Nordisk Ministerråd
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi
Kåre Hendriksen
Master of Environmental Management
Har siden midten af 1980’erne periodisk været beskæftiget med:
•Arbejdsmiljøforskning
•Arbejdsmiljø- og BST konsulent
•Ledende assessor hos DANAK bl.a. arbejdsmiljøcertificering
Faldende tillid til certificering
Antallet af certifikater stiger – men den offentlige tillid falder Større toneangivende virksomheder vælger certificeringen fra
•DR1 Magasinet Penge
•Artikler i dagblade
Arbejdsmiljøcertificering – til glæde for hvem eller hvad?
• Certificeringsorganerne – de lever af det
• Arbejdsmiljørådgiverne – de tjener på det
• Virksomhederne? Hvis de bruger det rigtigt
• Medarbejderne? Hvis det bruges rigtigt
• Arbejdstilsynet? Hvis det forstås rigtigt
Hjælper arbejdsmiljøcertificering på arbejdsmiljøet?
• Meget begrænset forskningsdokumenteret viden
– Gennemførte undersøgelser altid på enkelte eller meget få frivillige virksomheder
– Hvad er referencegruppen? De bedste virksomheder eller hele branchen?
• Alle i certificeringsprocessen er underlagt fortrolighed – reelt bliver arbejdsmiljøpræstationen en black box
• Interessenter/aktører fortæller mange ’historier’ men vil (næsten) aldrig være eksplicitte ved ’dårlige eksempler’ og anonymiserer dem
Alt er ikke godt på alle certificerede virksomheder
• 2003 tilsyn hos 28 ud af 148 certificerede virksomheder.
Kun 8 i overensstemmelse med lovkrav.
• Til de 20 virksomheder blev der samlet givet:
– 9 påbud
– 11 rapporter om væsentlige problemer – 42 strakspåbud
– 5 forbud
– 19 vejledninger
– 8 indstillinger til retslige tiltaler
• På én dag i 2006 gav Arbejdstilsynet 14 strakspåbud og et etårig rådgivningspåbud til 4 store entreprenører.
• Få dage senere fik en af entreprenørerne forbud mod forsat arbejde som følge af en dødsulykke.
Oktober 2009 var der i Danmark 355
certifikater der omfatter ca. 2.200
lokaliteter
Hvad er arbejdsmiljøcertificering?
• Et akkrediteret certificeringsorgan verificerer, at virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem er i overensstemmelse med standardens kravgrundlag
• Gennem stikprøver verificeres, at
arbejdsmiljøledelsessystemet er implementeret i
organisationen og at der foregår løbende forbedringer
• En verifikation af at virksomhedens system for selvkontrol fungerer
• Standardens arbejdsmiljøforståelse er den traditionelle med fokus på det materielle arbejdsmiljø, farer, risici og nødsituationer
• Eneste reelt substantielle arbejdsmiljøkrav er, at lovgivningen skal overholdes
OHSAS 18001 kravelementer
Kravelementer i OHSAS 18001 DK IS N S SF
Løbende forbedre et arbejdsmiljøledelsessystem i overensstemmelse med kravene i OHSAS 18001 (4.1)
X X
Ledelsen skal udarbejde og vedtage en arbejdsmiljøpolitik (4.2) X X X X
Procedurer til løbende identificering af farer, risikovurdering og fastlæggelse af de nødvendige kontrolforanstaltninger (4.3.1)
X X X X X
Sikre, at gældende lovkrav tages i betragtning ved etablering, implementering og vedligeholdelse af organisationens arbejdsmiljøledelsessystem (4.2 c + 4.3.2)
X X X X X
Dokumenterede målsætninger for arbejdsmiljøet for relevante funktioner og niveauer i organisationen, Programmer til opfyldelse af målsætninger, der minimum indeholder tildeling af ansvar og beføjelser samt tidsrammer og ressourcer. (4.3.3)
X X X X X
Topledelsen skal have det endelige ansvar for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelses-systemet (4.4.1) (X) (X) X (X) (X)
Procedurer der sikrer nødvendige kompetencer (4.4.2) X X X X X
Procedurer for bl.a. intern kommunikation mellem de forskellige niveauer og funktioner i organisationen samt med entreprenører/ leverandører og andre gæster(4.4.3.1)
X X X X
Procedurer for medarbejdernes deltagelse vedr. arbejdsmiljø (4.4.3.2) X X X X X
Arbejdsmiljøledelsessystemet skal omfatte: arbejdsmiljøpolitik og målsætninger, beskrivelse af gyldighedsområde, krævede og nødvendige dokumenter (4.4.4)
(X) (X) (X) (X) (X)
Requirements regarding OHSAS 18001 DK IS N S SF
Dokumenter skal styres (4.4.5) (X)
Bestemme de handlinger og aktiviteter, der er forbundet med de identificerede farer, hvor implementering af kontrolforanstaltninger er nødvendig for at lede arbejdsmiljørisiciene (4.4.6)
X X X X X
Procedurer for at identificere og reagere på potentielle nødsituationer (4.4.7) X X X X X
Procedurer til regelmæssig overvågning og måling af arbejdsmiljøpræstationerne (4.5.1) X X X X X
Procedurer for regelmæssig evaluering af overholdelsen af gældende lovkrav (4.5.2.1) X X X
Evaluere overholdelsen af andre krav, som den tilslutter sig (4.5.2.2)
Procedurer til at registrere, undersøge og analysere hændelser (4.5.3.1) X X X X X
Procedurer for behandling af faktiske og potentielle afvigelser og for at iværksættelse af korrigerende og forebyggende handlinger (4.5.3.2)
(X) X X X X
Vedligeholde registreringer der er nødvendige for at påvise overholdelse af kravene i arbejdsmiljøledelsessystemet og OHSAS 18001 samt registrere de opnåede resultater (4.5.4)
(X) X
Sikre at intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet foretages med planlagte intervaller (4.5.5) (X) X
Topledelsen skal med planlagte intervaller evaluere organisationens arbejdsmiljøledelsessystem (4.6) X X X
Interessenter og aktørers vurdering
For proaktive virksomheder der systematisk inddrager medarbejdere i arbejdsmiljøarbejdet:
•God og effektivt redskab til at systematisere
•Kan bidrage til at forebygge ulykker, eksponeringer etc.
•Bidrage til produktivitetsforøgelse
•Certificeringsorganet kan være med til at fastholde fokus
•Medarbejdere oplever at certificering har styrket dialog og trivsel For ikke proaktive virksomheder:
•Fremmer ikke proaktivitet
•Sikrer ikke løbende forbedringer eller overholdelse af lovkrav
•Arbejdsmiljøledelsessystemet integreres ikke og lever selvstændigt liv
•Medarbejderne oplever reduceret indflydelse og mindre betydning af SiO og SiU
•Falsk markedsføring
Hvorfor arbejdsmiljøcertificering?
• Få styr på arbejdsmiljøet
• Signalværdi over for kunder, ’omverden’ og potentielle medarbejdere
• Slippe for Arbejdstilsynets screening Den danske model
• Bekendtgørelse 87, 2005
• Kan en stikprøve verificere overholdelse af lovkrav?
Nordisk projekt – Magleåsworkshoppen
Centrale anbefalinger og konklusioner
Manglende transparens
• Nordisk tradition for offentlighed i forvaltningen –
myndighederne skal have aktindsigt i certificerings- og akkrediteringsorganernes registreringer
• Reduceret læring og vidensgenerering – erfaringsmøder for alle relevante interessenter på brancheniveau og
samlet
• Præcis beskrivelse af certifikatets omfang
Medarbejderinddragelse og proaktivitet
• Guideline for medarbejderinddragelse
– Tid til at tale med medarbejdere uden ledelsen er tilstede
– Vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøkultur
– Definition af minimumskrav til løbende forbedringer
• Arbejdsmiljøledelse skal også opbygges nedefra og ikke kun top down
Overholdelse af lovkrav
• Guide for tolkning af lovkrav: Alt der kan
strafsanktioneres – bekendtgørelser, vejledninger etc.
• Branchevejledninger der er i overensstemmelse med lovgivning bør opfattes som lovkrav
• Ved iagttagelser af uoverensstemmelse med lovkrav og påbudslignende forhold skal der gives afvigelser – ved grove eller mange afvigelser skal certifikatet suspenderes
• Arbejdstilsynet skal opretholde tilsynet med certificerede virksomheder – reduceret tilsynsfrekvens
• Specielle brancher som brand- og redningstjeneste etc.
Kan ikke certificeres – kræver dispensation fra lovkrav
Krav til audithold og kompetence
Auditholdene har ikke altid de nødvendige
arbejdsmiljøfaglige kompetencer i forhold til virksomheden og branchen.
Samtidig sjældent at psykisk arbejdsmiljø reelt auditeres.
•Guide der præciserer, at der ved auditeringen skal fokuseres på såvel ledelsessystemet som substansen
– Auditplan for hel cyklus for at komme rundt om alt
– Audithold skal have kompetencer til de udvalgte fokus – Skal omfatte virksomhedens kendskab til eksponering –
også den eksponering virksomheden ikke forholder sig til eller kender
•Ved multiple site certificering skal alle lokaliteter auditeres inden for 2 til 3 år
Markedsmekanismer
Certificeringsorganerne tvinges ud i en konkurrence på pris og dermed tid, der kan resultere i faldende kvalitet.
•Strammere guidelines for fastsættelse af audittid og allokering af auditkompetence
•Skærpet akkrediteringstilsyn
•Bedre incitamenter for at fremme certificering –
eksempelvis accept af højere pris ved offentlig licitation etc.
•Brancheinitiativer der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder
Generelle anbefalinger
• Behov for mere forskning på hele området
• Fælles uddannelse for tilsynspersonale og auditorer og krav om at have bestået eksamen
• Nordisk samarbejde om at overføre nordiske guides og normer til EU for at forbedre det europæiske
arbejdsmiljøniveau og sikre lige konkurrenceforhold