• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Hun svarer igen

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Konvertit.indd 36 19/06/12 12.20

(3)

37 Ud & Se Juli / August 2012

Vivi Grøns 20-årige datter er konverteret til islam. De to bor sammen i en lille lejlighed i Dannebrogsgade på Vesterbro.

Men hvordan reagerer man, når ens barn gør oprør imod det, man selv står for?

T e k s T I da N y e g å r d e s p e r s e N F o T o T o b I a s s e l N æ s M a r k u s s e N

v

ivi Grøn åbner hoveddøren til hjemmet på Vesterbro i køben- havn.

– Ja, kom indenfor. solveig lig- ger og beder inde i stuen lige nu, siger hun.

I december 2011 konverterede 20-årige solveig emilie grøn til islam. efter at være vokset op i et hjem med kirkegang om søndagen og frisin- det undervisning på en friskole, valgte hun 18.

december moskeen Furkal i Valby. I dag beder hun fem gange om dagen, går i den muslimske klædedragt jilbab, og et håndtryk er den tætteste kontakt, hun har med det mandlige køn.

ud & se har talt med Vivi grøn for at finde ud af, hvordan det er at være forælder, når ens dat- ter forkaster de traditioner og værdier, man har fodret hende med hele livet.

Vender ryggen til et fællesskab

solveigs nye trosretning er ikke just blevet mod- taget med klapsalver i familien. Farmoren rea- gerede på nyheden ved at sige, at muslimer ikke hører hjemme i danmark, en moster er stadig i chok og vil have, at solveig kommer til fornuft med det samme.

Hun svarer

igen

(4)

Ud & Se Juli / August 2012 38

på sin arbejdsplads har Vivi indtil nu kun nævnt datterens religionsskift for to af sine nær- meste kolleger:

– Jeg synes, det er hårdt at skulle forsvare. det er for meget for mig. allah her og allah dér. det er svært at rumme, at det fylder så meget for hende at bede og tro. og jeg er ked af, at hun vender ryggen til det fællesskab, jeg selv synes er så rart. alle de danske salmer og traditioner, fx at spise flæskesteg og tage på Tårnby strand og bade sammen om sommeren, siger hun.

Første uge i maj var solveig inviteret til sin grandfætters konfirmation. Men mor og datter blev enige om, at hun skulle blive væk for ikke at skabe postyr og opmærksomhed, når langt de fleste gæster endnu var uvidende om, at hun nu var muslim. Til konfirmationen fik Vivi stille fortalt, at hendes datter altså var konverteret.

Vivis kusine svarede, at solveig var velkommen uanset hvad. Naturligvis, som de sagde. den re- spons fik Vivi til at sænke skuldrene en anelse:

– det lettede, at min egen søster synes, at det

er helt pling med solveigs religion, og jeg som var så bange for, at hun ville blive udstødt, siger hun.

– Jeg synes, jeg kan se på solveigs øjne, at hun har fundet en slags fred i det, hun gør, også når hun ikke lige får topkarakter i skolen. og det med at bede fem gange om dagen – sådan at koble helt af og puste ud – det kunne vel lige så godt hedde meditation, siger Vivi i en tone, der lyder spørgende.

Bøn som protest

på alle stuens vægge hænger store, kvadratiske fotoværker af en hvirvlende Vivi i hvid sommer- kjole, flyvsk hår og bare ben. og på spisebordet ligger et node- og teksthæfte af Vivi grøn, en af sangene hedder ’Julens største fryd’. begge dele illustrerer dét, mor og datter ikke længere er fælles om.

Men der er også ting, de aldrig har været enige om. Ikke mindst det ulige behov for konfron- tation. solveig har altid reageret på modstand

ved at svare igen, gøre oprør og diskutere, til alle med morens ord ’er helt rundforvirrede’.

Vivi vælger ofte at glatte ud og tie, hvis det kan skabe en bedre stemning.

solveig studerer i dag på Niels steensens gym- nasium, hvor hun for nylig har fået en mundtlig advarsel fra ledelsen, som frabedte sig, at sol- veig bad islamisk bøn på skolen. solveig svarede igen ved at smide sig direkte på gulvet uden for skolens kontor – og bede.

Vivi får en lille trækning omkring højre øje, og blikket søger bordpladen, da hun hører om det.

– det er hendes måde at være på i tilværelsen.

oprørsk. Hun udviser da et mod, som jeg nok ikke ville have haft. Men jeg tænker også: ’Nu kommer der igen noget, hvor hun svarer igen’.

Jeg ønsker, at tingene skal foregå stille og roligt.

Jeg ønsker ikke flere omvæltninger i vores liv, og det her med at konvertere er altså en stor om- væltning.

datteren solveig fortæller, at hun aldrig tidli- gere har oplevet et fællesskab så stærkt som

Det er hendes måde at være på i tilværelsen. Oprørsk. Hun udviser da et mod, som jeg nok ikke ville have haft

Konvertit.indd 38 19/06/12 12.20

(5)

GRATIS PRØV

Kristeligt Dagblad giver dig noget, du ikke får andre steder: indsigt, perspektiv og et dagligt fokus på tro, etik og eksistens. Vi går bag om nyhedsstrømmen og fi nder menneskene, meningerne og værdierne.

Glæd dig til at prøve en avis, som med hånden på hjertet og fi ngeren på pulsen skriver om livet og alt, hvad det fører med sig.

Sådan får du avisen leveret helt gratis:

Prøv avisen i 4 uger – gratis og uforpligtende.

Ring nu på telefonsvarer 70 10 59 59, klik ind på www.k.dk/udogse eller send svarkortet – portoen er betalt.

Danmarks stærkeste kulturavis:

Glæd dig til at læse en stærk kulturavis

Liv & Sjæl

Bøger & Kultur

Idé & Tanke

Kirke & Tro

Globalt interview

Sundhed & Helbred

Etik

Mennesker

Sæt tid af til Kristeligt Dagblad

– der er rigeligt at fordybe sig i

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

SMS

Tjenesten er gratis og koster kun alm. sms-takst.

”KRD navn, adresse, post nr., by”

til nummer 19 40

(6)

Ud & Se Juli / August 2012 40

det muslimske. I moskeen har folk pligt til at tage sig af hinanden, og der er ingen, som bliver ladt i stikken, siger hun.

Vivi lytter til datteren, og det er tydeligt, at hendes ord gør indtryk. gennem årene, forkla- rer Vivi, har familien haft svært ved at få hjælp, når de har haft brug for det. Fx følte mor og dat- ter sig ikke taget alvorligt af lærerne, da solveig for år tilbage havde problemer med mobning.

– Jeg har været alenemor. og dér, hvor solveig har haft allermest haft brug for en samtalepart- ner, har jeg nok været væk på arbejde. det tror jeg er en vigtig årsag til, at hun søger ind i troen og prøver at finde svar og etablere en tryghed.

Tørklædet beskytter for meget

datterens nye miljø er fremmedartet, synes Vivi.

Hun håber, at der er tale om en overgang, før solveig finder hjem til de vante værdier. Men solveig taler om at have fundet beviset for sand- heden om, at den muslimske vej er et valg for livet – ikke kun et forsinket teenageoprør. Hun siger, at det giver ro, at behovet for at skulle

opnå noget nyt hele tiden, at skulle bevise sig selv i form af arbejde og uddannelse, er forsvun- det.

Vivi taler om solveigs kønne, lange hår. om at være nervøs for datterens fremtid. For er der mon job og sådan? og hvad hvis en kommende ægtemand isolerer hende i huset? og tørklæ- det?

– Jeg kan godt se, det er en beskyttelse, når man ikke orker, at mænd skal se på en som et sexobjekt og ikke orker de store fester med druk.

Men når man er helt tildækket og kun tilhører det menneske, man er gift med, så deler man jo ikke sig selv med familien. så er der noget af én, som er for beskyttet, synes jeg.

solveig fortæller, at hendes mor er begyndt at lytte til islamisk musik:

– Hun siger, at det er smukt. og når jeg præ- senterer et flot citat fra koranen for hende, nik- ker hun interesseret. Men jeg tænker, at hun kun lytter for min skyld, og at hun i virkeligheden er bange, siger solveig.

og jo, Vivi medgiver, at hun også er angst. da

hun bliver spurgt, hvordan det føles at skulle gå på kompromis med sine egne værdier i forhold til solveig, svarer hun, at hun jo ikke ved så me- get om islam.

Men hvordan føles det, at datteren gør oprør mod Vivis værdier og det, hun står for? svaret lyder undvigende, at det også kunne være spæn- dende med en rejse til de arabiske lande sam- men med solveig, der har fået kontakt med en venlig sheik i saudi-arabien.

og i tredje forsøg: Vil det ikke være et kom- promis? og så er der en sprække; Vivi vil for alt i verden ikke risikere, at datteren siver væk fra hende. lige nu fylder det mere end ærgrelsen over at skulle gå på kompromis med den måde, man har valgt at leve på. der er for meget på spil til at stå stejlt på sine værdier.

– det vil blive endnu værre, hvis jeg skubber hende væk. det tør jeg slet ikke kæmpe imod som mor. Jeg har hørt om nogen, som helt har mistet kontakten til deres børn. uha! Vi bliver nødt til begge to at vokse i det her.

Datter

Solveig Emilie Grøn læste Koranen for første gang, halvandet år inden hun konverterede. ’Det at gå med tørklæ- de handler for mig om beskyttelse, værdighed og respekt’, siger hun.

Mor

51-årige Vivi Grøn er uddannet sanger fra rytmisk konservatorium i København, hun har været kirke- sanger i 20 år, spiller skandinavisk jazz og underviser i musik.

Konvertit.indd 40 19/06/12 12.20

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte

Alt skal tilsyneladende have et formål, ikke i betydningen den overordne- de mening med tilværelsen og det at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske, men i betydningen

Denne analyse har vist, hvordan der er andre forståelsesmodi til at indfange, hvad der er på færde når mennesker fravælger det sunde valg, end blot karakteristikken af denne

Det er fra dette særlige perspektiv, at ar- tiklen belyser mænds forestillinger om sig selv som fædre og del af en familie, deres og partnerens reaktioner og håndtering af

Tribunalet, bestående af 11 domme- re, heraf fire fra Libanon, erstattede i 2009 den FN-efterforsknings-kom- mission, UN-IIIC (United Nations International Independent Investi -

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

”Vi kan se, at de yngre siger, at de i høj grad prioriterer at sætte en retning for kommunerne; de går mere op i at være gode til at drive visionsledelse, i den for- stand at

Med reformen ønskede de danske politikere at styrke udsatte børns ret- tigheder og sikre, at børnene og de unges stemme fik endnu større vægt i beslutningerne end tidli-