• Ingen resultater fundet

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud til at kunne forklares af Vestas’ fyringsrunder alene. Samtidig er antallet af ledige stillinger i statens Jobnet faldet yderligere, således at der er slået ny bundrekord i antal ledige stillinger.

Samlet peger de nye tal på, at der fortsat vil være en mindre nedgang på det danske arbejds- marked de kommende måneder.

Af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 12. november 2010

Analysens hovedkonklusioner

• Antallet af varslede større fyringer i større danske virksomheder steg med godt 700 fra september til oktober 2010, sæsonkorrigeret. Sammenlignet med oktober sidste år ligger antallet af fyringsvarsler knap 1.500 højere.

• Set på erhverv lå det højeste antal fyringsvarsler i oktober måned inden for erhvervsser- vice. Tallene tyder ikke på, at forklaringen i det stigende antal fyringsvarsler kun kommer fra Vestas’ fyringsrunder.

• Antallet af ledige stillinger i statens Jobnet faldt yderligere i oktober måned og satte med 15.400 stillinger (sæsonkorrigeret) ny bundrekord. Set over det seneste år, er antallet af opslåede stillinger faldet 2.200.

• I oktober måned 2010 var tilgangen af lønmodtagere dækket af Lønmodtagernes Garan- tifond (LG) knap 1.700 personer, sæsonkorrigeret. Det er en lille nedgang sammenholdt med september måned, men fortsat højere, end før krisen satte ind.

• Samlet peger indikatorerne på fortsat, om end mindre, nedgang på det danske arbejds- marked de kommende måneder.

Kontakt

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Stor stigning i varslede fyringer

Antallet af varslede større fyringer i større danske virksomheder steg sæsonkorrigeret med godt 700 fra september til oktober 2010. Ikke sæsonkorrigeret var der en stigning på 1.600.

Sammenlignet med september sidste år ligger antallet af fyringsvarsler knap 1.500 højere. Samlet pe- ger tendensen fortsat opad efter et dyk i starten af 2010. Det viser figur 1.

Figur 1. Antallet af varslede større fyringsrunder i større danske virksomheder

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: AE pba. af Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kigger man på erhverv, lå fyringsvarslerne i oktober måned 2010 især inden for erhvervsservice (1215), Industri mv. (920), offentlig administration, undervisning og sundhed (855), samt Handel og transport mv. (414). Det viser figur 2 nedenfor.

Tallene tyder dermed ikke på, at forklaringen i det stigende antal fyringsvarsler kun kommer fra Vestas.

Set på kommuner er det især i Viborg der slår markant ud med 1.157 varslede fyringer inden for ”er- hvervsservice”. Meldingerne fra Vestas lyder på at 343 personer mister deres job i netop Viborg – altså et noget mindre tal. Samtidig kunne man forvente Vestas fyringerne lå inden for erhvervet industri mv.

Sammenlignes med oktober måned 2009, er der tale om en større stigning inden for erhvervsservice og det offentlige. Industri mv. ligger marginalt lavere end sidste år, mens der har været et synligt fald inden for Handel og transport mv.

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000

07 08 09 10

Antal personer Antal personer

Varslede fyringer, sk Trend

(3)

Figur 2. Varslede fyringer på erhverv

Kilde: AE pba. af Jobindsats.dk.

De historiske erfaringer peger på, at når antallet af varslede fyringer kommer op over ca. 1.200, kan man forvente, at bruttoledigheden stiger. Med 1.800 varslede fyringer i september og 2.500 i oktober peger de nye tal peger på, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige de kommende måneder.

At antallet af fyringer skal op over et vist niveau, før arbejdsløsheden stiger, skyldes, at der trods alt slås nye stillinger op. Én fyring bliver ikke nødvendigvis til én arbejdsløs mere, hvis der er nogen andre, der finder arbejde. Ligeledes er det ikke alle varslede fyringer, der faktisk fører til afskedigelse.

Ny bundrekord for ledige stillinger

Der er også kommet nye tal for antallet af ledige stillinger i statens Jobnet. Efter sæsonkorrektion er der med 15.400 ledige stillinger i Jobnet tale om endnu en ny bundrekord. Det fremgår af figur 3.

Sammenlignet med sidste år er antallet af stillinger faldet ca. 2.200.

Tallene for antallet af nyopslåede job på internettet fra Jobindex peger ikke i lige så negativ retning som tallene fra statens Jobnet. Ifølge Jobindex skyldes det, at især private funktionær- og specialiststillinger ikke er ordentligt repræsenteret i statens Jobnet. Netop på disse områder er der ifølge Jobindex en po- sitiv udvikling. Udviklingen modsvarer dog ikke fald på andre områder (offentlig og ikke-funktionærer), hvorfor tendensen i antallet af nyopslag fra Jobindex ligger stort set fladt.

35

920 414

112

1.215 855

40

0 500 1.000 1.500

0 500 1.000 1.500

Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding mv.

Handel og transport mv.

Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlige Kultur, fritid og anden service

antal fyringsvarsler

okt. 2010 okt. 2009

(4)

Figur 3. Antallet af ledige stillinger i Jobnet

Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Man skal passe lidt på med at sammenligne med starten af perioden, fordi der formentlig har været tale om en ind- fasning – tallene ligger derfor efter alt at dømme for lavt i starten af perioden.

Kilde: AE pba. af Jobindsats.dk.

Lille fald i lønmodtagere dækket af LG

Antallet af konkurser faldt ret betydeligt i oktober måned 2010, men ligger dog stadig højt i et historisk perspektiv. I oktober måned 2010 var tilgangen af lønmodtagere dækket af lønmodtagernes garanti- fond (LG) knap 1.700 personer, sæsonkorrigeret. Det er en lille nedgang sammenholdt med september måned, hvorfor tendensen fortsat er for svagt nedadgående. Som det fremgår af figur 4, ligger antallet dog stadig højere, end før krisen satte ind.

Figur 4. Lønmodtagere dækket af LG

15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000

15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000

04 05 06 07 08 09 10

antal stillinger antal stillinger

Antal stillinger, SK-trend Antal stillinger, SK

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000

antal personer antal personer

(5)

Indikatorer peger på fortsat nedgang på arbejdsmarkedet

De seneste nationalregnskabstal peger på et fald i den private beskæftigelse på 7.000 i 1. kvartal 2010 og en stigning på 1.000 i 2. kvartal 2010. Fra toppen i 2008 til 2. kvartal 2010 er den private beskæfti- gelse faldet med i alt 182.000. Da den offentlige beskæftigelse ifølge nationalregnskabet steg med 9.000 personer i 1. kvartal og yderligere 4.000 personer i 2. kvartal 2010, betyder det, at beskæftigel- sen samlet er steget en smule i både 1. og 2. kvartal 2010. Nationalregnskabstallene giver dermed ind- tryk af, at vi kan have lagt bunden på arbejdsmarkedet bag os i 1. halvår 2010.

Kigger man på de nyeste indikatorer for job-åbninger (antal ledige stillinger) og job-lukninger (antal varslede fyringer og anmeldelser til LG), tyder de ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Der lukkes fortsat mange job, og der åbnes fortsat ikke særlig mange job.

Samlet forventer vi, at der ligger en mindre nedgang på arbejdsmarkedet i resten af 2010, før bunden er nået i starten af 2011. Vi tror, der skal en del flere nye job og færre lukkede job til, før udviklingen på arbejdsmarkedet vender for alvor.

Det er klart, at hvis væksttallene for dansk økonomi i 2. kvartal 2010 ikke var en enlig svale, og vi er kommet ind i et stabilt vækstforløb, så kan vendingen på arbejdsmarkedet komme før. Nogen markant vending er der dog næppe tale om. Situationen på arbejdsmarkedet virker med de nye tal fortsat meget fastlåst.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

måned – oktober 2014-september 2015 Figur 7 viser det gennemsnitlige sygefravær per fuldtidsstilling for alle ansatte på HE Midt i perioden oktober 2014-september 2015 angivet

Danske SMV’er er – som i andre lande - generelt efter de større virksomheder, når det kommer til at anvende digital teknologi, og der er tegn på, at forskellen er blevet

Arbejdsgruppen havde derfor til hensigt at afdække hvorvidt der som et led i denne diagnosticering er evidens for, at struktureret anfaldsobservation sammenlignet med

Men selvom der er så mange arbejdsløse at tage af i EU, har danske virksomheder aktuelt kun slået 2.902 ledige stillinger op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES. Til

Anm: Signalprogrammet indgår alene i de landsdækkende projekter. Infrastrukturprojekterne vil især medføre et stort behov for ikke-faglærte, sva- rende til omkring halvdelen af

”Nu hvis vi køber 107 (læs: midlertidigt botilbud), så får vi pakken – men vi kan ikke helt se, hvad denne pakke indeholder … Jeg vil også sige, at det omgivende personale, det

I Ellund har der indtil oktober 2010 ikke kunnet nomineres større mængder som entry, end der er nomineret som exit. oktober 2010 er be- tinget af specifikke trykforhold og de

I de tilfælde, hvor der har fundet fyringer sted, har det således stået klart, at sygemeldte ikke har været i stand til at vende tilbage til sin hidtidige funktion på