Varmebehandlet korn til smågrise
Heat-treated cereals for piglets
S t a t e n s H u t d y r b r y p f o r s ø g
Biblioteket
0 % HAJ 1330
Ellen-Margrethe Vestergaard &
Viggo Danielsen
E. E. Jacobsen & Verner Rasmussen
Institutionens mål er gennem forskning vedrørende avl, ernæring og miljø m.v.
at øge den biologiske viden på husdyrbrugsområdet samt at udvikle nye meto- der og ny teknik til f r e m m e af dansk husdyrbrug.
Forskningen finansieres over statsbudgettet suppleret med bevillinger fra stats- lige og private fonde og landbrugets organisationer. Institutionen består af føl- gende afdelinger:
Dyrefysiologi og biokemi Forsøg med fjerkræ og kaniner Forsøg med kvæg og får Forsøg med pelsdyr
Forsøg med svin og heste Landbrugsdrift Administration og sekretariat for Statens Husdyrbrugsudvalg
NATIONAL INSTITUTE OF ANIMAL SCIENCE
Foulwm, P o s t b o k s 39, 8830 T j e l e , Denmark T e l e p h o n e : + 4 5 86 65 25 00
T h e aim of the institute is to investigate genetical, nutritional and environmen- tal factors in farm animal production and to develop new methods and technolo- gy for the promotion of animal husbandry in D e n m a r k .
The institute is financed by the State budget supplemented by grants from governmental, agricultural and private foundations.
i
T h e institute consists of the following departments:
Animal Physiology and Biochemistry Research in Poultry and Rabbits Research in Cattle and Sheep Research in Fur Animals Research in Pigs and Horses Farm Management
Administration and Secretariat for the National Committee of Animal Hus- bandry.
ISSN 0105-6883
Statens Husdyrbrugsforsøg
Report from the National Institute ofAnimal Science, Denmark
Ellen-Margrethe Vestergaard & Viggo Danielsen Afdelingen for Forsøg med Svin og Heste
E. E. Jacobsen & Verner Rasmussen Bioteknisk Institut
Varmebehandlet korn til smågrise
Heat-treated cereals for piglets
With English summary and subtitles
Manuskriptet afleveret marts 1990
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1990
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD ... 4
SAMMENDRAG ... 5
SUMMARY 7
1. INDLEDNING ... 9
2. FORSØG MED FORSKELLIGE VARMEBEHANDLINGSMETODER ... 13 {FORSØG 1)
2.1 indledning ... 13 2.2 Materiale og metoder ... 14 2.2.1 Varmebehandl i ng af kornet ... 14
2.2.2 Analyser af foder 16 2.2.3 Forsøgets gennemførelse med grise ... 17
2.3 Resultater 19 2.3.1 Analyser af foder og forsøg med rotter.... 19
2.3.2 Produkt ionsresultater på grise ... 23 2.4 Diskusssion og delkonklusion ... 26
3. FORSØG MED TROMLEOPVARMNING A F HVEDE, RUG OG BYG ... 29 (FORSØG 2, 3 OG 4)
3.1 Indledning 29 3.2 Materiale og metoder 29
3.2.1 Beskrivelse af teknikken ved varme- og
efterbehandling af kornpartierne ... 29 3.2.1.1 Forsøg 2 (tromleopvarmet hvede).. 32 3.2.1.2. Forsøg 3 (tromleopvarmet rug).... 33 3.2.1.3. Forsøg 4 (tromleopvarmet byg).... 34
3.3 Resultater 35 3.3.1 Resultater af forsøg 2 (tromleopv. hvede). 35
3.3.2 Resultater af forsøg 3 (tromleopv. rug) .. 40 3.3.3 Resultater af forsøg 4 (tromleopv. byg) .. 44 3.4 Diskussion og delkonklusion... 48
4. FORSØG M E D TILDELING AF EKSTRUDERET FODERKORN TIL
GRISE FRAVÄNNET VED 2» 3. 4 ELLER 5 UGERS ALDER ... 53 (FORSØG 5)
4.1 Indledning 53 4.2 Materiale og metode 53
4.3 Resultater 55 4.4 Diskussion og delkonklusion 58
5 . SAMLET DISKUSSION OG KONKLUSION . . 59
REFERENCER . 62 ORDLISTE (LIST OF TRANSLATIONS) 65
APPENDIX A .... 68
APPENDIX B 69 APPENDIX C 71
Beretningen omfatter fem forsøg med varmebehandlet korn i foder- blandinger til smågrise. De fire først refererede forsøg er gennem- ført i samarbejde med Bioteknisk Institut, mens det femte er udført af Statens Husdyrbrugsforsøg alene. I de af samarbejdet omfattede forsøg har Bioteknisk Institut været ansvarlig for den tekniske be- handling af kornet samt registreringer og visse analyser i forbin- delse hermed. Fremstilling af foderblandinger og gennemførelse af forsøgene med grise blev forestået af Statens Husdyrbrugsforsøg i besætningerne på Forsøgsanlæg Foulum og Danske Slagteriers forsøgs- station Sjælland III. Rotteforsøg til estimering af foderblandin- gernes protein- og energi værdi blev foretaget af Bjørn Eggum, afd.
for dyrefysiologi og biokemi.
Ved forsøgenes gennemførelse samt opgørelse og analyse af resulta- ter medvirkede Anders Eklundh Larsen og Arne Rask. Manuskriptet er renskrevet af Aase Sørensen.
Afdelingen vil gerne takke alle, der har medvirket, for et godt samarbejde omkring de her omtalte forsøg.
Forsøgsanlæg Foulum Marts 1990
Henning Staun
Projektets formål var ved forsøg med fravænnede grise at undersøge indflydelsen af varmebehandlet korn i foderet på grisenes produkti- onsresultater. Desuden var det målet ved hjælp af rotter at under- søge fordøjeligheden af protein og energi i det varmebehandlede korn. Endelig var det formålet at karakterisere varmebehandlingens effekt på kornet.
projektet blev gennemført i fem delforsøg. Det første forsøg omfat- tede en sammenligning af fem forskellige varmebehandlingsmetoder {ekstrudering, dampkogning, trykkogning, tromleopvarmning og mikro- nisering) anvendt på byg. De næste tre forsøg omhandlede varmebe- handling af henholdsvis hvede, rug og byg på en tromletørrer ved
forskellige temperaturer. Det sidste forsøg omfattede tildeling af ekstruderet korn til grise fravænnet ved forskellig alder.
I forsøg 1 blev de varmebehandlede bygpartier anvendt i et produk- tionsforsøg med grise i alderen 3 - 7 uger. Fordøjeligheden af energi og protein i partierne blev undersøgt ved rotteforsøg. Var- mebehandlingens effekt på kornet blev analyseret.
I forsøgene 2, 3 og 4 blev henholdsvis hvede, rug og byg, der var behandlet på en tromletørrer, anvendt til grise fra 3 - 7 uger.
Dette korn var varmebehandlet ved stigende temperaturer, og halvde- len af partierne blev tilsat beskyttet fedt i umiddelbar forlængel- se af opvarmningen. Varmebehandlingens effekt på kornet blev analy- seret, og grisenes produktionsresultater registreret.
I forsøg 5 blev ekstruderet foderkorn anvendt til grise, der var fravænnet ved enten 2, 3, 4 eller 5 uger. Grisenes produktionsre- sultater ved fodring med henholdsvis ekstruderet eller ubehandlet korn blev sammenlignet fra 2 indtil 7 ugers alderen.
Resultaterne viste, at stivelsens forklistringsgrad kunne hæves til nær 100% ved både ekstrudering og varmebehandling på en tromletør-
rer. Der blev imidlertid ikke fundet nogen sammenhæng mellem for- klistringsgrad og grisenes produktionsresultat er.
Forsøg 1 viste en tendens til højere daglig tilvækst hos grise, der fik varmebehandlet korn - med undtagelse af ekstruderet byg. For- bedringen var dog kun signifikant for holdet, der fik trykkogt korn. Foderoptagelsen var ligeledes størst for holdene, der fik varmebehandlet byg (dog mindre end kontrolholdets for ekstruderet byg}. Derfor havde varmebehandlingen ingen signifikant betydning for foderudnyttelsen. Balanceforsøg med rotter viste generelt en mindre reduktion af proteinkvaliteten i byg efter varmebehandling.
Forringelsen var dog ikke signifikant for byggen, der var trykkogt.
1 de tre forsøg, hvor varmebehandling på tromletørrer ved forskel- lige temperaturer samt med eller uden tilsætning af beskyttet fedt blev anvendt på hvede, rug og byg, blev der ikke opnået forbedrin- ger af grisenes produkt ions resultater. For alle tre kornarters ved- kommende var resultaterne bedst hos de grise, der fik uopvarmet korn. Der blev iagttaget en udtalt tendens til harskning af varme- behandlet korn, som ikke blev tilsat beskyttet fedt. Der blev dog ikke fundet nogen positiv effekt på grisenes produktionsresultater ved tilsætning af beskyttet fedt til kornet i forlængelse af varme- behandl ingen.
I det sidste forsøg blev der ikke opnået nogen fordel ved tildeling af ekstruderet foderkorn fra 2 - 7 ugers alderen uanset grisenes fravænningsalder.
Fodringsforsøgene med smågrise viste således ikke nogen generelle fordele ved fodring med varmebehandlet korn. I adskillige tilfælde blev foderudnyttelsen forringet ved anvendelsen.
S U M M A R Y
T h e p u r p o s e of the p r e s e n t p r o j e c t was t o i n v e s t i g a t e t h e i n f l u e n c e of h e a t - t r e a t e d c e r e a l s in p i g l e t s ' feed. T h e effect on feed
i n t a k e , g a i n , and feed c o n v e r s i o n e f f i c i e n c y of the p i g l e t s w a s s t u d i e d . F u r t h e r m o r e , it w a s the aim b y means of rats to e x a m i n e the d i g e s t i b i 1 i t y of p r o t e i n a n d energy in the h e a t - t r e a t e d
c e r e a l s . F i n a l l y , it was the p u r p o s e to c h a r a c t e r i z e the effect of heat t r e a t m e n t on the c e r e a l s .
T h e study was carried out in five separate t r i a l s . T h e first one included a c o m p a r i s o n b e t w e e n five different m e t h o d s of h e a t treatment on b a r l e y (extruding, steaming, steaming u n d e r p r e s s u r e , roller h e a t i n g , and m i c r o n i z i n g ) . The next three trials i n c l u d e d heat treatment of w h e a t , rye, and b a r l e y on a r o l l e r - h e a t e r . Treatment i n v o l v e d di f ferent t e m p e r a t u r e s . T h e last e x p e r i m e n t included p i g l e t s w e a n e d at different ages fed e x t r u d e d c e r e a l s .
In the first e x p e r i m e n t , the h e a t - t r e a t e d b a r l e y was fed to p i g l e t s b e t w e e n 3 and 7 weeks of a g e . The resuIts of p i g p e r f o r m a n c e was registered and c o m p a r e d . T h e d i g e s t i b i 1 i t y of energy and p r o t e i n in b a r l e y after d i f f e r e n t m e t h o d s of heat t r e a t m e n t was i n v e s t i g a t e d b y means of r a t s . A n a l y s i s was p e r f o r m e d on the effect of t r e a t m e n t on b a r l e y .
In e x p e r i m e n t s 2, 3, and 4 e i t h e r r o l l e r - h e a t e d w h e a t , rye, or b a r l e y were fed to p i g l e t s from 3 unti1 7 w e e k s of a g e . T h e r o l l e r - h e a t i n g was done with r i s i n g t e m p e r a t u r e s . T o h a l f the t r e a t e d b a t c h e s , fat and a n t i o x i d a n t were added in e x t e n s i o n of the h e a t i n g p r o c e s s . T h e effect of heat treatment on the c e r e a l s was a n a l y s e d , and the p e r f o r m a n c e of the p i g l e t s r e g i s t e r e d .
In experi ment number 5, p i g l e t s weaned at either 2, 3, 4, or 5 weeks were fed e x t r u d e d c e r e a l s . The p e r f o r m a n c e of the p i g l e t s fed either e x t r u d e d or u n t r e a t e d cereals was c o m p a r e d from 2 unti1 7 w e e k s of a g e .
The results showed that the yelat inizat ion of starch was nearly 100 percent after both extruder and roller-heater processing. There was, however, no correlation between the degree of gelatinization and the piglets' performance.
In the first trial, a generel tendency towards better daily gain was found in piglets fed heat-treated barley - with the exception of extruded barley. The improvement was only significant in the group that was fed barley steamed under pressure. The feed intake was also highest for the groups fed heat-treated barley (however lower for extruded barley than for the control group). Therefore the heat treatment had no significant importance when calculating the feed conversion efficiency. Balance experiments by means of rats showed a generally smaller reduction in the quality of the protein of barley after heat treatment. The reduction was, however, not significant for the barley steamed under pressure.
In the three experiments, where roller-heating was performed to either wheat, rye, or barley at rising temperatures combined with the addition of fat and antioxidant, no improvement of the piglets performance was found. The results were best in the piglets fed untreated cereals. A marked tendency of rancidity was observed in the heat-treated cereals to which fat and antioxidant were not added. However, adding fat and antioxidant in extension to the heat treatment had no positive effect on the piglets' performance.
In the last experiment, no improvement of performance was obtained by addition of extruded cereals from 2-7 weeks of age, without regard to the weaning age of the piglets.
The feed experiments with piglets thus showed no generel
improvements using heat-treated cereals. On several occasions, the feed conversion efficiency was reduced by using heat-treated cereals.
1. INDLEDNING
Korn udgør hovedkilden til energiforsyningen i svinefoder. Ligele- des stammer en ikke ubetydelig del af forsyningen med protein og a- minosyrer til grise fra korn. Derfor er det vigtigt at undersøge, om definerede behandlinger af korn kan forøge nær ings vær di en, altså forbedre grisenes produktionsresultater. I de efterfølgende fem forsøg beskrives resultaterne af anvendelsen af varmebehandlet korn til smågrise. Det første forsøg omfatter sammenligning af fem for- skellige varmebehandlingsmetoder anvendt på byg.
De t re næste forsøg besk ri ve r resultater med varmebehandling af hvede, rug og byg efter den samme metode, men ved forskellige tem- peraturer . Det sidste forsøg omfatter tildeling af varmebehandlet korn til grise fravænnet ved forskellig alder.
Det er velkendt, at korns værdi som foder til nogle enmavede dyr ø- ges, hvis kornets stivelse forklistres. Stivelsen forefindes nor- malt som regelmæssige kornpartikler omgivet af en proteinskal. I dyrets fordøjelsessystem nedbrydes stivelsen enzymatisk til lettere nedbrydelige sukkerstoffer. Foregår denne nedbrydning ikke til- strækkeligt hurtigt, får dyret ikke det fulde udbytte af stivelsen.
Manglende nedbrydning af stivelse er især et aktuelt problem hos dyr med kort tarmkanal, såsom rovdyr (mink, katte, hunde o.l.) el- ler hos unge dyr, f.eks. smågrise og kalve, som endnu ikke har ud- viklet deres fordøjelsessystem.
Kemisk består stivelsen af de to polysakkarider amylose og amylo- pektin (Greenwood, 1970; Lehninger, 1970; Barker, 1971). Amylosen er sammensat af ugrenede kæder, hvor alle D-glukoseenhederne er sammenkoblede ved a(1-4)-bindinger. Kæderne varierer i molekylvægt fra få tusinde til 500.000. Amylosen vil danne helixformede struk- turer ved indlejring i stivelseskornene. Opbygningen af amylose er skitseret i figur 1.1.
a )
b )
F i g . 1.1 O p b y g n i n g (a) viser (b) viser
F i g . 1.1 S t r u c t u r e (a) s h o w s (b) s h o w s
A m y l o p e k t i n er et stærkt f o r g r e n e t m o l e k y l e , der består af g e n - n e m s n i t l i g 24-30 g l u k o s e e n h e d e r p r . f o r g r e n i n g . I b a s i s k æ d e r n e b e - står g l u k o s e k o b l i n g e r n e af a(1-4)-bindinger. I f o r g r e n i n g s p u n k t e r n e m e l l e m k æ d e r n e d a n n e s k o b l i n g e n af a (1-6 ) - b i n d i n g e r . A m y l o p e k t i n s o p b y g n i n g er s k i t s e r e t i figur 1 . 2 .
A m y l o s e n k a n s p a l t e s af enzymet a- a m y l a s e til g l u k o s e og m a l t o s e . a-araylase findes i spyt og f r i g ø r e s o g s å fra b u g s p y t k i r t l e n . A m y l o - p e k t i n a n g r i b e s o g s å af a-amylase, der k u n k a n n e d b r y d e a ( 1 - 4 ) b i n - d i n g e r n e , h v i l k e t b e t y d e r , at der r e s t e r e r et p o l y s a k k a r i d med in- t e r m e d i æ r k æ d e l æ n g d e benævnt et d e x t r i n . Dext ri net k a n k u n v i d e r e - n e d b r y d e s af enzymet a ( 1 - 6 ) - g l u k o s i d a s e til g l u k o s e og m a l t o s e . M a l t o s e n fra både a m y l o s e og a m y l o p e k t i n n e d b r y d e s af m a l t a s e e n z y - met til g i u k o s e , som d e r e f t e r akt i vt k a n o p t a g e s gennem t a r m e p i t e - let til b l o d b a n e n ved h j æ l p af d e n s å k a l d t e N a - g r a d i e n t k o b l i n g
( S k a d h a u g e , 1989).
CH,0H CH»0H CHjOH
O —CHj
af a m y l o s e {efter L e h n i n g e r , 1 9 7 0 ) t y p e n af g l y k o s i d b i n d i n g e r ( a l , 4 ) hel i x s t r u k t u r e n
of a m y l o s e (f r o m L e h n i n g e r , 1 9 7 0 ) the type of giycos id b o n d s
the hel i x s t r u c t u r e
Figur 1,2 Opbygning af amylopektin (efter Barker, 1971}
(a) viser typerne af giykosidbindinger (al,4 og al,6) (b) viser skitse af amylopektin ved lav forstørrelse
Figure 1.2 Structure of amylopect in (from Barker, 1971) (a) shows the types of giycos id bonds
(b) shows a sketch of amylopectin at low magnification
Stivelseskornene varierer i størrelse og procentvise forhold mellem amylose og amylopektin i de forskellige plantearter, samt indenfor arter imellem sorter. Disse variationer er genetisk betingede. Ek- sempler på variationen i stivelsens opbygning og forskelle i egen- skaber er vist i tabel 1.1. Disse forskelle anvendes bl.a. af Sta- tens Foderstofkontrol til mikroskopisk undersøgelse af, om foderet indeholder de deklarerede fodermidler.
Det fremgår af tabellen, at størrelsen af stivelseskornene varierer både mellem forskellige plantearter og indenfor den enkelte art, hvor der er avlet efter forskellige genetiske egenskaber. Derfor ses også stor variation i det procentvise indhold af amylose inden- for plantearterne, hvilket er illustreret i tabellen for henholds- vis majs og ærter. Plantens udviklingsgrad er ligeledes afgørende
Tabel 1.1 B e s k r i v e l s e af e g e n s k a b e r ved st i ve 1 s e s k o r n fra for- s k e l l i g e p l a n t e r (Greenwood, 1 9 7 0 )
Table 1.1 D e s c r i p t i o n of the propert ies of starch g r a n u l a from d i f f e r e n t p l a n t s (Greenwood, 1 9 7 0 )
S t i ve 1 s e K o r n e n e s K o r n e n e s Procent Forkli st- fra form s t ø r r e l s e a m y l o s e ri n g s t e m p .
( p ) (°c)
Byg rund 20 22 59 - 64
H v e d e rund ' 30 26 65 - 67
M a j s , a m y l o s e t y p e rund 25 52 85 - 87
M a j s , a m y l o p e k t i n t y p e rund 15 1 66 - 69
Ærter, , glat f røede oval 30 35 98
Ærter, , rynkede frø vari erende 40 66 98
K a r t o f l e r ova1 40 23 62 - 65
for det p r o c e n t v i s e indhold af a m y l o s e i s t i v e l s e n , idet a m y l o s e - indholdet ø g e s med s t i g e n d e m o d e n h e d af p l a n t e n ( G r e e n w o o d , 1970).
F o r k l i s t r i n g s t e m p e r a t u r e n v a r i e r e r for s t i v e l s e n d e l s indenfor d e n e n k e l t e p l a n t e d e l s i m e l l e m p l a n t e a r t e r n e . For d e n e n k e l t e s t i v e l - s e s o p s l æ m n i n g vil de s t ø r s t e k o r n f o r k l i s t r e før de m i n d s t e , og m e l l e m p l a n t e a r t e r o p s t å r f o r s k e l l e n e i fork li s tri n g s t e m p e rat u r p å b a s i s af forskelle i k r y s t a l l i n s k s t r u k t u r samt f o r s k e l l e i a m y l o - s e i n d h o l d (Greenwood, 1970).
2.1. I n d l e d n i n g
Der findes f o r s k e l l i g e m e t o d e r , h v o r m e d man k a n v a r m e p å v i r k e k o r n . p r i n c i p i e l t k a n m e t o d e r n e o p d e l e s i "våde" e l l e r " t ø r r e " v a r m e p r o - c e s s e r . De f ø r s t n æ v n t e metoder i n v o l v e r e r v a n d d a m p , mens de s i d s t - nævnte k u n omfatter b e h a n d l i n g med v a r m e . I f o r b i n d e l s e med b e g g e p r i n c i p p e r k a n kornet y d e r l i g e r e p å v i r k e s fysisk ved formaling, valsning e t c . Formålet med sådanne b e h a n d l i n g e r er d e l s at æ n d r e k o r n e t s fysiske s t r u k t u r , dels at åbne s t i v e l s e s s t r u k t u r e n så d e n e n z y m a t i s k e n e d b r y d n i n g fremmes ( L a w r e n c e , 1 9 8 5 ) .
S t i v e l s e s k o r n er u o p l ø s e l i g e i koldt vand, men a b s o r b e r e r varmt vand og k v æ l d e r op til m a n g e gange d e r e s egen s t ø r r e l s e ved o p v a r m - ning i vandige o m g i v e l s e r . P r o c e s s e n er r e v e r s i b e l indt i 1 en b e - stemt t e m p e r a t u r , "fork l i s t r i n g s - t e m p e r a t u r e n " . Når f o r k l i s t r i n g e n er sket, k a n den o p r i n d e l i g e form ikke g e n d a n n e s ; k v æ l d n i n g e n er a l t s å i r r e v e r s i b e l . F o r k l i s t r i n g s p r o c e s s e n l e d s a g e s af tab i lys- b r y d n i n g s e v n e og d e s t r u k t i o n af den k r y s t a l l i n s k e s t i v e l s e s s t r u k - tur. D e s t r u k t i o n e n o p s t å r på grund af ø d e l æ g g e l s e af s e k u n d æ r e b r i n t b i n d i n g e r m e l l e m de enkelte p o l y s a k k a r i d k æ d e r i s t i v e l s e n . Fork li s t r i n g s g r a d e n d e f i n e r e s som d e n m æ n g d e s t i v e l s e , der k a n h y - d r o l y s e r e s med g l y k o a m y l ä s e i p r o c e n t af den t o t a l e m æ n g d e s t i v e l s e i p r ø v e n , k o r r i g e r e t for reducerende sukker og e g e n f a r v e . M å l i n g af fork l i s t r i n g s g r a d e n ved o p v a r m n i n g k a n foregå ved en forkli-
s t r i n g s a n a l y s e . A n a l y s e n beror på det faktum, at enzymet g l y k o a m y - lase spalter forklistret stivelse meget h u r t i g e r e end intakte sti- v e l s e s k o r n . Fork li s t r i n g s g r a d e n v a r i e r e r stærkt, a f h æ n g i g af p å h v i l k e n måde og ved h v i l k e n t e m p e r a t u r kornet v a r m e b e h a n d l e s . H ø j t e m p e r a t u r m e d f ø r e r d e n største grad af f o r k l i s t r i n g .
Formålet med det f ø r s t e forsøg var at u n d e r s ø g e , h v i l k e n i n d f l y d e l - se f o r s k e l l i g b e h a n d l i n g af korn i foderet h a r p å tidligt f r a v æ n n e - de g r i s e s æ d e l y s t , vækst og d i a r r é f r e k v e n s . E n d v i d e r e var det for- målet ved h j æ l p af r o t t e r at u n d e r s ø g e f o r d ø j e l i g h e d e n af energi og p r o t e i n i det v a r m e b e h a n d l e d e k o r n .
2.2. Materiale og metoder
2.2.1. Varmebehandling af kornet
Udgangsmaterialet bestod af 3 tons byg af prima kvalitet, som blev delt i 6 forsøgspartier. 5 af partierne blev varmebehandlet efter ét af de nedenfor nævnte principper, det ene parti forblev ubehand- let og fungerede som kontrol (1). De valgte 5 metoder skulle repræ- sentere de i praksis anvendte behandlingsmuligheder. Illustration af anvendt apparatur i forbindelse med de forskellige varmebehand- linger er vist i appendix A.
Ekst£udering_(2)
E k s t r u d e r i n g s t e k n i k k e n har længe været anvendt i plast- og levneds- middel ind ustri til varmebehandling og formgivning af mange produk- ter. En ekstruder består af en snegl, der roterer i en kraftig cy- lindrisk kappe. Snegl en har faldende stigning på gevindet, og kom- primerer derved materialet når det føres gennem ekstruderen. Kappen er opvarmet og forsynet med dyser til indblæsning af damp. Materia- let presses ud gennem en lille dyse i enden af ekstruderen og eks- panderer derefter kraftigt ved trykfaldet.
Ekstruderingen blev udført af "Dansk Ørredfoder A/S" i Brande på en
"Creusot-Loire type BC 45" ekstruder. Byggen blev først formalet hos Bioteknisk Institut på en slaglemølle gennem et 1 mm sold og derefter hos Dansk Ørredfoder gennem et 0,6 mm sold. Ved den efter- følgende ekstrudering var temperaturerne henholdsvis nær indløb, midt på og nær udløb af ekstruderen 80°C, 140°C og 90°C. Det ek- struderede produkt blev kølet og igen formalet gennem et 0,6 mm sold.
Dampkogni_ng ved 100°C j_3 )
Behandlingen blev udført på Bioteknisk Institut i en roterende au- toklave (50 1) med dampopvarmet kappe samt direkte dampindblæsning.
Der var monteret en termoføler midt i autoklaven, trykket på damp- tilførslen var 1 ato. (en atmosfæres overtryk) svarende til 120°C.
Ca. 25 kg uformalet byg blev fyldt i den forvarmede autoklave.
Damptilledningen resulterede ikke i øget tryk i autoklaven, da bundventilen var åbnet. I løbet af 2 - 3 minutter steg korntempera- turen til 100°C. Behandlingen blev derefter fortsat ved 100°C i 10 minutter. Fra autoklaven blev kornet til slut fyldt over i en be- luftet kølekasse, hvor det blev kølet (og tørret) i løbet af 1 - 2 timer ved svag ventilation med luft opvarmet til 37°C. Den totale vægtforøgelse var knap 1% svarende til en stigning i vandindholdet på mindre end 1%.
Trykkogning ved 120°C
Denne behandling blev ligeledes udført på Bioteknisk Institut. Be- handlingen var identisk med dampkogningen, udover at autoklavens bundventil blev lukket efter forvarmning til 100°C. Derved steg trykket til 1 ato. og temperaturen til 120°C. Den totale opvarm- ningstid var ca. 3 minutter og behandlngstiden 10 minutter. Tørring og køling blev udført som ved dampkogning.
Varmebehandl inçf på_tromJetørrer {_5)_
Behandlingen blev udført på Bioteknisk Institut i en gasfyret "At- las" tromletørrer beregnet til forsøg. Tromlens længde var 3,3 m og den indre diameter 0,55 m. Indvendigt var tromlen forsynet med langsgående skovl formede plader til fordeling af kornet over hele tromlens tværsnit. Fremføring af kornet skete ved rotation af trom- len (26 omdr./minut) kombineret med en tromlehældning på 4,1% samt ved lufttransport.
Byggen blev fugtet ved påsprøjtning af vand i en horisontalblander til 21,1% vand dagen før varmebehandling på tromletørreren. Ovntem- peraturen var 800°C og kornet 120°C, når det forlod tromlen. Op- holdstiden i tromlen var ca. 2 min og vandindholdet efter behand- 1 ingen 11%. Der skete ikke en fuldstændig popning af byggen ved varmebehandlingen, men der var en tydelig volumenforøgelse af ker- nerne. Efter henstand i l/2 - 3 timer blev den varme byg kørt gen- nem en almindelig kornvalse og derefter kølet i et tyndt lag på et cementgulv.
Mikroni_ser i_ng
Mikroniseringen blev udført på "Flora Schalmuhlen G.m.b.H., Hambur- gerstrasse 110, D 2200 Elmshorn, BRD". Mikronisering er en tør var- mebehandling med infrarøde stråler. Princippet er det samme som ved varmebehandling på tromletørrer, men varmepåvirkningen er mere in- tens, og behandlingstiden er kortere. Materialet ligger stille un- der behandlingen og bestråles ovenfra. Oversiden af kernerne bliver derved let varmeskadet, mens behandlingen på kernernes modsatte si- de bliver for svag.
Anlægget bestod af et stålbån.d (1 x 4 m) , hvorover der var monteret en række gasbrændere. Kærnerne blev fordelt på båndet i en enkelt kernes tykkelse og var 40 sekunder på båndet. Varmebehandlingen var så kraftig, at kernerne poppede. Fra båndet løb de direkte ned i en valse med 2 stk. riflede valser (200 mm i diameter), og derefter videre til en 2-etagers båndkøler. Til slut blev den valsede vare formalet i en slaglemølle. Forsøgspartiet blev fugtet til 21,1%
vand dagen før behandlingen, og vandindholdet var ca. 12% efter mikroniseringen.
ier blev efter behandling opbevaret i nylonsække på et kornlager. Umiddelbart efter behandlingen startede forsøget med grise, hvorunder der med mellemrum blev fremstillet foderblandinger i portioner af 50 kg. Partierne ubehandlet, dampkogt og trykkogt, der alle opbevaredes som hele kerner, blev forinden formalet på slaglemølle gennem et 3,5 mm sold. De øvrige partier blev anvendt direkte i foderblandingen.
2.2.2. Analyser af foder
De 6 forsøgspartier af byg blev efter ovenstående behandlinger ana- lyseret på Bioteknisk Institut, hvor forklistringsgraden, per- oxidtallet og vandindholdet blev bestemt (analyseteknikkerne er an- ført i appendix B). På Statens Husdyrbrugsforsøg blev partierne samt de færdige foderblandinger, hvori bygpartierne indgik, desuden analyseret ved foderstofanalyse, der omfattede bestemmelse af tør- stof, aske, råprotein, råfedt og træstof. Foderblandingerne blev endvidere analyseret for indhold af aminosyrerne lysin, methionin,
blanding i uge 8 og 9.
tabel 2.2.
:ning af vist i
Tabel 2.2 Foderblandingernes sammensætning Table 2.2 Composition of feed mixtures
Periode 3 - 7 uger 7 - 9 uger
Pet .:
Byg 61 , 5 66,0
Sojaskrå 9 ,6 18,0
Fiskemel, askefattigt 9 ,6 8,0
SkummetmælkspuIver 9 ,6 -
Animalsk fedt 3 ,0 5,0
Vegetabilsk fedt 2 ,0 -
Sukker 2 ,0 -
Calciumcarbonat 0 c 2 0,4
Dicalciumfosfat 1 , 7 1, 9
Salt 0 ,3 0,3
Vitamin/mikromineralblanding 0 ,4 0,4
Lysin, premix (100%) 0 »1 -
Beregnet indhold:
FEs pr. kg foder 1,15 1,12
g fordøjeligt protein pr. FEs 158 156
Grisene fik foder i mel form efter ædelyst. Der blev foretaget u- gentlige registreringer af foderoptagelse og tilvækst samt daglige registreringer af gødningskonsistens efter en skala fra 0 - 3 , hvor karakteren 3 svarede til vandig diarré. Ved karakteren 2 blev der foretaget individuel diarrébehandling af grisene.
Den statistiske analyse af data blev foretaget på UNI-C ved hjælp af GLM-proceduren i SAS. Variansanalyse blev suppleret med t-test for at teste eventuelle forskelle på holdgennemsnit.
2.3. R e s u l t a t e r
2.3.1. A n a l y s e r af foder
R e s u l t a t e r n e af f o d e r s t o f a n a l y s e n p å b y g p a r t i e r n e fremgår af tabel 2.3.
Tabel 2.3 B y g p a r t i e r n e s k e m i s k e s a m m e n s æ t n i n g , p e t .
Table 2.3 Chemical c o m p o s i t i o n of the h e a t - t r e a t e d b a r l e y , p e r c e n t
% af tørstof
Bygparti Tørstof A s k e R å p r o t e i n Råfedt T r æ s t o f N F E
1. U b e h a n d l e t 87, ,4 2, r 3 11, , 9 2, ,5 4, , 6 78, , 7 2. E k s t r u d e r e t 89, ,8 2, ,8 13 , ,0 1 , , 7 5, ,0 77 , ,5 3 . D a m p k o g t 86, ,9 2, , 3 11, , 9 2, ,8 4, ,4 78, ,6 4. T r y k k o g t 86, , 3 2, r 2 11, ,8 2, ,8 5,
,
1 78, , 15 . T r o m l e o p v . 89, ,3 1 , ,9 11, ,9 2 , ,6 4, , 9 78, ,7 6. M i k r o n i s e r e t 89, ,0 2, , 1 12, , 2 2 , ,9 4, , 2 78, ,6
Det fremgår af tabel 2.3, at det b y g p a r t i, der var mest a f v i g e n d e fra k o n t r o l p a r t i e t , var det e k s t r u d e r e d e . Ved a n a l y s e af d e t t e p a r - ti var t ø r s t o f p r o c e n t e n , a s k e i n d h o l d e t , indholdet af r å p r o t e i n og t r æ s t o f p r o c e n t e n større end indholdet i k o n t r o l p a r t i e t . Indholdet af råfedt i det e k s t r u d e r e d e part i var d e r i m o d en del lavere end indholdet i k o n t r o l - samt i de ø v r i g e p a r t i e r . Det lave indhold af råfedt k a n skyldes k r a f t i g h a r s k n i n g , h v o r v e d alt fedtet ikke k a n e k s t r a h e r e s . Det h ø j e indhold af aske, p r o t e i n og t r æ s t o f kan skyl- des tab under de tre f i n f o r m a l i n g e r , h v o r især s t i v e l s e n vi 1 støve og f o r s v i n d e .
F o r k l i s t r i n g s g r a d e n og p e r o x i d t a l l e t i de 6 p a r t i e r blev a n a l y s e r e t ved f o r s ø g e t s b e g y n d e l s e og p e r o x i d t a l l e t igen e f t e r 8 m å n e d e r s lagring af k o r n e t . R e s u l t a t e r n e af d i s s e b e s t e m m e l s e r er vist i ta- bel 2.4.
Tabel 2.4 Forklistringsgrad og peroxidtal målt efter forskellige varmebehandlinger af byg
Table 2.4 Gelatinization and amount of peroxidation of barley after different methods of heat treatment
Peroxidtal, meg/kg fedt Forklistringsgrad v. forsøgets efter 8 mdrs.
Bygparti i % start lagring
1. ubehandlet 19 8 7 2. Ekstruderet 94 54 241 3. Dampkogt 24 ' 4 90 4. Trykkogt 36 18 152 5. Tromleopvarmet 29 8 250 6. Mikroniseret 67 12 215
Det fremgår, at forklistringsgraden for det ekstruderede og mikro- niserede korn var væsentlig højere end for de øvrige varmebehandle- de partier samt for kontrolpartiet. Peroxidtallet var steget bety- deligt hos alle de varmebehandlede kornpartier i løbet af lagerpe- rioden, mens kontrolpartiet havde et uændret peroxidtal efter 8 må- neders lagring.
De færdige foderblandinger blev undersøgt for kemisk sammensætning, resultaterne er vist i tabel 2.5.
Det fremgår af tabellen, at der ikke fandtes nogen stor variation i indhold af de analyserede faktorer mellem holdene. Derfor var der også god overensstemmelse med indholdet af FEs pr. kg foder mellem hold. Blandingernes indhold af protein var på grund af lavt prote- inindhold i byggen mindre end forventet.
Blandingen, der blev anvendt til alle grise i perioden 7 - 9 uger, blev analyseret og beregnet til at indeholde 1,13 FEs p r . kg og 159 g fordøjeligt protein pr. FEs.
Tabel 2.5
Table 2.5 Chemical i i t i on of the diets
Blandina
Ekstru— Tryk— Troml« Mikro- i e t
Pet:
Tørstof Procent
90,1 af tørstof i
91 , 6 90 ,0 90 , 2 91 ,0 91,0
Aske 6,5 7 ,0 6 ,7 6 , 5 6 , 6 6,7 Råprotei m 22,5 23 , 7 22 ,9 22 ,6 22 ,7 22,7 Råfedt 6,8 7 , 3 7 ,2 7 ,3 7 , 1 7,4 Træstof 3,7 3 ,7 3 ,4
NFE 60, 5 58 , 3 59 ,8 60 ,2 59 ,8 59,6 efter a n a h
FEs/kg 1,16 1 , 18 1 ,17 1 ,18 1 ,17 1,17 g fordøjeligt protein/FEs
148 156 149 147 150 150
vist i tabel )1<
2 . 6 ,
fra 3 - 7 uger er
Tabel 2.6 Foderblandingernes indhold af thionin, cystin og treonin, g
Table 2.6 Amounts of lysine, methionine, cystine in the diets g/16 g N
I n d h o l d Lysin Methionin Cystin Treqnin.. -
Mikroniseret
6 , 2 6 , 1 6 , 2 6 , 1 6 , 0 6 , 1
I tabel 2.6 ses det, at aminosyreanalyserne ikke varierede væsent- ligt mellem de forskelligt varmebehandlede kornpartier.
Resultaterne af balanceforsøg med rotter til fastlæggelse af foder- blandingernes fordøjelighed af energi og protein efter de forskel- lige varmebehandlinger af kornet fremgår af tabel 2.7.
Tabel 2.7 Balanceforsøg udført med rotter
Table 2.7 Balance experiments performed with rats
Protein Energi sand biologisk netto protein fordøje-
Foderblanding fordøjelighed værdi udnyttelse lighed Byg, beh . :
1. Ubehandlet 88, , 8a 81, , 8a 72, , 6a 88, . 3a
2. Ekstruderet 87, r 4cd 80, gbc 70, ,5b 86, , 7C
3. Dampkogt 88, r 2 abc 80, ,2hc 70, f 7b 88, 2 ab 4. Trykkogt 88, t 4ab 81, r0ah 71, , 6a b 88, > ]_ab 5. Tromleopvarmet 87, ,3d 79, r 3° 69, ,lc 87 , ,2b c
6. Mikroniseret 87, ,ld 79, , 3C 69, ,lc 87, , 8a b
a-di Resultater i samme kolonne efterfulgt af forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<_0,05)
Tabellen viser, at foderblandingen med ubehandlet korn havde bedre sand fordøjelighed, højere biologisk værdi, større netto proteinud- nyttelse og bedre fordøjelighed af energi end de varmebehandlede blandinger. Den næstbedste blanding var den, hvor trykkogt byg ind- gik (blanding 4). For ingen af de fire undersøgte faktorer var der sikker forskel på resultaterne ved sammenligning af kontrolholdet og hold 4.
De øvrige fire varmebehandlede blandinger viste for to eller flere faktorer signifikant dårligere resultater end kontrolholdet. Hold 2 (med ekstruderet byg) havde generelt dårligere resultater. Hold 3 (med dampkogt byg) havde dårligere biologisk værdi og lavere netto- udnyttelse af proteinet. Blandingen med tromleopvarmet byg (hold 5) havde generelt dårligere resultater end kontrolholdet, og hold 6
(med mikroniseret byg) havde dårligere sand fordøjelighed, lavere biologisk værdi og ringere nettoudnyttelse af proteinet end hold 1.
2.3.2. Produktionsresultater p å grise
Alle 120 grise gennemførte forsøget. Registreringer af vægt og fo- deroptagelse er anført i tabel 2.8.
Det fremgår, at hold 2, der fik ekstruderet byg i foderblandingen, havde den laveste foderoptagelse og tilvækst af alle 6 hold ved 49 dage. Grisene på dette hold vejede signifikant mindre end grisene på hold 3, 4 og 5, der fik henholdsvis dampkogt, trykkogt og trom- 1eopvarmet korn i blandingen. Hold 2 vejede dog ikke signifikant mindre end kontrolholdet (hold 1) eller hold 6, der fik mikronise- ret korn. Selvom 4 ud af 5 hold, der fik varmebehandlet korn såle- des vejede mere end kontrolholdet, var det kun hold 4, der havde signifikant højere vægt ved 49 dage.
Da grisene efter 2 uger på standardblanding, 63 dage gamle afslut- tede forsøget, vejede hold 4 stadigvæk signifikant mere end hold 1 og 2. Ingen af de øvrige hold vejede statistisk sikkert mere end kontrolholdet, men grisene på hold 3, 5 og 6 vejede dog ikke signi- fikant mindre end gr i sene på hold 4.
Ingen af de målte værdier for foderoptagelse adskilte sig sikkert imellem holdene.
Tabel 2.8 Vægt og foderoptagelse Table 2.8 Weight and feed intake
Hold 1 2 3 4 5 6
Behandl ing Ubehand- Ekstru- Damp- Tryk- Tromle- Mikro- af byg let deret kogt _ opvarmet ni seret
Gennemsnitsvægt pr. gris, kg
ved 21 dage 6, 1 6,0 6, 1 6, 1 6, 1 6,1 ved 35 dage 7, 7 1,1 8, 2 8, 4 8, 2 8,1 ved 49 dage 13, yab 13,0a 14, 5b c 14, 8C 14, 2b c 1 4 , 0a b c
ved 83 dage 21, 3a 21,4a 22, 4 ab 23, 3b 22, 2 ab 2 2 , 4a b
Gennemsnitlig foderoptagelse pr, . gr i s, kg
uge 4 1, 0 0,9 1, 2 1, 2 1, 1 1,1 uge 5 2, 3 2,3 2, 7 2, 7 2, 7 2,7 uge 6 4, 1 3,8 4, 2 4, 6 4, 3 4,1 uge 7 5, 3 4,8 5, 7 5, 7 5, 3 5,5
uge 8 6, 2 6,4 6» 4 6, 8 6, 7 6,8 uge 9 7, 7 7,9 7, 8 8, 2 7, 7 8,0
a-c: Resultater på samme linie efterfulgt af forskelligt bogstav er signifikant forskellige (p_<0,05).
Beregning af tilvækst, samlet foderoptagelse og foderudnyttelse for de 6 hold er vist i tabel 2.9.
Det ses af tabellen, at hold 2 havde den laveste daglige tilvækst og det største foderforbrug pr. kg tilvækst af samtlige hold i pe- rioden 3 - 7 uger. Hold 4 havde som det eneste hold en signifikant forbedret tilvækst, men også en signifikant større foderoptagelse og tendens til bedre foderudnyttelse end kontrolholdet. De følgende to uger var den daglige tilvækst for hold 2, 4 og 6 signifikant større end kontrolholdets, mens kun hold 4 fortærede signifikant
15,7a 1 6 , la b 1 6 , la b 1 7 , Ob 1 6 , 3a b 16,:
FEs/kg tilv. 2,08 1,92 2,04 1,99 2,01 1,
3 - 9 uger:
tilv.,g 3 6 2a 366a 3 8 8a b 4 1 1b
30,5a 30,Ia 3 2 , 3a b 33,6b 3 1 , 9a b 3 2 , 4a b
FEs/kg tilv. 2,03 1,96 1,98 1,95 1,97 1,98
R e s u l t a t e r n e af de d a g l i g e r e g i s t r e r i n g e r af g ø d n i n g s k a r a k t e r samt antal b e h a n d l i n g s k r æ v e n d e d i a r r é t i l f æ l d e er opgjort i t a b e l 2.10.
Tabel 2.10 D i a r r é f r e k v e n s h o s g r i s e fodret med f o r s k e l l i g t v a r m e - b e h a n d l e d e b y g p a r t i e r
T a b l e 2.10 F r e q u e n c y of d i a r r o e h a of p i g l e t s fed d i f f e r e n t l y h e a t - t r e a t e d b a r l e y
Hold 1 2 ' 3 4 5 6 _ Bygpart i, U b e h a n d - E k s t r u - D a m p - T r y k - T r o m l e - M i k r o - b e h a n d l i n g let d e r e t kogt k o g t o p v a r m e t n i s e r e t D i a r r é -
f r e k v e n s 0,57 0 , 4 5 0,65 0 , 5 0 0,65 0 , 6 5 G e n n e m s n i t l i g g ø d n i n g s -
k a r a k t e r 0 , 1 9b 0 , 1 0a 0 , 1 7a b 0 ,1 3a b 0 , 1 7a b Q , 1 5a b
a - b : R e s u l t a t e r på samme l i n i e efterfulgt af forskel1igt b o g s t a v er signifikant forskellige ( P<_0, 05 )
Det fremgår, at der ikke var n o g e n sikker forskel på d i a r r é f r e k v e n - sen i me11e m h o l d e n e , men at g ø d n i n g s k a r a k t e r e n for h o l d 2 var væ- s e n t l i g b e d r e end h o s k o n t r o l h o l d e t . De fire øvrige h o l d a d s k i l t e sig ikke sikkert fra k o n t r o l h o l d e t .
2 . 4 D i s k u s s i o n og d e l k o n k l u s i o n
Selvom der blev p å v i s t en ø g e t f o d e r o p t a g e l s e og d a g l i g t i l v æ k s t ved fodring med såvel d a m p k o g t , trykkogt, t r o m l e o p v a r m e t som m i k r o - n i s e r e t byg, a d s k i l t e k u n den t r y k k o g t e byg sig s t a t i s t i s k sikkert fra k o n t r o l p a r t i e t . G r i s e , der fik e k s t r u d e r e t byg h a v d e r i n g e r e f o d e r o p t a g e l s e og t i l v æ k s t end gri se fodret med ubehandl et f o d e r . Det e k s t r u d e r e d e foder var både meget fint formalet ( s t ø v e n d e ) , fedtet var h a r s k t , og p r o t e i n e t m å s k e v a r m e s k a d e t . Hver af d i s s e faktorer kunne b e v i r k e d å r l i g f o d e r o p t a g e l s e og t i l v æ k t . D å r l i g fo-
d e r u d n y t t e ls e som følge af v a r m e s k a d e vil k u n f o r e k o m m e , h v i s en e s s e n t i e l a m i n o s y r e er i u n d e r s k u d .
Shiau et al. (1976) v i s t e , at m i k r o n i s e r i n g af durra ø g e d e t i l g æ n - g e l i g h e d e n af s t i v e l s e n , m e n k o n s t a t e r e d e s a m t i d i g , at m e l l e m 15 - 23% af den t i l g æ n g e l i g e m æ n g d e lysin b l e v ø d e l a g t u n d e r p r o c e s s e n . V e d o p v a r m n i n g af p r o t e i n u n d e r t i l s t e d e v æ r e l s e af r e d u c e r e n d e suk- k e r , såsom l a k t o s e eller f r u k t o s e , kan s u k k e r s t o f f e r n e r e a g e r e med l y s i n e t s e - a m i n o g r u p p e ( M a i l l a r d s reaktion), således at l y s i n e t b l i v e r mindre t i l g æ n g e l i g t (Schneeman, 1 9 8 5 ) .
Ved s a m m e n l i g n i n g af r e s u l t a t e r n e fra b a l a n c e f o r s ø g e n e med r o t t e r og p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e r fra g r i s e n e blev det i d e t t e f o r s ø g fun- det , at r o t t e r n e r e a g e r e d e mere n e g a t i v t på det v a r m e b e h a n d l e d e k o r n end g r i s e n e . Ingen af de v a r m e b e h a n d l e d e b l a n d i n g e r h a v d e en
f o r d ø j e l i g h e d , der var lige så god som f o r d ø j e l i g h e d e n af b l a n d i n - g e n med det u b e h a n d l e d e k o r n i r o t t e f o r s ø g e t. B l a n d i n g e n med t r y k - k o g t korn v i s t e dog ikke s i g n i f i k a n t dår 1igere r e s u l t a t e r end k o n - trolholdet , mens de ø v r i g e v a r m e b e h a n d l i n g e r m e d f ø r t e s i g n i f i k a n t d å r l i g e r e r e s u l t a t e r .
V a r m e b e h a n d l i ngens effekt p å k o r n e t kunne i n æ r v æ r e n d e f o r s ø g k a - r a k t e r i s e r e s ved h j æ l p af f o r k l i s t r i n g s g r a d e n , men r e s u l t a t e r n e af denne a n a l y s e k u n n e ikke di r e k t e r e l a t e r e s til g r i s e n e s p r o d u k t i - o n s r e s u l t a t e r . F o r k l i s t r i n g s g r a d e n var meget f o r s k e l l i g i de fem v a r m e b e h a n d l e d e b y g p a r t i e r . D e n var faldende i r æ k k e f ø l g e n : e k s t r u - d e r i n g , m i k r o n i s e r i n g , t r y k k o g n i n g , t r o m l e o p v a r m n i n g og d a m p k o g - n i n g . Ved æ n d r e d e p r o c e s e g e n s k a b e r kunne rækkeføl gen v æ r e b l e v e t en h e l t a n d e n , da det ikke er m e t o d e n , men t e m p e r a t u r , tid, v a n d d a m p - tryk m.m., der er a f g ø r e n d e for f o r k l i s t r i n g e n ved en v a r m e b e h a n d - l i n g .
K o n k l u s i o n e n er således, at der kan opnås b e d r e p r o d u k t i o n s r e s u l t a - ter med s m å g r i s e ved a n v e n d e l s e af v a r m e b e h a n d l e t b y g i f o d e r e t , m e n at der o g s å er r i s i k o for ringere r e s u l t a t e r . I d e t t e forsøg
var det kun trykkogning ved 1 ato. i 10 minutter, der gav signifi- kant bedre resultater end ubehandlet byg. Det kan ikke udelukkes, at de øvrige behandlinger ville kunne give lige så gode resultater efter optimering af procesbetingelserne.
3. F O R S Ø G M E D T R O M L E O P V A R M N I N G A F H V E D E , R O G O G B Y G
3.1 I n d l e d n i n g
V a r m e b e h a n d l i n g p å t r o m l e t ø r r e r k a n a n t a g e l i g t u d f ø r e s b i l l i g e r e end ved n o g e n af de ø v r i g e metoder o m t a l t i f o r e g å e n d e a f s n i t . Der findes a d s k i l l i g e a n l æ g i Danmark med b e t y d e l i g k a p a c i t e t , som k a n udnyttes til v a r m e b e h a n d l i n g af k o r n til s m å g r i s e . De o p t i m a l e p r o - c e s b e t i n g e l s e r må dog fastlægges, før m e t o d e n k a n u d n y t t e s i p r a k - sis.
Formål et med f o r s ø g e n e var at s a m m e n l i g n e e f f e k t e n af f o r s k e l l i g e t e m p e r a t u r e r ved v a r m e b e h a n d l i n g af h v e d e , rug og b y g til b r u g i f r a v æ n n i n g s f o d e r med h e n b l i k på o p t i m e r i n g af æ d e l y s t , ti 1vækst og f o d e r u d n y t t e l s e . S a m t i d i g var det m å l e t , at o p n å en k a r a k t e r i s t i k af v a r m e b e h a n d l i n g e n s e f f e k t ved h j æ l p af k e m i s k e a n a l y s e r . D e s u d e n var det formålet at a f p r ø v e , om t i l s æ t n i n g af b e s k y t t e t fedt til det varmebehandl ede k o r n i u m i d d e l b a r f o r l æ n g e l s e af behandl ingen indebar n o g e n fordel. V a r m t korn er i stand til at a b s o r b e r e fedt indeholdende a n t i o x i d a n t , og man k u n n e derfor f o r v e n t e en b e d r e h o l d b a r h e d målt i form af mindre h a r s k n i n g s g r a d af k o r n e t .
3.2 M a t e r i a l e og m e t o d e r
3.2.1 B e s k r i v e l s e af t e k n i k k e n ved v a r m e - og e f t e r b e h a n d l i n g af k o r n p a r t i e r n e
B i o t e k n i s k institut råder over et troml e t ø r r i n g s a n l æ g i h a l v t e k n i s k skala. I d e t t e anlæg b l e v de tre k o r n a r t e r v a r m e b e h a n d l e t ved for- skellige t e m p e r a t u r e r e f t e r f u l g t af v a l s n i n g , h v o r h a l v d e l e n af p a r t i e r n e blev tilsat b e s k y t t e t fedt, h v o r e f t e r k o r n e t blev k ø l e t i et tyndt lag på et c e m e n t g u l v .
T ø r r e t r o m l e n s i n d v e n d i g e diameter var 0,55 m og d e n s længde ved disse b e h a n d l i n g e r 3,75 m . Længden og d e r m e d k o r n e t s o p h o l d s t i d un- der v a r m e p å v i r k n i n g k u n n e v a r i e r e s . A n l æ g g e t s h æ l d n i n g var 4%, og tromlens o m d r e j n i n g s h a s t i g h e d var 30 o m d r . / m i n .
Dosering af kornet til tromlen blev varieret trinløst med en Tonal doseringssnegl. Ovnen var indvendigt opbygget af varmebestandigt»
keramisk fibermateriale» som både havde en god isoleringsevne og en høj emissionsevne. Ovnen var forsynet med en bagud vendt gasbræn- der. Tørreluften med forbrændingsgasserne blev suget ind i ovnen gennem tromlen. Alle kornpartierne blev fugtet og henstod i 2 - 3 døgn før varmebehandlingen i anlægget. Ovntemperaturen var i hoved- parten af forsøgene mellem 750 og 900°C, mens kornets temperatur ud af tromlen var mellem 115 og 156°C jf. de senere beskrevne forsøgs- planer. Tekniske data for tørringsprocessen er vist i appendix C.
Fra udløbet af tørretromlen blev kornet sneglet til en kornvalse, hvorfra det varme, valsede korn (rug og hvede) blev ført ned i en propionsyreapplikator, hvor ca. 6% opvarmet animalsk fedt (60°C) blev tilsat 4 af partierne, på grund af tekniske vanskeligheder blev det varmebehandlede, valsede byg tilsat 6% animalsk fedt i en horisontalblander portionsvis å 100 kg. Dette medførte, at den val- sede byg først blev behandlet med fedt 15 - 20 min. efter valsning.
Det anvendte animalske fedt var renset, ubleget og af god kvalitet.
Som antioxidant blev anvendt butyIhydroxytoluen (BHT), der blev tilsat med 1250 mg pr. kg fedt. Ved tilsætning af 6% fedt svarede dette til 75 mg BHT pr. kg korn.
Af hver kornart blev der varmebehandlet 7 partier af 300 kg samt udtaget ét parti på 300 kg ubehandlet korn til kontrol. Alle parti- er blev efter behandling opbevaret i papirsække. Da anvendelsen til grise strakte sig over ca. l/2 år for hver kornart, blev halvdelen af hvert parti, som skulle anvendes i sidste del af forsøget, opbe- varet i kølerum. Resten blev opbevaret på et foderlager, og i løbet af forsøgsperioden blev foderblandinger fremstillet i portioner å 100 kg. Det ubehandlede korn blev forinden formalet på slaglemølle med et 3,5 mm sold. De varmebehandlede partier, der var valset,
blev anvendt direkte i denne form, da tidligere forsøg har vist, at smågrises foderoptagelse og foderudnyttelse ikke påvirkes heraf (Kjeldsen et al.,1984a).
Foderblandingerne var sammensat efter det samme princip, med den o- vervejende bestanddel bestående af enten hvede, rug eller byg. Sam- mensætningen af foderblandingerne i de tre forsøg er vist i tabel 3.1.
Tabel 3.1 Hvede-, rug- og bygfoderblandingernes sammensætning Table 3.1 Composition of wheat, rye, and barley diets
Forsøg 2 3 4 Kornart Hvede Rug Byg Pet. s
Hvede 64,2 Rug - 63,1
Byg - - 65,5 Sojaskrå, toastet 9,6 10,0 9,2 Fiskemel, askefattigt 9,6 10,0 9,2 Skummetmælkspulver 9,6 10,0 9,2 Animalsk fedt 4,1 4,1 4,1 Calciumcarbonat 0,2 0,2 0,2 Dicalciumfos fat 1,7 1,7 1,7 Salt 0,3 0,3 0,3 Vitamin/mikromineralbl. 0,4 0,4 0,4 Lysin, premix (40%) 0,3 0,2 0,2
Beregnet indhold :
FEs pr. kg foder 1,19 1,15 1,12 g ford. protein/FEs 167 159 162
3.2.1.1 Forsøg 2 (tromleopvarmet livede)
Den anvendte råvare indeholdt 10,6% råprotein og 14,5% vand. Før tromleopvarmning blev hveden opfugtet til 19,2% vand. Der blev fremstillet 8 forskellige foderblandinger, som var identiske bort- set fra den behandlede hvede. Forsøgsplanen vist i tabel 3.2 angi- ver hvilke temperaturer, hvedepartierne blev opvarmet til.
Tabel 3.2 Forsøgsplan (hvede) Table 3.2 Experi mental plan (wheat)
Hold 1 2 3 4 5 6 7 8_
Hvede, behandlings-
temp. °C - 125 135 146 156 135 146 156 Tilsat
fedt+antiox. - + + + + - - -
Antal grise 20 20 20 20 20 20 20 20 Alder ved begyndelse
dage 21 21 21 21 21 21 21 21 Alder ved afslutning
dage 49 49 49 49 49 49 49 49
Det fremgår af forsøgsplanen, at der blev anvendt ialt 160 grise i forsøget. De blev udvalgt i blokke å 8 kuldsøskende, som straks ef ter fravænning ved 21 dage blev indsat i enkeltstier på de 8 for- skellige foderblandinger. Grisene blev fodret efter ædelyst med forsøgsfoderet i 4 uger, indtil de var 49 dage gamle. De fire hve- departier, der var tilsat fedt og antioxidant i forbindelse med op varmningen blev anvendt uden yderligere fedttilsætning i foderblan dingerne. Ved fremstilling af de fire øvrige blandinger blev der tilsat fedt og antioxidant af ovennævnte kvalitet til det samme procentvise slutindhold i foderet.
G r i s ; vægt og foderoptagelse blev registreret ugentligt. Gød-
;onsistensen blev vurderet dagligt, ved forekomst af diarré blev der foretaget individuel behandling af grisene herfor.
På Bioteknisk institut blev af råf edt, lic
foretaget en forkli:
blev bestemt efter lagring af Yi\
for indhold blev bestemt. Der blev også af partierne og peroxidtallet len i op til 6
De færdige foderblandinger blev fire gange i løbet af
analyseret for indhold af cystin.
ialt ved
Endvidere blev bl;
lysin, methionin, treonin og
De statistiske
og i tilfælde af signifikans (p <_ 0»05) blev forsøg:
red en t-t
på UNI-C ved
3.2.1.2 Forsøg 3 (tromleopvarmet rug)
Råvaren indeholdt 9,3% råprotein og 15,4 % vand. Før troml«
ning blev rugen opfugtet til 25,2% vand. Varmebehandl ingen foregik efter samme princip som nævnt under hvedepartierne, blot var tempe- raturen sænket 10°C for de respektive rugpartier. Forsøgsplanen og
iturerne er vist i tabel 3.3.
Der blev foretaget anal de samme principper, foderblandinger blev
ede rugpart i er efter , ligesom de færdige om gældende for hve-
deblandingerne. Statistiske analyser blev foretaget som for livede- forsøget .
Tabel 3.3 Forsøgsplan (rug) Table 3.3 Experi mental plan (rye)
Hold 1 2 3 4 5 6 7 8_
Rug, behandlings-
temp. °C - 115 125 135 145 115 125 135 Tilsat fedt og
antioxidant - + + + + _ _ _
Antal grise 20 20 20 20 20 20 20 20
3.2.1.3 Forsøg 4 (tromleopvar»et byg)
Den anvendte råvare indeholdt 9,4% råprotein og 14,6% vand. Før tromletørring blev byggen opfugtet til 23,7% vand. Forsøgsplanen for varmebehandlet byg var den samme som for hvede og rug, og par- tierne havde de samme afgangstemperaturer fra troml etørreren som den behandlede rug. . Forsøgsplanen er vist i tabel 3 . .4.
Tabel 3.4 Forsøgsplan (byg)
Table 3.4 Experimental plan (barley)
Hold 1 2 3 4 5 6 7 8
Byg, behandl.
temp. °C 115 125 135 145 115 125 135 Tiis. af fedt og
antioxidant
+ + + +
- - -Antal grise 20 20 20 20 20 20 20 20
Sammensætningen af foderblandingen til grisene i perioden fra 3 - 7 uger er skitseret i tabel 3.1.
Principperne for forsøgets udførelse og statistisk behandling af data var de samme som nævnt for hvede- og rugpartierne, beskrevet under pkt. 3.2.1.1 og 3.2.1.2.
3.3 Resultater
3.3.1 Resultater af forsøg 2 (tromleopvarmet h v e d e )
Kemiske analyser blev foretaget på kornpartierne efter varmebehand- lingen, resultaterne af disse analyser (udført på Bioteknisk Insti- tut) fremgår af tabel 3.5.
Tabel 3.5 Kemiske analyser af hvede efter varmebehandling Table 3.5 Chemical analyses of wheat after heat treatment
Kornparti 1 2 . . 3 4 5 6 7 8 Korntemp. ud af tromlen,°C:
125 135 146 156 135 146 156
Fedt + antioxidant - + + + + _ _ _
Tørstof, % 85,5 92, ,0 95,1 96,1 97, 7 93,6 95,6 97,3 Råfedt,% af tørstof 2,6 9, ,0 9,0 8,7 8,5 2,4 2,3 2,2 Forklistringsgrad 12 * 56 64 66 56 64 66 Tilgængeligt lysin,
% af tørstof 0,27 * 0,25 0, 24 0,21 0, 26 0, 24 0,22 Peroxidtal, meq/kg fedts
Lagring i 0 mdr. 1,7 2, , 1 2,1 2,2 2,0 4,0 5,6 2,6
" 1/2 mdr. 3,7 3, ,4 4,6 5,0 3,7 72,7 63,5 26, 5
" 2 mdr. 3,1 8, ,7 6,8 7,7 5,7 150 ,0 96, 0 87,5
" 6 mdr. 4,3 7, ,5 20,1 34,6 10,4 208,0 218,0 147,0
*) ikke analyseret
Det fremgår, at tørstofprocenten i de behandlede partier steg med stigende behandlingstemperatur. Forklistringsgraden steg med sti- gende varmepåvirkning fra 12% i det ubehandlede kornparti (1) til 66% i hvedepartiet (5), der havde en temperatur på 156°C ved udlø-
bet af tromlen. Samtidig kunne iagttages en tendens til fald i den tilgængelige lysinmængde med øget varmebehandling. peroxidtallet steg i alle de varmebehandlede partier, der ikke var tilsat beskyt- tet fedt allerede efter l/2 mdr's lagring, og stigningen fortsatte ved lagring i henholdsvis 2 og 6 mdr. partierne, der fik beskyttet fedt, adskilte sig ikke fra det ubehandlede parti med hensyn til peroxidtal i de første 2 måneder. Efter lagring i 6 mdr. kunne der dog også iagttages et stigende peroxidtal i disse varmebehandlede partier.
De otte færdige foderblandinger blev analyseret ialt fire gange i løbet af forsøget. Resultaterne af disse analyser er vist i tabel 3.6.
Tabel 3.6 Analyser af foderblandinger med hvede, pet.
Table 3.6 Analyses of diets containing wheat, percent
Blanding 1 2 3 4 5 6 7
(
Tørstof 90,0 91,6 91 ,9 92 ,9 93, 2 92, 3 92 , 9 93, ,3
% af tørstof
Aske 6,8 6,8 6 ,6 6,4 6, 0 6, 2 6,4 6, , 1 Råprotein 26,2 25,9 25 ,4 24,7 24, 1 24, 5 24,9 24, ,7 Råfedt 7,2 6,7 6 ,6 7,0 6, 5 7, 4 7,0 7, ,1 Træstof 2,8 2,9 2 , 7 2,8 2, 7 2, 7 2,7 2, ,8 NFE 57 ,0 57,7 58 , 7 59,1 60, 7 59, 2 59 ,0 59, .3 Beregnet efter analyse!
FEs/kg 1,20 1,20 1 ,21 1,22 1, 22 1, 22 1, 23 1, ,23
Resultaterne af analyserne viste, at tørstofprocenten og indholdet af kvæl stoffrie ekstraktstoffer også i de færdige blandinger var størst, hvor hvedepartierne var kraftigst varmebehandlet. De øvrige faktorer varierede ikke systematisk med behandl ingstemperaturen, og forskellene mellem hold var kun beskedne. Det beregnede indhold af foderenheder pr. kg foder varierede fra 1,20 til 1,23 FEs/kg mellem holdene.
Foderblandingerne blev analyseret for indhold af aminosyrerne ly- sin, methionin, cystin og treonin. Resultatet af denne analyse er vist i tabel 3.7.
Tabel 3.7 Indhold af aminosyrerne lysin, me th i on i n, cyst in og tre- onin i foderblandingerne, g aminosyre/16 g N
Table 3.7 Amounts of lysine, methionine, cystine, and threonine in the diets g/16 g N
Blanding 1 2 3 4 5 6 7 8
Lysin 6, , 5 6, .0 6, ,2 5, ,8 6,
,
1 5, , 9 6, , 1 5, , 8Methionin 2, , 1 2, , 1 2, , 2 2, , 1 2, , 1 2, . 1 2, , 1 2, ,0 Cystin 1-.4 1, ,3 1, , 3 1, , 4 1, ,3 1, ,4 1, . 3 1, ,4 Treonin 3, , 7 3, ,6 3, ,7 3, ,6 3, ,7 3, , 5 3, ,6 3, ,5
Det fremgår af tabellen, at indholdet af lysin pr. 16 g N var lave- re i foderblandingerne, der indeholdt varmebehandlet korn end ind- holdet i den ubehandlede kontrolblanding (hold 1). Der kunne ikke påvises en direkte sammenhæng mellem varmepåvirkningsgrad og fald i lysinmængden. Indholdet af de tre øvrige aminosyrer var ikke lavere i de varmebehandlede blandinger end indholdet i kontrolblandingen.
Variansanalyse af resultaterne på grisene viste, at der ikke var signifikant vekselvirkning mellem temperatur og fedt for nogen af de undersøgte egenskaber. Resultater af de to faktorer er derfor angivet som hovedeffekter hver for sig. I tabel 3.8, hvor resulta- terne for fedttilsætning er vist, indgik i sammenligningen de 2 x 3 blandinger, hvor kornet var varmebehandlet ved parallelle tempera- turer .
Tabel 3.8 Effekt ved tilsætning af fedt og antioxidant til varme- behandlet hvede på tilvækst, foderoptagelse og foderud- nyttelse
Table 3.8 Effect of addition of fat and antioxidant to heat- treated wheat on gain, feed intake, and feed conversion
Hvede tilsat fedt og antioxidant +_
Hold nr. der indgik i sammenlign. 3,4,5 6,7,8 pet. råfedt i foderblanding 6,2 6,6 FEs pr. kg foderblanding 1,22 1,23 Fordøjeligt protein, g/FEs 166 165
Antal grise i forsøg 60 60
Gennemsnitsvægt, kg:
ved 21 dage 6,9 6,9
ved 49 dage 15,2 15,3
Daglig tilvækst, g 296 301
FEs/gris 14,5 15,2
FEs/kg tilvækst 1,75 1,80
Antal diarrébehandlinger, gns./gris 0,1 0,2
Tabellen viser, at der ikke kunne påvises nogen positiv effekt af fedt- og antioxidantti Isætningen til det varmebehandlede korn. De to grupper af grise voksede lige stærkt, og der var ingen signifi- kant forskel i foderoptagelse eller foderudnyttelse mellem grupper- ne .
Effekten af varmebehandling ved forskellige temperaturer, når gen- nemsnit af holdene med eller uden beskyttet fedt blev sammenlagt, er skitseret i tabel 3.9.
Tabel 3.9 Temperatureffekt ved varmebehandling af hvede Table 3.9 Effect of temperature b y heat treatment of wheat
Hold 1 2 3+6 4+7 5+8
Beh. temp. , °C = 125 135 146 156
FEs/kg foderbl. 1,20 1,20 1,22 1,23 1, 23 Fordøjeligt protein,g/FEs 173 174 167 166 164 Antal grise 20 19 40 40 40
ved 49 dage 15,4 15,1 14,9 15,6 15,2
Dagl. tilv.,g 304 290 288 312 295
FEs/gris 13,6b 1 5 , 2a 1 4 , 5a b 1 5 , 3a 1 4 , 7a
FEs/kg tilvækst 11 60a 1,87c l,80b 1,75b 1,78b Diarrébeh. , gns./gris 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2
Ltater på samme linie efterfulgt af forskelligt bogstav er signifikant forskellige (p < 0,05) .
Det fremgår af tabellen, at den daglige tilvækst var størst hos de grise, der fik korn varmebehandlet ved 146°C. Tilvæks
hold adskilte sig dog ikke signifikant fra de øvrige,
sen var lavest hos det hold, der fik uopvarmet korn (kontrolhol- det). Foderudnyttelsen blev derfor signifikant bedst hos kontrol- holdet , der adskilte sig fra alle de varmebehandlede grupper. Var- mebehandl i ng ved 125°C medførte den absolut dårligste foderudnyt- telse af alle behandlingstemperaturer.
gris (på hold 2) i 1 ikke relateres til
for diarré var lavt for alle len første uge
af forsøget . Dødsfaldet . Antallet af behanc
, og diarrétilfældene forekom
»ikker forskel på antallet af for diarré mellem grupperne.
3.3.2 Resultater af forsøg 3 (tromleopvarmet rug)
Kemiske analyser af rugpartierne efter varmebehandling er vist i tabel 3.10.
Tabel 3.10 Kemiske analyser af rug efter varmebehandling Table 3.10 Chemical analyses of rye after heat treatment
Kornparti 1 _ 2 3 4 5 6 7 8 Korntemp. ud af tromlen, °C:
115 125 135 145 115 125 135
Fedt + antioxidant - + + + + - - -
Tørstof, % 86,6 88,0 88,9 93,8 95,0 87,4 89,9 93,3 Råfedt, % af tørstof 1,9 9,3 9,0 9,9 9,4 1,9 1,8 1,7 Fork li stringsgrad, % 14 62 77 88 91 * * * Tilgængeligt lysin,
% af tørstof 0,29 0,26 0,26 0,20 0,22 * * * Peroxidtal, meq/kg fedts
Lagring i 1/2 mdr. 9,1 3,3 4,2 3,1 2,9 9,4 11,4 17,8
" 4 1/2 mdr. 5,4 4,9 22,4 9,0 3,6 27,8 65,3 85,5
" 6 mdr. 11,7 6,9 21,5 7,3 8,5 80,5 187,0 200,0
*) ikke analyseret
Det fremgår, at forklistringsgraden steg fra 14% i den ubehandlede rug til 91% i rugpartiet, der havde en afgangstemperatur på 145°C fra tromlen. Den tilgængelige lysinmængde faldt med stigende varme- påvirkning af kornet. Peroxidtallet steg med lagringstiden i de partier, der ikke fik beskyttet fedt i forbindelse med varmebehand- lingen. I parti 3, der var tilsat beskyttet fedt, steg peroxidtal- let dog også efter lagring i 4 1/2 måned, hvilket kunne tyde på, at fedt og antioxidant ikke var ensartet opblandet i partiet.
af f o d e r b l a n d i n g e r n e er vist i tabel 3.11.
viser et g e n n e m s n i t af tre u n d e r s ø g e l s e r for h v e r b l a n d i n g . Det , at t ø r s t o f p r o c e n t e n steg i alle de b l a n d i n g e
.et k o r n . D e øvrige a n a l y s e r e s u l t a t k u n m i n i m a l t og ikke a f h æ n g i g t af k o r n e t s v a r m e b e h a n d
det af f o d e r e n h e d e r var lavest for k o n t r o l b l a n d i n g e n , men f o r s k e l - lene mellem de otte
Tabel 3.11 T a b l e 3.11
rug, rye,
Blanding 1_ 2 3 JL
T ø r s t o f 8 9 , 0 90,2 9 0 , 4 9 2 , 4 9 2 , 9 90,1 9 1 , 0 9 2 , 3
% af tørstof i
23 Råfedt
Træstof
8 24 24,6 23 6 2 4 , 0 24 6 23 24
2,9 2,7 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 2,7 6 0 , 8 59,4 58,7 60,4 6 0 , 0 6 0 , 2 6 2 , 1 59,6 Beregnet efter a n a l y s e :
F E s / k g 1,15 1,16 1,16 1,18 1,19 1,16 1,16 1,18
lserne, der o m f a t t e d e b e s t e m m e ! , cystin og t r e o n i n i de færdi«
1 3.12.
Det fremgår af tabellen, at det laveste i n d h o l d af lysin fandtes i k o n t r o l b l a n d i n g e n , idet de v a r m e b e h a n d l e d e b l a n d i n g e r i n d e h o l d t fra 0,2 - 0,7 g l y s i n / 16 g N mere end indholdet i den u b e h a n d l e d e b l a n d i n g . Indholdet af de ø v r i g e tre a m i n o s y r e r lå p å et k o n s t a n t niveau uanset varmebehandl ingen af k o r n e t .
af g r i s e n e s resultater v i s t e som i h ke signifikant v e k s e l v i r k n i n g mellem t e m p e r a t u r og fedt . n i n g af r e s u l t a t e r n e fra de 2 x 3 hold, der fik rug, var
ik- ig- et
