Forebyggelse af skimmelproblemer i lejeboliger: driftspersonalets rolle, praksisser og værktøj
Bonderup, Sirid
Publication date:
2021
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Bonderup, S. (2021). Forebyggelse af skimmelproblemer i lejeboliger: driftspersonalets rolle, praksisser og værktøj. Aalborg Universitetsforlag. Ph.d.-serien for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022
FOREBYGGELSE AF SKIMMELPROBLEMER I LEJEBOLIGER: DRIFTSPERSONALETS
ROLLE, PRAKSISSER OG VÆRKTØJ
AF
SIRID BONDERuP ph.d. aFhaNdLING 2021
AF SKIMMELPROBLEMER ILEJEBOLIGER : ROLLE ,PRAKSISSER OG VÆRKTØJ SIRID B ONDER u P
I LEJEBOLIGER: DRIFTSPERSONALETS ROLLE, PRAKSISSER OG VÆRKTØJ
af Sirid Bonderup
Afhandling afleveret 5/7 2021
Ph.d. vejleder: Prof. Lars Gunnarsen
Aalborg Universitet
Ph.d. bi-vejledere: Seniorforsker Rikke Skovgaard Nielsen,
Aalborg Universitet
Lektor Lars Birch Andreasen,
Aalborg Universitet
Ph.d. bedømmelsesudvalg: Seniorforsker Toke Haunstrup Bach Christensen
Aalborg Universitet
Forskningsleder Anders Christian Buch
VIA University College
Associate Professor Martine Buser
Chalmers University
Ph.d. serie: Faculty of Engineering and Science, Aalborg University Institut: Department of the Build Environment
ISSN (online): 2446-1636
ISBN (online): 978-87-7210-965-7
Udgivet af:
Aalborg Universitetsforlag Kroghstræde 3
9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 7140 aauf@forlag.aau.dk forlag.aau.dk
© Copyright: Sirid Bonderup
Trykt i Danmark af Rosendahls, 2021
3
CV
Sirid Bonderup er uddannet med en bachelorgrad fra Kunstakademiets Ar- kitektskole i København i 2008 og en kandidat fra IT Universitetet i digitalt design og kommunikation i 2012. Derefter har hun arbejdet med digital kom- munikation og byggeri, både hver for sig og kombineret, blandt andet i kommunikationsafdeling på Statens Byggeforskningsinstitut (nu: BUILD). I 2015 blev hun ansat som videnskabelig assistent hos Statens Byggeforsk- ningsinstitut på Aalborg Universitet og har i denne stilling primært arbejdet med forskning og forskningsformidling i forskningsgruppen for indeklimaets sundhedspåvirkninger. Meget af dette arbejde har været knyttet til formidling og rådgivning til beboere og driftspersonale i lejeboliger omkring håndtering og forebyggelse af skimmelsvampevækst.I tillæg til denne monografi har Sirid under sit ph.d. studie udarbejdet følgende publikation:
Bonderup, S., & Gunnarsen, L. B. (2017). Tackling the knowledge needs of maintenance and operation staff in mouldy housing. I Healthy Buildings Eu- rope 2017 [0117] International Society of Indoor Air Quality and Climate.
5
SUMMARY
Prevention of mould problems in rented housing: the role, practices and tools of the operating staff
There is a large awareness in society as well as within research of the health risks posed by mould growth in housing and the economic and human costs it causes. Despite extensive research in many different aspects of the issues regarding mould growth, the small fungi still cause challenges and conflict.
These challenges can grow unwieldy, especially in rental housing where build- ing owners, operating staff and tenants must cooperate to solve mould problems. Conversely, rental housing has the strength of often having com- petent and committed operating and maintenance staff associated. This gives them the basis for a targeted approach to the prevention of mould growth.
To support the operating staff in their task of handling and preventing mould growth, it is the objective of this thesis to establish research-based knowledge of the practices of the operating staff, and thereby establish an understanding of the challenges they face and the networks of practices that their work takes place in.
The thesis focuses on the handling of mould problems in practice. Practice is where scientific knowledge and practical knowledge are operationalized by the many different actors in complex social and material realities. By examin- ing mould problems as a network of actors and practices, this thesis delivers a broader socio-technical understanding of why mould problems become trou- blesome and what it means to prevent them.
In order to create this new knowledge, a toolkit is assembled for a transdisci- plinary and qualitative exploration inspired by theory of practice and material semiotics. This compounded toolkit is used for identifying and investigating the relationships between practices, between actors and between explanatory models, and enables the inclusion of diverse materials and viewpoints from the situation.
Based on an empirical material consisting of 22 qualitative interviews, obser- vational fieldwork at a vocational course for operating staff and documents from the situation – guidelines, regulations, reports etc. – the thesis´ three analyses unfold. The analyses each examine one part of the overall question:
6
How can the operating staff be better equipped to partake in the prevention of mould problems in rental housing?
Firstly, a mapping is performed of what kinds of problems mould problems are. The mapping shows that they contain both unclarified issues and other difficulties, resulting in them being different kinds of problems for the actors involved. Here the thesis argues for a need for both a variety of clarification work and that the actors to a greater extent try to see the problems from the viewpoint of the other involved parties.
Subsequently the prevention of mould problems is defined and unfolded as a series of expectations to and among three primary actors: building, tenant and operating staff. This analysis expands the understanding of prevention with the notion of interpretation and negotiation as a prerequisite for living up to these expectations in specific situations.
Lastly the thesis zooms in on the work carried out by the operating staff, both in regards to the organization of the work and more specifically in relation to the practices and tools for handling and preventing mould growth. By display- ing the central role of the operating staff in the prevention of mould problems, several areas with potential for strengthening this role are shown. In particular, it argues for the importance of including tenant cooperation and communica- tion in both the prevention of mould problems and in the general organization of the work of the operating staff.
This thesis contributes to the creation of a broader understanding of the com- plexity of mould problems and of the potential in supporting the operating staff in their socio-material prevention work, among both researchers, educators, and the many practitioners involved in the operation of rental housing and the handling of mould growth. In developing this understanding, the basis is formed for future research into creating education and tools in close coopera- tion with operating staff, targeted their actual practices and the challenges they face in their everyday work with handling and preventing mould growth.
7
SAMMENFATNING
Der findes en stor bevidsthed i samfundet såvel som inden for forskning om sundhedsfarerne ved skimmelsvampevækst i boliger og de økonomiske og menneskelige omkostninger, de forårsager. Trods megen forskning i de mange forskellige aspekter, der indgår i problematikker omkring skimmel- svampevækst, er de små svampe stadig årsag til udfordringer og konflikter.
Særligt i lejeboliger, hvor bygningsejer, drift og beboere skal samarbejde om at løse skimmelproblemer, kan udfordringerne vokse sig store. Omvendt har lejeboligerne samtidig den styrke, at der ofte er tilknyttet kompetent og enga- geret driftspersonale. Dermed er der gode forudsætninger for et målrettet arbejde med at forebygge skimmelsvampevækst.
For at kunne støtte driftspersonalet bedst muligt i deres arbejde med at hånd- tere og forebygge skimmelsvampevækst er formålet med denne afhandling at etablere et forskningsmæssigt vidensgrundlag, der med udgangspunkt i drifts- personalets arbejde afdækker de udfordringer, de møder, og de netværk af praksisser, som dette arbejde foregår i.
Afhandlingen fokuserer på håndtering af skimmelsvampeproblemer i praksis.
Praksis er der, hvor forskningsviden og praksisviden ibrugtages af mange for- skellige aktører i komplekse sociale og materielle virkeligheder. Ved at undersøge skimmelproblemer som netværk af aktører og praksisser åbner af- handlingen op for en bredere socio-teknisk forståelse for, hvorfor skimmelproblemer bliver besværlige, og hvad det vil sige at forebygge dem.
Som udgangspunkt for at skabe dette vidensgrundlag sammensættes i af- handlingen en værktøjskasse til en tværfaglig og kvalitativ undersøgelse inspireret af praksisteori og material semiotics. Denne sammensatte værktøjs- kasse bruges til at identificere og udforske relationer mellem praksisser, mellem aktører og mellem forklaringsmodeller, og den gør det muligt at ind- drage forskelligartede materialer og synspunkter fra situationen.
På baggrund af et empirisk materiale bestående af 22 kvalitative interviews, observation af undervisningen på en uddannelse for driftspersonale og doku- menter fra situationen – vejledninger, lovgivning, rapporter mm. – udfoldes afhandlingens tre analyser. Analyserne undersøger hver et led i det overord- nede spørgsmål: Hvordan kan driftspersonalet blive bedre rustet til at indgå i forebyggelsen af skimmelproblemer i lejeboliger?
8
Først kortlægges skimmelproblemer som indeholdende både uafklarede an- liggender og andre vanskeligheder, der medfører, at de er forskellige slags problemer for de involverede aktører. Afhandlingen viser her, at der er et be- hov for både forskelligartede afklaringsarbejder, og for at aktørerne i højere grad forsøger at se problematikken fra de andre involveredes synspunkter.
Dernæst defineres og udfoldes forebyggelse af skimmelproblemer som en række forventninger til og relationer mellem tre primære aktører: bygning, be- boere og drift. Analysen udbygger forståelsen af forebyggelse med fortolkning og forhandling som en forudsætning for efterlevelse af disse forventninger i konkrete situationer.
Til sidst zoomes der ind på driftspersonalets arbejde, både overordnet orga- nisatorisk og specifikt i forhold til praksisser og værktøj i håndtering og forebyggelse af skimmelproblemer. Ved at udfolde driftspersonalets centrale rolle i forebyggelsen, vises en række områder, hvor der er potentiale for at styrke denne rolle og især argumenteres der for vigtigheden af, at beboersam- arbejde og kommunikation indtænkes i forebyggelsen og generelt i organiseringen af driftspersonalets arbejde.
Afhandlingen bidrager til at skabe en større forståelse for skimmelproblemers kompleksitet og for potentialerne i at støtte driftspersonalet i deres socioma- terielle forebyggelsesarbejde, både blandt forskere, undervisere og de mange praktikere involveret i drift af lejeboliger og håndtering af skimmelsvampe- vækst. Med denne forståelse lægges grunden for, i fremtidig forskning og i samarbejde med driftspersonalet, at udvikle undervisning og værktøj, der er målrettet deres reelle praksisser og de udfordringer de møder i deres hverdag omkring håndtering og forebyggelse af skimmelsvampevækst.
9
INDHOLD
CV ... 3
Summary ... 5
Sammenfatning ... 7
Indhold ... 9
Forord ... 11
Introduktion ... 13
Problemformulering ... 17
Baggrund ... 19
Skimmelsvampe ... 20
Skimmelsvampeproblemer i boliger ... 25
Skimmelsvampeproblemer i lejeboliger ... 35
Den tværfaglige vinkel på skimmelproblemer ... 41
Værktøjskassen ... 45
Praksisteori møder netværket ... 47
Mellem teori og metode – teori er også værktøj til at undersøge med ... 73
Værktøjskassen som metodologi ... 75
Undersøgelsesdesign ... 92
Det empiriske materiale ... 95
Forskeren som instrument og sandhedsvidne eller aktiv deltager ... 95
Interview ... 96
Dokumenter ... 105
Observationer ... 107
Etiske overvejelser omkring det empiriske materiale ... 109
Analysestrategi og –metoder ... 113
Analyse 1: Skimmelproblemer ... 121
Uafklarede anliggender ... 122
Andre vanskeligheder ... 167
10
Analyse 2: Forebyggelsens elementer og aktører ... 185
Forebyggelsens elementer ... 186
Forebyggelsens andre aktører ... 197
Forhandlinger om forebyggelse ... 200
Analyse 3: Driftspersonalets arbejde ... 207
Drift af lejeboliger ... 209
Driftspersonalet i forebyggelsen ... 233
Driftspersonale, relationer og praksisser ... 274
Konklusion ... 287
Afhandlingens tilgang og hovedfund ... 289
Refleksioner over teoretisk og metodisk fremgangsmåde ... 295
Perspektivering: Implikationer for driftsarbejde og udvikling af værktøj til driftspersonalet ... 300
Referencer ... 307
11
FORORD
Dette projekt skylder den største tak til alle de fantastiske praktikere, der har indvilget i at fortælle mig om deres arbejde med håndtering af skimmelsvam- pevækst i lejeboliger. I boligorganisationer, kommuner, uddannelses- institutioner, virksomheder, interesseorganisationer og hjemme hos beboerne i de danske lejeboliger er jeg blevet mødt af enorm imødekommenhed og in- teresse i at bidrage til en bedre håndtering af skimmelproblemer.
Tak til Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond for at finansiere projektet, som led i deres store indsats for at skabe viden om og løsninger på skimmelsvampeproblematikker på det danske lejeboligmarked.
Tak til mit vejlederteam – Lars Gunnarsen, Lars Birch Andreasen og Rikke Skovgaard Nielsen – for at følge mig på dette projekts snoede veje, omveje og afveje og for at få mig i mål til sidst. En særlig tak til Rikke for at gå above and beyond for at hjælpe mig fra kaos til afhandling, jeg mangler ord….
A heartfelt thanks goes out to dr. Lucie Middlemiss for an invaluable stay at the University of Leeds and for giving me the opportunity to become The Mould Lady. Furthermore thanks to Ross Gillard, Caroline Duvier and Jenny Brierly for insights and great discussions on mould and housing. And to the best hosts imaginable Ellie and Nala.
På SBi/BUILD har jeg været begavet med de mest fantastiske kolleger, der har støttet, sparret og heppet. En særlig tak til Turid Borgestrand Øien og Ka- sper Cordt Olsen, der henholdsvis har givet mig og modtaget skimmeltelefon- stafetten og været uundværlige sparringspartnere i det maraton, vi kalder en ph.d. Tak til Signe Rudå for ufravigelig opbakning og selskab gennem karan- tæne, nedlukning og slutspurt. Tak til alle mine kolleger og især mine med- ph.d.’er i BBE for fællesskab og opmuntring. Tak til Tine Steen Larsen for stor støtte i hendes første måneder som forskningschef og mine sidste som ph.d.
studerende.
Gennem projektets op- og nedture har familie og venner været en kæmpe støtte og ventet tålmodigt. Tak til verdens bedste heppe-crew Cam, Mil og Stina og den kærligste tak til Søren for at være min klippe, min partner in crime og den sjoveste dreng om morgenen.
13
INTRODUKTION
Det bliver ofte fremhævet, at vi i den vestlige verden befinder os indendørs langt størstedelen af vores liv, og at det derfor er lige så vigtigt at minimere mængden af skadelige påvirkninger i luften indenfor, som det er at forebygge udendørs luftforurening. En kilde til skadelige påvirkninger i indeluften, der har fået stor opmærksomhed de seneste 20 år, er indendørs skimmelsvampe- vækst. I spørgeskemaundersøgelsen Danskerne i det Byggede Miljø (Realdania & Videnscenteret Bolius, 2020) var de adspurgtes største bekym- ring relateret til deres bolig, at de ville få problemer med råd og skimmelsvamp. Dette antyder en bevidsthed i befolkningen om både store økonomiske og helbredsmæssige omkostninger, såfremt der vokser skimmel- svamp i deres boliger.
Når skimmelproblemer opleves som frygtindgydende af så mange menne- sker, er der grund til at undersøge fænomenet nærmere. Så hvad er skimmelproblemer?
En helt simpel (forsimplet) introduktion til skimmel- problemer
Skimmel er småbitte svampe, der nedbryder planter i na- turen. Mennesker kan være overfølsomme for skimmelsvampe. De kan blive trætte og få hovedpine.
Nogle bliver syge og får astma eller høfeber. 2-6 % af danskere er allergiske over for skimmelsvamp.
Skimmel kan også gro i vores huse, hvis der er for meget fugt. Det er usundt for mennesker og huse, hvis der gror skimmelsvampe indenfor. For meget fugt i vores huse skyldes enten, at der kommer fugt ind udefra, eller at den fugt, der opstår inde, ikke kan komme ud.
Vi har love, der siger, at vores huse skal være sunde og kunne holde til fugt. Der findes fagfolk, som kan hjælpe med at løse fugtproblemer. 10-15 % af vores bo- liger har problemer med skimmelsvamp. Det gælder både ejer- og lejeboliger.
I lejeboliger er det udlejer, der skal sørge for, at bygningen kan holde til fugt, mens beboeren skal sørge for ikke at lave for meget fugt. Mange lejeboliger har viceværter, der kan hjælpe både bygning og beboer med at undgå fugt.
14
I tekstboksen på foregående side har jeg beskrevet skimmelproblemer så sim- pelt som muligt, lixtallet er ikke på mere end 30. Selvom det er muligt at beskrive skimmelproblemer enkelt, er løsningen sjældent enkel, og formålet med denne afhandling er derfor at udfolde skimmelproblemers mangfoldighed og kompleksitet, da det er en forudsætning for at kunne arbejde med måder at løse skimmelproblemer.
Bygninger generelt og boliger i særdeleshed befinder sig i et krydsfelt, hvor de både repræsenterer stor økonomisk værdi og danner de fysiske rammer for vores liv. En boligs værdi kan ses som et samspil mellem dens økonomiske værdi og dens sociale værdi som hjem og som rammen om det levede liv.
Skimmelsvampevækst i boliger berører begge af disse værdier, da den er skyld i store økonomiske omkostninger for bygningsejere og store menneske- lige omkostninger for de beboere, der oplever helbredsgener grundet eksponering for skimmelsvampevækst. Bygningens sundhed og beboernes sundhed bliver således tæt sammenknyttet. I lejeboliger får denne sammen- knytning en yderligere dimension, i og med at ansvaret for forebyggelse af skimmelsvampevækst er delt mellem bygningsejeren, bygningens driftsper- sonale og beboeren. Dette står i kontrast til ejerboliger, hvor det som oftest er den samme person, der ejer og har ansvar for vedligehold og som bebor bo- ligen og derved oplever de sundhedsmæssige konsekvenser ved overfølsomhed over for skimmelsvampevækst. I lejeboliger er der ikke det samme sammenfald mellem, hvem der skal betale for udbedring og forebyg- gelse af skimmelsvampevækst, og hvem der får sundhedsmæssige fordele af denne udbedring og forebyggelse.
Både internationalt og i Danmark har skimmelsvampevækst i boliger vækket både politisk og forskningsmæssig interesse. Verdenssundhedsorganisatio- nen har i 2009 udgivet en guideline på området, og så sent som i 2020 har Statens Byggeforskningsinstitut (nu BUILD på Aalborg Universitet) opdateret deres anvisning SBi-Anvisning 274: skimmelsvampe i bygninger – undersø- gelse og vurdering (Thrane, Cordt Olsen, Brandt, Ebbehøj, & Gunnarsen, 2020). I takt med et stigende fokus på, at skimmelsvampevækst indendørs kan påvirke menneskers helbred og velbefindende, har forskning undersøgt indendørs skimmelsvampevækst fra mange forskellige vinkler: de byggetek- niske og bygningsfysiske forhold, der kan forårsage skimmelsvampevækst indendørs, hvordan skimmelsvampevækst findes, omfangsbedømmes og år- sagsbestemmes og hvordan mennesker reagerer på eksponering for skimmelsvampevækst.
15
I forskningen undersøges aspekter af problemstillingen omkring skimmel- svampevækst i bygninger og boliger af en række forskellige eksperter:
mykologer og mikrobiologer undersøger skimmelsvampenes biologi, byg- ningsingeniører og indeklimaforskere undersøger de byggetekniske forhold, der forårsager skimmelsvampevækst, og miljømedicinere og allergologer un- dersøger menneskers reaktion på eksponering for skimmelsvampevækst.
Inden for flere af disse faglige felter er der udviklet en forståelse for, at proble- mer med skimmelsvampevækst i boliger er et komplekst og tværfagligt område (se f.eks.(Aktas, Altamirano, Ioannou, May, & D’Ayala, 2018:ii; Ne- valainen, Täubel, & Hyvärinen, 2015:125,145; Palomäki & Reijula, 2008:35;
Warscheid, 2011:415)). For at kunne komme i dybden og forstå de mange forskellige faktorer, der er i spil, er det nødvendigt for de forskellige forskere at isolere bestemte aspekter og undersøge dem med den abstraktion, der nødvendigvis følger af specialiseret forskning. Skimmelsvampene undersø- ges i mikroskop, blodprøver udtages for at finde antistoffer mod skimmelsvamp, luftskifte måles, og ventilationsanlæg kalibreres. Dermed går anerkendelsen af behovet for tværfaglighed og kompleksitet hånd i hånd med en nødvendighed af at skille tingene ad for at kunne undersøge dem hver især ud fra de forskellige fagligheder, der ved mest om det givne aspekt af skim- melproblemer.
For driftspersonale og beboere i lejeboliger er disse forskningsmæssige nær- billeder meget langt væk fra deres hverdag, og hvordan de i deres arbejdsliv eller hjemmeliv må forholde sig til problemer med skimmelsvampevækst.
Selvom forskningen har undersøgt mange aspekter af skimmelsvampevækst i boliger, har håndteringen af problemer med skimmelsvampevækst i praksis ikke fået samme opmærksomhed som de byggetekniske, mikrobiologiske og helbredsmæssige aspekter. Det er derfor målet med denne ph.d. at sætte fo- kus på håndtering af problemer med skimmelsvampevækst i praksis, særligt hvordan det udspiller sig i feltet omkring driftspersonale i lejeboliger.
Praksis modstilles ofte det videnskabelige og teoretiske. Hvis man i stedet ser på praksis som der, hvor det teoretiske og det sociale smelter sammen, åbner det for en mere nuanceret undersøgelse. Driftspersonalets praksis er der, hvor den videnskabelige viden om skimmelsvampevækst skal ibrugtages og tilpasses til situationer, hvor der altid også indgår sociale, materielle, økono- miske og politiske aktører i gensidig udveksling.
Siden 2008 har Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond finan- sieret en rådgivningshjemmeside om skimmelsvampevækst – skimmel.dk –
16
målrettet både beboere og drift i lejeboliger. Hjemmesiden er udviklet og dri- ves af BUILD på Aalborg Universitet, tidligere Statens Byggeforsknings- institut, der også driver en tilknyttet telefon- og e-mail-hotline og udfører en række forsknings- og formidlingsprojekter om forebyggelse og håndtering af skimmelsvampevækst i lejeboliger. Op til og under denne ph.d. har jeg selv i perioder bemandet denne hotline og arbejdet med at udvikle formidlingen på skimmel.dk. Henvendelserne på skimmel.dk-hotlinen giver viden om, hvordan skimmelproblemer opleves i praksis. Disse henvendelser kommer dog pri- mært fra beboere, og der er derfor herigennem kun oparbejdet ganske lidt viden om, hvilke udfordringer driftspersonalet i lejeboliger har. Der er behov for at skabe et bedre vidensgrundlag, for at de værktøjer, der udvikles til drifts- personalet i skimmel.dk-regi, kan være relevante og opfylde reelle behov i driftspersonalets praksis. Det er målet med denne afhandling at tilvejebringe et sådant vidensgrundlag.
For at kunne undersøge skimmelsvampeproblematikker netop med fokus på driftspersonalets arbejde har jeg valgt en praksisteoretisk tilgang i denne af- handling. En praksisteoretisk tilgang gør, at fokus ligger på at adressere manglende viden om driftspersonalet, før der kan adresseres eventuel mang- lende viden hos driftspersonalet.
Problemer med skimmelsvampevækst i lejeboliger fylder i driftspersonalets hverdag, som nedenstående citat fra et af de første interviews, jeg udførte til dette projekt, understreger.
Skimmel, det er jo et vigtigt sted, det er noget, vi alle sammen har meget af (Driftschef i almen boligorganisation, i2).
For at kunne forstå, hvordan problemer med skimmelsvampevækst i lejeboli- ger ser ud i den sammensatte virkelighed, driftspersonalet arbejder i, er der behov for at undersøge problemerne i kontekst, som situationer, hvor bygge- teknisk, bygningsfysisk, indeklimamæssig, mikrobiologisk og sundheds- mæssig viden om skimmelsvampevækst møder driftspersonalets praksisser og beboernes hverdagsliv, og hvor en række andre sociale og materielle ak- tører også påvirker driftspersonalets handlemuligheder. Dette kræver, at der opbygges viden på en række områder, der alle indgår i situationen skimmel- problemer i lejeboliger. For at bidrage med viden på dette område har jeg opsat den følgende problemformulering.
17
PROBLEMFORMULERING
Først og fremmest er det nødvendigt at skabe en grundlæggende forståelse for, hvordan skimmelsvampevækst i boliger kan repræsentere meget forskel- lige problemer i den specifikke skimmelsag både for de forskellige aktører og på forskellige tidspunkter. Netop hvordan skimmelsvampeproblemer opleves og italesættes, har stor indvirkning både på håndteringen og mulighederne for at forebygge dem.
Da skimmelproblemer har store økonomiske og menneskelige omkostninger, er det dernæst særligt relevant at undersøge, hvordan forebyggelse beskri- ves, og hvordan de forskellige opgaver i forebyggelsen fordeles mellem aktørerne.
Eftersom håndtering og forebyggelse af skimmelsvampevækst kun er et en- kelt aspekt af driftspersonalets arbejde, er der endvidere behov for at undersøge, hvordan andre aktuelle udfordringer påvirker driftspersonalets hverdag og deres muligheder for at praktisere forebyggelse af skimmelsvam- pevækst. Først efter at have belyst disse områder er der lagt fundamentet for at udvikle værktøj, der kan støtte driftspersonalet i at forebygge skimmelsvam- pevækst i lejeboliger.
Det primære spørgsmål, jeg vil besvare, er:
Hvordan kan driftspersonalet blive bedre rustet til at indgå i forebyggel- sen af skimmelproblemer i lejeboliger?
For at svare på dette spørgsmål er der en række områder, der først skal defi- neres og derefter undersøges. De tre analysedele bryder ovenstående spørgsmål op og besvarer én del hver (markeret med rødt).
Analyse 1:
Hvordan kan driftspersonalet blive bedre rustet til at indgå i forebyggel- sen af skimmelproblemer i lejeboliger?
Hvad er skimmelproblemer i lejeboliger? Hvilke slags problemer er de? Og for hvem er de problemer?
Analyse 2:
Hvordan kan driftspersonalet blive bedre rustet til at indgå i forebyggel- sen af skimmelproblemer i lejeboliger?
Hvad er forebyggelse af skimmelproblemer? Hvordan kan man definere, hvad det vil sige at forebygge dem? Og hvem indgår i denne forebyggelse?
18 Analyse 3:
Hvordan kan driftspersonalet blive bedre rustet til at indgå i forebyggel- sen af skimmelproblemer i lejeboliger?
Hvorfor driftspersonalet? Hvad er deres rolle i skimmelproblemer i lejeboliger, og hvordan indgår de i forebyggelsen af dem? Hvordan praktiserer driftsper- sonalet forebyggelse? Hvordan er de allerede rustet i forhold til uddannelse og værktøjer?
Som afslutning vil jeg samle op på, hvordan besvarelserne af de tre ovenstå- ende spørgsmål kan medtages i arbejdet med at udvikle værktøj, der kan gøre driftspersonalet bedre rustet til deres arbejde med forebyggelse af skimmel- problemer.
19
BAGGRUND
– hvad ved vi om skimmelproblemer?
Denne ph.d. handler om driftspersonalets rolle i at forebygge skimmelsvam- peproblemer i lejeboliger, og før jeg tager hul på driftspersonalets specifikke rolle, er der behov for at gennemgå baggrundsviden omkring skimmelsvampe, skimmelsvampeproblemer og lejeboliger. Først vil jeg kort beskrive skimmel- svampene i sig selv, hvad der sker, når de møder mennesker, og hvordan de bliver til skimmelproblemer, når de vokser i vores bygninger og boliger. Der er også behov for at uddybe, hvorfor fokus ligger på lejeboliger, og hvorfor skim- melsvampevækst bliver en særlig type problem i lejeboliger.
For at uddybe ovenstående emner kræver det,at man ifører sig en række forskellige faglige ”briller”. For hvert emne findes en række fagpersoner, der alle bidrager til, at vi bedre kan forstå, hvordan skimmelsvampe kan blive til skimmelsvampeproblemer i lejeboliger. Hver af disse fagfolk vil kigge på et specifikt eller generelt skimmelproblem med deres faglige værktøjer opbygget gennem mange års uddannelse og erfaring:
− Skimmelsvampe – mikrobiolog eller mykolog
− Skimmelsvampe og menneskers overfølsomhed – allergolog eller mil- jømediciner
− Skimmelsvampe og fugt i bygninger – bygningsingeniør, bygningsfy- siker, fugttekniker m.fl.
− Omfang af skimmelproblemer – byggeforsker, folkesundhedsviden- skab m.fl.
− Lejeboliger – sociolog, samfundsøkonom m.fl.
− Lovgivning om skimmelsvampevækst i boliger – jurist, politolog m.fl.
For at lægge det bredest mulige grundlag at arbejde videre på vil jeg i dette kapitel beskrive de ovenstående emner ud fra den viden, der er skabt af hver af disse faggrupper. At så mange forskellige fagligheder er nødvendige for at kunne beskrive skimmelproblemer i lejeboliger, understreger, at skimmelpro- blemer i høj grad er tværfaglige. Aspekter af disse forskningsmæssige fagligheder er nødvendige for at kunne undersøge skimmelproblemer i leje- boliger, og når problemerne skal løses ude i virkeligheden, er der igen endnu flere fagligheder eller aktører, der bliver involveret: bygninger, beboere, drifts- personale, bygningsejere, boligorganisationer, håndværkere, skadesservice- firmaer, skimmelrådgivere, kommunale sagsbehandlere, praktiserende læger
20
etc. Dette vidner i høj grad om behovet for både den specialiserede forskning som nævnt i listen ovenfor, men også for en mere tværgående og tværfaglig forskning, der kan mediere mellem de mange aktører og danne et holistisk billede af skimmelsvampeproblemer i lejeboliger.
I dette kapitel vil jeg, med hjælp fra alle de ovennævnte forskningsfagligheder, beskrive den nødvendige baggrundsviden, som denne afhandlings analyser bygger videre på. Opbygningen følger den ovenstående liste og starter derfor i den helt lille skala og arbejder sig fra mikro- over bygnings- til samfundsni- veau. Til sidst vil jeg introducere en mere tværfaglig tilgang til at undersøge skimmelproblemer med fokus på aktører, netværk og praksisser; en tilgang, som resten af denne afhandling vil bygge videre på.
SKIMMELSVAMPE
Med en mykologs briller på vil man kunne beskrive skimmelsvamp som en fællesbetegnelse for en gruppe af bittesmå svampe, der gror som et rodnet kaldet et mycelium. Myceliet består af svampetråde kaldet hyfer, der på et tidspunkt i deres vækstfase formerer sig ved at danne konidier, der kan spre- des gennem luften og danne nye hyfer, hvor de lander.
Skimmelsvampe findes overalt i naturen og er en vigtig del af den naturlige nedbrydningsproces af organisk materiale. Skimmelsvampe gror på overfla- den af materialer, hvor de rette vækstbetingelser er til stede: mad, vand og varme. I naturen er deres mad især træ- og plantemateriale, vandet kan komme fra enten materialets eget fugtindhold, tilstedeværelse af vand eller en luftfugtighed på over 75 %, og svampene kan gro ved temperaturer mellem 5- 40 °C.
Figur 1, Skimmelsvampes bestanddele.
21
Der findes titusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe med forskelle i udseende, foretrukne vækstbetingelser og egenskaber. Mennesket har længe været klar over både brugbare og skadelige aspekter af skimmelsvampe0F1, og nogle skimmelsvampe bruges i medicin og fødevareproduktion, mens andre forårsager fordærvelse af madvarer og misfarvning af indbo og byggemateri- aler. Det er en noget nyere opdagelse, at skimmelsvampe kan være sundhedsfarlige for mennesker blot ved indånding i natur1F2 og indeklima.
SKIMMELSVAMPE SOM ALLERGEN OG IRRITANT HOS MENNESKER – UDENFOR OG INDENFOR
Skimmelsvampenes sporer minder på mange måder om planters pollen, både i deres sæsonbestemte spredning udendørs, deres luftbårenhed og deres evne til at forårsage allergi hos personer, der er disponeret for overfølsomhed.
De adskiller sig fra plantepollen ved at være mindre og derfor lettere blive luftbårne og ved, at de kan begynde at gro, når de lander på en egnet over- flade, hvor plantepollen er kønnet og derfor kræver, at hanpollen finder vej til hunpollen enten i samme plante eller en anden plante for først at kunne blive til et frø og derefter en ny plante (Olesen, 2017).
Med en allergologs briller på vil man undersøge, hvordan skimmelsvampe på- virker mennesker. Menneskers fysiske reaktion på skimmelsvampe kan deles op i to typer – allergi og irritation, der adskiller sig delvist i forhold til typen af symptomer, men primært ved, om de kan bevises ved en lægeundersøgelse.
Overfølsomhed eller allergi kan samlet siges at være tilstande, hvor menne- skers kroppe reagerer på noget ufarligt, som om det var farligt. Dette kan i nogle tilfælde ses i vores kroppe, ved at der dannes antistoffer over for det pågældende stof, ligesom vi danner antistoffer over for virus og bakterier. En sådan reaktion over for skimmelsvamp ses hos mellem 1 og 3 % af Danmarks befolkning ifølge Sundhedsstyrelsen (2006).
Der skelnes mellem skimmelsvamp udendørs og indendørs, hvor de allergi- ske reaktioner oftere ses, når man eksponeres i udemiljøet (Bush, Portnoy, Saxon, Terr, & Wood, 2006:326). Eftersom skimmelsvampe i udemiljøet ikke kan undgås, er det op til den enkelte allergiker at sørge for at medicinere sig og begrænse udendørs-
1 F.eks i Det Gamle Testamente, Levitikus, kap.14 vers 35-38, der beskriver, hvordan skimmel- svampeproblemer i en bygning undersøges og udbedres.
2 Charles Harrison Blackley beskrev som den første pollenallergi, hvori svampe”pollen” også ind- gik, i 1873 (Amado & Barnes, 2016).
22
aktiviteter i de perioder, hvor den naturlige skimmelsvampepåvirkning er størst.
En læge eller allergolog har en række værktøjer til rådighed til at undersøge menneskekroppen for allergi – priktest, undersøgelse af blodprøver for anti- stoffer og anamnese; beskrivelsen af, hvor og hvornår symptomer opstår samt patientens øvrige helbred. Ved allergi over for udendørs skimmelsvampe er fremgangsmåden relativt simpel: ”Patienter med typiske IgE-allergiske symp- tomer som ved astma eller allergisk snue tilbydes udredning, herunder almindelig allergiudredning med prik-test.” (Sundhedsstyrelsen, 2006:9).
Når vi rykker indenfor kommer lægens værktøj dog til kort, for de indendørs reaktioner er ikke kun allergi, men også en langt mere diffus størrelse kaldet irritation: ”Det er vanskeligt at udrede patienter med irritative symptomer rela- teret til fugt og skimmelsvampevækst. Det skyldes, at symptomerne ofte vil kunne relateres til flere forskellige risikofaktorer. Der findes derudover ingen specifikke undersøgelsesmetoder til at påvise sammenhængen med skimmel- svampevækst.” (Sundhedsstyrelsen, 2006:8).
De irritative symptomer kan være: ”irritation i øjne, næse og øvre luftveje, ho- vedpine, træthed, hoste og hududslet.” (Sundhedsstyrelsen, 2006:4). Men disse symptomer kan altså skyldes forskellige irritanter – det kan f.eks. også være pollen udefra, husstøvmider, kemikalier eller slet ikke irritanter, men al- mindelig forkølelse, stress etc.
FRA SKIMMELSVAMPE TIL SKIMMELSVAMPEPROBLEMER
Skimmelsvampe i naturen er ikke et problem, men en essentiel del af de cir- kulære processer, hvormed økosystemer fungerer. De kan dog være til gene for allergikere, der steder med høje udendørs niveauer af skimmelsvampes- porer må tage forholdsregler eller symptombehandlende medicin lige som mennesker med allergi over for plantepollen.
Inde i vores huse bliver vækst af skimmelsvampe dog en anden slags pro- blem. Læg her mærke til en skelnen mellem skimmelsvampe og skimmel- svampevækst. Skimmelsvampesporer og fragmenter er uundgåelige i luften alle vegne, derfor også inde i vores huse. Hvis man skal lave et skel mellem, hvornår skimmelsvampe bare er skimmelsvampe, og hvornår de går hen og bliver skimmelsvampeproblemer, er det netop, når de begynder at gro inde i vores huse. Her bliver de en stor gene for beboere og bygningsbrugere og et komplekst problem for allergologer, læger og miljømedicinere.
23
Fugt og skimmelsvampevækst er normalt ikke akut skadeligt, og der er normalt ingen risiko ved i en kortere periode at færdes i en bygning med skimmelsvampe, med mindre man er sensibiliseret (allergisk) overfor den aktuelle svamp. Ophold i bygninger med vedvarende fugt og evt. skimmelsvampevækst, kan imidlertid medføre helbredsproblemer af forskellig karakter. Forekomst af fugt og skimmelsvampe er tæt forbundne, men kvantitative ekspo- neringsvurderinger af skimmelsvampevækst i de indtil dato gennemførte epidemiologiske undersøgelser er sparsomme. Det er derfor ikke muligt at konkludere sikkert omkring mekanismer el- ler om dosiseffekt sammenhænge. (Fabricius & Blands, 2009:11).
Der bliver på samme tid sagt, at skimmelsvampevækst kan medføre helbreds- problemer, og at man ikke kan konkludere, hvordan eller i hvilken dosis skimmelsvampevækst medfører helbredsproblemer, da det varierer meget fra menneske til menneske, hvor følsomme de er over for eksponeringer fra skim- melsvampevækst. Det antydes også, at der er forskellige niveauer af evidens for skimmelsvampevæksts helbredspåvirkning; erfaringsmæssig sammen- hæng, statistisk sammenhæng og dosiseffektsammenhæng er vægtet forskelligt.
En lang række videnskabelige artikler forsøger at sammenfatte og konkludere, hvilke sundhedsproblemer der kan bevises at skyldes skimmelsvampevækst indendørs f.eks. (Baxi, Portnoy, Larenas-Linnemann, & Phipatanakul, 2016;
Bush et al., 2006; Fisk, Lei‐Gomez, & Mendell, 2007; Hardin, Kelman, & Sa- xon, 2003; Hurraß et al., 2017; Jaakkola, Haverinen-Shaughnessy, Douwes,
& Nevalainen, 2011; Mendell, Mirer, Cheung, Tong, & Douwes, 2011; Urlaub
& Grün, 2016).
De når alle mere eller mindre frem til samme konklusion – den diagnosticer- bare (Ig-E-medierede) allergi over for skimmelsvampe skyldes oftest skimmelsvampe i udeluften, men vil ofte forværre symptomer ved skimmel- svampe i indeluften. Derudover er der fundet en hovedsageligt statistisk sammenhæng mellem skimmelsvampe i boliger og luftvejssymptomer, luft- vejsinfektioner, udvikling af astma eller høfeber samt forværring af eksisterende astma – især hos børn, folk med eksisterende overfølsomheder eller svækket immunforsvar. Lægevidenskaben kommer stadig til kort, når det kommer til, hvor meget fugt eller skimmel der skal til, for at mennesker oplever sundhedseffekter:
24
Since all buildings have some mold, and because a large percent- age of the existing housing stock has dampness and mold problems, more effort is needed to resolve the threshold of effect for mold. This cannot be done until true markers of exposure (in- ternal dosimetry) are identified. (Adan & Samson, 2011:492).
Denne mangel på et mål for, hvor lidt eller mange skimmelsvampe der må være i en bygning, kan især gøre det besværligt for de bygningssagkyndige, vi møder i næste afsnit. Men den bliver også vanskelig for den lægefaglige person, der skal rådgive patienter. Ved mistanke om, at symptomer skyldes skimmelsvampe i indeklimaet, kan det tætteste, man kommer på en diagno- sticering være, at symptomerne forsvinder ved ikke at opholde sig i bygningen, som der står i Sundhedsstyrelsens vejledning (Fabricius & Blands, 2009:11):
Helbredsproblemerne er imidlertid ikke specifikke for udsættelse for fugt og skimmelsvamp, men kan skyldes mange andre forhold, herunder også andre indeklimafaktorer som fx passiv rygning, og symptomerne kan forstærkes af sådanne forhold. Det er karakte- ristisk for fugt/ skimmelsvampe udløste symptomer, at de opstår i relation til ophold i en konkret bygning, og mindskes eller ophører, når bygningen forlades.
Den pragmatiske lægefaglige slutning er, som vi ser nedenfor i WHO’s guide- line, at det er bedst at undgå skimmelsvampeproblemer og som minimum løse dem, når de opstår.
As the relations between dampness, microbial exposure and health effects cannot be quantified precisely, no quantitative health-based guideline values or thresholds can be recommended for acceptable levels of contamination with microorganisms. In- stead, it is recommended that dampness and mould-related problems be prevented. When they occur, they should be remedi- ated because they increase the risk of hazardous exposure to microbes and chemicals. (WHO Regional Office for Europe, 2009:xv).
Man kunne sige, at stafetten hermed gives videre til de byggefaglige, eller at skimmelsvampeproblemer fremstilles på en sådan måde, at fugt- og bygge- tekniske løsninger er de lettest tilgængelige.
25
SKIMMELSVAMPEPROBLEMER I BOLIGER
For at komme nærmere, hvad der skal til for at skimmelsvampene begynder at vokse inde i vores huse, og dermed hvordan vi undgår dem, skal vi have byggefaglige og fugttekniske briller på. Hvis vi ser på skimmelsvampenes vækstbetingelser, der blev nævnt tidligere, er det: organisk materiale, tempe- raturer på 5-40 °C og fugt. Da vores huse generelt bygges og indrettes med helt eller delvist organisk materiale som træ, tapet, gipsplader, maling, tæp- per, tekstiler etc., og vi opvarmer vores huse til temperaturer, der ligger inden for skimmelsvampenes præferencer, er det hovedsageligt fugt, der er den af- gørende faktor. Vi så allerede flere steder i sidste afsnit, at fugt og skimmelsvampevækst grupperes til ét problem, der skal håndteres samlet. Så hvorfor kommer al denne fugt ind i vores boliger? WHO har opstillet følgende skema for, hvilke fugtkilder der påvirker vores boliger:
Tabel 1. WHO’s optegnelse af fugtkilder i boliger
(WHO Regional Office for Europe, 2009:4) figur 1, oversat og gengivet med tilladelse fra WHO
Fra omgivelserne/naturligt Menneskeskabt
• Regn
• Grundfugt/-vand
• Smeltevand
• Oversvømmelse/overfladevand
Rørført vand
• Vandforsyning
• Spildevand
• Varmesystemer
• Brandslukningssystemer Normale indendørs vandudledninger
Brug af vand Beboere
• Madlavning
• Rengøring
• Bad
• Opvask
• Tøjvask og -tørring
• Udånding og sved
• Dyr
• Planter
Det må siges at være meningen, at vores bygninger skal kunne holde til de fleste af disse fugtbelastninger. I Byggeloven understreges i §1, at bygninger skal ”frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundheds- mæssig henseende”(Transport og Boligministeriet, 2016a). Der formuleres yderligere i både Bygningsreglement og Byfornyelseslov, at bygninger skal bygges og vedligeholdes, så de ikke bliver sundhedsfarlige på grund af for meget fugt.
26
Fra Bygningsreglementet BR18 (Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, 2021)
§ 334 Bygninger skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller ska- der på bygningen.
§ 335 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften. Kuldebroer i klimaskær- men må ikke medføre problemer med f.eks. kondensdannelse og skimmelvækst.
§ 336 Bygningskonstruktioner og –materialer må ikke have et fugt- indhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp.
Fra Byfornyelsesloven kap. 9 (Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, 2016a):
§ 75. […]Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal
− yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,
− have fyldestgørende adgang for dagslys,
− have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri,
− have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og
− have et tilfredsstillende indeklima.
Der lægges altså stor vægt på, at to af de vigtigste attributter ved en bygning er, at den skal beskytte brugeren mod udefrakommende fugt og kan holde til den fugt, der opstår ved bygningens brug. Hvis vi vender tilbage til Sundheds- styrelsens vejledning, har de en af de korteste beskrivelser, jeg har fundet, af, hvad der så er skyld i fugtproblemer: ”Fugtproblemer skyldes ofte en kombi- nation af byggetekniske problemer og uhensigtsmæssig brugeradfærd.”
(Fabricius & Blands, 2009:16).
Hvis vi ser på den førstnævnte årsag ”byggetekniske problemer”, må dette betyde, at nogle bygninger ikke projekteres, udføres og vedligeholdes, så de tilstrækkeligt kan håndtere vand og fugt og heller ikke er sikrede mod akku- mulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften, som lovgivningen
27
foreskriver. De byggetekniske problemer og bedømmelsen af, om indeklimaet er sundhedsmæssigt tilfredsstillende, er den bygningssagkyndiges speciale, hvorfor vi venter med den uhensigtsmæssige brugeradfærd til lidt senere. I næste afsnit er der brug for en rådgivers ekspertise for at afdække, hvilke byggetekniske problemer der kan føre til skimmelsvampevækst.
SKIMMELSVAMPEVÆKST PÅ GRUND AF BYGGETEKNISKE PROBLEMER
De byggetekniske problemer, der kan forårsage skimmelsvampevækst, kan som nævnt ovenfor opstå i forskellige faser af byggeprocessen, i projekte- ringsfasen, under udførelse og i drifts- og vedligeholdelsesfasen. En beskrivelse af, hvordan bygninger opføres, så de ikke får problemer med fugt og skimmelsvampevækst, kan findes f.eks. i SBi-anvisningen Fugt i Bygninger (Brandt, 2013). I dette afsnit er fokus på de bygninger, der allerede er bygget.
Den opgave, de bygningssagkyndige står overfor, når de skal undersøge for skimmelsvampevækst i eksisterende byggeri, beskrives her:
På foranledning af kommuner eller ejere, og i henhold til Statens Byggeforsknings Instituts (SBi’s) anvisning nr. 204 og 205 og BYG-ERFA bladet 051231 undersøger bygningssagkyndige som rådgivende ingeniørfirmaer og arkitektfirmaer fugt og skimmel- svampe i bygninger og vurderer de bygningsfysiske årsagsforhold. Firmaerne forestår eller rådgiver endvidere om re- novering. Andre firmaer har særlig ekspertise vedrørende måling og artsbestemmelse mv. af skimmelsvampetyper. (Fabricius &
Blands, 2009:39).
Årsagen til et specifikt skimmelsvampeproblem kan ligge på en skala fra ”fuld- stændigt åbenlyst” til ”fuldstændigt uforklarligt”. Hvilke værktøjer har den bygningssagkyndige så til rådighed til at udføre den nødvendige årsagsafkla- ring?
En rundspørge blandt 61 professionelle skimmelundersøgere2F3 pegede på, at undersøgerne kombinerede en bygningsgennemgang med forskellige fugt- målinger, skimmelmålinger, bygningsbrugerens beretninger og deres egne sanser og erfaringer. Forskellige former for skimmeltest supplerer nu den tra- ditionelle aftryksplade, der dyrkes videre på laboratorie, luftprøver, støvprøver, proteinprøver og DNA-prøver (Bonderup, Gunnarsen, & Knudsen,
3 Udført af Sirid Bonderup i marts/april 2016 for rådgivningshjemmesiden skimmel.dk - https://www.skimmel.dk/at-teste-eller-ikke-at-teste/.
28
2016; Warscheid, 2011). De talrige prøvetyper stiller store krav til den byg- ningssagkyndiges viden, da de har hver deres anvendelsesområder og begrænsninger og derfor egner sig bedre i nogle situationer end andre. Nogle prøvetyper giver svar, der fortæller om mængden af skimmelsvamp, nogle om typen eller arten og andre om sporers spiringsevne.
Der er dog stor debat om, hvilke mængder skimmelsvampevækst der er ”nor- male”, hvad der er ”baggrundsniveau”, og hvornår det bliver sundhedsfarligt eller handlingskrævende, og hvem der i så fald skal handle. Flere institutioner eller virksomheder har forsøgt at opdele skimmelproblemer i forskellige svær- hedsgrader eller sætte grænseværdier. Nogle af disse skalaer er baseret på bestemte målemetoder, f.eks. CFU (colony forming units) i dyrkningsprøver (Thrane et al., 2020:65) og særlige sammensætninger af skimmelsvampear- ter i DNA-test, blandt andet i det amerikanske ERMI – environmental relative moldiness index (EPA (United States Environmental Protection Agency), u.å.). Andre er baseret på visuelle vurderinger som den skala, der bruges i det engelske HHSRS (healthy housing safety rating system) (Burridge & Or- mandy, 2007) kaldet MSI (mould severity index), der er baseret på en række fotos, som en skimmelsag vurderes i forhold til (Altamirano-Medina, Davies, Ridley, Mumovic, & Oreszczyn, 2006).
For ganske nyligt har BUILD (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) udgi- vet en anvisning Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering (Thrane et al., 2020). Anvisningen beskriver hele processen omkring at om- fangs- og årsagsbedømme skimmelsvampevækst og de mange led af byggetekniske, bygningsfysiske og mikrobiologiske vurderinger, der skal til, før man kan sige, om skimmelsvampevæksten potentielt er skadelig for byg- ningen og beboere eller brugere af bygningen. I anvisningen beskrives en række forskellige metoder til at teste for og kvantificere omfanget af skimmel- svampevækst. Direkte mikroskopi, dyrkning af skimmelsvampeprøver på vækstmedier, enzymbaseret prøvetagning og DNA-analyse beskrives som forskellige måder at analysere skimmelsvampeprøver, der hver især har deres egne specialiserede værktøjer og måleskalaer. Anvisningen rummer blandt andet en tabel, der viser, hvordan resultaterne fra disse forskellige testmeto- der kan sammenlignes (Thrane et al., 2020:105 tabel 18). Det understreges, at der i en sådan sammenligning også skal tages højde for en række andre faktorer, såsom omfang og placering af skimmelsvampevækst (Thrane et al., 2020:104 tabel 17) og f.eks. sammensætningen af arter, og hvordan prøven er foretaget (se kolonnen bemærkninger i førnævnte tabel 18). Det bliver i disse tabeller tydeligt, at det kræver både erfaring og et stort kendskab til en
29
række testmetoder og deres indbyrdes styrker og begrænsninger for at kunne foretage disse vurderinger, og at der kan være variationer i vurderingerne, alt efter både hvordan og af hvem prøverne tages og analyseres.
Et forsøg på at komme uden om problemet med den usikre og komplekse kvantificerbarhed ser vi i WHO’s guideline, hvor de understreger, at man bør fokusere på at forebygge og afhjælpe (WHO Regional Office for Europe, 2009:94). Det bringer os tilbage til, hvilke byggetekniske årsager der kan være til skimmelsvampevækst. Årsagen til skimmelsvampevækst er altid fugt, men årsagen til fugt er sjældent simpel, og det er ofte en kombination af byggetek- nik, vedligeholdelsesstand, bygningsskader og brugsmønstre (Valbjørn &
Eriksen, 2001; Warscheid, 2011).
En dansk undersøgelse af årsager til fugtskader arbejdede med opdelingen
”overordnede årsager” (enten vedligehold, udførelse eller projektering) og
”specifikke årsager” (enten utæthed, manglende ventilation, kuldebro eller an- det) (Valbjørn & Eriksen, 2001:10-8) Her ser vi, at ansvaret for det byggetekniske problem kan ende hos forskellige folk – dem, der har tegnet bygningen, dem, der har bygget den, eller dem, der har vedligeholdt den (og brugeren af bygningen kommer vi tilbage til). De specifikke årsager er også væsensforskellige – om der kommer fugt ind i bygningen på grund af utæthe- der, om der er mere omfattende fugtkilder, end det er muligt at bortventilere, eller om den almindeligt forekommende fugt ikke kan slippe ud igen på grund af manglende ventilation eller når at kondensere på grund af manglende op- varmning eller isolering.
Det er sparsomt med data om, hvilke årsager der er mest hyppige, Valbjørn og Eriksen (2001:5) fandt frem til fire risikokonstruktioner, der oftere gav fugt- problemer end ved en anden løsning – flade tage, tage med kviste og skotrender, gulve af usvejsede banematerialer og vådrum med både let gulv- og vægkonstruktion. Der var dog ingen konstruktioner, der blev beskrevet som uden risiko for fugtproblemer, og en del installationer, f.eks. tagrender, blev beskrevet som risikable, selvom der ikke findes åbenlyse alternativer.
En statistik fra en tysk forbrugerorganisation (Hurraß et al., 2017:324) viste, at årsagerne til skimmelsvampevækst i 217 skimmelramte hjem fordelte sig, så 45 % skyldtes konstruktionsfejl, mens de resterende årsager, forhøjet luft- fugtighed (18 %), forkert møblering (17 %) og lækager (20 %) var skyld i lige store dele af de resterende tilfælde. Disse kategorier er svære at sammen- ligne med den tidligere nævnte, konstruktionsfejl ville i så fald være en
30
overordnet årsag, mens lækager ville være en specifik årsag, og forkert møb- lering og forhøjet luftfugtighed sandsynligvis er mere relateret til brugeradfærd.
Den tidligere nævnte rundspørge blandt 61 professionelle skimmelrådgivere rummede også spørgsmålet: ”Hvad er de hyppigste årsager til skimmelsvam- pevækst i de bygninger, du undersøger?”. Der kunne vælges blandt en række svar (se Figur 2), og det var muligt at vælge mere end ét svar. Der ses, at
”brugeradfærd”, ”manglende vedligehold” og ”bygningen i sig selv” hver næv- nes i ca. 35 % af besvarelserne, mens lidt flere nævner ”fejl ved opførelse eller renovering” (42 %). Mere påfaldende er det, at der er en klar overvægt af svaret ”en blanding af alle ovenstående”, der blev valgt af 64 % af de ad- spurgte.
Figur 2, Besvarelser fra 61 skimmelrådgivere på, hvilke årsager til skimmelsvampe- vækst de hyppigst mødte.
De tre nævnte undersøgelser af årsager til skimmelsvampevækst og deres indbyrdes forskellighed peger på, at det er et krævende arbejde at få viklet de forskellige årsager fra hinanden og vurdere, hvilke der kan løses teknisk med enten bedre klimaskærm, varmesystem eller ventilationsanlæg, og hvilke der ikke kan. Når det er svært at skille de byggetekniske årsager fra hinanden, bliver det sandsynligvis ikke nemmere, når vi skal til at kigge på, hvordan men- neskers adfærd spiller ind som årsag til skimmelsvampevækst.
SKIMMELSVAMPEVÆKST PÅ GRUND AF UHENSIGTSMÆS- SIG BRUG AF BOLIGEN
Når Sundhedsstyrelsen beskriver ”uhensigtsmæssig beboeradfærd” (Fabri- cius & Blands, 2009:16) som årsag til skimmelsvampevækst, rejser det spørgsmål om, hvad ”uhensigtsmæssig” adfærd indebærer, og hvem vi egent- lig kan spørge til råds om, hvordan vi skal leve og opføre os i vores eget hjem.
31
Når man bruger begrebet bolighygiejne, vil det for nogle antyde, at sundheds- væsnet eller Fødevarestyrelsen kunne have relevante fagpersoner at spørge:
”Både inden for den teoretiske og praktiske hygiejne er der sket en opdeling i en række områder, fx arbejdshygiejne, bolighygiejne, sygehushygiejne og lev- nedsmiddelhygiejne. Det videnskabelige arbejde på disse områder er helt overvejende tværfagligt, mens det praktisk arbejde er sektoropdelt.” (Jørgen- sen, Rosdahl, & Mellemgaard, 2011).
Samtidig er husholdningsviden ofte noget, der videregives fra forældre til børn eller forventes at opstå af sig selv, første gang man flytter hjemmefra. Der er hjælp at hente i Sundhedsstyrelsens folder (Fabricius & Blands, 2009:16):
Skimmelsvampe vokser dér, hvor der er fugt og næring nok. Føl- gende hygiejniske råd forebygger fugt og skimmelsvampevækst.
Bolighygiejniske råd:
− Udluftning og ventilation, herunder i særlig grad i ba- deværelse/ baderum og køkken, hvor der er stor produktion af vanddamp
− Brug af emhætte under madlavning
− Tøjtørring udendørs eller i tørretumbler med kon- densvirkning eller aftræk til det fri. Ingen tøjtørring i opholdsrum.
− Tilstrækkelig opvarmning
− Rengøring
Ud fra ovenstående må uhensigtsmæssig brug af boligen omhandle: mang- lende udluftning eller ventilation, tøjtørring indendørs, manglende opvarmning og manglende rengøring. Fra optællingen hos en tysk forbrugerorganisation (Hurraß et al., 2017:324) så vi også, at forkert møblering kan være et problem.
At jeg her har opstillet byggetekniske og brugsmæssige problemer som ad- skilte, er kun relevant i enkelte tilfælde, og som Fabricius og Blands (2009) skrev, er det ofte kombinationen af de to, der giver grobund for skimmelsvam- pevækst. Det rejser spørgsmål om, hvor meget fugt det er meningen, at en bygning skal kunne holde til, og hvor meget der forventes, at beboeren skal gøre for at holde fugtniveauet nede. Især i forhold til fugtproduktion, ventilation og opvarmning kan ansvarsforholdene blive utydelige.
32
I Figur 3 ses en tabel over en gennemsnitlig families fugtproduktion (Brandt, 2013:60). Nogle af disse punkter kan man bede folk om at begrænse, men de fleste må anses for at være ret nødvendige, hvorfor man i stedet må se på folks vaner og praksisser omkring fugtproduktion og undersøge, hvilke løsnin- ger der fungerer i forskellige situationer.
Figur 3, Tabel over daglig fugtproduktion, fra Fugt i bygninger – SBi anvisning 224, side 60, gengivet med tilladelse fra rettighedshaver.
Fugt, der er i synlig og flydende form, er det selvfølgelig vigtigt, at beboeren tørrer op, især fra overflader, der kan suge væske. Den fugt, der er indeholdt i luften, vil det være relevant at skaffe sig af med gennem ventilation. I Byg- ningsreglementet findes en række forskrifter angående det nødvendige luftskifte, altså hvor meget en bolig skal ventileres. Der kræves i BR18 0,3 liter i sekundet pr. m2 opvarmet etageareal – et luftskifte på omtrent 0,5 i timen, altså halvdelen af rumluften og mere i køkken og bad (Trafik- Bygge- og Bo- ligstyrelsen, 2021:§443-6). Disse ventilationskrav er dog kun gældende for nybyggeri og gennemgribende renoveringer, og mange lejeboliger er opført, før disse krav trådte i kraft.
Nogle boliger har altså tekniske systemer, der automatisk eller delvist auto- matisk sikrer tilstrækkelig ventilation gennem mekaniske ventilationsanlæg, mens andre boliger kræver en større indsats af beboeren gennem f.eks. ma- nuel åbning af vinduer og brug af udluftningsventiler og -riste.
Der er dog ingen garanti for, at tilstedeværelsen af et ventilationsanlæg sikrer den nødvendige udluftning. Det EU-finansierede HealthVent projekt (Carrer et al., 2018) konkluderer, at kun gennem ordentligt design, drift og vedligehold
33
er det muligt at undgå sundhedsproblemer, der opstår netop på grund af me- kaniske ventilationsanlæg: “This is the only way to avoid health risks due to improper use of a ventilation system in buildings, a situation that was once widespread [AIRLESS 2000, Bluyssen et al 2003] and still continues to be a frequent problem.”(Carrer et al., 2018:12). Hermed må det antages, at selvom det på den ene side er utroligt vigtigt med ventilation for at få den fugt, der produceres i hverdagen, ud af en bolig, kan et dårligt dimensioneret, indregu- leret eller vedligeholdt ventilationssystem skabe eller forværre indeklimaproblemer som f.eks. skimmel. Selvom beboeren måske kan skrue op og ned for ventilationsanlægget, er design og vedligehold ude af deres hænder.
I ældre etageejendomme og fritliggende boliger er der ikke krav om ventilati- onsanlæg, og derfor har beboeren et større ansvar i forhold til at lufte ud og bruge emhætter og udsug tilstrækkeligt.
Ud over ventilation er opvarmning af boligen også essentiel for at undgå den form for fugt, der opstår, når varm luft afkøles på kolde overflader og muliggør skimmelsvampevækst.
Tilstrækkelig opvarmning er helt afgørende, idet den relative luft- fugtighed (RLF) er temperaturafhængig og stiger drastisk, hvis temperaturen reduceres til under 18-20°. Hvis fugtindholdet i rum- luften overstiger et vist niveau opstår kondens på kolde overflader.
Kondens og deraf følgende skimmelsvampevækst kan således også skyldes overdreven varmebesparelse i f.eks. soveværelser eller i nabolejligheder. (Fabricius & Blands, 2009:17).
Et overordnet fokus på energibesparelse i hele samfundet og budskaber helt tilbage fra 1980’ernes oliekrise om ikke at ”fyre for gråspurvene” rejser stor opmærksomhed om at spare på varmen. Denne spareiver kan også føre til en formodning om, at mindre udluftning af boligen sænker varmeudgifterne, da man er bange for at lukke den varme luft ud, men med fugtproblemer som følge. Hvis ens lejlighed er placeret mellem lejligheder, der er opvarmet, vil man i nogle bygninger kunne skrue ned for varmen på sin termostat og der- med sænke varmeudgifterne, men opretholde temperaturen gennem varmeoverførsel fra nabolejligheder (Nielsen & Rose, 2014). Dette er en af årsagerne til, at der i lejligheder ikke altid opleves en sammenhæng mellem varmeforbrug og opnået temperatur. Netop at varme medfører en udgift kan også rejse spørgsmålet om skimmelsvampevækst direkte eller indirekte skyl- des fattigdom. Ydermere er det også en forudsætning for tilstrækkelig
34
opvarmning, at varmesystemet er funktionelt, korrekt placeret og dimensione- ret til boligen, hvilket det oftest er umuligt for beboeren at ændre på.
Indtil videre har vi set, at skimmelsvampeproblemer i boliger er komplekse og kræver samarbejde mellem mikrobiologer, læger, byggeteknikere, bygnings- ejere, driftspersonale og bygningsbrugere. For at kunne argumentere for at undersøge driftspersonalets rolle og forbedre deres muligheder for at fore- bygge og løse skimmelsvampesager er det relevant at finde ud af, om skimmelproblemer også er udbredte? Og er de specifikt udbredte i lejeboli- ger?
OMFANG AF SKIMMELPROBLEMER I DANMARK
Ved årtusindskiftet gennemførtes tre undersøgelser for at kortlægge omfanget af skimmelsvampe problemer i danske boliger. En spørgeskemaundersø- gelse blandt ingeniør- og arkitektvirksomheder og andre med erfaring med bygningsundersøgelser fra 2001 viste, at ud af knap 15.000 boliger, der havde fået udført en generel tilstandsundersøgelse, fandt de skimmelsvampevækst i 13 % af småhuse og 17 % af etageejendomme (Valbjørn & Eriksen, 2001:9).
En undersøgelse blandt 600 tilfældigt udvalgte lejelejligheder, hvoraf 87 ind- vilgede i besigtigelse og måling, fandtes der skimmelsvampevækst i 13 % af lejlighederne. Tallet var dog noget lavere end de 22 % af beboerne, der i et indledende spørgeskema indikerede, at de havde fugtskjolder eller mugplet- ter. (Gunnarsen, 2001:5).
Som noget særligt indeholdt den store folkesundhedsundersøgelse SUSY3F4 i år 2000 spørgsmål om skimmelsvamp:
Tabel 2. Fra Miljøfaktorer i danskernes hverdag (SUSY2000) (Keiding, 2003:61-2)
Fugtskjolder eller mugpletter:
Ja (>50x50cm) 3,5%
Ja, men ikke så udbredt 14,2%
Nej 82,3%
Ja, samlet 17,7
Andelen med fugt/skimmel er:
- Højere blandt 25-44-årige end ældre - Højere blandt samlevende end enlige - Høj i 2-4-familieshuse og landejendomme
Det nævnes også, at arbejdsløse har høj forekomst af fugtskader
4 SUSY er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010, 2013 og 2017 og planlagt i 2021 https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/sundheds_og_sygelighedsundersoegelserne.
35
Der er ikke siden lavet større nationale kortlægninger, men at dømme efter bevågenhed i lovgivning, medier og forskning er det stadig et omfattende pro- blem. Vi ser blandt andet i Bolius’ spørgeskemaundersøgelse ”Danskerne i det byggede miljø” (Realdania & Videnscenteret Bolius, 2018) med over 7000 besvarelser, at det boligrelaterede emne, der bekymrer danskerne mest, er
”råd og skimmelsvamp” foran både økonomi, indbrud og naboskab.
De nyeste tal, der kan sige noget om omfanget af fugt og skimmelproblemer i Danmark, er fra EU's ”Statistics on Income and Living Conditions”, hvor det opgives, hvor stor en del af befolkningen i de forskellige EU-lande, der bor i en bolig med enten utæt tag, fugt i vægge, gulve eller fundament eller råd i vindueskarme eller gulv (se tabel 3).
Tabel 3. EU-SILC survey 2017: housing deprivation(ilc_mdho01) (Eurostat, 2021)
Total population living in a dwelling with a leaking roof, damp walls, floors or foun- dation, or rot in window frames [or] floor
EU28 (average) 13,3%
Danmark 14,9%
UK (2016) 16,4%
Sverige 7,0%
Her ligger Danmark over EU-gennemsnittet i forhold til fugtproblemer og har over dobbelt så høj forekomst som vores naboland Sverige.
Ingen af disse undersøgelser siger noget tydeligt om, hvorvidt skimmelproble- mer knytter sig til bestemte ejerformer; i både Valbjørn & Eriksen og SUSY2000-studiet er ejerform ikke indikeret, mens Gunnarsen (2001) kun omhandler lejeboliger. I Eurostat er det ikke muligt at få vist det ovenstående parameter fordelt på ejerform, selvom det viste parameter sammenholdt med andre parametre relateret til utilstrækkelige boliger opgives som ”severe hou- sing deprivation” og opdeles i ejerforhold.
SKIMMELSVAMPEPROBLEMER I LEJEBOLIGER
I forrige afsnit fandt vi ikke data på omfanget af skimmelsvamp specifikt i leje- boliger, eller om det er markant større end i ejerboliger. Hvorfor er skimmelsvamp så en særlig slags problem i lejeboliger i forhold til f.eks. ejer- boliger? Her er der én primær grund og en række sekundære – den primære er det delte ansvarsforhold, der opstår i alle lejeboliger, når bygningsejer og bygningsbruger ikke er den samme person. Sekundært, men selvfølgelig re- lateret til ansvarsforholdet, er der lovgivning og kommunal tilsynspligt på
36
området. Der er i almene og større private boligorganisationer en driftsorga- nisation, der har muligheden for systematisk at forebygge og afhjælpe problemer med skimmelsvamp, og både i det almene og i den billige ende af det private lejeboligmarked finder vi også en del af de mennesker, vi før har nævnt som værende mere udsatte for sundhedsrisikoerne ved skimmelsvam- pevækst i boligen: ældre, syge og børn. Alle disse forhold er med til at gøre, at skimmelsvampevækst i lejeboliger bliver et komplekst problem, men også et problem, mange forskellige aktører arbejder på at udbedre og forebygge.
LEJEBOLIGSEKTOREN
I Danmark har vi en stor lejeboligsektor, ifølge Danmarks Statistik er der 557.000 boliger i den almene sektor og 510.000 boliger på det private udlej- ningsmarked, hvilket svarer til næsten 50 % af alle danske boliger. Det er ikke muligt at snakke om lejeboligmarkedet som en homogen størrelse. Der er markante forskelle på lejeboligmarkedet i de store byer og i landdistrikter, på almene og private udlejningsboliger og på den dyre og den billige ende af lejeboligmarkedet. På det private udlejningsmarked er der stor forskel på pro- fessionelle udlejere og på enkeltpersoner med en eller få udlejningsejendomme som f.eks. forældrekøb. Brancheforeningen Ejendom Danmark udgiver årligt deres egen statistik på området, hvor de vurderer, at 54 % af de privatudlejede boliger er småudlejning, mens 46 % er professionel udlejning (Ejendom Danmark, 2020). I dette projekt fokuseres der på disse 46
% af det private udlejningsmarked, hvor der må antages at være tilknyttet en form for driftspersonale.
DEN ALMENE BOLIGSEKTOR OG SKIMMEL
Den almene boligsektor i Danmark er ikke kommunalt- eller statsejet, som det ses i andre lande, men består af en række non-profit-boligorganisationer. Bo- ligorganisationerne modtager støtte til anlægsomkostninger, mod at kommunerne har 25 % anvisningsret over boligerne. Anvisningsretten bety- der, at kommunen har mulighed for at tilbyde ledige lejemål, uden om ventelisten i boligorganisationen, til personer, der henvender sig med boligso- ciale problemer (Transport og Boligministeriet, 2009). De almene boligorganisationer er lovregulerede, både hvad angår anlæg, drift og admini- stration, og skal blandt andet udfærdige og følge vedligeholdelsesplaner for alle bygninger. Landsbyggefonden er oprettet ved lov, og alle almene boligor- ganisationer bidrager til fonden, når deres etableringslån er tilbagebetalt.
Landsbyggefonden kan derfor yde støtte til boligorganisationer, der har brug for hjælp til f.eks. renovering (Landsbyggefonden, u.å.). Landsbyggefonden
