecil G (1994): Culture, Health and Illness. (Third Edition). Oxford, Butterworth- Heinemann
Saiillant, F.(1990): Discourse, knowledge and experience of cancer: A life story. Culture, Medicine and Psychiatry Volume 14, Number 1 / March,
Scheper-Hughes, N. & Margaret M. Lock (1987): The Mindful Body: A Prolegomenon to Future Work. Medical Anthropology Quarterly Volume 1, Number 1.
Skov Jensen, Nielsen, Samuelsen & Steffens (1986): Hvad er meningen med kræft – en antropologisk undersøgelse blandt danske patienter og behandlere. Kræftens Bekæmpelse.
Weiss, M (1997): Signifying the Pandemics - Metaphors of AIDS, Cancer, and Heart Disease. Medical Anthropology Quarterly, New Series, Vol. 11, No. 4, pp. 456-476. Dec.
4. Den kræft- ramte. Aktuelle og fremtidige bru- gere af Kræftens Bekæmpelses
rådgivninger
4.1 Den kræftramte perspektiv
Når kræftpatienter søger at forstå deres situation, gør de det ved at indsamle viden, som de finder er relevant for dem.
Dette sker blandt andet på baggrund af det, vi tidligere har kaldt kræfts kulturelle betydningsfelt. Der er altså de mulige betydninger som kræft har, i den kulturelle sammenhæng som patienten er en del af. Her er det altså det danske sund- hedssystem.
Det danske sundhedssystem kan opdeles i tre sektorer, der hver især forstår, forklarer og bruger forskellig typer af behandling i forhold til f.eks. kræft. En folkelig sektor (nærmiljøet: venner, familie, naboer), en professionel sektor (sundhedsvæsenet og storsamfundet) og en alternativ sektor (alternative behandlere). Denne opdeling betegnes medi- cinsk pluralisme (Kleinman 1980) og patienter der indsamler
og anvender viden fra alle tre sektorer, hvilket de fleste gør, betegnes medicinske pluralister.
Den franske antropolog Claude Levi-Strauss bruger begrebet bricoleur om en person, der indsamler viden på denne måde.
Litteraturhenvisninger
Johnsen, Anna Thit (2006): Kræftpatientens verden - en undersøgelse af, hvilke problemer danske patienter oplever.
København, Kræftens bekæmpelse. Forskningsenheden Pal- liativ medicinsk afdeling H:S/Bispebjerg
Kleinman, A (1988):The Illness narratives. Suffering, healing and the human condition. New York, Basic Books.
Levi-Strauss, Claude( 1994): Den vilde tanke.
København,Gyldendal
4.2 Den kræftramte mands perspektiv
Mænd og kvinder oplever og handler meget forskelligt, på det at have fået en kræftsygdom. For kvinderne er sygdoms- forløbet en livsfase og en erkendelsesproces. Kvinder søger hjælp og støtte fra familien og veninder. For mænd er syg- dom et problem, der skal handles på, så de igen bliver raske.
De søger ikke hjælp hos venner eller kolleger, og hvis de overhovedet søger hjælp og støtte, er det hos den nærmeste familie, især hustruen. De klassiske kriseteorier synes i højere grad at beskrive kvinders reaktionsmønster, hvorimod mænd
beskriver deres reaktionsmønster som sammenbrud og tab af kontrol, især i forhold til deres arbejdssituationen og rollen som familiens forsørger.
Mænd betragter ikke sig selv, som en der kan have proble- mer. For mænd er problemer noget udenfor kroppen som der kan og skal handles på, og således er det også med egen sygdom.
Mænd har et mere privat forhold til kroppen end kvinder.
Mange mænd bruger den undskyldning, når de går til lægen, at det er deres kone, der har sendt dem, og at der selvfølgelig ikke er noget galt med dem. Mænd forbinder ikke sig selv med sygdom, for dem er det noget kvinderne tager sig af.
Mændene vil have kontrol og autonomi og det er her det kan blive problematisk når mænd indlægges og skal behandles for en kræftsygdom. De oplever at de taber kontrollen over deres liv, deres krop og seksualitet, og de oplever at sund- hedsvæsenet ikke giver dem lov til at bevarer deres auto- nomi, og evne til at kontrollerer og handle på deres problem og situation. Desuden betragter mænd stadig dem selv som forsørgere, hvilket de oplever bliver taget fra dem ved et længerevarende sygdomsforløb.
Når mænd skal søge om hjælp og rådgivning, er der flere ting man skal være opmærksom på.
Det er vigtigt for mænd i en udsat position ikke at blive vurderet. De skal have følelsen af at de selv aktivt handler på deres situation.
Indgangen til kræftrådgivningen må gerne have flere ind- gange, og de må gerne være mindre åbenlyse for at sikre privatheden. Hvis en mand føler sig dårlig tilpas med at opsøge et sted, hjælper det ikke hvis indgangen er meget synlig for forbipasserende. Dette er selvfølgelig en balance-
gang. Mænd skal desuden have mulighed for at se stedet an, stille og roligt.
I forhold til at være kræftramt anvender mænd blandt andet, indsamling af viden om behandlingsmuligheder og bivirk- ninger, og problemfokuseret handlemuligheder som coping strategier. Kræftrådgivningerne kan derfor støtte mændene, så de får handlet på deres situation, og sikre at mændene får lov til at hjælpe andre, når de deltager i sociale sammen- hænge. På den måde giver man dem kontrol over deres liv og de oplever at de er forsørgere.
”En mand der har haft specifik kræftsygdom har ikke fortalt om hans oplevelser til nogle, med undtagelse af en bekendt der fik sygdommen efter ham. I dette tilfælde kørte manden ud og brugte en aften på at fortælle vennen om forløbet, sygdommen etc. Dette er et eksempel på hvordan mænd gerne vil have at der er et formål med tingene. Den reciprok- ke effekt.” (citat fra filosof og mandeforsker Simon Sjørup Simonsen 2006).
Litteraturhenvisninger
Agger, N. P. (2003): Mænd og kræft – kønnethed. Fokus på Kræft og Sygepleje. Nr. 1. Århus, FS 13.
Addis, M. E. & Mahalik, J. R.(2003): Men, masculinity, and the context of help seeking. American Pscychologist, 58(1), pp.5-14.
Addis, M. E., Mahalik, J. R. & Mansfield A. K (2003): Why Won’t He Go to the Doctor: The Psychology of men’s Help
Seeking. International Journal of Men’s Health. Vol.1. no.2., pp.93-109.
Steen Baagøe Nielsen (1997): Mænd i kvindefag. I Jagten på den mandlige omsorgskompetence. Roskilde Universitets Center, pp.153-181
Bonde H. (1995): Det tavse køn skal have mæle. Nordens män – en skiftende skare. Nord.
Bourdieu P. (1999): Den maskuline dominans. Tiderne Skif- ter, 1999, (Fransk udgave 1998).
Christensen, K. (2000): Hvorfor ældes vi forskelligt? Gylden- dal.
Connell R. W. (2000): The Men and the boys. Allan & Unwin, Sydney.
Cornwell J. (1984): Hard Earned Lives. Tavistock, London, pp.139.
Courtney W. H.(2000): Constructions of masculinity and their influence on men’s well-being: a theory of gender and he- alth. Social Science & Medicine, vol. 50, nr.10,pp.1385-1401.
Courtney W. H.(1998): Better to Die than Cry? A Longitudi- nal and Constructionist Study of Masculinity and the Health Risk Behaviour of Young American Me., Ph.d.-dissertation.
Gilmore D. D.( 1990): Manhood in the making – Cultural Concepts of Masculinity. Yale University Press, New Haven
& London.
Harrisons, Chins og Ficarrotto: Warning (1992): Masculinity may be dangerous to your health.
Mens Lives,(red.) M. Kimmel & M. Messner,(1989), MacMil- lan Publishing Company, New York pp.271- 285.
Hearn, J.(1992): Men in the Public Eye: The Construction and Deconstruction of Public Men and Public Patriarchies. New York, Routledge.
Herdt, G.(1981):Guardians of the Flutes: Idioms of Masculi- nity. McGraw-Hill, New York.
Holter Ø. G.(1997): Gender. Patriarchy and Capitalism, Oslo.
Jacobsen B., Jørgensen S. D. og Jørgensen S. E.(1998): Kræft og eksistens – om at leve med kræft. Dansk Psykologisk Forlag.
Kraemer S.(2000): The fragile Man. BMJ, 321:1609-1612.
Lee C. & Owens G.(2002): The Psychology of Men’s Health.
Open University Press, Philidelphia, USA.
Meillier L.(1994): Sundhedsoplysning og forandring. Mænd, oplysning og forandring af sundhedsvaner. Århus Universi- tet.
Meryn S. & Jadad A. R.(2001): The Future of men and their health. British Medical Journal; 323;1013-1014.
Povlsen, J.(2000): Representation of the Old Age - Cultural and Social Change. Sports, Body and Health. Hansen J.&
Nielsen N. K. (red.), Odense Odense, University Press
Waldron, I.(1995): Contributions of Changig Gender Dif- ferences in Behavior and Social Roles to Changing Gender Differences in Mortality. Men’s Health and Illness, Donald Sabo & Frederick Gordon (red.), Pp. 22-46 i Sage Publicati- ons, Carlifornia, USA.
Woods M.(2000): Killing them Softly – Social Determinants in Men’s Health. Paper.
Ølgod J.(1999): Breve fra mænd med kræft. Kæftens Bekæm- pelse.
4.3 Den kræftramte ældres per- spektiv.
Gruppen af kræftpatienter over 65 år adskiller sig fra de andre kræftpatientgrupper, i deres forhold til døden. Det er kendetegnede for denne gruppe, at angsten for at dø er min- dre udtalt. De er mere accepterende overfor at sygdommen er forbundet med at være dødende og skulle dø. De er derfor meget beviste om at nyde livet nu og holde fast i de gode minder og meningen med deres liv. Behovet for at få talt om og afklaret omstændighederne ved egen død, er meget klart formuleret hos denne gruppe af kræftsyge.
De ældre kræftpatienter repræsenterer størstedelen af kræft- patienterne i Danmark
Undersøgelser af gruppen af ældre med kræft viser, at denne gruppe har samme typer af oplevelser med fysiske, psykiske
og sociale forandringer, som gruppen af yngre kræftpatienter.
Gruppen er kendetegnet ved at være meget heterogen. Men der syntes at være nogle tendenser indenfor gruppen, som kan anvendes i en beskrivelse.
En stor dansk interviewundersøgelse af kræftpatienter over 65 år (Esbensen et al. 2006) viser, at det at få en kræftdiag- nose skaber et vendepunkt i livet, som både er relateret til kronologisk alder, fysiske begrænsninger, tid og sociale relationer.
De ældre opfatter ikke længere sig selv som ældre men som gamle uafhængig af deres kronologiske alder. Dette skyldes især deres oplevelse med at miste deres fysiske kræfter og kontrol over deres liv. Den manglende kontrol beskrives i re- lation til nogle omgivelser der opfatter dem som svage, syge og patienter. Desuden oplever de at kroppen er en daglig begrænsning, for de fysiske gøremål som de har været vandt til at klare selv.
Enhver sygdom påvirker ikke bare den syge selv men hele dennes familie. Ofte forstyrrer alvorlig sygdom hos et familie- medlem hele familiens balance. Frygten for at være en byrde for familien og forsøget på at styrer familiemedlemmernes reaktioner beskrives af de ældre kræftpatienter som meget belastende.
I relation til livskvaliteten hos de ældre, kræftramte er der flere karakteristika. For mange er håbet om en lang alderdom som gammel en del af det at være kræftsyg.
Men jo ældre personen er, når denne får kræftdiagnosen, jo mere sandsynligt er det at vedkommende har andre fysiske problemer og sygdomme, der er med til at påvirke kræftbe- handlingen og sygdomsforløbet.
De ældste kræftpatienter (+80 år) har væsentligt færre ind- læggelser end de yngre ældre, og de modtager mere hjælp
i hjemmet. Derimod er der flere selvrapporterede klager fra gruppen af de +80 årige kræftsyge end fra de ældre +65 åri- ge. Ensomhed beskrives af mange +8o årige kræftsyge som et væsentligt parameter for en lav selvrapporteret livskvalitet.
En dårlig økonomi og oplevelse af håbløshed er også med at forringe livskvaliteten. I forhold til kræfttyper beskrives lungekræft som værende den kræftform, der medfører den ringeste grad af livskvalitet.
Træthed er noget som mange ældre kræftpatienter klager over. Det kan skyldes en ”naturlig” træthed svarende til alderen. Det kan også skyldes den medicin som gives, især den smertestillende, virker kraftigere på ældre mennesker.
Det kan desuden skyldes at de andre fysiske problemer for- hindrer kræftpatienten i fysisk at træne sig ud af trætheden.
Derudover klager de over søvnløshed og smerter.
I forhold til køn så viser undersøgelser, at ældre kvinder ge- nerelt oplever lavere livskvalitet end ældre mænd i forbindel- se med en kræftsygdom. Det skyldes blandt andet at kvinder over 75 år oftere lever alene, og dermed har en dårligere økonomi. Desuden er det kendetegnende for kvinderne at de er mere bange og angste end mænd i samme alder og livssituation.
Litteraturhenvisninger
Christensen, Kåre (2001): Hvorfor ældes vi forskelligt? Gyl- dendal Uddannelse
Esbensen, B. A. et al. (2006): Being given a cancer diagnosis in old age: Aphenomological study. International Journal of Nursing Studies, (doi. 1016/j.ijnurstu. 2006.09.004)
Esbensen, B. A.; Osterlind, K. and Hallberg, I.R. (2006):
Quality of life of elderly persons with cancer: a 3-month fol- low-up. Cancer Nursing. 29(3): pp. 214-24
Esbensen, Bente Appe (2006): Elderly persons living with cancer : quality of life and lived experience. Lund Univer- sity, Department of Health Sciences, (Doctoral Dissertation Series, 35/2006)
Esbensen, B. A. et al. (2004): Quality of life of elderly persons with newly diagnosed cancer. European Journal of Cancer Care.13, pp. 443-53
Esbensen, Bente Appel (2002): Mennesker med kræft – sy- gepleje i et tværfagligt perspektiv.
Munksgaard Danmark, 1. udgave.
Svaneborg, Cora J. (2006): Ældre kræftpatienter og kemo- terapi induceret kvalme og opkastning. Fokus på kræft og sygepleje. Årg. 26, nr.1. pp. 29-31
Thomé, B.& hallberg, I.R. (2004): Quality of life in older people with cancer- a gender perspective. European Journal of Cancer Care.13, pp. 454-63
Thomé, B. Dykes, A. & hallberg, I.R. (2004): Quality of life in older people with and without cancer. Quality of Life Research. 13, pp.1067-80
Thomé, B. et al. (2004): The meaning of having to life with cancer in old age. European Journal of Cancer Care.13, pp.
399-408
Thomé, B. et al. (2003): The Experiences of Older People Living With Cancer. Cancer Nursing. Vol. 26, No. 2 pp. 85-95
Det har været grundigt forsøgt at afsøge litteraturen for den ældre patientrådgivers perspektiv. Dette er gjort bl.a. ved kontakt til Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, CAST på Syddansk Universitet. CAST har et forskningsprojekt, som fokuserer på ældres boligaf- hængige trivsel. Men på forespørgsel meddeles, at der ikke forefindes direkte referencer, der belyser spørgsmålet på en evident måde. Derfor henvises der til at afvente ovenstående forskningsprojekts afslutning 2007/08, ligesom der henvises til at der bør forskes mere eksplicit i relationen mellem alder, rådgivning og arkitektur.
4.4 Den kræftramte med etnisk mi- noritetsbaggrund.
Der er ingen danske kvalitative undersøgelser, der har beskæftiget sig med patientperspektivet blandt gruppen af etniske minoriteter med kræft. Der foreligger derfor ingen aktuel viden om disse patienters oplevelser af at være kræftpatient eller begrundelser for deres adfærd i relation til sygdommen og det danske sundhedsvæsen. Ligeledes er det reelle antal af kræfttilfælde blandt de etniske minoritetsgrup- per i Danmark ikke kendt.
Udfra statistiske undersøgelser, af kræftpatienter med anden etnisk baggrund end dansk, er det kendt, at de bruger
sundhedsvæsenet anderledes end flertallet af den danske befolkning. De har flere kontakter til deres praktiserende læge end etnisk danske kræftpatienter, men samtidig har de færre kontakter med sygehusene (Folmann & Jørgensen 2006). Der er altså færre fra gruppen af etniske minoriteter, der indlægges til kræftbehandling, end der er fra gruppen af etniske danskere, lige med undtagelse af gruppen af etniske polakker (Sundhedsstyrelsen 2005 a).
En dansk CPR registerundersøgelse viste, at færre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund tog imod screeningstilbud mod brystkræft, end de etnisk danske kvinder. Undersøgel- sen viste samtidig, at etniske minoritetskvinder, havde en mere fremskreden sygdom ved diagnosticeringen, end kon- trolgruppen af danske kvinder (Nørredam m.fl. 1999). Noget tyder altså på at personer fra de etniske minoritetsgrupper i mindre grad tager imod de forebyggelses- og tidlig diag- nosticeringstilbud, der tilbydes i Danmark (Falborg 2005).
Årsagen dertil er ukendt.
En dansk interviewundersøgelse af kvindelige arbejdsmig- ranter, flyttet hertil fra centralasien, viser en tendens til, at disse kvinder primært bruger de dele af det danske sund- hedsvæsen som ligner det sundhedsvæsen de kender fra den kultur, eller det land de er flyttet fra (Elverdam 1991). En stor del af de etniske minoriteter i Danmark kommer netop fra lande, hvor man i langt mindre grad har beskæftiget sig med risikoen for kræft (Falborg 2005). Dette kan være en årsag til, at nogle mennesker fra gruppen af etniske minoriteter ikke benytter det danske sundhedsvæsens forebyggelses- og behandlingstilbud.
En væsentlig faktor, der synes at påvirke adfærden hos pa- tienter med etnisk minoritetsbaggrund, er kommunikationen med de sundhedsprofessionelle (Falborg 2005; Michaelsen
m.fl. 2004). En ny dansk interviewundersøgelse blandt etni- ske minoritetskvinder med kroniske smerter, viser at kommu- nikationsproblemerne skaber stor usikkerhed hos kvinderne og at det i høj grad påvirker deres lyst til at have kontakt med og blive behandlet i det danske sundhedsvæsen (Nielsen 2005). Men sammenlignes indlæggelsestiden mellem grup- pen af patienter med etnisk minoritetsbaggrund og gruppen af etniske danske patienter, er den næsten den samme, lidt afhængig af årsagen til indlæggelsen (Krasnik m.fl. 2002).
Dette kan understrege at kommunikationsproblemerne måske ikke så meget påvirker indlæggelsestiden, men nok i højere grad påvirker gruppen af patienter med anden etnisk baggrunds adfærd, i forhold til hvornår og hvordan de bruger sundhedsvæsenets tilbud.
I Danmark er der lige adgang til sundhedsvæsenet, men gruppen af personer med anden etnisk baggrund end dansk er kendetegnet ved at rumme de dårligst uddan- nede og de lavest lønnede. Disse sociale forhold påvirker deres sygdomsadfærd (Mygind m.fl. 2006; Nørredam m.fl.
2006). Gruppen er også kendetegnet ved at rumme mange forskellige etniske minoriteter, og der er indenfor og imellem de forskellige etniske minoriteter i Danmark meget store nu- ancer både kulturelt, socialt, økonomisk (Krasnik m.fl. 2002) og store forskelle i selve migrationshistorien (Kristiansen m.fl.
2006).
Undersøgelser bekræfter at sygdomsadfærden varierer i de enkelte etniske minoritetsgrupper fordi den både afhænger af deres kulturhistorie, migrationshistorie og vilkårene i det land de er migreret fra og til (Phillips & Williams-Brown 2005).
Specifikt for kræftpatientens sygdomsadfærd gælder des- uden at den påvirkes af de opfattelser af kræft der omgiver vedkommende (Ludvigsen 2006). Det er fortsat normalt i
nogle lande f.eks. Grækenland, Italien og Japan, at lægen ikke nødvendigvis fortæller patienten at denne har fået kræft, enten for at beskytte patienten eller familien (Mystakidou m.fl. 2005; Elwyn m.fl. 2002).
Opfattelserne af kræft er præget af religiøse og kulturelle traditioner, men også de behandlingstraditioner der tilbydes i det sundhedsvæsen som vedkommende er eller har været bruger af (Helmann 1994). Sygdomsadfærden afhænger af de informationer kræftpatienterne får, samt hvilke de anven- der i valget af behandling. Her er det vigtigt at være opmærk- som på, at især de etniske minoritets kvinders sygdomsad- færd er påvirket af, at de er medicinske pluralister og henter
’second opinions’ om deres sygdom både i deres tidligere hjemland og i samråd med deres familier (Elverdam 2001).
Litteraturhenvisninger
Elverdam, Beth (1991): Fra tradition til institution. Muslimske indvandrerkvinders møde med dansk hospital og praksis- læge. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag.
Elverdam, Beth (2001): Sundheds- og sygdomsbegreber – i et kulturelt perspektiv. I: Andersen, Jens H & Jensen Anne Dorthe R (red.): Etniske minoriteter. Kulturmøder i sundheds- væsenet. København, Munksgaard.
Falborg, Helle (2005): Svært at tale om kræft med flygtninge og indvandrere. www.cancer.dk/artikler (15. oktober 2006) Folmann, Nana B. & Jørgensen, Torben (2006): Etniske mino- riteter – sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstu-
die. Sundhedsstyrelsen. 5. april
Helman, Cecil G. (1994): Culture, Health and Illness. (Third Edition). Oxford, Butterworth- Heinemann
Krasnik, Allan m.fl. (2002): Effect of ethnic background on Danish hospital utilisation patterns. Social Sciense & Medi- cine. 55 pp.1207-1211
Kristiansen, M.; Mygind, A.; Krasnik, A. (2006): Sundheds- mæssige konsekvenser ved migration. Ugeskrift for læger.
Statusartikel. 168/36 (4. september)
Ludvigsen, Mai B. (2006): Nydanskere ved for lidt om kræft.
www.cancer.dk/artikler (15 oktober 2006)
Michaelsen m.fl. (2004): Health professional´s knowledge attitudes, and experiences in relation to immigrant patients:
a questionaire at a Danish hospital. Scand J Public Health 32.
pp. 287-295. Taylor and Francis. ISSN 1403-4948
Mygind, A; Kristiansen, M; Krasnik, A; Nørredam, M (2006):
Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici – betydnin- gen af etnicitet og migration. København, Sundhedsstyrel- sen og institut for folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet.
Nielsen, Anette S. (2005): Smertelige erfaringer. En antropo- logisk analyse af migrantkvinders fortællinger om sygdom, marginalisering og diskursivt hegemoni. København (Ph.d.
afhandling)
Nørredam, M.; Krasnik A.; Petersen, J. H.(1999): Indvandrer- kvinders adgang til det danske sundhedssystem. Ugeskrift
for læger, 161: 4385-8
Nørredam, M.; Nielsen, A. S.; Krasnik, A. (2006): Adgang til sundhedsydelser for migranter. Ugeskrift for læger 168/36:
3008-10
Phillips, Janice M. & Williams-Brown, Shanita (2005): Cancer prevention among racial ethnic minorities. Seminar in Onco- logy Nursing, Vol. 21, No 4 (November) pp 278-285
Sundhedsstyrelsen (2005 a): Indvandreres sundhed og sygelighed – opgørelse af behandlingsrater (2002) blandt indvandrere. Sundhedsstyrelsen.
Mystakidou K.mfl. (2005): Patterns and barriers in informa- tion disclosure between health care
professionals and relatives with cancer patients in Greek society. European Journal of Cancer Care. 14. pp. 175-81 Elwyn, Tood S. m.fl. (2002): Responsibility and cancer disclo- sure in Japan. Social Science of Medicine. 54 pp. 281-93
5. Kræftens
Bekæmpelses Rådgivning
5.1 Personale perspektivet
For plejepersonalet i sundhedsvæsenet karakteriseres kræft i høj grad ud fra et personligt perspektiv, og de konsekvenser som sygdommen har for det enkelte menneske som helhed.
Der gives dog i dag ikke de store muligheder for at tilbyde psykisk pleje og rådgivning når den kræftsyge er indlagt.
Primært på grund af hospitalets økonomiske og strukturelle rammer.
Det meningsfulde arbejde som rådgiver for kræftramte, tager udgangspunkt i de fire eksistentielle grundvilkår; døden, meningsløsheden, ensomheden og friheden. Rådgivningen tager dermed udgangspunkt i lidelsen som kan karakteriseres som et oplevelses-orienteret perspektiv. Dette er modsat sygdomsperspektivet som er karakteriseret ved et klinisk-ori- enteret perspektiv.
Litteraturhenvisninger
Busch, Hanne Jessen (1997): En dialogisk fortælling om diag- nose og død. Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed
og sygdom. p. 9-41, 1997
Carlsted, Else (2006): Rådgivning i Kræftens Bekæmpelse.
Klinisk Sygepleje 20. årgang. Nr. 1.
Eriksen, T. R (1996): Livet med kræft – i et støtte og omsorgs- perspektivet. Munksgaard.
5.2 Rådgivningsrelation og indhold
Den kommunikation der foregår fra sundhedsvæsenets behandlere til patienterne består af information. Informa- tionerne handler mere om behandlingen, end om selve sygdommen. Det vil sige, at det i høj grad kommer til at dreje sig om, hvad der skal ske, og hvad der kan gøres – hvilke un- dersøgelser, patienten skal til, og hvornår vedkommende skal have behandling. Informationerne drejer sig om handlinger i modsætning til forklaringer. Dette indikerer et magtforhold.
Behandlerens rolle og autoritet kræver, at han eller hun tager initiativet og handler, og forventer samtidig, at patienten selv tager initiativ om at få information om f.eks. diagnosen.
Kræftbehandlingen er i vores kultur lagt an på, at årsagerne til sygdommen ikke har samme centrale rolle for behandlingen, som den har i de kulturer, hvor selve årsagen bestemmer behandlingsvalget. Alligevel er det vigtigt for den kræftsyge, at opholdet på hospitalet, behandlingen der igangsættes, symptomerne og årsagerne til problemerne bliver sat ind i en meningsfuld opfattelse af sammenhæng.
Måske er det Kræftens Bekæmpelses rådgivningers opgave
at hjælpe kræftpatienterne med at skabe mening med syg- dommen. Det er blot vigtigt at være opmærksom på at køn, etnicitet og alder skaber forskellige rådgivningsbehov.
Litteraturhenvisninger
Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium Køben- havn Hans Reitzels forlag.
Busch, Hanne Jessen (1997): Kampen om kontrol i samspillet mellem patienter og professionelle.
Komplekst og varieret. En antologi om svensk-dansk psyko- social onkologi. pp. 140-160
Hastrup, K (1986): Tillidskløften mellem læger og befolknin- gen? Månedsskrift for praktisk lægegerning 7/86 64. årgang
S.K. Steginga , S. Occhipinti , J. Dunn , R.A. Gardiner, P.
Heathcote, J. Yaxley (2000): The supportive care needs of men with prostate cancer. Psycho-oncology, vol.10, no.1, pp.
66-75
Warren, J.V. & Valine, L. M.(1984): The concept of counsel- ling as interdisciplinary teamwork. International Journal for the Advancement of Counselling 7.” 229-237. Martinus Nijhoff Publishers, The Hague
