Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): udgivet for "Femtejuni-Folkeforening"s Medlemmer af Foreningens Fællesbestyrelse ved J.A. Hansen.
Titel | Title: "Det forenede Venstre"s Fordringer
Udgivet år og sted | Publication time and place: Slagelse, 1873 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
' ' P.' ^ - .... .
F-
R W U M K U M ^
^ c > i
/'?. ' ' E V' ^ ^
W H E M
- - O A E
- -- ^ ' T
.
-P r . , '
^ ^ v
, -
,
>
^ W W W ^ W W W W K U ' O ^ '> ^ O ^ 7^
,.''O- ^
' ' ^ /V. ^
^ "
130020S15030
„Det forene-e Venstres Fordringer.
U d g i v e t
for
„Femtejnni - Folkeforening"s Medlemmer-
af
F o r e n i n g e n s F c e l l e s b e s t y r e l s e ,
ved
I . A . Hansen-
Fcrllcsbeswrelsens Formand.
Slagelse.
Trykt hos I . H. G T a u b e r .
1873.
Til „FMteMi-Folkrsorenings" Medlemmer.
fo re n in g e n s underskrevne Fcellesbesiyrelse har idag holdt sit Aarsmode her i K jobenhavn, og naar v i i de senere A a r paa disse M oder have vedtaget offentlige Skrivelser t il F o r
eningens Medlemmer, hvori v i have udtalt os om de sted
findende politiske F o rh o ld , saa er der en endnu langt stsrre O p fo rd rin g for os t il at folge den samme Fremgangsmaade denne G ang. V o r hele grundlovmoessige Frihedsbygning trues nemlig paa det Alvorligste med at blive undergravet a f et mæg
tig t P a rti, som, ikke tilfreds med at have faaet J u n ig ru n d lovens Landsthing astost a f et L a n d sthin g, h vo ri Godseierne og Embedspartiet have M agten, nu anstrcenge alle dets Kroefter for ogsaa at trykke Folkethinget — der er Udtrykket for den hele B efolkning gjennem den almindelige V a lgre t — ned t il en lidet eller intet betydende Forsam ling, som skal noies med de S m u le r, M inisteriet og Landsthinget ville unde det.
De crrede Medlemmer ville vide, hvorledes Folkepartiet, siden det Holsteinske M inisterium s Tiltrædelse i M a i 1 8 7 0 , har vceret stillet overfor dette M inisterium , der har modsat sig alle de vigtige og paatrcengende Reformer, som Folket fordrer. V i behove kun at erindre om , at de Lovforslag, som de A lle kjende, om Fcesteaflosning, om kommunal V a lg re t, om Præ
sternes Lonning, om Prcesternes Kaldelse, om Embedsmandenes Pensionering, ikke endnu ere komne videre. M inisteriet er en bestemt Modstander af Folkets almindelige og berettigede K ra v , og vor hele borgerlige U dvikling staaer stille. Ved de sidste V a lg gave Vcelgerne „det forenede Venstre" Fleertallet i Folke
thinget. Folkepartiet forlangte dog ikke Mere efter at voere
F M
blevet et Fleertal, end det havde forlangt tidligere, men M in i
steriet afviste vore Lovforslag endnu beflemtere end nogensinde for.
De af os, som ere Medlemmer a f Folkethinget, siuttede os fast og inderligt t il de ovrige Medlemmer af „det forenede Venstre", og v i benyttede de forfkjellige konstitutionelle M id le r, G ru n d loven giver Folkethinget, for at gjore det k la rt, at en S a m - arbeiden mellem Folkethinget og M inisteriet er um ulig. M in i
steriet lod sig im idlertid ikke rokke. Det elskede M agten saa hoit, at det ikke vilde opgive den, og det frygtede Voelgerne saa meget, at det ikke turde lade dem domme. Den uhyggelige og uholdbare Tilstand vedblev, og v i troede d a , at v i burde be
nytte det sidste og yderste M iddel for at fremkalde en F oran
dring, nemlig Finantslovens Ncegtelse, th i ingen Skatter kunne opkraves og ingen U d g ift kan afholdes for Finantsloven er vedtaget. Her var im idlertid 1 7 Medlemmer as „det forenede Venstre", som ikke vilde deeltage i dette S k r id t, og saaledes blev da det ulykkelige M isfo rh o ld fremdeles bestaaende og be- staaer endnu i dette D ieblik. Kampen maa derfor fortsattes med M od , Udholdenhed og Krast. Det privilegerede M in d re ta l er stankt ved sit Sammenhold, ved sin Rigdom og ved den overveiende Indflydelse, det har i ncesten alle offentlige Forhold.
M a n seer saaledes ved alle Vælgermoder og ved mange andre Lejligheder, hvorledes Embedsmand og andre doktrinære Herrer ere paascerde t il Forsvar for de nuvcerende Magthavere. V i haabe, at Valgerne af det menige Folk nu tilfulde forstaae, at der er Fare for den F rih e d , som Grundloven a f 1 8 6 6 endnu har levnet os af Frederik den 7des G ru n d lo v, og at de derfor ville opmande sig, give sig selv og hverandre det usvigelige Lofte: „D e t skal ei skee!" og da staae urokkelig fast i de S torm e, som ville komme.
F or at det kan staae klart for de arede Medlemmer, hvad
„det forenede Venstre" fordrer, og hvorledes det fremsætter disse Fordringer paa Folkets Vegne, medfslger her A ftryk a f:
1. Programmet a f 30te J u n i 1 8 7 0 .
2. Programmet a f 23de M a rts 1 8 7 2 .
4
3. Folkethingets Adresse af 31te M a rts 1 8 7 3 . 4. Regjeringens S v a r a f 4de A p ril 1 8 7 3 .
5. „D e t forenede Venstres" Bestyrelses Skrivelse t il Valgerne as 6te A p ril 1 8 7 3 .
6. Skrivelse t il politiske Venner a f 21de M a i 1 8 7 3 .
F o r at give vor Forening en storre Fasthed og Virkekraft have v i idag vedtaget nogle Forstag, som T illa g t il Foreningens L o v , der snart ville blive fremlagte for Medlemmerne t il A f- gjorelse. Vedtages de, antage vi, at de ogsaa ville bidrage t il at styrke os i Kampen for Folkets berettigede K ra v , overfor de fjendtlige K ra fte r, der stille sig imod samme.
K ø b e n h a v n , i FseUesbestyrelsen fo r F e m ie ju n i-F o lk e fo re n in g , den 2den August 1873.
I . F . Hansen, C. A l b e r t i ,
Form and. Næstformand.
. M ' L .
T il vore Voelgere!
E n ny R egjering dannedes. E fte r dens politiske Karakteer maa den narmest henhore t i l det P a r ti, der i Folkethinget i de sidste A a r kun har ta lt om trent en Sjettedeel af Thingets M edlem m er. H vo r besynderligt dette end synes, kunde det dog ikke komme os uventet, th i hvad man i konstitutionelle S ta te r forstaaer ved „Folkets S e lv styrelse", er hos os endnu kun et Begreb, og der v il T id t i l fo r at naae videre. S k jo n d t Regjeringen saaledes efter sin S a m m e n fa tn in g maa betragtes som vo r politiske Modstander, v il v o rt F o rho ld t i l den dog kun bestemmes af den M a a d e , hvorpaa, og det O m fang, h v o ri den v il komme vore Bestrabelser imode. D e t va r os in d ly sende, at den S t illin g , som vilde fremkomme, hvorledes Afstemningen im od M in is te rie t end fa ld t ud, indtrangende maatte anbefale os at gjore et a lv o rlig t F orfog paa igjennem fa lle s Raadslagning at be
virke en enig O p trå d e n i alle de S p o rg sm a a l, hvorom det var m u
lig t at samle Anskuelserne i den samme O pfattelse. D e r i bestyrkedes v i desuden af den indvundne E rfa rin g . P a a den ene S id e var det blevet dem ib la n d t os, som havde haabet paa, igjennem en organiseret Forbindelse med tidligere politiske Modstandere at kunne vinde Flere af disse t i l S to tte fo r vo r folkelige U dvikling, mere og mere klart, at et saadant Haab ikke i nogen vasentlig G rad vilde o p fyld e s, og
h
paa den anden S id e har det, under den hidtilværende, efter F o r
holdene io v rig t begrundede Adskillelse i 2 a 3 G ru ppe r, m aattet paatrcenge sig os, at de foreliggende S a g e r, hvis den forberedende Overveielse var soregaaet i Fcellesflab, i' mange flere Tilfcelde, end der er fleet, vilde vcvre blevne betragtede fra det samme S ynspu nkt, hvilket atter maatte have udovet Indflyde lse paa Afgjorelsen. D e t er ligeledes en S elvfolge, at den folkelige B e tra g tn in g af v o rt S ta ts liv s U dvikling under en saadan Adskillelse i det Hele og S to re ikke kan udove den Indflydelse, som tilkom m er den.
S kjo n d t T iden ikke har tilla d t os ved vo r fcelles N aadflagning at komme ind paa flere af de S p o rg sm a a l, fom v i maatte anse'e fo r medbestemmende med Hensyn t i l Karakteren af den frem tidige Udvik
lin g , tro v i dog at burde give nogle A n tyd n in g e r af, hvilket M a a l v i have sat os fo r vo r offentlige Virksomhed.
D e t s l e s v i g s k e S p o r g s m a a l er ikke en P artisa g, som Nogle synes at ville gjore det t i l , men en F o l k e s a g . Hvad der derom er u d ta lt i Kongens T ro n ta le i Oktober 1866 og i R ig s dagens Svaradresse 1867, betragte v i fremdeles som Kongens og Folkets P ro g ra m med Hensyn t i l O rd ning en af denne S a g . M dele fremdeles, trods de E rfa rin g e r man siden den T id har g jo rt, den af Rigsdagen da udtalte F ortrostning, „ a t den Retfcerdig'heds- handling mod Danm ark, som tilsigtedes ved Bestemmelsen i P ra g e r- freden, v il blive fuldbyrdet saaledes, at der tilvejebringes den sande, i Befolkningens O nfle begrundede. Adskillelse imellem hvad der v il hore t i l Tydskland og hvad der v il hore t i l D anm ark, uden at der i denne O rd n in g nedlcegges S p ire n t i l fornyet F o rviklin g og S t r id " . V ore danske B ro d re i S le s v ig yde v i den meest levende P a a fljo n - nelse fo r deres udholdende Troskab imod Fcedrelandet; v i holde os forvissede o m , at de i Partistridighederne om de indre Forho ld, hvilke ere uadskillige fra et f r it , levende S a m fu n d , kun ville see fo r- skjellige M r in g e r af det samme Fcedrelandsstnd, og at de ville in d - romme, at I n t e t af, hvad der staaer t i l os her i Kongeriget at g jo re , vilde have gavnligere Folger fo r vor fcelles store S a g , end hvis de Bestrcebelser, som gaae ud paa kra ftig t at fremme det a l
mindelige Folks U dvikling, kunde fores t i l S e ir.
M ed Hensyn t i l d e n s k a n d i n a v i s k e S a g ere v i enige deri, at enhver Tilncermelse imellem de tre nordiske Lande, som kan fremme Folkenes Brodersind, deres aandelige og materielle U dvikling, fo r
tjener den virksomste Understottelse, og at en kraftig og forenet M o d stand mod ydre Fjender, som de tre R iger forfatningsmcessig kunne enes om, v il vcere t i l Betryggelse fo r alle tre R iger. H vo r sor- fljellige Anskuelser v i fo r o v r i g t kunne ncere om denne S a g , kan dette dog saameget mindre afholde os fra at arbeide sammen med Hensyn t i l vore indre Forhold, som I n t e t udenfor det, hvorom v i i denne S a g ere enige, synes at ville faae praktisk B e tyd n in g i den ncermeste Frem tid.
F o l k e t s S e l v s t y r e l s e under Anerkjendelse af den konstitu
tionelle Konges grundlovmcessige Sæ rrettigheder, er Grundtanken i G rundloven af 5te J u n i 1849. D e Vanskeligheder, som berededes
Gjennemforslsen af denne Tanke ved Indførelsen af et andet F o r
fa tn ing sforh old mellem S ta te n s daværende forskjellige D e le , end man ved Vedtagelsen af G rundloven havde havt fo r O :e, ere nu — af ssrgelige G runde —- ikke lcengere tilstede. Andre Vanskeligheder ere im id le rtid opstaaede. Ved G ru n d lo v s fo ra n d rin g m 1866 har Lands- thinget faaet en anden Sammensætning, hvorefter det lettere end tidlige re v il komme i Uovereensstemmelse med Folkethingets Fleertal.
M edens v i a lt have fo lt Folgerne deraf og ere beredte paa ogsaa i Frem tiden at komme t i l at fole dem, maae v i samtidig u d ta le , at dette ikke bor vcere nogen H in d rin g fo r at naae t i l folkelig S e lv styrelse. N u som fo r er det F o l k e t h i n g et, der har det konstitu
tionelle L iv s Loftestang; deraf, at denne er tungere at magte, naar La ndsthinget er hcemmende, end naar det er hjcelpende, solger, at der nu fordres storre indre K rast hos Folkethinget end tidligere, men ikke, at Folkethinget skal flippe sit af G rundloven anviste M a a l, uden hvis endelige Opnaaelse det konstitutionelle L iv vilde blive uden virkeligt In d h o ld . Folkethinget har nem lig ubeskaaren bevaret sin Hovedi ndf l ydel se paa den fo r Negjeringens Forelse aldeles nod- vendige Lov, F in a n ts lo v e n , med tilhorende B e villin g slo ve . Denne grundlovmcessige F o rre t giver Folkethinget M a g t t i l at um uliggjore enhver R egjerings Bestaaen, som v il modscette sig dets Bestræbelser, og saaledes efterhaanden at indfore som Regel, at Regjeringen t i l enhver given T id repræsenterer de Anskuelser, som deles af Folke
thingets F le e rta l, hvilket med andre O rd er Gjennemforelsen af den parlamentariske R e g e rin g s fo rm . D e t v il bero paa Folket selv, paa Benyttelsen af den alm indelige V a lg re t, om og naar Bestræbelserne i denne Henseende skutte fore t i l S e ir. V i hcevde, at Folkethingets F le e rta l er istand t i l at gjennemfore, at dets Anskuelser i Reglen ere betryggende repræsenterede i Regjeringen.
A f Lovgivningssporgsm aal skulle v i endelig i Korthed anfore n o g le :
S ta te n s finantsielle Tilstand krcever med Nodvendighed en saa sparsommelig S ta ts h u u s h o ld n in g , som paa nogen M aade er forenelig med Landets T a rv .
Ved hensigtssvarende R eform er i v o rt Skattevæsen bor der soges opnaaet en ligeligere F ordeling af Skattebyrden og en Los
ning af uheldige B aand paa Omsætningen.
Fceftegodsvcesenet ansee v i fo r en forceldet, fo r det almindelige V e l fordæ rvelig In d re tn in g , paa hvis O p h o r der maa arbei- des med Kr a f t under stadigt Hensyn t i l Vigtigheden a f , at Bondejorden fo rb liv e r i Bondens Besiddelse.
Lehns, Stamhuses og Fideikommisgodsers O vergang t i l fr i Eiendom, under betryggende Betingelser fo r Fcestebonderne, bor gjennemfores ved Lov.
Rigsdagens fulde Lovgivningsm yndighed ogsaa i kirkelige S a ger bor ubetinget opretholdes i samme O m fang som h id til.
Friheden indenfor Folkekirken bor ved Lov yderligere udvides og befcestes.
Folkekirkens Prcester scettes paa fast L o n ; Anvendelsen af de
7
t i l deres Lonning h id til henlagte M id le r undergives den lo v givende M a g ts noermere Bestemmelse.
D e t offentlige Underviisnigsvcesen omordnes saaledes, at Groend- serne fo r S ta te n s T ils y n noiere fastsoettes, at der indfores tidssvarende Forandringer med Hensyn t i l de sor S ta te n s Regning bestaaende U ndervisnin gsan stalte r, og overhovedet at de store M id le r, som t i l dette Oiemed anvendes, komme t i l at udove en baade fo r sand Lidenflabeligheds og fo r A l- meenoplysningens Fremme mere frugtbringende Indflydelse.
Flere A ntydninger i denne Henseende ere nceppe fornodne. D e t Anforte er tilstrækkeligt t i l at vise, at v i onfle vor U dvikling fremmet i en o p rig tig scedrelandssindet, folkeligfrisindet Aand. K un ad den V e i v il Folkets Krast, aandeligt og m aterielt, tilb o r lig t fremmes og derved Fædrelandets Selvstoendighed og Frihed bedst sikkres. V i noere det Haab, at vore politiske M eningsfæ ller omkring i Landet, hvor afvigende Opfattelse de end kunne have om flere S p o rg sm a a l, ville billige v o rt Forscet om i Forening at arbeide t i l dette M a a l, og at Folkets F le erta l v il staae os trofast bi. Under denne F o ru d sætning ere v i forvissede om, at vore Bestræbelser ville krones med Held.
K j o b e n h a v n , den 30te J u n i 1870.
C. A lberti, S o rs A m ts 2den Valgkreds, t l. Albertsen, V ib o rg A . 3.
H. Albrethscn, Prcests A. 3. L. Andersen, Odense A . 6. C. Lcrg, V eile A . 2.
Frede Lojscn, Prcests A . 6. Lsnlokke, Randers A . 4.
S a tth ly a r Christensen, Frederiksborg A. 6 . O . Christensen, Prcests A. 2 . S. p. Christensen, H jo rrin g A . 4. T . Christensen, Randers A . 6.
C lansager, N ingkjobing A . 6. PH. t i. Dam, B o rn h o lm s A . 2.
Lars Dinesen, Holbcek A . 3. C. Faaborg, Skanderborg A . 3.
C. Hansen, Kjobenhavns A . 4. E. Hansen, Skanderborg A . 2.
H. Hansen, S o rs A . 6. I . A. Hansen, Svendborg A . 3.
tt. Hansen, Holbcek A . 1. V. Holm, A alborg A . 6. Sofus Hsgsbro, Svendb. A . 5.
H. Jensen, Holbcek A . 2. Jens Jensen, Svendborg A . 2.
I . p. Jensen, H jo rrin g A . 6. Zens Jargenscn, V eile A . 6.
Loren Joraensen, V eile A . 4. Christopher Krabbe, Holbcek A . 4.
Kruse, Nibe A m t 3. I . Madsen, N ingkjsbing A . 3. L. M . Mullen, S o rs A . 1.
A . tlielsen, A alborg A . 4. p. tlielsen, R ingkjobing A . 4.
Th. tlielsen, V eile A . 3. t i. Olsen, M a rib o A . 6. Chr. Pedersen, M a rib o A . 3.
A . M . povlsen, Randers A . 3. I . tiasmnssen, Holbcek A . 6.
E. M . tio tw itt, A arhuus A . 3. D. C. tingaard, Kjsbenhavns A . 5.
Chr. Lchroll, Prcrsto A . 6. I . H. G. Tanbcr, Skanderborg A . 1.
Winther, A arhuus A . 1. Zahle, A alborg A . 1.
L .
T il vore politiske Meningsfceller!
Hvilke Skuffelser den mellemliggende T id end har bragt, holde v i vedblivende fast ved Haabet om Retfærdighedens S e ir fo r v o rt Fcedreland. Im o d dette M a a l ville alle Danske, om end under fo r- fijellige Forhold og paa sorstjellig V iis , arbeide med Udholdenhed og
Trostab. D e r t il tjener ogsaa ethvert Fremskridt, der aandeligt og m aterielt opnaaes fo r Folket.
V i folge med Glcede de Bestræbelser, som i S v e rrig og Norge gjores fo r at naae de samme M a a l, som ligge os paa Hjerte, og vi onfle disse Bestræbelser a lt m u lig t H eld. D e n folkelige S a g s Frem gang i et af Landene kan kun tjene t i l at styrke dens Venner i de to andre i deres G jerning .
V i antage, at den siden 1870 erhvervede E rfa rin g , saaledes som det er oplyst i det F re m fo rte , kun yderligere v il godtgjore Nodven- digheden af Gjennemforelsen af den parlamentariske R egjeringsform . D e t er fo rk la rlig t, at de begunstigede Sam fundklasser ere imod denne Grundsæ tning. M e n vaagner Folket t i l en klar Bevidsthed om sin grundlovmces'sige R et, v il det have M a g t t i l at gjenn'emfore den, og da v il Folkets V illie klarere spores baade igjennem Lo vgivnin g og S tyrelse.
E fte r det Udviklede staae saaledes store S p o rg s m a a l paa D a g s ordenen; flere ville komme frem i Lobet af Valgperioden, og na vnlig v il'M e g e t , der nu holdes tilba ge, kunne sinde sin Afgjorelse i m o d den folkelige Anskuelse, h vis de kommende V a lg s U dfald gaaer os imod.
I folgende korte Trcek flu lle v i antyde vor politiske B e tra g tn in g og det M a a l, v i maa scette fo r vo r frem tidige offentlige Virksomhed:
Ju n ig ru n d lo v e n i dens fulde O m fa n g er Folkets moralske Ret.
V o r U dvikling bor derfor fremmes i denne G ru n d lo vs Aand.
I Henseende t i l borgerlig og politisk Lighed og Frihed bor E n hver stilles lige uden Hensyn t i l S ta n d og Formue.
Ubegrundede Forrettigheder afskaffes; alle fo r en sund aandelig og m ateriel U dvikling hcemmende B aand loses.
E n fo rn u ftig Sparsommelighed i S tatshuush oldn inge n gjen- nemfores.
E n ligeligere Fordeling af Skattebyrden soges opnaaet.
A f Hensyn t i l de Uformuende bor Tolden paa Livsfornoden- heder lette s; ligeledes bor T olden nedscettes eller ophceves paa Forbrugsgjenstande, som have storre B etydning fo r vor okonomifle U dvikling. D e rim o d bor man soge at skaffe S ta ts kassen en foroget T oldind tæ g t af Overflodighedsgjenstande.
S p o rte llo vg ivn in g e n omordnes.
I B ygningsafgisten gjennemfores Forandringer, hvorved denne A fg ift n a vn lig lettes fo r Uformuende og fo r mindre N æ rings
drivende.
L ig e v a g t im ellem S ta te n s Jndtcegter og U dg ifter tilveiebringes ved en Jndtcegts- og F orm uesflat. Reglerne fo r en saadan S k a t og fo r den kommunale Beskatning bor vcere o ve re n s
stemmende.
R et t i l en lempelig A flosnin g af de bestaaende hoist ulige og trykkende Tiendebyrder bor fastscettes.
Fcestegodsvcesenet bor, under stadigt Hensyn t il, „ a t B ondejord fo rb liv e r i Bondens Besiddelse", afskaffes.
Lehns, Stam huses og Fideikommisgodsers O vergang t i l f r i
Eiendom, under betryggende Betingelser fo r Fcesterne, bor gjennemfores ved Lov.
E n med Jun igru ndlove ns Aand stemmende lige V a lg re t bor soges anerkjendt ved F orandring i Bestemmelserne fo r de kom
munale V a lg .
Rigsdagens fulde Lovgivningsm yndighed ogsaa i kirkeligs S a g e r bor ubetinget opretholdes i samme O m fang som h id til.
Friheden indenfor Folkekirken bor ved Lov yderligere udvides og befoestes.
Folkekirkens Prcester scettes paa fast L o n ; Anvendelsen af de t i l deres Lonning h id til henlagte M id le r undergives den lo v
givende M a g ts ncermere Bestemmelse.
Ved Anscettelse af Prcesterne bor der gives Menighederne en af- gjorende Indflydelse.
Valgmenigheden bor anerkjendes som et vedvarende Led i den folkekirkelige O rd n in g ; Betingelserne fo r dens Dannelse bor vcesentlig lettes, n a vn lig med Hensyn t i l V a lg af Prcester og B ru g af Kirker.
F o r det offentlige, saavel hoiere som lavere Underviisningsvcesen fastscetter Lovgivningsm agten M a a le t; hvorledes M a a le t i de ikke af S ta te n bekostede U n d ervisnin gsan stalte r naaes, er denne uvedkommende.
Universitetsforholdene omordnes; Embedsproverne henlcegges under scerlige Kommissioner, og Universitetet stilles ved' en
^ frie re , ikke af nogen P rove betinget Adgang i et mere um id
delbart F orhold t i l Folket.
D e t i l Kom m unitetet henlagte M id le r gives der en udvidet A n vendelse t i l Fordeel fo r Uformuendes Uddannelse.
D e fo r S ta te n s Regning bestaaende lcerde S kolers T a l in d skrænkes; deres okonomiske F orhold og deres U n d e rv is n in g omordnes.
A lm ueunderviisningen overlades t i l Kommunernes Selvstyrelse under S ta te n s T ilsyn .
Bestræbelser fo r en bedre U n d e rv is n in g fo r de Uformuende op- m untres og slottes.
Ved Revisionen af Lovene om Forsvarsvcesenet iagttages:
a t der sikres Landet et efter dets S torrelse og F orhold af
passet Vcern;
a t den i den nuvcerende O rd n in g nedlagte Lighedsgrundsæt
ning om, at enhver vaabenfor M a n d stal vaabenoves, b live r bevaret;
a t som Folge heraf, saavel af Hensyn t i l Forsvarets indre S tyrke som t i l de Uformuende, hvem ellers den personlige B yrd e vcesentlig vilde komme t i l at paaligge, S tillin g s - vcesen og V ilka a rb ytn in g frem tidig fo rh in d re s;
a t io v rig t enhver med de ncevnte Oiemed stemmende F o r
bedring i det Bestaaende svges in d fo rt, under stadigt Hen
syn t i l Nodvendigheden a f, at de nuvcerende store B y rd e r formindskes.
D e t e r, i K ra ft af den personlige Friheds R e t, en S elvfolge, at E n og Anden af os har havt en afvigende Opfattelse af enkelte af de h id til behandlede S p s rg s m a a l og har et forskelligt S y n paa enkelte af de her anforte F o rw a a l. D e tte er im id le rtid ikke i S tr id med de nodvendige Betingelser fo r en Sam arbeiden i Alm indelighed.
V i krceve en fcell'es G rundbetragtning af vore offentlige og politiske Forho lds O rd n in g og Evne og V illre t i l at samvirke med M e n in g s
fæller t i l det fcelles M a a l. Disse Egenskaber fore, navnlig igjennem scelles forudgaaende Overveielse, t i l Sam stem ning om de allerfleste S p o rg s m a a l. H vo r de derimod ikke ere tilstede, maa Sam m enholdet briste. D ette er skeet fo r enkelte Medlem m ers Vedkommende. Vore Modstandere have forklaret det som Tegn paa Uenighed og Svaghed.
D e t har betydet det M odsatte, hvilket v o rt Sam m enhold i den nu sluttede S a m lin g afgiver V idnesbyrd om. Under visse Forhold be
n ytte r E n og Anden af vore Modstandere stundom den Omstændighed som B e v iis sor Rigtigheden af hans Handlemaade, at denne eller h iin af os har stemt som han og hans M e n in g sfæ lle r, eller at han selv i enkelte S a g e r har stemt med os. D e t turde vcere indlysende, at dette B e v iis er utilfredsstillende. S lig t kan indtrcefse, medens Ved
kommende dog io v rig t i hele sin Virksomhed og Grundanskuelse er vor Modstander.
D e t er ikke Hensigten med ncervcerende Fcellesudtalelse at frem
fors nogen Anbefaling fo r os personlig. V o r Virksomhed ligger offentlig for. D om m en derover og over os tilkomm er det vorZ Vcel- gere at scelde. D e t er de frem forts politiske Grundsæ tninger — der bestaae, selv om Personerne stifte — , v i herved anbefale t i l vore politiske M eningsfæ llers O m sorg. I Erkjendelsen af den overordent
lige B etyd ning , man med Nette tillcegger de nye Folkethingsvalg, v ille vore Modstandere udfolde en Virksomhed, som staaer i Forhold t i l Oiemedet. D e raade over store M id le r i denne R etning. D en storste D eel af vor Embedsstand og dens Forbundne omkring i Tandet og ligeledes den storste D eel af Pressen staae paa deres S ide. S k a l S e ire n under saadanne Forhold blive vor, stal det lykkes ved V alget at naae den hoist sornodne Tilvcext af gode Krcefter fo r vor S a g , maa vore M eningsfæ ller ikke vige tilbage fo r en Kam p. D e r kan udrettes M eget, naar man i sand O v e rb e v is n in g om sin S a g s R et- fcerdighed arbeider sor den med I v e r og Udholdenhed. Valgkredse, som fo r have sendt frisindede Mcend t i l Thinge, men synes at have overseet, at mange af disse Mcend sorlcengst have fo rla d t det folke
lige S tan dpu nkt, v ille ikke vedblivende svigte os. S e lv der, hvor vore politiske Venner tro sig i a fg jo rt M in d re ta l, v il det ingenlunde vcere uden B etyd ning , at dette M in d re ta l, liv lig t og bevidst, saavel fo r som ved V a lg e t aabenbarer sin Tilvæ relse. Derved bidrager det t i l at danne den offentlige M e n in g , h v o rtil det P a r ti, der v il fore sin S a g igjennem, maa kunne stolte sig, og derhos forberedes M u ligheden af ogsaa i saadanne Valgkredse senere at kunne vinde S e :r.
Skulde O p ly s n in g , Raad eller B istand onskes fra Nogen af o s, da
ere v i rede t i l efter bedste Evne og Lejlighed at komme O p fo rd rin g e r i denne Henseende imode.
K M e n h a v n , den 23de M a r ts 1872.
C. A lberti, S o rs A m ts 2den Valgkreds. tl. Alhertsm, V ib o rg A . 3.
H. Albretsen, Prcesto A . 3. L. Andersen, Odense A . 6. C. Lerg, V e ile A . 2.
Frede Lossen, Prcesto A . 6. Lonlokke, Randers A . 4.
L alth iya r Christensen, Frederiksborg A . 6. O. Christensen, Prcesto A . 2.
S. p. Christensen, H jo rrin g A . 4. T . Christensen, Randers A . 5.
Clansager, R ingkjobing A . 5. PH. N Dam, B o rn h o lm s A . 2.
C. Faaborg, Skanderborg A . 8. C. Hansen, Kjobenhavns A> 4.
E. Hansen, Skanderborg A . 2. H. Hansen, S o rs A . 6.
I . A . Hansen, Svendborg A . 3. V. Holm, A alborg A . 5.
Sofns Hogsbro, Svendborg A . 5. H. Jensen, Holbcek A . 2.
Jens Jensen, Svendborg A . 2. I . p . Jensen, H jo rrin g A . 6.
Jens Isrqrnsen, V eile A . 5. Loren Jorgensen, V eile A . 4. Arnse, Ribe A . 3.
I . Madsen, R ingkjobing A . 3. L. M . M iillcn , S o rg A . 1. A . Nielsen, A alborg A . 4.
p. Nielsen, R ingkjobing A . 4. Th. Nielsen, V eile A . 3. N. Olsen, M a rib o A . 5.
Chr. Pedersen, M a rib o A . 8. p. Pedersen, M a rib o A . 1. S. Pedersen, A alborg A . 3.
I . Lasmnssen, Holbcek A . 6. E. M . H otlw itt, A arhuus A . 3.
Chr. Schroll, Prcesto A . 5. I . H. G. Tander, Skanderborg A . 1.
I . A. Thorup, V ib o rg A . 5. Jahle, A alborg A . i .
^ 3 .
Folkethingets Adresse til Kongen.
Mermadigste Konge!
D a
fo r 3 A a r siden M in is te rie t F r ijs , som en Folge af en A fstemning i Folkethinget, havde indgivet t i l Deres Majestcet sin B e - gjcering om Afsked, udtalte Folkethinget i en Adresse t i l Deres M a jestcet sit Haab om en fru g tb a r S am virken med D eres Majestcets R egjering, og sin Beredvillighed t i l et saadant Samarbeide.
Folkethinget har i G jerningen viist den Beredvillighed, som det tilsagde. Uden at lade sin g o d e V illie paavirke af, at allerede S a m mensætningen af M in is te rie t Holstein uundgaaelig maatte svcekke det i Adressen udtalte Haab, gik T hinget ro lig t i l sin G je rn in g , reiste ikke Modstand mod noget Forstag, fo rd i dette var udgaaet fra et M in iste riu m , der ikke var et Udtryk as Thinget, lempede endog sine M eninger efter M in iste rie ts, og har nu paa fjerde S a m lin g ta a l- modig anvendt sin fulde K ra ft paa et Arbeide, der a ltid maa vcere stort baade i O m fang og i A rt, men som tillig e har vceret trcettende i samme G ra d, som Udsigten t i l et tilsvarende Udbytte fo r S a m fundsudviklingen har vcvret svigtende.
D e t er im id le rtid ikke Folkethinget tilla d t at vedligeholde hos sig og Folket et Haab, som E rfa rin g e n har tilin te tg jo rt. O pfyldelsen
af
det konstitutionelle M o n a rkis nodvendige K ra v , at Negjeringen er i Overensstemmelse med det af den almindelige V a lg re t udgaaede T h in g , ogat
dens Forberedelse og Ledelse af Lovgivningsvcerket18
folgelig skeer med det F o rm a al fo r D ie , som Folket ved Valgene af sine Repræsentanter har M je n d e g ive t som sine, er af afgjsrende B e tyd n in g fo r S a m fu nd ets indre U dvikling, som kun under denne F o r
udsætning kan blive ro lig fremadskridende og heldbringende, og der- igjennem tillig e fo r D anm arks F orhold t i l de danske Sonderjyder, da en sund og harmonist indre U dvikling maa vcere det bedste M id del t i l at styrke de nationale og aandelige B aand mellem de ved den nuvcerende Statsgroendse adskilte Danste, og t i l at lette en Regjering Arbeidet under dens Bestræbelser sor at hidfore den tilfredsstillende Losning as det slesvigske S p o rg s m a a l, hvorom Deres Majestcet i T h ro n ta le n har u d ta lt det H aa b, der deles af hele det danske Folk.
E n saadan Overensstemmelse har im id le rtid saa lan gt fra fundet S ted mellem M in is te rie t og Folkethinget, at M in iste rie ts Virksomhed tvertim od i det S to re og Vcesentlige har vceret anlagt efter andre S ynsm a ade r end dem, som Folket ved V alget af fine Repræsentanter a lt den G ang havde givet tydelig tilkjende, og senere med foroget S tyrke har bekrceftet. Folgerne deraf have vceret en Lammelse i de vigtigste Grene af Lovgivningsvcerket, et S p ild af T id og Arbeide i Negjeringen og i T hinget, og en sikkerlig over hele Folket og alle Sam fundsklasser udbredt M isfo rno ie lse med den bestaaende Tilstand, som ikke kan andet end vcere i hoi G ra d beklagelig og i sin F o rt
sættelse betcrnkelig.
A l l e r n a a d i g s t e K o n g e !
D e t er Folelsen af Thingets P lig t som Folkereprcesentation, der forbyder det at tilbageholde denne Udtalelse fo r D eres Majestcet.
T h in g e t er overbeviist om, at de Forventninger, hvorunder Deres Majestcet overdrog den nuvcerende Konseilspræsident at danne et M in is te riu m , have vceret, a t det deraf fremgaaende M in is te riu m fluide kunne i Sam klang med Folkets Repræsentation udfore et konstitu
tio n e lt M in is te riu m s Hverv. D a det har viist sig, at M in iste rie t ikke kan dette, bor T h inge t aaoent udtale denne K jendsgjerning sor D eres Majestcet.
Folkethinget beder D eres Majestcet modtage denne Udtalelse som det loyale U dtryk af T hingets P ligtopfattelse, og tillig e at modtage Folkethingets uforanderlige varmeste Dnsker sor Deres Majestcets og v o rt Fcrdrelands Held og Lykke.
Uegjeringens Svar paa denne Adresse.
V i modtage med Paaskjonnelse de sor Konge og Fcedreland af Folkethinget udtalte Dnsker. D erim od maae V i beklage, at den af Folkethinget vedtagne Adresse t i l O s er udgaaet af en Miskjendelse af den ved G ru ndlo ven givne forsatningsmcessige O rd n in g , ved h v il
ken det staaer i bestemt S tr id , at det i Adressen k u n fremhceves som elt nodvendig Betingelse fo r en fru g tb a r Sam virken imellem Repræsentationen" og N egjeringen, at denne er i Overensstemmelse
rned F o lk e th in g e t. D e t er V o r O v e rb e v is n in g , at det netop er denne Miskjendelse, som vcesentlig har fo rt t il, at Haabet om en saadan fru g tb a r S am virken ikke er gaaet i Opfyldelse saa fu ld t, som det kunde onskes. V i ansee det som vor Kongelige O pgave, ligesom det er V o r faste V illie , at vcerne om den rolige fremadskridende Ud
vikling med b illig og retfærdig Hensyntagen t i l alle berettigede aande- lige og materielle Interesser. I fu ld "Overensstemm else med de T^cend, som V i have kaldet t i l Seede i V o rt Raad, og t i l hvem V i have T illid , have V i ladet foretcegge fo r Rigsdagen fo'rfljellige h e rtil sigtende Lovforslag, og ligesom a lt flere af disse ere blevne fremmede paa en heldig M aade, s'aaledes opgive V i ikke det Haab, at Folke- thinget i Erk'jendelse af det K ra v , som Fædrelandets V e l stiller t i l en imodekommende S am virken af alle gode Krcefter, v il vide at yde sin B istand t i l Gjennemforelsen ogsaa af andre vigtige S a g e r, som foreligge eller maatte komme t i l at foreligge T h in g e t t i l B ehandling og Afgjsrelse. I dette Haab forblive V i V o r t tro Folkething med Kongelig H uld og Naade bevaagen!
^ S .
V ce l g e r e !
S ty rk e t af D eres T illid og tro imod de politiste Grundsæt
ninger, der havde vundet D e re s 'T ils lu tn in g , gik „d et forende Venstre"
t i l sit Arbeide paa Thinge i disse Grundsætningers Tjeneste. D e t forelagde Folkethinget flere fra tidligere S a m lin g e r bekjendte R eform forslag, det sogte at cendre Regjeringens Lovarbeider i frisindet R et
ning, men overalt, hvor det g ja ld t den folkelige S a g s K ra v , modte det a fg jo rt Modstand hos M in iste rie t. D e t syntes, som om det fo r Friheden heldige U dfald af det sidste V a lg havde g jo rt M in is te rie t endnu mere u tilb o ie lig t t i l at komme Folkethinget imode.
D e t er om trent '3 A a r, man ligeoverfor det nuvcerende M in i
sterium har befundet sig i en saadan T ilstand med strengt, men u fru g tb a rt politisk Arbeide. A t bidrage t i l en Fortsættelse deraf er efter vo r O pfattelse uforsvarlig t.
D a det var klart, at en R egjering, der kun vilde benytte saavel sin egen M a g t som den S to tte , den maatte finde i Landsthinget, t i l at modscette sig vore Reformforslag, i sig selv va r en fuldstændig H in d rin g fo r Reformernes Gjennemforelse, vilde det vcere u rig tig t at lade disse strande paa de H indringe r i Landsthinget, hvis Uundgaae- lighed afhang af den I v e r , hvormed de sogtes af Regjeringen. P a a v o rt F orflag undlod derfor Folkethinget at sende hine'Lovforslag over t i l Landsthinget, idet T hinget udtalte, at deres Gjennemforelse i en tilfredsstillende Skikkelse var u m u lig , saalcenge det nnvoerenbe M i n i sterium bestod.
D ette var kun at fastslaae i disse enkelte S age r den Kjendsgjer- ning, som ogsaa paa andre Punkter fremtraadte, og som Regjeringen bar aabent t i l Skue i sine Udtalelser, at der var en stor og væsent
lig Uoverensstemmelse mellem Regjeringen og Folkethinget.
14
E n saadan Uoverensstemmelse maa, naar den forst giensidigt er bragt t i l Vished, bringes t i l at ophore, naar det konstitutionelle M o narki flak have fo rn u ftig M e n in g . D e t er denne S ta ts fo rm s Ejen
dommelighed, at den skal bringe Folkets V illie t i l Udforelse med B e
varelse af Kongens Uansvar'lighed og R egeringsm agtens S tyrke.
D ette skeer ved en i al konstitutionel F o rfa tn in g s N a tu r dybt grundet Vexelvirkning mellem Regieringen og en af Folkets V a lg fremgaaet' Forsam ling. N a a r F o rfatningen — saaledes som hos os — tillig e har en anden konstitutionel Forsam ling (Landsthinget), giver den i Alm indelighed denne en betydningsfuld O pgave i Lovgivningsarbeidet, men den giver den a ld rig en i Henseende t i l Angivelsen af F o rfa t
n in g s liv e ts R etning ligeberettiget S t illin g med det folkevalgte Kam mer. Folkethingets forregne S t illin g i denne Henseende fremgaaer af vor G ru n d lo v s Bestemmelser om dette T h in g s F o rtrin s re t med Hen
syn t i l F in antslo vens B ehandling og dets M yndighed t i l at sortte M in is tre under T ilta le ; den indlyser endvidere af selve Sagens N a tu r, da under en modsat Antagelse G rundloven vilde blive det forenede B u re a u kra tis og A ristokratis Skalkeskjul i S ted et fo r Folkefrihedens B o rg , og den bestyrkes desuden ved, hvad der er vedtaget i andre Lande, h vis F o rfa tn in g e r ligne vor.
Uoverensstemmelsen bringes t i l at ophore enten derved, at K on
gen, naar han tv iv le r om, at Folkethinget er et sandt Udtryk af V æ l
gerne, oploser T hinget og udskriver nye V a lg , eller derved, at Kongen afflediger det M in is te riu m , der er i S t r id med Folkethinget, og tager et, der er i Overensstemmelse med Thinget.
D e t va r nu ikke Folkethingets S a g at give Kongen noget Raad i denne Henseende; d e rtil har Kongen sine ansvarlige Naadgivere, om hvilke det a ltid maa haabes, at deres M a g tly s t ikke staaer deres Fæ drelandskæ rlighed i Veien. D erim od va r det Thingets S a g at bringe Kjendsgjerningen, den fra begge S id e r vedgaaede U o ve re n s
stemmelse mellem T h in g e t og M in is te rie t, t i l Udtalelse fo r Kongen.
Folkethinget gjorde dette ved en Adresse, som det den 31te M a r ts vedtog, og som den 4de A p r il blev overrakt Kongen.
Adressen kjende D e ; det af Kongen efter hans ansvarlige M in i
stres Raad afgivne S v a r kjende D e ligeledes.
V c e l g e r e ! S tillin g e n er kla r: det nuvcerende M in is te riu m be
strider G rundlovens ledende Tanke. Herom kan en Kam p ikke undgaaes.
I 1870 udtalte og i 1872 gjentog „det forenede Venstre", som det aldeles overveiende Hovedpunkt i dets af Folkets store Fleerhed billigede P ro g ra m , at Folkets S e lv styrelse, under Anerkjendelse af den konstitutionelle Konges grundlovmcessige Sæ rrettigheder, er G ru n d tanken i vor F o rfa tn in g , uden h vis Virkeliggjorelse Folkets V illie ikke v il kunne trcenge igjennem, hverken i Landets L o vgivnin g eller S t y relse. V i ere af vore M eningsfæ ller i T hinget bemyndigede t i l at udtale, at de rig tig e Grundsæ tninger, som D e saaledes have billige t, flu lle fremdeles blive vcergede tro af Deres Repræsentanter paa Thinge.
V i l Regjeringen fastholde sit mod Folkefriheden fjendtlige S ta n d punkt, maa Kampen tidligere eller senere blive fo rt fra T hinget ud
15
t i l V algtribunerne. D a ville alle de, som see deres uberettigede Overvcegt i Ledelsen af S am fundets U dvikling, begunstiget ved M in i
steriets Fastholden af et M indretalsregim ente, anstrenge'sig af yderste Evne fo r at bekjcempe o s ; men da stole v i paa, at ligesom D e sinde os paa vor Post som G rundlovens V a g t paa Thinge, saaledes flulle v i finde D em som G rundlovens stcerke Hcer ved Valgene.
I Bestyrelsen for „det forenede Venstre", den 6te A pril 1873.
Balthazar Christensen. N . A lbertsen. V erg. Bogsen. Ctausager.
H . Hansen. I . A . Hansen. V . H olm . Hxigsbro. I . Jensen.
I . M adsen.
6 . T il vore politiske Venner!
V i have modtaget saa mange opmuntrende V idnesbyrd o m , at D e have fu lg t Forhandlingerne paa den i D a g sluttede R igsda gs- S a m lin g med saa megen 'Opmærksomhed, at v i betvivle derom at kunne sige D em noget N y t. D esuagtet tro v i — ogsaa af Hensyn t i l de O p fo rd rin g e r, som v i i denne Henseende have m odtaget,— at burde rette en kort Henvendelse t i l D em , inden v i nu forlade Rigsdagen.
Fællesudtalelsen sra „det forenede Venstre" af 23de M a r ts 1872 angiver det P ro g ra m , hvorpaa v i ere valgte, og som v i fremdeles i E t og A lt fastholde. D e siden V a lg e t indvundne E rfa rin g e r have kun tje n t t i l yderligere at styrke os i Rigtigheden af de deri hcevdede Grundsæ tninger. I den Adresse, Folkethinget paa F o rflag fra vor S id e indgav t i l H s . M a j. Kongen, lagde v i H ovedvag ten'p aa vo rt P ro g ra m s Kjcernepunkt: „F olkets N et t i l Selvstyrelse". D a det S v a r, som Kongen gav efter sine ansvarlige M in istre s R a a d , lod paa, at vor O pfattelse med Hensyn t i l dette Hovedsporgsmaal be
roede paa en Miskjendelse af den ved G rundloven indforte O rd n in g , bemyndigede v i vor Bestyrelse t i l at nedlcegge en begrundet Jndsige'se imod den Fornægtelse af Folkets grundlovmcessige R et, som dette S v a r indeholdt, og i det Hele at udtale sig om vor S tillin g . D ette er fleet i en o ffe n tlig g jo rt Skrivelse af 6t'e A p r il d. A ., h v o rtil v i tillade os at henvise.^ I vor F o rd rin g om Folkets R et t i l S e lv styrelse, under Anerkjendelse af den konstitutionelle Konges grundlov
mcessige Sæ rrettigheder, og i Regjeringens Bencegtelse af denne Ret, er Kjcernen i S trid e n mellem H o ire og Venstre klart betegnet.
F ra hoire S id e hcevdes Retten fo r de faa Begunstigede t i l at styre S am fundet, trods Folkets V illie ; fra vor S id e fordres som Folkets grundlovmcessige K rav ei b lo t fu ld t berettiget Indflydelse paa Love
nes Tilblive lse , men, hvad der fo r S am fundsudviklingen i mange Henseender er lige saa betydningsfuldt, tillig e paa hele den Aand og R etning, hvori Landet styres og Lovene udfores. Denne F o rd rin g kan Venstre ikke fravige uden at opgive sig selv; derom ere vi A lle enige. D erim od har der ved Overveielsen af, hvilke yderligere S k rid t man nu skulde gjore fo r at hcevde denne F o rd rin g , n a vn lig hvad
16
Betimelighedshensynet angaaer, g jo rt sig tvende B etra gtn inge r g ja l
dende. P a a den ene S id e sandt man, at Regjeringens hele S tillin g og n a vn lig dens sidste T ilta le krcevede det klareste og meest virknings
fulde S v a r : F inantslovens Ncegtelse. M in is te rie t maatte da enten troede tilbage eller, da man havde bevilget den m idlertidige F in a n ts - lo v t i l 1ste J u li, ved O p lo s n in g indanke S trid e n sor Folkets D o m stol. D e n anden B e tra g tn in g gik ud paa, at der allerede i den be
stemte H oldn ing, Folkethingets F le e rta l havde indtaget, i Vedtagelsen af de stillede Dagsordener, i Indgivelsen af Adressen forelaae saa tydelige Tilkendegivelser, at M inistrene uden noget yderligere S k rid t fra T h inge ts S id e som fcedrelandssindede Mcend nodvendig maatte give P la d s fo r en R egjering, der var i Overensstemmelse med Folkethingets F leertal. D e t er D em Lekjendt, at flere Medlemmer af det forenede Venstre fulgte den sidste B e tra g tn in g , og F in a n ts - loven blev vedtagen. V i forstaae, at dette S k rid t har givet Anled
nin g t i l forskjellig O pfattelse; men de ib la n d t Undertegnede, som have troet at burde stemme fo r F inantsloven, finde Anledning t i l at ud
tale, at v i derved ligesaalidt have v ille t fravige, som v i troe at have fraveget v o rt foelles P ro g ra m . Dersom Rigsdagen i E fteraaret ikke moder en R e g je rin g , ved hvis Sammensætning der er taget Hensyn t i l Folkets berettigede K ra v , ansee v i os forpligtede t i l — hvad flere af dem ib la n d t os, der have stemt fo r F in a n tslo ve n , a lt havde u d ta lt — ikke at vige tilbage selv fo r Anvendelsen af de kraftigste Vaaben, som G rundloven tilla d e r os at benytte fo r at hcevde Folkets R et, og v i stole i denne Henseende try g t paa Vcelgernes T ils lu tn in g .
K j s b e n h a v n , den 21de M a i 1873.
C. A lberti, S o rs A m ts 2den Valgkreds. N. Allicrlsen, V ib o rg A . 3.
H. Albrrtsen, Prcesto A . 3. L. Andersen, Odense A . 6.
Frederik Laier, Skanderborg A . 1. C. Lerg, V eile A . 2.
L i. Lerntscn, Odense A . 5. Frede Lossen, Prcesto A . 6. H. Luch, V eile A . 6.
Lonlokke, Randers A . 4. Lalthazar Christensen, Frederiksborg A . 6.
Ole Christensen, Prcesto A . 2. S. p. Christensen, H jo rrin g A . 4.
Th. Christensen, Randers A . 5. Clansagcr, R ingkjobing A . 6.
N. Clanssen, M a rib o A . 6. C. Faaborg, Skanderborg A . 3.
C. Hansen, Kjobenhavns A . 4. H. Hansen, S o rs A . 6.
I . A . Hansen, Svendborg A . 3. Hanerslev, H jo rrin g A . 1.
P. Holm, Aalborg A. 6. Sofus Hogsbro, Svendborg A. 6.
H. Jensen, Holbcek A . 2. Jens Jensen, Svendborg A . 2.
I . p. Jensen, H jo rrin g A . 5. N. Jensen, A arhuus A . 3.
N. Jensen, Randers A . 3. N. Jensen, Skanderborg A- 3.
Chr. Jungersen, H jo rrin g A . 3. Soren Isrgensen, V eile A . 4.
Jens Isrgensen, V eile A . 6. O. Larsen, Kjobenhavns A . 3.
H. Madsen, Odense A . 7. I . Madsen, R ingkjobing A . 3.
A . Nielsen, A alborg A . 4. H. Nielsen, Odense A . 4.
p . Nielsen, R ingkjobing A . 4. Th. Nielsen, V e ile A . 3.
- N. Olsen, M a rib o A . 6. Chr. Pedersen, M a rib o A . 3.
L . Pedersen, Prcesto A . 4. M . Pedersen, Svendborg A . 4.
p . Pedersen, M a rib o A> 1. S. Pedersen, A alborg A . 3.
G. Petersen, Svendborg A . 6. I . Nasmnssen, Holbcek A . 6.
Chr. Lchroll, Prcesto A . 6. A . Tange, Svendborg A . 1.
I . H. G. Tander, S o rs A. 3. I . A . Thorup, V ib o rg A. 5. Lahle, S o rs A. 1.
— --- ---
