Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wendt, F.; af F. Wendt ; Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Titel | Title: Kort Anvisning for Husmænd til Dyrkning

af Rodfrugter, Staldfodringsplanter og Handelsplanter

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : I Commission hos G. E. C. Gad, Fysiske størrelse | Physical extent: 187253 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

<s>

!

>

>

i

s

7^ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I _ I 6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^ ^

130021279618

"L/

t

7^.

F

O

!

-

s

>

!

ji

?

!

i

t LNMi'

- 1

i

1 i

!

>

»

ll I

r

k

i

Ii

'

»

»

Kort Anvisning sor Husmand

t il Dyrkning af

i

Rodfrugter, Staldfodringsplanter og Handetsplanter.

A f

F .

Wendt,

G artner og Gaardejer, St. Jorgensbjerg ved Roskilde.

»

i

Ved Udvalget sor Folkeoplysnings Fremme.

Kisbenhavn.

3 Lom m isfion hos G. E. C. Gad.

G. S. Wibes Bogtrykkeri.

i

tt

4

-^

1

r^-

O

l-'/- ' V'

- I M - - >

»

>

E f te r den P la n fo r Dyrkningen af Husmandslodder, vi fo r et A a r siden fremsatte her i „Folkeloesning" (nemlig i Smaastykker, 4de B in d s 2det Hefte S . 107 flg .)* ) og fremdeles anbefale, skal Husmanden forsi og fremmest g r a v e sin J o rd , begyndende med et mindre eller storre Stykke. S a m tid ig eller lid t derefter kan han tage fat paa N o e d y r k n i n g e n , idet han ogsaa derved begynder med et mindre Stykke, saa at han indvinder E rfa rin g t i l denne Dyrkningsmaade, inden han udvider den t i l storre Stykker. D e r til stal han behandle sin G r c e s m a r k godt og ved en hensigtssvarende Besaaning med forstjellige K lover- og Grcesarter skaffe sig det stsrste og værdifuldeste Udbytte, saa at han efterhaanden kan indrette sig paa en temmelig fuldstændig S t a l d f o d r i n g ; ved Hjcelp af denne og en rigelig og kraftig Fodring om Vinteren kan han forsge og forbedre sin Kreaturbescetning og tillige staffe sig den storst mulige Gjodningsmcengde. — Forst da kan han rig tig med Fordel dyrke H a n d e l s p l a n t e r , af hvilke flere baade forlange en fo rtrin lig behandlet Jo rd og megen G jo dn in g, og forst da er Tiden kommen fo r ham t i l at indrette sig paa at tiltroekke M a r k - og H a v e -

*> „O m Husmandens S tillin g som Arbejder paa Landet og om D yrkning af Husmandslodder." (Sartrykket heraf (N r. 46) kjobes hos Boghandler Gad for 8 S k illin g <25 Exemplarer for

1 R dl. 3 M k. 6 S k.)

f r o og t i l i sin Have at dyrke B o e r f r u g t e r og K j o k k e n - u r t e r t i l S a l g .

Gravning og Gjsdning.

N a a r vi varm t anbefale G r a v n i n g med S p a d e e l l e r G r e b , saa er det ikke alene, fo r at Husmanden derved kan blive f r i fo r at betale fo r sin H uslods P le j­

ning, eller fo r at give Vederlag i Arbejde, men hans J o rd forbedres tillige betydeligt i flere Henseender. D e ls renses den derved grundigt fo r fladelige Ukrudsplanter, dels bliver den mere fljo r , saa at den fra Luften kan trcekke mere Ncering og Fugtighed t i l sig. Derncest kunne P la n te ­ rodderne, naar Jorden bliver dybere gjennemarbejdet,

troenge dybere ned og soge deres Ncering i Undergrunden, ligesom ogsaa Gjodningen troenger dybere ned; men jo dybere Redderne kunne gaa i Jorden, desto bedre ville Planterne ogsaa kunne modstaa indfaldende to rt V e jrlig

og Bloest.

S o m vi i den noevnte A rtikel have viist, er G ravning ikke saa uoverkommelig, som det ved forste Ojekast skulde synes; da en M a n d kan grave 50— 80 li! Favne om Dagen si Akkord fo r H L 1 h pr. il! F a vn ), kan han saaledes vende Jorden paa en Skp. Land i 2 ^ t i l 4 Dage og paa 1 Tde. Land i 20 t i l 30 Dage. D a nu Gravningen srembyder saa store Fordele ved Jordens K u ltu r , saa er det at grave virkelig en F o rre tn in g , som det lonner sig at udfore m ed T. cenksomhed og O v e r l c e g . N aar derfor Husmanden bestemmer sig t i l at grave sin J o rd , saa maa han begynde med at undersoge, hvorledes Overfladen eller M adjorden og Undergrunden stille sig t i l hinanden. D e sorfljellige Jorder deles i lette og svcere; de forste ere de, hvori S a n d eller M u ld har Overvcrgten, de sidste, hvor Leret er den overvejende Bestanddel. M a n be-

ncevner derefter Jorden som S a n d jo rd , K a lkjo rd , M e r ­ geljord, Lerjord og M u ld jo rd (d. e. indeholdende oploste D y r og P lanter). E r Jorden i et Spademaals Dybde god muldet J o r d , da kan man grave saa dybt, man kan komme; er derimod Underlaget stcerkt Ler, eller Under­

grunden kold og vaad, da skal man forsle Gang, man graver, kun gaa et P a r Tommer dybere, end den forhen har vceret plojet eller behandlet; ved hver G ang, man igjen graver, gaar man atter et P a r Tom m er dybere, fo r ikke paa eengang at faa formeget af den stive eller kolde Jo rd frem fo r Luftens In d v irk n in g . M a n kan da senere, naar man faar det overste Lag godt dyrket, gaa endnu dybere, end Spaden kan naa, og grave den p a a h o l l a n d s k , det v il sige, man kaster det forsle Spademaal i 1 t i l 2 Alens Brede tilside, og graver saa Undergrunden; derpaa gaar man t i l det nceste Stykke af 1 t i l 2 Alens Brede, og kaster hver Spadefuld Jo rd herfra hen paa det Undergravede, graver saa Undergrunden, og saaledes bliver man ved, in d til hele Stykket er be­

handlet. Dette Arbejde svarer altsaa t i l en dygtig U n- dergrundsplsjning. Forsi naar man efter flere A ars Forlob faar sin Jo rd i en K ulturtilstand som Havejord, kan det betale sig at r e o l g r a v e , hvilket som bekjendt bestaar i , at man forst udgraver eet Spademaal af Jorden, og derncest eet t i l nedenunder og tillige opskovler den lose J o rd ; derefter udgraver man Jorden ved S iden af paa samme Maade i 2 Spademaals Dybde og fylder den derved udgravede Jord i den ved forste Udgravning frem ­ komne Grube, saa at altsaa M adjorden bliver Undergrund,

og den forrige Undergrund kommer overst, og paa denne Maade vedbliver man at udgrave og omflytte Jorden in d til den sidste Udgravning, da man saa fylder Jorden,

der er lagt tilside fra den forske Grube, i den sidste.

Gravningen bor helst foretages, iscrr naar Jorden er

stcerk og leret, i to rt V e jr. Den vintergravede Jo rd v il oftest gjsre bedre N y tte , end den om Foraaret gravede, iscrr naar den opkastes i B u lk e ; th i jo mere ujevn den er, desto bedre indvirker Frosten paa den og stjerner den.

D e t er forbavsende, hvad saadan dybtgravet Jo rd kan udrette, idet den giver ikke alene et stsrrre Fyld og U d­

bytte, men ogsaa bedre og vcegtigere Produkter. M e n der udfordres ogsaa t i l at foretage disse forfljellige G ravear­

bejder en god velforarbejdet S p a d e eller S t a a l g r eb,

" der maa vcere stcerk og af godt M ateriale, men ikke tung eller klodset; th i med det lette velforarbejdede Vcerktsj ar-

" bejdes jo ikke alene et langt storre Stykke i lige T id , men selve Vcerktojet bliver varigere, ved at der ikke brydes saameget paa det, som paa det tunge, svcrre Arbejdsredskab.

K u n ved stenet og fast, leret Jo rd bor Redskabet vcere noget svcerere.

D a de Fordele, der folge med G ravning og dyb Behandling af Jorden, ere saa store, folger det af sig selv, at der t i l en saadan bearbejdet Jo rd fordres ogsaa m e r e G j s d n i n g * ) ; men denne v il jo efterhaanden fremkomme i sorsget Mcengde ved selve den bedre B e ­ handling, idet Produktet foroges og Kreaturholdet bliver storre; eller ogsaa indvindes der ved de bedre og dyrere Produkter en storre Jndtcegt, hvorfor der kan indkjobes G jod- ning, enten det nu er Kunftgjodning, Fuglegjodning eller Kreaturgjodning fra Omegnen. N a a r Husmanden saa- ledes anskaffer sig G jsdning andenftedsfra, maa han se

^ at vcelge saadanne S o r te r, som passe bedst fo r hans J o rd , og fo r ikke herved at gjsre Fejlgreb og maaste be-

.

i —

i

! * ) Staldgjsdningen deles i hidsige og kolde Gjsdninger. T i l de - fsrste hsre Heste- og Faaregjodning, t i l de sidste Svinegjsdning.

Kogjodning staar m idt imellem. De fsrste virke bedst paa kolde

> og lerede Jorder, de sidste paa lette Jorder.

i

tale G jo d n in g , som gjor ham liden eller ingen Nytte, stal han sorst prsve sig fo r med mindre Stykker. H an v il n a tu rlig v is ogsaa hos andre mere erfarne Folk kunne faa gode Raad i den Retning. D a vor Jo rd i Regelen m ere. trcenger t i l de fosforsyreholdige G jodninger end t i l de kvcelstofholdige, saa v il han oftest haye bedst Fordel af at benytte de fsrste frem for de sidste, skjsndt begge i F o r ­ ening og tilsammen med S taldgjodning i de fleste T i l - fcrlde ville gjore bedst Nytte. V i have jo nu saamange S o rte r G js d n in g , at der er nok at vcelge im ellem ; det gjoelder blot at trcrfse den rette og ikke lade sig narre.

Fuglegjsdning eller Guano horer t i l de hurtigst virkende og kvcelstofholdige; fo r at Planterne ved Vcexten kunne faa Nytte af den, maa den fsrst fores paa med V in te r- sceden og Vaarsceden, naar disse saas, hvorimod sur fo s­

forsur Kalk og Benm el, der hore t i l de mere langsomt, men lcengere virkende, bedst paafores Jorden sildig om

Efteraaret og Vinteren. Kunstgjodning benyttes dels som O vergjodning, dels kan den udstrss paa Jorden og ned- harves. V i have i vor tidligere A rtikel omtalt, at H u s ­ manden stal samle alt Affald, Ukrud, Afskovling af Veje, Torvesm ul, S o d o. l. i en Kompostmodding. N a a r denne behandles rig tig , de enkelte Dele fordeles lagvis, og der jevnlig paagydes Gjodningsvand, naar der under­

tiden blandes lid t Kalk derimellem, og Gjodningsmassen af og t i l omstikkes, saa v il den efter 1 eller 2 A a r

afgive en fo rtrin lig Gjodning og Hjcelp ved flere Vcexters K u ltu r. Ogsaa Tang maa regnes som Gjodningsmiddel, iscer i gron T ilstan d ; man bor derfor, naar man bor i

Ncerheden af Stranden, samle a lt heraf, enten t i l G jo d ­ ning, Anbringelse i Kompostdynger, eller t il Dcrkning osv.

Rodfrugter og Kaal.

D e t fsrste S k r id t, Husmanden stal gjsre fo r at forbedre sin J o rd s K u ltu r, er at dyrke R odfrugter; men fo r at faa et godt Resultat heraf, stal han begynde med et mindre Stykke, det er: ikke stsrre, end h a n kan passe i r e t t e T i d og b e h a n d l e t i l F u l d k o m m e n h e d . D yrkningen af R odfrugter er det bedste M id d e l t i l at faa Jorden ren og befri den fo r Ukrudsplanter, som jo altid tcrre mere eller mindre paa Jorden t i l Skade fo r de dyrkede P lanter. Ved D yrkning af R odfrugter stal han im id le rtid ikke indstrcenke sig t i l en enkelt S o r t ; th i i mangt et A a r kunde en enkelt let mislykkes; men han stal dog sornemlig dyrke saadanne faa S o rte r, som passe bedst fo r hans J o rd , og som han, ved at dyrke dem i mindre Stykker ad Gangen, snart v il have loert at kjende.

Ved D yrkn in g af R odfrugter er Husmanden i Regelen stillet bedre end den stsrre Jordbruger; th i han har i Forhold t i l sin Jo rd s Udstrækning Raadighed over en stsrre Arbejdskraft, idet han dertil kan have fo rtrin lig Hjcelp af Kone og B s r n . D e Arbejder, som det fornemlig kommer an paa ved Rodfrugtdyrkning, S aaning, P la n t­

ning, Lugning, Hypning og Hakning samt Optagning, ere alle saadanne, at selv de mindre B s r n kunne give en nyttig Haandsrcekning; de vcennes derved t i l Arbejde fra Barndom m en og faa en sund Beskæftigelse i deres ofte lange F ritid fra Skolen eller Undervisningen.

T i l Rodfrugtdyrkning udfordres Hyppe- og Hakke­

jern af god Konstruktion. Den kostbare Helbrak, hvorved et A ars Udbytte gaar tabt, kan undvceres ved Roedyrkning.

A f de fo r Husmanden lsnnende Rodfrugter flulle vi ncevne K a r t o f l e r , G u l e r s d e r , R u n k e l r o e r , K a a l - r a b i og T u r n i p s ; men H o v e d k a a l og de s t s r r e B l a d k a a l s a r t e r som blaa Kjcempekaal (Lippedetmolder),

Kokaal, hojstammet kruset G ronkaal, kunne paa G rund af deres Dyrkningsmaade og Fodervcerdi passende omtales under den samme Afdeling.

Kartofler.

Denne R odfrugts D yrkning er bedst kjendt af H u s ­ manden, idet han altid, om ogsaa blot i sin Have, dyrker et Stykke med denne nyttige Plante. Im id le rtid se vi oste flere F ejl begaaede, som have et mindre godt Udbytte tilfolge.

K artofler ynde jo helst en muldet, eller muldleret og m ild Jordbund, hvorimod de paa lerede og kolde Jorder, naar disse ikke ere godt behandlede eller torlagte, give et ringere Udbytte og af flettere Beskaffenhed, der ogsaa lettere

angribes af den almindelige Kartoffelsyge.

Forst og fremmest bor man t i l Lcegning vcelge de bedst u d v i k l e d e K n o l d e a f M i d d e l s t s r r e l s e , dem som ere rene og glatte paa Huden, og de bor vcere fu ld ­ kommen to rre , naar de loegges. De store K artofler ere mere vandede, og det bor fraraades at fljcere disse istykker, hvorved Surhed let fremkommer, inden de om Foraaret komme i Voext; de smaa Kartofler ville flyde svage S p ire r, som kun frembringe smaa og ufuldkomne Knolde og fo r ­

ringe det Udbytte, som Jorden ellers vilde give. — M a n har baade tidlige og sildige S o rte r, lange og runde, hvide og rode, blaa, ja endog sorte S o r te r; nogle blive store og voegtige, og egne sig bedst t i l Kreatursoder; andre blive mindre og finere i Smagen, hvorfor de bedst kunne scelges;

isoer de tidlige S o rte r af disse kunne oste give en god Jndtcegt som de a s k ebl adede eller saakaldte 6 U g e r s K a r t o f l e r , der hore t i l de lange nyredannede.

D e sorskjellige Kartoffelsorter, man dyrker, lober op t i l et hojt T a l; hver Egn har tid t en, som soerlig yndes.

Saaledes i Hornsherred i Sjoelland en stor rund M a rk -

kartoffel, der har faaet en stcerk Udbredelse under N avn a f R o e s k i l d e K a r t o f l e r , fo rd i den er frugtbar og har

holdt sig godt f r i fo r Sygdom .

M a n bor ikke lcegge sine K artofler fo r tid lig t om F ora are t, ikke forinden Jorden er bleven m ild og har faaet Varm e fra Luften; thi det er ikke godt, at de skulle ligge fo r lcenge i J o rd e n , forinden de spire, men det er derimod godt, naar man kan overkomme det, at lade dem fremspire, forinden de lcrgges, iscer de tidlige S o rte r.

M a n lcegger jo Kartofler i Rader med 1 Alens A f­

stand og omtrent ^ Alen mellem Knoldene. Saasnart de ere godt opkomne, bor de hyppes, og det er godt at fore­

tage denne H y p n i n g f l e r e G a n g e , dels for al samle Jorden godt t i l Stcenglerne, dels fo r at holde Jorden ren. Renholdelsen af Kartoflerne bliver ofte forfom t, iscer

naar Toppen bliver stor; men det er af ikke ringe V ig ­ tighed, at man stadig har sin Opmærksomhed henvendt herpaa, da Ukrudet jo ikke blot tcerer paa Jorden og fo r­

ringer Udbyttet, men ogsaa gjor Jorden uren fo r de efter- fslgende Afgroder, ligesom det i fugtige Aaringer holder Jorden end mere vaad omkring Kartoflerne, som mindst af alle R odfrugter taale Fugtighed og Surhed i Jorden, hvorved Sygdomme saameget lettere fremkomme.

O p t a g n i n g e n af Kartoflerne fler bedst lid t efter Mikkelsdag, naar Knoldene ere fuldkommen udviklede og let losne fra Rodderne. M a n ssge da saavidt m u lig t at sor­

tere dem; de syge fratages, og de andre lufttorres en T id derefter, hvorpaa de anbringes torre enten i en Kjcelder eller i Hobe ovenpaa Jorden; men dog bor de ikke lcrgges fo r tykt i B u n k e r, som hojst maa have 3 Alens Brede ved

Grunden og derfra flraa jevnt opad som et Tag om­

trent t i l 2*/s Alens Hojde. M a n tildcekke dem da med et Lag to rt Tang, hvis saadant haves, og derefter med et tyndt Lag Jo rd af 6 t i l 8 Tommers Tykkelse; og

derpaa senere, naar det bliver koldt, med et tykkere Lag in d til Z Alen. H a r man ikke Tang, kan man ogsaa dcekke med R o r, S iv , torre Bregneblade, Lyng eller strid H alm . Dette sidste M ateriale er im id le rtid det daarligste, da det let frembringer Muggenhed og S kim m e l, hvorfor det ofte er rig tig st, iscrr i vaade A a r, at tildoekke dem alene med Jo rd . D e t er hensigtsmcessigst at lcegge D r a in - ro r i Bunden af Kulen og paa S iden af den fo r at frembringe Lufttrcek og udlede den fugtige L u ft, der om­

giver Knoldene. N a a r Frosten senere bliver stoerkere og er trcengt ^ Alen ind i den omgivende Jo rd , maa Kulen udvendig dcekkes med et Lag T a n g , H a lm , G jodning, B lade eller lignende Dcekmateriale. Ved Udtagningen af Knoldene om Foraaret er det godt at lu ftto rre dem nogle Dage, forinden de lcrgges, hvorved den Muggenhed, som ikke har kunnet undgaas, bortvejres.

Hvad der her er omtalt om Anbringelsen af K a rto f­

ler om Vinteren i K uler, gjcelder fo r de fleste andre R od- frugtsorter; dog behsver K a a lra b i, som er mere haard- fo r, ikke at dcekkes saa omhyggeligt om Vinteren.

Guleroden

er en ncerende, meget voerdifuld og nyttig R odfrugt og den, der kan give det storste Udbytte — in d til 3 eller 400 T d r. pr. Tde. Land; ogsaa indeholder den en bety­

delig D e l Sukkerstof. D en trives bedst paa dybt bear­

bejdede, rene, kraftige M u ld jo rd e r i god G js d n in g s k ra ft;

men man bor ikke anvende frist Staldgjodning t i l den, hvorved Rodderne let angribes af O rm . Helst anvender man forraadnet G jodning eller paaforer Gjodningen om

Vinteren.

G ulerodsfroet, der er besat med smaa P igge, kan enten bredsaas i Bede eller i Rader med omtrent 1 Alens M ellem rum . D e t er lid t vanskeligt at udsaa det

paa G rund af de omtalte Pigge, hvorfor det gnides imellem Hcenderne og blandes fo r Udsaaningen med S and.

F o r at lette S p irin g en kan man blande det med vaadt S a n d 24 t i l 48 T im e r, forinden Saaningen fler. E f- terat Froet er kommet op, maa Planterne luges og ud­

iyndes savledes, at de staa i en Afstand af 3 — 4 T o m ­ mer. Saaet paa flad J o rd , hvor Raderne kunne vcere tcettere, maa man passe, at Planterne ikke komme tcettere end a n fo rt, hvorimod det paa Bulke har mindre at be­

tyde. Lugning og Renholdelse maa derfor fle 2 t i l 3 Gange om Sommeren, og det maa altid vcere R e g e l ved d i s s e s o m ved a l l e R o d f r u g t e r , at foretage L u g n i n g og R e n h o l d e l s e s a r b e j d e , som tillige fler med Hakke eller Hyppejern, i r e t og b e t i m e l i g T i d , da Arbejdet saa langt lettere og billigere kan overkommes, og U kru-

det udryddes, forinden det har fladet Planterne og tceret paa Jordens K ra ft. Lader man dette Arbejde vente fo r lcenge, v il det let blive uoverkommeligt, og man kan da

ofte have G run d t i l at frygte fo r et daarligt Udbytte.

D e r bruges t i l at besaa en Tde. Land 4 t i l 6 Pd. F ro . M a n har flere S o rte r Gulerodder, hvoraf nogle ere mere fordelagtige at dyrke i M arken end andre. D e alminde­

ligst dyrkede ere den l a n g e h v i d e o v e r j o r d i s k e , den r o d g u l e o v e r j o r d i s k e , den r o d e K j c e m p e g u l e r o d

og den g u l e S a a l f e l d e r , hvilke alle ere lette at op­

tage om E fteraaret, da de fleste af dem voxe ovenfor Jorden. F o r Husmanden er det ogsaa ofte fordelagtigt at dyrke de k o r t e , t y k k e K a r o t t e r , som, naar Jorden er rig tig god, give et omtrent ligesaa stort Udbytte som de fsrstncevnte, og tillige ere de bedst anvendelige i H ushold­

ningen og derved de bedste t i l S a lg .

Optagningen fler i Oktober eller i Begyndelsen af November; en ringe Frost flader dem ikke, naar de staa i Jorden. D a im idlertid Optagningen og Afpudsningen

er meget senere ved Guleroden end ved de andre R od­

fru g te r, stal man ikke udscette dette Arbejde fo r langt ud paa Efteraaret, t i l Vejret bliver koldt og raat. S a a - snart Toppens Farve gaar over fra den grsnne t i l den rodlige, er det T id at optage den; derefter afpudser man Toppen, som man har ladet u ro rt fo r Optagningens S kyld , der lettes, naar man med Haanden kan fatte om den.

Den hvide overjordiske Gulerod giver undertiden det storste Udbytte, men den indeholder ikke saa meget S u k ­ kerstof og holder sig ikke saa godt som de rodgule og gule S o rte r, der ofte kunne gjemmes t i l langt ud paa F o r- aaret, ja in d til J u n i Maaned, naar de efter Optagningen af Kulen om Foraaret lcegges paa et kjoligt Logulv og man flittig rs re r dem, saa at de ikke faa T id t i l at spire.

M a n stal helst lade Hjertebladene af Toppen blive ved Rodderne, naar de optages. Gulerodstoppen er et sundt og nerende Foder fo r alle K reaturer, ise r fo r Heste og S v in . Rodderne ere et fo rtrin lig t M id d e l mod K olik fo r Heste og et melkegivende Foder, iser fo r Grisesoer;

de edes med B egjerlighed af alle K reaturer, saavel Heste, Hornkveg, Faar, S v in , som af G je s og andre S m a a -

kreaturer. Rodderne opbevares i K u le r, som a n fsrt om K artofler.

Runkelroe«,

som paa godt dyrket, dybt behandlet Jo rd kan give et nesten ligesaa stort Udbytte som Guleroden, lykkes bedst paa gode muldlerede og milde Jorder. Ere Jorderne meget lette, torre og magre, trives den ikke, ligesom den bliver ringe paa stive, lerede, vaade og kolde Jorder. D e t saa- kaldte F ro af Runkelroen er egentlig en lille Nod med 1 t i l 5 Kjerner, omgivne af en tyk haard S k a l; det er derfor n yttigt fo r Loegningen at udblode det i Vand i 2 — 3 D age, hvorved S p irin g en lettes, og der ikke saa let bliver S p rin g i Raderne. Dette M id d e l er isoer godt

i terre Aaringer. F re e t, som saas i Begyndelsen af M a j, lcegges i Rader med henved 1 Alens Afstand og henved ^ Alen fra hinanden i R aderne*), ikke gjerne i sterre Afstand. M a n lcegger helst 3— 5 K orn paa hvert S ted, og naar Planterne ere opkomne, udtyndes de saa- ledes, at kun den kraftigste Plante bliver tilbage. Paa svcer Jo rd er det n yttig t at opkomme Jorden, hvorpaa Kammen tromles og fasttrykkes, og derefter lcegges Froet.

D e r behoves 5 — 6 Pd. t i l 1 Tde. Land. E r Jorden ikke ren eller temmelig stcerk, er det oste fordelagtigt at plante Runkelroerne, hvorved man vinder T id t i l at behandle og rense Jorden; men saa maa man aldrig bruge de lange, dybtgaaende S o r te r , hvorimod de tykke og halvlange, runde eller flade S o rte r ere hertil de hensigtsmcessigfte.

Froet maa da saas noget tidligere, end naar man lcegger dem paa Blivestedet, i Begyndelsen eller M id te n as A p r il M aaned, og i et Jordstykke omtrent af samme Beskaffenhed som det, hvori Planterne senere flulle plantes, men godt

behandlet og gjodet. M a n skal ikke trcrkke t i l P la n tn in g , forinden Planterne have naaet en god Tykkelse; th i ere Planterne fo r spcede, bortvisne de let i to rt V e jrlig , hvor­

imod de gjerne kunne have in d til en lille Fingers T y k ­ kelse. N a a r Planterne ere optagne af Frsbedet, dyppes Redderne i en tyk Vcelling, bestaaende af Kokasser, Ler­

jord og Vand, og paa den Maade behandlede, kunne de endogsaa ofte undvcere Vanding efter Plantningen.

Runkelroer fordre ligesom Gulersdder tid lig Lugning, Hakning og H y p n in g , dog ikke fuldkommen saa meget Arbejde, idet Udtyndingen er nemmere. D a Runkelroen ikke taaler synderlig F ro st, naar den staar i Jorden (ovenfor den taaler den ingen), saa er det den Rodfrugt,

* ) De middelstore Roer indeholde efter kemisk Analyse det meste Næringsstof, hvorimod de store blive vandede og af den G rund forholdsvis mindre ncrrende og holdbare om Vinteren.

som forst maa optages, nemlig fra M id te n af Oktober t i l lid t ind i November. Nogle Dage i Forvejen aftages Bladene, som give et godt, sundt Overgangsfoder fo r Kreaturerne fra M a rk t i l S ta ld ; har man flere, end der kan fodres op i Lobet af 3 Uger, th i lomger kunne de ikke godt holde sig, kan man nedsylte dem, hvorved ia g t­

tages, at de nedlcegges to rre , lagvis blandede med S a lt, i en Grube, der er to r og toet, og at de tildcekkes t i l S l u t ­ ning saaledes, at Luften ikke kan komme t i l dem.

Paa denne Maade behandlede kunne de holde sig helt ind i Vinteren. Roerne anbringes efter Optagningen i B a t ­ terier eller K uler, som ved Kartoflerne anfsrt.

M a n har baade lange, halvlange eller kegleformede, runde og flade S o rte r. D e lange S o rte r egne sig bedst t i l dybe muldede Jorder, de andre t i l stcerkere og mindre

dybe Jorder.

A f lange anbefales: Kj c e mp e p c e l og l a n g e o v e r ­ j o r d i s k e ,

af halvlange tykke: P o h l s K j o e m p e , n y r o d Kj o e mp e og K j c e m p e f l a s k e , af runde: O b e r n d o r s e r og W u r z b u r g e r ,

af flade: W i e n e r L s g r o e .

R o d b e d e n , helst de nyere runde S o rte r, kan ogsaa benyttes som R od u rt i M arken, iscer t i l Udbedring af de udgaaede Pletter i Runkelroemarken. D en taaler bedre

T orre, er sod af S m ag, men giver et mindre Udbytte.

Kaalrabi.

A f dem har man o v e r j o r d i s k e eller Glaskaalrabi og u n d e r j o r d i s k e , den saakaldte Rutabaga eller svenske Roe«

D e ynde, iscer de sidste, en leret Jordbund, der er stcerkt gjodet. D en sorste S o r t giver ikke saa stort Udbytte som den egentlige eller underjordiske Kaalrabi, men den voxer paa en noget lettere Jord, er finere af Smagen og bruges i Husholdningen; den er dog ogsaa en god Foderurt.

I Regelen planter man Kaalrabierne, efter forst at have fremtrukket P la n te r ved at saa dem i Begyndelsen eller M id te n af A p ril paa et fr it, udsat S te d , og ved Optagningen dypper man Redderne i en Vcelling, som anfort ved Runkelroer. M a n maa ikke benytte fo r smaa P la n te r og heller ikke gjerne uden Nodvendighed afstudse Toppen. Plantningen foretages enten paa flad Jo rd eller

ophojede B u lk e , saaledes som det er anfort om Runkel­

ro e r, i samme Afstand imellem Raderne og Planterne, og de behandles omtrent paa samme Maade med Lugning og Renholdelse. Jordlopperne ere i Regelen flemme ved K aalrabi, og man kjender desvcrrre ikke noget sikkert M id d e l t i l deres Odelceggelse. D e r er anbefalet at bestrs Bladene paa de unge P la n te r med Afle og S o d eller stcenke dem med G jodningsvand; det virksomste M id d e l synes dog Tobaksftov at vcrre.

N a a r Jorden er ren og lo s , kan man ogsaa saa Kaalrabien paa Blivestedet; dertil maa kun anvendes de nye A farter, der have en hurtigere Vcext, og man maa da udtynde, de opkomne P la n te r. D e r er den M isligh e d derved, at de undertiden sdelcegges af Jordlopper, og der skal da esterplantes, hvilket altid er en usikker S a g . Bedre v il det vcere at eftersaa med T u rn ip s eller Hostroer.

Kaalrabier angribes ogsaa, naar de blive celdre, af B la d lu s , og overtrcekkes af en klcrbrig Bcedfle (det saakaldte M u r ) , der standser Voexten. D e t bedste M id d e l herimod er, naar det kan udfores, en O verbrusning med koldt Vand.

A f de overjordiske K a a lra b i gives der baade blaa og hvide S o rte r. A f de underjordiske har man nu foruden den almindelige Rutabaga flere nyere, der mere eller mindre overgaa den celdre i Storrelse og Ssdm e. D e bedste af de underjordiske ere:

D e n r o d g r a a h u d e d e , g u l e K j c r m p e k a a l r a b i , I ^ a i n § 8 i m p r o v e 6 ,

Skirvi nAs improvell,

6 k a m p io n , violethoved, . '

L a s t L o t k i a u , broncehoved o. F l. samt

P o m m e r s k K a n d e (der forovrigt voxer endel ovenfor Jorden). Alle disse kunne taale at saas paa Blivestedet.

Kaalrabien er den haardforeste af alle Roesorter, og man kan derfor vente med Optagningen t i l S lu tn in g e n af November, hvis V ejret tillader det. D en behover heller ikke saa stcerk Dcekning om Vinteren i Kulen. Bladene ere ikke saa gode t i l Fodring som G ulerods- og Runkel- roetop, og give let Afsmag paa Mcelken, hvorfor den ikke bor benyttes alene, men i Forbindelse med de andre.

D e t Sam m e gjcelder ogsaa om Rodderne, hvorfor man kun maa anvende mindre G ifte r heraf t i l Malkekvæget;

loengere ud paa Vinteren tabe Rodderne endel af deres fkarpe S m ag. Kaalrabi er tillige den mest holdbare af

alle Rodfrugter.

Turnips

er den mindst voerdifulde af Rodurterne, men da den kan lade sig noje med en lettere J o rd a rt og er hurtigere af Vcext, er den ofte en nyttig Foderurt og kan bruges paa saadanne Steder, hvor andre Fodervcexter ere flaaede fe jl.* ) Den ynder fo r Resten ogsaa en leret Jo rd , og helst sand­

leret; i godt gjodet Jo rd naaer den ofte en temmelig betydelig S torrelse, men bliver vandet, ofte svampet og hul og kan ikke holde sig saalcrnge, hvorfor man forst bor opfodre Turnipsen. Dette passer da ogsaa bedst af den G ru n d , at Turnipsen let giver Mcelken Afsmag, og der er mindst Moelk om Efteraaret. Den anvendes derfor helst t i l Fedekvcrg, Ungkvceg og Goldkvoeg.

* ) Turnipsen passer bedre for Jyllan d, hvor den ikke saa let an­

gribes af Jordlopper eller Lus, men mindre godt for sjcrllandste Forhold.

Paa G run d af sin hurtige Voext, og af at den, ved at saas tid lig , bliver fo r hurtig udviklet og gjerne bliver stcerkt angrebet af Jordlopper tid lig paa A aret, stal man ikke saa T u rn ip s fo r i S lu tn in g e n af M a j eller Begyndelfen as J u n i, ja den kan endnu med Fordel saas i Begyndelsen af J u li. D e r bruges omtrent 4 — 5 P d. F ro pr. Tde.

Land. D en passes med U dtynding, Lugning, Hakning og H ypning, som ved de andre R odurter er angivet; O p ­ tagningen fler i S lu tn in g e n af Oktober og Begyndelsen

af November. D en kan vel taale lid t Frost, men bliver da mindre holdbar. D a Toppen let giver Afsmag paa Mcelken, og en stor D e l af den ved Optagningen er bortvisnet, har den ej synderlig Vcerdi og bor helst blandes med andet Foder.

M a n har baade lange og runde, hvide, gule og rode S o r te r; de gule ere de mest holdbare.

A f l a n g e haves l a u k a r 6, hvide, gule og rodhovedede.

A f r u n d e ere de bedste: k o M m e r a n i a n § 1 o b e , stor hvid,

L l o o l l s i m p e r i a l , gul med gron Top, I ^ a r § 6 r e 6 r o u n 6 , rod,

8 k i r v 1 n S 8 p u r p l e t o p , gul,

k ' o Z t e r t o n s Kz s dr i 6, gul med rodt Hoved, L . a r § 6 ^ I t r i n K k a m , gul.

E n A fa rt as T u rn ip s er den saakaldte H o s t - e l l e r S t u b r o e (H o s t-T u rn ip s ), hvoraf man har baade lange og runde. D en benyttes mest t i l Efterbedring af ud- gaaede P letter i Roemarken; da den kan saas sent og voxer h u rtig t, saas den ogsaa i den opplojede Rugstub, men naar der ikke indtroeffer en tid lig Host, saa at dette Arbejde kan fle allerede i J u li, giver den ingen synderlig Rod. Toppen er im idlertid af N ytte i foderknappe A a- ringer om E fteraaret, hvor det ofte mangler paa Groes- ning. Ogsaa kan Stubroen ofte holde sig Vinteren over

i Jorden, og giver da i Forbindelse med selvsaaet Rug god Afgræsning allertidligst om Foraaret.

Kaalarterne.

H eraf dyrker man baade Hovedkaal og B ladkaal.

A f den forste har man atter Sommerkaal og V in te rka a l;

t i l Sommerkaal horer S p i d s k a a l og S a o o j k a a l , hvoraf dog ogsaa haves sildige S o rte r, og af Vinterkaal har man H v i d k a a l og R o d k a a l .

H o v e d k a a l e n er en fo rtrin lig og vcerdifuld F o ­ derurt, naar Jorden er kraftig Lerjord, dybt gjennemarbejdet og stcerkt gjodet. D e t er den as alle Foderurter, der kan taale stcrrkest G jodning, men den fordrer ogsaa megen P lads fo r at naa nogen S torrelse, idetmindste 1 Alen imellem Raderne og 1 Alen imellem P lanterne; de tidlige S o rte r kunne dog nojes med ^ A l. Afstand. Froet udsaas paa et varmtliggende S ted i Begyndelsen af A p r il, og Planterne plantes ud i M a j eller Begyndelsen af J u n i.

D e fordre en ftcerk O phypning, optages i November, og scettes med Hovedet nedad i K uler, efterat man forst har befriet dem fo r de lose B la d e , men man stal helst lade Stokken blive ved. N aar Hovedkaalen kommer i den fo r den passende J o rd a rt, og Jorden er dybt bearbejdet og stcerkt gjodet, giver den et godt Udbytte, og Hoveder, som man ikke selv benytter, ville altid vcere en god Handelsartikel.

I M arken er det mest Fordel at dyrke de store S o rte r, som, om de ikke give faste Hoveder, dog give stor B la d - fylde. D a Hovedkaalen fordrer ftcerk Hypning, tjener den

af alle Foderurter bedst t i l at rense Jorden.

A f B l a d k a a l har man egentlig 3 A fa rte r: 1) med mange glatte Blade og tykke 5— 6 Fod hoje Stokke, h v o rtil horer den egentlige K o k a a l (^aesarean eo>v eadbaKe), L a p l c e n d e r o. f l. ; 2) den blaa eller brune K j c e m p e k a a Il­

der kan blive in d til 7— 8 Fod hoj, har tynde Stokke og

20 Grsnfodrings- og Staldfodringsplanter.

-

foerre B la d e, hertil horer den bekjendte L i p p e - D e t - m o l d e r k a a l , og 3) den egentlige G r s n k a a l , hvoraf iscrr den hoje, krusede G rsnkaal er den mest anvendelige t i l Foder.

Bladkaalen kan lade sig noje med lid t magrere Jo rd end Hovedkaalen; naar den bliver godt gjsdet, giver den ogsaa et fyld ig t og fo rtrin lig t Foder. Froet saas i B e ­ gyndelsen af A p r il, men de opkomne P lanter anfaldes i Begyndelsen let af Jordlopper; dog ere de blaa og brune S o rte r ikke saa udsatte fo r disse Angreb, som den egentlige G rsnkaal. M a n planter Bladkaalen i Rader med en Afstand af 1— 1^ Fod og ^ — 1 Fods Afstand i Raderne;

den fordrer mindre H ypning, og paa G run d af den tcet- tere P lantning og hurtigere Vcext, hvorved Jorden snart dcekkeS af Toppen, er Renholdelsesarbejdet ogsaa nemmere end ved Hovedkaalen og Rodfrugterne.

Grsnfodrings- og Staldfodringsplanter.

Medens Husmanden ved H jcrlp af R o d f r u g t e r og ved K j e r n e f o d r i n g eller J n d k j s b a f K r a s t f o d e r - s t o f f e r , saasom Hvede-, R u g -, og B y g k lid , D odder-, O lie - , R a p s -, og Palmekager, giver sine Kreaturer en rigelig Ncering om V interen, staar Sommerfodringen ofte i M is fo rh o ld hertil. Paa G rund af Klsvertrcrthed, Udsced af flet F rs og i utilstrcekkelig Mcengde samt M angel paa tilstrækkelig G jsdningskraft ere Græsmarkerne nemlig spar­

somme med Som m erncrring fo r Kvceget, saa at dette i ts rre , foderknappe A aringer ofte sultfsdes, og endel af det tidligere anvendte Foder gaar derved tabt. En delvis eller fuldkommen S o m m e r s t a l d f o d r i n g v il fo r H u s ­ manden i Særdeleshed vcere fordelagtig; thi ved Hjcelp af Kone og B o rn kan han bedre end andre drage den

fulde Nytte heraf, ved at anvende enhver D e l, som i dette Djemed er tjenlig.

Ved Udlcegget af Græsmarken begaas de fleste Steder, og i Scerdeleshed hos Husmanden — fo rd i han skal kjobe det dertil medgaaende F ro — den F ejl, at der s p a r e s formeget paa Udsveden. N a a r det ved Kornvcexterne og tildels ved Roerne gjcrlder om, at de dyrkede P la n te r

komme t i l at staa i den bedst mulige Afstand, fo r at Toppen og Redderne rig tig kunne udvikle sig t i l F u ld ­ kommenhed, saa gjcrlder det ved Grces- og Gronmarkerne, at de kunne levere det mest mulige B la d - og Topud­

bytte af den storste Nceringsmcengde og give et tcet G ro n - dcekke. T i l F ro a vl o. l. kan man oste ved at give en god Afstand imellem Planterne opnaa fyldig Top og

Stcengler, men de blive da ofte grove og af mindre god Ncrringsvcerdi. D erim od er en toet Grces- og K lsver- mark af stor Vigtighed og N ytte baade fo r Jorden og det udvundne Udbytte. S e vi hen t i l de naturlige frodige

Enge, ere disse altid bevoxede med flere Klover- og Grces- arter, der hore t i l de selskabelige P la n te r; vi skulle soge at efterligne Naturen, og i Grcesmarken derfor saa flere S o r te r, saaledes R o d - , H v id - og Alsikkeklover sammen med gode Grcesarter.

A f R o d k l o v e r har man flere Afarter, opkaldte efter de Steder, hvor de dyrkes, saaledes: schlesisk, hollandsk, fransk, amerikansk o. f l . ; de hore alle t i l de saakaldte t i d l i g e Klovere; da de to sidstncevnte S o rte r ere avlede i et varmere K lim a , passe de ikke fo r vore Forhold; Froet af dem er mindre i Kjernen.

D e saakaldte s i l d i g e Klovere ere oprindelige« frem ­ komne af F ro , der enten er avlet i Holsten eller her i D anm ark efter flere Aars D yrkning. Den sildige Klover giver vel en stsrre F y ld ; men naar den eengang er flaaet eller afgrcrsset, bliver der i samme A ar kun en sparsom

Eftergrcesning, hvorimod den tidlige flere Gange kan afgrcesses, har flere B lade og er mere noerende. Avlen af Rodkloverfro er meget gaaet tilbage i de senere Aaringer, dels paa G ru n d af, at den tidlige Klover foretrækkes t i l Groesning, dels fo rd i Froet er vanskeligt at faa indhostet og volder megen Ulejlighed ved Aftcrrflningen. D en sildige Klover v il dog ofte med god V irk n in g kunne saas imellem andre K lo ve ra rte r, fo r at give et storre Houdbytte, og fo rd i den er mere haardfsr, om end de grove Stom gler ikkun ere af mindre Fodervcrrdi end ved de tidlige Klovere.

H v i d k l o v e r e n er en fo rtrin lig Foderplante, men af mindre Voext; da den im id le rtid baade taaler T o rre og ogsaa langt mere Fugtighed, fortjener den almindelig D yrkn in g t i l Ib la n d in g med andre Kloverarter.

A l s i k k e k l o v e r e n er i mange Retninger den fo r­

trinligste K loverart, idet den giver et Udbytte, der ncermer sig Rodklsverens, men er af storre Nceringsvcerdi. D en er mere haardfor, gaar ikke saa dybt med Rodderne i Jo rd e n, men udskyder flere Trevlersdder, saa at Jorden ikke saa snart bliver klovertrcet. D en taaler, ligesom Hvidkloveren, at saas paa fugtig Jo rd , men trives saavel- som Rodkloveren mindre godt paa torre Jorder. D a den af alle Kloverarterne er lettest at avle F ro a f, hvilket endogsaa kan fle 2 Gange om Aaret, v il Husmanden let kunne skaffe sig en god Jndtcegt herved, idet den endnu er i hoj P ris . Froet er meget fin t og rcekker omtrent dobbelt saa langt som Rodkloverfrs.

T i l lette sandede Jorder anvender man andre K ls - verarter, som S a n d k l s v e r , H u m l e k l s v e r , H u m l e -

S n e g l e b c e l l e , S a n d - L u c e r n e , g u l R u n d b c e l l e .

Ligesom man bor saa 2 — 3 eller flere S o rte r Klover, saaledes bor man heller ikke, som saa ofte er Tilfceldet, kun anvende en enkelt Grcesart mellem Kloverne, men vcrlge flere efter Jorden passende A rter.

S o m oftest saar Husmanden kun 4 — 8 Pd. Rod- klover og 2 — 4 P d. Thimotheum pr. Tde. Land i sin Udlcegsmark, men det er ncesten kun den halve Udsced, som er fornoden. Thimotheum er oven i Kjobet en af de mindst voerdifulde Grcesarter, da den kun har faa, ru B lade og grove Stoengler, der kun nodig cedes af Kvceget.

T i l H o kan den bedre anvendes, da den fylder godt, men der er kun ringe Ncering i Foderet. B lo t paa kolde, fugtige Lerjorder har den Betydning.

A f de G r c r s a r t e r , der kunne passe t i l almindelige gode Jorder, maa iscrr anbefales i t a l i e n s k R a j g r c e s , og derncest e n g e l s k R a j g r c e s og endelig H u n d e g r c r ' s . D en forste er meget hurtigvoxende, saftig og giver godt Foder baade t i l Afgrcesning og H o ; og jo oftere den af- grcesses eller slaas, jo hurtigere kommer den igjen, men det crgte italienske Rajgrces, som giver storst og saftigst Udbytte, er lid t kjcelen ved lcengere B a rfro st. D e t en­

gelste Rajgrces bliver undertiden i tsrre Aaringer lid t to rt i S tra a e t og naaer kun den halve Hojde imod det italienske Rajgrcrs, men er dog en af de bedre Grcrsarter.

H u n d e g r c r s s e t , der voxer vild hertillands, er ogsaa en af de bedre Grcrsarter. Den er baade bladrig og voxer stcrrkt til, saa at den giver godt Udbytte baade t i l Afgrcesning og t i l H o ; den fremkommer tid lig om Foraaret med sine saf­

tige B la d e , der holde sig gronne hele Sommeren t i l ud paa Efteraaret. D en giver bedst Udbytte i rig tig muldet kraftig J o rd , men trives ogsaa paa andre J o rd e r, naar de blot ikke'ere fo r vaade. N aar den bliver fo r grov, cedes den med mindre Begjcrrlighed.

F r a n s k R a j g r c e s felter hsj Draphavre), der helst voxer paa lette sandlerede eller sandmuldede Jorder, er fo r Kvceget et godt og ncerende Foder. Den taaler bedre T o rre end andre Grcesser, og i kraftig Jord bliver den

meget hsj. D en trives godt sammen med andre Grces­

arter.

E n g s v i n g e l er ogsaa en af vore bedre Grces­

arter og trives godt de fleste Steder, iscer paa muldrige Jorder, der ere lid t fugtige.

F a a r e s v i n g e l kan anbefales t i l torre endog san­

dede Jorder og er et fo rtrin lig t Faaregroes, men bliver kun lav i S traaet.

E n g - R c e v e h a l e er en af vore bedste Fodergrcesser paa fed fugtig J o rd ; den giver en rig Afgrode og er et tid lig t G rcrs. D en cedes med stsrste Begjcerlighed af Kvceget, men Froet faas ikke altid af bedste Kvalitet, og den voxer de forste to A a r lid t langsomt. D en horer t i l de varige Grcesser.

F l s j e l s g r c e s (eller uldbladet Hestegrces) voxer iscer paa fugtig S a n d jo rd eller T o rve jo rd , ogsaa paa skygge­

fulde Steder, og har derfor en vis B e ty d n in g , da den gror, hvor R od- og Hvidklover ikke ville trives. S kjondt den ikke er af de bedste Grcesarter, cedes den dog gjerne af Kvceget.

F i o r i n g r c e s (eller krybende Hvene) er ofte et besvcerligt U kru d , hvor det kommer paa M arken, men har dog nogen Vigtighed derved, at den trives paa side Steder og paa G ru n d af dens krybende Vcext horer t i l de varigste Grcesarter. Iscer er den fo rtrin lig ved in d ­

dæmmede S tra n djo rd e r, hvor det er fordelagtigt at plante Rodderne.

E n g - R a p g r c r s e r en af vore bedste Grcesarter paa m uldrige Enge, men paa vaade Steder trives den ikke og bliver kun kort paa torre Steder. Hoet er af fo rtrin lig Godhed. Froet spirer lid t vanskeligt.

Paa almindelige gode Grcesjorder voxe altsaa bedst italiensk Rajgrces, engelsk Rajgrces og Hundegrces, paa torre Jorder hoj Draphavre og Faaresvingel, paa fugtige

Jorder derimod E n g -S vin g e l, Thimotheum, Eng-Rapgrcrs, Eng-Noevehale, Flojelsgroes og Fioringroes.

M a n har fo ro vrig t endel flere G ræ sarter, som dyrkes og gjore en god V irknin g blandede med andre; saa- ledes v e l l u g t e n d e G u l a x , der ynder tor J o rd og giver Hoet en fo rtrin lig V e llu g t; K a m g roes, der voxer paa fede, meget sidliggende Jorder og passer- godt sammen med Eng - Noevehale, E n g - S v i n g e l og Eng-Rapgroes.

Endel andre Groesarter have kun Betydning fo r soeregne Jorder. — En Groesart, der i den senere T id er bleven anbefalet paa G run d af dens hurtige Voext og store B la d fy ld e , er a m e r i k a n s k H e j r e , der danner O v e r­

gangen t i l de egentlige S ta ld fo d rin g sp la n te r; men da den om Vinteren ved B a rfro st ofte dor bort, behandles den helst som etaarigt Groes.

V i have tidligere omtalt, at der i Almindelighed, og isoer af Husmanden, saas fo r lid t F ro i Udloegsmarken og fo r faa S o rte r, hvorved Groesmarken i et uheldigt og to rt A ar let bliver nogen og hverken giver tilstrækkelig Groesning eller nogen Hoflcet. V i have allerede i en Roekke af A ar anbefalet at anvende en storre Moengde t i l Udsced, nemlig fra 2 0 — 24 Pd. pr. Tde. Land, og derncest flere S o rte r Klover- og Groesarter blandede, og man har a l­

lerede mange Steder indrammet Nytten heraf; Groestccppet er blevet toettere og fyldigere, idet den ene Plante luner og beskytter den anden, og M is v « x t er bleven sjeldnere, da et A ar ikke let er ugunstigt fo r alle de S o rte r, der ere saaede.

V i anbefale altsaa Husm anden, at han skal soge at faa sin Udlcegsmark i god G jo d n in g s k r å f t * ) , at han

* ) Groesmarker kunne vgsaa med Fordel vandes med G jodnings- vand eller overstros med Guano, Chilisalpeter, med Aste og Kompostgjodning. Kalk v il ogsaa kunne gjore Nytte.

2

ved en toet Udsoed skal skaffe sig et toet Gronsvoer, og at han skal saa f l e r e passende Klover- og Groesarter sammen, fo r at faa ikke alene det storste Udbytte, men tillige den efter hans Jo rd mest voerdifulde Groesning eller Hosloet. D a hans Grcesmark kun undtagelsesvis bor voere beregnet paa mere end to A a r, v il han have mest G avn af de S o rte r, som i de to s o r s t e A a r give det storste Udbytte. M ed K loverfro bor han kun besaa

^ t i l ^ D e l, fo r at Jorden ikke skal blive klsvertrcet eller kjed af at boere Klover. V i flulle her fremsoette nogle B landingsforhold og foreflaa at anvende fra 20— 24 Pd.

pr. Tde. Land; og da v i ere gaaede ud fra , i vor t id li­

gere A rtik e l, at en Husmandslod paa 3 T d r. Land er inddelt i S k ifte r paa 3^ S kpr. Land, anbefale vi folgenoe B la n d in g e r:

f o r a l m i n d e l i g god, m u l d l e r e t J o r d : 2 a 3 Pd. Rsdklover, Pd. Alsikkeklover, ^ Pd. Hvidklover,

^ Pd. Humlesneglebcelle, 2 t i l 3 Pd. italiensk Rajgroes, 1 P d. engelsk D ito , 1 Pd. Hundegroes, ^ Pd. Thimotheum, H Pd. E n g -S vin g e l.

f o r l e t t e , t i l d e l s s a ndede J o r d e r : 1 Pd. R od- klsver, 1 Pd. Hvidklover, 1 Pd. Humlesneglebcelle, H Pd.

Humleklover, ? Pd. Sandklover, 1 Pd. italiensk Rajgroes, Pd. engelsk D ito , 1 t i l 2 Pd. Hundegroes, 2 Pd. hoj Havre, 1 Pd. Faaresvingel.

f o r f u g t i g e , me n i kke v a a d e J o r d e r : 1 Pd.

Rodklsver, 1 Pd. Alsikkeklover, 1 Pd. Hvidklover, 2 Pd.

Thimotheum, 1 Pd. Eng-Rcevehale, 2 Pd. E n g -S ving e l, 1^ Pd. Flojelsgroes, 1 Pd. Fioringroes.

D en meste Nytte faar Husmanden af sin Groes- mark ved at f o d r e K l a v e r e t og Gr o e s s e t i n d e p a a S t a l d , hvorved han tillig e indvinder den storste G jo d- ningsmasse. H an kan da, naar den frodige Voext er op-

hort, senere aftojre Groesset; eller hvis han dyrker S ta ld ­ fodringsplanter, kan han i den varme T id benytte G ræ s­

marken t i l at scette sine Koer ud paa om Natten, fo r at de kunne faa frist L u ft og Lejlighed t i l at bevoege sig. M en in d til Husmanden rig tig kommer igang med S ta ld fo d rin g , v il han oftere voere i Forlegenhed med, hvad han stal fodre sit Kvceg med hele Sommeren paa S ta ld e n ; vi skulle derfor beskrive, hvorledes han den meste T id af Sommeren kan have S ta ld fo d rin g . N aar han i det S kifte (3*/s Skp.

Land), der er bestemt t i l S taldfodringsplanter, besaar omtrent 1?,s Skp. Land, Halvdelen med Rug og Halvdelen med Hvede, kan han nceste A a r forsi afslaa Rugen, og senere Hveden. De ovrige 2 S kp r. Land inddeler han i 2 eller 3 Dele. Den ene af disse Dele besaar han saa tid lig t som m uligt om Foraaret med S taldfodringsplanter, bestaaende af V ik le r, W rte r, Havre og B y g , som ville kunne afgive Foder, efter at Kloverafgroden er fortoeret;

den anden eller de to andre Dele besaas med samme B landing med -omtrent 14 Dages M ellem rum , hvorved Gronfodringen kan udtroekkes i loengere T id . N aar han da tillig e ved S t. Hansdagstid besaar et Stykke i det S kifte eller et andet S te d , han har t i l Raadighed, med S t . H an srug , der blandes med Vikker, W rte r, Havre og B yg t i l lid t over Halvdelen, saa v il han i Hostens T id have et fo rtrin lig t Foder, og dog v il han senere kunne afhugge eller aftojre det samme Stykke et P a r Gange endnu paa en T id , hvor der i Regelen er M angel paa Grcesning. S t. Hansrugen v il nu have bredt sig godt i Bunden, og kan da staa Vinteren over og give en god Kjerneasgrode ncrste A a r, naar M arken er i god Krast, paa lid t noer som af almindelig Rug.

Skulde Jorden voere meget let, og de forhen omtalte Foderplanter ikke give tilstrEkkelig Foder t i l enkelte T ider, v il han med Fordel ogsaa kunne besaa et Stykke med

2^*

h o j s t a m m e t S p e r g e l , der paa lette Jorder voxer godt t i l (1 t i l 1^ A l.) og giver et fo rtrin lig t mcelkegivende Foder og tillige scerdeles godt H o. D en er tjenlig t il Fodring 7— 8 Uger efter Udsceden, som kan ske fra F o r- aaret t i l ind i J u li Maaned. D e r anvendes omtrent 3 Pd. F ro pr. Skp. Land t i l Udsced. D en lavstammede Spergel bliver meget lavere og kan med Fordel kun anvendes t i l Grcesning paa meget sandet Jo rd .

Ligeledeser ogsaa B o g h v e d e , som forst behover at saas i M a j M aaned, i gron Tilstand paa lettere Jorder et godt Fodermiddel. — M a n bruger paa sandede Jorder at ploje den ned en T id efter Opkomsten, og den tjener

da som G jodning lgrsn G jodning).

H e s t e b o n n e n er en god Foderplante, da baade Top og B onner kunne benyttes. M a n dyrker iscer 2 S o r ­ ter, med smaa og store B onner. D en lykkes i almindelig god J o rd , L e rjo rd , naar den ikke er fu g tig , og trives godt efter alle Scrdarter, ligesom de fleste Sccdarter voxe godt efter den. Den taaler megen Gjodning og giver derefter et storre Udbytte. Den kan bredsaas, men voxer bedst i Radsaaning i 1 Alens Afstand, da man der­

ved kan rense Jorden imellem Raderne. Hestebonnerne ere haardfore og kunne lcegges saa tid lig t, som man kan komme i Jorden, og i en Dybde af 2 — 3 Tommer. B o n ­ nerne hostesi September, naar Bcelgene blive sorte, og de afgive et meget kraftigt Foder fo r Heste og S v in . S e lv Stomglerne cedes med Begjcerlighed af Kreaturerne og skjoeres i Hakkelse.

I Kartoffelmarken kan man lcegge t Bonne imellem hver 2 K a rto fle r, hvorved man faar et extra Udbytte, der ikke forringer K artoffel-U dbyttet, og da Bonnerne komme tidligere frem af Jorden end K artoflerne, tjene de t i l at beflytte disse mod koldt V e jr og Blcest, ligesom de senere stygge fo r dem i to rt V e jr.

M a j s og nogle af H i r s e arterne afgive et fo r tr in ­ lig t G rontfoder om Efteraaret i varme A aringer; men

da de i almindelige Aaringer ofte flaa fe jl, forst maa drives frem paa et Varmbed og senere udplantes i varm t- beliggende, muldet og beflyttet J o rd , passe de mindre godt fo r vore Forhold.

D e t samme gjcelder om G r « s kar , der, naar de lyk­

kes, i varme Aaringer give et godt Som m erfoder, iscer fo r S v in .

^ ---

Han-elsplanter.

Navnet Handelsplanter er et ubestemt U dtryk; egent­

lig ere jo alle P la n te r, der ere Gjenstand fo r Handel, altsaa ogsaa vore K o rn a rte r, Handelsplanter, men man betegner med hint Navn fa rlig saadanne, som i Regelen ikke indordnes i den almindelige D r i f t , ikke anvendes t i l Kreaturer og derfor alene benyttes t i l S a lg . J o v rig t bsr det vel erindres, at Fordelen ved deres D yrkning kan vare meget fo rflje llig i forfljellige Egne og under forfljellige Forhold, da det ved flere af dem gjcelder om, at der maa vare en let Afsatning fo r dem.

M a n kan dele dem i :

1. Olieplanler,

h vo rtil horer V i n t e r r a p s , S o m ­ m e r r a p s , V i n t e r - og S o m m e r - R y b s , D o d ­

der, V a l m u e o. fl.

2.

P lanter, der afgive

Spind,

nemlig H o r og H a m p . 3. Planter, der indeholde

skarpe Stoffer,

som S e n -

nop. K o m m e n , H u m l e o. fl.

4.

Fabriksplanler,

som T o b a k , C i c h o r i e , K a r t e ­ b o l l e r , S u k k e r r o e r o. fl.

5.

Farveplanler,

som K r a p ,

Saslor, sort

M a l v e , V a u o. fl.-

Lcegeplanter,

som S a l v i e , J s o p , A n g e l i c a ,

B a l d r i a n , N y s e r o d , L e v i s t i c u m , K a m e l ­ b l o m s t e r , K r u s e m y n t e , o. s. v.

Efterhaanden som den mindre Landbruger gaar fremad, bliver det nodendigt fo r ham at benytte enhver P let Jo rd , af hvad Beskaffenhed den end er, paa den hensigts­

mæssigste Maade og dyrke de P lanter, som efter O m d rif­

ten deri voxe bedst og efter Omstændighederne betale sig bedst. Mange af de ncevnte Handelsplanter ere tidligere af Ligegyldighed og Magelighed blevne forsomte; men her er en vid M a rk at arbejde paa, som kan komme t i l Nytte fo r Fremtidens Jordbrugere, og navnlig for Husmanden.

I . O lieplanter.

A f disse indtager vel V i n t e r r a p s e n den forste R ang, som den almindeligst dyrkede; da dens D yrkning er temmelig almindelig bekjendt, flulle vi kun omtale de vigtigste Punkter.

I Almindelighed bredsaar man den, og der medgaar hertil pr. Tde. Land omtrent 3 — 4 Potter Fro. Tiden, hvorpaa Udsveden fler, er fra m idt i J u li t i l m idt i A u ­ gust, efterat Jorden i Forvejen har voeret godt gjodet og behandlet. D en ynder iscer en lerholdig dyb Jord. Paa mindre Lodder v il det vcere fordelagtigsi at saa den i Rader paa H— 1 Alens Afstand. D e opkomne P lanter blive paa denne Maade bedre- beflyttede mod Fugtighed, rodfcrste sig bedre mod Frosten, ligesom Jorden kan blive bedre

behandlet og holdes ren imellem Raderne. M a n erhol­

der derved ogsaa et storre Udbytte og fyldigere, vcrgtigere Kjerner. M a n kan ogsaa plante Rapsen paa almindelig Maade eller efter Ploven, men den bliver da sjelden saa kraftig, og P lantning kan kun anbefales t i l at udbedre ud- gaaede Pletter, eller naar man ikke har den dertil bestemte Jo rd i Orden t i l rette T id . I saa Fald maa man saa et Stykke, som man soerlig bereder t i l dette B ru g i

Udkanten af M arken, og beflytte det imod B a rfro s t, ved at stro et tyndt Lag H alm over Planterne; i snerige V in tre v il S troningen med H alm let foranledige F o r- raadnelse; men da det isoer er Afvexling af Solskin og Nattefrost om F oraaret, der er fladelig fo r Rapsen, saa kan man vente med Overstroningen, in d til Sneen er gaaet bort.

N aar Rapsen er moden, hvilket kjendes paa, at Kjernerne begynde at blive brune, asfljceres S tilke n e , og disse lcrgges i Bunker i henved 14 D age, hvorpaa A f- tcerflningen fler. I den forste T id efter Aftcerflningen maa Frset flere Gange med Omhyggelighed omrores, fo r

at det ikke skal mugne.

S o m m e r r a p s e n , som forst saas i A p ril eller senere, behover kun en lettere Jord, men forlanger fo r Resten lige- saamegen G jodning som Vinterrapsen fo r at give et godt Udbytte. D a den kan saas sent om Foraaret, er den mest anvendelig t i l at udbedre udgaaede Stykker i V in - terscrdmarken. D a den ikke udbreder sig saameget som Vinterrapsen, og i det Hele taget har tyndere, mindre grenede S tilke , kan den saas tcettere, og der udfordres lid t mere Saasced. Behandlingen og Jndhostningen fler som ved Vinterrapsen omtalt. D a Kjernerne ere m indre, veje mindre og give mindre O lie, er den ogsaa i lavere P r is end Vinterrapsen, og den gjor mest Nytte ved at benyttes t i l Esterbedring af Vinterrapsen.

V i n t e r r y b s lykkes paa Jo rd , hvor V interraps ikke lykkes, saaledes endog paa S andjord, taaler en udsat B e ­

liggenhed og kan saas senere, i S lu tn in g e n af August.

Kjernen er mindre og bor ogsaa saas tcettere. M o d n in ­ gen fler noget tidligere end Vinterrapsen. Den giver et noget mindre Udbytte og man opnaar ogsaa kun en la ­

vere P ris . En A fa rt, A v e h l, har storre Top og giver mere Udbytte, men den er noget kjcelen imod B arfrost.

S o m m e r r y b s har meget tilfcelles med S om m er­

raps, men giver et mindre Udbytte end denne. Derim od har den nogen Betydning som Foderurt i knappe og tsrre Aaringer, da den paa G run d af sin hurtige Vcext, endog- saa saaet i J u n i, giver et godt Foderudbytte. Saaet tid ­ ligere angribes den let af Jordlopper.

V a l m u e , der i Udlandet benyttes endel som O lie ­ plante, har sjeldnere vceret anvendt hertillands. Paa mindre

Stykker og i let J o rd vilde den ofte betale sig godt, men koster endel Arbejde ved Jndhostningen. M a n har flere S o rte r heraf, baade med hvide, med graa og med blaa F r o ; den storste er Kjcempevalmuen. Valm uen ynder en let, m ild og varm Jo rd , saas bedst efter Rodfrugter i Rader med 2 A l. Afstand, men taaler ikke frist G jodning, helst gammel Faaregjodning. F ro e t, som er fin t, maa ikke saas fo r dybt og ikke fo r teet i Raderne; der medgaar

omtrent 2 t i l 3 Pd. pr. Tde. Land. M a n saar under­

tiden Gulerodder imellem Raderne, der forst faa F re m ­ gang efter M odningen af Valm ue-Froet. Jndhostningen

er lid t besvcrrlig og varer 2 t il 3 Uger, fordi Frohusene ikke modnes samtidig, og saasnart de enkelte Frohuse modnes, bor de afstjoeres, da ellers Froet let falder ud.

D e kunne ogsaa afstjoeres i B u n d te r paa eengang, hvorved det umodne F ro kan estermodnes, men man faar da mindre godt Fro. Frohusene maa lcrgges tyndt paa Loftet, fo r at de ikke skulle mugne, h vo rtil de ere tilbojelige.

D o d d e r , eller rettere Hordodder, er meget nojsom med Hensyn t i l Jorden og lykkes godt paa al Jord, endog S a n d jo rd . D en angribes ikke af Insekter eller af Sygdom og giver ofte et godt Udbytte, 8 — 10 Fold. D a den kan saas sent paa G rund af dens hurtige Udvikling, endog i S lu tn in g e n af M a j, er den meget tjenlig t i l at udbedre bortgaaede P letter i V in te rra p s, Rug og Hvede, iscer naar man er i T v iv l om disse P lanters Fremvcrxt, og man

Dodder. H sr. 33 ^r kan da vente med Udscrden heraf t il sidste O jeblik. M a n '

bruger 12 t i l 16 Pd. pr. Tde. Land, som bringes let i Jorden og maa saas jevnt. N aar det ikke er meget to rt

V e jr, behover den kun at tromles ned. Jndhostningen er let i og foregaar omtrent samtidig med Rugens; den hugges bedst,

medens Duggen er paa den, enten med Le eller R aps­

kniv, samles og bindes i B undter og scettes i Hobe eller smaa Stakke, hvorpaa den kan bringes ind i Laden fo r at tcerfles, men efter Aftcerflningen maa Froet passes godt med O m ro rin g , fo r ikke at blive muggent. D e r forarbejdes en fin O lie as Froet, og Prisen er som R yb-

sens. Stcengelen, der er fin , kan efter Astcerskningen benyttes t i l Stroelse, t i l Stakkefodder, og der kan deraf laves smaa lette Koste. — Kj c e mp e d o d d e r er en Asart,

der bliver stcerkere og hojere, og giver et bedre Udbytte.

2 Planter, tjenlige t il Spind.

H o r r e n kan dyrkes paa den meste Jo rd , men helst ynder den en m ild , muldet Jordbund af jevn Fugtighed

og lykkes derfor bedst i fugtige, varme A aringer; den trives mindre godt paa stoerk leret eller to r sandet J o rd , hvor Straaene blive korte. Jscer lykkes den godt paa ny- opdyrket J o rd , efter K lover, K artofler og Bæ lgplanter, mindre godt efter langstraaede Scedarter, og mindst efter B yg . Vintersoeden lykkes ikke godt efter H o r, men der­

imod Klover, ZErter og tildels Havre.

Jorden t i l H o r maa voere i god G jodningskraft, dog ikke nygjodet med S ta ld g js d n in g , hvorimod Fugle-

gjodning (Guano) gjor god Nytte. Jorden bor helst vcere ensartet og af lige K r a ft, hvorved Straaene ogsaa blive ensartede, og iscer bor den voere ren, f r i fo r Ukruds- fro (D odder, Agerkaal) og dybt gjennemarbejdet. Froet udsaas i A p r il— M a j efter de forskjellige A aringer, naar

Jorden er tjenlig og bekvem. Saaningen maa foregaa

34 _{H s r.}

jevnt overalt; saaet fo r tyndt forgrener Horren sig let og faar mindre Voerdi, den maa derfor hellere saas fo r tcet. Froet kan holde sig i 2 eller flere A ar, opbe­

varet paa et to rt Sted, men man bor helst saa 1-aarigt F ro , hvorved de opkomne P lanter ikke forgrene sig, give finere S tra a og de bedst udviklede F ro. Froet t i l Udscrd bor vcere aldeles rent fo r Ukrud. D e t er godt at vexle med F ro e t, da det er tilbsje lig t t i l at udarte. De op­

komne P lanter angribes af Jordlopper og undertiden af en Snylteplante, der kaldes Horsilke, og som kan anrette stor Ddeloeggelse. I Almindelighed bredsaas H orfroet, og der bruges H t i l 1 Skp. pr. Skp. Land, eftersom det er fo r Frohosten eller fo r Taverne man dyrker H orren, men den kan ogsaa saas i tcette Rader, og man hjcelper den da fra at falde om ved Nedstikning af R is im ellem . Raderne eller ved at trcekke S nore mellem dem. R ust­

ningen af H orren foregaar, naar Stcenglerne begynde at blive gule og Frokapslerne brune; naar den hostes alene for. Taverne, tages den noget tidligere, hvorved S tra a e t bliver finere. Ved Rustningen sorteres den og loegges i ikke fo r store B undter. D en ovrige Fremgangsmaade ved

Tilberedningen er temmelig bekjendt, idet man efter Rust­

ningen lader den ligge i Rode, den tid lig ruflede H o r i henved 1 Uge, og ellers henved et P a r Uger. Den er rodet tilstrækkeligt, naar den faar et slimet Overtrcrk, og S tra a e t let lader sig kncekke og Taverne godt tosnes fra

S traaet.

D e r er nu god G run d t i l at dyrke denne Plante stcerkere, da der er flere Fabriker, som modtage Raastoffet t i l Forarbejdning. M a n har flere A farter af H o r , den a l m i n d e l i g e d a n s k e , der bliver kortest i S tra a e t, K o n g e h o r , der er den storste og bedste, den h v id b l o m s t ­ r e n d e a m e r i k a n s k e , der bliver hoj og fin , den g r o n -