Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ny viden om bygningsrenovering

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

BvB BYGGETEKNIK • TEMAHÆFTE 2004

B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

om bygningsrenovering

NY VIDEN

(3)

GODE TAGE Vejledning

KLASSIFIKATION AF UNDERTAGE Vejledning

FUGTSTANDSNING

Analyse og metodeudvikling

GODE ALTANLØSNINGER Vejledning

TÆREDE MURBINDERE Analyse og metodeudvikling

VINDUER

Vejledning og produktudvikling

GODE VÅDRUM Vejledning

LETTE BADEVÆRELSER Produktudvikling

LEVETIDER Vejledning

PLANLAGT PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE Vejledning

FORSØGSHANDLINGSPLAN Grundejernes Investeringsfond

side

4

side

6

side

10

side

12

side

13

side

14

side

18

side

20

side

22

side

24

inderside omslag

TAGE FUNDAMENTER

OG FACADER

BADEVÆRELSER LEVETID OG DRIFT

(4)

ERFARINGSFORMIDLING FOR BYGHERRER OG RÅDGIVERE

BvB har siden 1995 – i en række byggetekniske publikationer og på hjemme- siden www.bvb.dk – videregivet sin viden om god renoveringsskik til bygherrer, rådgivere og håndværkere. Denne erfaringsformidling er en vigtig opgave for BvB.

UDVIKLING AF NY BYGGETEKNISK VIDEN

Samtidig med erfaringsformidlingen deltager BvB også i produktionen af ny viden, som kan udvikle byggeriet og reducere antallet af byggeskader.

Vi står selv for igangsætning og formidling af nye forsøgs- og udviklingsprojekter, og vi deltager i projekter sammen med andre parter.

OVERSIGT OVER AKTUELLE FORSØG OG PROJEKTER

Dette hæfte indeholder en oversigt over en række aktuelle forsøgs- og udviklingsprojekter. Vi har sat særlig fokus på de mest kritiske områder i renoveringen: Tag, grundfugt, facader og vådrum, men har også omtalt andre relevante projekter.

Det er ved hvert enkelt projekt angivet, hvor der kan indhentes yderligere information om projekterne. En løbende oversigt over projekternes udvikling vil altid kunne findes på www.bvb.dk.

Det er vores håb, at såvel bygherrer som rådgivere og håndværkere vil have glæde af hæftet og efterfølgende holde sig orienteret om udviklingen i projekterne. Projektering og udførelse af renoveringsarbejder bør altid ske på basis af den nyeste viden om god byggeskik.

BvB Maj 2004

OM BYGNINGSRENOVERING

NY VIDEN

(5)

(6)

PROJEKTER OM FUNDAMENTER OG FACADER PROJEKTER OM TAGE

BAGGRUND

Der har ved BvB‘s eftersyn i perioden 1997-2002 været svigt eller skader i 86% af de renoverede tage.

90% af de konstaterede svigt kræver hurtig udbedring.

Der er registreret svigt i 82% af undertage udført med banevare og i 32% af de faste undertage.

Andelen af undertage med banevarer er faldet fra 84%

i 1997 til 56% i 2002.

Andelen af faste undertage er steget fra 3% i 1997 til 31% i 2002.

Der er registreret svigt i 51% af tage med vingetegl.

(7)

Ifølge BvB’s statistikker er der byggetekniske svigt i ca. 80% af de tage, hvor BvB har foretaget eftersyn. En stor del af disse tage har problemer af en karakter, som kræver hurtig indgriben for at modvirke udviklingen af deciderede skader på tagkonstruktion eller på bygningen i øvrigt.

God byggeskik ved tagudskiftninger er derfor fortsat et af de højest prioriterede formidlings- områder i BvB.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet med formidlingsprojektet „Gode tage“ er at reducere antallet af svigt i forbindelse med tagudskiftninger ved renovering og bygningsfornyelse. Dette sker ved at formidle en række gode, gennemprøvede og erfaringsmæssigt holdbare tagløsninger til ældre ejendomme.

Projektet omfatter et antal tagløsninger, som anbefales af BvB. De anbefalede løsninger er valgt ud fra parametre som bygbarhed, sikkerhed og totaløkonomiske overvejelser.

For overskuelighedens skyld er projektet begrænset til løsninger med tagdækning af enten tegl- eller skifer. Der er i alle tilfælde tale om løsninger med gode robuste undertage.

FORMIDLING

Projektet vil resultere i fire slutprodukter:

1. VEJLEDNING

En vejledning med introduktion til tagproble- matikken og med gode råd om valg af tag- løsninger.

Vejledningen er rettet mod både bygherrer og rådgivere, og kan downloades fra projektets hjemmeside.

GODE TAGE

VEJLEDNING

Projekt „Gode tage“ skal formidle sikre og bygbare løsninger, som kan højne den tekniske kvalitet ved tagudskiftninger.

Projektet er rettet mod såvel bygherrer som rådgivere og håndværkere og vil blandt andet resultere i en vejledning og en hjemmeside med projekteringsløsninger.

Husets paraply skal være tæt.

Uheldige løsninger i taget kan have betydelige og meget dyre konsekvenser.

4

(8)

2. HJEMMESIDE

En webside med gode råd og anvisninger i planlægning, projektering, udførelse og kvalitetssikring af udvalgte tagløsninger – trin for trin illustreret med projekttegninger, 3D-illustrationer, fotos og eventuelt video- optagelser. Den digitale udgave henvender sig til bygherrer, tekniske rådgivere og hånd- værkere.

3. DEMONSTRATIONSMODEL

Demonstrationsmodel i skala 1:1 med udsnit af en af de udvalgte tagkonstruktioner.

4. UNDERVISNINGSMATERIALE

En række illustrerede overheads til bredere formidling af „Gode tage“, f.eks. ved under- visning på de tekniske skoler.

TID

Projektet er påbegyndt i efteråret 2003 og forventes afsluttet i foråret 2005.

Som et forstudie til projektet har medarbejderne i BvB i en fuldskalamodel afprøvet løsninger på kritiske detaljer i taget. Arbejdet er gennemført i samarbejde med Teknisk Skole i Rødovre.

INFORMATION OM PROJEKTET www.bvb.dk

eller hos projektledelsen:

sbs, telefon 82 32 25 00.

PARTER

Projektet er finansieret af GI og BvB og gen- nemføres i et samarbejde mellem:

sbs, Fogh & Følner Arkitektfirma, kvorning design & kommunikation og BvB.

5

(9)

KLASSIFIKATION AF UNDERTAGE

undertagsmaterialer og deres egenskaber og kvalitet, og som samtidig er bredt forankret og anerkendt i byggeriet.

Projektet er rettet mod både bygherrer, råd- givere, håndværkere og entreprenører samt materialeproducenter.

Som indledning til projektet er gennemført et forprojekt, hvor der er foretaget en foreløbig kortlægning og systematisering af undertagsmaterialer på det danske marked.

I projektet defineres en række vigtige egenskaber for undertagsmaterialer. Dette sker i forlængelse af det tidligere projekt „Klassifikation af undertage“, som blev udført af SBI i årene 1993-1997.

Svigt og skader i undertage er et af byggeriets store problemer.

I et samarbejde mellem centrale parter i byggeriet udvikles en ny klassifikations- ordning, som kan skabe større klarhed over undertagsmaterialer og deres egenskaber.

Ordningen forventes introduceret i 2004.

Byggeskadefondenes eftersyn og erfaringer- ne fra en række syns- og skønssager viser, at der ofte er problemer med at kombinere tagdækning og undertage i sikre og robuste løsninger uden risiko for byggetekniske svigt.

Størst er problemerne, når undertage af lette banevarer anvendes sammen med åbne tag- dækninger som f.eks. vingetegl.

BYG (nu Dansk Byggeri) har siden 1999 udgivet et klassifikationssystem for undertage.

Systemet har haft en vis udbredelse, men der er nu blandt en række centrale parter taget initiativ til at skabe en ordning, som kan finde endnu større udbredelse.

Formålet med projektet er at udvikle og ind- føre en klassifikationsordning for undertage, som kan forbedre overblikket over de mange

VEJLEDNING

bestandighed bygbarhed

gennembrydelighed levetid

længde- og breddetolerancer punkteringsmodstand reparationsegnethed rivstyrke

slitage ved blafring

stabilitet mod fugt og varme telteffekt

temperaturfleksibilitet

trækstyrke og brudforlængelse tykkelses- og fladevægttolerancer vanddampdiffusionsevne vandtæthed

6

(10)

eller hos projektkoordinatoren:

By og Byg, telefon 4586 5533 Det er undertaget, der skal holde taget tæt og vandet ude. Denne opgave løses i dag af materialer, der spænder fra helt lette banevarer til faste undertage med brædder og tagpap.

FORMIDLING

Projektet formidles gennem udgivelse af tryk- sag med beskrivelse af klassifikationsordningen. Derudover oprettes en hjemmeside med mulighed for løbende opdateringer.

TID

Projektet er påbegyndt i foråret 2003 og forventes afsluttet i efteråret 2004.

PARTER

Projektet gennemføres i samarbejde mellem:

By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut), Dansk Byggeri, BI (Byggematerialeindustrien), Byggeskadefonden for støttet nybyggeri samt BvB. GI har ydet støtte til en del af projektet.

Projektet består derefter af fem hovedfaser.

1. OVERSIGT OG VURDERING

Der udarbejdes en oversigt og vurdering af undertagsmaterialer ud fra parametre som blandt andet:

bygbarhed, kritiske påvirkninger i driftsfasen, ældningsbestandighed og reparationsegnethed.

2. OPSTILLING AF KRAV

Opstilling af krav til undertagsprodukters egenskaber. Kravene opstilles i forhold til valgt tagkonstruktion og tagdækning.

3. TEKNISKE BESTEMMELSER Udkast til tekniske bestemmelser for klassifikationsordningen.

4. AFPRØVNING OG HØRING

Afprøvning af klassifikationsordningen på et antal undertagsprodukter på basis af doku- mentationsmateriale.

Ordningen sendes efter afprøvningen i høring hos producenter og importører.

5. IMPLEMENTERING

Klassifikationsordningen sættes i gang med en 2-årig evalueringsperiode.

7

(11)

(12)

PROJEKTER

OM FUNDAMENTER OG FACADER

BAGGRUND

Der har ved BvB‘s eftersyn i perioden 1997-2002 været problemer med grundfugt i ca. 40% af de eftersete ejendomme.

55-60% af de konstaterede problemer er registreret i ejendomme, hvor der ikke er foretaget nogen form for fugtafhjælpning.

Der har ved BvB‘s 1-års eftersyn været svigt i ca. 50%

af de eftersete facader. Ved 5-års eftersynene stiger procenten af svigt i facader til 70%. Svigtene i facader omfatter typisk fugtafskalninger og mindre revner.

Der har ved BvB‘s eftersyn været svigt i ca. 25% af de

eftersete vinduer. Problemerne kan normalt udbedres

gennem forøget vedligeholdelse.

(13)

Traditionelt opførte etageejendomme med murede fundamenter og kældervægge er ofte ubeskyttede mod jord. Opstigende grundfugt kan dels gøre kældre uanvendelige, dels med- føre skader i murværk samt problemer med råd og svamp i bygningens konstruktioner.

Formålet med udviklingsprojektet er først at gennemføre en systematisk kortlægning af kendte metoder til henholdsvis måling og afhjælpning af fugt i murede kælder- vægge. Dernæst skal der om nødvendigt udvikles nye metoder til både bedre fugtmåling og afhjælpning af problemerne.

Projektet er inddelt i tre faser:

1. ANALYSE OG PROBLEMFORMULERING Projektet er startet med indsamling af viden om kendte metoder til fugtmåling og afhjælpning af grundfugt. På denne baggrund er der formuleret behov for afprøv- ninger og metodeudvikling.

2. UDVIKLING OG AFPRØVNING

Eventuel udvikling af udstyr til fugtmåling, udvikling af registrerings- og overvågnings- programmer, samt afprøvning og dokumen- tation af kendte afhjælpningsmetoder og eventuel udvikling af nye metoder.

3. LANGSIGTET EFFEKTOVERVÅGNING

MÅLEMETODER

I samarbejde med rådgivere og tekniske institutioner gennemføres afprøvningsforsøg med forskellige måle- og kontrolmetoder.

Forsøgene gennemføres både i laboratorium og i tre ejendomme på Vesterbro i Køben- havn.

FUGTSTANDSNING

ANALYSE OG METODEUDVIKLING

Problemer med grundfugt er almindeligt kendt i mange ældre beboelsesejendomme.

Almindelig kendt er også, at det kan være van- skeligt at finde helt sikre og veldokumenterede metoder til afhjælpning af problemerne.

Projektet skal dels belyse og dokumentere effekten af kendte metoder, dels fremme udvik- lingen af nye måle- og afhjælpningsmetoder.

På Teknologisk Institut er opstillet prøvemur til afprøvning af kemisk baserede fugtstands- ningsmetoder.

10

(14)

AFHJÆLPNINGSMETODER

Der gennemføres forsøg med kendte kemiske og nye mekaniske afhjælpningsmetoder.

På Teknologisk Institut er afprøvet fire forskellige kemiske basisstoffer på opstillede prøve- mure. De mekaniske metoder er som pilot- projekt afprøvet på en nedrivningsejendom i Slagelse og vil blive fulgt op af yderligere afprøvninger af såvel indbanknings- som skære- og ilægningsteknikker.

TID

Projektets første fase er afsluttet i 2001 og fase 2 forventes afsluttet i foråret 2005.

PARTER

Projektet gennemføres som led i GI‘ handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem:

sbs, Teknologisk Institut, Murværkscentret, Bygge- og Miljøteknik A/S, COWI A/S samt BvB. Derudover deltager en række øvrige eksperter i projektet.

Ny viden opnås gennem såvel teori som praksis.

Billederne viser afprøvning af tre forskellige mekaniske metoder til skæring i murværk.

Øverst skæres der for med et kraftigt vandtryk til indskydning af fugtstandsende plader, i midten gøres der klar til skæring med en stor klinge og nederst med en diamantbesat wire.

11

(15)

VEJLEDNING

GODE

ALTANLØSNINGER

Et stort antal ældre ejendomme - specielt fra mellemkrigsårene - har altaner eller balkoner, som trænger til renovering og fornyelse.

Samtidig er der i mange andre ejendomme et ønske om at etablere nye altaner og derved skabe nye kvaliteter for beboerne. Men hvilke muligheder er der, og hvordan vælger ejer og rådgivere de rette løsninger?

Formålet med projektet er at fremme altan- løsninger, som passer til den enkelte ejen- dom og både arkitektonisk og byggeteknisk er af høj kvalitet.

„Gode altanløsninger“ er et formidlingsprojekt overfor bygherrer, som enten skal renovere altaner eller etablere nye altaner i ældre ejen- domme.

Projektet vil resultere i en vejledning, som blandt andet kan være med til at sikre altan- løsninger af god byggeteknisk kvalitet og med høj sikkerhed.

Projektet gennemføres i samarbejde med blandt andre flere kommunale forvaltninger og tekniske rådgivere med særlig erfaring i altanrenoveringer.

FORMIDLING

Projektet vil resultere i en bygherrevejledning med blandt andet oplysninger om:

Altanens historie, kommunernes forvaltnings- praksis, typiske skader i eksisterende altaner, gode renoveringsmetoder, byggetekniske metoder til etablering af nye altaner, eksempler på gode altanløsninger, henvisning til tekniske forskrifter samt gode råd til bygherren inden denne går i gang.

TID OG PARTER

Projektet er påbegyndt i foråret 2004 og forventes afsluttet i foråret 2005.

Projektet er iværksat og finansieret af GI og gennemføres af sbs.

12

(16)

ANALYSE OG METODEUDVIKLING

TÆREDE

MURBINDERE

Der er gennem nogle år konstateret en række tilfælde af kollapsede skalmure som følge af gennemtærede murbindere. Men hvorfor op- står tæringen, hvilke mure er de mest ud- satte, og hvad kan man gøre ved det?

Murbinderprojektet skal skaffe et overblik over murbinderproblematikkens udbredelse i den ældre bygningsmasse og identificere årsagerne til nedbrydningen.

Projektet skal derudover anvise enkle under- søgelsesmetoder samt vurdere nogle af de metoder med eftermontering af bindere, som i dag anvendes som udbedring.

FORMIDLING

Projektet formidles gennem en informations- folder samt tre publikationer.

TID OG PARTER

Projektet er påbegyndt i efteråret 2003 og forventes afsluttet i foråret 2005.

Projektet er støttet af GI og gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Mur- værk og By og Byg (Statens Byggeforsknings Institut).

Trådbindere i murværket optræder for alvor fra 1930 og frem, hvor formur og bagmur adskilles konstruktivt. De tidligste bindere har nu en alder, hvor tæring i stor udstrækning ødelægger deres evne til at holde sammen på bygningen.

Gennemtærede murbindere kan være en af årsagerne til at murede skalmure styrter sammen.

I et projektsamarbejde mellem Teknologisk Institut og By og Byg undersøges problemet omkring murbindere nærmere, og der anvises nye metoder til undersøgelse og udbedring.

INDFORMATION OM PROJEKTET www.bvb.dk

Teknologisk Institut, Murværk telefon 72 20 38 22.

13

(17)

VEJLEDNING OG PRODUKTUDVIKLING

VINDUER

I løbet af de seneste 25 år er ca. 80% af vinduerne i den ældre bygningsmasse blevet udskiftet. I mange tilfælde er dette sket uden nærmere analyse af de arkitektoniske, byggetekniske og totaløkonomiske konsekvenser af udskiftningen. En stor del af de nyere termo- vinduer har ikke givet nye kvaliteter – tværti- mod kan der allerede efter få år konstateres betydelige problemer med både funktion og holdbarhed, ligesom arkitektur og design ofte er berettiget kritiseret.

Med GI‘s vinduesprojekt er det håbet at opnå en styrkelse af kvaliteten i såvel bevarede som nye vinduer i ældre beboelsesejendomme.

BARRIEREUNDERSØGELSE

Der er gennemført en undersøgelse af, hvilke juridiske og økonomiske aspekter, der har betydning for valget mellem renovering eller udskiftning af vinduer.

BYGHERREVEJLEDNING

Til støtte for bygherrens overvejelser om bevaring eller udskiftning af vinduer udarbejdes en oversigtlig vejledning med titlen

„Bedre vinduer“. Vejledningen rummer en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige vinduesløsninger og giver bygherren en basal viden om vinduer.

RÅDGIVERVÆRKTØJ

Med sigte på de tekniske rådgivere er der udarbejdet en CD-rom – „Viden om vinduer“

– som på ét sted samler de nødvendige for- udsætninger for en kvalificeret renovering af ældre vinduer.

CD-rommen indeholder en videnbank med beskrivelse af vinduestyper, materialer, miljø og energiforhold, eksempler på skadetyper, gode og dårlige eksempler samt henvisninger til litteratur, videncentre, producenter mv.

CD-rommen indeholder derudover en syste- matik for istandsættelse og vedligehold samt vejledninger, skemaskabeloner og regnepro- grammer.

Mange bygningsejere har vanskeligt ved at vælge den rette strategi for bevaring eller udskiftning af vinduer. Meningerne er delte og mange metoder og produkter er på banen.

GI har taget initiativ til en stribe projekter, som skal skabe overblik over vinduesområdet og både anvise god renoveringsskik og udvikle nye vinduestyper til ældre bygninger.

14

(18)

Raadvad-vinduet – et nyudviklet vindue i træ, som kombinerer nutidens krav til energi- og lydforhold med de arkitektoniske og materiale- mæssige kvaliteter fra ældre trævinduer.

NYE VINDUESTYPER

Mange nyere vinduesprodukter lever ikke op til fremtidens krav til blandt andet energi- besparelse, lyskvalitet, indeklima og design.

For at tilgodese disse krav har GI dels støttet færdigudviklingen af de såkaldte Raadvad- vinduer – en ny type af trævinduer, som kan være et alternativ til bevaring af ældre træ- vinduer – dels støttet udviklingen af AluKob, et koblet forsatsvindue med aluminiums- ramme. Raadvad-vinduerne er allerede til- gængelige på markedet, og AluKob forventes i produktion i løbet af 2004.

GI har derudover taget initiativ til afholdelse af en udviklingskonkurrence, hvor en række produktions- og designvirksomheder er ind- budt til at designe „Fremtidens vindue til for- tidens huse“. Det forventes, at de bedste for- slag fra konkurrencen vil kunne sættes i produktion i løbet af et par år.

TID

Vinduesindsatsen er startet i 2001 og de sidste projekter forventes afsluttet i 2004.

PARTER

Projekterne gennemføres som led i GI‘s handlingsplan for forsøg med sbs som projektkoordinator og en lang række tilknyttede rådgivere.

eller hos projektkoordinatoren:

sbs, telefon 82 32 25 00

15

(19)

(20)

PROJEKTER

OM BADEVÆRELSER

BAGGRUND

I 1997 blev 69% af badeværelserne i byfornyelsen udført som tunge badeværelser med støbte dæk.

I 2002 blev 74% udført som tunge badeværelser.

1 ud af 4 badeværelser i byfornyelsen bliver således fortsat udført med lette konstruktioner.

Der har ved BvB‘s eftersyn de seneste 3 år været svigt i ca. 15% af de lette badeværelser.

Der var i samme periode svigt i mindre end 5% af

badeværelserne udført med tunge konstruktioner.

(21)

By og Byg udgav i 2001 anvisning nr. 200 Vådrum. Anvisningen beskriver, hvordan gulve og vægge i vådrum kan udføres, så bygningsreglementets krav vedrørende vandtæthed og sikkerhed mod fugt- og vand- skader er opfyldt.

Nye badeværelser i forbindelse med renovering udgør imidlertid en særlig udfordring.

Her skal traditionel byggeskik og ny renove- ringsteknologi mødes i holdbare løsninger til- passet de lokale forudsætninger. Det stiller særlige krav til planlægning og udførelse.

Formålet med projekt „Gode vådrum“ har været at udarbejde en vejledning specielt for vådrum i renoveringssammenhæng. Vejled- ningen er rettet mod både bygherrer, rådgi- vere, håndværkere og tekniske skoler.

Vejledningen beskriver tre hovedtyper af badeværelser. Alle tre typer er såkaldt tunge konstruktioner med støbt gulv og fliser på overflader. Der er i alle tilfælde tale om enkle og gennemprøvede løsninger med stor sikkerhed og en levetid på minimum 30 år.

Vejledningens fokusering på de tre hovedtyper betyder naturligvis ikke, at andre løsnin- ger ikke er brugbare ved bygningsrenovering.

Badeværelser i nye tilbygninger kan være relevante ved særlige lokale forhold, ligesom såkaldt lette badeværelser kan være en nød- vendig løsning, hvis ejendommen ikke kan bære en tung konstruktion.

VEJLEDNING

Projekt „Gode vådrum“ er resulteret i en detaljeret vejledning i planlægning og udfø- relse af gode og sikre badeværelser, målrettet de særlige forhold på renoveringsområdet.

I en vejledning med tilhørende CD-rom følges tilblivelsen af et badeværelse fra start til slut med gode råd til bygherren og med detaljerede illustrationer af forskellige udførelsesløsninger til hjælp for de tekniske rådgivere.

GODE VÅDRUM

Tætheden i et badeværelse starter fra neden.

En solidt opbygget bund af støbt beton er det bedste fundament for en tæt og sikker vådrums- konstruktion i ældre bygninger.

18

(22)

FORMIDLING

Projektet er formidlet gennem en publikation og en tilhørende CD-ROM.

1. VEJLEDNING

Der er udgivet en publikation på 44 sider.

I publikationen fokuseres specielt på plan- lægningsfasen og på de valg, der skal træffes ved projektering af badeværelser. Publika- tionen er opdelt i tre hovedafsnit: planlæg- ning, udførelse og drift.

2. CD-ROM

CD-rommen har fokus på udførelsesfasen.

Med udgangspunkt i tre grundtyper af våd- rum følges udførelsesprocessen fra start til slut med detaljerede beskrivelser og illustrationer af de forskellige trin. CD-rommen indeholder også beskrivelse af planlægnings- og driftsforhold, samt litteraturoversigter og henvisninger.

TID

Projektet er afsluttet i efteråret 2002.

PARTER

Projektet er gennemført som led i GI‘s handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem:

sbs, Triarc Arkitekter, Arne Elkjær rådgivende ingeniører, Tegnestuen Jens V. Nielsen samt BvB.

Den udarbejdede CD-ROM indeholder et antal 3D illustrationer, hvor brugeren interaktivt kan betragte udførelsesløsninger og knudepunkter fra de ønskede synsvinkler.

HVOR FÅS VEJLEDNINGEN Publikationen og den tilhørende CD-ROM forhandles gennem:

Byggecentrum Boghandel, Ballerup telefon 7012 0600

19

(23)

PRODUKTUDVIKLING

LETTE

BADEVÆRELSER

Projektet skal fremme udviklingen af nye præfabrikerede, lette badeværelser, som både pris- og kvalitetsmæssigt kan være gode alter- nativer til de tunge badeværelser med støbte betondæk.

Der arbejdes med konstruktioner i henholdsvis stål og fiberbeton, og målet er fuldt udviklede katalogvarer med en række valgmuligheder for bygherrer på renoveringsområdet.

Et stort antal ejendomme fra perioden 1890- 1950 er fortsat uden eget badeværelse. I en del af disse ejendomme er gode sikre bade- værelseskonstruktioner med betondæk, støbt på stedet, ikke altid en teknisk eller økonomisk fremkommelig løsning.

FORMÅL

Projektets formål er at udvikle nye præfabri- kerede, lette badeværelser, som har høj kvalitet med hensyn til byggeteknisk sikkerhed, funktion og design, og som samtidig kan produceres og monteres til en pris, som er mindst 25% lavere end prisen på et traditionelt, tungt badeværelse med støbt dæk.

GENNEMFØRELSE 1. INDSAMLING AF VIDEN

Analyse af eksisterende løsninger og tidligere forsøgsprojekter samt udformning af en krav- specifikation til nye typer af konstruktioner og løsninger.

2. PRODUKTUDVIKLING

Udvikling og test af to typer af lette element- badeværelser, udpeget på baggrund af gen- nemført forprojekt. Den ene type baseret på et stålskelet, den anden på fiberbeton.

3. IMPLEMENTERING OG MARKEDSFØRING

TID OG PARTER

Projektets fase 2 er påbegyndt i efteråret 2001 og forventes afsluttet i foråret 2005.

Projektet gennemføres som led i GI‘s handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem:

sbs, By og Byg, KANT Studio, Wissenberg A/S samt udvalgte producenter.

Testarbejde udføres blandt andet af By og Byg.

20

(24)

PROJEKTER

OM LEVETID OG DRIFT

(25)

Bygherrer, tekniske rådgivere, entreprenører, forsikringsbranchen mv. savner bedre redska- ber til at vurdere levetider på helheder i et byggeri, som f.eks. en samlet tagkonstruktion.

Levetidsvurderingen foretages oftest som et groft skøn, eventuelt med basis i eksisterende, simple modeller.

Formålet med projekt „Levetider“ er at skabe en vurderingsmetode og et værktøj, som kan vinde bred udbredelse hos byggeriets parter.

Der vil forudsigeligt være modstridende syns- punkter ved fastlæggelse af produkters og løsningers levetider og projektet er derfor til- rettelagt med inddragelse af mange forskellige parter i en form for koncensusmetode.

Det omfattende projekt er inddelt i tre faser:

1. METODEUDVIKLING

2. FASTLÆGGELSE AF LEVETIDER, EDB-IMPLEMENTERING

Udmåling af levetider på udvalgte produkter og løsninger. Udvikling af edb-værktøj på basis af erfaringer med demonstrationsmodel fra projektets fase 1.

3. FORMIDLING

Udarbejdelse og gennemførelse af formid- lingsplan med blandt andet drift af hjemmeside og afholdelse af kurser.

FASE 1 - METODEUDVIKLING

Første fase i projektet består i at præcisere levetidsbegrebet, udvikle en brugbar metode til udmåling af levetider og foretage af- prøvninger af metoden i foreløbige modeller.

LEVETIDER

VEJLEDNING

Levetiden af bygningsdele og konstruktions- løsninger er af stor betydning for en bygnings totaløkonomi.

Projektet skal udvikle en metode til samlet vurdering af levetider i såvel nybyggeri som renovering og derved give bygherrer og rådgivere mulighed for at træffe kvalificerede valg af bygbare og langtidsholdbare løsninger.

Det er den samlede levetid i en bygnings- konstruktion, som tæller.

Det nytter ikke, at tegltaget kan holde i 60 år, hvis det underliggende undertag – og derfor også tagdækningen – skal skiftes efter 30 år.

22

(26)

Som en metode til bred forankring af redskabet anvendes et vurderingspanel, som giver deres bud på referencelevetider og konkrete levetider. I panelet sidder deltagere fra videns- institutter, byfornyelsesselskaber, bygge- skadefondene, forsikringsbranchen, byggematerialeindustrien, tekniske rådgivere, organi- sationer for udførende samt driftsansvarlige.

I første fase udvikles en demonstrationsmodel af det edb-værktøj, som vil blive projektets slutprodukt. Modellen udformes i første omgang som princip med retningslinier for den efterfølgende programmering. Der foretages derudover en foreløbig udpegning af de komponenter og løsninger, som skal vur- deres i den første version af edb-redskabet.

Levetid er først og fremmest et spørgsmål om hvor lang tid noget kan holde. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken kvalitet et produkt eller en løsning har i løbet af sin levetid.

FORMIDLING

Levetidsværktøjet vil blive formidlet som et internetbaseret edb-værktøj med en til- hørende vejledning.

TID

Projektets første fase er påbegyndt i foråret 2003 og forventes afsluttet i efteråret 2004.

Projektets anden fase med oprettelse af hjemmeside forventes afsluttet foråret 2006.

PARTER

sbs, By og Byg, Byggeskadefonden for støttet nybyggeri og BvB samt et antal tilknyttede specialister.

23

(27)

VEJLEDNING

PLANLAGT PERIODISK

VEDLIGEHOLDELSE

Udbuddet af værktøjer til vedligeholdelse af bygninger er i dag overvejende rettet mod større professionelt drevne ejendomme.

Projektet skal give ejere af mindre og mellem- store udlejningsejendomme et overskueligt it-baseret redskab til periodisk vedligeholdelse, som kan forbedre både levetider og økonomi.

GI har gennemført en behovsundersøgelse, som viser, at mange ejere af især små- og mellemstore udlejningsejendomme efter- spørger værktøjer til systematisk bygnings- vedligeholdelse.

Projektets formål er at udvikle et værktøj, som er overskueligt og målrettet de mange små og mellemstore ejendomme, som ligger landet over.

Udviklingen af vedligeholdelsesværktøjet for- løber over flere trin fra en „papirmodel“ over en CD-rom til slutproduktet – et internetbaseret it-værktøj med tilhørende database.

Den internetbaserede udgave vil rumme en række muligheder for erfaringsopsamling, dynamisk vedligeholdelsesplanlægning samt pris- og budgetkalkulationer.

Udviklingen af værktøjet sker blandt andet i samarbejde med udvalgte brugerpaneler.

FORMIDLING

Projektet formidles blandt andet gennem udgivelse af hjemmeside med en tilhørende vejledning. I samarbejde med kommunika- tionsrådgivere gennemføres derefter målret- tet information overfor ca. 10.000 mindre- og mellemstore private udlejningsejendomme.

TID OG PARTER

Projektet er påbegyndt i foråret 2001 og værktøjet forventes udgivet i efteråret 2004.

sbs, interarc/Gunnar Friborg, webfirmaet Apollo 14 m.fl.

24

(28)

NY VIDEN om bygningsrenovering

Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Temahæftet er udarbejdet af BvB i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen og sbs.

Foto: BvB og Jens V. Nielsen

Grafisk design: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk : Schultz A/S

Oplag : 17.000 ISBN : 87-91136-06-5

FORSØGSHANDLINGSPLAN

GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND

GI kan yde tilskud til initiativer, projekter og forsøg inden for byøkologi, byplanlægning og byfornyelse af den ældre boligmasse efter boligreguleringslovens § 61. GI bevilger primært tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter med udgangspunkt i en forsøgshandlingsplan, som GI selv har udarbejdet.

Projekterne sigter imod, at der opnås et bedre grundlag for at vedligeholde, forbedre, bevare og udvikle de private udlejningsboliger og ejendomme. Det kan ske ved at effek- tivisere og billiggøre metoder og produkter. Det kan også ske ved kvalitetsmæssigt og arkitektonisk at udvikle løsnin- ger, der er mere holdbare, bæredygtige og totaløkonomiske.

En bredt sammensat ekstern følgegruppe drøfter både projekthandlingsplanen og de enkelte projektforslag.

De fleste projekter ledes af sbs, men alle interesserede kan indsende projektforslag til GI.

De enkelte projekter tilstræbes gennemført i et samarbejde med de bedste specialister og praktikere på området, så et stort antal virksomheder og institutioner er involveret i GI’s udviklingsprojekter.

For alle projekter gælder, at resultaterne stilles til rådighed for hele byggebranchen, når projekterne er gennemført.

Læs mere på:

www.gi.dk

(29)

Byggeskadefonden

vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15

1472 København K Telefon 82 32 24 00 Telefax 82 32 24 01 bvb@bvb.dk www.bvb.dk