er et

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes

Bibliotekdrivesaf foreningen Danske

Slægtsforskere.

Det

er et

privatspecial-bibliotek

med værker,

der

er en

del

af

voresfælles

kulturarv

omfattende slægts-,

lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket

opnår

du

en

række fordele. Læs

mereom

fordele og sponsorat

her:

https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder

værker

både

med

og

uden ophavsret. For værker,

som

er omfattet

af

ophavsret,

må PDF-filen

kun

benyttestil

personligt

brug.

Videre publicering og

distribution uden

for

husstanden

er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes

Bibliotek:

https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

BREVE FRA OG TIL

ADAM OEHLENSCHLÄGER

OKTOBER 1829 - JANUAR 1850

II : 1836-1843

DSL

ADAM OEHLENSCHLÄGER 1829-1850

II

Udgivet

af

Det

danske

Sprog- og

Litteraturselskab

med

Understøttelse af

Carlsbergfondet

BREVE FRA OG TIL

ADAM OEHLENSCHLÄGER

OKTOBER 1829 - JANUAR 1850

UDGIVET AF

DANIEL PREISZ

II : 1836-1843

KØBENHAVN 1986

GYLDENDALSKE BOGHANDEL

NORDISK FORLAG

BREVE

Tallene angiver Brevnummer

Aall,Jacob, til: 1527

Adler, J. G., fra: 1451 - til: 1477, 1584, 1592, 1595, 1636, 1638, 1645, 1687

Adlersparre, C. A., til: 1577

Atterbom, P. D. A., fra: 1472 - til: 1609 Baden, Torkel, til: 1574

Berggren, A. P., til: 1480, 1495

Beskow, Bernh. v., fra: 1476, 1514, 1516, 1534, 1745 - til:

1460, 1467, 1507, 1537, 1541, 1549, 1575, 1580, 1586, 1589, 1598, 1610, 1614, 1626, 1640, 1667, 1676, 1700, 1721, 1741, 1765, 1800

Borgen, Bonaparte, fra: 1539 Bournonville, Aug., fra: 1520 Brockhaus, Heinrich, til: 1651 Bull, Ole, fra: 1581

Campe, Aug., fra: 1455

Carl XIV Johan, til: 1572 - fra: 1573 Caroline Amalie, fra: 1716

Carolinska Akademien, fra: 1556

Collin, Jonas, til: 1728, 1729, 1811, 1839 Cotta, Georg, til: 1468, 1746 - fra: 1740 Dahl, Johan, til: 1513, 1551, 1704 - fra: 1503 Dahlgren, C. F., fra: 1529

Dorph, N. V., til: 1607 - fra: 1695

Finansdeputationen, til: 1719, 1751 Friedenreich, D. W., til: 1705 Hammerich, Martin, til: 1458

Hauch, C„ fra: 1456, 1462, 1474, 1483, 1487, 1494, 1501, 1710, 1717, 1736 - til: 1486, 1498, 1631, 1643, 1759, 1772

Haxthausen, Ove C., fra: 1564, 1637, 1653 - til: 1565, 1644 Hebbel, Fr., fra: 1825 - til: 1813, 1849

Heger, Steffen, til: 1540

Hegermann-Lindencrone, Louise, til: 1727 Heiberg, J. L., til: 1642

Heiberg, Johanne Luise, til: 1493 Joukovsky, W. A., fra: 1561

Kongen, til: 1454, 1694, 1798, 1812 - fra: 1597

Konow, Maria, til: 1688, 1692, 1754, 1761, 1764, 1769, 1770, 1776, 1778, 1781, 1785, 1794, 1796, 1802, 1805, 1809, 1817, 1823, 1830, 1831, 1837, 1846, 1848, 1850 - fra:

1753, 1755, 1838, 1847

Levetzau, J. G. v., fra: 1718, 1749 Magnusen, Finn, til: 1466

Martensen, H. L., til: 1842

Max, Josef, til: 1538, 1542, 1544, 1548, 1562, 1722 - fra:

1655

Moltke, Ehrenreich v., fra: 1670 Muralt, Joh. v., fra: 1663 Münter, Balthasar, til: 1747 Nielsen, N. P., fra: 1591, 1593

Oehlenschläger, Christiane, til: 1576, 1619, 1622, 1632

Oehlenschläger, Johannes, fra: 1616, 1617, 1618, 1621, 1822 - til: 1821, 1824

Oehlenschläger, Marie, fra: 1554, 1559 - til: 1523, 1558, 1567

Oehlenschläger, Wiliam, fra: 1570 Oscar, Kronprins, fra: 1662 Phister, Ludvig, til: 1560

Rudelbach, A. G., fra: 1528 - til: 1532 Runge, J. D., fra: 1658

Schrader, Theodor Fr., fra: 1530 Sibbern, F. C., fra: 1482

Statsgældsdirektionen, fra: 1808

Steffens, Henrich, til: 1714 - fra: 1689, 1720 Studenterforeningens Seniorat, fra: 1734 - til: 1739 Søtoft, Nicolai, fra: 1484

Teaterdirektionen, fra: 1500 - til: 1601, 1738, 1797 Tegnér, Esaias, fra: 1668, 1707 - til: 1510, 1677 Tieck, Ludwig, til: 1526, 1840

Universitetsdirektionen, fra: 1590, 1737 - til: 1725 Walterstorff, Wilhelmine, fra: 1715

Weissenthurn, Johanna v., fra: 1459 Werlauff, C. E. til: 1478, 1783 - fra: 1473 Wilster, Chr., fra: 1475, 1490, 1502, 1535 Wilstrup,Johs., til: 1506

Wulff, Henriette, fra: 1533

Ørsted, A. S., fra: 1784 - til: 1774

Min kjære gamle Ven. Jeg har en høist sørgelig Besked at bringe Dem, og igjennem Deres Mund den ædle Christiane. Vor gode Carl Heger er ikkemere; han forlod Prindsens Vasecabinet om- 5 trent Kl 6 fordihanikkefølte sig vel, ogKl 7 fandt jeg ham hensovet

i sin Stoel. Saxtorph og Esthricht vare ilede til Hjelp, men deres Konst formaaede ikke at kalde Livettilbage. Prindsener høist be­ drøvet,jeg har tabt en af mine ældste Venner ogetaf de ædleste Mennesker jeghar kjendt.

io Deres

Adler.

1454. Til Kongen. [før 26/1 1836]

AllernaadigsteHerre! jeg vover allerunderdanigst at ansøgehos Deres Majestæt om det Gratiale af firehundrede Rigsbankdaler 15 hvorfor jeg i en Række af Aar takker min KongesNaade!

En uventet stor Indskrænkning i min Indtægt for Tragødien So­

krates,der - skiøndt den meerend minefleste Stykker vandtKien- deresBifald, dogikke trak Folk nok til Skuespilhuset, tvingermig til allerunderdanigst at indkomme med minAnsøgningnu, istedet 20 for, som sædvanlig, mod Slutningenaf Aaret; for attilfredsstillemi­

ne Creditorer, der vilde ængste mig, hvis jegikke sikkert haabede hos min Konge at finde den Understøttelse, der saa tit har hædret og trøstetmig.

Allerunderdanigst

25 Adam Oehlenschlåger

2 Fra August Campe (1836) 1455. Fra August Campe. Hamburg 3'. Febr. 1836 Es war mir wegen so mancher dringenden Geschäfte indieser Zeit nicht möglich, mein hochgeschätzter Gönner, Ihren Brief v.

29l. Dec. v.J. gleichzu beantworten u bitte deshalb recht sehr um

Entschuldigung. 5

Dass Herr Reitzel Ihnen den Rest des Honorars mit 5 Frd’orge­ zahlt hat, ist mir angenehm; er selbst hatesmirnicht gemeldet. - Wenn wir in Betracht des Honorars nichteinerlei Meinung sind: so erlaube ich mir, Ihnen die Umständeanzufuhren, worauf sich die meinigegründet. Ich bat Sie nämlich in meinem Briefe v. 27. Febr. io v.J. dasStück «Liebe ohneStrümpfe«zurückzunehmenusagteda- 1 x-i, dass es mir am liebsten wäre, das übrigeMspt fürdie runde Summe von50 Frd’or zu behalten. Ichkonnte damals ebenso we­

nig genau die Bogenzahl berechnen, als Sie, da Sie mir früher ge­ meldet hatten, dass Sie das Ganze zu 30B. anschlügen. Dann 15 wären nach Abzug des 4tcn Stücks etwa25B. geblieben: bei mei­

nem Gebot stellte iches Ihnen frei, dieHälftegleichauf mich abzu­ geben udie andre nach Beendigung des Drucks zu empfangen. Sie antworteten hierauf zwar nicht, gaben indess die Anweisungv. 25 Frd. aufmich ab,u so hieltichdie Sache für geordnet. HerrDahl20 sagte mir in der Messeauch nur von 25 Frd, inder Vollmacht von Ihnen war aber keine Summebenan[n]t. Ich glaube also, dass ich bona fide die rundeSumme annehmen dürfte, um somehr,da um die Zeit Herr Brockhaus den Druck noch garnicht angefangen hat­

te, weil es an Papier fehlte. 25

Und ehrlich gesagt, theurer Freund, so lässt es sich noch gar nicht so an, als wenn ich Seide bei der Unternehmung spinnen würde. Ich werde froh seyn,wenn ich nur in den ersten Jahren auf die Kostenkomme.

Indess will ich Ihnen noch einen Vorschlag machen, wodurch so

vielleicht Ihr Wunscherfüllt wird, denn ich möchte nicht gern,dass Sie unzufriedenwären. - Ihr Künstler Rosenkilde ist mir Crt MK 136.4 schg. (holst. Cours) schuldig; ich binso frei,einen Brief nebst Rechnung an denselben beizufügen, u ersuche ihn,dieSumme an 5 Sie zuzahlen. Belieben SiedenBrief vor der Abgabe gefälligst mit Oblatezu versiegeln. Ich denke,er wird sich gegen Siegefällig zei­

gen und wenigstens nach und nach bezahlen.- Sollte für mich nachher noch etwas dabei übrig bleiben - desto besser! aber ich rechne nicht darauf.

io AnHofr. Tiekhabeich 1 Ex. besorgt u das für Heinean dessen Verlegerabgegeben, der esihm senden wird, sobald sich eineGe­

legenheit darbietet.

Nun leben Sie wohl! die herzlichstenGrüsse noch von meiner Frauund

15 Ihrem

ergebensten Aug. Campe.

1456. Fra Carsten Hauch. Sorøe den 3die Marts 1836.

Min tro, elskede Ven!

20 Tilgiv mig, at jeg harladetensaa lang Tidgaaehenudenatsva­ re paa Deres Brev. Carl Hegers Død er ogsaa gaaet mig mere tilHierte, end jeg kan sige Dem - jegskrev strax et Brev til Fru Oehlenschlåger med Hensyn herpaa, hvilket Brev naturligviis og­ saa var bestemt til atlæses af Dem. Deres Digt over ham finder jeg 25 deiligt, netop saaledes somvor ædle forudgangne Ven fortiente det.

Havde jegtroetat kunne skrive Noget,derkun var fierde Delen saa godt, saa havdejeg ogsaa skrevetetDigt over ham. Han var ogsaa migusigeligkiær, en slig poetiskNatur er, som De selv siger,meget

4 Fra Carsten Hauch (1836)

sieldnere enddet poetiske Talent, ja maaskee ligesaasielden som Geniet, og i alle Tilfælde et sikkert Beviis paa en skiøn, reen og uegennyttigSiæl. Han var et herligtMenneske, og dobbeltsielden i vor Tid, hvori næsten Alle vildetale,og Ingen høre, hvori Alle ville vise sig, og Ingen see.Hvor ganskeanderledes og hvor meget bedre 5 vildeikke Alt gaae,hvis der fandtes Mange blandt vor opvoxende Ungdom, der lignedeham i Beskedenhed, iOpfattelsesevne og især iKiærlighed tildet Skiønne. Jeg anseer det foren Ære, at han ogsaa regnede mig blandt sine Venner. Desværre gik det mig medham somdet er gaaet mig medflere kiære fraværende Venner, især med 10 dem, derboe i et fremmed Land, man elsker demog længes efter dem, men skriver ikke til dem, mantroer ikke, at det behøvesfor at vedligeholde Forbindelsen,og dogbehøves det meer, end vi troe, thi naar man længe ikke har skrevet til og taltmed hinanden, bliver mantilsidst omikkeindvortes dogudvortesfremmed for hinanden, 15 jaendogforlegen, naarman mødes, man veed ikke selvhvorfor.

Deres udmærkedeTragoedie Socrates, havde jegengang tænkt at recensere, menfaaernu desværre neppeTid dertil,da Somme­ ren nu vil vordestærkt optagenfor mig saavelmed Collegier, som med Forberedelser, hvilke en mulig Oprettelse af en Realskole i 20 Soroe giøre migtil Pligt. Jeg bør ønske enslig Realskole her,selv om jeg da, som rimeligt er, maatte sige den productive Poesie Farvel paa lang Tid.Jeg bør dog, som sagt, ønskeden uagtet det er et bit­

tert Offer jeg maabringe, thien bestandig tiltagende Familie paa­

lægger mig det somden høieste og helligste Pligt at skaffe den det 25 Nødvendige.Dette vil, hvis ikkeensligUdsigt aabnes mig, iFrem­ tiden blive saamegetdes vanskeligere, da jeg har det Uheldat være ansat ved en Stiftelse, der afstatsoeconomiske Grunde er forhadt, og hvor jeg derforneppe kangiøre Regning paa megetTillæg. Jeg frygterimidlertid ikkesaameget hvad der skal møde mig,hvad der so

er rimeligt, indtræffer derforikkealtid og hvorvimindst ane en Ud- vei, kan Forsynetdogpludselig viseos en.

AtDefindermin Roman i det Hele(medUndtagelse af enkelte Steder ogCharacterer) saa godtsom mislykket, harrigtignokværet 5 mig et Tbrdenbudskab, jeg var meget nedslaaet, jasyg afBedrøvelse flere Dage efter Deres Brev, og det har ogsaa bidraget til at befæste den Tankehos mig, i det mindste fordet Første ikkemereat opoffre min Tid til Poesien,hvori jeg dog saa sielden er i Stand til attilfreds­ stillede Bedste. Et af Deres foregaaende Brevetrøstede migdog 10igien noget, thi De siger deri om de2/3 af Guldmageren, at det er

originalt,interessant ogpoetisk fraførst til sidst. Detkan være at jeg i Slutningenhar fattet mig for kort,og jeg har ogsaa skrevet etPar Capitler til,hvori Victors og Grevindens Characterermere kommer frem. Guldmagerens Historie skrevjegikke, fordijeg frygtede for isat komme formeget ind i det Mystiske, Guldmageriet maa bestan­

dig, foratvære hvad det i Virkeligheden var, indhylle sigi et dun­

kelt, uforstaaeligt Sprog. Imidlertidkunde jeg velgiveen slig Histo­ rie; det Hele kunde da,eftersom jeg i levendeLiveneppe tør tænke paaen ny Udgave, henligge til efter min Død. Demaa for Resten 20 troe, at jeg i det mindste paadet alvorligste tager allemine Kræfter

sammen, naar jeg digter, og at jeg ikke af noget Slags Letsindighed forsømmer Noget. Denne Gang sammentrængte jeg Romanen mod Enden, fordi jeg troede, at Læsernegierne saae enslig Sam- mentrængthed,ikkeaf anden Grund,det forsikkrer jeg Dem. Vær 25 vis paa, min ædle Ven, at naarjeg farer vild, saa skeer det af Mangel paa Evne og ikke af Mangel paa Villie.

Hvis der er Noget, som De ikkefinderganskeforkasteligthosmig, saa vil denne min Tilstaaelse sikkert stemme ensaa mild Aand som Derestil Overbærelse, saameget mere, naar jeg forsikkrer Dem om, so at jeg trænger til Deres Mildhed, thi lidt efter lidt har den kolde

6 Fra Carsten Hauch (1836)

Modtagelse, jeg, somDigter har funden,berøvet migen stor Deel af mit Mod og mit Haab med HensynpaaFremtiden. Tilgiv, at jeg hardvælet saalænge herved!jeg veed, at De ikke vil miskiende mig, selvom De ikke billiger hvad jegher har skrevet, tro heller ikke, at jeger blind for det deeltagende Venskab, derligger tilGrund for 5 Deres Dadel, eller at jeg nogensinde kan glemmeden Hæder, De ogsaa offentlig har viist mig saavel iDeres Fyensreise som andre Steder!

Levvel, min inderligelskedeog høitagtede Ven! Det er mig en inderlig Tilfredsstillelse at erfare, at Deres Socrates i det mindste io hos den ældre Deel af Publicum modtagesmeddet Bifald, den for­

tiener. Som en mærkværdig Anecdote maa jegdog fortælle Dem Følgende:Jeg talte forgangen Dagmed en Mand, der havde læst Socrates med storGlæde efter Sigende, og der ogsaa paa sin Viis talte ganske forstandigt derom. Men tilsidst mærkede jeg endelig, 15 athanikke havde læst Titelbladet, og derfor viste mig den udmær­

kede ÆreatanseemigforForfatteren. Jeg berigtigede da naturlig­ vis hans Tanker i denne Henseende. Imidlertid saaledes læser Mængden. Jean Paul siger det er enTegn paa, at en Mandikkeer pedantisk,naar han oftespringer Fortaler over, hvor lidt pedantisk 20 maa da ikke denMand være, der ei engang læser Titelbladet! - Mange Hilsener til Deres Konge og øvrige Familie! Rennahilser Dempaadet Venligste. Skarlagensfeberen raser rundt omkring os, og udsøger sine Offere, vi ere imidlertid endnu gaaede frie. Til min Trøst har jegidisse Dage læst et Beviis forat hverken Skarlagensfe- 25 bereller selv Pest ere saasmitsomme, som man troer. DenMand, der beretter det, paastaaer blandt Andet, at fremmedeGesandtere kun maaefor Syns Skyld udholde to TimersQuarantaine, naar De komme fra Tyrkiet, hvorimod simple Folk holdessaa strengt, at en Kiøbmand, der næsten havde endt sin Quarantaine paa en Dag so

nær, og gierne vilde reise medensligGesandt, derkun holde 2 Ti­ mers Quarantaine,ikke kunde faae hiin Dag eftergivet.Men en slig Quarantaine, der ikke gielder forfornemmeFolk, kan vistnoknep- pe frelse Europa fraSmitte, med mindre man vilde antage, at Pe- 5 sten, ligesom man engang troede det omColera, ikke angreb Folk, der stode i Rangforordningen. Bestandig med trofast Venskabog Høiagtelse

Deres trofasthengivne J. C. Hauch.

io 1458. Til Martin Hammerich. d: 7 Mai 1836.

HøistæredeVen!

Her sender jeg Dem efterAftale Pakkenog Brevene til Steffens og Tieck. - Hvis Steffens skaffer migen Forlægger, hvilket godt kan afgiøres iden Tid De er i Berlin, saa hav denGodhedstraxmedet 15 Par Ord at melde mig det; ogsaa faaer Tieck ikke mit Brev.

Men kan Steffens ikke sælge Manuscriptet, saa faaer Tieck det.

Ogsaa uden Brev vil De være Tieckhiertelig velkommen, naar Dehilser fra mig oghan giørDeres Bekiendtskab.

Med størsteTaksigelse

20 Deres hengivnestforbundne

A. Oehlenschläger

1459. Fra Johanna Franul von Weissenthurn.

Wien den 15tcn May 1836.

Sehr geschätzter Mann

25 Werden Sie es nichtzu anmasslich finden, wenn ich- indem ich Ihnen den Überbringerdes Briefes auf das Herzlichste empfehle -

8 Fra Johanna Franul von Weissenthum (1836)

voraussetze, dass Sie meiner nach einem Zeitraum von 20 Jahren noch gedenken? Sie werden es, bey dem Interesse dass Ihre Be­

kanntschaftjedem einflössen muss, natürlich finden, dass ich Sie nicht vergessen konnte, und ich ergreife diese Gelegenheit mit FreudenSiezu versichern, dass diewenigenStunden die ichin Ih- 5 rer geistreichen Gesellschaft zugebracht habe mirewig theuersind.

HerrAlexanderLöwe, Sohnmeiner Freundin der sehr geachte­ ten Hofschauspielerin Löwe, ein schon seit mehreren Jahren bey dem k.k. Münzfache angestellter sehr thätiger Beamter wünschtsei­ ne Kenntnisse noch zuerweitern, und in dem Interesse seiner Be- io hörde eine Reise zu machen. Dass es ihm wünschenswerth seyn muss Dänemark und seine berühmtenMännerkennen zulernen werden Sie begreifen, undda ich diesen jungen Mann wieeinen Sohn liebe, sowageichesihn hiemit demberühmtestenDänen zu

empfehlen, den ich kenne. 15

Sehr erfreuen würdees mich, wenn er mit einparZeilen alsAnt­

wort von Ihnenbrächte,undmichsoIhres Wohlseyns und gütigen Wohlwollensversicherte. Ich erfreuemichin meinem vorgerückten Alter,der besten Gesundheit, spielemeinealtenFrauennochrüstig fort, troz dem dass ich schon 47 Jahre beyunserer Bühne zuge- 20 brachthabe, und ich mit vollem Gehalt zurücktreten könnte,aber da michnoch kein Gebrechen des Alters zueinem Zurücktreten ge- nöthigt hat;sowillich den seltenenFallerleben,meine fünfzigjähri­

ge Kunsthochzeit zu halten; und Sie sind hiemit im Jahre 1839

förmlich dazu eingeladen. 25

Auch mein Geist ist noch nicht unthätig- er schafft noch immer obgleich mein fünfzigstes Stück schon längstgeschrieben ist, aber ichgebeschon seit zwei Jahren nichts mehr her, diefranzösischen Übersetzungen haben so oberflächlich auf unsere Bühne einge­

wirkt, dass unter dem frivolen Ton derZeit ein mehr gründliches so

Produkt in den Schatten treten muss. Wahrhaftigbey denwenig­

sten auchgepriesenen Neuheiten diejetztüberunsere Bühnelau­ fen, möchte ich Pathe, noch weniger MutterStellevertreten.

Ichersuche Sie meinen jungenEmpfohlenen auch Freund Rüge 5 vorzustellen, deruns vorwenigen Jahren mit einem Besuche er­

freuthat, und mich statt mitderFeder recht oft mit einemRechen oder Spaten in derHand getroffen hat;denn ich bin seit 14 Jahren die selbstPflegerin meines kleinenGartens.

io Mag nun die Erde auf mich lauem Ich zwing ihr jährlich Blumen ab, UndmüssenFreunde um michtrauern Sie pflegen sieauf meinem Grab.

15 Denken Sie dennan keine zweite Reise nachWien? Mit herzli­ chem Wort und mit offenen^Armen würdeSie empfangen

Ihre Sie ehrende Freundin Johanna Franul v. Weissenthum

k. k. Hofschauspielerin.

20 1460. Til Bemh. v. Beskow. Kiøbenhavn d: 17 Mai 1836.

Min bedste Beskow!

Det er Tid, at jeg engang skriver Dig et ordentligt Brev til; saa- meget mere da Du heller ikke iSommer seerDin Ven idet kiære Sverrige. - »Heller ikke i Sommer?« spørger Du maaskeelidtmis- 25 fomøiet. »Kommer Dusaaledes Dine Velynderes og Venners Øn­ skerimøde, atDuskufferosdet eneAar efter detandet?Have vi ik-

10 Til Bemh. v. Beskow (1836) ke tilsidst Ret at blive lunkneog ligegyldige mod dig?« - Neived Gud ikke! Det vil blive miglet.at forsvare mig. Ifior døde minLotte, mit ældste, elskedeBarn-og jeg gaaer endnu et Par Gange ud om Ugen og græder paa hendesGrav. For at adsprede migtog den gode Prinds Christian migifior Sommermed til Fyen, og viste mig al 5 muligeNaade; men af »Fyensreisen«, som følger med her, vil Du seehvor stærkt mit Hierte, alle Adspredelser uagtet, var hendraget tildenElskedes Minde. laar kunde jeg, hvad detteangaaer, gierne reise; men - det er minPligt som Professor vedUniversitetet ogsaa at holde nogle Sommerforelæsninger;ifior blev jeg fri, ogjeg tør ik-10 ke bedeKongenderom to Aar i Rad; saameget mere, dahan ikke vildeafslaaedet, naar jeg sagde ham, at HansKongelige Høihed PrindsOscar selvhar indbudet mig. Thi da det ikke er til nogen be­

stemt Tid, Indbydelsen lyderpaa,saabyder Beskedenhedenmig,at lade et Aargaaeimellem, indenjeg atter beder mig fri fraForelæs-15 ninger.Den Grund,at Reisen, saagodtKiøb denend er, dog vil ko­

ste et Par hundrede Rigsdaler,- som jeg ikke har -vil jeg ikkean­

give; derfor blevder velUdveie ved et Laan. - Men til næste Aar, vil Gud jeglever, har jeg hellig foresat mig atbede om Orlov, og reise tildetkiæreNaborige, hvor saamangeGlæderventemig. Jeg 20 beder Dig derfor kiærligst attilgive, atjegikke kommer iaar, men Du kan giøre sikker Regning paa mig om et Aar, hvis Gud skiænker migHelsen og Liv og skaanermigfor flere Ulykker.

Jeg lever heretstille Livmed mine kiæreBørn, i Kunstog Natur.

Tiden kommer mig ikkeret mere ved, og jeghører denikkeretme-25 re til.Min Sokrates, (som følger med) blevspillet med stort Bi­

fald af alle Dannede,med stort Applausafalle Tilskuere, menden trak ikke Mængden, som er vandttil store Opererog Vaudeviller;

imidlertid haabevi inæste Saison atdenviltrække bedre, da Folk nu har faaet at vide, hvaddeskaltroeogtænkeom Stykket. Justits- so

raad Molbech, som er Theaterdirecteur og hadermig- turdedog ikke indvende noget mod Sokrates. De italienske Røvere havde hanAaret i Forveien forkastet som umoralsk, - men Stykketblevdogantaget af de andre Directeurer ogspilletmedBi- 5 fald.

I det Forholdjegsaaledes staaer, seer Du hvorindskrænket ved Theatret minIndflydelse er.- Dit Syngestykke tillige med Musiken (tildeels afvor høie Velynder) sendtejeg strax tilSyngemesteren, for at han-under Haanden - skulde lade mig vide om man ønskede iodet; - da jeg ikke vilde have noget Offentligt og Officielt derom - før

jegvar vis imin Sag. Jeg fik intet Svar, og vovede ikke atgaaevide­ re.Saasnart manhavde faaet at vide, athøie Vedkommende havde Deel iTingen, varder ingenHindringer giort; men hvad staaermig inde for, ati det store Kiøbenhavn - hvori der dog endnuere nogle 15 faaSvenskhadere- og mange Misundere -ikke kunde væreEnkel­

te- Een var nok - som cif Malice med et Hys kunde søge atskade m i n Sag? - og det vilde jeg ikkeudsætte os for.

Ilydskland gaaerdet Hulter til Bulter- den gode poetiskeTid der er forbi. Herr Menzel -det har Du maaskee læst - har paa det 20skammeligstenedrevet Goethe, som om der slet intetGodt, Hu­

mantog Ædelt var i denne store Digter . Deter nu blevet grande modei lydskland atstyrtesigselvned med enstorMand-(: lige­ som han, derfra Taarnetvilde nedspringe med Carl 5), men det virker ikke andet, end at de selv falde, ogden store Mand bliver 25 hvorhaner. Det er ellersSkade, thi Menzel skriver godt for sig, er

tankerig, kraftig, og har altid Ret i Noget - men den diævels Overdrivelse! »Erschüttet das Kind mit demBade auf«. - Jeg har storLyst tilat skrive en Bog paa lydsk om det Ædle, Humane, Mo- ralskskiønnei Goethes Værker; oggiør det maaskee.

so Nu intet meredennegang; kunendnu etBlad medvoreBogaffai-

12 Til Bernh. v. Beskow ₍₁₈₃₆₎ rer, som følger særskilt. Lev vel! kiæreste Beskow hils vor ædle Prinds og sig ham, at enafmit Livs største Glæder vil være at see ham igien og forfriskesi hans Bevaagenheds Solskin. Hils Din ædle Hustruog alle Venner - Du somi DineVandringsminder viserDig ensaatrofast Ven, saaenkraftig Aand ogenskiønSiæl - fra Din 5 trofaste Ven

A. Oehlenschlåger.

Ligesom jeg har endt dette Brev, faaer jeg Din venlige ærefulde Indbydelse -men kiæreste Ven! det er migumuligt i Aar, og jeg paalægger digsom Venskabs Pligt- først ikke selv at blivevred, og 10 derpaaatvedligeholde min høie Patrons og alleVelynderes Bevaa- genhed. Næste Aar kommer jeg, hvis jeg lever og alting gaaer godt! og dakan Du sikkert giøre Regning paa mig.

Jegsender Dig og DahlgrenBøger med en Skibsleilighed i disse Dage. Deri ere Regningerne foralle sendte Bøger og for hvad Du 15 faaer, tilligemed Priserne.

Du vilde vise mig enstor Tieneste, hvisDustrax efter Modtagel­

sen af dette Brevvilde skrivemig nogleLinier,hvoriDu tillader mig at trækkeenVexelpaa Dig,paa 100 Rbdr dansk. Regningen ervel nogetstørre, men det kunne vi sidenafgiøre; jegtrænger i det- 20 te Qyartal stærkt til Penge. - Det glæder mig at høre, at jeg næste Aar kan giøre Touren tilStockholm for 100r.

Af hvad Du har faaet vil jegfor ikke at spildeTiden, sige Dig Priserne

Digterværker lstc Deel er lr 4 Mk dansk. 2de Deel lr 5 Mk 25 Tragødiemes 8 Binds2det Hæfte 1 Mk 8Sk.

Levvel! Dintro Ven A. Oehlenschlåger

Tvende ungeTbnekunstnere Wilhelm v: Luhmann, Clarinettist, ogAmadeusAbel Violin og Claverspiller der reise til Sverrig, an- raabe Dig, giennem mig om Hielp og Bistand.

1462. Fra Carsten Hauch. Sorøe den 26 Maj 1836.

5 Tilgiv, mininderligelskede Ven, at jeg saa længe ikke har skrevet Dem til, uagtet jeg skylder Dem den inderligste Takfor det os til­ sendte Exemplar af Deres herlige Fisker. Dette skiønne Værk, der aander den barnligste Naivetetog den inderligstenaturligsteFølel­ se ved Siden af den høiesteBegeistringogøsterlandske Fylde, har 10stedse tiltalt migmere end jeg kan sige det; og jeg kan ikke negte, at jeg denneGang har giennemlæstdetmedendnu størreGlæde endellers, thi det har upaatvivlelig vundet ved de Forandringer, De haranbragt deri.Næsten alt det Skiønne og Herligeer bleven beva­ ret, og træder os, med Udeladelsen af enkelte mindre betydelige 15Scener, end mere concentreret imøde.En meget heldig Idee var det

sikkertat lade Floristane selv ægge den grusommeTyran mod hans Søn; thihervedbliverikkeblot hans Handlemaade end mere begri­ belig,men degode Characteerskildringer ogScener, der staaeiFor­ bindelse med ham, vorde saaledes ikke længere episodiske, men 20 indflettede i Hovedhandlingen.DenScene hvorihan faaer sin for-

tiente Løn vilde giøre den skiønneste Tragoedie Ære. Ogsaa atLolo erden, fra hvemStraffen kommer over Floristane, er en skiøn Tan­ ke,hvorved desuden Florestanes Adfærdmodham bliver begribeli­

gere; saare deilig er ogsaai mineTanker Tillægget til den Scene, 25 hvori Florestane koger Hexedrikken.At Vakkelsvands og hans Mo­ der træde mindrefrem,end før, kanjeg ikkeandetend billige, da disseScener før megetfor megeti mine Tanker sønderrevHoved-

14 Fra Carsten Hauch (1836)

handlingen. Mig bedrøvededet derimod atseedetherlige Frøechor udeladt, men det forstaaersig,jeg begriber vel,at De eiønsker, at polemiske Hensyn skulle neddrage det skiønne Digt fra sin rene poetiske Sphære.Imidlertid maae alle Poesiens Elskere ønske hiint Chorconserveret,og som enNotei det mindste et Tillæg bagiBo- 5 gen spaaerjegDem, atdet vistengang vil kommefor Lyset igien, thi hvad der engang saa herligter udtalt,kan ikke forgaae, detbærer Uforgængelighedens MærkepaaPanden, enten det saaer polemisk eller ei. - Langt naturligere og bedre er det, atFlorestane forelsker sig i hiin Mor, end i SkovtroldenVakkelsvands, den geisdige Gal-10 skab har tilalle Tider udøvet et stort Herredømme over forvirrede Hiemer, og saaledes begribermanligesomTrylleriet. Scenen med de to Piger ved Agibs Leievarsmuk, men jeg tilstaaer, atdet Hele motiveres end bedre ved at Florestane paatager sig Masken af Agibs Amme.^aaledes som Fiskerennu er især, erden et monumentum 15 aere perennius, et Digt som Ingen iEuropa nu kan gjøre Demefter, og da skal velgaaelang Tid,før der kommer En, somformaaer det;

ja jeg mener, aten stor Deel deraf hører til det Fortrinligste, som Poesien nogensinde harfrembragt.

Mine Konevil have fortalt Dem, at jeg har giort alle de Tillæg til20

»Guldmageren«, som De ønskede, jeg har udviklet Grevindens og Victors Characterer mere, jeg har ogsaa skrevet Guldmagerens egen Historie, der i en ny Udgaveskalbegyndeden2denDeel; thi Bogenvil ved disse betydelige Tillæg naae enUdstrækning,der giør det nødvendigt at dele den i to Dele. 25

Jeg tænker nu ogsaa paa at udgive minlille Comedie, som De kiender, men kan ingenForlægger finde. Tiberiuskommer nu snart ud paa lydsk, ligeledes harjeg seet Oversættelser (derskulle ud­ komme)annoncerede afGuldmageren og V. Zabem, menjeg kien­

der ikke Oversætterne. 30

Jeg haaber atseeDem paa kort Tid i Augustmaaned,damin Fa­ derønsker atjeg skalkomme til Kiøbenhavn og jeg anseer detfor en helligPligtatopfylde hansØnske. Mange Hilsener fra Rennaog mig til Fru Oehlenschläger og Deres Bøm. Renna beder ogsaa 5meget om at bringe Dem hendesvenligste Hilsen. Vore Smaa ere

Gud være lovetraske. William kan nu læse, den lilleMathildestrik­ ker og syer særdeles godt.William læser Geographie med mig hver Dag.

Evindelig Deres trofaste Ven

io J. C. Hauch.

1466. Til Finn Magnusen. Tirsdag d: 21 Juni 1836.

Høistærede Ven!

En interessant Mand, en EnglænderMajor Frye, som har giort sig fortrolig med dansk og tydsk Literatur ogoversat mine Nordens 15 Guder ogmin Hakon Jarl paaEngelsk, ønsker atjeg skal bringe

hamtil Dem, for atgiøreDeres Bekiendtskab.Dersom Detillader, saa kundejeg -idageller imorgen -(: Han reiser til Norge paa Fre­

dag) bringe ham optilDem i Archivet -saafik jeg det ogsaa at see engang.

20 Hav denGodhed at medgive Budet et ParLinier - at jeg strax, hvisdetgaaer an - kan lademin Englænder det vide.

Deres ærbødigst hengivne A. Oehlenschlåger.

16 Til Bemh. v. Beskow (1836)

1467. Til Bemh. v. Beskow. Kiøbenhavnd: 15 Juli 1836.

Min ædle Ven!

Til Giengield for denMiskiendelse, Kulde, Misundelse, og tit Utaknemmelighed,Kunstneren ofte maa lide af sin Tidsalder,sør­

gerden gode Natur for, at enkelte herlige Mennesker møde ham 5 paa hans Vei, som ved at skienke ham deres Kiærlighed og herlige Hierter, fuldkommen bøder paa, hvad han ellers savner.Jeg kan just ikkesige,at jeg har mødt mange Slige,mendognogle, og en af de sandeste og varmeste sligeVenner var Du mig, Beskow! - Du veed ikke hvad Duvilgiøre, forat glæde og hædre mig, og troe fo mig, elskede Broder! jeg skiønner derpaa.

Nu vilde Du havtmig over til SverrigeiSommer, men da alDin Godhed og Overtalelseikke hialp, saa vilde Du dog tractere mig med noget Godt, og som Formand for det Kongelige svenskeAca- demie har Du udvirket, at manvalgte mig til Medlem. 15

Jeg beder DigatmeddeleSelskabetmin ærbødigstehierteligste Tak for denne Hæder! Det tr e d i e saadanne Tegnfradet kiære Sverrig. Jeg veed ikke,omdet er Brugved slige Leiligheder atskrive Selskabet til, eller Præsidenten, skuldedet første være Tilfældet, saa giv miget Vink, og jeg skal da strax skrive Selskabetselv til. 20

Lev vel, min elskede Beskow! HarDu læst min Sokrates? Det skulde glæde mig,hvisdenvandtDit Bifald.

Din Ven A. Oehlensch jer

Glem for alting ikke at hilse min dyrebare Velynder Prinds Oscar, og siighamat jeg vist til Sommer igien haaberatgiøreBrug af hans naadige Indbydelse.

Modtag min Gratulatipn for den fortiente Hæder,som jeg hører 5 DinKongeharviist Dig!

1468. Til J. G. Cotta. Kopenhagen d: 26 Juli 1836.

Hochwohlgeborner Herr!

Ich nehmemir dieFreiheit Ihnen einen Vorschlag zuthun. Es ist mir in den Sinn gekommen ein Buch zu schreiben, betitelt:

io »Uber die schöne Seele, die echte Humanität in Goethes besten Werken.« DieAngriffe von Menzel haben mich besonders dazu veranlasst, und ein solches Buch wird kaum in unsemZeiten überflüssigseyn, da Menzels Vorutheil von sehr Vielen getheilt wird, undschon Herder, (wie wir es ausFalchsBuch 15 sehen) vielUnmoralisches in Goethes Werken zu finden glaubte.

Gegen diese Meinung wage ich mich jetzt, als des Verewigten treuer Schülerund inniger Verehrerlaut auszusprechen,umsoviel mehr, weil mir das neuerschienene Buch Gutskovs weniger eine Vertheidigung Goethes als ein Angriff auf Menzel zu seyn scheint.

20Auch könnte esvielleicht nicht schaden,dass ein,(Gott Lobwieich hoffe) geachteter Schriftsteller deralten Schule,ehe ersichvon der Bühne entfernt, ein Wort mitspreche, in diesem Wirwarr eitler Toll­ heiten, herzloserÜbertreibungenund geistloser Geringschätzun­ gen.

25 Mein Buchwirdohnefahrein Alphabeth ausmachen; vielleicht

18 Fra P. D. A. Atterbom (1836)

ein wenig mehr.Ich schlage Ihnen vor mitselvbiges mit3Carolin pr: Bogen (Octav) zu honoriren; das Format wie Menzels: Neue deutsche Literatur.

Weil ich aberdas Geldbrauche sobald ich esverdient habe, und mich auf keine Kritik(wovonder Kauf abhänge)einlassen kann - 5 denn wenn ich es zu schreiben wage, so müssen Sie es zu kaufen wa­ gen soschlage ich Euer Hochwohlgeboren vor,Herrn Buchhänd­

ler Reitzel in Kopenhagen dieVollmacht zu geben, mir das Hono­ rar auszuzahlen, sobald das Manuscript in seinen Händen ist,um durch ihn Euer Hochwohlgeboren geschickt zu werden. io

Gefallt Ihnen der Vorschlag, so bitteich, mit umgehender Post mirund Herrn Reitzel dieZusage mitzutheilen.

Ich bitte Herrn August Lewald freundschaftlichst zu grüssen.

Ich werdeauch gern, wie er wünscht für die»Theater-Revue« etwas über das dänische Theaterschreiben, sobald die Schrift überGoe- 15 thevollendet ist.

Mitgrösster Hochachtung Ihrergebenster A. Oehlenschläger.

1472. Fra P. D. A. Atterbom. Sterlinge d. 4 Sept. 1836. 20 ÄlskadeBroder!

Tusentals hjertliga tacksägelser för Tragedien Sokrates! Den har anländt till Upsala under min frånvaro; såsnartjag återvändt

dit frånmitt nuvarande sommer-Tusculum, ett romantisktherresä­ te vidMälarens strand, - skalljag ombestyra Exemplarensutdel­ ning. Mellertidskall jag frånStockholm, ditjag i dessa dagar reser, genom Dahlgrens försorg afskicka en vexel för exemplarenaf Din 5 nästföregående remiss. Sedan årskilliga Subscribenter dels dött, dels på annatvis afträdt, måste Du benägetursäkta, att jag icke så punkdigtochicke såofta kan sändaDig penningar; att skicka Dig ett par riksdaler då, ett parriksdaler då, tycker jag ej lönamödan, utan sänder hellre, fastän mindre ofta, en något större summapå io engång - sammanbragt genom tillhjelp af bok=auctioner etc.

Måhändahar Du hört, att en länge iförslag varande Professiur vid Upsala universitet, nämligen i »Asthetik och Modern Littera­ tur«, nuomsiderblifvitinrättad, ochatt jag tillden blifvit förflyttad från »Logiken och Metaphysiken«. Denförstaföljdenderaf har va- 15 rit, att jag nugjortallvarmedden samling afminaPoetiska Skrifter,

hvilken jagböljade redigera redanår 1830. Jag blef dåafbruten af ohelsa, af flerfaldigt akademiskt gräl, och sludigen af ett vidlyftigt philosophiskt arbete.Nuhar jagåtdenna redaction egnat heladen sommar, som nu, tyvärr! lider mot sitt slut. Arbetet har gått med 20 lust, medfröjd, -hargjort mig tio(omicke femton) åry n g r e,till

själ och kropp; och nästa vår skall, medGuds hjelp, Första Bandet utkomma. Det skallbland annatvisa (hvarpå Du likväl vissticke tviflar), huru högt och erkänslofullt jagalltid värderat D ig min broderligaLärare och Mästare!

25 Med få ord: jag ärnu sinnad, att egnamin återstående lefnad odelad åtPoesien, så på omedelbart (productift), som me­

delbart (reflexift, historiskt=akademiskt) vis; och att, sedan jag nödgats tillbringa minmiddagunder skarpt solskenistränga Mak-

20 Fra E. C. Werlauff (1836) terstjenst, återvända til henneslund för att der njuta aftensvalkan och aftonrodnan.

EnungDansk Litteratör, vid namn B a rf o d, har begärtbi­

drag af migtill en Skandinavisk Nytaarsgave. Ideen af detta verk, som blifvitDig meddelad,ärgod, är skön, ochkan ej an- 5 nat än interessera mig.För denna gång(ifalldenskall börja till n ä- s t a år) kanjag ickeskicka mycket; men något skall det välbli.

G e i j e r, som icke mer skrifver vers, men i det stället förträfflig musik, bör skicka sådant, -emedan det ingåri planen. När jag i slutet afmånaden återkommer tillUpsala, skall jag uppmana 10 honom dertill; i fall det behöfves.

De hjertligaste helsningar till Dig, Maka, Barn, Vänner! - Jag längtar efter, att snart få antingen härbergera Dig under mitt tak, eller sjelf såsom gästinträdaunder Ditt.

Evigt Din tillgifnaste 15 P. D. A. Atterbom.

1473. Fra E. C. Werlauff. 4dc Sept. [1836]

Da det nu velbliver nødvendigt, at der snarestmueligt begyndes paa Musiken til Refomationscantaten, vil jeg her tillade mig at meddele nogle historiske Motiver, som Høistærede Hr. Ven mueli- 20 gen kunde tageHensyn til, underden poetiske Udførelse.

Tilatforkynde den lutherske Læreher i Riget, skeedte de første svage Forsøg i de sidste Aar af Christian d. 2dcn3 Regiering. Men det var egendig under Efterfølgeren FriderichIat den evangeliske

Lære begyndteat udbredesig vidt og bredt i Riget. Hans Tausen varden Første, som offentlig prædikede denne Læres Grundsæt­ ninger, med Tilladelse og Understøttelse afKongen, somselv be­

gunstigede dem. Viborg var denførste Bye i Danmark, hvor Lu- 5 thers Lære blev almindelig antaget, dernæst i Malmøe. Tilsidst blev

Tausen luthersk Præst vedS. Nicolai Kirke her i Kiøbenhavn. - Inden Friderich I døde (1533), varebeggeConfessioner erklærede for lige tolererede og GejstlighedensCoelibat varophævet. VedFri- derichsDødudbrød en borgerligKrig i Riget, dader, foruden de 10to religiøse Partier, opstode to politiske, af hvilke eetarbejdedepaa

at sætteden fangne KongeChristian IIigien paaThronen; et andet Friderich d. 1stes Søn, Christian. Efteret treaarigt Interregnumog ento-aarig indbyrdes Krig, i hvilken Lybek sendteenKrigsmagt herind,for at sætteChristian d. 2dens Valg igiennem, seiredeende- 15 lig Christian III, deels ved sine Helte Johan RantzauogP. Skram,

deels ved sin Allierededensvenske Konge GustavVasas Hielp. - DenneKrig kaldes, af Hovedanføreren for den lybekske Hær, Grev Christopher afOldenborg, Grevens Feide.

Efterat Christian III ved Kiøbenhavns og MalmøesOvergivelse 20 (1536) varkommen i Besiddelse af heleRiget, blev den lutherske Læreerklæretfor Statsreligion. Alle de catholske Biskopper bleve paa een Dag fængslede, men saasnart de havde frasagt sig deres verdslige Magt og erkiendt den nye Tingenes Orden, derefter løs­

ladte. Dertil beqvemmede de sig Alle, paa den roeskildske Biskop 25 Rønnov nær, som derfor [kom] i Fangenskab. For øvrigt ophørte

nu de Voldsomheder, som begge Partier hidtil havde tilladt sig mod hinanden, især Lutheranerne mod Klosteme, aldeles. I nogleKlo­ stre fik Munkene ogNonnerne endog Tilladelse at forblivemed fuldkommen Samvittighedsfrihed, indtil de efterhaanden uddøde.

22 Fra E. C. Werlauff (1836)

Ved Reformationens Indførelse, saavelsom ved Universitetets Re­ stauration betiente Kongen sig fortrinligen af den wittenbergske Lærers Bugenhagens Raad og Veiledning. Han kronedeogsaa her Kongen og Dronningen i Frue Kirke.

Det kan bemærkes at Christian III allerede som Prinds havde bi- 5 vaanet RigsdageniWorms 1521, hvorLuther saa diærveligen for­ svarede sin Troefor Kejseren ogStænderne.

Uden Tvivl vil Høistærede Ven allerede have læst BiskopMyn­ sters i Aar udgivne aandfulde og indholdsrige Beretning omvor Reformation, og udenTvivl vil De allerede der poetisk have opfattet 10 mangt historiskTræk.

Skulde Jensen ikkevære færdig med Indvielsescantaten, derjo skal opføres iSlutningenaf denne Maaned, da frygter jeg for athan ikkevilkunne udføre Reformationscantaten til Midten af October, til hvilkenTid den maae leveres Overhofmarshallen, som ønskeris betimeligen at lade den indstudereafCapellet. - Det havdemaa- skee været raadeligst at dele Cantateme mellem to Componister;

og endnu kunde velBerggreen eller enAndenhastigere udføre Re­ formationscantaten end Jensen, hvis Blindhed altid maae standse ham noget. - Varder ingen ældre Musik, som kunde fortieneat un-20 derlægges Ordene? Havden Godhed at meddele migDeres Tanker herom; jeg begyndernu at blive nogetængstelig for, at vi ikke skul­

de blive færdige.-Cancellieraad [Navnet mangler] har lovet atbe­ vidne mig Studenterforeningens Assistance ved Sangen; men - hvem skal nu, iFrølichs Sted, føreMusiken an? 25

Endnu maae jeggiøre min kiære Collega opmærksom paa, at Reformations-Cantatenmaaeblivesaakort, som den, uden Skade kan blive, da samme Dag skal holdes, foruden Reformationstalen, Promotionstaler, og det vel varmueligt, at Kulde paa den Tid | :

31 October: | kunde giøre detønskeligt, saa kort som mueligt, at opholdeKongen. Lev vel.

Deres inderlig hengivne Werlauff.

5 1474. Fra Carsten Hauch. Sorøe den 29 Sept. 1836.

Min inderligelskede Ven!

Allerede for længe sidenburde jeg have sendtDemdisseLinier, for at takke Dem for alle de Beviser paasandtVenskab, og for al den Kiærlighed De viste os Alleunder vort Ophold iKiøbenhavn, og io som Debestandigviser mig og mine.Min kiæreste VensNavn vilde jeg gierne bestandig høre Klangenaf, og jeg haaber derfor ikke at

Dehar noget imod, at vi opkalde vorlille Søn efterDem, vil han da arte sig saaledes som det sømmerden, der er opkaldt efter Adam Oehlenschlåger, saa faae vi ikkeSkamaf ham,det er vist. Gud vel- 15 signe Dem for alt Deres Venskab for os. Jegkan med Sandhed sige,

at deter min høieste Nydelse, at De, som jeg ikke blotsom Digter men og som Menneske skatter mereendjeg kan sige det, værdiges attælle mig blandt Deres nærmesteVenner.

Min elskede Renna er alt længe oppe af Senge, ogallerede over 20 alle Bierge, hvis jeg saalede tør oversætte det tydske Ordsprog. Den

4de Dag var hun oppe,den 5teblevhunoppe den hele Dag,ogder er Ingen, der kan mærkepaa hende, athun nogensinde har været syg. Den Lille erogsaa overordentlig frisk,men er for Resten endnu isin hedenske Periode.

25 Dr.Estrup har taget sin Afsked, og dennyeDirectorskal boepaa

24 Fra Carsten Hauch (1836)

Academiet, saa bliver her et brillant Huus ledigt uden for Byen, hvoririmeligviis den physiskeSamlingvorder henflyttet, jegønske­

dedamegetat kommetil at boe i underste Etage i samme Huus, men det gaaer ikke uden Connexioner, somsaligKeiserFranzsag­ de til dem, dersøgtehoshamom Embeder; rimeligviis faaerGeh. 5 conferentsraad RothesBrodersøn det. Jeg vil imidlertid dog søge derom; Huset skal rigtignok væremeget koldt sigerman, men det siger Intet, thinu have vi Brænde nok, dadet er bleven ostilladtat faae en dobbe[l]t Portion af det saakaldte Kampbrænde, kunde vi nuogsaafaae en Kampgage, hvorved vi ogsaa fik en dobbelt Por-10 tion,da vare vi ovenpaa.

Jeghavdefor nogen Tid siden et Besøg af Grundtvig, somjeg aldrig førhar seet, ogsaa ham synes Alderenat giøre fredeligere, li­ gesom den har giort mig selv. Hanrørte mig og vandtmig Hierte ved den Begeistring, hvormed han talte om Dem, »sidenShake- 15 spearesTid«, sagde han »er ikke slig en Digter bleven født som Oehlenschlåger«.Vi skiltes meget venligtad; det er enMand med stor Kraft, og stortTalent, kun denmildekiærligeNatur og Beske­

denheden mangledeham, tilligemed den simple sunde Menneske­ forstand; derformaatte han med alsin Kraft og Veltalenhedblive 20 en Sværmer.Hvormegen Ild har hanikkeisineDage spilt paa Uri­

meligheder!

Man taler igien om, at Hiort skal blive vorDirector, men det tænker jeg dog ikke. En Directori Sorøe maa besidde baadeKraft ogHumanitet ogConduite, og af disse tre Reqvisita manglerHiort 25 aabenbar de to; naar man imidlertid er entreprenant og ingen Mid­

ler og intet Arbeideskyer,kanman sætte megetigiennemheri Ver­

den, saa vimaa være beredt paa Allehaande. Uden stærke Uartig­

hederslippevi ikke; hvishankommer til Roret.

Mange Hilsener til Fru Oehlenschlåger, og inderlig Tak for hen­ deskiære, venligeBrev! - Det smertedeos meget at høre, atDeselv ikkevarganske vel, men nuer det da med GudsHielp forbi, som vi haabe.

5 Deres inderlighengivneog evindelig trofaste ven

J. C. Hauch.

1475. Fra Chr. Wilster. Sorøe 2 October 1836.

KjæresteProfessor Oehlenschlæger!

10 Herved har jeg den Glæde at sende Dem anden Deel af min Ilia- de; ja! deter mig virkelig ensand Glæde, thifaa Mænd i Landet har skjenket min Oversættelse større Paaskjønnelse, end De, og faa Mænds Bifald ermig saa dyrebart, som Adam Oehlenschlægers.

Lad mig nutilligegjentage min hjerteligsteTak for Deres kraftige 15 Medvirken til mit Arbeides Fremme, oglad migdernæst fortælle Dem, at jeg allerede har 15 Sange færdige af Odysseen;jeg veed, det glæderDem athøre, atden skrider fremmed raske Skridt. -Routi- nen lettermigdetteArbeidesaare meget, mendenvildedog ikke forslaae, naardenikke var forbunden med stadig Flid; i Grunden 20 bestiller jeg ikke andet, som er værd at taleom, end h o m er e r; rigtignok følerjeg, at dette skeerpaa andreStudiers og Syslers Be­ kostning, men man skal anstrenge sig, mens Hjertet endnu er

26 Fra Bemh. v. Beskow (1836) varmt af KjærlighedtilArbeidet, og jo kortere Tid jegbrugertil dets Fuldbringelse, desto sandsynligere er det, at Støbningen kan blive eensformet, hvilket er saa vigtigt. - Skorter det saa paa andre Dele, saa trøsterjegmig med, atman tidsnok kan blive enStokphi- lolog eller Foliantmøl, ogjeg frygterikke, at jeg skalkomme til at 5 angre at have anvendt min Tid og mineKræfter paa det Bedste,jeg er Mand for atgjøre.

Det har gjort meget ondt at høre, at De harværet Patient sidenvi saaes; jeg vil haabe, at De atter har gjenvundet Deres vanlige Karskhed,der ligesaa fuldt i legemlig somiaandelig Henseende erio Demsaa eiendommelig,og med de bedsteØnske for dennetvefol- digeKarskheds Bevarelsevil jeg slutte detteBrev, som kun bliver fattigt, da jeg i Anledningaf HomersAfsendelse har en storDeel Skriverie at bestride. Venligst Hilsen til Dem og Deres. Tænk

stundom paa 15

Deres hjerteligsthengivne Chr. Wilster.

1476. Fra Bemh. v. Beskow. Stockholm d 20 Okt. 1836.

Älskade, gode Vän!

Anse mig icke alltför otacksam,som så länge dröjtmed besvaran-20 det af ditt sistavänskapliga bref; men dertill har du sjelftillickerin­ ga del varitorsaken, då jagförr mittsvar ickeallenastville genomlä­

sa Din Sokrates, Drottning Margaretha, Thorden-

skjold och Carl den store, som jeg ianseende till mycket göromål,stundom afbrutna afresor, ickerätt fatt njuta,men jemväl önskade uppfriska mig medgamleminnen, hvarför jagdenna som­

mar äfven utslutande, för det mesta, left med dig. Utom ofvan- 5 nämnde 4 stycken harjag för tredje ellerfjerde gångenomläst din Hakon Jarl, Palnatoke, Correggio, Fostbro­

derne, Erikoch Abel, Hugov. Rheinber g, Axel och Walborg, Hagbarth och Signe, Starkotter, Aladdin, den lille Hyrdedreng, Freyas Alter,

io Helge, Hroars Saga, Longobarderne, Fiskeren og hans Datter, Nordens Guder, och jag trorännufle­ re, som jag ej i hast minnes.Min hustru har äfven omlästnågra der­ af, som äro hennes synnerliga favorit-stycken. Båda hafva vi med rörelse njutit af de mångasköna stycken i Din Fyens Reisen.

15 Jag harlängtatefter ett ledigtögonblick, för attöfversätte2nebland de herrligaste Sångerna, Digteren paa Kirkegaarden och Aftenvandringen, som så skönt återkalla minnet af Din förevigade Charlotte,och så snart jag nu får en lugn timmaåt sången, skall dettaske.

20 MenomDu kan äga något skälattvaranöjdmedmig såsom lä­ sare, lär duej kunna vara detmed mig såsom affärsman. Kortförr ditt sistabref begärde du oppgifthuru våra saker stodo. Jag var då på landet och kunde ejkollationereminapapper. Nu ärjag, sedan igår, bosattistaden och skall medförsta söka göraredoför mig. Så 25 mycketkan jeg nämna, att jag nuäfven mottagit sistesändningen, 5tc delen af Dina Digterværker."TillDinälskwärdafru, som gjort mig hedern tillskrifva mig, innesluter jagnågra rader.

Af inneliggande häfte serDu att jag åter gifvit mig ut på den Dra­ matiska författare-banan. Jag borde skämmas, att framlemna nå-

28 Fra Bemh. v. Beskow (1836)

got i denna väg, då jag nyss omtalt Dina mästerverk, men det närvarande är egentligen gamla ungdoms-synder, ty styckena skrefvos för 10 ä 15år sedan,ehure de nu blifvitretoucherade. Re­ daktionenaf* Skandinaviskt Bibliothek tillskrifvermig, att den harunder öfversättning min Erik XIV. Troligen är detDin 5 vänskapliga rekommendation, somjag har at tacka för denna ut­ märkelse. Hade inneliggandebåda stycken förut varit kändaaf Dig, eller Redaktionen, så hade valet kanske fallit pånågotaf dem, så­

som mindre voluminöstochföljaktigen lämpligareför en tidskrift.

Skulleöfversättningen afErik VIXej varasärdeleslångtframskri-10 den, öfverlemnar jag åtditt omdöme, huruvida Tidskriften, och äf- ven författaren, skulle meravinna genom framträdandet med t.e.

Hildegard, hvilken af wårwänTegnér och andra härvarande litteratörer blifvit, vida öfver min förhoppning, rosad. Det andra stycket, Torkel Knutson, är kanske mer theatraliskt och 15 skulle måhända tagasig bättreut på scenen. Du gjordemig en stor vänskapstjenstomDu sade mig dina tankar härom, samt upplyste mig närnågot af migverkeligen blirsynligti»Biblioteket«, samtom det blir,såsom Redaktionen sjelf föreslagit, ErikXIV. - Ju,förr du meddelar migditt omdöme öfver de nya styckena, destomer gläder 20 Du författaren. Ursäkta att häftet ej ärordentligarebundet, men då jag, till tidens vinnande, sänder det med brefposten, äro de tjocka

permame blotthinderliga. - Lef väl, och glöm ej Din oföränderlige vän

Bemh. v. Beskow 25

1477. Til J G. Adler. d: 29 Octbr. 1836.

Kiæreste Adler!

Jeg veed De ermin sande, gode gamle ærlige prøvede Ven, som tager af det varmesteHierte Deel i minSkiæbne, og jeg træn- 5 gertil i dette Øieblik atfrotroe mig tilDem. Jeg skuldenusnartbe­ søge min elskede Prinds, min Velynder, Beskytter og Velgiører; - men hvorledes kan jeg det;med hvilke Ord, i hvilken Sindsbevægel­ seskaljeg træde for hamefter hvad mig ervederfaret?Hvad er min Forbrydelse? Hvormedharjeg forspilt min Konges Naade? Er det 10 en Forbrydelse, at min elskede Prinds og min hulde Prindsesse hædre mig med saastor Naade? Er det en Forbrydelse at jeg som Digter er hædreti Wien, i Sachsen, i Sverrige,i Norge?Harjeg no­

gentidophørtat væreægteDansk? Aander derikkei alle mineSan­ ge Kiærlighed og Troskab til Konge ogFædreland? Har jeg selv 15 med forfængelige Kunster søgt at skaffe mig deAgtelsestegnman har viist og givet mig? Aldrig medet Or d har jeg giortdet; men fordrede ikke den naturlige Menneskefølelse,at jeg var taknemme­

lig for den Ære dervistes mig som Digter? - Har jeg ikke framin første Ungdomstid til nu i hundrede Sange, vednæsten enhver Lei- 20 lighed, somenSkialdfra Oldtiden, siungetmin Konges Priisog øn­ sket hamGudsVelsignelse?Hvad erda minBrøde?Hvi forbigaaes jeg ved enhver Leilighed, uagtetat mine Foresattealt i mange Aar

flereGange havde indstillet mig som værdig til hans Naade?

Og nu igaar! Alle eredeudmærkede, alle mine Colleger af 25 Facultetet i Consistoriet uden jeg; 400 danske Mænd ere kiendte værdige til kongeligNaadeogÆrestegn; (det skedteogsaa for7 Aar siden)- men AdamOehlenschlågerblev forbigaaet, som ikke værdig.

Dog - hvadhielper det at klage? Jegervant til at Lykken ikke

30 Til J. G. Adler (1836)

smiler til mig; ved minsaligLottes Grav har jeg lært attrøste min Siæl med guddommeligt Haab,og at indsee ret den jordiskeFor­

fængelighed.

VedGud! Det er ikkeForfængelighed,dergiørmig misfomøiet, det er et ærligt uskyldigt Hiertes Bedrøvelse over en Miskien- 5 delse, som det ikke fortiener.

Kongen pleiededog at give mig 400 Rdlr i Gratial omAaret, men - dem kanjeg ikke mere bede ham om. At modtageUnder­ støttelse af sin Konges Haand, naarman er en værdigMedborger i Staten, og Gagen ikkestrækker til at ernære en storFamilie, det 10 sømmer sig en ærligMand; men en Pengegaveuden Agtelse - er Almisse.

Naarder nu er gaaet nogleaf de støiende glimrendeDage,naar alle de fornemme Herrer (og mine gamle Kammerater, deralle staae i Rang over mig) have været hos min Prinds,saaskaf mig en 15 Privataudients. naar jegda staaer for hans venlige milde Blik,vil jeg lade, som ingenting var;jeg veed vistatjeg har bevaret Hans og min hulde Prindsesses Naade.- De vil engang imellem kalde Deres Digteri Dereslille Kreds,hvor de,uforstyrrede afHøihedensGlans vise sig blot som herlige, aandfulde, hiertelige Mennesker, 20 med den skiønneste Dannelse; der vil de engang imellem hædre mig,vedat lade migsidde hos dem ved deres Bord, eller skiænke et nyt Arbeid deresOpmærksomhed og hædrendeopmuntrende Bi­ fald.

Og nukiæreste Adler! Farvel! Tromig, jeg glæder mig over at I 25 alle, minekiæreste VennerveddenneLeilighed fik etlegn paa kon­

gelig Naade, skiøndt jeg intet fik. Misundelsen er langt fra mit Hierte, og således hardet daret glædetmig at mine Ørstederfik denfortiente Hæder, og D e, hvad De længe fortiente.

Vil De vise min Prinds dette Brev; ellerfortælle ham Indholdet deraf, har jeg intet derimod. Oprigtig Meddelelse afsitHiertes in­ dersteFølelse er ennaturligDrift modvorVelgiører; menForhold og Hensyn, Ærbødighed og Forsigtighedbyder ofte Taushed, hvor 5Hiertet saa giæme ville tale. Giørsom De vil,og yndaltid som før

Deres

oprigtigeVen A. Oehlenschlåger.

Den 30 Octbr 1836

io Saavidtvar jegkommen, havde underskrevet Brevet og vilde sen­

de det bort igaar; da Indbydelseskortet kom fra Kammerherre Holck, at Hans Kongl: Høihed havde tilsagtmigidag til sitMid­

dagstaffel. Jegkan ikke sige Dem, hvor detteBudskab hævede Hier­

tet igien i mig og Mine, hvorglade vibleve derover og glemte vor 15 Bedrøvelse, veddette nye Tegn paa HansKongelige HøihedsNaa-

de. Nei, nei, han forlader migikke! Han ynderog hædrer mig. - MenSkiæbnen har nuengang bestemt, at jeg intetGodtskal have af denne Fest. Neppe varder gaaet en Times Tid efter dette Bud­

skab- saabegyndte min Fod at giøre migondt, og Podagraen ind- 20fandt sig igien. Sindsbevægelsen ogden foregaaende vaagne Nat,

hvorijegikke havdeet Øielukt, kanvel have bidraget noget tildette Recidiv.

Jegmaae altsaablive hiemme. Kun den første Høitidsglæde har jeg nydt idag med de andre, maaskee den høitideligste: Kanontor-

32 Til J. G. Adler (1836)

denomkring ByensVolde. Jeg kom derved til at tænkepaamin Ode til Martin Luther:

Hvad bebuder i Dagbrækningens Morgenskiær

med tit gientagne Drøn hisset fra Fæstningens 5 Vold Kartoven? Er nær atter en fiendigMagt

Sendtat kæmpe mod Axelstad.

Nei, nei! Kampener endt, sølverbevinget Fied Høit, med himmelblaae Fiær, moderlig rugende

Svæver over vort Land. Kimende Klokkelyd 10 lyder glædelig Høitidsfærd.

Martin Luther: Din Dag, - storsomen Verdenshelt, Eived Sværdenes Magt, eller ved Slagnes Blod, Men ved Kraften, somGud,høit over Klostrets Muur

Indgiød dybt i Dit Kæmpebryst! 15

Saa viljeg dafeire den skiønne Fest i min Eensomhed med et fromtHierte.Ogmin første Gang skal væretilminChristianden Vise,paa hvis Beskyttelses-War[t]burgjegoversætter denguddom­

melige Livs = og Naturbibeli mitDigtersprog. 20 Hav denGodhed at bringe min Undskyldning til HerrKam­

merherre Marskal Holck, somsendte mig Indbydelsen.

Gud være med Dem, Deres A. Oehlenschlåger.

1478. Til C. E. Werlauff. [før 31/10 1836]

Høistærede Ven!

Promotionssangenekunne megetgodt,somDe ønsker det, kom­ me før, det er kun enUagtsomhed af mig, at jeg har sat [dem]

5 efter.

Hvad derimod Borttageisen afPsalmen i Reformationscantaten angaar, saaville det aldelesværeat berøve Cantatensin bedste og sin væsentligste Del.

Reformationsfesten skee jo til en taknemmelig Er in- 10 d r in g om de store Mænd, somindførteReformationen. Og skul­ de vi der med intet Ord omtale dem, for,at give Promo­

tionstalerne Tid ogPlads, hvilkeere aldeles u vigtige og kun at see som Prydelser ved denne Lejlighed, derkunne sættestilog tagesfraefter egetlykke? Deres Tale og m i n C an­ istate ere Hovedsagerne. Lad Promotionstaleme afknappe

deresTaler;Tre Nummere før,og 2 Numre efter Talen ienCantate - erdet knappeste Maal. Hvor fattigt vildedetikke være, naar Cantaten blot efter Talen endte med et eneste Chor? Ikke at tale om, atPsalmen er detbedste i Cantaten.

20 Tilgiv altsaa venligst, at jeg somen Høne bevarer mineKyllinger undermine Vinger.

DeresVen A. Oehlenschlåger.

NB.Jeg vil endnu giøre Demopmærksom paa, atPsalmen inde- 25holder ogsaa nogle Ord til Kongen, som dog ogsaa et Sted i

Sangenbør tiltales med Taknemlighed.

34 Til A. P. Berggreen (1836) 1480. Til A. P. Berggreen. d: 11 Nov. 1836.

KiæresteBerggren!

Da jeghar erfaret atnogle af mine Venner, hvoriblandtman især har nævnet Dem, have isindeat vise mig en offentlig Hæder paa min Fødselsdag, saa er min inderligste venligste BøntilDem, ogtil 5 alledeAndre ved Dem, at De ville undlade det; tilhvilken Bøn jeg bevægesaf mange Grunde.

Tak alle mineVennerfor deres migsaahøithædrende Hengiven­

hed; men detvilde aldeles være mod mine Følelser og mitØnske,

hvis det skeete. 10

Mit høiesteØnskeiHøsten og Vinteren af mit Liv,er atvandre minstille Vei, roligt og venligt, uden Opsigt.

Deres taknemmeligst hengivne A. Oehlenschlåger.

1482. Fra F. C. Sibbem. Tbrsd: Morgen d. 17dc Nov. 1836. 15 Medfølgende Blad maalære Dem, kjære Oehlenschlåger, hvor megetmineTankerhaveværet hos DemiSolennitetsdagene, ihvor Meget jeg end havde at tage Vare paai dem,ogi Dagenestraxefter.

Var ikke idesamme Dage en Broder døet formig,varjeg vist kom­ men til Dem. En storGlædehar det været mig at see, hvorledes 20 man fra forskjellige Siderharilet for at vise, atDanmarkveed, hvad

det eier i sin store Digter. Den særdeles Enthusiasme, hvormed DeresSkaal blev drukket paa Skydebanen denanden November, lærtedetallerede. Saare skjønvar Holsts Sang til Dem, og endnu skjønnere Deres Erklæring, hvori De bad Dem fri foren offentlig 5 Hylding. —»UnderligeereHerrens Veie« kanmanvelog vedden­

ne Leilighed sige.Jeg følte med Dem Bitterhedenvedat betænke, at en stor Digter ei skalstaae ved Siden af enskikkelig brav Em­

bedsmand, hvis Fortjenestebestaaeri hans Aar. Jeg følte mig paa det Personligste afficeret, ja krænket. Bliv ei vred, at jeg talerlige 10 ud. Det vendtesig til det Gode paa en anden Maade. — Deveed,

hvor ganskeaf Hjertet jeg er Dem hengiven.

Sibbem.

1483. Fra Carsten Hauch Sorøe den 19de Nov. 1836.

Min inderlig elskede Ven!

15 Alt længehardet lagt migpaa Hiertet, at jeg burde skrive Dem til, omikke forAndet, saa dog foratbevidne Dem, hvorindigneret jeg erover atdehøisteAutoriteter, der dogdenne Gang have udka­

stet Baand og Titlermed fulde Hænder, paaen saa iØine failende Maade have forbigaaet Dem,hvem dog neppe Nogenselv af deal- 20lerdygtigste, der findes hos os, iBerømthed kan fignesmed.Jeg vil

ikke engang heromtale den indre Værd,som Deres Mesterværker have, men blot den ydre Giands, som den har meddeelt Dem i NationensØine. At Kongenikke selvkan see denne Giands, derier han for Resten velundskyldt, thi han kan joidenRetning Intet see, 25 men at De, hvis Øine hanbruger, have etsligt Muldvarpesyn, det

er detUbegribelige. Dog kunde det være, at Feilen denne og flere

36 Fra Carsten Hauch (1836) Gangelaae mere iVillienendiØiet, at DeresRygtegaaer saavidt omkring, hvor de fornemme Herrer, trods deresTitlerogOrdens­ tegn, ikke med etOrd omtales, dettilgives ikke saalet; de ephemere Skyer maae efterderes Natur søge at fordunkle de evigeHimmel­

lys, saalænge de formaae det,det er al den Tak de skienke dem for 5 den Giands, deundertiden af dem laane. Menvar jeg iDeresSted, saa skuldedefornemme Herrerneppe rose sig afden Hyldest, jeg i Fremtiden bragte dem. For Resten er det ikke Umagen værd, at en Mandsom De haren eneste mørk Time overhine Usselheder.

Muserne have skienketDem en Ordenstieme, der skal glimre til de 10 sildigste Tider, naaralle hine Kammerherrenøglerog Ridderkors længstruste i Graven.

V. Zabern er nu udkommeni lydskland,oversat af enChristia- ni,men Gudveed, hvorledes det skalgaae den i et Land,hvor Men- zel endog klager over, at der i Tiberius ikke er mørke Træk nok. 15 Guldmageren bliver ogsaa oversat af en Anden, jeg selv oversætter neppeNoget mere iet Sprog, hvori Literaturen mere ogmere vorder et Chaos, hvori selv de bedsteKonstdommererimeligviisrecensere Bøger, som de neppe rigtig have læst, og hvori overhovedet Alt kommeran paaLunereller literaire Connexioner. Det Sujet, De omtalte, harjeg ikke endnu begyndt paa, da Lysten til at udarbeide en polsk Roman blev for stærkhos mig. Imidlertid har jeg maattet læse saameget i Forveien, at jeg neppe bliver færdig dermed før mod EndenafSommem. Jeg harogsaai denne Tidskrevenen æ- sthetisk Afhandling, som jeg velmaasætteiSorøeblandinger, uag- 25 tet den ikke her bliver stort læst. Til Nytaar kommer ogsaa minlille Comedie ud tilligemed Guldmagerens Historie.

Gud give, at jeg istedenfor at skrive Demtil, kunde tale mundtlig med Dem. Deres venskabelige Omgang vilde være mig en sand

5

10

15

20

25

Trøst i denne Tid, hvori et politisk Raseriog en ubegribelig Sløvhed for alt det Herligste hosMennesketmereog mere tager Overhaand.

Den blotte Snakkenom og ny Beregning af timelige Goderskalnu træde istedenfor alle høiere Ideer, det kalder man at gaae practisk frem, og jeg forudseerden Tid, da manganske kiækt og offentligt vil erklæreReligionogPoesieog Alt, hvaddergaaer udenforden blotte timelige Existence, for et sygeligt Sværmeri, der kan tilgives Qyinder og Børn, men er uværdigt for Mænd. Dog vil nok den aandeligeVerdentilsidst staae sig,dethar ingen Nød,og denægte Frihed vilseire overden uægte. Men de som ere midt i Stormen, kunne ikke altid trøste sig med, atden sikkertengang vil ophøre.

Det er overhovedetenfarligTid, naar Dyrenebegyndeat rivesig løs, og hæve deres Røst og løbe ellevilde omkring, uden at vide hvorhen. Det pleier at tyde paa vulcaniskeUdbrud; og mig synes, at Luften i vorTidhar eturoligtUdseende, saaman vel kundefryg­ te for noget Sligt.

Lev vel,min inderligelskede Ven.MinKone beder, athilseDem paa det Venligste. Vorlille Dreng, der bærerDeresNavn, tegner næsten til at blive denraskeste ogsmukkesteaf vore Børn; måske Apolio tager sig af ham for Navnets Skyld.

Endnuerdet uvist, hvem vi faae til Directorherude, dog Hiort bliverdetrimeligviisikke. Jeg har for Resten en Anelseom, atden hele Stiftelse tilsidst bliver nedlagt, og at vi om nogleAar samles i Kiøbenhavn; dog er det mueligt, at min Anelse bedrager mig,men det er vistat Antallet af de Studerende her tager bestandig af.

Deres evindelig trofaste J C Hauch.

38 Fra Nicolai Søtoft (1836) 1484. Fra Nicolai Søtojt Øster-Egidsborg pr. Præstø d. 26 Nov. 1836.

Ædle Hr. Professor!

Hvormeget vil Deikke med Billighed forundresved Imodtagel- sen af nærværende Skrivelse og de medfølgende Manuskripter:

Danaiderne og Knud Hellige. Og dog, naar jeg faaer 5 yttretmig lidet omdette Skridt, da er jeg forudforsikkretom, at De, ifølge Deres ædle Sindog hjerteligeGodhed, vil tilgive migdenne Sendelse fra min landlige Eensomhed, men ogsaa fra mit Hjerte.

Thi Sagen er den, at jeg, i Erkjendelsen af, hvad vialle ere Dem skyldige, meget længe harønsketat maatte pryde et ParArbeider 10 med DeresNavn,ved enTilegnelse; menjeg maatte i Sandhed ikke føledybtnok, hvad De er og vil altid være, eller hvad dererPoesie og hvad ikke, om jeg uden Deres TilladelsevildetilegneDemnoget Skrift. Mit Ønske maatte nemlig først og fremmest være, at Arbei- det maatte omend af faa Andre,yndes af Dem thihvad Glæde kun- 15 dejeg ellers have deraf? Mennu erjo Intetvissere, end at jegtidlig forfulgt af kritiskeJægere, skjulte mig bange, sørgede og tabdenæ­ stenal Tillid til mine Evner, saaat jeg kansige,at jeg siden den Tid har lagt udstrakt paa Musens Pinebænk. — Men i den landlige Eensomhed nødsagedes jeg til atter i Løndom at arbeidesom jeg 20 bedst kunde ogda vaagnede mit gamle Ønskemed sin Kraft. — I mange Aar vare de græske Tragikere eet af mineStudier,og,iblandt deArbeider, som vareFrugten deraf,vover jeg nu atsendeDanai­ derne,med det Ønske, hvorvel ei Haab, at samme maatte nogen­ lunde behage Dem.Endmere gjelde disse Ord om det størreStykke 25 af vor Historie. For meer end 24Aar siden greb dette Emne mig, og jeg udkastede Noget, som jeg mindes ienYnglingsBegeistring for sit første Barn at have været saa dristigatlade komme for Deres Øie. — Nu er denne Knudopstaaet igjen i mig: ogmed alle Styk-

kets Manglerhar jeg ikke kundet modstaae den Lyst at ladeDem erfare detsTilværelse,idet jeg visseligikke meer attraaer enDigters Roes og Navn, og derfor ingenlunde skal fortrydepaa,at en ædel­

sindet Mand efter sinOverbeviisning maaskee maafindeArbeidet 5 ringe, dajegved dets Udgivelse sikkert af debittreog stundom ha­ defulde Bedømmerekundekanskeeformente de skarpeste Udfald. - Hvorofte har jeg ikke i min Eensomhedønsket, istedetforat be­

skæftigemigmed Digtninger, at have anvendt min Ungdom paa Maleriet, hvorved Landsbypræsten kunde have smykket en uhyg- 10 gelig Kirkemed eet og andet Billed, derkunde bidrage til at vække Menighedens frommeFølelser. Mennuer alt for sildig,og Poesien er da, hvor gjemejeg end forlod den, den Kilde, i hvilken min Aand, saaat sige, maa dukke ned og under,for atstyrkes til Livets øvrige Gjeming. — Finde nu disse Arbeider nogenlunde Deres 15 Høivbs Gunst, see da liggerderfra de mange Aar, hvori jeg har ti­

et, endnu mangt et andet med hvilket jeg, i Sandhed, mere øn­

sker atglæde ædle Hjerter end, til ingen Nytte for mig selv, at stige op,omdet var muligt, fra den ringeste Digterclasse, i hvilken jeg of­

fentlig blev hensat afKunstdommerne, efter at have leveret et Par 20fædrelandske Dramaer, som jegdrømteom at have havt noget be­

tydeligere Værd.

I det jeg slutter,kan jegvistIntet bedre gjøre, endat ønske Dem HimlensVelsignelse, som i og udenforDeres Huus, saa ogtil de Aandsværker, Deres Geniusendnu vil skjænkeos!

25 Ærbødigst

Søtoft

40 Fra C. Hauch ⁽¹⁸³⁶⁾

1486. Til C. Hauch. d: 28 Nov. 1836.

MinelskedeHauch!

Jeg havdejust isinde at besvare Deres kiærlige Brev, da Søn­

dagsbladet kom. Jegsad først og stirrede ienAfhandlingomObli­ gationer ogBankhæftelser, af Procurator Ring, som jegikke kunde 5 forstaae ogikke gad bryde mit Hoved med, da — Bladet vendte sig

— °S jeSoverraskedes paa det Høieste af Deresdeilige Digt til mig.

Jegstyrtede strax ind med det til min hele Familie, og med vaade Øine hørte de det alle. Takm[inelskejde Hauch! Det var et Venne- og etDigterstykke. Først [varvi] doglidt bekymrede, fordidet var 10 saa diervt; men den høimodige /: Carsten :/ Hauch hair aldrig frygtet, hvor detgieldteatfølgeHiertets Stemme for enSag der var ham vigtig og dyrebar.

Ja det erunderlige Tider vi levei; — dog, siger man, de skulle ha­ veværet ligesaaunderlige før og underlige vilde de velaltidblive, jo 15 mindre underfulde de ere. Jeg kan sige med Studenstrup(: og med langt mere Føie): Jeg har mere vundet end tabt ved denne Hændelse. Mange Ædle have ved denne Lejlighed givet mig Beviis paa deresHengivenhed, hvilket har meer at sige, end en blot Titel.

Har De læst Sibberns Afhandling iKhavnsposten om mine Dig- 20 te?Det er dog meget hierteligtog meget deriSinderigt.At han reent overspringer Norges = og Fyensreisen — er i sin Orden, (det vil sige Uorden) Han menerdet godt. Et Ord finderet godt Sted.

Mærkværdig er den fornemme Recension i Maanedsskriftet over min Sokrates. Dener skrevet af en Mand med Lærdom og 25 Skarpsindighed, — der vist b[lot] kiender den græske Litteratur

meget bedre, [end jeg], men paa KunstogPoesie forstaaer jeg mig bedre end han. HansSkarpsindighedgaaer hyppigt over til Spids­ findighed — hans Dadlelyst er stor, hansBegeistringersvag. Han talertit med Forstand, dog har han næsten Uretialthvad han dad- 5 ler. Det lader forresten til at være ærlig meent; —ikke afPiquanteri

til mig— Han vil bevise at Sujettet tilSokrateser slet,det er detik­ ke. Hansiger rigtig, at jeg har sammensat min Sokratesaf Brud­ stykker; men han glemmer, at jeg har pustet en levende Aand i det Hele; for Antiquaren kan dervel være noget Usammenhængende io i det Gamleog det Ny,men ikke forNationen forPublicum.Aristo-

phanes maatte jeg ogsaa tage fra den ædle Side »Den Erzzotenreis­

ser« kunde jeg ikke bruge, heller ikke den koldforstandige Comødi- edigter. For Restenmaa man være glad ved enddaatfaae slige Re­ censioner. I Brockhaus’slitterarischeBlätter, haren æsthetisk Ga­ is ded[reng nye]ligkastet med Skarn efter mig. Det har [i]kke truffe[t

mig] det er bleven siddendei Bladet; ogjeg har [mere] end Medli­ denhedmed min Ven Brockhaus, athan undertiden giør sit Blad til en Cloak. De har Ret, i Tydsklander detjammerligt fat. Ogvore Venner — Steffens — Tieck—jeg har sendtdem Sokrates — ikke 20et Ord fra dem derover.

Mon detikkeskulde være L ü t k e n, som har skrevetRecensio­ neni Maanedsskriftet? Den erfor god forPetersen.

Lev nuvel, min elskedeVen. Tusind Hilsenertil den ædle Ren- na, og til min lille Gudsøn; det glæder migathan skikkersigsaa vel.

25 Deres taknemlige Ven

A. Oehlenschläger.