• Ingen resultater fundet

En syg forskel 2016, Aalborg Kommune -en case

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En syg forskel 2016, Aalborg Kommune -en case"

Copied!
8
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

En syg forskel 2016, Aalborg Kommune - en case

(2)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

Sundhedspolitikken – Fundamentet for arbejdet med ulighed i sundhed

Social ulighed står centralt i sundhedspolitikken – Sunde rammer

Lighed i sundhed – Mental sundhed

– Sundhed – i fællesskab

Implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger

Specifikke målsætninger for social ulighed i sundhed.

– Eksempel:

I 2022 skal færre borgere uden erhvervsuddannelse ryge dagligt i forhold til 2017, hvor 23,2% var dagligrygere.

(3)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

Aalborg Kommunes ulighedsbarometer – et forsøg på at følge udviklingen

26 indikatorer formuleret med udgangspunkt i Sundhedsstyrelses anbefalinger - betydning for social ulighed i sundhed, og alle er faktorer som kommunen kan påvirke Temaer:

- Børns tidlige udvikling

- Skolegang og ungdomsuddannelse - Sundhedsadfærd

- Nærmiljø

- Borgere uden for arbejdsmarkedet - Social udsathed

- Ulighed i brug af sundhedsydelser Datakilder :

- Eksisterende data fra egne fagsystemer samt eksisterende dataopgørelser eks. børnedatabasen.

- Håndlavet opgørelse en gang årligt

(4)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

Eksempler på indikatorer på børneområdet

4

• Andel børn, der er udsat for tobaksrøg i hjemmet

• Andel børn, der kommer til forebyggende børneundersøgelser i almen praksis

• Andel overvægtige og svært overvægtige børn ved indskoling

• Andel af elever i 2. klasse med gode læsefærdigheder i dansk

• Andel af 15-årige som har mere end 6 skadede tandflader pga. caries

• Andel elever med mindst 2 (bestået) i Dansk OG Matematik

• Andel af unge i alderen 15 -17 som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse

(5)

Ulighedsbarometer

–form

(6)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

Hvad kan ulighedsbarometeret

Sidehoved 6

• Giver et billede af den overordnede udviklingen i de parametre, man ved har betydning for social ulighed i sundhed – det giver en overordnet pejling. For at vurderer om der de facto bliver mere eller mindre ulighed, skal der

analyseres dybere.

• Kan ikke bruges som evalueringsværktøj. Siger således ikke noget om den enkelte indsats.

• Effektmåling af konkrete indsatser fordrer selvstændig evalueringsdesign , men barometeret kan rette opmærksomheden på udfordringer og

indsatsområder

(7)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

Pointer

• Det kan lade sig gøre - og det giver mening - at måle på social ulighed i sundhed med de eksisterende data i kommunen.

• Data i barometeret er overordnede men giver anledning til at undersøge nærmere og iværksætte konkrete indsatser.

• Vigtigt at data dagsordensættes i centrale beslutningsorganer – data sikrer et kontinuerligt fokus på Social ulighed i sundhed (hvis de bruges)

• Skaber en øget bevidsthed på at kommunens samlede indsatser på tværs af velfærdsområderne, har afgørende betydning ift. social ulighed i sundhed

• Glem ikke det logiske - social ulighed = ulighed i sundhed.

(8)

Aalborg Kommune Aalborg Kommune

Kontakt info

Sidehoved 8

Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune Leder af Sundhedsstrategisk team

Torben K. Kjeldgaard

E-mail: Torben.k.kjeldgaard@aalborg.dk Tlf. 25201916

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Problemet ved modellen er, at dette kompromis udvisker, at stor indfl ydelse og store krav giver stress, og at det bliver værre, når man bevæger sig mod meget store krav og

Schwei- gaard som lærer i juridiske fag i: Ola Mestad (red), Anton Martin Schweigaard.. Schweigaards konkurrent var som nevnt Ludvig Kristensen Daa som var på alder med Schweigaard.

der må tillades lavere stykavancer i store bebyggelser med plads til flere apoteker af en størrelse, hvor de gennemsnitlige omkostninger er minimeret, end i tyndere befolkede

Der har nok været en tra- dition for, at de ikke produktionsrelaterede omkost- ninger ikke blev fordelt ud på de enkelte omkost- ningsobjekter (f.eks. aktiviteter eller

Vi lever med risikoen for uheld eller ulykker: ar- bejdsskader, trafikulykker, lægelig fejlbehandling, madforgiftning, etc. Der sker mange uheld hvert år i Danmark. Ikke mindst

Det andet mål, at overskride system- og organisationsbegrænsninger for at løse sociale problemer, vægtes også højt blandt medlemmerne; for hele 94 % er dette mål således

Funderet i en beskrivelse og forståelse af begrebet vejledning, der ikke kan oversættes 1:1 til det engelske supervision, viser analysen, hvordan partnerskabsmodellen i samspil