Noget af det, der fyldte på mødet var, at udvikling kommer mange steder fra, det er en vekselvirkning og alle lærer nogen noget

Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Møde i arbejdsgruppe 1 den 17. november 2020

Deltagelse på video: Nils Falk Bjerregaard, Karen Ingerslev Afbud: Gitte Krabbe, Mette Højbjerg Skjødt, Thomas Klebe

Opsamlingen er vedlagt som bilag til beslutningsreferatet.

Konklusioner under hvert punkt i opsamlingen er gengivet i beslutningsreferatet.

1. Opsamling fra arbejdsgruppens møde den 23. oktober 2020

Opsamlingen fra den 23. oktober 2020 blev taget til efterretning Udpegning af nye medlemmer blev taget til efterretning.

Der blev givet udtryk for, at det havde været et meget positivt møde med fri dialog og kommunikation. Noget af det, der fyldte på mødet var, at udvikling kommer mange steder fra, det er en vekselvirkning og alle lærer nogen noget.

Som ny i gruppen: Føler man sig passende informeret før dagens møde?

 Forsat er usikkerhed på, hvad der skal ske

 Det lyder ambitiøst og spændende

 Der er en fornemmelse af, hvilken vej vi skal gå.

Orientering fra netop afholdt overlægerådsmøde: Der er en interesse – men også en bekymring for – om overlægerne bliver ordentligt inddraget.

Konklusion

Ud over beslutningen fra 23. oktober 2020 om at få udpeget

speciallæger til arbejdsgruppen skal der være fortsat opmærksomhed på at sikre inddragelse af overlægerne.

[I forlængelse af mødet er afdelingslæge Peter Birk Hollænder (CPK) udpeget til arbejdsgruppen gennem HMU]

2. Oplæg til inspiration

Dato 25-11-2020 Mette Byrgiel Bach Tel. +4521365213 mette.byrgiel.bach@rm.dk 1-30-72-112-20 Side 1

Side 2

På opfordring fra første møde præsenterede ph.d. studerende Anders Damgaard Møller

Schlünsen oplæg om fleksible indlæggelser. Oplægget er vedlagt som bilag - med forbehold for endnu upublicerede resultater.

Fra oplægget:

 2015: En bevægelse væk fra et sektor-økonomisk udgangspunkt til et fælles udgangspunkt i, hvad der er bedst for denne gruppe patienter.

 Grundtanke: Den kroniske patient skal kun forholde sig til ambulatoriet. Når patienten oplever en forværring i den kroniske lidelse, så har man et konkret nummer man skal ringe til. En sygeplejerske vurderer om det drejer sig om den pågældende sygdom og om det er noget patienten selv kan håndtere – ellers indlæggelse ad vanlig vej. Ved behov: Ambulant straksvurdering.

 Silkeborgpatienter med en af de fem diagnoser sammenlignes med lignende patienter fra de andre hospitaler minus AUH og følges i 18 måneder. Der er taget højde for statistiske forskelle, men der kan være forskelle for patienter fra Silkeborg Kommune og andre patienter. der måles på patienternes brug af sundhedsydelser og på dødelighed

 Hvad ses:

o Fald i indlæggelser, sengetimer, intensive indlæggelser og kontakter til lægevagt o En mindre stigning i ambulante besøg. Rigtig fint som du beskriver der med

kommunale kontakter.

o Et stort fald ift. kontakt til den kommunale sygepleje – her er der dog en vis registreringsrelateret usikkerhed.

o "Kun 23 % af alle indlæggelser med akut forværring af en af de 5 kroniske sygdomme, udgøres af ambulante ptt. hvorimod ptt. der følges i almen praksis udgør resten/langt størstedelen – samme mønster på tværs af alle sygdommene.

o Vi skal arbejde proaktivt og databaseret

 Hvad høres (interviews): Ordningen giver tryghed, og en følelse af hurtig håndtering og et gensidigt kendskab.

 Udgangspunkt i 2015: At observere, hvad indsatsen ville betyde i forhold til indlæggelser. I dag: Mere fokus på, hvad indsatsen betyder for patienten

 Selvom fleksible indlæggelser kan ses som en kompleks intervention indeholder den få komponenter i modsætning til mange andre organisatoriske interventioner.

Drøftelser med udgangspunkt i fleksible indlæggelser (i overskrifter og inddelt i temaer.

Indeholder også oplægsholders svar og vurderinger, som de fremkom i dialogen):

Fleksible indlæggelser og metoder

 Der er ikke investeret i patientuddannelse, håndtering, etc. Indsatsen har kun gået på, at denne gruppe patienter med en af fem definerede kroniske sygdomme, kan ringe direkte.

 For at fokusere indsatsens formål: Behov for at ændre tilgangen fra "du ringer bare" til at snakke med patienten om, hvad de kan bruge telefonnummeret til.

 Kan man benytte same metode blot som opkald til akutafdelingen? fx med call center, hvor opkaldene besvares af en læge? Omvendt: Der er tale om forværring af en kendt kronisk sygdom – hvorfor ikke sende dem direkte til specialisten? Og – måske skal vi som system overveje, hvor mange nye indgange vi opfinder for at skabe sammenhæng

 Kunne man sende en kommunal sygeplejerske – og kunne det omfatte andre patientgrupper?

 Tilgang ift. nye projekter: Oprette et "Killer board" / en "præ mortem", hvor man giver input til, hvad der kan ødelægge projektet.

Fleksible indlæggelser og samarbejde på tværs af sektorer og hospitaler

 Almen praksis har bakket op, Der er tale om de dårligste patienter, som i forvejen følges af ambulatoriet. Derfor også fint, at efter lægens åbningstid kan kontakte sygehuset direkte.

 Måske en opgave for koncernledelsen at drøfte, hvordan vi kan gøre en indsats for stratificerede patientgrupper

 Vi skal blive endnu bedre til specialisthjælpen til almen praksis

 Der er tale om en gruppe, som alle hospitalerne har som interesseområde: Hvordan kan vi nå frem til, at 80% af disse grupper får nogle redskaber så de kan mestre deres sygdom uden indgriben fra systemerne? Og de resterende 20%: Hvad skal vi tilbyde dem? Hvordan finder vi denne lillebitte gruppe hvor vi skal lave noget helt særligt? Det kunne være

spændende at lave noget sammen på det punkt. Noget særligt for dem der har særlig mange kontakter.

Fleksible indlæggelser og kvalitet

 Der er hverken i litteraturen eller i praksis noget der antyder en risiko ved metoden.

Specialeansvarlige læger er trygge ved tilgangen. Og patientgruppen er valgt ud fra en samlet vurdering af, at man kan håndtere disse kroniske sygdomme

 Behov for datasystematik over, hvor hyppigt der indlægges. Hospitalsafdelingerne, også akutafdelingerne, kender personerne, men ikke hyppigheden af indlæggelser.

Fleksible indlæggelser og faktorer af betydning for succes

 Mange ting kan have betydning for at man ikke indlægges. Der er ikke data på om det er egen læge eller akutafdeling, der er blevet "by passed", men det er en fornemmelse, at trygheden ved, at kunne ringe ind, er af stor betydning.

 Gennemgående, at det handler om kontinuitet og kendskab til patienten. Ikke kun ift. om et mindre sygehus har bedre kendskab til den enkelte. Også ift. kommunen, som mange gange kender patienterne bedre end både almen praksis og hospitalet. Lægevagten har ikke denne kontinuitet og kendskab.

 Overskuelighed for patienten og organisatorisk kontinuitet er vigtigt. En "pakke" a la "kendt jordemoder"

Fleksible indlæggelser og resultater

 Hvad er kontaktmønsteret? Har de 1000 i Silkeborg haft færre kontakter / henvendelser end de 4000 fra de andre hospitaler?

 Vi har generelt evidens for at hvis patienten selv håndterer medicinen så tager de mindre.

Vi vil gerne finde ud af, om man klarer sig selv længere fordi man ved, at man kan ringe ind (tryghedsfaktoren).

Fleksible indlæggelser og spredning

 Godt, hvis vi kunne tage de tre delelementer der virker bedst.

 Er det skalerbart?

 Håndtering i forskellige lignende projekter kan berige hinanden

 Kan vi kalde det "Åben kontakt" frem for "åben indlæggelse".

 Hvis man havde udviklet sammen med andre hospitaler – kunne indsatsen så allerede have været udrullet flere steder?

Side 4

 Opbakning til åbenhed og bedre tilgængelighed og adgang til sundhedsprofessionelle, og til reduceret kompleksitet. Men vi skal passe på, vi ikke laver en tredje variant af lægevagt og 1813. Og vi skal passe på, at vi ikke bare giver nyt navn til basale forhold som relationer og information.

Implementation science

I forlængelse af drøftelser på første møde var der med dagsordenen udsendt materiale om implementation science.

Kort ift. det skriftlige materiale om implementation science – i stikord:

 En pointe, at det ikke er nok at få en god idé og lave god forskning – der er mange andre elementer, som har indflydelse på implementering og spredning.

 Vi bruger i Region Midtjylland rigtig meget tid på læring og erfaringsudveksling. Men vi ved ikke hvad der virker i ft. implementering i stor skala.

 Ønske at høre oplæg fra Michael Moesmann Madsen.

Konklusion

Arbejdsgruppens opgave er at bidrage til at udarbejde en udviklingsplan som regionsrådet skal beslutte. Et input fra arbejdsgruppen kunne være at sætte fokus på en indsats for særlige målgrupper, som har interesse for alle hospitalerne. Der kunne være tale om grupper af patienter, som hyppigt indlægges. Man kan bruge erfaringerne fra fx fleksible indlæggelser til, hvordan man kan blive klogere på udvikling og spredning af denne type patientforløb.

Drøftelserne ift. fleksible indlæggelser indgår som input ift. facilitering af den brede inddragelse.

Arbejdsgruppen ønsker et mundtligt oplæg fra Michael Moesmann Madsen om implementation science på et kommende møde.

3. Ramme for input til udviklingsplanen og udpegning af temaer Giver undersøgelsesspørgsmålene mening?

Giver det mening, at undersøgelsesspørgsmålene kategoriseres under disse temaer?

Bemærkninger (i stikord):

 Vi skal være sikre på, at vi har data

 Udvikling i fællesskab har været en fælles interesse. Og flere skal involveres tidligt

 Alle samarbejder på tværs af sektorer – men måske skal vi have særligt fokus?

 RH Silkeborg kan være rugekasse for andres idéer. Kunne det give mening at gøre det sammen med almen praksis, afprøve i Silkeborg og så udvikles andre steder?

 Og omvendt: Kan andre hospitaler vende tankegangen og tænke "Gad vide om vi kan få Silkeborg med på dette udviklingsforslag"

 Vi skal passe på, at RH Silkeborg ikke bliver en ø. I stedet "Vi arbejder med xx, kunne andre være interesserede i at være medudviklere eller partnerhospital?

 Vi inddrager hinanden på tværs. Men vi arbejder også forskelligt og kan fodre hinanden med gode idéer og plukke dele fra hinanden.

 Det er vigtigt med fælles udviklingsprojekter – men også brug for bottum up og udvikling i den lokale drift. Vigtigt at idéerne også kommer nedefra, og man har personalet med.

 En balance mellem på den ene side at udarbejde en udviklingsplan for RH Silkeborg, der peger på, hvor hospitalet adskiller sig (de agile fordele ved sin størrelse og

opgaveportefølje, og de særlige opgaver, jf. hospitalsplanen), og på den anden side ikke at negligere de andre hospitalers gode idéer og gode folk.

Konklusion

Undersøgelsesspørgsmålene blev, i lyset af dagens drøftelse, præciseret, så der er tale om følgende:

 Hvad er vigtigt, når man skal udvikle på vegne af eget hospital?

 Hvad er vigtigt, når man skal udvikle på vegne af hele regionen?

 Hvad er vigtigt, for at kunne sprede nye tiltag, metoder eller forløb?

 Hvad er vigtigt i forhold til udviklingssamarbejde på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler?

Det gav ikke umiddelbart mening for arbejdsgruppen herudover at rammesætte ift temaer.

Den brede inddragelse giver input til retning og indhold i udviklingsplanen.

4. Forslag til inddragelsesproces

Oplæg ved Koncern HR om forslag til faseopdelt proces (slides vedlagt).

Omdrejningspunktet i oplægget var:

 Vi skal kvalificere de input vi får ind, derfor har inddragelsesprocessen flere faser.

 På baggrund af de undersøgelsesspørgsmål og temaer, der er blevet drøftet: Hvem skal vi så inddrage?

Opmærksomhedspunkter i inddragelsesprocessen (i stikord):

 Hente inspiration i adfærdsdesign (fx bogen "Jytte vender tilbage") og sørg for at stille de kritiske spørgsmål

 En inddragelsesproces, der giver retning ud fra det er sagt i dag.

 Inddragelsesproscessen og det vi ønsker at få i en udviklingsplan er massivt. Det er vigtigt at forventningsafstemme, ikke mindst om, at alt ikke kan løses hurtigt.

 Erfaring, at den lille indledende tekst er afgørende. Det vanskelige er at trække den rigtig essens ud.

 Denne inddragelsesproces vil give et bredt spektrum af input.

 I invitationen: Tekst, der åbner, afgrænser og forventningsafstemmer.

 Vi går i gang med inddragelsen og tager så "mellemtid" på næste møde og finder ud af, om der er behov for at rette op.

Drøftelser om nøglepersoner og –grupper (i stikord):

 Der er ikke om behovsdrevet udvikling. Vi må have både medarbejderperspektiv og brugerperspektiv, men hver for sig i første omgang. Og inklusiv medarbejdere fra flere hospitaler.

 Man skal ramme bredt, men nogen skal også drive det videre. Derfor skal vi inddrage forskningsafdelingerne på tværs, de menige medarbejdere.

Side 6

 Medtage det tværfaglige specialeråd for ortopædkirurgi og vælge nogle af de ni medicinske specialer

 Spørge almen praksis, hvad der rø'r sig?

 Behov for at inddrage afdelingsledelsernes pendanter på de andre hospitaler.

 Klinisk Institut for at få den universitære del med

 Fokus på retten til selv at identificere og udvikle projekter på RH Silkeborg og samtidig stå til rådighed for resten af regionen, hvor man afprøver og modellerer i fælleskab. Kunne man forestille sig et "collaborate board"?

 Overlægerådet på RH Silkeborg og RH Viborg

 Medtænke Blodprøver og biokemi – der kunne være medarbejdere der, som gerne vil biddrage? Afdelingen har stor andel i bla. fleksible indlæggelser og cancerpakker.

 Der skal være mulighed for bred involvering. HR skal hjælpe med, hvordan man kan involvere 1000 mennesker.

Koncern HR efterspurgte deltagere i dialogmøderne: Thomas Balle, Mikkel Callsen, Vibeke Bladt og Lotte Kirring meldte sig.

Koncern HR efterspurgte desuden deltagere til en test af virtuelle dialogmøder. Koncern HR vælger et tema til denne prøvesession, fx principper for spredning.

Konklusion

Koncern HR udarbejder, på baggrund af drøftelserne på de to møder, et forslag til

inddragelsesproces. Koncern HR kommer med et udkast, som i uge 49 sendes rundt til skriftlig kommentering.

I forbindelse med den skriftlige kommentering kan deltagerne melde sig til test af virtuel dialogmøde.

5. Kommende møder

Der er ønske om længere varsel ift. møderne.

Konklusion

Der lægges et ny møde i kalenderen snarest også selv om vi ikke ved, om den bredere inddragelsesproces så er sat i gang.