• Ingen resultater fundet

REFERAT AF MØDEStyregruppemøde for Digital Almen Praksis d. 29. oktober 2019Dato for møde

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "REFERAT AF MØDEStyregruppemøde for Digital Almen Praksis d. 29. oktober 2019Dato for møde"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Dato: 14-11-2019 Enhed: DAICY Sagsbeh.: DEPNIBE Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 1018244

REFERAT AF MØDE

Styregruppemøde for Digital Almen Praksis d. 29. oktober 2019

Dato for møde 29. oktober 2019 Deltagere

Martin Bagger Brandt, PLO Nicholas Christoffersen, PLO Lars Hulbæk, MedCom (video) Tom Høg Sørensen, MedCom Tina Aagaard Bjørnsholm, MedCom Laura Glavind, Danske Regioner Tini Eksten, Danske Regioner

Anders Brahm, Sundhedsdatastyrelsen (video) Nanna Skovgaard, Sundheds- og Ældreministeriet Nina Bergstedt, Sundheds- og Ældreministeriet (Referent) Afbud

Jonatan Schloss, PLO Tove Lehrmann, MedCom

Mette Harbo, Københavns Kommune Dagsorden for mødet:

1. Status på projekt ”Min Læge (O)

2. Status på projekt ”Forbedring af epikriser” (O) 3. Status på projekt ”Hurtigt patientoverblik” (O)

4. Status på projekt ”Bedre forberedelse til konsultation” (O) 5. Status på projekt ”Den intelligente indbakke” (O)

6. Kommunikation med kommuneområdet (O) 7. Forprojekt AI i almen praksis (O)

8. Fast status på andre projekter i almen praksis (O) 9. Gennemgang af risici og evt. håndtering (B) 10. Eventuelt

1. Status på projekt ”Min Læge” (O)

Projektleder Martin Bagger Brandt fremlagde status på udbredelse af app’en, hvor der både har været en stigning i antallet af downloads og antallet af e-konsultationer.

Omkring 1. februar har app’en været i drift i 1 år, og det betyder, at borgere, der ikke har

Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.

(2)

brugt den siden får en advisering om, at hvis ikke de bruger den, så slettes deres data i app’en.

Udbredelsestal viser, at der har været peaks ved presseomtale, men ellers har der konstant været ca. 2-3.000 downloads om ugen. Aldersfordeling på downloads viser, at app’en downloades af alle aldersgrupper.

Martin Bagger Brandt orienterer om kommende udviklingstiltag, hvor XMO og A-datas ca.

1000 klinikker er klar med funktionalitet til booking ved årsskiftet. Der planlægges en mindre kampagne i forbindelse med release af bookingfunktionalitet ved årsskiftet, som fx kan være materiale til de 1000 klinikker, der kommer på.

For de øvrige LPS’ere mangler der planlægning af releasetidspunkt, da der afhænger af tilpasning af MedComs’s årshjul for releases. Tom Høg Sørensen siger, at MinLæge presser øvrige MedCom-releases, og der er brug for en koordinering af det. På Nanna Skovgaard spørgsmål om, hvorvidt et roadmap med alle udviklingsaktiviteter i AP vil kunne afhjælpe med koordineringen, svarer Tom Høg Sørensen, at det udsendte roadmap kun mangler at blive godkendt af PL-forum. Anders Brahm tilføjer, at Sundhedsdatastyrelsen også gerne vil bidrage til roadmap.

Martin Bagger Brandt orienterer om, at der mangler fastlæggelse af indhold til version 3 af MinLæge, som bl.a. skal indeholde opkobling til fællesoffentlige løsninger som fx stamkort og aftaleoverblik. Der er ikke indkaldt til nyt styregruppemøde for app’en, da det først giver mening at holde, når der er et nyt forståelsespapir klar til drøftelse.

Styregruppen drøfter visning af laboratoriesvar i app’en, hvor der er en drøftelse på tværs af MinSundhed, MinLæge og MedCom om at certificere en visning, idet der ellers er en risiko for, at app’s definerer forskellige visninger. Der er brug for en drøftelse mellem PLO, Danske Regioner og MedCom om at ophøje visning til en standard.

Til Tom Høg Sørensens spørgsmål om, hvorvidt det i app’en er muligt at vise spørgsmål fra projektet ”Bedre forberedelse til konsultation” svarer Martin Bagger Brandt, at app- backend’en er lavet sådan, at der kan sættes spørgsmål op.

Martin Bagger Brandt orienterer om, at der er brug for at jagte driftsbesparelser til næste år, så driftsomkostninger ikke løber løbsk. Der er internt i arbejde i PLO for afklaring af finansiering, som forventes at blive rejst i forbindelse med kommende OK. PLO skal efter aftale med PLSP konkurrenceudsætte nogle af PLSP’s basisfunktioner. Laura Glavind tilføjer, at erfaringerne fra MinSundhed er, at det er dyrt at drifte og holde app’s ved lige, og det skal vi finde ud af, hvordan vi navigerer i, når vi i fremtiden investerer i udviklingen app’s.

Tina Aagaard Bjørnsholm spørger ind til planen for at vise PRO-spørgeskemaer i MinLæge og på sigt også selvudviklede spørgeskemaer fra almen praksis. Til det svarer Tom Høg Sørensen, at der mangler afklaring af løsning til henvisning til andre app’s.

Styregruppen tager orienteringen til efterretning.

2. Status på projekt ”Forbedring af epikriser” (O)

Tom Høg Sørensen orienterer om, at de nye epikrisestandarder er implementeret i Region Midtjylland, så de nu er implementeret i alle EPJ-systemer og lægepraksissystemer. I sundhedsplatformen har man fundet en løsning for markering af alle epikriser,

(3)

som tidligere er markeret blanke, men løsningen skal implementeres. Derudover har der været en afklaring med STPS om, hvorvidt man automatisk må hente medicinliste fra FMK til brug for afstemning af medicinliste, hvilket STPS har vurderet, at man godt må.

Tom Høg Sørensen orienterer om, at man ikke kan få statistik fra Østdanmark på fordeling af epikriserne før årsskiftet. Laura Glavind vil undersøge, hvad det kræver at levere.

Region Syd har oplyst til MedCom, at de har bestilt statistik hos leverandøren, som har en leveringstid.

Der mangler kontraktunderskrivelse på evalueringen af epikriser, da der er en dialog om, hvornår resultaterne kan anvendes fra forskningsprojektet og der derudover mangler en betalingsplan for projektet. Laura Glavind spørger ind til, om det giver mening at gennemføre evalueringen allerede nu, når standarderne først lige er implementeret alle steder.

Der er lavet et forslag til en ny lægevagtsepikrise, der vil blive releaset primo december 2019 og testes på testcamp i 2020. MedCom er i dialog med FAPS om

speciallægeepikrisen. Når standarden for lægevagtsepikrisen er frigivet starter MedCom arbejdet på speciallægeepikrisen i samarbejde med FAPS.

Nanna Skovgaard kvitterer for en stor regional indsats i gennemførsel af dette projekt, som sikrer en forbedret elektronisk kommunikation og sikrer, at det er nemt for lægerne at overtage patienterne fra sygehuset.

Styregruppen drøfter videreudvikling i en fase 2, da der stadig er brug for en forbedring af teksterne, som i for høj grad er autogenereret. Gevinster og videreudviklingstiltag skal identificeres i evalueringen og drøftes i DAP-styregruppen.

Lars Hulbæk forslår, at praksiskonsulenterne i regionerne kan bruges til at understøtte det kliniske arbejde med epikriserne på sygehusene. Styregruppen drøfter, at når

evalueringen er færdiggjort kan den med fordelt blive præsenteret for regionerne inkl.

praksiskonsulenterne fx ved gentagelse af det roadshow, som MedCom tidligere har holdt i regionerne.

Styregruppen tager orienteringen til efterretning.

3. Status på projekt ”Hurtigt patientoverblik” (O)

Tom Høg Sørensen orienterede om, at pilotperioden er afsluttet og løsningen i drift hos de klinikker, der har pilotleverandøren Win-PLC. MedCom skal nu til at sende

implementeringsvejledning i høring hos leverandørerne, men er nervøs for, at der er for få af de andre leverandører, der ønsker at udvikle løsningen i deres system. To af de andre leverandører har givet udtryk for, at hvis det er krav at implementere løsningen med dynamisk opsætning, så overvejer de ikke at implementere det, da den del koster for meget at lave, men de vil gerne lave det på en anden måde, så de kan genbruge eksisterende funktioner.

Martin Bagger Brandt siger, at det er vigtigt, at leverandørerne går i gang med at udvikle løsningerne, men det er bedre, at de gør noget andet, end de slet ikke gør noget. Der foreslås en udstilling af, hvilke leverandører, der går i gang med at udvikle de forskellige løsninger. PLO gerne vil være med til at skubbe til grænserne hos leverandørerne, da man har en efterspørgsel efter modernisering.

(4)

Nanna Skovgaard siger, at programmets formål er at investere i ensartethed på tværs af sektoren og ikke kun i enkelte løsninger eller leverandører. Derfor må løsningerne ikke afvige for meget ift. det planlagte.

Tom Høg Sørensen ønsker at evaluere løsningen, når den har været i brug i 3 måneder for at se, om de tager den dynamiske opsætning i brug, eller kun laver et par enkelte overblik.

På den baggrund vil man lave en artikel med pilotleverandøren om, hvilke gevinster overblikket giver.

Lars Hulbæk siger, at vi skal se løsninger virke, før vi sætter mere pres på

implementeringen hos de øvrige leverandører. Derudover påpeger Lars Hulbæk, at det er styregruppens opgave at være åbne og understøttende og sætte materiale til rådighed, når der kommer nye leverandører på markedet. Martin Bagger Brandt tilføjer, at PLO arbejder på at lave bedre materiale til nye læger omkring valget mellem forskellige systemer.

Styregruppen konkluderer, at det vigtigste er, at leverandørerne arbejder i samme retning, men der kan være forskellige tempi for arbejdet. Styregruppen vil følge op senere og vurdere behovet for at presse mere på, når gevinsterne i løsningen er evalueret.

Tom Høg Sørensen ønsker styregruppens tilkendegivelse af, om

implementeringsvejledningen kan blive sendt ud til leverandørerne, hvilket Martin Bagger Brandt bekræftede.

Tom Høg Sørensen spørger ind til håndteringen af de forbedringsforslag, der er kommet ind til fx datavisninger i løsninger, og som MedCom samler sammen. Laura Glavind forudser, at det bliver en generel drøftelse i styregruppen, hvad vi gør, når projekterne er ved at slutte.

Til drøftelsen omkring nye forbedringsforslag siger Nicholas Christoffersen, at der på den længere bane bl.a. kan drøftes med læger, om løsningen kan understøtte behandlingen af de sårbare patienter, der går på tværs i sundhedsvæsenet.

Styregruppen tilslutter sig, at brugergruppen gerne må give forslag til forbedringer af løsningen, inden den lukkes ned, som MedCom kan samle sammen til senere brug.

Med de bemærkninger tager styregruppen orienteringen til efterretning.

4. Status på projekt ”Bedre forberedelse til konsultation” (O)

Tom Høg Sørensen orienterer om, at der er lavet en ny bookingportal med en række spørgsmål, men der er ikke tilfreds i klinikkerne med løsningen, idet de skal formulere spørgsmål for alle deres forskellige tidstyper. Som alternativ skal der laves en række standardspørgsmål, men brugergruppen har ikke været tilfreds med de foreslåede spørgsmål, og det vil derfor være behov for, at andre ser på formulering af spørgsmålene.

Derudover er det en principiel drøftelse, om løsningen giver de forventede gevinster, når der er et så lavt antal borgere, der booker aftaler online. Det har givet anledning til en overvejelse i brugergruppen om, hvorvidt man lave en mere automatisk løsning, hvor borgeren får tilpassede spørgsmål afhængig af fx diagnose, eller den nuværende telefonvisitation kan bygges ind i bookingløsningen.

(5)

Martin Bagger Brandt siger, at anvendelsen af løsningen afhænger af, hvilken type klinik man er og foreslår i øvrigt, at man overvejer at genbruge løsninger eller logik fra MinLæge.

Nanna Skovgaard udtrykker, at der ikke er tvivl om, at vi på nuværende tidspunkt har en løsning, der ikke fungerer optimalt, men er bekymret for, at det foreslåede er en for stor løsning og forespørger, om man kan arbejde med det i mindre skala.

Laura Glavind fortæller, at den foreslåede løsning indeholder forslag til triagering, hvor der i bookingløsningen gives forslag til, hvornår patienten bør komme til behandlingen.

Styregruppen foreslår, at MedCom udskyder udarbejdelse af implementeringsvejledning på den nuværende løsning og til næste styregruppemøde forelægger et nyt bud på et mindre afklaringsprojekt, hvor det er tydeligere, hvilket problem, vi vil forsøge at løse med løsningen.

5. Status på projekt ”Den intelligente indbakke” (O)

Tom Høg Sørensen orienterer om, at der er afholdt første brugergruppemøde med den nye leverandør, som er blevet udpeget siden sidste styregruppemøde. Der var en god respons på de udviklede mock-ups af løsningen, og der var en dialog omkring anvendelsen af dashboard, som der har været uenighed om, hvorvidt giver mening eller ej.

Til og med 2. kvartal 2020 gennemføres pilot og evaluering, hvorefter løsningen kan udbredes til de øvrige leverandører i slutningen af 2020.

Styregruppen tager orienteringen til efterretning.

6. Kommunikation med kommuneområdet (O)

Tom Høg Sørensen orienterer om status på de to delprojekter:

Anvendelse af ferie/fri-funktionen

Kortlægning af kommunernes ønsker til indhold i PLO’s fri/ferie-funktion er i gang.

Kommunikation og datadeling mellem kommunale akutfunktioner og almen praksis I forlængelse af Deloitte-rapporten har MedCom indsamlet en liste med, hvilke relevante prøvetagninger i akutfunktioner, som kan deles med læger.

Derudover er det også i scope for projektet at kunne udstille prøver taget i klinikken til akutfunktioner, hvor der bl.a. afventes rapport fra Carve.

Der er ved at blive arrangeret et feltbesøg hos Kommunal EOJ – Cura – som er gjort klar til ICPC-2 diagnosekoder, men ikke UPAC-koder.

Styregruppen tager status til efterretning.

7. Forprojekt AI i almen praksis (O)

Tom Høg Sørensen orienterer om, at CAM AAU er gået i gang med arbejdspakker i AI- projektet, mens TEKNAT AAU afventer tilsagnsbeskrivelse.

Styregruppen drøfter forankring af projektet i Region Nordjylland og tilkendegiver, at det skal forankres hos en, der har et stort kendskab til området.

(6)

Laura Glavind orienterer om, at der er penge fra 2019, som man er i gang med at tilvejebringe gennem et aktstykke, så projektet skal bare gå i gang.

Martin Bagger Brandt spørger ind til, om der er en letlæselige kommunikation om projektet, der kan formidles til læger. Lars Hulbæk kommenterer hertil, at der også kan være presseinteresse i historien, som giver anledning til en koordineret

kommunikationsindsats.

Til det svarer Laura Glavind, at der generelt har været en stor presseinteresse allerede, men interessen ikke nødvendigvis har været på AP-projektet, som er mere eksplorativt end andre af projekterne.

Styregruppen beslutter, at Danske Regioner (Svend), MedCom (Tom) og Sundheds- og Ældreministeriet (Thomas) skal se på en mulig kommunikation inkl. brugerhistorier.

8. Fast status på andre projekter i almen praksis (O)

Punktet blev ikke nået til styregruppemødet 9. Gennemgang af risici og evt. håndtering (B)

Tom Høg Sørensen orienterer om, at der er ryddet op i risikologgen, hvilket har ført til sletning af en række uaktuelle risici. Det er fortsat en risiko for, at leverandørerne bliver flaskehals, hvilket gør roadmap for udviklingsaktiviteter i AP vigtig. Derudover er der fortsat gang i mange aktiviteter omkring PLSP.

Martin Bagger Brandt siger, at det skal være opmærksomhed på, at når nye læger involveres i programmets arbejde, så skal de have en forståelse for hele programmet og tidshorisonten i projekterne.

Nanna Skovgaard foreslår en risiko for, at de digitale løsningerne ikke nødvendigvis løser de problemer, som vi prøver at løse, da tingene er komplicerede og ofte også vil indebære ændrede arbejdsgange.

10. Eventuelt

Martin Bagger Brandt foreslår, at programmet for digital almen praksis bruges til også at tale om andre projekter i almen praksis fx samlet patientoverblik. Der er mange

styregrupper og arbejdsgrupper med projekter, der involverer almen praksis, så er det muligt at sammentænke det, da der er store afhængigheder imellem projekterne og alle burde blive prioriteret sammen.

Styregruppen foreslår, at der til næste styregruppe kommer et forslag til organisering og arbejdsprogram for styregruppen for 2020.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Jesper Sørensen, PLSP Rikke Viggers, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Michael Johansen, MedCom Marianne Broholm, MedCom Alice Kristensen, MedCom Tom Sørensen, MedCom Gitte

Erik Jacobsen, DMDD Michael Thomsen, DMDD Erik Fabricius Andersen, DMDD Marianne Broholm, MedCom Tina Aagaard Bjørnsholm, MedCom Gitte Henriksen,

MedCom har i samarbejde med PLO og de fem regioner i 2019 gennemført et pilotprojekt med det formål at afprøve video via VDX-API i almen og speciallægepraksis til konsultationer med

Jesper Sørensen, PLSP Rikke Viggers, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Michael Johansen, MedCom Marianne Broholm, MedCom Anne Kathrine Leksø, MedCom Alice Kristensen, MedCom

Trine Jeppesen, PLO Martin Bagger Brandt, PLO Lars Hulbæk, MedCom Tom Høg Sørensen, MedCom Laura Glavind, Danske Regioner Ea Busch-Petersen, Danske Regioner Mette Harbo,

Rikke Viggers, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Tom Høg Sørensen, MedCom Martin Bagger Brandt, PLO Marie Due, Danske Regioner Jette Blands, Sundhedsstyrelsen Nina

Lars Hulbæk, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Tom Høg Sørensen, MedCom Michael Johansen, MedCom Janne Rasmussen, MedCom.. Nina Bergstedt, Sundheds- og Ældreministeriet (referent)

Jonatan Schloss, PLO Martin Bagger Brandt, PLO Nicholas Christoffersen, PLO Lars Hulbæk, MedCom Tom Høg Sørensen, MedCom Tove Lehrmann, MedCom (video) Laura Glavind, Danske