Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

VEJLEDNING OM PROCESVENTILATION PÅ UNIVERSITETER OG HØJERE LÆREANSTALTER

November 1999

En effektiv ventilation er nødvendig for at beskytte brugerne mod skadelige påvirkninger

(3)

VEJLEDNING OM PROCESVENTILATION PÅ UNIVERSITETER OG HØJERE LÆREANSTALTER

INDHOLD

S.2 FORORD S.3 1.0 Indledning

S.6 2.0 Opbygning af et ventilationsanlæg S.8 3.0 Forskellige former for procesventilation S.14 4.0 Krav til stinkskabes sugeevne S.18 5.0 Sundhedsskadelige påvirkninger S.19 6.0 Drift, vedligehold og kontrol S.20 7.0 Eksempler på instrukser og skiltning S.23 8.0 Definitioner

S.30 9.0 Litteratur og lovstof

(4)

Forord

Denne vejledning om ventilation henvender sig primært til sikkerhedsorganisationen, driftsorganisationen og underviserne på universiteterne og de højere læreanstalter.

Den indeholder også gode råd til brugerne. Det vil sige laboranter, videnskabeligt personale og studerende.

En effektiv ventilation er nødvendig for at opnå et arbejdsmiljø, der beskytter personer i laboratorierne mod skadelige påvirkninger fra blandt andet opløsningsmidler, ætsende kemikalier og radioaktive materialer.

Stoffer, der bruges i laboratorierne, kan være kræftfremkaldende, påvirke centralnervesystemet, skade reproduktionsevnen eller påvirke børn i fosterstadiet. Eller de kan på andre måder skade brugernes helbred.

Vejledningen indeholder de vigtigste krav fra myndighederne og retningslinier for indretning og brug samt drift og vedligeholdelse af procesventilation.

I vejledningen beskrives de hyppigst forekom- mende former for procesventilation, herunder især stinkskabe og punktsug.

Brugernes egen adfærd og viden er også afgøren- de faktorer for at undgå skadelige påvirkninger.

Vejledningen kan bruges som inspirationskilde, når sikkerhedsorganisationen, driftsorganisationen og underviserne på universiteter og høj- ere læreanstalter dels skal instruere og uddan- ne brugerne og dels skal fastsætte krav til kontrol af anlæggenes effektivitet.

Vejledningen er blevet til som en del af

“Handlingsplan for renovering af procesventilation på universiteter og højere læreanstalter”, der blev iværksat af Byggedirektoratet i 1995.

VEJLEDNING OM PROCESVENTILATION PÅ UNIVERSITETER OG HØJERE LÆREANSTALTER

(5)

1.0 Indledning

Arbejdstilsynet gennemførte under overskriften

“Arbejdsmiljø og sunde børn” i perioden 1993-95 en kampagne mod reproduktionsskadende påvirkninger i arbejdsmiljøet. Kampagnen var særlig rettet mod laboratorier, gartnerier og dentallaboratorier, fordi de skadelige stoffer især anvendes på disse typer arbejdspladser.

På universiteterne og de højere læreanstalter påtalte Arbejdstilsynet en række forhold, hvoraf langt de fleste handlede om, at institutionernes ventilation ikke fungerede godt nok til at opfylde arbejdsmiljølovens krav.

Byggedirektoratet og de berørte højere lærean- stalter udarbejdede derfor “Handlingsplan for renovering af procesventilation på universiteter og højere læreanstalter”.

Planens mål er at komme efterslæbet til livs og bringe ventilationsanlæggene op på et niveau, så arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Handlings- planen er godkendt af Arbejdstilsynet.

3

Et af handlingsplanens mange del- projekter - renovering af ventilationen i stort øvelseslaboratorium

(6)

Byggedirektoratet nedsatte et følgeudvalg og en arbejdsgruppe, som følger planens realisering.

Følgeudvalget har følgende sammensætning:

Jacob Højbjerre Byggedirektoratet Egon Sørensen Byggedirektoratet

Jette Lassen Arbejdstilsynet

Niels Tovborg Jensen Danmarks Tekniske Universitet Per Andersen Københavns Universitet Jørgen Thomsen Københavns Universitet Leo Grue Jepsen Syddansk Universitet Ejvin Kold Jensen Aarhus Universitet Denne vejlednings indhold er udarbejdet af arbejdsgruppen, som består af:

Egon Sørensen, formand Byggedirektoratet Ejvin Kold Jensen Aarhus Universitet Jørgen Thomsen Københavns Universitet Niels Majbæk Københavns Universitet Peter Andersen Aalborg Universitet John Nørr Syddansk Universitet Henrik Christensen Roskilde Universitet Jørgen Stage Johansen Danmarks Farmaceutiske højskole Preben Nielsen Danmarks Tekniske Universitet Steffen Filtenborg Danmarks Tekniske Universitet Henrik Bredsgaard Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Sven Doberck Danmarks Lærerhøjskole Bent Jensen, Birch & Krogboe A/S, har fungeret som sekretær for Følgeudvalget og Arbejdsgruppen.

Dele af vejledningen er bearbejdet journalistisk af Jens Rossen, Freelance Redaktionen i Århus.

Vejledningen beskæftiger sig kun med procesventilation. Det kalder man den mekaniske ventilation, der fjerner forureningerne, hvor de opstår. Procesventilation kræves, når der ved en arbejdsproces udvikles sundhedsskadelige eller generende luftarter, støv, mikroorganismer eller lignende.

Afsnit 2giver en generel beskrivelse af ventila- tionsanlæg med indblæsning og udsugning.

Opbygningen af de enkelte ventilationsanlæg varierer meget, så beskrivelsen her dækker ikke nødvendigvis forholdene på alle universiteter og højere læreanstalter.

Afsnit 3 fortæller om de forskellige former for procesventilation, der bruges i laboratorier og

4

(7)

krav, der stilles til ventilationsanlægget, når der arbejdes med brandfarlige stoffer, radioaktive isotoper, smittefarlige mikroorganismer og meget andet.

Afsnit 4beskriver de vigtigste myndigheds- og normkrav for stinkskabes funktion og kontrol.

Afsnit 5 berører kort aspekter omkring hånd- tering af kræftfremkaldende stoffer og stoffer uden nogen grænseværdi.

Afsnit 6omtaler forhold, der er vigtige i forbindelse med drift og vedligeholdelse.

Afsnit 7 indeholder eksempler på, hvordan instruktioner og vejledninger til brugerne kan udformes på den enkelte arbejdsplads.

Afsnit 8 indeholder definitioner af udtryk og begreber, som forekommer i vejledningen eller som man hyppigt støder på i ”procesventilationens verden”.

Afsnit 9 indeholder henvisninger til lovgivning og normer.

5

Udsugning fra stinkskabe og ind- blæsning af erstatningsluft.

Ofte er kanaler, lydsluser mm skjulte installationer.

(8)

2.0 Opbygning af et ventilationsanlæg

Der findes forskellige former for mekanisk ventilation. Komfortventilation – som også benæv- nes rumventilation - og procesventilation. De to former kan være kombineret i samme lokale.

Ved rumventilation tilføres hele rummet frisk luft, og der udsuges luft gennem riste i loftet eller væggen. Ventilationsformen anvendes eksempelvis til at fjerne varme og tobaksrøg fra kontor- lokaler, men kan også forekomme i laboratorier.

Procesventilation har til opgave at fjerne forureninger fra afgrænsede arbejdsprocesser.

Forureningerne fjernes med luft, som udsuges der, hvor forureningerne opstår. Det kan for eksempel være ved arbejde i stinkskabe.

For begge ventilationsformer gælder, at der skal indblæses luft i samme omfang, som der udsuges luft, for at ventilationen kan fungere tilfredsstillende.

I et laboratorium indblæses der normalt lidt mindre luft, end der udsuges. Derved skabes et svagt undertryk i laboratoriet, hvilket modvir- ker en spredning af forureninger fra laboratoriet til omgivelserne.

I specielle arbejdsrum - for eksempel sterilrum - hvor man vil undgå at forurene luften med luft fra omgivelserne, er den indblæste luft- mængde dog større end den udsugede, så der i stedet opstår et overtryk.

Ventilation udgør imidlertid et skrøbeligt kredsløb, der let kan forstyrres af for eksempel åbne vinduer eller døre. Et åbent vindue eller en åben dør kan ændre et undertryk til et overtryk, og hvis der i lokalet spildes kemikalier uden for stinkskabene, kan forureninger i lokalet blive spredt til omgivelserne.

Start og stop af procesventilation kan somme tider aktiveres af brugerne i det lokale, hvor procesudsugningen fungerer. Hvis driften i stedet styres centralt ved hjælp af CTS-anlæg, må driftstider aftales på den enkelte arbejdsplads.

Procesventilation i laboratorium.

Der indblæses normalt lidt mindre luft, end der udsuges.

(9)

2.1 Indblæsning

Den luft, der indblæses, skal være frisk og have en passende temperatur. Frisk luft er ifølge Arbejdstilsynet den bedst mulige luft fra omgivelserne. Den skal tages ind på en måde, så den er mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, trafikmidler og naboindustrier.

Luften skal ledes ind i lokalerne uden at give træk- og kuldegener.

Indblæsningsaggregatet er normalt placeret i kælderen i et teknikrum.

Udeluften passerer filtre og varmeflader, inden den blæses ind i lokalerne. Den indblæste lufts temperatur styres af en føler, der er anbragt i indblæsningskanalen eller af en termostat anbragt i rummet.

Der er sjældent installeret køleanlæg i forbindelse med et indblæsningsanlæg, og derfor kan der normalt ikke indblæses luft med tempera- turer, der er lavere end temperaturen udenfor.

2.2 Udsugning

Udsugningsventilatorer er ofte placeret i et teknikrum øverst i bygningen. Den udsugede luft passerer normalt varmegenvindingsflader og skal i en række tilfælde filtreres, inden den afkastes til det fri.

Kanaler, der fører forurenet luft inde i bygningen, bør altid have undertryk i forhold til bygningen.

På denne måde sikrer man bedst, at forurenet luft ikke lækker til bygningen gennem utætheder.

Det er vigtigt, at afkastet for udsugningsluften placeres på en måde, så der ikke er mulighed for at den udsugede luft suges ind i ventila- tionsanlæggets eller i andre ventilationsanlægs luftindtag.

7 Indblæsningssystem

Lyddæmper Ventilator Varmeflade Filter Spjæld Rist

Den indblæste erstatningsluft skal filtreres og opvarmes.

Afkast skal placeres, så forurenet luft ikke suges ind gennem vinduer eller friskluftindtag.

(10)

3.0 Forskellige former for procesventilation

3.1 Stinkskabe

Et stinkskab skal ventileres med en luftstrøm ind gennem lugeåbningen, der er så kraftig, at den beskytter brugeren mod udslip af farlige stoffer.

Der er udarbejdet en norm for konstruktion og indretning af stinkskabe, DS (Dansk Standard) 457. Følges denne norm, vil et stinkskab normalt være hensigtsmæssigt indrettet.

Brugerens sikkerhed ved arbejde med et stinkskab afhænger af mange faktorer:

- Lufthastigheden i stinkskabets åbning.

- Stinkskabets udformning og placering.

- Hvor hurtigt ventilationen reagerer på ændringer af lugehøjden.

- Hvilke stoffer der arbejdes med og i hvilke mængder.

- Hvordan brugeren håndterer stofferne og agerer foran stinkskabet.

- Opstillinger eller andre forhindringer for luftens bevægelse ind i skabet.

- Temperaturen i stinkskabet.

Stinkskabe kan udformes til særligt udstyr.

Det kan for eksempel være Walk-In skabe til udstyr på rullebord, eller det kan være en indretning, der tager højde for anvendelsen af særlige stoffer.

Forurenet luft fjernes mest effektivt, når forureningskilden placeres ved stinkskabets bagvæg.

Hylder og andre indretninger skaber turbulens.

Brugeren kan ikke undgå at påvirke luftstrømmen og brugerens bevæ- gelser kan hive forureninger ud af stinkskabet.

(11)

3.2 Særlige stinkskabe

3.2.1 Skabe til brandfarlige stoffer

Hvis stinkskabet bruges til arbejde med brandfarlige væsker, eksempelvis ether, skal ventilationen sikre, at koncentrationen af dampe holdes under 25 procent af nedre eksplosions- grænse.

Hvis de brandfarlige væsker desuden har et flammepunkt under 30°C, skal der ifølge stink- skabsnormen også udlægges en sikkerhedszone omkring skabet.

Sikkerhedszonen skal mindst være 1,0 meter fra stinkskabets forkant og 0,5 meter fra skabets sider og top.

Brandmyndighederne kan kræve, at stink- skabsventilationen indrettes som "særlig sikret ventilation". Det betyder, at udsugningen skal overvåges af en tryk- og strømningsmåler, og at al elektrisk materiel i stinkskabet skal være eksplosionssikret og automatisk udkoble, hvis udsugningen bliver utilstrækkelig.

3.2.2 Skabe til arbejde med radioaktive isotoper Arbejde med radioaktive stoffer må kun foregå i laboratorier godkendt af Statens Institut for Strålehygiejne, som klassificerer laboratorierne i typerne A, B og C.

Kravene til ventilation og stinkskabe følger af laboratorieklassifikationen. For eksempel skal stinkskabe i et B-laboratorium have separat udsugningskanal, og der kan stilles krav om, at afkastet filtreres gennem luftfiltre. Luften i laboratoriet skal skiftes mindst 10 gange per time, og der skal være et svagt undertryk i forhold til andre rum. Lufthastigheden i stinkskabets åbning skal være cirka 0,5 meter i sekundet med fuld arbejdshøjde.

I et C-laboratorium kan det tillades, at afkastet tilsluttes en fælles udsugningskanal, hvis det sikres, at der ikke er mulighed for recirkulation

til andre rum eller stinkskabe. VEJLEDNING OM PROCESVENTILATION PÅ UNIVERSITETER OG HØJERE LÆREANSTALTER

9

(12)

3.2.3 Skabe til stærkt oxiderende stoffer.

Arbejde med for eksempel perchlorsyre skal foregå i stinkskabe, der er indrettet, så der ikke dannes eksplosive perchlorater i stinkskabet eller i ventilationskanalerne. Stinkskabene kan være indrettet, så dampene fanges af rislende vand.

3.3 Kabinetter til biologiske agenser

Biologiske agenser klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko.

Risikogruppe 1 er den laveste og omfatter biologiske agenser, som sandsynligvis ikke forår- sager sygdom hos mennesker. Biologiske agenser, som kan fremkalde sygdom og være til fare for mennesker og samfund, placeres i de højere risikogrupper 2, 3 og 4 efter deres farlighed.

Arbejdsområder, i hvilke der arbejdes med farlige biologiske agenser, inddeles i laboratorie- klasserne 2, 3 og 4 svarende til risikogrupperne for de biologiske agenser. Arbejdsområder kan være et helt laboratorieområde, et enkelt laboratorium eller et afgrænset område i et laboratorium. For de enkelte laboratorieklasser gælder særlige krav til såkaldte indeslutnings- foranstaltninger, som skal forhindre, at de biologiske agenser slipper ud til omgivelserne.

Indeslutningsforanstaltningerne kan f.eks. om- fatte adgangsforhold, desinfektionsprocedurer, vektorkontrol, trykforhold i forhold til omgivelserne, absolutfiltrering af udsugningsluft og evt.

også af indblæsningsluft.

De særlige kabinetter, der anvendes som inde- slutningsforanstaltninger i denne type laboratorier benævnes Klasse I, II og III.

Klassifikationen refererer til British Standard BS 5726 og anvendes i øvrigt af WHO i

”Laboratory Biosafety Manual”, (2nd ed.

Geneva 1993).

Man skal være opmærksom på, at de filtre, der omtales i dette afsnit, er partikelfiltre, som ikke fjerner eventuelle forekomster af stoffer i gasfase.

(13)

3.3.1 Klasse I-kabinetter

Klasse I-kabinetter er i princippet stinkskabe med mikrofilter på udsugningen. De anvendes eksempelvis, hvor der arbejdes med stoffer eller farlige bakterier, som ikke må nå operatøren, og som ikke må undslippe til omgivelserne. Andre eksempler er genteknologiske laboratorier, hvor genmanipulerede mikroorganismer skal tilbageholdes.

Lokaler, i hvilke den slags arbejde foregår, vil normalt være udført med anvendelse af samme teknologi, som anvendes til etablering af ren- rum. Således vil indblæsning og udsugning normalt blive filtreret gennem mikrofiltre, pas- sage til og fra rummene vil foregå gennem sluser, og ventilationsanlæggene vil være indrettet til at opretholde sådanne trykforhold, at luft fra lokalerne ikke kan strømme til omgivelserne.

3.3.2 Klasse II-kabinetter

Klasse II-kabinetter er LAF-bænke med verti- kalt flow, hvor luften delvis recirkulerer i skabet.

De anvendes, hvor arbejdet, der udføres i kabinettet, kræver rene omgivelser og beskyttelse af operatøren. Såvel den recirkulerede luft som udsugningsluften passerer mikrofiltre. Klasse II-kabinetter findes i 2 varianter, der primært adskiller sig fra hinanden ved placeringen af mikrofiltre til filtrering af indblæsningsluften. I type IIA LAF-bænke sidder dette filter i toppen, og luften filtreres umiddelbart inden den blæ- ses ned i arbejdsområdet. Ca. 70% af luften recirkuleres. I type IIB LAF-bænke er indsug- ningsfiltret placeret under arbejdspladsen umiddelbart efter indsugning af frisk luft i bordkanten. Ca. 30% af luften recirkuleres.

Klasse II-kabinetter har vundet stor udbredelse i bioteknologiske og mikrobiologiske laboratorier.

3.3.3 Klasse III-kabinetter

Klasse III-kabinetter er lukkede kabinetter udformet som handskebokse. Luften suges ind i kabinetterne gennem mikrofiltre, og den udsugede luft passerer ligeledes mikrofiltre. Klasse III-kabinetter anvendes, hvor der arbejdes med agenser i højrisiko klassen.

11

Klasse I – kabinet HEPA-filter på udsugningen

Klasse II – kabinet

Luften recirkulerer delvis og passerer HEPA-filter. Også udsugningen er normalt forsynet med HEPA-filter.

Klasse III – kabinet

Kabinettet er lukket og både indblæst og udsuget luft passerer HEPA-filter

(14)

3.3.4 Sterilbænke

Sterilbænke er LAF-bænke med horisontalt flow, hvor luften blæses imod operatøren.

Sterilbænke kan benyttes, hvis der kun er behov for produktbeskyttelse, men må ikke benyttes til arbejde med sundhedsskadelige stoffer, smittefarlige mikroorganismer, forsøgs- dyr el.lign.

3.4 Punktsug 3.4.1 Sugearme

Anvendes til at fjerne forureninger ved appara- ter. Sugehovedet kan have mange forskellige udformninger. Man skal være opmærksom på, at der ikke kan påregnes tilstrækkelig sugeevne i større afstand fra sugehovedet end svarende til tilslutningsrørets eller slangens diameter.

3.4.2 HPLC skabe

Til HPLC-udstyr (High Pressure Liquid Chromatography) er der udviklet sugeskabe, som tager højde for, at udstyret er meget plads- krævende samtidig med, at det kun afgiver en lille mængde forurening.

3.4.3 Kemikalieskabe

Tidligere blev kemikalier normalt opbevaret i skabe uden sug, så der var risiko for, at skadelige dampe ophobedes i skabene og slap ud, når skabene blev åbnet. I dag skal der være sug på skabe, som bruges til opbevaring af kemikalier.

3.4.4 Sug i værksteder

Ved værkstedsmaskiner, såsom drejebænke og træbearbejdningsmaskiner eller ved særlige processer som svejsning og lodning, skal der være sug, som effektivt fjerner udviklede forureninger.

Sterilbænke med horisontal luftstrøm beskytter kun produktet.

Kun hvis sugearme kommer tæt på forureningskilden er de effektive.

Kemikalier skal opbevares i ventilerede skabe.

(15)

3.4.5 Køleskabe

Når kemikalier opbevares i køleskab, er det ikke muligt at fjerne kemikaliedampe ved at suge hele tiden, men køleskabet kan forsynes med et “kit”, som også kan installeres på eksi- sterende køleskabe. ”Kittet” styrer automatisk en låse- og sugeanordning. Ved aktivering star- ter suget, og låsen udløses efter nogle sekunder. Erstatningsluften bør suges ind i bun- den af køleskabet for at opnå maksimal gen- nemskylning af ren luft.

3.4.6 Støvsug

Ved træbearbejdning, arbejde med pulver etc.

skal den udsugede luft filtreres, og den filtrere- de luft må normalt ikke recirkuleres.

3.4.7 Sug ved vægte

For at undgå spredning af støv ved afvejning skal vægte placeres i et vejekabinet. For meget fintfølende vægte har brugere undertiden pro- blemer med, at suget generer stabiliteten.

3.4.8 Aftræksskabe

Et aftræksskab har normalt ingen tekniske installationer. Aftræksskabet er ofte tilpasset forureningskilden og har reduceret luftmængde i forhold til stinkskabet.

Hvis skabet anvendes i forbindelse med skadelige forureninger, skal udsugningen dimensio- neres og skabets effektivitet kontrolleres efter de samme principper, som gælder for stinkskabe.

3.4.9 Sug i dyrestalde

I dyrestalde er der behov for beskyttelse mod allergener. Her kan der for eksempel indrettes separat udsug fra bure samt sug i forbindelse med rengøring af bure. Behovet for beskyttelse af både forsøgsdyr og personale kan opnås ved

opbevaring i bure med filtreret sug. VEJLEDNING OM PROCESVENTILATION PÅ UNIVERSITETER OG HØJERE LÆREANSTALTER

13

Køleskabe til opbevaring af kemikalier kræver særlig styring af sug.

Afvejning af kemikalier i sugeboks

En scantainer kan beskytte forsøgs- dyr mod infektioner og personalet mod allergener.

(16)

4.0 Krav til stinkskabes sugeevne

4.1 Lufthastighed

Luften skal strømme ind gennem arbejds- åbningen i et stinkskab med en hastighed, der er tilstrækkelig høj til at forhindre, at forureninger fra arbejdsprocesserne i skabet slipper ud gennem arbejdsåbningen. Arbejdstilsynet har i mange år anbefalet en lufthastighed i stinkskabets "arbejdsåbning" på 0,5 meter per sekund, og denne værdi benyttes oftest som udgangspunkt ved projektering af ventila- tionsanlæg.

Ved brug af stinkskabet vil den største arbejds- åbning ofte svare til, at stinkskabslugen er hævet 40 – 50 cm. Luftstrømmen gennem et stinkskab fastlægges ved den største arbejdsåbning.

Hvis stinkskabsudsugningen er udført med en fast luftgennemstrømning, vil lufthastigheden i arbejdsåbningen øges med aftagende lugehøjde.

Lufthastigheden kan blive så høj, at lette opstillinger i skabet vælter, og der kan opstå så kraftige lufthvirvler omkring den person, der benytter skabet, at disse hvirvler kan trække forurening ud fra skabet.

De senere år er anvendelsen af stinkskabe med variabel luftgennemstrømning blevet mere udbredt. Luftgennemstrømningen styres her automatisk, så lufthastigheden gennem arbejds- åbningen er konstant, uanset lugehøjden. Det fjerner ulemperne ved for høje lufthastigheder samtidig med, at der opnås væsentlige energi- besparelser.

Nye stinkskabe skal i henhold til den gældende stinkskabsnorm udføres med variabel luftgen- nemstrømning.

Bestemmelse af lufthastigheder er en hurtig kon- trolmulighed, som kan udføres på arbejdspladsen.

Driftsorganisationen vil normalt foretage målinger med et anemometer, men for brugeren kan det være en tryghed selv at danne sig et skøn over lufthastigheden med et vaneometer.

Brugeren kan selv kontrollere lufthastigheden i stinkskabets åbning med et vaneometer.

En røgudvikler kan visualisere luft- strømninger, men er ikke nogen egentlig kontrol af stinkskabets sugeevne.

(17)

4.2 Sporgasmetoden

I At-meddelelse Nr. 1.01.8, Ventilation på faste arbejdssteder, står der, at stinkskabes udsug- ningseffektivitet skal måles efter DS 457, Norm for stinkskabe. DS 457 beskriver en måle- metode, der er baseret på sporgasmålingen.

Metoden er nøjere beskrevet i normens afsnit 6.

Under prøven tilføres en egnet sporgas impuls- frit gennem ejektoren i konstant mængde i hele prøveperioden, som skal vare mindst 5 min.

En operatør står foran skabet og udfører raske arbejdsbevægelser, mens der samtidig udføres en kontinuert prøveudtagning i operatørens åndingszone.

Ifølge DS 457 skal stinkskabets evne til at tilbageholde sundhedsskadelige stoffer afprøves på opstillingsstedet, inden stinkskabet tages i brug. Afprøvningen bør ske under forhold, der svarer til de arbejdsmiljømæssigt mest belastende i forhold til, hvad stinkskabet skal bruges til.

Hvis stinkskabet senere skal bruges til andre opgaver, skal der foretages en vurdering af, om stinkskabets effektivitet er tilstrækkelig, og om fornødent skal der udføres en ny spor- gasmåling.

Sporgasmålinger har den fordel frem for luft- hastighedsmålinger, at de giver et mål for stinkskabets evne til at tilbageholde forureninger, mens det er i brug.

Sporgasmålinger viser, hvordan stinkskabet virker med en given lugeåbning og lufthastighed i lugeåbningen. Sporgasmålinger viser også, hvordan brugeren og opstillinger i stinkskabet påvirker skabets funktion.

Sporgasmetoden giver mulighed for en helt

”trinløs” klassificering af stinkskabenes beskyttelsesgrad.

Klassificeringen foretages på grundlag af en

størrelse, som kaldes sikkerhedsfaktoren. VEJLEDNING OM PROCESVENTILATION PÅ UNIVERSITETER OG HØJERE LÆREANSTALTER

15

Sporgasmålinger viser – i modsæt- ning til lufthastighedsmålinger - hvordan stinkskabet virker i brugs- situationen.

(18)

Sikkerhedsfaktoren fortæller, i hvilken koncen- tration, angivet som brøkdele af grænseværdien, man risikerer at indånde forureningsstoffet i korte tidsrum (mindre end 2 sekunder).

Forureningsstoffet vælges blandt de stoffer, der anvendes i stinkskabet, som det stof, der giver den værste kombination af høj flygtighed og lav grænseværdi.

En sikkerhedsfaktor lavere end 10 bør ikke accepteres ifølge den vejledende tekst i DS 457.

Det skal dog ikke forstås på den måde, at stinkskabet kan anvendes til et hvilket som helst arbejde med en sikkerhedsfaktor på netop 10.

Resultatet fra sporgasmålingen overføres ved hjælp af forholdsregning til den virkelige brugs- situation.

Man er altså ikke bundet til at anvende norme- rede størrelser i omregningsformlen. Man kan for eksempel frit bestemme den mindste sikkerhedsfaktor, man ønsker, så længe kravene kan opfyldes af det enkelte stinkskab.

Når det enkelte stinkskab skal klassificeres, kan man også frit anvende en mængde af det sundhedsskadelige stof, som svarer til den mængde stof, man forventer frigjort under brugen af stinkskabet.

Man kan ligeledes frit benytte grænseværdien for det farligste stof, man anvender.

Sporgasmålingens resultat er en ”universel”

størrelse, som frit kan omregnes til stoffer med andre egenskaber end det, der er anvendt ved sporgasmålingen.

Af de mest almindeligt anvendte organiske opløsningsmidler i kemiske laboratorier har chloroform den værste kombination af høj flygtighed og lav grænseværdi.

Ved sporgasmålinger beregnes sikkerhedsfaktoren derfor hyppigt i forhold til en almindelig let omhældning af chloroform.

Sikkerhedsfaktoren for de fleste andre anven- delser af organiske opløsningsmidler vil derfor være større end den således beregnede.

I den formel, som sporgasmetoden benytter til at beregne ”sikkerhedsfaktoren” indgår grænseværdien for anvendte stoffer. For mange stoffer har Arbejdstilsynet imidlertid ikke fastsat en grænseværdi.

(19)

4.3 Kontrolanordninger

Alle procesudsugninger skal af hensyn til brugerne være forsynet med en kontrolanordning, der giver alarm, hvis suget ikke fungerer.

Arbejdstilsynet kræver, at kontrolanordningen skal give alarm i form af lys (visuel alarm) eller lyd (akustisk alarm). De fleste kontrolanordninger har begge typer. Kontrolanordningen skal placeres i arbejdsrummet og være synlig for brugeren, og kontrolanordningens energi- forsyning skal have en backup funktion.

Arbejdstilsynet har ikke angivet krav til reaktionstider for kontrolanordninger, og hvis forholdene taler for det, kan reaktionstiden for det akustiske signal forsinkes lidt i forhold til det visuelle.

Kontrolanordningen måler trykforskellen mellem det indre af stinkskabet (eller udsugningskanalen) og laboratoriet. Hvis trykforskellen er mindre end den værdi, som er fastsat ved indregule- ringen, aktiveres kontrolanordningen.

For brugeren er det vigtigt, at kontrolanordningen er justeret korrekt. Kontrolanordningens nedre grænse kan for eksempel sættes så lavt, at kontrolanordningen aldrig aktiveres, hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre brugeren. Omvendt er det uhyre generende, hvis der hele tiden kommer "falske alarmer". I praksis kan det – afhængigt af justeringsmulighe- derne for det benyttede kontroludstyr - være nød- vendigt at forøge stinkskabets indregulerede luft- mængde en smule, så kontrolanordningens alarm ikke aktiveres som følge af små og naturlige variationer af suget, samtidig med, at skabets effektivitet i nærheden af den nedre kontrolgrænse stadig yder brugerne den fornødne sikkerhed.

Brugeren selv må udvise en fornuftig adfærd og lade være med at arbejde, hvis en kontrolanordning giver alarm.

4.4 Reaktionstider

Ved åbning af stinkskabslugen eller ved aktivering af punktsug varer det et stykke tid, inden ventilationssystemet igen kommer i balance.

Det har betydning for, om der kan ske udslip af sundhedsskadelige stoffer, og for brugeren er det vigtigt, at ventilationssystemets samlede reaktionstid er så kort som mulig.

17

Kontrolanordninger findes i mange udformninger. Justeringen skal være i orden – ellers kan det være en falsk tryghed.

(20)

5.0 Sundhedsskadelige påvirkninger

5.1 Farlige stoffer og grænseværdier

Farlige stoffer kan være akut giftige, kræftfremkal- dende, reproduktionsskadende, neurotoksiske, allergifremkaldende, ætsende, brandfarlige etc.

Disse stoffer er det naturligvis vigtigt at beskytte sig selv og omgivelserne imod. Og det kan ikke ske uden en effektiv procesventilation, der løbende efter- ses og vedligeholdes, så den fungerer optimalt.

Nødvendigheden af ventilationen understreges yderligere af, at der på universiteter og højere læreanstalter håndteres et meget stort antal kemiske stoffer. En arbejdsgruppe anslog i 1985 at der var tale om cirka 50.000 stoffer, og det tal skal sammenholdes med, at Arbejdstilsynet kun har fastsat en grænseværdi for cirka 1.100 stoffer.

Det er nødvendigt at gøre sig klart, at der for et meget stort antal af de anvendte stoffer ikke findes nogen grænseværdi, og at den videnskabelige dokumentation ofte er meget sparsom.

Selv om der er fastsat en grænseværdi, er den ikke nødvendigvis et udtryk for et stofs giftighed.

Arbejdstilsynet reviderer med jævne mellemrum listen med grænseværdier.

5.2 Kræftfremkaldende stoffer

For enkelte af de stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, stilles der i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 krav om, at de håndteres i lukkede anlæg (§17). En handskeboks er et lukket system, hvorimod et stinkskab ikke er det.

Det kan dog være muligt at opnå, at der kun frigives spormængder ud af stinkskabet. I så fald accepterer Arbejdstilsynet, at disse "§17-stoffer"

- for eksempel benzen, chloroform, dichlormethan, 1,4-dioxan og formaldehyd - håndteres i effektive stinkskabe.

For hver enkelt arbejdsopgave må der foretages en konkret vurdering af, om stinkskabet er tilstræk- kelig effektivt i forhold til det arbejde, som skal udføres.

På laboratorierne håndteres talrige kemikalier, hvis farlighed er ukendt eller sparsomt undersøgt.

(21)

6.0 Drift, vedligehold og kontrol

6.1 Regelmæssige eftersyn

Forudsætninger for, at anlæggene yder optimalt beskyttelse, er:

- at stinkskabe bruges i overensstemmelse med de aftalte brugsforudsætninger.

- at wirelåse lever op til Arbejdstilsynets krav.

- at kontrolanordningen viser, at der er tilstrækkelig sug.

- at anlæggene er teknisk i orden og vedlige- holdt med regelmæssige eftersyn.

- at alle vinduer og døre i det ventilerede område er lukkede af hensyn til luftbalancen.

- at der ikke samtidig er flere processug i drift, end driftsorganisationen har angivet.

- at stinkskabslugerne ikke åbnes til positioner højere end den, der er fastlagt ved sporgas- målingen. Denne position skal være angivet på det enkelte skab.

På den enkelte arbejdsplads skal aftales, hvem der udfører kontrol af anlæggene og hvor hyppigt.

Både brugerne, driftsorganisationen og sikkerhedsorganisationen skal bidrage til den løbende kontrol af procesventilationens funktion.

Art, fordeling og hyppighed af de forskellige kon- trolopgaver mellem disse grupper skal aftales på den enkelte arbejdsplads. Aftalerne kan fremgå af et kontrolkort, som anbringes ved den enkelte procesudsugning, så brugerne af procesudsugningen altid kan sikre sig, at det er forsvarligt at anvende udsugningen.

6.2 Forholdsregler i tilfælde af fejl og uheld Hvis der under det daglige arbejde konstateres fejl ved procesudsugningen, skal driftsorganisationen have besked. Det er driftsorganisationens ansvar, at fejlen bliver udbedret.

Hvis der konstateres fejl, som indebærer en sik- kerhedsmæssig risiko, afbrydes arbejdet øjeblik- keligt. Et "Ude af drift" - skilt sættes op og insti- tutleder/laboratorieleder/sikkerhedsrepræsentant orienteres, samtidig med at driftsorganisationen orienteres.

19

Den fysiske sikkerhed skal også være i orden. Solide wirer og wirelåse som overholder Arbejdstilsynet krav, skal forhindre lugen i at falde ned.

(22)

7.0 Eksempler på instrukser og skiltning

Som nævnt i forordet er en effektiv ventilation nødvendig for at opnå et sikkert arbejdsmiljø.

Men brugernes egen adfærd og viden er også afgørende faktorer.

De vigtigste informationer om tekniske forhold bør være let tilgængelige, for eksempel i form af opslag. I de følgende afsnit vises eksempler på instrukser, som kan opsættes ved et stinkskabe.

7.1 Stinkskabet - brug det rigtigt

7.2 Vejledning om ventilationsanlæg og stinkskab

Brug stinkskabet til alt arbejde, der udvikler farlige luftarter, støv eller lign.

Kontroller at stinkskabet suger, og at kontrolanordningen fungerer.

Arbejd altid med mindst mulig lugeåbning.

Placer lugekanten under øjenhøjde og luk lugen straks efter brug.

Placer opstillinger tæt ved bagvæggen og længst væk fra sidevæggene. Hæv større opstillinger, som generer luftbevægelsen.

Undgå hurtige bevægelser under arbejdet og ved åbning af lugen og undgå brug af åbentstående kittel.

Brug ikke stinkskabet til opbevaring af for eksempel kemikalier og hold i det hele taget orden i stinkskabet.

VEJLEDNING:

Stinkskabet er af typen ___ , og det er tilsluttet fællessug. I lukket tilstand suger skabet 200 m³/h. Det svarer til en

lufthastighed på 0,5 m/s i åbningen. Når lugen åbnes, øger et spjæld den udsugede luftmængde, så lufthastigheden holdes konstant i åbningen. Ventilationsanlægget suger maksimalt i dagtimerne klokken 7.30-17.00, hvorefter anlægget er på natdrift med reduceret sug.

Ved driftsforstyrrelser afbrydes arbejdet og

"ude af drift"-skiltet opsættes. Kontakt

Lugens underkant skal være under øjenhøjde.

(23)

21

7.3 Vejledning om kontrolanordningens

funktion

7.4 Ude af drift-skilt

Lyskurven indikerer lufthastigheden i lugeåbningen:

Rødt lys: Indikerer at lufthastigheden er for lav. Formindsk lugehøjden.

Gult lys: Indikerer at lufthastigheden nærmer sig en alarmgrænse. Vent.

Grønt lys: Indikerer at lufthastigheden er korrekt.

Reset knap: Aktivering afbryder den akustiske alarm i 10 min.

(annulleres hver gang lyskurven har vist grønt).

(24)

7.5 Kontrolkort for stinkskabe

Kontrolkort for år: ...

Sted: ... Lokale: ... Stinkskab ID: ...

Stinkskabet er klassificeret til arbejde med Brandfarlige væsker

Perchlorsyre

Genteknologisk arbejde klasse ...

Radioaktive isotoper

Andet ...

Kontrolkortet opbevares ved stinkskabet i en plastlomme, og det udskiftes en gang om året ved eftersyn. Gamle kontrolkort afleveres til driftsorganisationen. Stinkskabet skal kontrolleres en gang årligt af driftsorganisationen, en gang årligt af en ekstern konsulent i forbindelse med sporgasmåling og fire gange om året af sikkerhedsgruppen.

Den, der har kontrolleret stinkskabet, kvitterer for udførelsen med dato og initialer.

Kontrol af Ansvarlig Fundet i orden Fejl udbedret Underskrift Dato/initialer Dato/initialer Dato/initialer

Hejseluge ... ... ...

Wirer ... ... ...

Stel ... ... ...

Underskab ... ... ...

Overflader ... ... ...

Elinstallationer (lys, kontakter mm.) VVS-installationer Kontrolanordning Lufthastigheds- måling Sporgasmåling Oprydning

... ... ...

Skiltning

... ... ...

Driftsorganisation

Driftsorganisation Driftsorganisation Driftsorganisation Driftsorganisation Ekstern konsulent

Sikkerhedsgruppen

Stinkskabets klassificering skal fremgå af opslag eller kontrolkort

(25)

Akustisk alarm

Almen ventilation

Balanceret ventilation

Brugere

CAV-anlæg

CTS-anlæg

Erstatningsluft

8.0 Definitioner

I dette afsnit omtales begreber og fagudtryk, som forekommer i vejledningen, eller som man hyppigt støder på i normer, standarder og faglitteratur.

Definitionerne er formuleret således, at de er i overensstemmelse med definitioner i gældende myndighedsbestemmelser, normer mv. For nærmere informationer se f.eks. Norm for ventilation, DS 447 og Norm for Stinkskabe, DS 457.

Uddybende forklaringer er anført med kursiv.

Definitionerne er anført i alfabetisk orden:

Alarmafgivelse i form af et lydsignal fra signalpanel

Se under komfortventilation

Luftbalance, hvor indblæsnings- og udsugnings- mængder er af sammen størrelse

Alle som bruger procesventilation, eksempelvis videnskabeligt personale, laboranter, gæste- forskere, studerende, mv.

Constant Air Volume. Ventilationsanlæg med konstant volumenstrøm.

Central Tilstandskontrol og Styringsanlæg.

Automatik, der regulerer og styrer adskillige anlæg for ventilation, radiatorer, køleanlæg etc.

Betjeningen forgår normalt via en centralt place- ret terminal og billedskærm.

Udeluft, som erstatter en udsuget volumen- strøm. Erstatningsluft tilvejebringes oftest via et indblæsningsanlæg.

23

(26)

Komponent i et ventilationsanlæg i hvilken ventilationsluften renses af hensyn til f.eks.

rengøring, vedligeholdelse, komfort, hygiejne eller produktion.

Filtre grupperes i 3 klasser:

- Grundfiltre - Finfiltre

- Mikrofiltre (HEPA, ULPA m.v.)

Afgiven forurening fra en proces, f.eks. i mol pr.

minut. Se også Norm for stinkskabe, DS 457, kap. 6.

Uddrag fra At-anvisning 3.1.0.2, Grænseværdi for stoffer og materialer, december 1996.

"Arbejdstilsynet fastlægger administrative normer for luftforureningen i form af grænsevær- dier (GV) for en række stoffer og materialer, hvor der foreligger dokumentation for, at de er sundhedsfarlige. Grænseværdien udtrykker værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en 8 timers arbejdsdag.

Koncentrationen af alle luftforureninger bør generelt holdes så langt under grænseværdien som muligt.

Der findes en gruppe stoffer, som har en så hurtig akut virkning, at overskridelse af græn- seværdien ikke på noget tidspunkt kan tillades.

Stoffer i denne gruppe tildeles en særlig græn- seværdi, en loftværdi."

Indblæsningssystem, som tilvejebringer filtreret og opvarmet indblæsningsluft til de ventilerede lokaler.

Komponent, gennem hvilken indblæsningsluften tilføres rummet.

Ventilationsanlæg, med hvilket man kan regu- lere temperatur og fugtighed i de ventilerede lokaler.

Filter

Forureningsrate

Grænseværdi

Indblæsningsanlæg

Indblæsningsarmatur

Klimaanlæg

(27)

Betegnelse for ventilation, som skal opretholde et fornuftigt indeklima for mennesker.

Komfortventilation fjerner afdunstninger fra per- soner, varme, tobaksrøg mv. og skaber luftfor- nyelse i de ventilerede lokaler.

Uafhængig alarmanordning, som angiver util- strækkelig funktion for en procesudsugning.

Udføres iht. Arbejdstilsynets meddelelse nr.

1.01.8. Ventilation på faste arbejdssteder.

Med uafhængig menes, at kontrolanordningen skal kunne fungere, selv om strømforsyningen til procesudsugningens udsugningsanlæg svigter.

Udtrykket anvendes om det fænomen, at forurenet ventilationsluft utilsigtet strømmer fra et område/lokale til et andet. En anden betegnelse for dette fænomen er "kortslutning".

Eksempelvis kan luft fra et luftafkast strømme over i et luftindtag, hvis indtag og afkast har en indbyrdes uhensigtsmæssig placering, eller hvis særlige atmosfæriske forhold gør sig gældende.

Men forurenet luft kan også strømme fra et lokale til et andet, hvis der er en trykforskel mellem lokalerne. En sådan forskel kan opstå under ekstreme vindpåvirkninger eller som følge af opståede fejl i luftbalancen.

Laminar Air Flow arbejdsbænk, i hvilken der er etableret en ren og/eller steril arbejdszone ved hjælp af en ensrettet strøm af luft, der er filtreret gennem et mikrofilter (f.eks. et HEPA-filter).

LAF bænke kan være udført med recirkulation eller med delvis eller hel udsugning af luften i bænken. LAF-bænke anvendes til beskyttelse af et produkt eller en proces. Hvis der arbejdes med sundhedsskadelige og/eller biologiske stoffer, udføres bænken med udsugning for at beskytte brugerne mod udslip fra processen.

Om påkrævet filtreres afkastluften fra bænken også gennem et mikrofilter.

Idag anvendes betegnelsen UDF, unidirectional flow.

Indblæsningsarmatur, gennem hvilket luften tilføres med lav hastighed og ringe medrivning af rumluften.

Komfort ventilation

Kontrolanordning

Krydskontaminering

LAF bænk

Lavimpulsarmatur.

25

(28)

Se under grænseværdi

Generel betegnelse for procesudsugninger, som ikke er omfattet af Norm for stinkskabe,

DS 457.Omfatter følgende:

- Punktsug

- Sugearme

- Kemikalieskabe

- Sugehove

- Sugekasser

- Emhætter

- Aftræksskabe, som i udformning kan minde om stinkskabe, normalt uden tekniske installationer. Et aftræksskab har normalt reduceret udsugningskapa- citet i forhold til et stinkskab.

Aftræksskab blev tidligere benævnt Beskyttet Arbejdsplads (BA-skab).

- Bordsug

Komponent i et udsugningsanlæg gennem hvilken afkastluften ledes til det fri.

Komponent i et ventilationsanlæg, gennem hvilken udeluften indtages.

En størrelse som angiver, hvor mange gange luften i et lokale bliver udskiftet pr. time.

Luftskiftets størrelse findes ved at dividere den volumenstrøm (m³/h), som ventilerer lokalet, med lokalets rumvolumen (m³).

Uddrag fra At-meddelelse 3.02.6, Kræftrisikable stoffer og materialer, oktober 1995;

"Det typiske eksempel på et lukket system ved laboratoriearbejde er en handskeboks.

Stinkskabe, sikkerhedskabinetter og lignende er ikke lukkede systemer. Det kan dog være muligt at opnå, at der kun frigives spormæng- der ud af stinkskabet. I så fald kan det accepteres, at stinkskabet erstatter et egentligt lukket system ved arbejde med chloroform."

Ventilation af bygninger med ventilatorer.

Loftværdi

Lokaludsugninger

Luftafkast

Luftindtag

Luftskifte

Lukket system

Mekanisk ventilation

(29)

Ventilation af bygninger baseret på naturlige drivkræfter som vind og termisk opdrift.

Det område i det ventilerede lokale, i hvilket personer opholder sig.

Overordnet betegnelse for alle udsugninger, som anvendes til fjernelse af forureninger fra arbejdsprocesser.

Betegnelse for ventilation, som anvendes til fjernelse af skadelige forureninger i f.eks.

værksteder, laboratorier mv.

Den tid, der går fra alarmgrænsen overskrides, til alarmen udløses. Det kan være hensigts- mæssigt at forsinke det akustiske signal for at undgå for mange fejlalarmer.

Den tid der går, fra en bruger har aktiveret hejselugen på et stinkskab, til lufthastigheden i lugeåbningen er konstant.

Luft, der cirkuleres inden for samme rum.

Udstyr, som opretholder den ønskede funktion af et ventilationsanlæg.

Den del af udsugningsluften, der føres tilbage til det samme eller den samme gruppe af ventilerede rum. Der må ikke anvendes returluft i forbindelse med procesventilation. Undtagelser kan dog forekomme, f.eks. i forbindelse med renrumsventilation, når det sikres, at ventilationsluften ikke tilføres skadelige forureninger.

Faktor, som angiver et ventilationsanlægs kapa- citet i forhold til installerede procesudsugninger.

En samtidighedsfaktor på 0,8 angiver således, at anlægget højst kan levere 80% af den luft- mængde, der er behov for, hvis alle procesudsugninger anvendes på fuld styrke på samme tid.

Naturlig ventilation

Opholdszone

Procesudsugninger

Procesventilation

Reaktionstid for kontrolanordning

Reaktionstid for ventilationsanlæg

Recirkulationsluft

Reguleringsudstyr

Returluft

Samtidighedsfaktor

27

(30)

Kontrolanordningens panel, hvor udsugningens tilstand kan aflæses.

Faktor, som anvendes i forbindelse med spor- gasmålinger, og som angiver, hvor tæt på for- ureningsstoffets grænseværdi man i den givne arbejdssituation kan acceptere at være. En sikkerhedsfaktor < 10 bør normalt ikke accepteres.

Gasformig, systematisk tilført forurening, som i forvejen ikke optræder på målestedet.

Måling, som efterviser et stinkskabs evne til at tilbageholde sundhedsskadelige gasser og dampe.

Der henvises til Norm for stinkskabe, DS 457.

Et delvist lukket arbejdsområde, hvor spredning af gasser, dampe og aerosoler til operatør og andet personale er minimeret, og hvor ope- ratøren beskyttes mod stænk og mindre, util- sigtede eksplosioner (iflg. Norm for stinkskabe, DS 457).

Et stinkskab er ventileret med en tvungen luft- strøm ind gennem en arbejdsåbning med juster- bar størrelse.

Et stinkskabs evne til at tilbageholde sundheds- skadelige gasser og dampe, skal eftervises ved sporgasmålinger iht. DS 457.

Stinkskabe kan udformes og indrettes efter sær- lige arbejdsprocesser, f.eks. arbejde med flussyre.

Indstillingsværdi´, eksempelvis for alarmer.

Luft, der tages ind fra det fri.

Udsugningssystem, som fjerner luft fra de ventilerede lokaler.

Variable Air Volume. Ventilationsanlæg med variabel volumenstrøm.

Signalpanel

Sikkerhedsfaktor

Sporgas

Sporgasmåling

Stinkskabe

Sætpunkt

Udeluft

Udsugningsanlæg

VAV-anlæg

(31)

Anlæg til mekanisk ventilation. Ventilations- anlæg opbygges på mange forskellige måder.

Opbygning er afhængig af ønsket volumenstrøm og luftkvalitet.

Alarmafgivelse i form af et lyssignal på signalpanel.

Indblæsnings- eller udsugningsluftmængde pr.

tidsenhed. Angives normalt i enheden m³/s, eller l/s, men m³/h anvendes også.

Ventilationsanlæg

Visuel alarm

Volumenstrøm

29

(32)

1 Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, nr.

1163 af 16. december 1992.

2 Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, nr. 518 af 17. juni 1994.

3 Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, nr. 867 af 13.

oktober 1994.

4 Arbejdsministeriet: Foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v., nr. 140 af 17. februar 1997.

5 Arbejdstilsynet: Vejledning om labo- ratorier, A7/1983.

6 Arbejdstilsynet: Kræftrisikable stoffer og materialer, meddelelse nr. 3.02.6, oktober 1995.

7 Arbejdstilsynet: Grænseværdier for stoffer og materialer, anvisning nr.

3.1.0.2, december 1996.

8 Arbejdstilsynet: Arbejde med smitte- farlige mikroorganismer m.v. i laboratorier og industrielle processer, anvisning nr. 4.6.0.2, december 1996.

9 Arbejdstilsynet: Ventilation på faste arbejdssteder, meddelelse nr. 1.01.8, september 1999.

10 Dansk Brandteknisk Institut:

Brandteknisk vejledning nr. 19, 2.

udgave, september 1981, genoptryk 1995.

11 Dansk Ingeniørforenings Norm for brandtekniske foranstalter ved ventila- tionssystemer, DS 428, 2. udgave, 1986.

12 Dansk Ingeniørforenings Norm for ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave, 1981.

13 Dansk Standard: Norm for forhold- sregler mod brande og eksplosioner i laboratorier, DS 473, 1. udgave, 1992.

14 Dansk Standard: Norm for stinksk- abe, DS 457, 2. udgave, 1993.

15 Sundhedsstyrelsen: Bekendtgørelse nr. 485 af 18. november 1985 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.

16 Sundhedsstyrelsen: Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 1995.

9.0 Litteratur og lovstof

(33)

NOTER

(34)

Kopi fra DBC Webarkiv