Indhold side:
Nr. 5 - november 2007
# 02
# 04
# 06
# 08
# 10
# 12
Stadig muligt at få flere i arbejde
Arbejdsmarkedet rummer stadig et betydeligt uudnyttet potentiale for øget beskæftigelse. Potentialet ligger i at få flere svage ledige og indvandrere i arbejde, i at mindske antallet af sygemeldinger og førtidspensionister, samt i at gøre det tiltalende for kvindelige seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet og få flere unge til at tage en uddannelse.
Lav ledighed giver plads til svage
Den rekordlave ledighed har givet plads på arbejdsmarkedet til personer, som traditionelt har stået meget langt nede i køen til job. Men der er stadig mange, der har svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Aldrig har chancen for at få de svageste ledige i job været større. Det kræver en aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik, der er helt oppe i gear.
Stor skattefordel til østarbejdere
En typisk østarbejder i Danmark betaler kun mellem 8 og 12 pct. i skat som følge af de skattemæssigt lukrative fradragsmuligheder, som østarbejderne benytter sig af. Det er mellem en tredjedel og en femtedel af, hvad en typisk dansker betaler i skat. Selvom østarbejderne bidrager til at øge væksten i Danmark, er deres bidrag til de offentlige kasser altså meget beskeden.
Offentlig service fremmer beskæftigelsen
Lettelser i indkomstskatten er langt fra det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.
Offentlige udgifter til uddannelse, børnepasning, infrastruktur, sundhed og arbejdsmarkedspolitik kan øge beskæftigelsen mere end skattelettelser.
Fedtspil på uddannelsesområdet
Danmark har indtil nu tacklet globaliseringen godt - især takket være et stigende uddannelsesniveau.
Men stigningen i uddannelsesniveauet er næsten ophørt. Uden et markant uddannelsesløft, risikerer vi frem til 2015 at øge manglen på faglært arbejdskraft og folk med en videregående uddannelse samtidig med, at over 100.000 ufaglærte mangler job.
Uens udfordringer med rekruttering
Der er store geografiske forskelle på hvilke udfordringer, det offentlige møder, når der skal skaffes personale og penge i de kommende år. Store dele af Sjælland og Østjylland vil stå med de største udfordringer. Der er også store variationer over hvilke serviceområder, der mangler arbejdskraft frem mod 2015.
Alle artikler i dette blad er sammendrag af rapporten "Økonomiske Tendenser 2007",
som kan læses i sin helhed på www.aeraadet.dk
Selv om ledigheden er rekord lav og beskæftigelsen aldrig har været høje- re, er der stadig mulighed for at øge beskæftigelsen og dermed velstanden i det danske samfund.
Der er stadig et stort potentiale for at få flere af de mennesker ind på ar- bejdsmarkedet, som i dag står uden- for, viser AErådets gennemgang. Det gælder de svage grupper af ledige, de syge, kvindelige seniorer og indvan- drere. Endelig vil der være en effekt på beskæftigelse og velstand, hvis flere unge får en uddannelse og færre går på førtidspension. Men der skal skrues op for styrken af de politiske initiativer, hvis potentialet skal udnyt- tes.
De svageste ledige
Mange økonomer har ment, at vi ikke kunne få ledigheden ned og arbejds- styrken op på de niveauer, vi ser i dag, uden omfattende reformer. Ikke desto mindre er beskæftigelsen de se- nere år steget til nye rekorder, fordi arbejdsmarkedet har været presset af stigende efterspørgsel efter arbejds- kraft, se figur 1.
Dermed er der punkteret mange myter om begrænsningerne for dansk økonomi. Det har vist sig, at når der er pres på arbejdsmarkedet, så rykker grænserne sig. Det gælder for eksem- pel arbejdstiden, som er øget, og de svage grupper, som har fået bedre jobmuligheder. Dermed ikke sagt, at vi skal sove på succesen. De relativt mange, der fortsat står tilbage i ledig- hed, har en svag tilknytning til ar- bejdsmarkedet - det er de svageste af de svage.
Det kræver en aktiv indsats fra ar- bejdsmarkeds- og socialpolitikken at få de allersvageste med. Det vil ikke ske uden et fortsat stort pres på ar- bejdsmarkedet, der gør arbejdsgiver- ne mindre kræsne over for den tilgæn- gelige arbejdskraft. Men mulighederne for at flytte flest mulige fra overførsels- indkomst til job har aldrig været stør-
Stadig muligt at få flere i arbejde
Arbejdsmarkedet rummer stadig et betydeligt uudnyttet potentiale for øget beskæftigelse. Potentialet ligger i at få flere svage ledige og indvandrere i arbejde, i at mindske antallet af sygemeldinger og førtidspensionister samt i at gøre det tiltalende for kvindelige seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet og få flere unge til at tage en uddannelse.
re. Se artiklen "Lav ledighed giver plads til svage", side 4.
Brug for mere uddannelse Et potentiale for øget beskæftigelse ligger i at uddanne flere unge. Jo me- re uddannelse, desto flere år i arbejde i løbet af livet. Sådan er det, selv når man tager højde for de år, der "går"
med at uddanne sig. Det skyldes min- dre risiko for førtidspensionering og ledighed samt senere tilbagetrækning for dem, der har uddannelse. Det fremgår af artiklen „Offentlig service fremmer beskæftigelsen“, side 8.
AErådet har regnet på effekten, hvis det lykkes at nå regeringens målsæt- ning om, at 95 procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregåen- de uddannelse i 2015. Beregningerne viser, at det på længere sigt kan øge beskæftigelsen med 35.000-40.000 personer.
Som beskrevet i artiklen "Fedtspil på uddannelsesområdet" side 10, har de unges uddannelsesniveau stået i stampe de seneste år. Det lægger be- grænsninger på udviklingen i velstan-
den og øger risikoen for større ulighe- der i fremtidens befolkning. Altså er der brug for en stor indsats for at få flere unge uddannet.
Færre på førtidspension
Risikoen for førtidspensionering og tidlig død er væsentlig højere for ufag- lærte og faglærte end for personer med en videregående uddannelse.
Her ligger også et stort potentiale for flere i beskæftigelse.
En gennemsnitlig ufaglært arbejder mister over et livsforløb ca. syv ar- bejdsår som følge af førtidspension og tidlig død. Mens det for en typisk fag- lært er ca. tre et halvt år. Til sammen- ligning mister folk med en videregå- ende uddannelse kun ca. to år af samme årsager.
De ufaglærte og faglærtes over- risiko for førtidspensionering og tidlig død medfører et tab for samfundet på ca. 57 mia. kr. og et tab af arbejdsind- sats svarende til 115.000 beskæfti- gede personer.
Det er næppe realistisk, at ufaglær- tes og faglærtes risiko for førtidspen- sion og tidlig død kommer ned på ni-
Figur 1. Beskæftigelsen slår rekord
Anm.: Beskæftigelsen opgøres ekskl. personer på orlov.
Kilde: AErådet pba. ADAMs databank.
2400 2450 2500 2550 2600 2650 2700 2750 2800
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
1.000 personer
2400 2450 2500 2550 2600 2650 2700 2750 2800
1.000 personer
Rekord mange danskere er i beskæftigelse. På trods af den høje beskæftigelse og lave ledighed er der stadig potentiale for at øge beskæftigelsen.
veau med personer med en videregå- ende uddannelse. Men hvis risikoen blev halveret, ville beskæftigelsen øges med næsten 60.000 personer.
Det kræver, at arbejdsmiljøet forbed- res. Desuden kræver det ændret livs- stil i form af mindre røg, mere motion og sundere kost.
Lavere sygefravær
Ifølge Beskæftigelsesministeriet og Videnscenter for Arbejdsmiljø er det samlede sygefravær på fire-fem pro- cent af den samlede mulige arbejds- tid, svarende til ca. 140.000 fuldtids- stillinger om året.
Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vi- ser, at mere end en tredjedel af fra- været skyldes dårligt arbejdsmiljø.
Hvis sygefraværet reduceres med en tredjedel, vil det øge den årlige be- skæftigelsesindsats med ca. 47.000 helårspersoner. Det giver et løft i sam- fundets velstand på ca. 21 mia. kr.
Sygefraværet i den kommunale sek- tor er særligt højt med gennemsnitligt 12 fraværsdage pr. år - mod ni dage om året i den private sektor (DA-om- rådet). Hvis de kommunalt ansatte havde samme fravær som de privat- ansatte, ville det svare til ca. 7.000 flere i arbejde.
I de seneste år har sygefraværet været stigende. I 2006 blev der udbe- talt sygedagpenge til 472.000 perso- ner. Det er det højeste niveau i de se- neste 13 år. Der er derfor brug for at skrue markant op for styrken i de poli- tiske initiativer for at begrænse syge- fraværet.
Øget integration af indvandrerne Erhvervsdeltagelsen for indvandrere fra mindre udviklede lande og deres efterkommere er i dag gennemsnitligt ca. 15 procentpoint lavere end for et- niske danskere, jf. figur 2.
Hvis indvandrere fra mindre udvik- lede lande og deres efterkommere havde samme erhvervsdeltagelse som etniske danskerne, ville der i dag være 50.000 flere i arbejdsstyrken.
LO har i en analyse vist, at det kan forklare en stor del af indvandrernes lave erhvervsdeltagelse, at mange af dem kun har en kort uddannelse. AE- rådet skønner, at det lave uddannel- sesniveau blandt indvandrerne fra mindre udviklede lande "koster"
25.000 på arbejdsstyrken i dag og 32.000 personer i 2015. Det kan altså svare sig med styrket uddannelse for
denne gruppe, men det kræver en langt mere offensiv indsats end i dag.
Se artiklen side 10.
Forlænge kvinders arbejdsliv Selv om kvinder lever tre et halvt år længere end mænd, trækker de sig tidligere tilbage. Som figur 3 viser, trækker kvinderne sig ét år tidligere end mændene.
Hvis kvinderne blev lige så længe som mændene på arbejdsmarkedet, ville det frem mod 2015 øge arbejds- styrken med 35-40.000 personer.
Samtidig ville det afhjælpe en meget stor del af det rekrutteringsproblem, der forudses for den offentlige sektor de kommende år. Se artiklen om det offentliges udfordringer med rekrutte- ring side 12.
Mere end 60 procent af kvinderne mellem 50 og 64 år arbejder i dag i den offentlige sektor, og kvindernes relativt tidlige tilbagetrækning kan hænge sammen med de mange indi- kationer på, at arbejdsmiljøet er dårligt i den offentlige sektor. Desuden kan kvinders relativt tidlige tilbagetrækning forklares med, at de på grund af en la- vere løn end mænd har mindre øko- nomisk tilskyndelse til at blive samt med, at mange kvinder er gift med æl- dre mænd, og ægteparret vælger at trække sig samtidigt.
Kvinders tidligere tilbagetrækning er et stort tab for arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes at få kvinder til at blive længere, er der behov for et bedre ar- bejdsmiljø og en bedre seniorpolitik i det offentlige. Der er også brug for en mere lige løn mellem mænd og kvin- der for at øge kvinders incitament til at blive længere i job.
Figur 3. Tilbagetrækningsalder for mænd og kvinder
Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik (RAS-statistikken).
60,0 60,5 61,0 61,5 62,0 62,5 63,0
Kvinder Mænd
alder
60,0 60,5 61,0 61,5 62,0 62,5 63,0
alder
En nu 49-årig mand kan forventes at arbejde til han er 62,5 år. Mens en nu 49- årig kvinde forventes at stoppe på arbejdsmarkedet, når hun er knap 61,5 år
Figur 2. Lavere erhvervsdeltagelse for indvandrere
Kilde: AErådet pba. RAS-statistikken fra Danmarks Statistik.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 Alder
Procent
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Procent
Etniske danskere
Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande
Figuren viser, at erhvervsdeltagelsen for indvandrere fra mindre udviklede lande og deres efterkommere er lavere end for etniske danskere.
De seneste år med gode konjunkturer har betydet, at mange langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere er kom- met i arbejde. Særligt i 2006 gik det hurtigt med at få de svageste ledige i job, fordi arbejdsløsheden faldt til et rekord lavt niveau, og efterspørgslen efter arbejdskraft var stor.
Aldrig før har beskæftigelsen været så høj som nu. Der skyldes en rekord stor arbejdsstyrke og en arbejdsløs- hed på godt 90.000 personer (august 2007), der ikke er set lavere siden 1974, se figur 1.
Den situation har givet de svageste ledige optimale muligheder for at kom- me ind på arbejdsmarkedet, og det er lykkedes i en grad, som mange øko- nomer ikke havde troet mulig.
Ligeledes har det været et udbredt synspunkt, at arbejdsstyrken ikke kun- ne øges yderligere uden større refor- mer på grund af det pres, som en ald- rende befolkning lagde på arbejdsstyr- ken. Men det lod sig gøre alligevel.
Samtidig er arbejdstiden steget un- der det økonomiske opsving.
Samlet må man konstatere, at det danske arbejdsmarked har udvist en hel ekstrem fleksibilitet, og at arbejds- markedet ikke har haft problemer med at levere ressourcer til de danske virk- somheder.
Fald i ledigheden
Arbejdsløsheden er faldet kraftigt de senere år. Fra 2004 til 2006 har der været et fald på ca. 52.000 fuldtids- personer. Og det er ikke kun de
"stærke" ledige, der har fundet job.
Også grupper, der traditionelt er ble- vet betegnet som svære at få i job, har fundet beskæftigelse. Det gælder ældre arbejdsløse, langtidsledige og arbejdsløse indvandrere og efterkom- mere.
Faldet i langtidsledigheden - dvs.
dem, der har været arbejdsløse mere end godt ni en halv måned - udgør godt en tredjedel af den samlede ned-
Lav ledighed giver plads til svage
Den rekord lave ledighed har givet plads på arbejdsmarkedet til personer, som traditionelt har stået meget langt nede i køen til job. Men der er stadig mange, der har svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Aldrig har chancen for at få de svageste ledige i job været større. Det kræver en aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik, der er helt oppe i gear.
Der er hvert år et stort antal personer, der både forlader kontanthjælp og som kommer på kontanthjælp. Ser man på det seneste år, var der fra 2005 til 2006 en samlet afgang på godt 40.000 personer fra kontanthjælp til beskæftigelse og andre overførsels- kategorier, mens der var en tilgang til kontanthjælp på knap 24.500 perso- ner fra beskæftigelse og andre ordnin- ger.
Da afgangen sidste år var større end tilgangen, var der et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på knap 16.000 personer. Det viser tabel 1.
Ca. 22.000 personer gik fra kontant- hjælp til beskæftigelse, mens 11.500 kom fra beskæftigelse til kontant- hjælp, så nettoafgangen fra kontant- hjælp til beskæftigelse lå på næsten 10.500 personer.
Det vidner om, at de gode konjunk- turer har skabt plads til mange kon- tanthjælpsmodtagere på arbejdsmar- kedet.
Figur 1. Beskæftigelsen slår rekorder
Kilde: AErådet pba. ADAMs databank.
2400 2500 2600 2700 2800 2900 3000
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
1.000 personer
0 100 200 300 400 500 600
1.000 fuldtidspersoner
Arbejdsstyrke Arbejdsløshed (højre akse)
Arbejdsstyrken er i dag større end nogensinde, og arbejdsløsheden er ikke set lavere siden 1974. Aldrig før har så mange været i beskæftigelse i Danmark.
gang i ledighed for forsikrede ledige fra 2004 til 2006.
Målt procentuelt har faldet i lang- tidsledigheden været større end for de øvrige ledige. De langtidsledige har altså haft stor glæde af det økonomi- ske opsving.
Men efter det store fald i ledigheden er der fortsat en stor gruppe af forsik- rede ledige med lang ledighed bag sig. I første kvartal 2007 var der i alt 87.200 forsikrede ledige (medregnet dem i aktivering), der havde været ar- bejdsløse mere end ét år. Skal ar- bejdsløsheden yderligere ned for de forsikrede, er det afgørende, at disse ledige kommer i job.
16.000 færre på kontanthjælp Når det i de seneste år er lykkedes at øge arbejdsstyrken, skyldes det i høj grad, at kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde.
Kontanthjælpsmodtagere er traditio- nelt blevet opfattet som svære at få i beskæftigelse, det er derfor glædeligt, at kontanthjælpsmodtagere nu i stor stil kommer i job.
Mange hænger stadig fast
Selvom det er meget positivt, at man- ge kontanthjælpsmodtagere er kom- met i job, så er der stadig mange, der hænger fast i kontanthjælp. Ud af de knap 131.500 personer, der i 2005 havde kontanthjælp som dominerende ydelse, var næsten 70 procent fortsat på kontanthjælp i 2006, og mere end 80 procent var enten fortsat på kon- tanthjælp eller på en anden form for overførselsindkomst.
Tabel 2 viser, at det især er de tun- ge kontanthjælpsmodtagere, der en- ten hænger fast i kontanthjælpen eller går videre til en anden overførsels- ordning. Afgang fra kontanthjælp til beskæftigelse lå på knap 17 procent af alle kontanthjælpsmodtagere under ét. Men der er stor forskel på udviklin- gen for de forskellige matchgrupper.
Det er navnlig de ledige i matchgrup- pe 1 og 2, der er kommet i job.
De svageste kontanthjælpsmodta- gere i matchgruppe 4 og 5 er der stort set ikke sket noget med de seneste to år. Der er altså en forholdsvis stor gruppe, der sidder fast i kontanthjælp, og hvor de gode konjunkturer ikke har været til nogen særlig gavn.
De svageste er tilbage
Analysen ovenfor peger på, at det er de svageste af de svage arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, der står tilbage uden for arbejdsmarkedet.
Dem får man ikke i job ved at redu-
cere deres indkomst, men tværtimod med en mere aktiv indsats via ar- bejdsmarkeds- og socialpolitikken.
Samtidig står det klart, at det er forkert kun at fokusere på afgangen fra over- førselsordninger. Det er mindst lige så vigtigt at få bremset tilgangen til ord- ningerne.
Vi har aldrig før haft bedre mulighe- der for at få alle med. På den bag- grund er det stærkt beklageligt, at vi har set en mindre aktiv arbejdsmar- kedspolitik i de nye jobcentre i 2007.
Her har faldet i aktiveringen især ramt de langvarigt ledige.
Den rette vej frem er en styrket aktiv arbejdsmarkedspolitik - hvad enten det indebærer hurtig afklaring, et mo- tiverende skub eller opkvalificering af den enkelte.
Der er stort behov for at få gang i aktiveringen igen, ellers risikerer vi at tabe et stort beskæftigelsespotentiale på gulvet. Det bliver ikke alene dyrt for den enkelte, både menneskeligt og økonomisk. Det bliver også dyrt for samfundsøkonomien, der vil tjene stort på at rykke folk fra overførsels- indkomst til beskæftigelse.
Tabel 1. Færre på kontanthjælp
Nettotilgang (a) Tilgang til (b) Afgang fra (a)-(b) kontanthjælp kontanthjælp
--- 1.000 personer ---
Forsikrede ledige 0,9 1,5 0,6
Revalidering og ledighedsydelse -0,5 2,2 2,6
Syge- og barselsdagpenge, orlov 1,9 3,2 1,3
Førtidspension -5,5 0,0 5,5
Beskæftigelse -10,4 11,6 22,0
Fleksjob og skånejob -1,0 0,1 1,1
SU og voksenlærlinge -0,9 3,8 4,8
Øvrige, samt udvandrede -0,3 2,0 2,3
I alt -15,8 24,5 40,3
Anm.: Ydelsen er bestemt ud fra den dominerende ydelse i året. Beskæftigelse omfatter også selvforsørgelse. Øvrige samt udvandrede dækker over efterløn, introduktionsydelse, udvandrede og andet.
Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM.
Tabellen viser, hvad der blev af de 40.300 kontanthjælpsmodtagere, der forlod ydelsen i perioden 2005-2006. Samt hvor de nye 24.500 kontanthjælpsmodta- gere kom fra. Netto blev der 15.800 færre på kontanthjælp.
Tabel 2. Stadig lang vej for de svageste kontanthjælpsmodtagere
Til beskæftigelse Andel af gruppen, der er fra kontanthjælp kommet i beskæftigelse
1.000 personer Pct.
Matchgruppe 1 3,9 41,2
Matchgruppe 2 3,6 27,3
Matchgruppe 3 3,1 16,4
Matchgruppe 4 2,8 5,9
Matchgruppe 5 0,4 2,1
Straksmatch 1,4 35,7
Ingen matchkategori 6,8 36,4
I alt 22,0 16,8
Anm.: Matchgruppe 1 er den gruppe kontanthjælpsmodtagere, som vurderes at være lettest at få i arbejde, mens matchgruppe 5 er den sværeste. Straksmatch-gruppen består af kontanthjælpsmodtagere, som ligger i matchgrupperne 1, 2 eller 3, men som endnu ikke er endeligt placeret.
Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM.
De kontanthjælpsmodtagere, der er mest parate til arbejdsmarkedet, kommer først i job. Det gælder matchgruppe 1 og 2. Det er stadig kun en lille del af de svageste kontanthjælpsmodtagere, som er kommet i beskæftigelse i 2006.
Antallet af østarbejdere i Danmark har været i markant vækst i de seneste år.
Det skyldes den gode økonomiske ud- vikling, vi har haft.
I dag kommer tre ud af fire uden- landske arbejdere fra de nye EU-lan- de, og i 1. kvartal 2007 rundede ind- vandringen fra de nye EU-lande 11.000 personer.
Østarbejderne udgjorde i 1. kvartal i år 0,4 procent af den samlede be- skæftigelse i Danmark. Men trods den lille andel af beskæftigelsen bidrager østarbejderne til den økonomiske vækst herhjemme. Fra 4. kvartal 2005 til 4. kvartal 2006 forøgede tilgangen af østarbejderne den økonomiske vækst med 0,2 procentpoint. Det skal ses i forhold til en samlet økonomisk vækst på 3,0 procent i perioden.
Målt i kroner bidrog østarbejderne med en vækst på 3,4 milliarder.
Mens østarbejderne bidrager til samfundets vækst, fordi de holder hju- lene i gang i for eksempel byggeriet og landbruget, så er deres direkte bi- drag til de offentlige kasser ikke store.
Stor skattefordel til østarbejdere En betydelig del af østarbejderne er i Danmark midlertidigt, dvs. op til et år, og har mulighed for skattefradrag,
som midlertidig arbejdskraft har i Dan- mark. Når de har en bopæl i hjemlan- det, får de ret til en skattefri kost- og logigodtgørelse. Den samlede godtgø- relse fungerer som et skattefradrag på 613 kr. pr. døgn alle ugens syv dage, såfremt arbejdsgiveren ikke stiller kost og/eller logi til rådighed. Beløbet er
sammensat af 429 kr. i kostgodtgø- relse og 184 kr. i logigodtgørelse. Ved en årlig ansættelse og ophold i Dan- mark (svarende til 45 arbejdsuger) ud- gør denne fradragsmulighed godt 188.000 kr. Ud over godtgørelsen har østeuropæerne på lige fod med dan- skere krav på person- og beskæfti- gelsesfradrag. Ved en i forvejen lav ti- meløn er der således et yderst lille skattebidrag fra østarbejdernes side.
Tabel 1 illustrerer hvilken betydning, de gældende skatteregler har for en østarbejder målt i kroner og øre. I ek- semplet er skattegrundlaget beregnet ud fra en ugentlig arbejdstid på 37 ti- mer ved en midlertidig ansættelse på ét samt et halvt år. Der eksisterer ikke lønstatistikker på området, men som et skøn er timelønnen sat til 150 kr., hvilket ligger midt imellem den over- enskomstforhandlede mindsteløn og Dansk Arbejdsgiverforenings gennem- snitsløn i de relevante funktioner.
Eksemplet viser, at en helårsansat østarbejder kun betaler, hvad der sva- rer til 12 procent af sin bruttoløn i skat
Stor skattefordel til østarbejderne
En typisk østarbejder i Danmark betaler kun mellem 8 og 12 pct. i skat som følge af de skattemæssigt lukrative fradragsmuligheder, som østarbejderne benytter sig af. Det er mellem en tredjedel og en femtedel af, hvad en typisk dansker betaler i skat. Selvom østarbejderne bidrager til at øge væksten i Danmark, er deres bidrag til de offentlige kasser altså meget beskeden.
Figur 1. Stor stigning i antallet af østarbejdere
Anm.: De nye EU-lande omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Antallet af arbejdstilladelser til borgere fra nye EU-lande har været støt stigende.
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000
2004 2005 2006 2007
Antal aktive arbejdstilladelser
0 350 700 1.050 1.400 1.750 2.100
Antal i kraft trådte arbejdstilladelser
Bestand Tilgang (højre akse)
Tabel 1. Østarbejdere betaler lidt i skat
Helårsansat Halvårlig ansat Fast ansat østarbejder østarbejder dansk håndværker
Timeløn 150 kr. 150 kr. 206 kr.
Antal arbejdsuger 45 22,5 45
Kost- og logigodtgørelse 187.895 kr. 91.348 kr. 0 kr.
Månedsløn, brutto 20.813 kr. 20.813 kr. 28.530 kr.
Skat pr. måned inkl. AM 2.429 kr. 2.731 kr. 11.023 kr.
Gennemsnitlig skattesats 12% (4%) 13% (5%) 39% (31%) Anm.: Kommuneskattesatsen er sat lig landsgennemsnittet. I parentes ses indkomst- skattesatsen uden AM-bidrag. Den danske lønmodtager antages at tjene gennem- snitslønnen for bygge-anlæg taget fra DA-lønstatistikken (2006).
Kilde: AErådet på basis af gældende lovgivning.
Eksemplerne viser, at østarbejdere, der er midlertidigt i Danmark, høster kontante fordele af de danske skatteregler. Reglerne giver mulighed for en skattemæssig godtgørelse for kost og logi på 613 kr. om dagen.
og arbejdsmarkedsbidrag. Selve ind- komstskatten udgør ikke mere end fire procent.
Skatteregel med forvridende effekt En normal fastansat dansker med til- svarende arbejdsfunktion betaler ca.
tre gange så meget af sin arbejdsind- komst i skat. Mange østarbejdere be- taler slet ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, fordi deres ti- meløn ligger tæt på mindstelønnen.
Dermed betaler en dansker fem gan- ge mere i skat af sin indkomst, end en østarbejder gør.
Godtgørelsens forvridende effekt for den enkelte lønmodtager fremstår endnu tydeligere, når nettotimelønnen for en dansker og en østeuropæer be- regnes. Antages det, at begge arbej- der under fuldstændig samme vilkår - dvs. bruttotimelønnen sættes til 180 kr. og arbejdstiden til 37 timer om ugen - vil danskeren tjene 113 kr. pr.
time efter skat, hvorimod en midlerti- dig ansat østarbejder efter skat vil få hele 150 kr. ud af en times arbejde.
Kost- og logigodtgørelsen resulterer altså i, at danskerens nettoløn kun ud- gør tre fjerdedele af østarbejderens nettoløn. For de offentlige kasser er
konsekvensen, at de mister mellem halvdelen og to tredjedele af det pro- venu, de kunne opnå, hvis samtlige østarbejdere var fastansat og dermed beskattet på lige fod med en typisk dansk lønmodtager.
De lukrative kost- og logigodtgørel- ser til østarbejderne virker som et di- rekte skattetilskud til østarbejderne i Danmark.
I 2006 var der gennemsnitligt 6.200 østarbejdere med aktive arbejdstilla- delser. Det gav i 2006 anledning til et skattetilskud på mellem 300 og 400 millioner kroner.
I slutningen af juli 2007 var antallet af østarbejdere steget til 12.500 østar- bejdere. Et sådant antal østarbejdere vil give anledning til et årligt skattetil- skud i størrelsesordenen 600 til 700 millioner kroner.
12.000 kr. til mad hver måned Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at give så stort et skattetilskud til arbejdskraft fra de nye EU-lande. Især kostfradraget på ca. 400 kr. pr. dag - svarende til ca. 12.000 kr. pr. måned - virker ude af trit med typiske udgifter til kost på en måned.
Det store skattetilskud fører til, at en dansker og f.eks. en polak, der udfø- rer det samme arbejde og arbejder det samme antal timer, får vidt forskel- lige efter-skat lønninger. Derfor vil po- lakken alene på grund af skattesyste- met være villig til at arbejde for en langt lavere før-skat løn end danske- ren. Faktisk er det meget sandsynligt, at de gunstige skatteregler, som øst- arbejderne kan benytte sig af, slet ikke er nødvendige for at lokke dem hertil. Det skyldes, at selv hvis lønnen blev beskattet uden kost/logi fradrag, så er den normale efter-skat løn i Danmark stadig meget attraktiv i for- hold til efter-skat lønnen - eller det at gå arbejdsløs - i Polen.
Skæv fordeling på brancher I Danmark er det vækstpotentiale, som østeuropæisk arbejdskraft kan være grobund for, langt fra opbrugt.
Det ses for eksempel af, at øst- arbejdernes fordeling på brancher er skæv i dag. Østarbejdere er voldsomt underrepræsenterede i servicebran- chen set i forhold til branchens vægt i den samlede beskæftigelse. Det er altså relativt få områder på arbejds- markedet, der drager nytte af mulighe- den for udenlandsk arbejdskraft.
I første kvartal 2007 arbejdede ho- vedparten af østarbejderne inden for bygge-anlæg og landbruget, jf. figur 2.
På tredjepladsen lå finansiering og forretningsservice tæt fulgt af indu- strien. Når finansiering og forretnings- service ligger så højt, skyldes det, at rengøring og vikarbureauer hører til i denne branche.
De øvrige serviceerhverv halter bagefter, hvad angår rekruttering af østeuropæisk arbejdskraft. Samtidig viser fordelingen af den østeuropæi- ske arbejdskraft på A-kasser, at her er meget få veluddannede østarbejdere.
Danske arbejdsgivere har altså i ringe grad fået øjnene op for, at de kan dække efterspørgslen efter mere vel- uddannet arbejdskraft i de nye EU- lande.
Figur 2. Skæv fordeling af østarbejdere på brancher
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Brancherne gør meget forskellig brug af østarbejdere. Landbruget og bygge og anlæg er de brancher, der bruger flest østarbejdere.
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 Landbrug, fiskeri, råstofudvikling
Industri Bygge-anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice Offentlige/personlige tjenester
1. kvt. 2005 1. kvt. 2006 1. kvt. 2007 Antal ansatte østarbejdere
I den offentlige debat kan man få det indtryk, at kun ændringer i skattesy- stemet påvirker beskæftigelsen posi- tivt - og altså har det, man kalder dy- namiske effekter. Men faktisk kan virk- ningen af øget offentlig service i flere tilfælde fuldt ud måle sig med effekten af lavere skat på arbejdsindkomst.
Det viser en sammenligning, som AErådet har foretaget, af de dynami- ske effekter af skattelettelser med ef- fekterne af en række offentlige udgif- ter inden for uddannelse, børnepas- ning, infrastruktur, sundhed og ar- bejdsmarkedspolitikken.
For eksempel vil mere uddannelse fremme beskæftigelsen, fordi uddan- nelse fører til flere aktive år på ar- bejdsmarkedet, og det vil øge beskæf- tigelsen, hvis institutionernes lukke- dage afskaffes, fordi forældrene får mere tid til jobbet.
Uddannelse er god investering Som sagt har offentlig service også effekt på beskæftigelsen.
De dynamiske effekter af udgifter til uddannelse skyldes, at et højere ud- dannelsesniveau øger beskæftigel- sesgraden, tilbagetrækningsalderen, produktiviteten og lønningerne. Det betyder, at en væsentlig del af udgif- terne kommer tilbage til det offentlige via større skatteindbetalinger og færre udgifter til offentlige overførsler.
Uddannelse øger det gennemsnit- lige antal år i beskæftigelse med op til otte år. Det fremgår af figur 1, som vi- ser, at personer med en lang videre- gående uddannelse i gennemsnit er i beskæftigelse i 34,5 år, mens perso- ner med en grundskoleuddannelse kun er 26,5 år i beskæftigelse.
Målt over livsforløbet øges nettobe- talingen til de offentlige kasser med 4,6 mio. kr. ved at tage en videregå- ende uddannelse frem for blot en grunduddannelse. En erhvervsud- dannelse frem for blot grundskole til- fører 1,5 mio. kr. til de offentlige finan- ser. Altså er uddannelse en over-
Offentlig service fremmer beskæftigelsen
Lettelser i indkomstskatten er langt fra det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen. Offentlige ud- gifter til uddannelse, børnepasning, infrastruktur, sundhed og arbejdsmarkedspolitik kan øge beskæftigelsen mere end skattelettelser.
skudsforretning for samfundet. Mens skattelettelser i bedste fald kun beta- ler sig halvt tilbage, se tabel 1.
Lukkedage koster 2.000 beskæftigede
Offentligt støttet børnepasning har også effekt på beskæftigelsen. Når forældre sender deres børn i institu- tion, har begge mulighed for at arbej- de.
Men mange institutioner holder af sparehensyn lukket et antal hverdage hvert år og en afskaffelse af de lukke- dage er et eksempel på, at øget of- fentlige service har dynamiske effek- ter. Samtidig finansierer den øgede service langt hen ad vejen sig selv.
Det har Centre for Economic and Business Research (CEBR) beregnet for Familie- og Arbejdslivskommissio- nen (2007).
CEBR skønner, at det koster knap 500 mio. kr. at afskaffe lukkedagene.
Men samtidig vil et farvel til lukkeda- gene øge arbejdsudbuddet med ca.
2.000 fuldtidspersoner, og det øger skatteindtægterne med 400 mio. kr.
Den samlede offentlige udgift skønnes altså til ca. 100 mio. kr., og afskaffel- sen af lukkedage er 80 procent selvfi- nansierende. Det er væsentligt bedre end skattelettelsernes selvfinansie- ringsgrad på højst 50 procent.
Dårlig infrastruktur koster beskæftigelse
De dynamiske effekter af investerin- ger i infrastruktur kommer, fordi et vel- fungerende transportnet øger arbejds- kraftens mobilitet og forhindrer, at folk spilder tiden i bilkøer eller forsinkede toge.
Omvendt koster en dårligt funge- rende infrastruktur tabte arbejdsår i bilkøer og forsinkede toge. Her går det i Danmark den gale vej mod mere trængsel og mere ventetid.
Ifølge Trafikministeriet giver trængs- len på vejene forsinkelser i hoved- stadsområdet svarende til 120.000 ti- mer pr. dag, eller til ca. 26.000 års- værk. Teknologirådet forventer, at trængslen på vejene i København mere end fordobles frem mod 2030.
0 5 10 15 20 25 30 35
Grundskole
Erhvervsudd.
Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående
Antal år i beskæftigelse 26½
34 32
34½ 34½
Figur 1. Antal år i beskæftigelse (fuldtidsbeskæftigede år), 18-80 år
Kilde: AErådet på baggrund af IDA.
Figur 1 viser, at uddannelse øger det gennemsnitlige antal år i beskæftigelse med op til otte år. Det "beskæftigelsestab", der typisk sker under uddannelsen, bliver mere end indhentet efterfølgende.
Det vil koste 60.000 årsværk i spildt tid.
En beregning af togforsinkelser i he- le landet viser ifølge Trafikministeriet et samlet tab på 190.000 timer eller knap 6.000 årsværk i 2004. Forholde- ne er siden blevet værre, og AErådet skønner, at togforsinkelser betød et tab på 9.000 årsværk i 2006.
Samlet bevirker bilkøer og forsinke- de tog i hovedstadsområdet et tab på ca. 35.000 årsværk. Hvis der ikke in- vesteres i infrastruktur, så vokser problemet til dobbelt størrelse i løbet af 20 år.
Sundhedsudgifter øger beskæftigelsen
Sundhedsudgifter har dynamiske ef- fekter, fordi de forebygger fravær på grund af sygdom og sikrer, at folk hur- tigere vender tilbage på arbejde efter sygdom.
Sygefraværet har været stigende i mange år målt ved antallet på syge- dagpenge og den gennemsnitlige va- righed af sygdommen. Det samlede sygefravær svarer i dag til godt 140.000 fuldtidsstillinger.
Alene de offentlige direkte udgifter i forbindelse med sygefravær udgør 11 mia. kr. Hertil kommer indirekte udgif- ter til administration, tabt produktion og eventuelle ansættelses- og oplæ- ringsomkostninger, hvis medarbejde- ren ikke kan vende tilbage.
Det er særligt i den kommunale sek- tor, at sygefraværet er højt. Hvis det gennemsnitlige kommunale sygefra- vær reduceres til niveauet i den pri- vate sektor, ville beskæftigelsen vok- sen med 7.000 personer.
Investeringer i forebyggelse af syg- domme er et område, hvor de dynami- ske effekter er store. Alligevel er fore- byggelsen ifølge Mandag Morgen (no- vember 2006) begrænset til, at der kun bruges én krone på forebyggelse hver gang, der bruges 1.000 kr. på behandling, pleje eller sygdagpenge/
førtidspension.
Effekt af arbejdsmarkedspolitik Endelig skal det nævnes, at arbejds- markedspolitikken har dynamiske ef- fekter. Meningen med politikken er jo, at virksomhederne skal finde arbejds- kraft og ledige skal i job. Derfor er det stærkt uhensigtsmæssigt, at der har
været et fald i aktivering siden refor- men "Flere i arbejde" fra 2003 og er styrtdykket i første kvartal af 2007 ef- ter oprettelsen af de nye kommunale jobcentre.
Effekter af lavere skat
AErådet har i sammenligningen taget udgangspunkt i Finansministeriets be- regninger af effekterne af forskellige typer skattelettelser på fem milliarder kroner, se tabel 1.
Den største samlede effekt på ar- bejdsudbuddet opnås ved at forhøje grænsen til topskat. Her opnås stort set hele effekten ved, at arbejdsud- buddet øges målt i timer. Det vil siger, at dem, der allerede arbejder, arbej- der mere.
Det vil øge arbejdsudbuddet med 10.800 personer at hæve topskatte- grænsen til et niveau, hvor det offent- lige mister et provenu på fem mia. kr.
Den største effekt i forhold til at få nye deltagere på arbejdsmarkedet op- nås ved at øge beskæftigelsesfradra- get. Det er altså mest effektivt at lette skatten for lavtlønnede, hvis målet er at få flere i job fra ledighed og at få
folk til at fravælge efterlønnen eller ar- bejde ved siden af.
AErådet skønner, at 60 procent af dem, der vil opnå beskæftigelse som følge af større beskæftigelsesfradrag, kommer fra ledighed, mens de reste- rende 40 procent kommer fra efterløn.
Samlet vurderes effekten på arbejds- udbuddet ved et beskæftigelsesfra- drag på fem mia. kr. at være 5.450 personer.
Der er betydelig usikkerhed forbun- det med at skønne over de dynamiske effekter af skattelettelser. Når skatten på arbejdsindkomst lettes, er der bl.a.
modsatrettede effekter på beskæfti- gelsen i spil, og den samlede effekt er formentlig usikker, men som tabel 1 viser umiddelbart positiv. Men modsat en indkomstskattelettelse vil en skat- teomlægning, hvor man reducerer indkomstskatterne mod f.eks. at øge skat på bolig, med sikkerhed øge arbejdsudbuddet, da man neutralise- rer de negative effekter.
Man kan ligeledes være sikker på, at skattelettelser i toppen øger ulighe- den mere end lettelser i bunden af skatteskalaen.
Overvurderet effekt af skattelettelser
Skattelettelsers positive effekt på beskæftigelsen er formentlig overvurdet i debatten i dagens Danmark. Sådan er det, fordi beregningerne fra Finansmi- nisteriet baserer sig på, hvordan folk i 1996 ville reagere, hvis skatten på ar- bejde blev sat ned. Siden 1996 er både beskæftigelsen og arbejdstiden ste- get markant, hvorfor muligheden for at øge beskæftigelsen og arbejdstiden yderligere ved skattelettelser må være mindre i dag.
Tabel 1. Virkning af lavere skat
Deltagelses- Time- Samlet Selvfinansie- Stigning i effekt effekt arbejds- ringsgrad indkomst udbudseffekt ulighed1) --- Personer --- --- Procent ---
Beskæftigelsesfradrag 1.800 3.650 5.450 27 0,5
Bundskattesats 300 2.600 2.900 18 0,3
Mellemskattegrænse 1.150 6.700 7.850 30 1,0
Mellemskattesats 850 9.600 10.450 49 1,5
Topskattegrænse 300 10.500 10.800 49 1,6
Topskattesats 300 8.550 8.850 51 1,9
1) Procentvis ændring i Gini-koefficient.
Kilde: Globaliseringsrådet, Finansministeriet og AErådet.
Tabellen viser hvor stor beskæftigelseseffekt, forskellige typer skattelettelser for i alt fem mia. kr. vil have. Samt i hvor høj grad lettelserne finansierer sig selv og øger indkomstuligheden. Deltagelseseffekt = antal i beskæftigelse. Timeeffekt = hvor mange flere timer allerede beskæftigede vil arbejde.
Danmark er et af de lande, som har haft den mest smertefrie tilpasning til globaliseringen. Det er der mange grunde til: Vores meget fleksible ar- bejdsmarked, vores aktive arbejds- markedspolitik og den høje beskæfti- gelse, som gør det lettere at finde an- det arbejde, når ens job flytter til ud- landet. Men den vigtigste grund er nok, at arbejdsstyrkens uddannelses- niveau er steget op igennem 1990'er- ne.
Det er nemlig de ufaglærte job, som især bliver nedlagt som følge af den stigende globalisering. Når globalise- ringen ikke har ramt os hårdt, skyldes det, at vi med en massiv uddannel- sesindsats har reduceret antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet i hurti- gere takt, end jobbene er nedlagt.
Antallet af ufaglærte job er faldet med 166.000 fra 1995 til 2005, men antallet af ufaglærte på arbejdsmar- kedet er faldet endnu mere, med 224.000. Det skyldes, at flere unge fik en uddannelse, og at der var flere ufaglærte ældre, der forlod arbejds- markedet, end der var unge ufaglær- te, der kom ind.
Forbedringer næsten ophørt Desværre er forbedringen af arbejds- styrkens uddannelsesniveau næsten ophørt. De unges uddannelsesniveau stiger ikke mere, og der bliver mindre forskel på unges og ældres uddannel- se. Hvis uddannelsen af de unge ikke løftes, får vi stigende problemer med at tackle globaliseringen. Tabel 1 gi- ver et billede af de kommende uba- lancer på arbejdsmarkedet, hvis der ikke sker forbedringer af de unges ud- dannelsesniveau.
Frem til 2015 vil der ske et fald i an- tallet af faglærte på arbejdsmarkedet svarende til ca. 100.000 personer. Da virksomhederne har brug for ca.
30.000 flere faglærte, vil der være en mangel på faglærte på ca. 130.000 personer. Der vil også være mangel på personer med en videregående ud-
Fedtspil på uddannelsesområdet
Danmark har indtil nu tacklet globaliseringen godt - især takket være et stigende uddannelsesniveau. Men stig- ningen i uddannelsesniveauet er næsten ophørt. Uden et markant uddannelsesløft risikerer vi frem til 2015 at øge manglen på faglært arbejdskraft og folk med en videregående uddannelse samtidig med, at over 100.000 ufaglærte mangler job.
dannelse. Til gengæld vil der være et overskud af ufaglærte på 135.000 per- soner.
Der er tale om en fremskrivning, som ikke ville realisere sig fuldstæn- dig sådan i den virkelige økonomi.
Men budskabet er klart nok: Der er brug for flere faglærte og flere med en videregående uddannelse for at tackle globaliseringen og den teknologiske udvikling succesfuldt. Vi skal undgå, at en stor gruppe ufaglærte er overflø- dige på arbejdsmarkedet med de ulig- heder og de tabte vækstmuligheder, som det vil medføre.
Lang vej til regeringens mål For virksomhederne er scenariet, at de enten må importere uddannet ar- bejdskraft fra udlandet eller flytte hele eller dele af virksomheden ud af lan- det, hvis der mangler den rette ar- bejdskraft. Det vil fra et samfunds- mæssigt synspunkt ikke være opti- malt, fordi de ressourcer, der er i lan- det, ikke vil blive udnyttet. Vi får ikke løst problemet med det store over- skud af ufaglært arbejdskraft ved at importere arbejdskraft.
Regeringens målsætning er at redu- cere andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse til kun fem pro- cent i 2015. Det er en god målsæt- ning, men også meget ambitiøst, når virkeligheden i dag er, at mere end 18
procent ikke kommer videre efter fol- keskolen.
Figur 1 viser udviklingen i andelen af en ungdomsårgang, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse samt regeringens mål i 2015.
Som det fremgår, var der store fremskridt i de unges uddannelsesni- veau op gennem 1990'erne, idet an- delen af unge, som ikke fik en uddan- nelse, faldt. Siden årtusindskiftet er denne fremgang stoppet. Faktisk var der i 2004 færre, der kunne forventes at få en uddannelse, end ti år tidligere.
Drenge og indvandrere sakker bagud
Graver man mere ned i tallene, får man et tydeligere billede af den kæm- pe udfordring, vi står med. Det hand- ler navnlig om, at drengene, indvan- drerne og de unge i udkantsområder- ne sakker bagud.
For drengenes vedkommende er det mere end hver femte, der ikke får en ungdomsuddannelse - helt præcist 21,1 procent. For pigerne er det lidt over 15 procent. Ser man på andelen af drenge, som ikke får en erhvervs- kompetencegivende uddannelse - dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse - er tallet helt oppe på 27,4 procent. For piger- nes vedkommende er det 17,9 pro- cent. Det fremgår af tabel 2.
Tabel 1. Ubalancer på arbejdsmarkedet frem mod 2015
1. Udbud 2. Efterspørgsel Ledighed (1-2) --- 1.000 personer ---
Ufaglært -81 -216 135
Ungdomsudd./gymnasial 68 35 33
Erhvervsudd./faglærte -106 30 -136
Videregående udd. 104 170 -66
Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.
I 2015 vil der være et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet på 135.000, mens der vil mangle 136.000 faglærte og 66.000 med en videregående uddan- nelse.
Helt slemt ser det ud, når man ser på unge med indvandrerbaggrund. Her er det over 40 procent af drengene og ca. 30 procent af pigerne, der ikke får en uddannelse. Og blandt drenge med indvandrerbaggrund er det halv- delen, som ikke får en erhvervskom- petencegivende uddannelse.
Også geografisk er der meget store forskelle. Det ses af statistikken over uddannelsesniveau for de 35-årige.
Det generelle billede er, at kommuner med et universitet eller tæt på et uni- versitet har færrest 35-årige uden ud- dannelse, mens kommunerne fjernt fra universitetsbyerne har mange uden uddannelse. Det er mere end 25 procent af de 35-årige i udkantskom- munerne, som ikke har en ungdoms- uddannelse.
Brug for flere penge
Det er altså en kæmpe udfordring, vi står overfor.
Ser man på, hvad regeringen er vil- lig til at satse økonomisk på initiativer, som kan få flere til at tage en uddan- nelse, ser billedet nedslående ud. Ud af de 300 mio. kr., som er afsat til ungdomsuddannelserne på finanslo-
ven for 2007, er det kun halvdelen - 150 mio. kr. - som skal målrettes til at få flere til at tage en uddannelse. Og fra 2008 til 2012 er der hvert år kun afsat 300 mio. kr. til den indsats, som skal få langt flere unge til at tage en uddannelse.
Der skal mere end penge til for at løse den store udfordring, vi står over- for. Men det er for fedtet, at man kun
Figur 1. Lang vej til målet for uddannelse
Kilde: UNI-C Statistik og analyse, januar 2007 og Regeringsgrundlag 2005.
24,2
18 16,7
18,7 19,5 19,3 18,3
5
0 5 10 15 20 25 30
1990 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2015-mål
procent
I løbet af ti år er vi i Danmark ikke blevet bedre til at øge andelen af de unge, der får en ungdomsuddannelse. Mere end 18 procent får ikke en ungdomsuddannel- se, og der er meget langt vej til regeringens mål, om det i 2015 kun skal være fem procent af en årgang, der nøjes med folkeskolen.
vil satse, hvad der svarer til 385 kr. pr.
ung pr. måned på at sikre flere unge en uddannelse.
De 300 mio. kr. kan for eksempel sammenlignes med udgifterne til ældrechecken, som i år vil koste 1,7 mia. kr. Hvis vi vil undgå, at vi om nogle år må konstatere, at vi stadig er langt fra målet om, at alle unge skal have en uddannelse, bør der skrap- pere midler i brug.
12 års skolepligt
AErådet mener, at alle unge bør gives en ret og pligt til 12 års uddannelse, så det laveste niveau i Danmark i fremtiden svarer til det nuværende ungdomsuddannelsesniveau.
En udvidet uddannelsespligt forplig- ter de unge, men det forpligter også samfundet til at have et seriøst og or- dentligt uddannelsestilbud til alle. Det kræver nogle nye og anderledes ud- dannelsestilbud til de mest skole- trætte.
Vi har i Danmark tidligere haft gode erfaringer med at udvide skolepligten.
Det gjorde politikerne i begyndelsen af 1970'erne, fra syv til ni år. Det med- førte det store uddannelsesløft på ar- bejdsmarkedet, vi så i 1980'erne og 1990'erne. Men potentialet i det løft er nu ved at være udtømt. Derfor er der brug for nye initiativer.
Tabel 2. Uddannelsesandel i alt og for indvandrere/efterkommere fordelt på køn i 2004
Drenge Piger I alt --- Procent ---
Andel uden ungdomsuddannelse 21,1 15,4 18,3
- heraf indvandrere/efterkommere 43,2 30,2 36,9
Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse 27,4 17,9 22,8
- heraf indvandrere/efterkommere 49,9 33,6 41,9
Andel med videregående uddannelse 36,3 53,8 44,9
- heraf indvandrere/efterkommere 27,0 41,4 34,0
Kilde: UNI-C Statistik og analyse, januar 2007 og AErådet
De 18,3 procent af de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, er et gennem- snitstal, som dækker over, at pigerne klarer sig noget bedre end drengene. Helt slemt ser det ud, når man ser på unge med indvandrerbaggrund. Her er det 43 procent af drengene, der ikke får en uddannelse.
De danske kommuner møder vidt for- skellige udfordringer, når de skal skaf- fe arbejdskraft og penge til offentlig service i de kommende år. Sådan er det, fordi befolkningens sammensæt- ning ikke er ensartet i dag og dermed heller ikke vil være det i fremtiden. Det udløser forskellige behov for offentlig service som børnepasning, folkeskole, sundhedsvæsen og ældrepleje i de kommende år.
Den største efterspørgsel efter of- fentlig service vil frem mod 2015 ses på store dele af Sjælland og i Østjyl- land, mens efterspørgslen er faldende i store dele af det vestlige Jylland og i København.
Det største befolkningsbestemte træk på de offentlige udgifter ses i Frederikssund frem mod 2015, mens København og Frederiksberg er blandt de kommuner, som vil opleve det mindste befolkningsbestemte ud- giftspres frem mod 2015, jf. tabel 1.
De kommuner, som oplever det stør- ste pres på udgifterne, vil sandsynlig- vis også komme til at stå med de stør-
ste udfordringer med at skaffe perso- nale.
Mange på vej på pension Udfordringerne med rekruttering til den offentlige sektor varierer mellem serviceområder og faggrupper. Re- krutteringssituationen afhænger af de ansattes sammensætning i alder - samt optag, frafald og gennemførel- sestid på uddannelserne og de gene- relle til- og afgangsmønstre på ar- bejdsmarkedet.
Endvidere er der stor forskel på ud- viklingen i antal børn og ældre de
kommende år fra kommune til kom- mune, hvorfor personaleefterspørg- slen udvikler sig forskelligt inden for serviceområderne.
I dag er 14 procent af de beskæfti- gede i den offentlige sektor over 55 år, mens det kun gælder ni procent i den private sektor. Altså nærmer flere i den offentlige sektor sig efterløns- alderen, og det er muligt, at mange snart vil trække sig fra arbejdsmarke- det.
Ser man på de enkelte faggrupper i den offentlige sektor, er aldersforde- lingen særlig skæv for folkeskolelæ- rere og læger. F.eks. er 44 procent af folkeskolelærerne over 50 år i 2005.
Aldersfordelingen er pænere for syge- plejersker og pædagoger, hvor ca. 25 procent er over 50 år.
Aldrende befolkning med nye behov
Rekrutteringsudfordringen for det of- fentlige udvikler sig også efter, hvor- dan befolkningsændringer påvirker behovet for offentlig service fra fag- grupperne.
Således skønnes antallet af 65+
årige at stige med knap 215.000 per- soner frem mod 2015. Omvendt ven- tes antallet af børn og unge at falde med tilsammen 75.000 personer.
Rekrutteringsudfordringen afhæn- ger endvidere generelt af udviklingen i arbejdsstyrken.
Uens udfordringer med rekruttering
Der er store geografiske forskelle på hvilke udfordringer, det offentlige møder, når der skal skaffes personale og penge i de kommende år. Store dele af Sjælland og Østjylland vil stå med de største udfordringer. Der er også store variationer over, hvilke serviceområder, der mangler arbejdskraft frem mod 2015.
Skattestoppet låser kommunerne fast
Skattestoppet afholder kommunerne fra at tilpasse skatteniveauet til deres udgifter. Som følge af befolkningsudviklingen har nogle kommuner måske behov for at sætte skatten op. Men på grund af skattestoppet kræver det, at andre kommuner sætter skatten ned. Det kunne flere kommuner gøre.
Men det sker ikke - netop på grund af skattestoppet - fordi de ikke siden hen har mulighed for at sætte skatten op igen. Skattestoppet fastlåser altså udviklingen i kommuner med et opadgående udgiftspres, hvilket medfører alle mulige uhensigtsmæssige krumspring for at få flere indtæg- ter. F.eks. salg af grunde og offentlig ejendom, offentlige virksomheder samt øget parkeringsafgifter og brugerbetaling.
Tabel 1. Udgiftstrækkets top ti
Top 10: Største udgiftspres Bund 10: Mindste udgiftspres
Kommune Pct. Kommune Pct.
1. Frederikssund 1,1 1. Ærø -1,7
2. Skanderborg 0,9 2. Læsø -1,1
3. Egedal 0,9 3. Frederiksberg -1,0
4. Horsens 0,9 4. Lemvig -0,9
5. Odder 0,9 5. Samsø -0,7
6. Frederiksværk-Hundested 0,9 6. København -0,7
7. Holbæk 0,8 7. Gentofte -0,6
8. Køge 0,8 8. Tønder -0,5
9. Næstved 0,8 9. Thisted -0,5
10. Lejre 0,7 10. Albertslund -0,5
Anm.: Baseret på DREAM's 2006-befolkningsprognose, som er koblet med Danmarks Statistiks 2006-befolkningsprogose fordelt på kommuner. Jævnfør bilag 1 i Økonomi- ske Tendenser 2007 for uddybning af de bagvedliggende beregningsantagelser.
Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og AErådet.
Tabellen viser de tyve kommuner, der har udsigt til hhv. det største og det mindste udgiftstræk på den offentlige service som følge af befolkningens udvikling frem til 2015.
Antallet af personer i de erhvervsak- tive aldre falder med 35.000 personer frem til 2015. Det er med til at øge re- krutteringsudfordringen for det offent- lige.
Tabel 2 viser udviklingen i udbud og efterspørgsel efter udvalgte offentlige faggrupper i perioden 2006-2015. Det skal understreges, at tabel 2 udeluk- kende belyser ændringer i ubalancer på arbejdsmarkedet og ikke inddrager mulige aktuelle ubalancer i form af overudbud/mangelsituation for de en- kelte faggrupper.
Udviklingen for udvalgte faggrupper
Ser man på et rent befolkningsbe- stemt forløb, så vil efterspørgslen ef- ter social- og sundhedsassistenterne (SOSU'ere) stige, mens udbuddet fal- der. Den stigende efterspørgsel efter social- og sundhedsassistenter skal ses i lyset af, at antallet af over 65- årige stiger med 215.000 personer frem mod 2015.
Der er stigende ubalancer for pæ- dagoger, hvor ubalancen stiger med 16.000 personer frem mod 2015. Det dækker over, at udbuddet af pædago- ger stiger med 10.000 frem mod 2015, mens efterspørgslen falder med knap 6.000 personer. Den faldende efter- spørgsel skal ses i lyset af, at antallet af 0-6-årige på landsplan forventes at falde med næsten 40.000 personer, svarende til 4.500 personer mod 2015.
For folkeskolelærerne er der et min- dre fald i efterspørgslen end i udbud- det i 2015. Det faldende udbud af læ- rere skal ses på grund af den alders- betingede afgang og det faldende op- tag på seminarerne. Den faldende ef- terspørgsel efter folkeskolelærere ses, fordi antallet af børn mellem 7-15 år skønnes at falde med 35.000 per- soner frem mod 2015.
For sygeplejersker og læger stiger udbuddet en anelse mere end efter- spørgslen frem mod 2015. Hvis der mangler sygeplejersker og læger i dag, så kommer der altså også til at mangle sygeplejersker i fremtiden.
Der findes dog ikke tal for størrelsen af mangelsituationen i dag inden for disse faggrupper.
Et fingerpeg om initiativer
AErådet har i tabel 2 opstillet et alter- nativt forløb, hvor der er forudsat en fortsættelse af de seneste ti års ten- dens i uddannelsesfordelingen blandt
personalet - dvs. udviklingen i faggruppens andel af den samlede beskæftigelse inden for branchen.
Herudover er forudsat en merefter- spørgsel på en halv procent årligt ud over, hvad den rene demografi tilsi- ger. Det skyldes, at beskæftigelsen på serviceområderne historisk er steget mere, end hvad demografien tilsagde.
Antagelserne bag det alternative for- løb bevirker generelt en øget efter- spørgsel efter personale end det for- løb, der alene byggede på befolknin- gens udvikling.
F.eks. ændres efterspørgslen efter pædagogerne fra at være faldende med knap 6.000 personer til at stige med 12.000 personer frem mod 2015.
Det hører med til billedet, at frem- skrivningerne af både udbud og efter- spørgsel er behæftet med usikkerhed.
Hertil kommer, at diverse tilpasnings- mekanismer løbende afhjælper even- tuelle mangel- eller overudbuds- situationer. Det betyder, at man ikke i 2015 i praksis står med de ubalancer, som er beregnet ud fra antagelser om uændret adfærd i forhold til i dag.
Men de mekaniske fremskrivninger kan i høj grad bruges som et finger-
peg om, hvor man i dag med fordel kan sætte ind. Det kan f.eks. være med øget optag på uddannelser og forandringer af den offentlige sektor, så der i fremtiden er større sandsyn- lighed for at kunne skaffe den nød- vendige arbejdskraft.
Ingen enkelte løsninger
Den offentlige sektor står overfor to hovedudfordringer. Dels finansiering af de offentlige serviceopgaver dels rekruttering af arbejdskraft. Udfordrin- gerne skyldes i høj grad, at befolknin- gens sammensætning ændrer sig, hvor store årgange er på vej ud af ar- bejdsmarkedet, mens små årgange er på vej ind. Udfordringerne hænger sammen, og der findes derfor ikke enkle løsninger. F.eks. kan sikring af tilstrækkelig arbejdskraft til den offent- lige sektor risikere at forstærke finan- sieringsudfordringen, hvis det f.eks.
sker via en væsentlig højere løn til de offentligt ansatte. Den mest nærlig- gende løsning på begge udfordringer er at øge udbuddet af arbejdskraft ved bl.a. at sikre attraktive offentlige ar- bejdspladser, som kan tiltrække nye folk og fastholde de ansatte herunder særligt de ældre ansatte.
Tabel 2. Ubalancer for udvalgte faggrupper
Beskæf- Rent demografisk forløb: Alternativ forløb:
tigelses- Faste uddannelses- Fortsættelse af niveau andele og uændrede uddannelsestendens i 2006 servicestandarder/ samt ½ pct. årlig
dækningsgrader mer-efterspørgsel Ændring fra 2006-2015, 1.000 personer
Pædagoger 68,0 15,7 -1,7
- Udbud 10,1 10,1
- Efterspørgsel -5,7 11,8
Folkeskolelærere 67,1 -2,9 -5,9
- Udbud -5,8 -5,8
- Efterspørgsel -2,9 0,1
SOSU 60,2 -2,7 -5,7
- Udbud -0,3 -0,3
- Efterspørgsel 2,5 5,4
Sygeplejersker 48,5 0,2 -5,8
- Udbud 2,9 2,9
- Efterspørgsel 2,6 8,7
Læger 15,7 0,7 -2,3
- Udbud 1,6 1,6
- Efterspørgsel 0,9 3,9
Kilde: AErådet.
Tabellen opstiller to forløb og deres konsekvenser for udbud og efterspørgsel af udvalgte personalegrupper. Det rent demografiske forløb tager udgangspunkt alene i konsekvenserne af befolkningens udvikling. Det alternative forløb forud- sætter en fortsættelse af tendensen til at søge uddannelserne og den mer-efter- spørgsel af ydelsen, som er set historisk.
AEbladet udgives af:
AErådet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V.
Telefon 33 55 77 10, Fax 33 31 30 41 e-mail: ae@ae.dk
http://www.ae.dk
Redaktion: Lars Andersen (ansv.), freelancejournalist Marianne Bom (DJ), Martin Madsen, Frederik I. Pedersen, Martin Windelin
Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): 1902-3782
