Sydslesvig i dag
af
Jørgen Ktihl
PåetinformationsmødeomSydslesvig,somden1.juni 1996 i forbindelse med årsmødet
blev afholdt i Borgerforeningen i Flensborgforbl.a. danske folketingspolitikere, holdt museumsinspektør Jørgen Kiihl, Danevirkegården-Museetved Danevirke,etforedrag
om»Sydslesvigidag«. Det rummedemegettankevækkende betragtninger,somviser,at mindretallet ikkeer,hvaddetvar-eller hvad vi troede detvar.Foredraget lagdeoptil
samtale ogaffødte da ogsåenlivlig debat på informationsmødet. Folketingets formand, Erling Olsen, togforedraget somanledning til sammen med Sydslesvigsk Foreningat gennemføreen»høring«omSydslesvig,som erberammet til6. november 1996.
Emnetfor de følgende betragtningererSydslesvig i dag. Jeg vil her forsøgeat påpege ogdrøftenogle aktuelle tendenser i det danske mindretal, somi mine øjne vil kunne få centralbetydning for mindretalsarbejdet i de kommende år.
Der vil ikkekunne blive taleom noget omfattende eller detaljeret billede af dagens Sydslesvig. En sådan analyse ville munde ud iet digert værk. I stedet
vil der herblive fokuseretpå udvalgtesider af mindretallets aktuellevilkår.Jeg
harvalgtat inddele beskrivelsen i fire punkter: Førstbliver forholdet mellem
mindretallet ogpolitikken drøftet, dernæst forholdetmellemdansk forskning
ogmindretallet, så mindretalletogkulturen; endeliggives deret gisnende bud på, hvorledes mindretallets fremtid kunne tænkes atforme sig.
1. Mindretal og
politik
Forøjeblikketsynesdet,som omén af de centrale faktorer, derermedtilatbe¬
stemmedet danske mindretalsimage udadtil,erdet politiske område. Dethæn¬
gernaturligvissammenmed denstoresucces ved deseneste topolitiske valg:
kommunevalget i foråret1994samtdelstatsvalget i foråret 1996.1 beggetilfælde
var der taleomenmassiv stemmefremgangtil i hvert tilfælde godt38.000. På
mandatsiden betødvalgresultatet henved 160medlemmeri de kommunale råd
samt tomedlemmer ilanddagen i Kiel. Detvargodt 50 flereendvedkommune¬
valget 1990og enfordobling af landdagsgruppen.Derkan således talesom en
politisk succes, som der med retteerblevet tagetnotits af. Vi skal tilbage til
1950erneforatkunneregistrere tilsvarende gode valgresultater. Mindretalletsy¬
nesmed andre ord at stå stærkt forøjeblikket. Således forekommer det i det mindste,når denpolitiske konjunktur lægges til grundfor vurderingen.
Ktihl
Imidlertid er den politiske konjunktur næppe velegnet til at danne sig et indtryk af mindretallets faktiske status. Meget taler nemlig for, at der her i
1990erne for første gangi mindretallets historie efter 1945 ikke længere findes
nogen direkte sammenhæng mellem de kulturelle og politiske konjunkturer i Sydslesvig. Fremgangen på det politiske område følges i disse år ikke afen tilsvarende vækst i medlemstallet i de kulturelleforeninger. Den gunstige poli¬
tiskekonjunkturkan således heller ikkesessom udtryk for enstærk,endsige ekspansiv danskhed i Sydslesvig.
Det politiske parti SSW har utvivlsomt ydetet stortoggodt stykke arbejde på alle niveauer i Sydslesvigsamtikke mindst i landdagen. Deterblevet hono¬
reretved, atmangefolk i desenestevalghandlinger harsatdereskryds ud for
netop SSW. Det har derværet mangegrunde til. Grunde, der foren stordel
af stemmetilvækstens vedkommende dog næppe isoleret kan udlægges som nationale motiver.
Efterkommune- ogdelstatsvalget blev dermegetkorti offentligheden gjort forsøg på en analyse afvalgresultaterne.1 I den forbindelse syntes det, som
Sammenlignes SSWs stemmetal ved landdagsvalgene iSlesvig-Holstensiden 1947medSSFsmedlems¬
talidesammeår,fremgår det,atder siden midtenaf 1980erne harvaret taleom tomodsatrettede udviklingstendenser for hhv. det politiske partisogdenstorekulturelle forenings vedkommende. Mens politiskstemme-ogkulturelt medlemstal fulgtes ad i dereskonjunkturer fra1950ogfrem til landdags- valget i 1983,skete derenmarkant opsplitning af de politiskeogkulturelle konjunkturer for det danske mindretalogde nationalefrisere imidten af1980erne. I 1987kunne SSWøgesit stemmetal ved landdagsvalget sammenlignet med det foregående valg. SSF måtte derimodnotereetfald imedlemstal¬
let. Ved defølgende landdagsvalg fortsatte SSWs stemmefremgang,mensSSFidesammeårhvergang måtteregistrereennedgangimedlemstallet. 11996 lå SSWsstemmetal påmereend det dobbelte af SSFsmedlemstal.
Forskellen medllem detokonjunkturer kan tolkes således: SSWsstemmefremgang skyldes formentlig dels,atetvoksende antalvælgere har fundet sympatifor SSWs politiske målsætningerogderforstem¬
merpå partiet,mens endel af stemmefremgangen desuden kanantages athidrøre fraproteststemmer mod de etableredepolitiskejfartier i Slesvig-Holsten. Den positive politiske konjunktur resulterer ikke
i nogenøgettilslutning til SSF. Som sådanerder overvejende taleom enpolitisk identifikation med mindretalspartiet,mens enkulturel identifikation med det danske mindretal ikke finder sted. Mindretal¬
lets kulturellekonjunktur nyder således ikke godt af den politiske stemmefremgang,menmå konstatere
etfortsat,støtfaldisinmedlemstilslutning.
Denpolitiske opbakning befinder sig i 1996 på niveau med stemmetallet i 1954, da SSW i øvrigt fik færrestemmerved landdagsvalget, end der påsammetid fandtes af medlemmer i SSFogde nationale friseres forening. SSFsogForiiningfor nationale Friiskes samledemedlemstalliggerimidlertidi1996 pånæstenentredjedel af medlemstalleti1954.
Medmindre der siden 1980erne harværettaleom enudviklingsproces, hvori folks tilhørsforhold til mindretalletstadigmereudprægeterblevet reduceret tilenpolitisk valghandling tilgavnfor mindretal¬
letspolitiske parti, må detkonstateres, at den politiske fremgang ikkeer udtryk for mindretallets kulturellestyrke.
Derersåledesgrund tilatværeopmærksom på den fortsatte udvikling af de politiskeogkulturelle konjunkturer, idet de vilfå afgørende indflydelse påmindretalletsfremtidige strukturogorganisationers funktion.Endelig skal det understreges,atder ikkeertaleom nogenpludseligt opståetforskel mellem
detokonjunkturer,menderertaleomudviklinger,somhar fundet stedover entiårigperiode.
om man-forståeligt-havde sværtved klartatvedgå, at stemmefremgangen
ikke eridentisk medmindretalletsfremgang. Det danske mindretal stårhver¬
ken inumerisk eller kulturel ellersproglig henseende stærkere, end det gjorde
for 5 årsiden. Fremgangen på detpolitiskeområdeernemlig ikke blevetfulgt
op af en tilsvarende fremgang på det kulturelle område. Tværtimod falder
medlemstallene i de kulturelle foreninger fortsat. Der er samtidig intet, der tyder på, atmindretallet erblevet markantstørre.
Det er næppe sandsynligt, at samtlige 38.000 satte deres kryds ved SSW,
fordi de nærede sympati for eller identificerede sig med det danske mindretal.
Mange har sikkert stemt på SSW, fordi de kunne identificere sig med dets politiske program. Atter andre har givetvis stemt på SSW for at udtrykke
deresprotestimod de andre partiers politik. Deternødvendigtatunderstrege,
SSWsstemmetalogSSFsmedlemstaliårenefor landdagsvalgeneiSlesvig-Holsten1947-1996
SSWsstemmetal
SSFsmedlemstal
1947 1950 1954 1958 1962 1967 1971 1975 1979 1983 1987 1988 1992 1996
Note:SSFsmedlemstalerinklusiveForiiningfor nationale Friiske.
Kiihl
atder harværet tale om politiskevalg, menikke om nogenfolkeafstemning,
der harudsagnskraft forsindelagsfordelingen iSydslesvig. Tidligerekunneder
antages en nogenlunde overensstemmelse mellem vælgeradfærd og nationalt
tilhørsforhold. Såledeser det næppelængere i 1990erne. Det forekommer der¬
for urimeligt at tage alle SSW-vælgere til indtægt for danskheden. I så fald
ville dernemligværesketet revolutionært bevidsthedskifte fra denenedag til
den anden:Hvis mindretallet i 1990 med 23.000stemmertalte50.000 personer, så måtte det i 1994 og i 1996 med 38.000jo tællemindst 75.000. Det erder dog intet, der tyder på - og da slet ikke, hvis man ser på de sydslesvigske
danskeorganisationers medlemstal. Her erder tværtimod- med kirkensom
bemærkelsesværdigundtagelse2-mestendels taleomstagnation eller moderat nedgang.3
Man kan altså næppe komme uden om at konstatere, at forholdet mellem mindretalletogpolitikken idageretandet, end det traditionelt harværet. Det
hverken kan eller skalmandog laste SSWfor. Tværtimod harpartiet jo haft
succesmed at etablere ogmarkere sig somvægtig faktor i det politiske land¬
skab iSlesvig-Holsten. Det harigen ført til, at der ogsåerblevet tagetnotits
afpartietogaf mindretallet i andre dele afTyskland.4At det bl.a. har ført til
enkarakteristikafmindretalspartietsometdansk-frisisk regionalparti må dog beklages. Det må stå enhver klart,atpartiets legitimationsomdansk talerør-
ogvel i øvrigt også selve grundlaget for, atdeterfritaget for 5%-spærregræn-
sen-ikkeligger i, atdet defineres som regionalt parti,men udelukkendei,at deterdetdanske ogfrisiske mindretalspolitiskeparti. Sommindretalsmenne-
ske kunnejeg tit ønske mig, at denne side var blevet fremhævet lidt mere,
end det faktisk og sikkert ud fra logiske valgtaktiske overvejelser har været tilfældet.
Ikke desto mindre må detsamtidig fremhæves,atdet danske (og det frisiske)
mindretal naturligvis nyder godt af SSWs politiske succes, idet stemmefrem-
gangenhar skabtstørreopmærksomhed omkring mindretallets eksistens. Det
vil forhåbentlig igen kunne føre til, atder tages yderligere nødvendige skridt på kommunaltplan hen i retning af økonomisk ligeberettigelseogligestilling af
mindretallet med flertallet. Mindretalletspolitiske parti ståridag altså formelt
stærkt. Som sådan burde derværegode muligheder for, atmindretallets inter¬
esservil kunnevaretages bedreoglangtmereeffektivt, end det hidtil harværet muligt, da der nu erstørrepolitiskvægt bag argumentationen.
Alligevel er der nok grund til at overveje, om det nu vitterlig også ertil¬
fældet.Spredteoplysningerkunne således tyde på, at succesenmåskeerkom¬
met bag på partiet ogmindretallet. Ved sidste kommunevalg opnåede partiet
såstoren fremgang,at folk, der opstillede ud fra loyalitet, mensamtidig med forventning om, at denæppe ville opnåvalg, pludseligvar i den situation, at
Sydslesvig idag
de måttevaretage et politisk hverv. Det kom åbenbart bag på mange, der af
sikkert helt legitime grunde slet ikke havde overskud eller tid til at arbejde i
depolitiske råd. Nogle menneskersagde fra. Senest erdet i foråret 1996 sket
i Lindeved kommune, hvor det ikke var muligt for SSW at findenogen, der
varvillige tilat overtageden vakante plads i byrådet, efteraténaf de oprinde¬
ligt valgte opgav sit mandat - og som konsekvens deraf mistede SSW sin
fraktionsstatus.
Deternaturligvisenyderst uheldig udvikling. Den kan næppe undgå atfå
konsekvenser blandt vælgerskaren, der forståeligt vil kunne føle sig holdt for
nar og måske vil tænke sig om en ekstra gang, førend de næste gang sætter dereskryds udforetparti,hvor de opstillede kandidateråbenbart ikke kunne
eller villetage imod valg. Samtidig skal det dog understreges,at dette ikkeer nogenkritik af SSW. Tværtimodgørpartiet jo sit yderste for,atmandatfrem¬
gangen kan omsættes til reel politisk indflydelseog kontant udbytte for min¬
dretalletsarbejde.
Nej, i grunden erSSWsvanskeligheder ved at få folk tilatpåtage sig poli¬
tiske hverv ikkegrundlæggende forskellige fra andre partiers. Denenestefor¬
skelerjonok den,atdereret størrekandidatpotentiale blandt destoreparti¬
er, end deter tilfældet hos SSW. Samtidig skal det fremhæves, at netop SSW
i kraft afsinegenskabsom mindretalsparti kanmønstreenlangtstørremed¬
lemssolidaritet og loyalitetend hovedparten afde tyske partier. Og detervel
netopdenne dybe loyalitetoverfor mindretalspartiet, der i sidste endeer grun¬
den til, at nogle har set sig nødsaget til at sige fra, da valgresultatet først
forelå. De opstillede i kraft af deres loyalitet. De regnede ikke med at opnå valg.
Ikke desto mindreerderalligevelgrund til atoverveje, hvilke konsekvenser
der kan udledes af dette sikkert ikkefaretruende, men alligevel bemærkelses¬
værdige fænomen. For det egentlige problemervel spørgsmåletom,hvorledes det kan sikres, at der inden for mindretallet også fremover findes mennesker,
derer villige og har overskud til at påtage sig tillidshverv. Det gælder såvel
indenfor detpolitiskesominden for det kulturelle område. For deterjonetop ikke nogetfænomen, der begrænser sig til SSW. Også inden fordet kulturelle arbejdeogi ungdomsforeningerneerdet stadig vanskeligereatfinde folk nok,
derervillige tilatpåtage sig det ofte besværligeogi hvert tilfælde tidskræven¬
de bestyrelses- ogtillidsmandsarbejde.
Detgælderaltså kernen i det folkelige arbejde. Deterdet frivillige bestyrel¬
sesarbejde, som udgør fundamentet for mindretallets folkelige virke. Erfarin¬
gerneinden for detpolitiske arbejdemå somsådantagessometsignalom, at det er på tide at tage dette forhold op til overvejelse. Og det sker da også i
mange sammenhænge, hvor det er blevet påpeget, at der er problemer med
JørgenKiihl
basisarbejdet. Problemer, dererblevet drøftet seriøst, og somsikkert vil skulle
drøftes endnu merei de kommende år.
Iden forbindelseerdetvigtigtatfremhæve,atmindretallet i denne henseen¬
deer mindre udsat endflertalsbefolkningen erdet. De storetyskeforeninger
har såledesogsåsværtvedatmobilisere folk, dervilpåtagesigfrivilligtarbej¬
de. De har endog ulige større vanskeligheder ved at mobilisere tillidsmænd,
end mindretallet har, idet der i det danske mindretal stadig findes en stærkt udpræget solidaritetsfølelse. Alligevel må det dog påpeges,atdet titerTorden¬
skjolds få soldater, der i mange sammenhænge i dag bærer det danske for¬
eningsarbejde videre. Det erde selvsammemennesker, der er politisk aktive,
sidder i bestyrelserne for SSF-distrikterne, er med i ungdomsforeningerne
samt dannermenighedsrådene.
Hermed er vi så tilbage ved udgangspunktet for punktet mindretallet og
politik: For deteret beklageligt faktum,at stemmefremgangen intet haræn¬
dret i positiv retning for mindretallets indre struktur. De mange ny stemmer har ikke ført til mange ny aktive mennesker i det danske mindretalsarbejde.
Deter overvejendede sammemennesker, der nuharpåtaget sig endnu mere
arbejde tilgavnfor mindretallet. Og deres antal vokser ikke. Det falder stødt-
ikkemindst, fordi dermangesteder også manglerunge,derervillige tilat tage over, når de ældre falder fra.
2. Det danske mindretal og
dansk forskning
I de senesteår er det danske mindretal ved forskellige lejligheder blevetgen¬
stand for danske forskeres interesse. I første omgang vardet den kendte kul¬
turforsker, nu Jean Monet-professor i europæisk civilisation, Uffe Østergård
fra Aarhus Universitet, der siden 1994 hargjort sig bemærket vediflere for¬
skellige sammenhænge atfokusere på mindretallet. Det sketei første omgang i form afenartikel i Information ijuli 1994,der varanledning til,atBorger¬
foreningen i Flensborg inviterede ham til i slutningen af februar 1995 til at holdeet foredragomsit synpå Sydslesvig. Han gjorde iden forbindelse bl.a.
opmærksom på, at etstigende antal folk uden traditionel tilknytningtil min¬
dretallet betjener sig af mindretallets institutioner. Desuden talte han for, at mindretallet børforsøgeatblive uafhængig af tilskuddene fraDanmark.5Han gjorde det på sin velkendte provokerende facon, der da også øjeblikkeligt af¬
stedkom voldsomme reaktioner frasydslesvigsk mindretalshold. Således skrev Flensborg Avis enhel leder i anledning af Uffe Østergårds betragtninger, der
ienabsolut afvisende og negativtone blev karakteriseretsom »misforståelser
og usagligheder om Sydslesvigs danske folkedel«.6 Andre folk i mindretallet
føltesig ligeledes misforståetogfejlfortolket. Diskussion efter foredragetviste,
at en del danske sydslesvigere faktisk opfattede Uffe Østergårds udsagn som et angreb på mindretallet. Og dét til trods for, at Uffe Østergård ifølgeegne
udsagn faktisknærer sympati for mindretallet. Enmerenøgterntbetragtning
vil iøvrigt vise, atder sletikkevartale omnogetfrontalangreb på mindretal¬
let,men derimod ometforsøg på ennytolkning af det danske mindretalsom delafen slesvigsk størrelse set i lyset afbl.a. europæiske regionaliseringsten¬
denser. Men dénpointe gik helt og aldeles tabt i forargelsen. I ethelt andet forum kommenterede Uffe Østergårdpostyret således: »I al beskedenhed har jeg selv det sidste års tid været udsat for professionelle sydslesvigsk-danskes
intoleranceoverfor nyemeninger på området. Der herskerenbeslutsomman¬
gel påacceptaf, at også andre kan vide noget omregionen«.7 Dén vurdering
blevdog ikke refereret i Sydslesvig.
Tilsvarende afvisende og negative sydslesvigske reaktioner kom i kølvan¬
det på en anden dansk forskers udsagn. Henrik Becker-Christensen, der er direktør for Grænseforskningsinstituttet i Aabenraa, advarede midt i maj
måned 1996 i envurdering af SSWs resultat ved delstatsvalget om, at SSWs stemmefremgang måske kunne blive et problem for mindretallet, da der jo
realistisk set ikke var tale om overvejende danske stemmer. Han påpegede i
en udtalelse til Ritzaus Bureau, at der ad åre var fare for, at de danske i SSW kunne gå hen at blive et mindretal. En fortsat øget regionalt motiveret tilslutning til SSW ville måske på et tidspunkt også kunne »bliveetproblem i forhold til de bevilgende myndigheder i Danmark, som man er helt af¬
hængig af«.8 Udsagnene blev omgående afvist af forskellige fremtrædende SSW-skikkelser, altimens SSWs formand bevidst undlod at kommentere ar¬
tiklen desangående. SSW-landsstyrelsesmedlemmet Sven Engel fastslog der¬
imod meget kategorisk, at »vi igen bliver konfronteret med en rigsdansk ekspert, der tilsyneladende ikke har særlig meget forstand på forholdene i grænselandet«. Og han fortsatte: »Gad vide, hvordan forskeren skelner mel¬
lem danske ogtyske vælgere, eftersom kun tyske statsborgere har stemmeret til landdagsvalget. Folks holdninger, identitet og motivering i stemmeboksen
kan vel næppe granskes«. Flensborg Avis valgte at opsummere denne vur¬
dering i overskriften: »SSW: En dansk forsker på vildspor«.9 Samme dag tog avisen stilling til Becker-Christensens refererede udsagn i en leder, som
fastslog, at der var tale om en »spinkel forskerteori«.10 Endnu engang hav¬
de en dansk forsker åbenbart rørt ved et tabu. Og endnu engang reagerede nogle i Sydslesvig på en i grunden kontraproduktiv facon.
Problemetved,men samtidig karakteristisk for de her refererede-ogandre uformelle-reaktioner fra folk i det danske mindretalpå rigsdanskeforskerud¬
sagn var, atdeto sidertalte forbi hinanden. Forskernes vurdering blev ikke
opfattet som dét, de var-nemlig forsøg på analytisk atpåpege aktuelle ten¬
denser ogmulige fremtidige konsekvenser. I stedet forat tagedisse udsagn op tilenreflekteret ogkritisk drøftelse, nøjedesmanmedatreagerefornærmetog ved omgåendeatmistænkeliggøre forskernes motiver. I stedet for atfremføre underbyggede modargumenter, der kunne påpege eventuellemisforståelser el¬
lerskævheder ivurderingerne,blevforskernedømtogfikpåskrevetuvidenhed.
På den måde undgik man dog samtidig at skulle tage begrundet stilling til indholdet i defremførte forskerudsagn. Det kom der naturligvis ingen kon¬
struktivdialog ud af.
Disse reaktioner på danske forskeres analyser kan tolkessom symptomati¬
ske forensydslesvigsk modviljeoverforatsemindretallet ietandet perspektiv
end det vante. Dét,som mindretallet i desenesteår ved forskellige lejligheder
er blevet konfronteret med, er et fænomen, som kan forventes at spille en større rolle i fremtiden. I og med, at den generelle interesse for mindretals¬
spørgsmål ervokset efter depolitiske omvæltninger i Østeuropa,erder efter¬
hånden også vokseten størreinteresse for det dansk-tyske grænseland. Mens kulturforskerne tidligere slet ikke interesserede sig for grænselandet, har det
ændret sig i desenesteår. Mindretalerin. Og det danske mindretalerogså så
småt blevetinteressantatbeskæftige sig med forfolk,deri årevishar ignoreret denkompetente forskning, der erblevet gjort i Sønderjylland.
Dendansk-tyskegrænseregionomtalesidagsomeuropæiskmindretalsmo-
del oghar givet anledning tilen række problematiserende betragtninger. I den
forbindelse er der også blevet givet udtryk foregne ungdomsoplevelser med mindretallet, derøjensynligt ikke har efterladtnogetpositivt indtryk. Det gæl¬
der således den kendte antropolog Anne Knudsen, der i en debatartikel om
Slesvig som skoleeksempel husker sit møde med Sydslesvig således: »På sko¬
lens ekskursion tilSydslesvig oplevede vi det danske mindretals professionelle
talsmænd som fanatikere med vilde øjne«.11 Sådanne personlige oplevelser spiller imidlertid næppe nogenrolle for, at nygenerationerfatter interesse for grænselandet. De harsomregel aldrig før hørtomdet danske mindretal. Det
erderimodinspireret af mindretalsproblematikkens generelle aktualitet i Euro¬
pa,atdepludselig får øjneneopfordet dansk-tyske grænseland. Flereogflere
studerende veddanske,mensåmændogsåtyske universiteterogpå seminarier¬
ne ersåledeside senesteår begyndt atskrive projektopgaverog specialerom
Sydslesvig. Det sker ikke ud fra den klassiske, folkelige interessefordet danske sydforgrænsen, men erprimærtvidenskabeligt hhv. fagligt begrundet.
Denne nyinteresse for Sydslesvig er altså i dag motiveret ud fra en forsk¬
ningsinteresse, der igen vil kunne udgøre en intellektuel udfordring af mindre¬
tallet. Forskerne stiller andre spørgsmål og er mere kritiske ideres tilgang til
emnet, end mindretallet traditionelt har været vant til fra danskere nordfra.
Forskernenøjes ikke med atglæde sigover,at der findesendanskhed syd for
grænsen, som viser Dannebrog og holder fast i danske udtryksformer, som efterhåndenervedatforsvinde i Danmark. Devil i stedet videhvorfor, hvor¬
dan oghvorledes den danske identitet holdes i hævd. Og de vil vide,hvemog hvadmindretalleter.Derfor kræver deogsåenandenslagssvar,der honorerer
deresmetode,og somkan givebegrundedesvarpå begrundede spørgsmål.De
erikke tilfredse medgenerelle udsagn, menønskerenpræcisogræsonnerende
karakteristik. Undertiden kan detværevanskeligtfor mindretalletat forholde sig til denneny interesse, fordi den til dels kanvirke slående ogoverraskende,
måske til tider ligefrem intimiderende. Der er her behov for en anden slags dialog end den,manharværet vanttil. I sig selverdet naturligvispositivt,at forskereogstuderende-samtjournalister-viser interesse for Sydslesvig;men
på denanden side findes der samtidigenfrygt foratblivemisforstået, fejlfor¬
tolket ogi yderste konsekvens misbrugt.
Jegtrormed andre ord,atvi må sande,atdervil blive taleom enintellektuel udfordring af mindretallet. Hvordet hidtil harværeden folkelige solidaritets¬
følelse, der har båret store dele af den danskebefolknings interesse for hhv.
villighed tilat støtte det danske mindretal- så vil vi i den nærmestefremtid
sikkert i stadig mere udpræget grad konfronteres med danske intellektuelles
refleksioner omkring mindretallet. Det erallerede sket i flere sammenhænge.
Det vil afgjort blive tilfældet igen i den kommende tid. Legitimationspresset
udefra viluvægerligt ognødvendigvis føretilenperspektiverende refleksion af
mindretallet i mindretallet.
I Sydslesviger vi realistisk talt for tiden ikke rustettil ensådan ny udfor¬
dring. Vi er ikkevant til at betragte os selv intellektuelt. Vi opfatter os selv
somunik størrelse oglukker derfor ofte øjnene for sammenligninger medan¬
dre kulturellegrupper.Mindretalletermåske i virkelighedennegativt indstillet
overfor intellektuelle tilgange, fordi de imangehenseender bryder medvores traditionellefolkelige opfattelse.
Ikke desto mindre viljegmene, at der fremover vilfinde en intellektualise¬
ring sted i mindretallet. Det vil føre tilenanden diskussion, end den hidtiler blevet ført. Mindretallet vil sikkert skulle nytænkes. Der vil givet blive brug
foren anden slags terminologi, der karakteriserer mindretallet ved begreber
somkonjunkturerog processer,assimilationogdissimilation,interaktion, inte¬
grationogsegregation, frem forsomhidtil udelukkendeatbetragte mindretal¬
letsom en isærfolkeligt-nationalt defineret størrelse. Men detvil sikkert også
kunneføre tilennyforståelse mellem intellektuellei Danmark ogi mindretal¬
let.Intellektualiseringen af mindretallet betinges dog af udviklingenafetaka¬
demisk uddannet potentiale i mindretallet. Det findes til dels allerede -blot
ikke i Sydslesvig, men i Danmark og i andre dele af Tyskland, hvor arbejds-
Kiihl
pladserne findes. Heri ligger derenstoropgavefor mindretallet,somvil kunne
blivevanskeligatløse.
3. Mindretallet og
kultur
Sidste årvarjubilæumsåret, hvor der varrig lejlighed til at setilbage og for¬
søgeatforstå det danske mindretal ienhistorisk dimension. I denforbindelse
blev ikke mindst dettætte samhørighedsforhold mellemdet danske mindretal
ogDanmark fremhævetogunderstreget.Deterklart,atdet danskemindretal
selvidagvanskeligtkantænkes uden denstoreideelleogmateriellestøtte,der ydes fra Danmark. Mindretallet erikke nogetmini-Danmark, ingen trokopi
i lilleputformat. Menmindretallet erdybt afhængigt af den rigsdanske kultu¬
rellepåvirkning. Mindretallet producerer således kunimeget ringeomfangen egen sydslesvigsk danskmindretalskultur. Mindretallet reproducerer derimod primært kulturelle strømninger, dergør sig gældende i Danmark, undertiden
fortolket ud fra desærlige forhold, der gørsig gældendei grænselandet. Heri
erdet danske mindretal ikkevæsentligt forskelligt fra andre grænselandsmin-
dretal. Det tyske mindretal i Danmark reproducerer ligeledes tysk kultur.
Grundlæggende forskelligersituationenderimodhos demindretal, der ikke
harnogethjemland,destøttesaf,og somde kan støttesig til. Demå nødven¬
digvis producere ogskabe deresegenkultur for ikke helt atmiste deres natio¬
nale ogetniskesærpræg.
Dendanske kulturergrundlaget for det danskemindretal.Densærlige dan¬
skeidentitet i mindretalletbyggernetoppå det kulturelle fællesskab medandre
danske. Et væsentligt element i den fælles kultur ersproget. Det er igennem
det danske sprog, at de forskellige danskheder knyttes sammen. Dansk er mangeting-men fællesnævnereneri hvert tilfælde det danske sprog.
Nu står viimidlertidoverfor det fænomen iSydslesvig,atderingen ligefrem
overensstemmelseermellemdét,manabstrakt kan kaldeobjektiveogsubjekti¬
vekriterier for nationalitet. Sagt konkret betyder dét,atmange iSydslesviger danske uden at kunne (i nogle tilfælde endog uden at ville) tale dansk. For
mangeidet danskemindretalerdanskhedendybt subjektivt defineret størrel¬
se. Danskhed ogdansk sprogspiller fordem en mindre rolle. Deres sprog er
overvejende tysk. Derimod forbinder de deres danskhed med ikke-sprogligt
definerede forholdsåsom danskmentalitet, symbolbrugogførstogsidst iden¬
tifikation med det danske. Anderledes sagt er betydelige dele af det danske
mindretal ikke danske, fordi de taler dansk, men fordi de føler sig som og bekendersig til detdanske.12
Det er et forhold, der er vanskeligt, måske endda umuligt at formidle til
nogen, der intet førstehåndskendskab har til den særlige mindretalstilværelse.
Faktum ernemlig, at det danske mindretal i denne henseende ikkeer unik.
Tværtimod forholderdet sig således, atlangt de fleste europæiske mindretal i dagerkarakteriseret ved, atidentitetog sprogikke længereeridentiske. Spro¬
get erde fleste steder blevet en symbolsk størrelse, der beherskes afen set i
forhold tilmindretallenessamledeomfangsnarestlille skare. Såledeserforhol¬
dene i det danskemindretal dog endnuikke.
Selvom sprog ogidentitet således ikke længere oplevessomsamhørige for
storedele af det danskemindretal, skal detdog pointeres, atdet ikkeerensbe¬
tydende med, atmindretallet ikke længereerdansktalende. Dererstadigcen¬
traledele afmindretallet, hvor dansksprog ogdansk identiteterioverensstem¬
melse. Derudoverbygger grundtankenialt kultureltarbejde i Sydslesvignetop
»For mangeidet danske mindretalerdanskheden dybt subjektivt defineret størrelse. Danskhedog dansk sprogspiller for demenmindrerolle. Deressprog erovervejendetysk«. Illustration fraManfred
KiihlskronikiFlensborg Avis 10. februar 1996.
Kiihl
på, at det danske sprog er grundstammen for mindretalsidentiteten. Især det
danske mindretalsskolevæsen indtager her encentral position somformidler
af det danske sprog, der må anses sometuundværligt redskab ved tilegnelsen
af den danske kultur.
Nårdet ersagt, skal det fortydelighedens skyld fluks tilføjes, at danskhed jo ikkeer nogen naturgiven størrelse, men derimoder etprodukt af såvel en
tilsigtet kulturel prægningsometbevidst valg. Der eringen i det danske min¬
dretal, der forsøger at fordanske folk mod deres vilje. Derimod bygger al
dansk kulturel aktivitet- ogdertil hører også skolerne-på denfundamentale antagelse, at de danske organisationer og institutioner naturligvis forsøger at prægeeleverogmedlemmer i dansk retning. En sådanprægningkan dog kun lykkes, såfremt der hos den enkelteogi familierne findesenbevidstidentifika¬
tion med det danske. Deterdenneidentifikation, der tilsigtes i mindretallet.
Netopdenne sidste del-identifikationen med det danske-erdog, realistisk talt, ikkelængeretilstedeialle dele afmindretallet.Nårman spørgeralminde¬
lige mindretals-medlemmeromderes nationaletilhørsforhold,såvilmankun¬
neregistrereenmangfoldighed afsvar,der strækker sig fra den éntydigeidenti¬
fikation som dansk over en regionalt vægtet overgangsidentitet som sydsles¬
vigerog helt til den forunderlige udtalelse, at nogle føler sig som tyske med sympati for det danske. Som sådan kan det konstateres, at der ikke findes noget ensartet billede i mindretallet. Mindretallets kultur er dansk; men de
individuelle kulturelleudtryksformerertitprægetaf sydslesvigske blandings¬
kulturelementer.
Detkanformodes,atder herertaleom entendens,somvil kunne fåstørre betydningogaktualitet i de kommende år.
4. Mindretallet og
fremtiden
Efter således i det foregående at have fremhævet nogle problemstillinger, der
eraktuelle,men somsamtidig skønnesathavestorbetydning for mindretallets fremtid,erdetpåsinplads afslutningsvisatgive nogle bud på, hvilkefremtids¬
perspektiver det danske mindretal står overfor.
Festårets taler blevomkring årsskiftet 1995-96fulgtopafenrækkebidrag fra engagerede sydslesvigere, der ienløs kronikserie i Flensborg Avisgavderes bud på, hvordan fremtidsperspektiverne for det danske mindretal i Sydslesvig måtte
kunneseud.131den forbindelse blev dergjort rede formangeinspirerendetan¬
ker,ogder blev givet udtryk forsynspunkterogopfattelser,somkunneogfort¬
satkan tænkesatdanneetfortrinligt grundlag forenperspektiverende drøftelse af, hvor det danske mindretal befindersig,ogi hvilken retning det bevæger sig.
Desværre viste det sig dog, at kronikrækken ikke afstedkom offentlig re¬
spons. Ganskevist blev synspunkterneoganalyserne drøftet i forskellige ufor¬
mellesammenhænge;men nogenegentlig offentlig debat blevdetikke til. Der
kom intet formuleret modspil.Hverkeni Flensborg Avis elleriandre formali¬
serede sammenhænge.
Den udeblevne diskussion kan muligvis forklares ved, at jubilæumsåret i forvejen havde budt på såmangeforskelligartedeindtryk, at der simpelthen
ikke var overskud til at tage en koncentreret diskussion om, hvad fremtiden
måtte indebære. En negativ tolkning af den udeblevne debat kunne dog også udlægges derhen, at der ganske enkelt ingen interesse findes for, hvorledes
mindretallet bør indrettesig fremover.
Hvorvidt denne mulige desinteresse skyldes manglen på perspektiver eller
ensimpelt ulyst tilatbetragteosselvienstørresammenhængogietperspek¬
tiv, der rækker ud overvores umiddelbare, daglige eksistens sommindretal i Sydslesvig, dette spørgsmålervanskeligt atforholde sig til. Man kan håbe,at det første var årsagen, men samtidig frygte, at detnetop var det sidste, som
gjorde sig gældende. Uagtet, hvilke motiver der lå bag ikke-diskussionen, var det ikke desto mindre bemærkelsesværdigt, at artikel-forfatterne hver for sig gjorde sigtankerom,hvilke fremtidigeudfordringer mindretallet vil blive kon¬
fronteret med. Anderledes sagt: Enrefleksionsproces har fundet sted.
En afde centrale og mest væsentlige udfordringer er sikkert spørgsmålet
om, hvorledes mindretallet fremover vil definereog som konsekvens deraf vil udtrykke sin særegenhed i forhold til det omgivende samfund. En nøgtern
betragtningvil vise,atder alleredenuikke længere findes de klareogentydige, umiskendeligeogforenstordels vedkommende ogsåidentitetsprægende mod¬
sætninger mellem danskog tysk iSydslesvig. Tidligere tiders ogtil dels stadig
nulevendegenerationerspersonligt erfaredeoginderliggjorte konflikt med det tyskeerikke længere relevante for deyngre og ungei mindretallet. Dansk og
tyskerkommet hinandennærmere-men det kanværesvært atafgøre, hvor¬
vidt det skyldes mindretallets assimilation til flertallet eller snarest omvendt,
at flere ogflere fra flertalleterbegyndtat søgeind i mindretallet.
I alt fald er det karakteristisk for de seneste års udvikling i mindretallets sammensætning,atder findes flereogflere medenikke-dansk baggrund. Præ¬
cisetal foreligger afgode grunde ikke. Vi kender jo ikkeengang det præcise omfangfor det danske mindretalsomsådan. Meneniagttagelse af tendenser¬
ne inden for skoleområdet tyder på, at der er tale om mere end et kuriøst overgangsfænomen.
Åbenbartudøver det danske idagenmeget stortiltrækningskraft på folk fra
det omgivende flertalssamfund. De viser interesse for danske værdier, danske
normerogdendanskementalitet. Noglevælgeratgå den danskevejogfravæl-
Jørgen Kiihl
gersamtidig deres tyske udgangspunkt. Andre forstår dogatkombinere deto elementer, så deres individuelle identitet såatsige fordobles. Deerdanske og
tyske. Ellertyskeogdanske.
Nogettaler for, atderer taleom enudviklingsproces.Det danske opfattes
åbenbart af flere ogflere sometreelt alternativ.Ikkeblot i politisk henseende,
hvoret betragteligt antal afmennesker uden egentligt tilhørsforhold til min¬
dretallet af sikkert mange forskellige individuelle grunde stemmer på SSW.
Også på skole- og undervisningsområdet erdet danske etalternativ, som en del tyske forældregernebenyttersig af. Dette valgerdog hyppigtikkeknyttet
sammen med noget identitetsskifte. Folk indskoler hyppigt deres børn i de
danske institutioner uden iøvrigtat tagekonsekvensen ved ogsåatblive aktive
i andre deleaf mindretallet.
Inoglehenseendersynesmindretallet altsåatblive opfattetsometkulturelt
og politisk servicetilbud. Folk uden traditionel tilknytning til mindretallet -
ja, i nogle tilfælde uden den mindste tilknytning til grænselandet overhovedet- benytter sig af de danske tilbud.Som sådanerdet danskemindretal øjensynligt blevet til en størrelse, der ikke længere opfattes som en isoleret mængde af mennesker, der bekendersig til dansksprog ogkultur. I dagerden nationale faktors betydning blevet relativeret. Man er ikke længere dansk på samme
SydslesvigskForeningsogForiining fornationaleFriiskes
medlemstal 1946-1996
80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000
0
i
Foriining fornationale Friiske SydslesvigskForening
1946-1996
Kilde: Statistikker fra Dansk Generalsekretariat,Rensborg,forårene1946-1996.
måde, somdet vartilfældet for 20 eller 30, endsige for 40og 50år siden. Det gælder ikkemindst pådet sproglige område.
Storedele af denytilkomne forældre tilegnersignemlig ingen blot elementære færdigheder i dansk. Deforventer tilmed,atder til forældremøder talestysktil
ogmed dem. Og selv de mennesker, der bliver aktive iandre dele af mindretallet, forventerhyppigtsom enselvfølge,atvæsentligearrangementermindst foregår tosprogetpå danskogtysk,menhelst udelukkende på tysk. Således harjegselv
i desenesteåroplevet,atjeg-nårjeg inviteres ud tilatholde foredrag i Sydsles¬
vig-somregel fåratvide,atforedraget forventesatblive gennemført påtysk, selvomdet i ét tilfældeendog blevannonceretmedendansk titel.
Den herbeskrevne proces synesatfortsætte. Deter en udvikling, dersnart vil vise sig at være en udfordring for det danske mindretals selvforståelse.
Mindretallet vil uvægerligt blive presset til før eller siden at tage stilling til,
hvordan det vil forholde sigoverfor denne udvikling. Skal de nymindretals- brugere opfattessom dele af mindretallet? Og hvad vil detbetyde for mindre¬
tallets selvforståelse? Hvilke konsekvenser får det for mindretallets struktur?
Vi kan ikke komme uden omattage stillingtil disse spørgsmål.
SSWsstemmetal ved kommune-oglanddagsvalgenei Slesvig-Holsten1946-1996
10000« - 90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0
Kommunevalg1946-94oglanddagsvalg1947-1996
Kilder:Sydslesvig i tekstogtal,SydslesvigskForening,Flensborg1994,s.21; Grænsen,2, juni1996,s.6.
JørgenKtihl
NOTER
1. SeJørgenKtihl: Ny danskere eller protestvælgere? Kommunevalget i Slesvig-Holsten, marts1994,
s.84-89i:Sønderjysk Månedsskrift, 5/6 1994.
2. Jævnfør Ole Pedersen: Kristne traditioneratterværdifulde. Dansk Kirke i Sydslesvig fyldte 75og har trodsreligiøs krise i Tysklandetstabilt voksende medlemstal, Grænsen, 2, juni 1996,s. 13.
3. Detgælderikke mindst fordenkulturellehovedorganisationSydslesvigskForening, hvissamlede
medlemstalfraregnet medlemmer af Foriining for nationale Friiske i desenesteårergået jævnt tilbage: Frapr. 1.1.1993: 16.463,viapr. 1.1.1994: 16.384tilpr.1.1.1995: 16.229medlemmer.
4. Således trykte den store konservativt-borgerlige tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ)enstor,menikke desto mindre særdeles tendentiøsogpå utilstrækkeligt grundlag konklu¬
derende artikel af Friedrich Karl Fromme: Die dänische MinderheitinSchleswig-Holstein geniefit
einenvielfältigen privilegierten Status, FAZ, 27.3.1996. Denne artikel medførteen række læser¬
breve iFAZ, heriblandtetlæserbrev,somfastslog,atSSWikke længere bloteretdansk parti, af ChristianGlass, Ausacker: Nichl mehrnureine»Dånenpartei«, FAZ, 4.4.1996. Frommesop¬
rindelige artikel blev gendrevetog kritiseret i Flensborg Avis, hvor den imidlertid ikke blev refereret isin helhed.Flensborg Avis' leder tilbageviste Frommes udsagn iBjarneLønborg: Nyt liv til myterne, Flensborg Avis, 28.3.1996. Til gengældvarderingen danske sydslesvigere, der gjorde opmærksom på demangemisforståelserogfejl i selve FAZ. Så FAZs læsere blev aldrig gjort bekendtemed den berettigedeognødvendige kritik, der blev rejst i Flensborg Avisoverfor
etindforståetpublikum.
5. UffeØstergård: Sydslesvig tysk, dansk eller slesvigsk?, Information, 18.7.1994. Mødet i Borger¬
foreningen,somblev afholdt på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg, 28.2.1995, førte tilen rækkepressereaktioner, bl.a. Jens Høyer: Mindretallet bør frigøre sig fra Danmark, FlensborgAvis, 2.3.1995,og Universitetslektor Uffe Østergård: Mindretallet bør droppe tilskud fraDanmark, SSF's medlemsside, Kontakt, Flensborg Avis, 2.3.1995. Disse overvejelserindgår ogsåi Uffe Østergård: Danmarkogmindretallenei teoriogpraksis,s.44-105i: Jørgen Kuhl (ed.):
Mindretalspolitik, Dansk Udenrigspolitisk Institut, København 1996.
6. Bjarne Lønborg: Eninvestering,Flensborg Avis, 9.3.1995.
7. I UffeØstergård: Grænseområderne viserosfremtiden, anmeldelse af Inge AdriansenogBroder Schwensens Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920, bogtillægget. Weekendavisen, 18.-24.8.1995,s.4.
8. Forsker: Mindretalletimindretali.S.VH,'Flensborg Avis, 13.5.1996.
9.Raning Krueger: SS IV En dansk forsker på vildspor, Flensborg Avis, 14.5.1996.
10. Bjarne Lønborg: Spinkel forskerteori, Flensborg Avis, 14.5.1996.
11. Anne Knudsen:Slesvig etskoleeksempel. Grænseregionerogmindretalerstærkt politisk aktuelle, Fortid ogNutid, juni 1992, hefte 2,s. 173-180,hers. 173. Se også Henrik Becker-Christensen:
Litteratur ognational identitetiden dansk-tyskegrænseregion.Enkommentar tilAnneKnudsens artikel:Slesvig-etskoleeksempel, FortidogNutid, december 1994, hefte 4,s. 396-398.
12. SeJørgenKuhl: Dansk identitet i Sydslesvig,s.50-67i: National identitet. Fem foredragomdansk
ogtysk identitetsfølelse i grænselandet. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1994. Jør¬
genKiihl: Sprogogidentitet i Sydslesvig (1), Sproghjørnet, Flensborg Avis, 22.2.1995,ogSprog
ogidentitet i Sydslesvig (2), Sproghjørnet, Flensborg Avis, 28.3.1996. Se endvidere Jørgen Ktihl:
Påvejmod den slesvigske model Mindretalleneidet dansk-tyske grænseland 1955-1995, Institut forGrænseregionsforskning, Aabenraa 1996.
13. Detdrejer sig bl.a.omfølgende artikler: Kaj Henken: Mindretalleter osselv, Flensborg Avis, 3.1.1996; Lars ErikBethge: Forhåbentligenselvødelæggende profeti, I-II, Flensborg Avis, 8.1. &
9.1.1996;PaulHertrampf: Støtten til mindretalleneogregionensøkonomiske trivsel, I-II, Flens¬
borg Avis, 15.1. & 16.1.1996; Ole Harck: Mindretallet overlever med dansk kultur, Flensborg Avis, 25.1.1996; Manfred Kiihl: Det danskesprogs vigtigerollei Sydslesvig, Flensborg Avis, 10.2.1996.
