Visuel kulturel dokumentation
- eller kulturhistorie
på video
Af Karsten Biering
Statens Museumsnævn har for nylig rejst en tiltrængt debat om at styrke arbejdet mednyere tids kulturhistorie. Detpointeres, atde seneste årtiers samfundsudvikling har medført store forandringer påmangeplaner,ogder
erderfor etklart behov for at styrke museernes undersøgelsesvirksomhed
ogdokumentation af samtiden(1). Dettegælder både kulturarvsværdier uden
formuseerne ogindsamling af genstande til bevaring i museernes samlin¬
ger(2).
Nævnets Referencegruppe forNyereTids Kulturhistorie understreger,at det drejer sig om at gøre en bevidst, sammenhængende indsats ud fra en
faglig problemstilling og ikke om tilfældigt opståede undersøgelser eller
»hovsa« løsninger. Som eksempel nævnes, at der først i forbindelse med lukningen blev foretaget en etnologisk nødregistrering af Daells Varehus i
København med enbevilling på 100.000 kr. fra Statens Museumsnævn til Arbejdermuseet, der i efteråret 2000 visteensærudstillingogudgavet om¬
fattendekatalog. Detforholder sig nemlig således,
»atdenfaglige dokumentation faktisk udføres bedst, mens deforholdog fænomener, der skal dokumenteres, endnu fungerer ifuldt flor, og ikke er truetaflukning eller kraftige strukturforandringer... Eksemplet med Daells
Varehus viser, atdeterafmeget storbetydning, atmuseerne ersikret mid¬
ler tilatundersøgeogdokumentere bygninger, institutioner, arbejdsforhold, dagligliv og lign., somforsvinderp.g.a. strukturforandringer isamfundet, planlægningsmæssige tiltag, ændrede livsvilkår osv. Selv om den under¬
søgelse, der blev gennemførti 1999, viseretandet Daells Varehus, enddet
mange danskere har kendt, harvi dog fastholdt ét billede af dette foreta¬
gende. Man kunne blot ønske, atder havdeværetopmærksomhedom sagen nogettidligere. Så havdevifåetetandetog merenuanceretbillede afstor¬
magasinet...« (3).
Referencegruppen pointerer betydningen af den faglige problemstilling,
foratresultatet skal blivegod kulturhistorisk dokumentation:
ȃtproblem
idokumentationen vil altidværeatskulle beskriveetmønster, dvs. atman ud
Med M/FDifko Storebælt (Vognmandsruten) mod Fyn. Fot. Karsten Biering maj1998.
afde indsamlede data eller iagttagelser skal udledeen regelmæssighed. For
mange vil det faglige perspektiv også bestå i atanalysere ellersætteper¬
spektiv påforandringogkontinuitet. Manbeskæftigersigaltså meden pro¬
ces...«(4).
Derkan desværre fra de seneste årtiernævnes en lang række eksempler på svigtog ligegyldighed overfor dokumentationen af væsentlige arbejds¬
pladseroghele brancher,mens de endnu eksisteredesomlevende virksom¬
heder. Nedlæggelsen afnæstenhele skibsværftsindustrien i Danmark kunne
foreksempel fremhæves: fra skibsværfterne i Helsingør, Nakskov, Burmei¬
ster &Wain, Orlogsværfitet på Holmen, Svendborg og Århustil Danyard i
Frederikshavn.
Derimod fremhæver Referencegruppen for Nyere Tid Storebæltsover¬
farten som et positivt eksempel: »Vi harfeks. dokumenteret Storebælts¬
overfarten ikke for atbevare den, menforatfastholde viden om, hvordan
denfungeredefor samfærdselen mellem landsdeleneiDanmark, somtrans¬
portmiddelformange passagerer, somarbejdspladsog som enstororgani¬
sation istatenoglokalsamfundet« (5).
Fra sommeren 1996 til foråret 1999 havdejeg fornøjelsen af kontinuer¬
ligtatarbejde med videodokumentation af Storebæltsoverfarten på foranled¬
ning af Danmarks Færgemuseum i Nyborg, somfra Velux Fonden af 1981
modtog 820.000 kr. Center for Arbejderkulturstudier skaffede yderligere
230.000 kr. frarederier,organisationerogfonde. Med Københavns Univer¬
sitetsbidrag i form af arbejdsløn og apparaturblev det samlede budget på
ca. 2.450.000 kr. Projektet resulterede i7videoprogrammer med ensamlet spilletid på3timerog25minutterogskildredegenneminterviewsoglevende
billeder alle væsentlige sider af gods-, Intercity-og bilfærgerne, både hvad angår besætningens arbejde fra maskinrum til kommandobro og passa¬
gerernes brug af færgernes faciliteter-samt naturligvis billettering, vente¬
tid, ombordkørsel, sejladsogudkørsel.
Datoernefor den trinviselukning af Storebæltsoverfartenvarfastlagt flere
år i forvejen, hvilket gjorde det muligtatplanlægge video-optagelserne så¬
ledes, at vi fik belyst den almindelige arbejdsdag både om hverdagen og travlheden tilhøjtiderne og de lange feriersamtdokumenteret lukningen af
overfarten gennem »de sidste sejladser« og skildret stemningen og følel¬
serneblandtbesætning og passagerer(6).
Derforeliggerca. 135 timers råbånd, hvor billedoptagelserneerregistreret
ogbeskrevet i hovedtræk. Hertil kommer, atalle interviews-derrepræsen¬
terer samtlige besætningskategorier - er transskriberet ordret og i deres
fuldelængde. Detteomfattende materiale, derendnukunerudnyttet delvist
til denævnte7videoprogrammer, vil efter aftale også kunne tilbydes tilmu-
Ombordpå M/F Hejmdal (Scandlines). Passagererne på soldækket nyder
deres sidsteturoverStorebælt. Fot. Karsten Biering maj1998.
Sonny 'sautoværksted, Øresundsvej55 C, 2300København S. Nedrevetau¬
gust 1999. Fot. René Christensen februar 1999.
seer ogarkiver til forskningsformål. Detvar nemlig fra begyndelsen hen¬
sigten, at »Storebæltsprojektet« skulle fungere som et bredt anlagt doku¬
mentationsprojekt for eftertiden.
Determin klareopfattelse,atvideomedieterendog særdelesvelegnet til
atdokumentere arbejdspladserogvirksomheder, mensde endnu eksisterer
ifuldtomfang.
Derkommergodt nok ikke genstande, arbejdsredskaber,produkter, arki¬
valier, opmåling og eventuel bevaring af bygningerog inventarm.v. ud af
dokumentationen. Men derimod levende billeder medsynkronog autentisk lyd og mennesker, der fortæller om deres liv, arbejde og forventninger til
fremtiden.
Atdokumentere levende mennesker og miljøer ved hjælp af video for¬
hindrer naturligvis hverken parallelt eller efterfølgende mere traditionelt museumsfagligt feltarbejdeogindsamling. Men hvismuseerne først begyn¬
derat interessere sig foretfænomen, når det erforsvundet, bliver kun den retrospektive dokumentation tilbage. Muligheden forat optage de levende
billeder ogden synkrone lydersåledes endegyldigt forsvundet.
Video kannaturligvis også anvendes til retrospektiv visuel kulturel doku¬
mentation-f.eks. hvor levende mennesker fortællerom »dengang«, devar
børn,unge, nygifte, i arbejde, gik i strejke, blev fyretogkom på understøt¬
telseosv., oghvor fortællingen kan illustreres med gamle fotos, tegninger, film,dagbøger, husholdningsregnskaber, genstande, indboogredskaber fra
bl.a.museerogarkiversamtprivateje.Iforbindelse med Teglværksprojektet
ved Flensborg Fjord 1982-86 i samarbejde med Museet på Sønderborg
Slot (7) arbejdede vinæsten udelukkende retrospektivt, hvilket også video¬
filmen til CathrinesmindeTeglværksmuseum i 1993 er udtryk for. En af pointerne er at præsentere publikum i museets videobiograf for nogle -
endnudengang-levende gamle teglværksarbejderesomfortællereog præ¬
senterefænomener, der ikke kansespåmuseets udstilling-eller vise bag¬
grunden for,atdenetopkansesher.
Primærtharjeg imidlertidgennemden senestehalvesnes år valgtatar¬
bejde med samtidsdokumentation på video ud fra de sammebetragtninger,
somStatens Museumsnævnovenfornetophar givet udtryk for. Detgælder videoprogrammerneomteglproduktion, murerfaget, kirkerestaurering,fær¬
gernepå Storebælt,enspritbåd,etlille autoværkstedog enlandevejskro (7).
Undervejs erdet gåetop for mig, atjeg langt overvejende arbejder med virksomhedstyperogproduktionsformer, der haren lang tradition bagsig,
men enuvisfremtidforsig. Hermederderogså angivetenformodning om
reduktion ellernedlæggelse inden forenoverskuelig tid.
Hvis man serpå deseneste30-40års snigende butiksdød, burde det give
mangemuseumsfolk både rødeører oggrå hår, atder ikke blev lavetsyste-
BentesKaffebar, Langelandsvej 24, 2000 Frederiksberg. Fot. Karsten Biering
oktober 2000.
matiske film- eller video-optagelser af disse småvirksomheder og deres kunder, mensde endnu eksisterede. Iflæng kanmanf.eks. pegepå ismeje¬
rier,købmænd,(danske) kiosker, slik- ogkonfektureforretninger, kaffebarer,
smørebrød- og charcuteriforretninger, fiskehandlere, (danske) slagtere og ostehandleresamtbadeanstalter,brændselshandlere, skræddere,skomagere,
snedkerværkstederosv. Fornylig kunnemanlæse i avisen, atenaf de sidste
storeoggamle trikotageforretninger på Vesterbro(Værnedamsvej) i Køben¬
havn måtte lukke, uden at »nogen« havde dokumenteret forretningen og dens kunderirimeligtid forinden.
Derertaleom enhel dansk småbutiksog-virksomhedskultur, somi dag
stort set er forsvundet fra de københavnske brokvarterer og den indre by.
Godt nok erdergennem de seneste årtier kommet tyrkiske grønthandlere,
marokkanskehalalslagtereogpakistanske kioskejere i stedet for de danske.
Menefterhåndenerdetsvært atfinde flæskekød uden forsupermarkedernes kølediske, hvor kvaliteten afudskæringerne i øvrigt ofte erganske ringe.
Supermarkederogindkøbscentre har også trukketnæstenal handel bort fra
Bente Mortensen -vedkaffedåsen på disken-har drevet kaffebaren i23år dagligtfra kl. 6-14,dog lukketiweek-enderne. Forretningenlukkedep.gr.a.
sygdom december 2000. Fot. Karsten Bieringoktober2000.
Herreskrædderne Hans
Tvilling og Tobias Enk, Heinesgade 2, 2200 Kø¬
benhavn N. Fot. Karsten
Biering oktober 2000.
de småbutikker, der ikke har opnået kultstatus blandt borgerskabet - som f.eks. specialforretningen Perchs Thehandel i Københavns indre by.
Hvisman sergodt efter, erder dog nogle enkelte af de traditionelle små¬
butikkertilbage i de københavnske brokvartererogi provinsbyernemed et stabiltogtrofast kundeunderlag. Menvedejerskiftep.g.a. alder eller døds¬
falderde i overhængende fare foratblive ændret til enganske anden type eller branche. Dentraditionelledanskeslagterbutik bliver tilkinesergrill eller shawarma, skomagerværkstedet bliver til pakistanerkiosk, og fiskehandle¬
renbliver tilhalalslagterbutik, hvis det ikkeeretniskegavebutikker, 7-Eleven
ellermodetøj og-sko, somovertagerlokalerne.
Både traditionen-kontinuiteten ogde regelmæssigemønstre-ogforan¬
dringerne erværd atfastholde ogskildre på video med levende mennesker
somfortællere ogaktører i form af butikspersonale ogkunder.
Detskalnaturligvis ikke benægtes,atdereromkostninger forbundet med
atproducere videofilm,ogdet måværeetselvfølgeligt krav,atbådeoptage- og redigeringsudstyr er på et professionelt kvalitetsniveau og betjenes af folk, der har forstand påatarbejde med lydogbillederbåde iteoriogprak-
'5Iffgedt&r
Stempelfabrikken »Føniks«, Ørnevej 13, 2200 København N. Et blandet
kvarter medsmåvirksomhederogboliger.Fot. KarstenBieringoktober 2000.
sis. I det følgende skal jeg fortælle nærmere om,hvordan vi på Centerfor ArbejderkulturstudierogAV/ITV-afdelingen vedDethumanistiske Fakultet,
Københavns Universitet, gennem en halv snes år har arbejdet med visuel
kulturel dokumentation eller nutidens kulturhistoriepå video. Optageudsty¬
reterBetacam,ogredigeringen foregår på harddisk med Avid udstyr.
Imodsætningtil TV-stationerne arbejder vi med god tid til både research
og optagelser. Når virksomheden er udvalgt, begynder den systematiske
research vedr.arbejdsgange, struktur, økonomi, ledelseogmedarbejdere. Vi
skal finde frem til hvilke arbejds- oginteraktionsprocesser, der skal foto¬
graferesog hvilke medarbejdere, der skal interviewes ud fraetønskeomat kommentere alle væsentlige arbejdsprocesser ved hjælp af de mennesker,
der selv er tættest på den pågældende arbejdsfunktion. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der sker hvornårog hvorfor i en arbejds- eller fremstil¬
lingsproces. Uanset om det er produktion afmursten eller færgedrift på Storebælt, erder tale om en logisk kronologi og fastlagt kontinuitet, hvis væsentlige punkter i det færdige videoprogram skal afspejles i den korrekte rækkefølge. Og det ervigtigt foros, atbåde medarbejdere, kunder, gæster og publikum kan genkende forløb og situationer som normale, typiske og karakteristiske.
På TV-stationerne laverman ind imellem ogsåprogrammer fra arbejds¬
pladserogvirksomheder. Herer mansjældentoptagetafatafspejleenkor¬
rektproduktions- eller proceskronologiogvil langt hellere skabe korte lyriske billeddigte af industri og håndværk med stemningsmættet underlægnings¬
musik, lobhudling af erhvervslivets ledere som »En virksomhed i Dan¬
mark« eller længere drama-dokumentarserier eller docu-soaps og reality¬
showssom»Dyreklinikken«, »Fødegangen«, »Nærpolitistationen«osv.,hvor
de medvirkende medarbejdere er tydeligt instruerede, optagelserne nøje koreograferede og historierne dramaturgiserede efter en bestemt ameri¬
kansk inspireret reality- og serie-TVmodel. På de allerfleste TV-stationer
harmanåbenbartopfattelsen af, at»virkeligheden« skal bearbejdes ganske
Brændselshandleren, Nordre Fasanvej 240, 2200 København N., sælger
endnu bådefastogflydende brændsel til individuel boligopvarmning. Fot.
KarstenBieringoktober2000.
målrettet ilyrisk eller dramatisk retningogdesudenforkortes kraftigt, hvis
seerne ellers skalhænge på.
Det ervi ikke enige i, og desuden producerervi ikke med henblik på at vise vores videofilm på TV Vi læggervægt på ikke at arrangere optagel¬
serneeller instruere de medvirkende i, hvad de skal sige eller gørepå hvil¬
ken måde oghvor længe. Enaf devæsentligsteopgaver er atfinde frem til egnede oginteresserede fortællere og at sikre os,at vi ervelkomne overalt påvirksomhedenoghar medarbejdernesacceptaf,atde bliver fotograferet
underarbejdetog ipauserne.Alle skalværetryggeved,atkameraholdet er
til stede, og der skal være tidoglejlighed til, atvi får snakketmed medar¬
bejderne i forskellige situationer, før vi tænder for kameraogmikrofoner.
Som eksempel på arbejdsgangen i en videoproduktion kan jeg nævne Medspritbåden M/S Hansalinepå Flensborg Fjord (53:40 min.). Jeg brugte
3dage på research,ogkameraholdet med fotograf,lydmandogjeg selvsom interviewer/tilrettelægger tilbragte efterfølgende 8 sammenhængendeoptage¬
dage ved Flensborg Fjord i slutningen af april 1999. Gennemsynogbilled- registrering af13 timers råbånd, ordret transskription afsamtlige interviews
medbesætningog passagerer ogudarbejdelse af klippemanus udgjorde godt
et par måneders arbejde for mig og produktionsassistenten, og herefter
Spritbåden M/S Hansaline på Flensborg Fjord før anløb i Kollund. Fot.
KarstenBieringjuni 1999.
HøjkroiSdr. Sejerslev, Vestslesvig, 3km nordfor Højer. Fot. Karsten Biering juni 2000.
brugte jeg ogredigeringsteknikeren 12dage i redigeringen inkl. digitalise¬
ring af råbåndene, efterbearbejdning, online redigering ogkopiering. Hertil
kom nogle dages arbejde til udarbejdelse afen perspektiverende tekst til videokassetteomslagets inderside samten uges arbejde med udvalg ogbe¬
arbejdning af stillfotos til omslagetoglay-out.
Detrealiseredebudgetblevca.400.000 kr.,ogvi modtogenbevilling fra
Statens Museumsråd via Museet på Sønderborg Slot på 80.000 kr. plus
5.000 kr. fra Søndeijyllands Amts Kulturfond. Denne eksterne bevilling
blevbrugt tilataflønne produktionsassistentensamttil dækning af rejse-og
opholdsudgifterne. Aftalen medMuseetpå SønderborgSlotvar, at museeti
alt skulle skaffe 155.000kr. tilvideoproduktionen, således atvi også kunne
fa dækketudgifterne til vikarer for fotografoglydmandoghalv løn tilpro¬
ducersamttiludgivelsen af videofilmen.
Desværreopfyldte den nyudnævnte museumsdirektør ikke den tidligere indgåede aftale. Davi langt inde i manuskriptprocessenikke længere havde mulighed forat standse projektet, kom Københavns Universitet således til
atbære enikke-budgetteret merudgift på 70.000 kr.
Når videofilmens minutpris kunne holdes så lavt som knap 7.500 kr., skyldes det bl.a., atresearchperiodenvarmegetkortp.g.a.mit forudgående
kendskab til spritbådene generelt, ogatder ikke vartale om nogen indvik¬
letfremstillings- eller arbejdsproces ellermange nye fagudtryk, der skulle
læres.
ToveSørensen vedopva¬
sken i køkkenetpå Høj¬
kro, som hun har drevet siden 1954. Fot. Karsten
Bieringjuni2000.
Ide samledeproduktionsomkostningererhellerikke indregnet dæknings¬
bidrag til husleje,varme,el,vand, telefonogafskrivninger påapparaturm.v.
såledessomprivate videoproducenter må gøre.
Afhængigt afopgavens sværhedsgrad (krav til research, komplet trans¬
skriberetinterviewmateriale,parallel stillfotograferingosv.tilmuseums- og
arkivbrug)ogudgifterne til rejserogophold vil minutprisenforvoresvideo¬
filmligge på 9.-12.000 kr. Heraf vil vi typisk have behov for ekstern finan¬
siering af 40-60% af budgettet i tilfælde af,atder skal laves egentlige doku¬
mentarprogrammer. Såfremt der kun skal foretages billeddokumentation
med registrering af råbånd ogtransskribering af interviews, vil udgifterne naturligvis blive betydeligt lavere, daman sparerarbejdstid til udarbejdelse
afmanuskriptog redigering samttil publicering.
Efter afslutningen af videodokumentationen af Storebæltsoverfarten i 1999,påbegyndte vien nyserie medtemaetsmåbutikkerog-virksomheder,
der haren lang tradition bagsig, men en uvisfremtidforsig. Vi lagde ud
med »Medspritbåden M/S Hansaline på Flensborg Fjord«, fortsatte med
»Sonny 's Auto. Etværksted påAmager«ogproducerede senest»Højkro. En familievirksomhedi Vestslesvig«.
Desværre hardet vist sig særdeles vanskeligt fortsat at skaffe den nød¬
vendige eksternefinansiering. Vi havde håbet påatkunne fortsætte den af¬
prøvede model fra videodokumentationen af Storebæltsoverfarten, hvorDan¬
marksFærgemuseumi Nyborgansøgteforskellige fondeog organisationer
ogfik gjort Velux Fonden interesseret iatmedfinansiere projektet. Tilsvarende
har visomnævntsamarbejdet medMuseetpå Sønderborg Slot, hvorfra det
økonomiske bidrag var ganske magert. Men endnu vanskeligere viste det sigatfinansiere videofilmeneomSonny's AutoogHøjkro. Vi har forsøgtat
motivereArbejdermuseetogKøbenhavnsBymuseumtilatgå udogansøge fondeogorganisationer tiletsådant projektsamarbejdemellem Københavns
Universitetogdeberørtemuseer-menuden held. Tønder Museum har vist sig megetinteresseret,menhar desværre p.t. ikke haftnogenmulighed for
atgå økonomisk aktivt ind i videoprojektetomHøjkro.
Selv harjeg fra Center for Arbejderkulturstudier ansøgt en lang række
fondeogorganisationeromtilskud-menhidtil desværrestort setforgæves.
Dererutvivlsomtet stærkt stigendeprespå de relevantefondem.v., ogvi¬
suel kulturel dokumentation falder ganske afgjort ikke centralt ind under
fondenes formål eller de prioriterings- og udviklingsplaner, som mange
fondsbestyrelser med respekt for sig selv og underlagt tidens trendnuhar
udformet. Hertilkommer,atderformentlig ikkeersåmegenfaglig prestige
ellerpersonligauravedatbeskæftigesig med det nutidige,nære ogdaglig¬
dagssommed det gamle, fjerneogekceptionelle. Samtidig hersker der nok ogsåendel usikkerhed rundtomkring blandt de kulturhistoriskemuseer og hos fondsbestyrelserne, hvorvidt de udvalgtetemaerog konkrete virksom¬
hedernuogsåertilstrækkeligt betydningsfulde,karakteristiske ellerrepræ¬
sentative til atinvestere tidog pengei atdokumentere på video.
Det bliver spændende at vende tilbage til Folk og Kultur om f. eks. en halvsnesårogfortælle, hvad derersket-eller ikke sket-på området i den mellemliggende tid.
Noter:
1 Gudrun Gormsen:Referencegruppen forNyereTids Kulturhistorie. Danske Museer: særnum¬
mermaj 2000,s.13.Jf. også den løbende debat i det svenske museumstidsskrift samtid &museer, bl.a. Eva Silvén: Mitt i samtiden. Samtid &museer3, 2000, s. 4-5. 2 Merete Ipsen: Sam¬
fundsnytte, museumsnetværk ogkvalitet. Danske Museer 2, 2000,s. 5. 3 Gudrun Gormsen:
Hvaderdagsordenen-oghvemsætterden? Hvordan styrker vinyeretidskulturhistorie på de kul¬
turhistoriske museer? Danske Museer 1, 2000, s. 22. 4 Samme, s. 21. 5 Samme, s. 21.
6 Udførlige redegørelserom Storebæltsprojektet kan læses i: Karsten Biering: Før den sidste færge. Traditionerer mangeting (Red. Else Marie KofodogEske K. Mathiesen). Festskrift til Iørn Piø.Foreningen Danmarks Folkeminder, København 1997,s.298-302samti: Karsten Biering: Vi¬
deodokumentation af Storebæltsoverfarten. Villum Kann Rasmussen Fonden & Velux Fonden af 1981. Årsskrift 1998, s. 59-65. 7 En grundig beskrivelse ogevalueringerredigeret af Inge Adriansen, Finn Bredahl JørgensenogArneAabenhus: Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord-
fra idé tilvirkeliggørelse. Gråsten 1986, 88 s. 8 Komplet fortegnelseoverKarstenBierings videoproduktioner i samarbejde medAV/ITV-afdelingen, Københavns Universitet: 1991: Tegl- værksfilmen. Fra PetersmindeTeglværk, Sydfyn(21 min.)[Genudgivelsemednyindtaling af pri¬
vatoptagetstumfilm frao. 1935]. 1993: Sten påsten.Murstensproduktion på Carl Matzens Tegl¬
værk,Egernsund (32 min.). 1993: »Vi vilgerneslåetslag forvoresfag!« (21 min.) [Om detmu¬
rede byggeri], 1994: Murværk. Det traditionelle teglstensbyggeri (35 min.) Udg. af Det faglige fællesudvalg for murer-,stenhugger- og stukkatørfaget. 1994: Cathrinesminde Teglværk 1732- 1993. EnfortællingomTeglværksegnen (29:30 min.). Produceret for MuseetpåSønderborg Slot.
1994: Samme videofilm itysk versionering. 1996: Kirkeogkvadersten. Restaureringen i Nørhå, Thy (25:45 min.). 1997: ASA-THOR sejler med det farlige gods (43 min.). Færgerne på Storebælt
nr. 1,produceret for Danmarks Færgemuseum. 1998: Den sidste sejlads. Med M/F Dronning Ing¬
ridfraNyborg til Korsør (10 min.). Færgerne på Storebæltnr.2, produceret for Danmarks Færge¬
museum. 1998:Sikkerhed tilsøs.Denårlige øvelse på M/F Romsø (30 min.). Færgerne på Store¬
bæltnr.3,produceret for Danmarks Færgemuseum. 1998:GodsfærgenASA-THOR sejler for sid¬
ste gang (14:30 min.). Færgerne på Storebælt nr. 4, produceret for Danmarks Færgemuseum.
1998: MedIntercity færgerneoverStorebælt (48:50 min.). Færgerne på Storebæltnr.5, produceret for Danmarks Færgemuseum. 1999: »Overfartenerindstillet!« Med M/F Arveprins Knud fra Knudshoved til Halsskov(12 min.). Færgerne på Storebæltnr. 6,produceret forDanmarks Fær¬
gemuseum. 1999: Med VognmandsrutenoverStorebælt (49 min.). Færgerne på Storebæltnr.7, produceret for Danmarks Færgemuseum. 1999: Med spritbåden M/S Hansaline på Flensborg Fjord (53:40 min.). Produceret for Museet på Sønderborg Slot. 2000: Sonny's Auto. Et værksted på Amager (38 min.). 2001: Højkro. En familievirksomhed i Vestslesvig (under produktion).
Summary
Visual cultural documentation -or cultural
history
onvideo
The author contributes tothe debate amongthe museumsof cultural history, where the social developments of thepastfew decades have clearly increased the needtostrengthen the museums' surveyactivities and documentation ofcontemporaryhistory.
With thepoint of departure in the author'stenyears' experience of professional video docu¬
mentation-incooperation with the AV/ITV department of the Faculty of the Humanitiesatthe University of Copenhagen-ofamongother things the brick-making industry and bricklayingpast andpresent,the ferry crossingoverthe Great Belt,a»booze boat« [i.e.aferry takeninorderto
crosscustomsboundaries andbuy cheap alcohol],asmallgarageandacountryinn, the article discusses thespecialist perspectives in using videoas analternativeorsupplementtomoretra- ditionalethnological/folkloristic field studiesordocumentary activities. While it istrue thatno
objects, implements, products, archives, measurements or preservations of buildings and in- ventorycomefromavideo documentation,wedogetliving pictures with synchronous, authentic sound andpeople talking about their lives, work and expectations for the future. If themuseums
only begintotakeaninterest in aphenomenon when it has disappeared, only the retrospective documentationremains, and thepossibility of recording the living pictures and the sound of-for instance-peopleatwork has thus definitivelygone.
The author thendescribes theongoing video documentation projectrecording smallish Danish
firms andshops which havealong tradition behind them butanuncertain future ahead. Anum- ber ofexamplesarementioned and it is emphasized thatmanytraditional Danishtypesof small
business and shoparequitechanging their character with changesofowners-especially in the
oldworking-classareasof Copenhagen, where for exampleaDanish butcher's shop becomesa Chinesegrillorshawarma house,ashoemaker's workshopbecomesaPakistani kiosketc.
Finally there isadescription of the typicalprocessof producingvideo documentation of cul-
turalhistory withaneed for external funding of thecoststhat theUniversity of Copenhagencan- notdefray. The author calls forgreater interestand understanding from private foundationsin giving economicsupport tothedocumentation of present-day, close, everyday things ratherthan givingtopprioritytothe old, theremoteand the exceptional.
