Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Den sidste rejse
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
nr. 2 • maj 2014 ja OG Dm tema
mo M entum +
Velfærd – fornuft eller for dyr?
M
2 moMentum+ Nr. 2 2014 VelfærD – fornuft eller for Dyr?Leder
Danmark er et af de dygtigste lande i verden, når det kommer til dyrevelfærd. Her kan Kina og USA lære noget, fortalte fødevareminister Dan Jørgensen fornyligt i et interview med et amerikansk magasin.
Dyrevelfærd ligger de fleste danskere på sinde, og vi vil gerne se os selv som en nation, der be- handler dyr ordentligt. Vi har således både en dyre- værnslov og et Videncenter for Dyrevelfærd under Fødevarestyrelsen, som skal bidrage til at forbedre dyrevelfærden i Danmark.
Men lovgivning er ikke altid nok. Og selv om Danmark er i forreste række, når det handler om dyrevelfærd, kan vi gøre det endnu bedre. Derfor er det også glædeligt, at fødevareministeren i marts 2014 inviterede til svinetopmøde, hvor både dansk landbrug, slagterier, dyreværnsorganisationer, dyr- læger og detailhandelen blev enige om at arbejde for at forbedre dyrevelfærden. En stor del af opga- ven hviler på landbruget, men det er væsentligt, at detailhandelen og forbrugerne bakker op, som det hedder i topmødeerklæringen.
Det kræver noget af dig og mig. Hvis vi vil have, at dyrene skal behandles bedre, skal vi være klar til at betale for det. Af vores egen pengepung. Vi skal fx købe kød fra dyr, som har haft et godt liv.
En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer i fe- bruar 2014 viser, at 47-60 pct. af os svarer, at vi i høj grad vægter dyrevelfærd, når vi handler kød i supermarkedet. Men samtidig udgør salget af fx økologisk svinekød kun en lille del af det totale marked i Danmark.
Dette paradoks hænger formentlig sammen med, at vi agerer på én måde, når vi tænker på dyrevel- færd og på en anden måde, når vi som forbrugere skal vælge en vare. Vi køber ikke altid ind i over- ensstemmelse med vores holdninger. Dyrenes ve og vel træder i baggrunden, måske fordi det er dyrere at købe kød, æg og mælkeprodukter fra dyr, som har haft et godt liv, og fordi økologi og friland ikke altid er lige nemt at få fat på. Nogle gange må man hen
Er dine holdninger med, når du køber ind?
til en lokal producent for at finde det, og det ligger ikke altid lige for, når man fx bor i byen.
Lad os se, om vi ikke kan gøre det en smule bedre, næste gang vi køber ind. Vi får det, vi betaler for.
Og alt har sin pris. Et andet paradoks er, at mange af os fx gerne ser flere fritgående grise, hvilket indu- strien også arbejder hen i mod. Men de færreste ved, at flere fritgående grise betyder en højere dødelighed blandt pattegrise, som bliver ligget ihjel af søerne.
Derfor er det godt, at vi har dygtige forskere - både jordbrugsakademikere og cand.scient.er - der kan forholde sig til sådanne problemstillinger. Det kan du læse mere om inde i bladet.
Ingrid Stage Formand for DM (Dansk Magisterforening)
FOtO: rie neuchs
Nr. 2 2014 3
VelfærD – fornuft eller for Dyr? moMentum+
M INdHOLd4 Sund fornuft og god forretning
Af Dan Jørgensen
6 Markedsbaseret dyrevelfærd Af Tove Christensen
10 Fra idé til virkelighed
Af Janni Hales, Vivi Moustsen og Christian F. Hansen 14 dyrevelfærd og god produktionsøkonomi
Af Gitte Grønbæk
18 Teknologi, udvikling og potentialer Af Cécile Cornou
22 den sidste rejse Af Mette S. Herskin
27 Protein og aminosyrer til den danske so Af Anja V. Hansen, Thomas S. Bruun og Christian F. Hansen 31 Kan månegrisen tage et tigerspring?
Af Hanne Damgaard Poulsen 35 redaktionens klumme Af Mikael B. Hansen
Af DAN JørgeNseN
+
Danmark
uden affald
hønsefødder til Kina. Det er en eksport, der sagtens kan udvikle sig. I Danmark slagter vi mere end 100 millioner kyllinger om året. 200 millioner hønse- fødder, der kan sælges, hvis de altså ikke er svedet af, før de bliver stegt.
Så når jeg bliver spurgt, om ikke dyrevelfærd er udtryk for misforstået blødsødenhed og manglende indsigt i moderne husdyrproduktion, er svaret klart nej. Dyrevelfærd og indtjening går hånd i hånd. Der skal ganske vist investeres i både forskning, rådgiv- ning, ny teknologi og staldanlæg, men på sigt er der ikke tvivl om, at grise med krølle på halen, kyl- linger med stærke ben og veludhvilede malkekøer skæpper i kassen.
Vi har en ufattelig stor svineproduktion i Danmark.
Vi producerer hvert år fem, seks gange så mange svin, som der er mennesker her i landet. Samtidig er Danmarks svinesektor vigtig for dansk økonomi, da den sikrer 40.000 arbejdspladser og 32 mia. kr. i eksportindtægter om året. Det giver da en moralsk forpligtelse til at sørge for, at svinene har haft et or- dentligt liv. Og udover at dyrevelfærd ganske enkelt kan betale sig, så bliver det et mere og mere betyd- ningsfuldt parameter i middelklassens indkøbsvaner i fremtiden. Både herhjemme og på eksportmarkederne.
Kineserne elsker
dansk mælk og svinekød
Den danske fødevaresektor har en eksport til en
Sund fornuft
og god forretning
Dansk landbrug skal ikke konkurrere på døde pattegrise, afsvedne kyllingefødder og stressede malkekøer. Tværtimod er god dyrevelfærd vejen til vækst og udvikling - til glæde for både dyr og mennesker
En ko, der har sin egen sengebås, producerer mere mælk end en ko, der skal dele seng med andre køer.
Når koen har sin egen seng, får den mere tid til at hvile, når det passer den og bliver ikke stresset.
Og når koen har det godt, giver den mere mælk.
Mere mælk giver en højere indtjening, og måske kan mælken oven i købet sælges dyrere, når forbru- geren ved, at den stammer fra en ko med et godt liv.
En tilsvarende beregning gælder vores svinepro- duktion. Der er penge i pattegrise - hvis de altså lever længe nok. Her i begyndelsen af året satte jeg som fødevareminister sammen med landbruget og dyrevelfærdsorganisationerne et mål om, at der fremover skal overleve én pattegris mere pr. kuld.
Det betyder, at vi hver eneste dag kan redde 6.000 pattegrise fra at dø. Og det betyder, at landmændene kan tjene 440 mio. kr. mere om året, fordi de 6.000 flere levende pattegrise skal blive til svinekoteletter, bacon og dejlig svinemørbrad i stedet for at havne på destrueringsfabrikkerne.
Danske landmænd er dygtige og effektive, og på mange måder bliver der taget godt hånd om dyre- velfærden. Men det kan blive meget bedre. Som eksempel kan vi se på kyllingeproduktionen, hvor der desværre fortsat er kyllinger med svage ben og fødder, der er beskadiget.
Én ting er, at vi ikke kan være det bekendt.
En anden ting er, at mennesker i de asiatiske lande spiser hønsefødder. Vi har allerede eksport af
FOtO: Lars svankjær
værdi af 148 mia. kr. om året. Og faktisk er der et potentiale på yderligere 43 mia. kr. de kom- mende år.
Men vi kan ikke konkurrere med det store udland, når det kommer til prisen. Vi kan konkurrere på det, vi er bedst til - nemlig kvalitet, bæredygtighed, res- sourceeffektivitet og dyrevelfærd.
Og det er parametre, der vil blive efterspurgt af den globale middelklasse, der vokser med tre mil- liarder mennesker frem mod år 2030. Høje danske standarder har allerede givet os en enestående ad- gang til det kinesiske marked.
Som de første økologiske svineproducenter i verden har »Friland« fået adgang til det kinesiske marked. Det betyder, at Friland kan begynde at sælge bæredygtigt kvalitetskød til Kina, hvor svinekød ofte står øverst på menuen.
Det samme asiatiske fødevareeventyr er begyndt for Thise Mejeri, der nu sælger langtidsholdbar, økologisk mælk i Kina.
Vi har kun set begyndelsen. I starten af april måned var jeg i Malaysia. Og også her var der stor interesse for det, vi kan i Danmark. Det giver os et enormt vækstpotentiale og mulighed for tusindvis af job. Det er bl.a. også derfor, vi skal bekymre os om dyrenes velfærd - vi har simpelthen ikke råd til at lade være.
Vækst og dyrevelfærd er afhængig af ny viden
Det niveau, vi har nået inden for dansk landbrug, hvad angår produktivitet, husdyrsundhed, fødeva- resikkerhed og bæredygtighed, er ikke bare kommet ud af den blå luft og den sorte muld. Nej, det skyl- des en kæmpe indsats fra landbrugssektoren og fra forskningsinstitutionerne.
I det 20. århundrede blev der forsket i, hvordan en malkeko kan give mest mulig mælk, kødkvæg de saftigste marmorerede bøffer og en so de fleste grise. I vores århundrede har landbrugsforskningen koncentreret sig meget om, hvad køerne skal spise for at udlede færrest mulige drivhusgasser, hvordan svineproduktionen kan intensiveres uden yderligere belastning af miljøet, og hvordan vi i det hele taget udnytter energi- og vandressourcer bedst muligt.
Der er forsket i og fremstillet foderrobotter, mal- kemaskiner og GPS overvågning, der hjælper land- manden med at passe godt på dyrene.
Og nu er vi nået til at se mere på dyrevelfær- den - også i sammenhæng med økonomien. Det er sådan noget, som bl.a. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har undersøgt. Foreløbige analyser viser en svag statistisk sammenhæng mellem dyrevelfærd og økonomiske resultater.
Generelt skal vi dog have mere viden og mere forskning om sammenhængen mellem dyrevelfærd og indtjening. Vi skal blive endnu klogere og finde endnu bedre løsninger, så vi finder en vej, hvor vi både behandler vores dyr godt og sætter fut under den danske produktivitet.
Det er det, der er vejen frem for Danmark. Vi er allerede i gang.
Cand.scient.pol. Dan Jørgensen (S) er fødevareminister.
FOtO: Lars svankjær
Når jeg bliver spurgt, om ikke dyrevelfærd er udtryk for misforstået blødsødenhed og
manglende indsigt i moderne husdyrproduktion, er svaret klart nej. Dyrevelfærd og indtjening går hånd i hånd
+
- På sigt er der ikke tvivl om, at grise med krølle på halen, kyllinger med stærke ben og veludhvilede malkekøer skæpper i kassen, pointerer fødevareminister Dan Jørgensen.
Af Tove ChrisTeNseN
+
Markedsbaseret
dyrevelfærd
Kan vi overlade det til forbrugerne at sikre dyrevelfærd?
Argumenter for og imod markedsdrevet dyrevelfærd
forbrugerens vilje til at dække landmandens ekstraomkostninger er utrolig vigtig, men ikke tilstrækkelig. Bl.a. fordi butiksavancer og moms til staten borer sig ind som en kile mellem producenternes afregningspris og butikspriserne.
På den ene side af bordet har vi Hans, der siger, at hvis forbrugerne vil have mere dyrevelfærd, så må de betale, hvad det koster! Fra den anden side af bordet pointerer Grethe, at vi som borgere i et vel- færdssamfund har pligt til at sikre, at alle dyr har det godt, og at det kun kan sikres gennem lovgivning.
Med til bords sidder også en økonom, som siger, at der er noget rigtigt i begge udsagn og har rigtig meget lyst til at uddybe sit udsagn med plancher og matematiske beviser.
Endelig sidder der en lyttende politiker, som efter- følgende skal tage beslutning om myndighedernes involvering i sikring og evt. forbedring af dyrevel- færden hos danske produktionsdyr. Nedenfor ud- dybes problemstillingen i denne lettere karikerede situation - ikke med plancher og matematiske be- viser - men med argumenter for og imod markeds- baseret dyrevelfærd.
Hvad kan lovgivning - og hvad kan den ikke?
Traditionelt set har lovgivning været det fore- trukne middel til at sikre landbrugsdyr acceptable forhold gennem både nationale og internationale love og aftaler.
En af de store fordele ved lovgivning er, at der kan sættes klare mål for forskellige produktionssy- stemer, og at fuldstændig efterlevelse af reglerne i princippet kan sikres gennem passende håndhævelse.
Lovgivning har dog også en række begrænsninger i forhold til at sikre det niveau af dyrevelfærd, vi som samfund ønsker.
For det første er der omkostninger forbundet med lovgivningen, både for landmanden i form af øgede produktionsomkostninger, de offentlige myndigheder i form af kontrolomkostninger samt for de forbrugere der ville have foretrukket billige produkter fra produktionssystemer, som er blevet forbudt. Fra en samfundsøkonomisk vinkel skal disse omkostninger afvejes mod, hvad man ellers kunne have fået for pengene.
For det andet presses erhvervets konkurrenceevne af skrappere lovgivning, hvilket kan tvinge produk- tionen til udlandet, så den ønskede effekt på dyrenes velfærd udebliver. Sådanne begrænsninger, samt at borgere i en række undersøgelser har ytret, at det er vigtigt at beskytte velfærd hos produktionsdyr, har ført til en øget interesse for markedsdrevet dy- revelfærd fra politisk hold.
Hvad kan markedet - og hvad kan det ikke?
En helt grundlæggende fordel ved at overlade sor-
FOtO: cLaus BOesen.
›
timent og priser til markedet er, at det er forbru- gere og producenters frie valg, der er drivkræfterne.
De enkelte individer ved typisk bedst, hvordan de helst vil fordele deres eget budget, og der er ikke andre kontrolomkostninger end evt. til kontrol af, at mærkningsordningerne holder, hvad de lover. I den udstrækning, at forbrugernes betalingsvilje er stor nok til at dække landmandens ekstraomkost- ninger (samt de ekstraomkostninger der løber på op gennem kæden såsom avancer og moms), kan dyrevelfærd drives af forbrugerens efterspørgsel.
Herudover er det også markedsdrevet dyrevelfærd, at landmanden sikrer dyrevelfærd i den udstræk- ning, at det øger produktiviteten.
Og det er markedsdrevet dyrevelfærd, at de store fødevarevirksomheder/detailkæder stiller krav til deres leverandører om bl.a. dyrevelfærd.
de fem begrænsninger
Der er dog også begrænsninger forbundet med at lade markedets efterspørgsel være et udtryk for in- teressen for dyrevelfærd.
For det første kan man ikke se dyrevelfærd, og forbrugernes vilje til at betale ekstra for dyrevenlige produkter forudsætter derfor tillid til, at produkterne rent faktisk er mere dyrevenlige. Mangelfuld eller uigennemskuelig information om dyrevelfærdska- rakteristika vil derfor typisk være en barriere for, at forbrugerne kan foretage velinformerede valg.
En anden begrænsning er, at markedets efter- spørgsel kun kan sige noget om interessen for ek- sisterende produkter og produktkvaliteter.
En tredje begrænsning ligger i, at det kun er det, som folk opfatter som dyrevelfærd, der kan udløse en betalingsvilje. Typisk er det overvejende gode historier om plads og udeliv, der kan bruges, mens færre lidelser (fx færre trædepudesvidninger hos kyllinger, færre skuldersår hos søer eller færre halte malkekøer) ikke dur som salgsparametre - både fordi disse typer af velfærdsproblemer forventes at være dækket af lovgivningen, og fordi folk ikke ønsker at blive mindet om det i købsøjeblikket.
En fjerde mere grundlæggende begrænsning er, at kun den produktrelaterede værdi fanges - og endda kun den del, der påvirker ens eget forbrug.
Man har ikke mulighed for gennem sit produktvalg at påvirke andre folks forbrug. Dette er et problem i forhold til at forlade sig udelukkende på forbru- gerdrevet dyrevelfærd, idet mange folk tillægger dyrevelfærd en værdi - ikke bare hos de dyr, som de selv forbruger, men hos alle dyr. Faktisk kan mange forbrugere tillægge det en positiv værdi, at samme ko kommer på græs, dvs. flere kan »forbruge«
præcis samme vare. Det kaldes, at dyrevelfærd er et offentligt gode. I sådanne tilfælde vil alle have et økonomisk incitament til at lade de andre betale, så de selv bare kan nyde, at koen er kommet på græs.
I sådanne situationer kan markedet ikke sikre til- strækkelig dyrevelfærd, og lovgivning kan være at foretrække. I andre tilfælde og for andre folk kan mærkning af særlige produkter være at foretrække fremfor lovgivning, idet man herved bibeholder valg- friheden. Andre indgreb i markedsadfærden såsom indførelse af skatter og tilskud kan også påvirke hhv.
efterspørgsel og udbud, idet man herigennem kan gøre nogle bestemte produkter (fx produkter med højere dyrevelfærd) relativt billigere.
En femte begrænsning ved markedsadfærden er, at det ikke er givet, at dyrevelfærd for produkti- onsdyr skal vurderes gennem den mad, som dyrene ender som, men at dyrevelfærd lige så godt kunne vurderes direkte på det levende dyr og dermed ikke er relateret til markedsadfærd.
Hvad siger og gør forbrugerne?
Selv om de fleste forbrugere mener, at dyrevelfærd er vigtig, så er andre egenskaber ofte vigtigere i en indkøbssituation, eksempelvis at spisekvalitet- og oplevelse er i orden, at produktet er sundt og sik- kert, at det er dansk og nemt tilgængeligt, samt at prisen er rigtig. Ifølge den internationale litteratur nævnes udeliv og plads typisk som de væsentlig- ste faktorer for et godt dyreliv for produktionsdyr.
Man kan ikke se dyrevelfærd, og forbrugernes vilje til at betale ekstra for dyrevenlige
produkter forudsætter derfor tillid til, at produkterne rent faktisk er mere dyrevenlige
+
FOtO: cLaus BOesen.
de 2.000 respondenter sagde, at de slet ikke eller i ringe grad tænker på, hvordan svinene har haft det, når de køber forskellige typer fersk svinekød, mens hver fjerde sagde, at de i høj grad eller meget høj grad tænker på, hvordan svinene har haft det.
Ser vi eksempelvis økologiske produkter, så er den økologiske markedsandel i gennemsnit på 8 pct., hvilket gør danskerne til et af de folkefærd i verden, der putter flest økologiske varer i indkøbskurven.
For nogle animalske produkter såsom æg og mælk ligger markedsandelene på hhv. 25 pct. og 30 pct., mens for oksekød ligger andelen på knap 4 pct. og endnu lavere for svinekød og kylling. For æg er det helt særligt, at der er relativt høje markedsandele for andre varianter, der markedsføres som havende højere velfærd end standardprodukterne såsom skrabeæg (17 pct.) og frilandsæg (7 pct.). Selv om salget af økologisk og andet velfærdskød generelt har været stigende, udgør disse velfærdsprodukter stadig kun en lille del af den samlede produktion og efterspørgsel. Som nævnt ovenfor er markeds- Når der er fokus på slagtekyllinger, synes racevalg
og fravær af benproblemer dog at være lige så vig- tige - og måske vigtigere.
At dyrevelfærd ikke har første prioritet i en ind- købssituation ses bl.a. af resultaterne fra en nyligt afsluttet dansk undersøgelse, hvor ca. halvdelen af
andele dog et noget upræcist mål for, hvor meget dyrevelfærd er værd for forbrugerne.
Markedsudviklingen samt forbrugerundersøgelser tyder på, at der er et lille segment af forbrugere, som prioriterer dyrevelfærd højt, og som er villige til at betale en markant ekstra pris alene for en forbedret dyrevelfærd. Herudover er der en gruppe forbrugere, som ganske vist er positivt indstillet overfor dyrevel- færd, men hvis betalingsvilje kun kommer til udtryk, når egenskaben dyrevelfærd kombineres med andre egenskaber såsom smag, sundhed, bekvemmelighed eller er en del af et større koncept. Endelig er der en stor gruppe af forbrugerne, som typisk ikke er villige til at betale for ekstra dyrevelfærd.
Nogen skal åbne ballet
Først og fremmest er det ud fra en økonomisk syns- vinkel nødvendigt, at lovgivningen sikrer et mini- mumsniveau af dyrevelfærd. For de forbrugere, der ønsker dyrevelfærd ud over dette minimum, er mar- kedet en vigtig medspiller, og forbrugerens vilje til
at dække landmandens ekstraomkostninger er utro- lig vigtig, men ikke tilstrækkelig.
Bl.a. fordi butiksavancer og moms til staten borer sig ind som en kile mellem producenternes afreg- ningspris og butikspriserne. Som systemerne fungerer i dag, fastlægges disse typisk som en procentandel i forhold til en vares værdi. Og da produkter med øget velfærd ofte er dyrere end standardprodukter, vil avancen i kroner være højere for højværdipro- dukter. Og det er ikke befordrende for markedsdre- vet dyrevelfærd.
Det er svært at spå om, hvor langt vi kan nå med markedsbaseret dyrevelfærd, men der er gode muligheder for at nå betydeligt længere, end vi er i dag eksempelvis via en ændring af avancepolitik- ken. Herudover er forbrugerens magt til sikring af dyrevelfærd via markedet begrænset af, at forbrug typisk er relateret til animalske produkter, mens dyrevelfærd er knyttet til det levende dyr.
Der synes at være en velvilje til at sikre dyrevel- færd i alle led i kæden, men nogen skal turde åbne ballet. Alternativt synes en forpligtende fælles ind- sats fra erhvervet, detailkæderne og blåstempling fra dyreværnsorganisationer som fx Dyrenes Beskyttelse at være ekstremt vigtig, hvis der skal satses på mere end en nicheproduktion af dyrevelfærdsprodukter.
Den lyttende politiker kan derfor roligt få hæn- derne op af lommen og finde en passende balance mellem lovgivning og markedskræfter og evt. hjæl- pe markedet på vej. Og så vil det være en god ide, hvis han/hun bruger lidt krudt på at fortælle Hans og Grethe, hvorfor de begge to kun delvist har ret.
Kilde:
Læs mere om markedsdrevet dyrevelfærd i rapporten af: Chri- stensen, T.;, Tveit, G. & Sandøe, P. (red) (2014): Løse søer:
En tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd.
Center for Bioetik og Risikovurdering, Frederiksberg. Projek- trapport / Center for Bioetik og Risikovurdering, nr. 19. http://
curis.ku.dk/ws/files/104848083/CeBRA_Rapport_19.pdf
Lektor Tove Christensen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Da produkter med øget velfærd ofte er dyrere end standardprodukter, vil avancen i kroner være højere for højværdiprodukter.
og det er ikke befordrende for markedsdrevet dyrevelfærd.
Den dominerende form for opstaldning til søer og pattegrise er i dag en kassesti med en fareboks. Opmærksomheden omkring og interes- sen for dyrevelfærd er imidlertid voksende, og deraf kommer også en stigende interesse for løse søer i farestalden.
Antallet af danske søer, der går i løsdrift i farestalden, er i øjeblikket støt stigende, og snart går der lige så mange i indendørs løsdrift, som der er økologiske og på friland. I løbet af de næste år forventes det, at endnu flere konventionelle svinebesætninger skiller sig af med de traditionelle farebokse og etablerer løsdriftsstier i farestalden.
Industrien har selv sat et mål om, at ti pct. af alle danske søer skal være løse i farestalden i 2021. Dette er imidlertid ikke nogen nem målsætning, uanset at der er politiske opbakning til flere løse søer i farestaldene. Samtidig er der nemlig stor politisk fokus på at reducere antallet af døde pattegrise i Danmark - som fødevareministeren også nævner i dette temamagasin - og løse søer i farestalden vil alt andet lige medføre en højere pattegrisedødelighed.
På samme tid er løsdrift i farestalden forbundet med øgede investe- ringer, og det har indtil videre ikke været muligt for producenterne at få en højere pris for grise, der er født i løsdrift. Derfor er det svært at få løsdrift og mere dyrevelfærd til at harmonere med at være kon- kurrencedygtig og kunne producere på et højt niveau, og konkurren- cekraft er altafgørende for dansk svineproduktion, da hovedparten af det danske svinekød eksporteres til lande, der har begrænset fokus på dyrevelfærd.
Krybbe og
vand
Pattegrisehule mod gang
Skrå liggevæg
Låge med halmhæk Fast gulv Spaltegulv
Af JANNi hAles, vivi MousTseN og ChrisTiAN fiNK hANseN
+
forskere fra flere institutioner er gået sammen om at udvikle en konkurrencedygtig faresti. samarbejdet resulterede i sWAP-stien, som er designet efter, at soen skal være løs det meste af tiden
figur 1. Illustration af fri faring sti (ff-sti) hvor soen er løs hele tiden.
Fra ide til
virkelighed
Inventaret foran hulen bruges til at begrænse soen
Ekstra krybbe og vand
figur 2. Illustration af SWAP-stien. SWAP står for Sow Welfare And Piglet protection.
Start forfra
Den danske tilgang til løsdrift i farestalden har været at starte forfra.
Først og fremmest at identificere hvilke behov soen, pattegrisene og personalet havde, og dernæst undersøge hvilket stidesign, der ville opfylde alle disse behov.
Dette var formålet i et fireårigt projekt, der involverede forskere fra Aarhus Universitet, repræsentanter fra dyrevelfærdsorganisationer, bygge- og inventarbranchen samt Videncenter for Svineproduktion (VSP). Resultatet blev en FF-sti (Fri Faring, se figur 1).
I FF-stien kunne en del af søerne producere på samme høje niveau som søer i kassestier med meget lav pattegrisedødelighed. Der var dog stadig en del af kuldene ved de løse søer, hvor pattegrisedødelig- heden var for høj.
En række forsøg viste efterfølgende, at det primært var i løbet af de første fire dage af pattegrisenes liv, at der var øget dødelighed i løs- driftsstierne. FF-stien opfyldte således mange af de behov, den skulle, men produktiviteten var for ustabil, og stien var derfor ikke konkur- rencedygtig endnu.
SWAP
VSP og Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universi- tet (IPH) gik sammen om at prøve at løse denne udfordring, og det samarbejde resulterede i SWAP-stien (figur 2).
SWAP står for Sow Welfare And Piglet protection, og stien bygger på princippet »Start With A Pen«.
Det går ud på, at stien er designet efter, at soen skal være løs det meste af tiden, men med mulighed for kortvarig brug af boks. I mod- sætning til stier indrettet til en so i boks, som så kunne lukkes op.
SWAP-stien er en FF-sti, hvor inventaret foran hulen kan foldes ud og bruges som boksvinge, mens liggevæggen i stien fungerer som den anden halvdel af boksen. På den måde kan soen lukkes i boks i de få dage efter faring, hvor risikoen for ihjel lægning af pattegrisene er størst.
FOtO: janni haLes
ff-stien. Soen har et pulsbælte om brystet som en del af et forsøg.
›
Fordele for soen:
• Bevægelsesfrihed
• Mulighed for redebygning
• Støtte i lægge-sig situationerne Fordele for pattegrisene:
• Uhindret adgang til yveret
• Passende hulemiljø
• Reduceret spredning af infektion mellem stier Fordele for personalet:
• Hurtigt og nemt tilsyn med pattegrisene
• Nem opretholdelse af god hygiejne
• Nem tildeling af redebygningsmateriale
Det er essentielt, at udgangspunktet er en løsdriftssti, hvori mulighe- den for brug af boks er indarbejdet, og ikke en traditionel fareboks, der åbnes, da denne stitype ikke er designet til løse søer.
En boks er designet til at begrænse soens bevægelsesfrihed, men i forhold til at øge pattegriseoverlevelsen er det kun nødvendigt at begrænse soen nogle få dage. Stidesignet bør altså være baseret på design til løsdrift og tilpasset, så der er mulighed for brug af boks, når og hvis det er nødvendigt.
SWAP-stien hvor soen kan opstaldes i boks i få dage efter faring.
FOtO: janni haLes
SWAP i Australien
I samarbejde med VSP gennemfører IPH et ph.d.-projekt (1), der skal undersøge, hvordan brug af boks i de første dage efter faring påvirker soen og pattegrisene. I projektet undersøges bl.a. pattegriseoverlevelsen og stressniveauet hos søer, der er i boks i forhold til søer, der er løse, med det formål at finde et kompromis mellem reduceret sovelfærd og øget pat- tegriseoverlevelse.
Der er etableret FF- og SWAP-stier i en besætning med 1.250 søer, og alle forsøg gennemføres under normale besætningsforhold og rutiner.
Derudover er der i samarbejde med Australiens største svineproducent, Rivalea, etableret SWAP-stier i Australien, som bl.a. skal bruges i et sam- arbejdsprojekt mellem Rivalea, IPH og VSP.
Projektet har fokus på pattegriseoverlevelse og pattegrisenes brug af hule i de varme perioder, hvor de danske erfaringer er, at pattegrisedødelighe- den stiger. Grundet vejrforholdene i Danmark er dette dog vanskeligt at undersøge her, men hos Rivalea, hvor der er mange flere varme dage og perioder, er mulighederne bedre.
Hønen eller ægget
Udvikling af løsdrift i farestalden har i høj grad været præget af »hønen eller ægget« problematikker. På den ene side er der få producenter, fordi der ikke er noget marked til at betale de ekstra omkostninger, som er for- bundet med løsdrift. På den anden side er der ikke noget marked, fordi der kun produceres en begrænset mængde grise.
Ligeledes er der en udfordring i, at der er begrænset viden og erfarin- ger med at holde moderne højproduktive søer i løsdrift under faring og laktation, og derfor er mange tilbageholdende overfor at investere store summer i disse systemer.
Omvendt er det ikke muligt at gøre sig flere erfaringer og fortsætte udviklingen af stidesign og management, hvis ikke der bliver investeret i løsdriftssystemer. Det lader dog til, at der er en stigende interesse i pro- dukter, der fokuserer på dyrevelfærd.
En milepæl blev nået i oktober 2013, da Tican, Danish Crown, Dyrenes Venner samt Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion underskrev en af- tale om den nye Velfærdsgris. For at være Velfærdsgris skal søer og grise gå løse hele livet, grisene må ikke halekuperes, og alle grise skal have adgang til halm 24 timer i døgnet.
At der derudover er politisk og økonomisk støtte til at fortsætte den positive udvikling, der allerede er i gang inden for løsdriftssystemer i fa- restalden, vil forhåbentlig bidrage til at udvikle svineproduktionen i en retning, hvor dyrevelfærd og konkurrencekraft går hånd i hånd.
Det er måske nok kun et nicheprodukt endnu, men markedet åbner sig, og dermed er der også en fremtid for de løse søer i farestalden.
Kilde:
1. www.iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/ny-faresti
Janni Hales er ph.d.-studerende ved Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, og Christian Fink Hansen er lektor ved samme institut.
Vivi Moustsen er chefforsker ved Videncenter for Svineproduktion.
FOtO: janni haLes
Der er begrænset viden og erfaringer med at holde moderne højproduktive søer i løsdrift under faring og laktation, og derfor er mange tilbageholdende overfor at investere store summer i disse systemer
+
Hvordan man definerer dyrevelfærd afhænger af, hvilke briller man har på. Nogle vil uden tvivl hævde, at der slet ikke kan være tale om dyrevel- færd, så længe det handler om at opdrætte og holde husdyr med det ene formål at fremstille fødevarer.
I kvægbruget definerer vi dyrevelfærd som det, at vi passer og plejer dyrene og har dem i nogle stald- systemer, så vi på bedste vis tilgodeser deres fysio- logiske og adfærdsmæssige behov - det vil sige, at vi fodrer, passer og plejer dyrene optimalt.
Af giTTe grøNbæK
+
Vi skal finde en balance
Ud fra den definition går dyrevelfærd og rentabel produktion meget fint hånd i hånd. Vi kan se, at de besætninger, som har de bedste økonomiske resul- tater, også er dem, som har en høj grad af dyrevel- færd i forhold til de nævnte parametre.
For dyrene yder nu en gang bedst, når de også har det godt. Men det er klart, at der også er tale om en balance. Når man har en produktion, der bidrager med eksport, er der en begrænsning for, hvor store omkostninger man kan lægge på produktionen uden at påvirke konkurrencekraften.
Hvis man lovgivningsmæssigt stiller nogle krav, som gør, at omkostningen pr. staldplads bliver for høj, så vil produktionen rykke udenlands. Og jeg må nok erkende, at jeg ikke tror på specifikke dan- ske lovkrav til dyrevelfærd som konkurrencepara- meter - endnu.
På eksportmarkederne handler det især om fø- devaresikkerhed, men også om et mere udefineret krav til bæredygtighed. Og her har vores generelle fokus på ressourceeffektiv produktion, der mini- merer miljø- og klimabelastningen, stor betydning.
Målrettet arbejde giver resultater
Ikke desto mindre er dyrevelfærd et område, som vi arbejder meget målrettet med i kvægbruget.Vi kan se, at de besætninger, som har de bedste økonomiske resultater, også er dem, som har en høj grad af dyrevelfærd
+
Dyrevelfærd
sunde dyr, som passes optimalt i gode staldsystemer, yder ganske enkelt mere. Derfor er god dyrevelfærd en forudsætning for en god forretning
og god produktionsøkonomi
Det kan lyde meget luftigt - for hvordan kan man kontrollere og måle det? Men faktisk er tal for fx antibiotikaforbruget, dødeligheden og mælkens kvalitet ret gode indikatorer på, hvordan forhol- dene er i den enkelte besætning og på landsplan - fordi de tilsammen udtrykker, hvor sunde og vel- fungerende dyrene er.
Sammenligner vi nutidens moderne lyse og luftige stalde med staldene, som de så ud for 50 år siden, har køerne det væsentligt bedre i dag.
FOtO: jens tønnesen
›
På det forskningsmæssige plan har vi et stærkt sam- arbejde med universiteterne. Fx omkring staldind- retning, adfærd, klovsundhed, yversundhed osv. På den måde tilegner vi os hele tiden ny viden om, hvordan vi får den bedste produktion - både dyre- velfærdsmæssigt og økonomisk. Og kvægbrugerne er hurtige til at tage den ny viden i brug.
At det har en effekt, kan vi se sort på hvidt. De danske køer bliver stadigt sundere og med mindre behov for behandling med antibiotika. For tredje år i træk er forbruget af antibiotika i dansk kvægbrug faldet. I 2013 blev der brugt 12,2 ton antibiotika i kvægbruget, hvilket er et fald på næsten 6 pct. i forhold til 2012. Bedre sundhed afspejles også i cel- letallet, som er et udtryk for yversundheden.
Her havde vi et mål om fra 2008 og frem til 2013 at reducere celletallet fra 244.000 til under 220.000.
Det nåede vi - og væsentligt mere - idet tallet for 2013 landede på 212.000.
En høj dødelighed blandt kalve og køer kan være et udtryk for dårlig dyrevelfærd. Derfor er det også et af vores indsatsområder. Tallet for kodødeligheden endte i 2013 på 4,9 pct. Det er et fald på godt 20 pct. i forhold til perioden 2007-2009, hvor den lå på 6,2 pct., og den laveste kodødelighed siden 2002.
Det er bl.a. lykkedes via arbejde med klov- og benlidelser og fokus på perioden omkring kælvning, som er meget følsom for koen. Der er altså tale om et fremskridt, men vores mål er at komme ned på 3,5 pct. i 2018. Kalvedødeligheden har gennem en årrække ligget på ca. 9 pct. Det arbejder vi målret- tet på at sænke til 5,5 pct. i 2018.
FOtO: cLaus BOesen
Jeg må nok erkende, at jeg ikke tror på specifikke danske lovkrav til dyrevelfærd som konkurrenceparameter - endnu. På eksportmarkederne handler det især om fødevaresikkerhed, men også om et mere udefineret krav til bæredygtighed.
Intelligent kontrol
Ovenstående initiativer er frivillige tiltag fra erhver- vets side. Men på mange områder er der allerede strengere krav til dyrevelfærden i Danmark end i resten af EU.
Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malke- kvæg i kraft. Loven indfases i de kommende år og indeholder en lang række krav til dyrevelfærden i Danmark, som ikke gælder i det øvrige EU.
Eksempelvis i forhold til arealkrav og antal sen- gepladser.
Det er krav, som kommer til at fordyre vores pro- duktion og forringe vores konkurrencekraft. Som erhverv så vi hellere, at man i stedet for rigide krav om mål og antal sikrede dyrevelfærden ved at måle på konkrete parametre som bl.a. dødelighed i den enkelte besætning.
Dette skulle suppleres med veldefinerede vel- færdsvurderinger ved de to eksisterende årlige - og lovpligtige - velfærdsbesøg, hvor der udelukkende er fokus på dyrevelfærd. Og viden herfra ville være et super grundlag for individuelle handlingsplaner i den enkelte besætning.
Morten Korch er
ikke værd at stræbe efter
Mange forbrugere vil nok hævde, at store besæt- ninger har forringet vilkårene for dyrevelfærden i de danske besætninger. Og hvis de drømmer om, at hver enkelt ko bliver nusset bag ørerne har de ret.
Men hvis vi sammenligner med, hvordan køerne havde det i stalden for 50 år siden, har de ikke ret.
Køerne bliver generelt passet bedre i dag, hvor man i højere og højere grad forsøger at tilgodese deres behov. De går frit rundt, ligger på madrasser eller i sand, hvor de tidligere lå på cement med lidt strøelse.
Vi har aflastningsfaciliteter til syge dyr og kælv- ningsfaciliteter, og mange besætninger har mulig- hed for at inddele dyrene i hold, så fx nykælvere går sammen og ikke blandes med de øvrige dyr. Og vi har teknologi, så vi - fx via mælken - kan over- våge sundheden og foregribe sygdomme på et meget tidligt stadie.
Som fagperson er jeg dermed ikke i tvivl om, at vores køer har det bedre nu end for år tilbage. En undersøgelse blandt befolkningen, som Landbrug &
Fødevarer foretog for nylig, viste, at størstedelen af danskerne mener, at god dyrevelfærd er, når dyrene lever så naturligt som muligt, har tilstrækkeligt med plads og er sunde og raske.
Og det er rent faktisk det, vi arbejder meget aktivt på at opfylde - samtidigt med at vi arbejder på, at vores produktion skal være en god forretning. To størrelser, som altså - i vid udstrækning - heldigvis ikke er hinandens modsætninger.
Gitte Grønbæk er direktør ved Videncentret for Landbrug, Kvæg.
De danske køer bliver stadigt sundere og med mindre behov for behandling med antibiotika.
for tredje år i træk er forbruget af antibiotika i dansk kvægbrug faldet.
Af CéCile CorNou
+
Teknologien i husdyrbrug bruges primært til at forbedre management, reducere arbejdstid og øge produktiviteten for at imødegå den stigende konkurrence. Men teknologien skal støtte landmanden, ikke erstatte ham
Teknologi
udvikling og potentialer
Teknologiens anvendelse i husdyrproduktionen begyndte tilbage i 1960erne sideløbende med inten- siveringen af det moderne landbrug. Udviklingen førte til, hvad der i dag kan betegnes som landbrugs- fabrikker. Der er ingen tvivl om, at teknologiens nye anvendelser var en lettelse for mange land- mænd, som det også var det i flere andre erhverv.
Systemer som malkestalde, automatiseret fodring eller farebokse til søer forbedrede arbejdsforholdene og reducerede arbejdstiden drastisk, og teknologi findes i dag på alle niveauer i besætningen: Fra klimakontrol (ventilation, temperatur) til indi- viduelle fodringsanlæg.
Udviklingen af identifikationssystemer til in- dividuelle dyr i besætningerne i begyndelsen af 1970erne var et af de helt store teknologiske gen- nembrud. I begyndelsen identificeredes de enkelte køer vha. store elektroniske, sorte bokse fikseret til halsbånd.
Nogle år senere kunne en hollandsk landmand se et stort potentiale i muligheden for individuel identifikation af søer også. Udviklingen og anven- delsen af disse transpondersystemer (transmitter- responder) tillod overvågning af individuelle dyr i besætningerne, som blev større og større.
figurerne viser accelerationsdata i tre dimensioner over to døgn.
til venstre: en »normal« dag for en so i farestalden to dage før faring. Søen er mere aktiv omkring fodringstidspunkterne (kl. 07, 12 og 15).
til højre: Dagen for faring, hvor fødselstidspunktet for de første grise vises med en lodret linje. Der ses tydeligt en forøget aktivitet, der afspejler redebygningsadfærd, og som begynder ca. femten timer før faringen.
Teknologierne i forskningen
I dag kan mange typer af teknologier anvendes til overvågning af de enkelte dyr: Radio-frequency identification (RFDI) som anvendes i transpon- dere, kropsimplantater, billedanalyse vha. video- optagelser, lydoptagelser eller Global Positioning Systems (GPS).
Der findes også forskellige former for sensortek- nologi, som anvendes til at overvåge dyrenes ad- færd, såsom accelerometre eller infrarøde sensorer.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Acceleration, in g (a)
−20
−10 0 10 20
x yz
L1 MA HA
Active / Passive (b)
| || ||| |||||||| || || || |||||||||||| | | |||||| ||| ||||||||| ||
||| ||| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||||||| |||||||||| |||||||||||||||||| |||||||| |||||||||||||||||||||||| ||||| | |||||||| || |||||||| ||||||||||||||||| ||| |||||||||||||||||||| ||| |||||||| |||||||||||| ||
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||| |||||||||||||||||||||| || ||||||||||||||||||
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Acceleration, in g (a)
−20
−10 0 10 20
x yz
L1 MA HA
Active / Passive (b)
| || ||| | | | | | |||||||| ||||||||||| || | ||| | | ||||| | | ||| ||||||| |||||||||||||| ||||||| |||| ||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||| ||||||||||||||||||||| |||| ||||||||||| ||||| || |||||| ||| | | | || | | || ||
|| ||||||||||||||||||| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| | ||||| ||||||||||||||||||||| |||||||| |||| |||||||||| ||||| ||| ||||||||||||| |||||||| |||| |||||||| ||| ||||||||| ||| | ||| | |||| | ||| |||| ||||||||||||| |||||||| ||||| |||| ||||| || ||
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| || ||| || ||||||||| |||||||||||
Nogle af disse teknologier anvendes i besætninger, men de fleste bruges i forskningen med henblik på at udvikle nye overvågningssystemer.
Transpondere er det mest almindelige system.
Systemet anvendes bl.a. i automatiske malkesyste- mer og i elektroniske foderautomater for løsgående, drægtige søer.
Ved placering af transpondere forskellige steder i besætningen kan nogle af de eksisterende overvåg- ningssystemer lokalisere enkelt dyr. Herved sparer landmanden tid, når et bestemt dyr skal findes. I malkekvægsbesætninger findes allerede systemer baseret på accelerometre eller skridttællere. Disse systemer overvåger koens aktivitet og giver besked til landmanden, når koen er i brunst, så den kan insemineres på det rigtige tidspunkt.
Kropsimplantater er en mere kompliceret sag blandt andet pga. problemer med indkapsling og migration.
I øjeblikket tillader teknologien dog anvendelsen af intelligente miniature sensorer. Video- og lydopta- gelser har store fordele, da interaktion med dyrene undgås. Dog er det vanskeligt at identificere det enkelte dyr i flokken, og disse systemer anvendes indtil videre hovedsageligt til forskningsformål. GPS fokuserer mest på lokalisation og finder anvendelse hos får og andre græssende dyr.
Teknologiens potentialer
Teknologien i husdyrbrug bruges primært til at forbedre management, reducere arbejdstid og øge produktiviteten for at imødegå den stigende kon- kurrence. Management kan forbedres ved automa- tisk opsamling af et stort antal data og efterfølgende tilpasning af produktionssystemerne, som det sker i anden industriel produktion.
Management kan også forbedres ved at hjælpe landmanden til at fokusere på et enkelt dyr eller
Institut for Produktionsdyr og Heste har gennem de seneste ti år fokuseret på at udvikle overvågnings- systemer, der anvender
»accelerometer sensorer«.
Her ses et accelerometer, som kan fikseres på et klassisk øremærke brugt til søer.
FOtO: céciLe cOrnOu
grupper af dyr, der har brug for ekstra opmærksomhed på et givent tidspunkt. Dette kan i nogle tilfælde forbedre dyrevelfærden og/eller reducere antibio- tikaforbruget, hvis fx syge dyr opdages tidligere.
Den moderne svineproduktion, som er en af de mest industrialiserede og konkurrencedygtige husdyrproduktioner, er et godt eksempel til at il- lustrere teknologiens potentialer, og i alle led af produktionen er der behov for at forbedre produk- tionsresultaterne:
• I løbeafdelingen, hvor søerne insemineres, er der en interesse i at udvikle automatiske systemer til at detektere brunst, så antallet af insemina- tioner, der ikke resulterer i drægtighed (omløb- ninger) nedbringes
• I farestalden er der en interesse i at udvikle meto- der til detektion af faring og reduktion af døde- lighed hos pattegrise
• For slagtesvin er der fokus på daglig tilvækst og optimal levering til slagteriet (mere ensartet vægt)
›
For alle dyregrupper er man desuden interesseret i at detektere enhver form for sundhedsproblemer såsom halthed, diarré eller luftvejslidelser hurtigst muligt.
Herved kan omkostningerne reduceres, produktivi- teten øges og dyrevelfærden forbedres.
Det primære fokus, når man udvikler teknologi- baserede, automatiserede systemer til anvendelse i husdyrbrug, er at give information i realtid, så land- manden kan handle - fx behandle et dyr, så snart han får oplysninger fra IT systemet.
Accelerometre til søer
Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet, har gennem de seneste ti år fokuseret på udviklingen af overvågningssystemer, der anven- der »accelerometer sensorer«.
Undersøgelserne gik ud på at placere et accelero- meter på et halsbånd til soen, og dernæst få tredimen- sionelle accelerationsdata indsamlet for løsgående søer i drægtighedsafdeling samt søer i farestalden.
Formålet med disse undersøgelser var at udvikle automatiserede systemer til detektion af brunst og påbegyndt faring.
Resultaterne er som sagt baseret på brug af halsbånd og viser, at man kan detektere brunst og faring. Men i fremtiden - og for at kunne implementere metoderne i en stald - vil øremærker være den optimale løsning.
Vi har testet øremærker i fire dage, men vi har
Landmanden skal støttes og anerkendes i rollen som en dyrepasser, der ikke udelukkende stoler blindt på teknologien
+
Øremærke med et accelerometer fikseret på en so i farestald.
ikke analyseret disse data. Dog fik vi set, at det kan lade sig gøre at anvende øremærker.
Et af de mest vellykkede resultater var at udvikle en metode, som detekterer faringens start (se figur s. 19). Før faring ændrer soen adfærd og udfører det, der kaldes redebygningsadfærd. Selv om der ikke bygges en rede i en fareboks, bliver soen mere aktiv og omdirigerer behovet for at bygge en rede ved at skrabe på jorden og/eller at tygge i inventa- ret. Denne aktivitet indledes allerede 24 timer, før faring påbegyndes. Stigningen i soens aktivitet ses tydeligt i accelerationsdata og kan vha. statistiske modeller detekteres.
Ideen bagved detektion af faringens begyndelse er bl.a. muligheden for en reduktion af pattegri- sedødeligheden ved hyppigere tilsyn med den fa- rende so på det rigtige tidspunkt. Endvidere kan varmeanlægget tændes, nogle timer før den første pattegris fødes for at mindske risikoen for afkøling (hypotermi).
Forskergrupper på Århus Universitet og i Finland har også for nyligt arbejdet med dette spørgsmål.
Velfærdsproblemer
Et stort, nuværende forskningsprojekt på Institut for Produktionsdyr og Heste er arbejdet med at udvikle metoder til at forbedre vækst og velfærd for vok- sende svin (PigIT, støttet af Det Strategisk Forsk- ningsråd). Forskningen foregår i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet og private virksomheder.
I dette projekt bruges Informations- og Kommunikations Teknologier (IKT) til at indsamle data: Vand- og foderforbrug bliver monitoreret på stiniveau, og gri- senes vægt og aktivitet overvåges vha. videoanalyse.
Ideen bag projektet er at udstyre landmanden med online værktøjer til at forbedre leveringer til slagte- riet og opdage velfærdsproblemer såsom forekomst af diarré, halebid eller stivending.
Når det kommer til at udvikle nye teknologier til anvendelse i husdyrproduktion, bruger forskerne for det meste prototyper på eksperimentelle forsøgs-
FOtO: céciLe cOrnOu
stationer eller i produktionsbesætninger. Der kan nemt gå år med at analysere data, udvikle modeller og metoder samt offentliggøre resultaterne i inter- nationale tidsskrifter.
En af de mest begrænsende faktorer har indtil nu været udvikling og adgang til moderne teknologi, der kan anvendes i staldene. En undtagelse er an- vendelsen af teknologi i malkekvægsbesætninger, hvor accelerometer teknologi fx allerede findes i brunst detektionssystemer.
I svineproduktion er den individbaserede tek- nologi til gengæld svær at finde. Miljøet er ikke egnet til etablering af sensorer (pga. fugtighed og ammoniak), og samtidig er det vanskeligt at fiksere en sensor på et svin eller en so, undtagen i form af et øremærke.
En anden begrænsende faktor er måske, at der - pga. de enorme fremskridt i produktivitet - kun forventes marginale fordele ved at anvende disse systemer. Til gengæld er mængden af producerede grise pr. år stor (særligt i Danmark), og vi vil derfor måske se nogle af de aktuelt udviklede systemer på markedet i de kommende år.
Glem ikke dyret og landmandens rolle
Hvad vi indtil nu kan forudse er, at den teknolo- giske udvikling sandsynligvis vil fokusere på en
bedre overvågning af dyr for at forbedre besætnin- gens produktivitet.
I det industrialiserede landbrug er dyret allerede reduceret til en produktionsenhed, og måden, dy- rene er opstaldet på, kan resultere i produktions- sygdomme såsom respiratoriske lidelser og halthed.
At bruge teknologibaserede overvågningssystemer udelukkende til at monitorere disse sundhedspro- blemer vil bare være symptombehandling. En mere positiv mulighed kunne være at bruge teknologien til at støtte udviklingen af nye produktionssyste- mer, hvor dyret kan udfolde mere naturlig adfærd og herigennem muliggøre bedre velfærd.
For nylig har regeringen og svinebranchen lovet at gøre en indsats for at få flere løsgående søer i fare- stalden. Teknologien kan måske støtte landmanden til bedre pasning af søerne i sådanne nye systemer.
Til sidst - for ikke yderligere at reducere den ani- malske produktion til ren industri - er det meget vigtigt, at landmanden støttes og anerkendes i rol- len som en dyrepasser, der ikke udelukkende stoler blindt på teknologien.
Teknologien skal støtte landmanden, ikke erstatte ham i de daglige, meget vigtige observationer.
Ph.d. Cécile Cornou er lektor ved Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet.
et af vores mest vellykkede resultater var at udvikle en metode, som detekterer faringens start via et accelerometer på et halsbånd til soen. I fremtiden - og for at kunne implementere metoderne i en stald - vil øremærker være den optimale løsning.
FOtO: céciLe cOrnOu
Dyrs transportegnethed til slagteriet har hidtil haft en meget begrænset videnskabelig fokus og reglerne for, om dyr er egnet til transport, er beskrevet i relativt upræcise formuleringer
Af MeTTe s. hersKiN
+
Den sidste rejse
aaGaarD schiLD
Ifølge skærpede nationale retningslinjer anses slagtesvin med udposninger større end femten cm i diameter for uegnede til transport under samme forhold som raske dyr. Sådanne retningslinjer er typisk ikke gældende i resten af eu.
Et tilbagevendende tema blandt politikere, interes- senter og direkte involverede personer er transport af dyr til slagtning. Alene omfanget af transporter af slagtedyr i Danmark er overraskende for mange.
Her i landet transporteres årligt over 100 millio- ner slagtekyllinger, over 15 millioner svin og over 500.000 kreaturer til slagtning i Danmark.
Regler for transport af dyr er beskrevet i Trans- portforordningen (se faktaboks s. 24), og i Danmark udføres myndighedernes kontrol med dyretransporter af Fødevarestyrelsen.
Ifølge forordningen betegner »dyretransport«
perioden fra dyrene læsses på lastbilen i besætningen, og indtil de igen er læsset af på slagteriet, inklusive eventuelle omlæsninger eller pauser.
Denne periode indebærer, at dyrene udsættes for en række potentielle stressorer (stressfremkaldende faktorer), såsom sammenblanding, nye omgivelser og faste (se figur s. 26), hvor typen og varigheden af stressorerne dog vil afhænge af dyreart og -gruppe.
I praksis involverer slagtedagen imidlertid flere potentielle stressorer end selve transporten, eksem- pelvis ophold i udleveringsrum (for svin), ventetid på slagteriet før aflivningen (for både svin, fjerkræ og kreaturer) eller ophold på drivgang (for kreatu- rer og svin).
Transport af dyr kan have negative konsekvenser for dyrenes velfærd. Der findes såvel videnskabelige undersøgelser som lærebøger med fokus på dyrs vel- færd under transport, og det er velkendt, at omfanget af de negative konsekvenser for dyrenes velfærd bl.a.
påvirkes af lastbilens indretning, klimaet i bilen og belægningsgraden under transporten.
Upræcise formuleringer
Et aspekt af dyretransport, som har fået meget begrænset videnskabelig fokus, er transporteg- nethed (engelsk: fitness for transport). Det er et begreb, der er aktuelt for landmænd, transportører og myndigheder flere hundrede gange hver eneste dag i Danmark.
Det fremgår af reglerne, at ingen dyr må trans- porteres, medmindre de er egnede til den påtænkte forsendelse, og at alle dyr skal transporteres under forhold, hvor de ikke »påføres skade eller unødig
lidelse«.
›
Transportforordningen beskriver i relativt upræcise formuleringer tilstande hos dyr, der fører til uegnet- hed til transport.
Lovteksten vedrørende dyrs manglende egnethed til transport er således overordnet og omtaler kun i begrænset omfang, hvorvidt bestemte kliniske til- stande er ensbetydende med uegnethed til transport.
I de senere år har Fødevarestyrelsen haft øget fokus på produktionsdyrs egnethed til transport, og der er - for danske dyr - indført skærpede vurderinger for dyr, der eksporteres eller transporteres til slagtning over samlesteder eller lignende.
Et andet eksempel på skærpede nationale retnings- linjer for dyretransporter er baseret på en udtalelse
+
eGNeTHed TIL TrANSPOrTl. Ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte forsendelse, og alle dyr skal transporteres under sådan- ne forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse.
2. Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport, især hvis der er tale om:
a) dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter eller at gå uden støtte
b) dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps
c) drægtige hundyr, som er mindst 90 pct.
henne i drægtighedsperioden, eller hun- dyr, som har født inden for den forudgå- ende uge
d) nyfødte pattedyr, hvis navle ikke er fuldstændig helet
e) svin på under tre uger, lam på under en uge eller kalve på under ti dage, med- mindre de skal transporteres over en kortere strækning end l00 km 3. Syge eller tilskadekomne dyr kan dog betragtes som egnede til transport, så- fremt de
a) er lettere tilskadekomne eller syge og ikke vil blive påført yderligere lidelser som følge af transporten; i tvivlstilfælde skal der anmodes om veterinærrådgivning.
Kilde: Transportforordningen ((EU) No 1/2005)
FOtO: katrine kOp FOGsGaarD
Som følge af Veterinærforlig II igangsatte Au og Ku i 2013 et forskningsprojekt, som søger at afklare dyrs transportegnethed. Projektet inddrager både slagtekyllinger, slagtesøer samt malkekøer.
fra Det Veterinære Sundhedsråd (2008) vedrørende transport af slagtesvin med udposninger ved navle- sted eller lyske (populært omtalt som brokgrise eller posegrise, selv om ny viden viser, at betegnelsen kan dække over en række underliggende diagnoser).
Således anses slagtesvin med udposninger større end femten cm i diameter for uegnede til transport under samme forhold som raske dyr. Sådanne ret- ningslinjer er typisk ikke gældende i resten af EU.
Kun få undersøgelser
En søgning i videnskabelige databaser viser, at kun ganske få undersøgelser har fokuseret på slagtedyrs egnethed til transport.
Så tidligt som i 2002 har Europa-Kommissionens videnskabelige komité for husdyrsundhed og -vel- færd imidlertid påpeget, at der er behov for yderli- gere undersøgelser for at sikre velfærden hos især udtjente dyr (såsom malkekøer og slagtesøer), der transporteres til slagteri, idet komiteen frygter for velfærden hos netop disse dyr.
I forbindelse med Veterinærforlig II (som er en fireårig politisk aftale for 2013-2016 indeholdende fastsatte mål for regulering af dyrevelfærd og dyresundhed) blev det besluttet at sætte fokus på transport af dyr.
Følgende er udtræk af forligsteksten:
»Dyr under transport skal sikres god velfærd, og dette kan ske ved øget fokus på, at alle dyr er trans- portegnede… Kontrollen med, om dyrene er trans- portegnede, er afgørende for, at dyrenes velfærd kan sikres. Der mangler forskningsbaseret viden om den korrekte tilgang til vurdering af et dyrs transporteg- nethed. Denne viden bør tilvejebringes gennem en fokuseret forskningsindsats«.
Som følge af forliget igangsatte Aarhus Universi- tet (AU) og Københavns Universitet (KU) i 2013 i fællesskab et fireårigt forskningsprojekt, som søger at afklare aspekter af dyrs transportegnethed.
Projektet inddrager både slagtedyr (slagtekyllin- ger) og udsætterdyr (malkekøer samt slagtesøer) og fokuserer således på dyregrupper, der enten trans- porteres i stort antal eller som anses for særligt ud- satte i forbindelse med transport, uden dog at være nævnt særskilt i Transportforordningen. Projektet retter sig primært mod egenskaber ved individer (fx graden af halthed hos den enkelte malkeko) eller ved flokke (fx andelen af slagtekyllinger med trædepudesvidninger) men også mod forhold i om- givelserne, der kan have indvirkning på alle dyr i en given transport (fx klimatiske forhold i bilerne).
et praktisk værktøj
Projektet består af tre delprojekter med fokus på
hver sin dyregruppe. Formålet med hvert af de tre delprojekter er at etablere et praktisk anvendeligt værktøj til forud for transporten at kunne vurdere dyrenes eller flokkens (for slagtekyllingerne) egnet- hed til en given transport, fx i form af en transport- egnetheds score, hvor en stigende score angiver en stigende risiko for, at dyrene vil lide overlast under den påtænkte transport. Projekternes dataindsam- ling baseres på observationelle studier og primært på registreringer af mål for dyrenes adfærd og kli- niske tilstand før og efter transporten til slagteriet.
I hvert af de tre delprojekter pågår et løbende samarbejde med såvel repræsentanter for Fødeva- restyrelsen som repræsentanter for forskellige grup- per af interessenter for derved at sikre projekternes praktiske relevans.
For tiden pågår arbejde med etablering af for- søgsprotokoller for hvert af de tre delprojekter, og den endelige dataindsamling forventes at kunne igangsættes i sidste halvdel af 2014.
danmark som foregangsland
Transportegnethedsprojektet under Veterinærforlig II er imidlertid ikke det eneste forskningsmæssige initiativ rettet mod transportegnethed hos danske produktionsdyr. For nylig har en gruppe forskere fra henholdsvis AU og KU gennemført to mindre undersøgelser i regi af Videnscenter for Dyrevel- færd for at etablere ny viden om posegrises egnet- hed til transport.
Undersøgelserne er netop afsluttet og bekræftede, at svin med udposninger ved navlestedet er påvirket
Grænser for transportegnethed kendes endnu ikke for en række dyregrupper og bør belyses yderligere for at sikre dyrenes velfærd under den sidste rejse
+
af forhold på slagtedagen såsom opholdet i udleve- ringsrum, men der kunne ikke vises sammenhæng mellem tegn på belastning hos dyrene og størrelsen af deres udposninger (i studiet indgik udposninger fra 4-20 cm i diameter).
Samtidig viste undersøgelserne, at det ikke er uden betydning, hvilken underliggende diagnose der kendetegner den enkelte posegris, idet adfær- den hos svin med navlebrok adskilte sig fra såvel kontroldyr, som dyr med andre typer af udposninger.
›
Slagtedyrs egnethed til transport er således et emne, der er umiddelbart relevant for at sikre dyrenes vel- færd såvel som landmandens mulighed for indtjening i forbindelse med slagtning af produktionsdyr. Emnet er først for nyligt blevet genstand for videnskabe- lig interesse - med Danmark som et foregangsland.
Grænser for transportegnethed kendes endnu ikke for en række dyregrupper og bør belyses yderligere for at sikre såvel dyrenes velfærd under den sidste rejse som adgang til anvendelige retningslinjer for landmænd, transportører og myndigheder på tværs af landegrænser.
Ph.d. Mette S. Herskin er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, AU.
Nyt miljø Bedøvelse (tab af bevidsthed)
Bedøver
Nyt miljø Tvungen motion
Drivgang Støj
Sammenblanding Høj belægning Nyt miljø Fravær af foder Støj
Ventefolde
Nyt miljø Håndtering Tvungen motion Ramper
Aflæsning
Sammenblanding Høj belægning Lastbilens design Rejselængde
Transport
Nyt miljø Håndtering Tvungen motion Ramper
Læsning
Sammenblanding Høj belægning Nyt miljø
Fravær af foder (faste) Ingen berigelse
Udlevering
FOtO: Björn FOrkman
Skitse over de forskellige elementer i slagtedagen og potentielle stressorer knyttet dertil. figuren illustrerer en typisk slagtedag for svin. Selvom forløbet og tilste- deværelsen af enkelte stressorer vil være anderledes for andre dyregrupper - såsom fx slagtekyllinger - så er det helt generelt at en slagtedag består af elementer i en på forhånd fastlagt rækkefølge, og at disse elementer involverer potentielle stressorer.
oversigt over stressorer
Kilde: Sarah-Lina Aagaard Schild, Aarhus Universitet.
Det fireårige forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Au og Ku retter sig primært mod egenskaber ved individer. eksempelvis graden af halthed hos den enkelte malkeko eller andelen af slagtekyllinger med trædepudesvidninger.
En vigtig forudsætning for, at vi fortsat har svinepro- duktion i Danmark, er dyrenes høje produktivitet - herunder specielt at søerne føder meget store kuld.
De voksende kuldstørrelser giver nye udfordringer og problemer, der skal løses. Søerne skal passe flere grise, hvilket stiller større krav til deres evne til at producere mælk. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at søerne har de bedste forudsætninger - herunder at de fodres optimalt. Gennem fortsat udvikling og forskning skal det sikres, at søerne har de bedste muligheder for at passe deres grise.
Dyrenes behov er netop det, der i øjeblikket er i cen- trum i et projekt hos Videncenter for Svineproduktion (VSP). Her udføres forsøg for at fastlægge diegiven- de søers behov for aminosyrer og protein. Som en del af projektet gennemføres der et ph.d.-studie på Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet (IPH).
Samarbejdet mellem VSP og IPH gør det muligt at kombinere produktionsforsøg med mere intensive målinger for på den måde både at få ny viden om, hvordan fodringen påvirker produktionsmæssige parametre som fx pattegrisenes daglige tilvækst og samtidig få ny viden om, hvordan fodringen på- virker næringsstofomsætningen og fysiologien hos højtydende danske søer.
Af ANJA vArMløse hANseN, ThoMAs søNDerby bruuN og ChrisTiAN fiNK hANseN
+
Protein og
aminosyrer til
De danske søer er blevet større, mere magre og føder større kuld, hvilket kan have ændret deres behov for protein og aminosyrer betydeligt. Men der findes ikke megen ny viden om behovene til højtproducerende søer
DEN DANSKE So
FOtO: janni haLes
›
Ph.d.studerende Anja Varmløse Hansen med en af projektets smågrise.
Gruppe Forhold mel- lem valin og lysin, pct.
Indhold til- skudsfoder 1, pct.
Indhold til- skudsfoder 2, pct.
Indhold byg, pct.
Antal dyr Antal dyr ph.d.
1 76 60 0 40 90 10
2 79 51 9 40 90 10
3 82 42,4 17,6 40 90 10
4 85 33,9 26,1 40 90 10
5 91 16,9 43,1 40 90 10
6 97 0 60 40 90 10
tabel. undersøgelse af forholdet mellem aminosyrerne valin og lysin i foderet til seks grupper af søer.
FOtO: janni haLes
udtagning af blodprøver fra soens halsvene.
Blodet analyseres bl.a. for aminosyrer, kreatinin og plasma urea nitrogen.
