Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
Spørgsmaalet
K u r l a n d ,
S P Ø R G S M A A L E T
K U R L A N D
N O R D I S K E F O R F A T T E R E S F O R L A C - K Ø B E N H A V N
S P Ø R G S M A A L E T
K U R L A N D
E N K O R T H I S T O R I S K R E D E G Ø R E L S E
N O R D I S K E F O R F A T T E R E S F O R L A G K Ø B E N H A V N 1 9 1 8
HERTUGRESIDENSEN MITAU I 1712
I N D L E D N I N G .
B
egivenhederne i Rusland og den deraf følgende tyske Frontforskydning har s a t Spørgsmaalet om de russiske Østersøprovinsers Fremtidsskæbne paa Dagsordenen, og skønt dette Problem vel næppe finder sin definitive Løsning, saalænge Krigen ikke e r endelig afgjort, turde det dog ogsaa paa det nuværende Tidspunkt være opportunt at undersøge med hvilken Ret og af hvilke Grunde et sejrende Tyskland kunde ønske territoriale Udvidelser paa det tidligere C z a r - riges B e k o s t n i n g . . . Man har her i Danmark altid betragtet Rusland som den store hellige Helhed, der ikke kunde sønderlemmes uden vital Lemlæstelse af Nationalitetstanken, de sid
ste Tiders Revolutioner og Modrevolutioner har vist os, a t denne vor Opfattelse v a r fejlagtig; det Rusland, vi kendte, var en sammenbragt Stat, en kunstig Kæmpeorganisme, der kun holdtes sammen ved haardeste Tvang, aldrig s a a snart blev Baandene løsnede, før de enkelte Nationer og Landsdele gled fra hverandre og forvandlede Storriget til en kaotisk For
virring af stridende Faktorer. Rusland er en Verdensdel for sig, med en Verdensdels mange forskelligartede Folkestam
mer, og hver enkelt af disse søger nu i Skismaet a t redde s a a meget som muligt for sin P a r t : Finland, Storrusland, Ukrajne, Lithauen, Polen og endnu en Snes Landsnavne, betyder i Vir
keligheden lige s a a mange selvstændige Nationer, ofte s a a skarpt adskilte i Race og Væsen a t en Forening baade e r ab
surd og naturstridig. Der er derfor ingen Grund til a t sørge over Kolossens Undergang; som S t a t betragtet har den ikke betydet noget for Kulturarbejdet — den store Indsats Russere af alle Nationer har gjort i Verdenskulturen, har de oftest
maattet gøre paa 1 rods af Staten Rusland, og de faa gode Gerninger denne kan rose sig af, opvejes mangefold af den tyngende Vægt, Lidelse og Ødelæggelse som denne Statsor
ganisme h a r gjort sig skyldig i. Der skal ikke her anstilles Betragtninger over d e russiske Revolutioner eller overhove
det forsøges Vurdering af russiske Forhold, n a a r disse ikke netop strejfer ind paa denne Pjeces E m n e ; Opgaven e r kun a t paapege de Motiver, der kunde tænkes a t v æ r e bestem
mende for en Æ n d r i n g af Tysklands territoriale Østgrænse.
Uanset hvilket S y n vi Danske iøvrigt anlægger overfor Ver- densopgøret, vil det altid v æ r e af største Vigtighed for os a t følge enhver intern baltisk Foreteelse med spændt Opmærk
somhed; fordi vor geografiske Beliggenhed tvinger os til at v æ r e Medinteressenter i Østersøspørgsmaalene, hvad enten vore Sympatier g a a r i den ene eller den anden Retning. Alt for ofte har vore ansvarlige Politikere ladet sig lede af Virke- lighedskravet uvedkommende Følelser og Stemninger, og har disse vore Egenskaber maaske imellem gjort vore gode Hjer
ter Æ r e , har de desværre ogsaa alt for hyppigt gjort Landet tilsvarende Maal af S k a d e : det er i hvert F"ald vor simple
OFFERLINDEN VED TERGELN
7
STRANDEN VED DOMESNÆS; KURLANDS NORDSPIDS
Pligt at holde os å jour med den store Nabos Hensigter, og hertil skulde denne lille Pjece tjene.
Det vil under Omtalen af Kurland og de herhen hørende Spørgsmaal næppe kunne undgaas, a t vor Østersøfortid be
røres; men et saadant Strejf- og Tilbageblik er gavnligt, dels fordi det tjener til klarere a t belyse vor øjeblikkelige Stilling, dels fordi det hjælper os til a t forstaa a n d r e Erobreres Moti
ver og s e den naturlige Sammenhæng i meget af det, der nu synes os a t savne Grund og Følgerigtighed. Thi ogsaa vi har været et erobrende Folk i disse Egne, ogsaa vi har med Vaa- benmagt underlagt os Lande, der v a r Hjemlandet vidt for
skellige i alle Maader, og dog vil næppe nogen Dansk s e noget forkasteligt heri. Med Rette mindes vi disse fjerne Dage med Stolthed og nævner dem for vore Børn som Danmarks Stor
hedstid; kunde vi heraf tage den Lære, a t vi vejede andre Erobreres Maal og Midler paa Fornuftens Guldvægt, vilde meget være vundet, og vi vilde spare os selv og vore Efter
kommere for mange unødvendige Sorger. Krig e r aldrig et Maal, altid et Middel; der kan tvistes om det er et Menneske
heden værdigt Middel — det beror paa med hvilke Øjne man betragter Nationernes Kappestrid om Pladsen i Solen — men
man kommer ikke uden om det Faktum, a t Krigen indtil Dato h a r vist sig a t v æ r e det eneste sidste Middel, der er levnet den Nation, som vil opnaa bedre Livsbetingelser. O g trods mange smukke Tanker om mere ideale Afgørelsesmetoder bliver Kri
gen dog næppe afskaffet saalænge der er Mennesker paa J o r den og noget a t strides om. Thi ingen vil for Alvor nægte, a t
OVERSVØMMELSER I MITAUER DISTRIKTET
Menneskene skulde v æ r e udenfor Naturens almene Love om Drift og Kamp.
Hvad er Kurland —?
Kurland, den vestligste og mindste af de tidligere russiske Østersøprovinser, er et Land paa Størrelse med Belgien; nøj
agtig 27,000 Kvadratkilometer. I geografisk Henseende danner det en afstumpet Trekant, hvis vestlige Side e r Kysten mod Østersøen, og hvis østlige Grænse dannes af Rigaerbugten og Diinafloden; Trekantens Basis, Sydgrænsen, udgøres ikke af noget naturligt Skel, men er en Linie trukket fra Yderspidsen
w: w
9
af den prøjsiske Provins Østprøjsen til Byen Diinaburg i Øst.
Geologisk set er Landet meget ungt; det er en mægtig Kvar- tæraflejring, der hviler paa Devonformationer; dette træder tydeligst frem i Vestlandets Flodbrinker, hvor den med Dolo
mit stærkt blandede røde Sandsten mange Steder dukker op i Dagens L y s ; i selve Overfladen forekommer Sten iøvrigt kun
MØLLEBÆK VED STABBEN
i Skikkelse af Rullesten og Vandreblokke fra Gletschertiden . . . Landskabeligt frembyder Kurland Billedet paa et udpræ
get Bakkeland, hvis to mægtige og meget frugtbare Højdedrag i Vest og Sydøst mellem sig holder den brede vandrige Mi- tauer Dalsænkning; dette lave Indland naar kun i ganske enkelte Punkter en Højde af et P a r Hundrede Meter. Det vest
lige Højdedrag e r skilt fra Havet ved en smal Klitbræmme;
det gennemskæres af Kurlands største Flod, Windau, der vel er af betydelig Bredde, men dog først bliver sejlbar paa det sidste S t y k k e nedenfor Byen Goldingen. Talrige s m a a Indsøer omgivne af skovbevoksede Højder har skaffet denne Del af Kurland I ilnavnet »det kurlandske Svejts«, og selv orn det ikke e r noget veritabelt Alpelandskab, kan det meget vel s t a a Maal med f. Eks. vort hjemlige »danske Svejts« — som det iøvrigt har ikke saalidt tilfælles med . . . Det sydøstlige Høj
dedrag udmærker sig ved sin store Vandrigdom, idet Kilderne til saagodtsom alle Landets Floder udspringer h e r ; Landska
bet er ogsaa her meget afvekslende smukt med Skov, S ø og frugtbart Agerland, der falder jævnt ned mod Midterdalførets Sletteland. Helt imod S y d g a a r Lavlandet over i en Række side Sumpe og E n g d r a g ; denne Egn e r Kurlands daarligste, men den har dog langtfra været til Skade, idet den ofte har standset indtrængende fremmede F j e n d e r . . . Hvad Jordbun
dens Beskaffenhed a n g a a r e r en god Trediedel frugtbart Ager
land, en anden Trediedel dækkes af Skov — væsentlig F y r og Gran —, medens Resten optages af Engdrag, Sumpe, Søer, Hede og det smalle Klitlandskab langs Østersøen.
Hovedprodukterne e r Hvede, Rug og Byg, og man regner at Kurlands Jord i Ydeevne s t a a r Maal med det rige Østprøj- s e n ; som Kornland e r dets Standard langt højere end Nabo
distrikterne mod Ø s t : Kowno og W i l n a . . . Skovene frem
bringer et Overmaal af Gavntømmer, og Udførslen af dette h a r været en meget væsentlig Indtægtskilde for den tidligere Regering, d a over Halvdelen af Skovene er Statsejendom.
Iøvrigt er det dyrkede Jordareal praktisk talt delt lige mel
lem Godsejerne og de lettiske Bønder, idet de godt seks Hun
drede Godser optager 40 pCt., medens 37 pCt. er paa lettiske Hænder; Resten e r Domæne. Kurlands Godsejerstand e r og h a r altid været ren t y s k ; den e r ubestridt det dominerende Ele
ment i Kurland, o g der vil i det følgende blive Lejlighed til a t komme ind paa, hvorledes dette Mindretal— thi talmæssigt set udgør Tyskerne kun 9 pCt. af hele Befolkningen — ved sin sejge Dygtighed har formaaet, ikke alene a t hævde en udsat Stilling, men ogsaa gennem Aarhundrederne har udrettet et
PARTI AF WINDAUFLODEN
Kulturarbejde af ganske overordentlig Betydning. Den kurland
s k e Adel har sine Fejl ufortalt siden Tidernes Morgen været det bærende i Landet, til I ider det eneste, der holdt sammen paa Stumperne, og det e r denne Grundstamme, som nu i disse sidste Dage med fast Haand søger a t hævde sine store T r a d i
tioner og ud fra det af Krig og Revolution skabte Kaos søger a t danne Flertugdømmet Kurland, som en fri tysk Rigsstat.
Det nævntes før, at det rent tyske Befolkningselement kun udgjorde ni P ro ce n t; Læseren kunde derved let fristes til a t tro, a t Landets oprindelige Indbyggere udgjorde den rent overvejende Mængde og kun i Kraft af Misbrug og Kultur
overlegenhed blev holdt nede af den tyske Overklasse. Men saaledes e r det ikke; vel e r Godsejerstanden en udpræget Overklasse, men Flovedelementet i Kurlands Befolkning ud
gøres af Letterne, og man har ikke Lov til a t betegne disse som oprindelige Indbyggere, ej heller som undertrykte Folk.
Letterne e r selv et indvandret Folk og har aldrig formaaet a t
LETTERPIGER VED LANDSBYPUMPEN
1 3
GOLDINGEN: DAMVEJEN
hæve sig over den simpleste Dyrkning af Jorden; at de i Kraft af deres Antal — ca. 75 pCt. af hele Kurlands Befolk
ning er Letter — altid vil v æ r e en Faktor, der maa regnes med, naar Landets Skæbne skal afhandles, bliver en S a g for sig; men der vil næppe fra dette Folkeslags Side blive rejst væsentlige Indvendinger mod en Nyordning; for et i s a a ud
præget Grad agerdyrkende Element som Letterne, vil en fast Regering altid v æ r e a t foretrække for en hvilkensomhelst nationalistisk eller socialistisk Vilkaarlighed — for slet ikke a t tale om en mulig Tilbagevenden af det gamle Regime, der i den fredelige lettiske Bonde kun s a a et brugeligt Skatte
objekt . . . Nej, Kurlands oprindelige Indbyggere eksisterer kun som Blodblanding i de mest afsidesliggende Kystegnes Befolk
ning; det var de saakaldte Kurer, er vildt slavisk Folkefærd, som ernærede sig fredeligt af Jagt, Fiskeri og Sørøveri, indtil den tyske Ordens Riddere gjorde en Ende paa Herligheds- livet; dette skete allerede i Begyndelsen af det trettende Aar- hundrede, og siden da har Klirerne som selvstændig Folke
stamme ikke eksisteret. Mere fremtrædende, ja til Tider endog særdeles aktivt indgribende har Litaverne v æ r e t ; det er vel
Arier, men af en meget stridbar Natur, o g Stammen har aldrig været helt undertrykt af de fremmede Ordenserobrere; gan
ske vist har Litaverne heller ikke selv kunnet drive Tyskerne ud af Kurland, men har dog Gang paa Gang gjort dem Herre
dømmet stridig og i Kraft af det store bagvedliggende Lithauen
TOBBERDALEN VED GRAMSDEN
stedse været en Trusel mod Ridderne. Litaverne udgør kun en ringe Procentdel af Kurlands Befolkning og findes kun i Sydøstgrænseegnene mod Lithauen; spredt over hele Landet findes derimod et ikke ringe Antal polske Jøder og naturligvis som Følge af den kraftige Russificering, et betydeligt stor- russisk Element — før Verdenskrigen anslog man det til 13 pCt. Disse Procentangivelser holder sikkert Stik over en
VED PRÆSTEDAMMEN I SIUXT
B a n k ; thi selv om man godt kan regne a t en Trediedel af Kur
lands 700,000 store Befolkning er gaaet med i Krigsaarene, fordeler Tabet sig nogenlunde ligeligt paa de forskellige Na
tionaliteter. Af store Byer findes kun et F a a t a l ; det livlandske Riga har s a a a t sige suget Handelskraften af det egentlige Kurland, dog h a r Lilian ved Østersøen, takket v æ r e sin isfri Havn, kort før Krigen opnaaet en Størrelse af 125,000 Indbyg
g e r e ; derefter kommer den gamle Residensby Mitaa ved den kurlandske Aaflod; trods den ringe Afstand til Riga — fem Mil — har den dog op imod et halvt Hundrede Tusinde Ind
byggere . . . Alt i alt frembyder Kurland Billedet paa et let- haandterligt Sletteland med meget store Muligheder; der er ingen Tvivl om, a t det under et fast og forstaaende S t y r e vil kunne blive et af Nordeuropas rigeste Kornkamre; Naturen h a r sørget for a t alle Betingelser e r til Stede i rigt Maal. Vi skal i det følgende se lidt paa, hvorledes Menneskene indtil Dato har behandlet dette Land, og derved maaske naa til Forstaaelse af, hvad der for dette og de tilgrænsende Østersø
lande vil være det bedste Resultat af Verdenskrigen.
DEN GAMLE MØLLE I GOLDINGEN
KURLANDS KRØNIKE.
Allerede omkring Aar 1200 var driftige tyske lianseatiske Købmænd draget ud fra Bremen og Lybæk og havde nedsat sig paa de fjerne Østersøkyster; Hovedformaalet med denne Kolonisering var selvfølgelig Handel med disse Landes rige Produkter, men som en naturlig Følge af Tidens Aand fulgte der Haand i Haand med den handlende en missionerende Virksomhed, og Kirker rejstes for a t Hansafolkene behørigt kunde kristne deres Kunder. Udviklingen tog s n a r t F a r t ; den stedlige Befolkning søgte med Magt a t s æ t t e de paatrængen
de Fremmede paa Porten, og Resultatet v a r en Række for
bitrede Skærmydsler, hvis endelige Resultat dog blev, at Tyskerne beholdt Fodfæstet i Livland og paa enkelte Punkter af Kurlands Kyst. Men snart fik de nye og mægtigere Fjen
d e r ; Kystegnenes Stammer, der indsaa a t de ikke kunde for
drive Købmands-Præsterne ved egen Kraft, søgte Forbund med Baglandets brogede Mylder af vilde og halvkultiverede Folkeslag, og Nybyggerne maatte s e sig om efter Hjælp, der
som ikke hele det nyskabte Kolonirige skulde gaa voldsomt til Grunde. De søgte Hjælp og fandt den først i Danmark.
Kongen, den unge Valdemar Sejr, udrustede et mægtigt Kors
tog til de betrængte Egne, fik gennem Bremerærkebispen selve den hellige Stols Velsignelse lyst over Togtet og drog i Som
meren 1219 til Estland. Efter en blodig Kamp ved Lindanisse, tæt ved det nuværende Reval var Esterne og deres Forbunds
fællers Magt knust og Kirkens Stilling betrygget. Ogsaa for Danmark havde det heldigt gennemførte Korstog umaadelig
S p ø r g s m a a l e t K u r l i n d . 2
Betydning; Valdemars Magt blev større end nogensinde tid
ligere, og netop fordi han havde draget Sværdet for den be
trængte Kirkes Skyld, opnaaede han den kraftigste Støtte fra P a v e og Æ r k e b i s p . . . Kort efter Valdemarstoget havde den tyske Ridderorden »Marieridderne« sat sig fast i det d a he
denske Prøjsen og begyndt en Række dristige Fejder mod Kurerne og Litaverne. Ogsaa i Fstland var det Ordensrid- dere, der hævdede den kristne Kirkes og Kolonis Magt, idet
RUINERNE AF ORDENSBORGEN BAUSKE
Bremerbispen Albert havde formaaet tapre vestfalske unge Riddere til at tage Korset og danne Værn for Kristendommen i disse fjerne Fgne, og mellem disse Kolonisationsomraader tog nu en tredie Ordensgren Affære og underlagde sig efter forbitrede Kampe hele det nuværende Livland og Kurland i Løbet af et halvt Aarhundrede. Det er ret vanskeligt paa en ringe Plads a t udrede Forholdet mellem de forskellige Grene af Ridderordenen; maaske kan man i Korthed sige, at medens Ordensmestrene i Fstland længe var direkte undergivne O r dens-Stormesteren i Prøjsen, blev dette ikke Tilfældet med
den liv- og kurlandske Orden; den havde allerede fra Kam
1 9
penes Begyndelse stillet sig frit og anerkendte kun Paven i Kom som Overherre, men virkede naturligvis i nøje Sammen
knytning med Søsterforbundene i Prøjsen og Estland. Alle
rede Biskop Albert af Bremen havde faaet fast Fod i Kurland og efter en sejrrig Kamp med Russerfyrsterne i Gersike og Kokenhusen ved Duna bygget Borgen Selburg; herfra førtes nu de videre Kampe navnlig mod Semgallerne, der holdt sig i det Indre, og Kurerne, der drev Sørøveri fra Vestkysten; de fra Litaven indvandrede Letgaller og egentlige Letter bøjede sig hurtigt for Ordensmagten, d a de selv led meget ved Indfald af d e vilde Litaver. Kurer, Semgaller og Litaver var langtfra Stammefrænder, de første var Slaver og de sidste hørte til den ariske Folkeslægt, men fælles Fjende forener som bekendt, og de gjorde deres Bedste for a t fordrive det unge tyske Rid
dersamfund. Langsomt, men sikkert, trængte Korset dog frem, Borg efter Borg rejstes og takket være den kraftige I il- vækst fra Hjemlandene: Vestfalen og Rhinegnene, kunde selv
de voldsomste Anstrengelser fra Fjendernes Side ikke faa Bugt med Ridderne. Omkring Aar 1250 byggedes ovre mod Vest Borgene i Goldingen og Hasenpot og dybt nede i Sem- gallernes vilde Land »Georgsborg« ved Njemen. Her mødtes Stridskræfterne fra den prøjsiske og kurlandske Orden for første Gang Anno 1260 for samlede at rette et dræbende Slag mod de fælles Fjender og skabe en fast Forbindelse mellem Ordenslandene, men i et frygteligt Nederlag ved Durben knustes disse Forhaabninger, og selv om det s y v Aar senere lykkedes Ordensridderne at hævne sig paa Kurerne, kunde de dog ikke fordrive Litaverne fra Samaiterlandet, og dette sum
pede ufremkommelige Land forblev stedse en Kile mellem Prøjsen og Kurland. Dette er den egentlige Grund til, a t hver
ken Kurland eller de tilgrænsende Ordenslande nogensinde tik en tysk Bondebefolkning; Ridderne, Købmændene og Præsterne kunde flytte deres Husguder med sig over Havet om galt skulde være, men Bønderne forlangte dengang a t kunne gaa hele Vejen; de vilde ikke lade sig lokke til a t søge Eventyr i afskaarne Vildlande . . .
1 over tre Hundrede Aar hævdede Ordenen sine Besiddelser
2 *
i Kurland; støttet til en Række s t æ r k e Borge holdt Ridderne Stand saavel mod Russerfyrsterne som mod de sydfra fej
dende Litaver og Polakker. Disse Borge, hvoraf der endnu findes betydelige Ruiner, v a r vel kun beregnede paa at y d e det bedst mulige Forsvar, men de blev takket v æ r e Ordens
lien ernes store Kolonisationsevne ligesaa mange Centrer for tysk Kultur, saaledes a t der om dem dannedes mønstergyldige lettiske Landbrug. Det fremgaar heraf, a t Letterne ikke i nogen Maade har været et undertvunget Folk; tværtimod, for
drevne fra deres Hjemland i det sydlige Litaven har de søgt Iilflugt under Riddernes kraftige Beskyttelse og dannet æld
gamle agerdyrkende Samfund om de faste Borge; men me
dens der lundt om det øvrige Europa og tildels ogsaa i de til
grænsende Ordenslande, lidt efter lidt opstod store B y s a m fund, som i Magt og Rigdom gjorde Adelen Førsterangen stri
dig, fandtes der intet saadant Borgerskab i Kurland; derfor kunde den kurlandske Adel uanfægtet bevare sin Magtstilling, og dette ei (munden til a t den helt op til vore Dage faktisk har været den eneste betydende Kulturfaktor i Landet.
HERREGAARDEN GRENZHOF
' • T, W w " " u " n -m1
2 1
SLOTTET ALT-ABGULDEN
Ordenens Kampe var mange og indviklede; thi d a »Marie
ridderne« havde faaet fast Fod i alle Østersølandene, gjorde de sig snart gældende ogsaa paa andre Omraader end de rent missionære. Stormesteren i Prøjsen spillede en Rolle større end mangen tysk Kejser, thi Ordenens Magt var i de 1 ider Nordeuropas største Militærmagt; den alvorligste Medbejler var den oprindelige Medarbejder, Købmandsstanden fra Lybæk og Bremen, som udviklet til det mægtige Hansaforbund trod
sede baade Konger, Kejsere og Ridderskab. Men netop som Tiden syntes moden til a t knytte de spredte Ordenslande fast sammen og danne en stærk t sammentømret Herrestat, spil
lede personlig Æ r g e r r i g h e d med ind i dens Politik og bragte hele dens Magtstilling til at vakle. Den livlandske Orden havde langsomt udvidet sin Magt til at omfatte baade Kurland, Dele af Estland og den tidligere halvt hanseatiske Borgerre
publik Riga, da Staterne rundt om pludselig i Slutningen af det fjortende Aarhundrede søgte sammen i mægtige Forbund.
Nordens Riger dannede 1397 Unionen i Kalmar, og nogle Aar tidligere havde Polen og Litauen under Kong Jagiello dannet
2 2
Men i Stedet for a t søge Ligevægten genoprettet ved Koalition en kraftig S t a t , der aabent var en Trusel mod Ordenslandene.
mellem Prøjsen, Kurland, Livland og Estland frygtede Orde
nens Stormester i »Marienburg«, den gamle Konrad von Jwi- gingen a t blive skubbet til Side, hvis de østlige Riddersamfund ogsaa fik Medbestemmelsesret overfor Moderordenens An
liggender, og paa en Kongres i Danzig trumfede han derfor Forholdsregler igennem, der fratog Livlands Mester Hoved
parten af den tiltvungne Magt over det estniske Ridderskab, samtidig forstod han at hidse Livlændingene paa Russerne og skænkede Ærkebiskoppen i Riga en saadan Særmagt, a t O r denen praktisk talt mistede alt det vundne Terræn. Følgerne udeblev ikke. Handelen led uhyre ved det fjendtlige Forhold til Russerne, og da Polakkerne angreb selve Moderordenen holdt Lix lænderne sig tilbage. Prøjserne led 1410 et knusende Nederlag ved Tannenberg (paa den samme Kampplads hvor Hindenburg-Ludendorff fem Hundrede Aar senere definitivt standsede den russiske Damptromle), og selv om Livlænderne søgte a t bøde paa Ulykken ved siden a t frelse selve Hellig
dommen »Marienburg« fra a t falde i Fjendehaand, havde O r denens Magt dog lidt et Knæk, den aldrig forvandt. F r a dette skæbnesvangre Aar gik det ned ad Bakke med raske Skridt;
fra alle Sider pressede Fjenderne ind paa Ordenslandet og trængte Ridderne fra mange dyrekøbte Erobringer. Vel søgte handlekraftige livlandske Mestre a t stemme op for Ulykken og vinde det tabte Terræn tilbage, men forgæves, Ordenen havde ikke kendt sin Besøgelsestid og maatte undgælde der
for. Endnu engang lykkedes det en Mester a t hæve det s y n kende Korstegn; Walter von Plettenberg kastede sig med Kraft mod Russerne og søgte efter heldige Kampe a t knytte Kurland og Livland fastere til det hjemlige Tyskland, men det var Flammens sidste Opblussen, den tyske Kejser Maximilian var vel selv en Ridder uden Dadel, men hans Evner holdt ikke Maal med hans gode Vilje, og al den Støtte han kunde yde Mester Wolter blev kun Løfter. Havde Wolter haft samme Dristighed som Stormesteren i Marienburg, der i 1525 ud
nævnte sig selv til Hertug af Prøjsen, kunde Spillet maaske endnu have været vundet, men han var for trofast mod sine
s e : ' a i
H A S E N P O T H : KIRKEBJERGET
O r d e n s l o f t e r o g d ø d e uden a t t u r d e f a t t e e n Beslutning. H a n s Efterfølger, d e n s n u M e s t e r Gotthard Kettler følte sig ikke k n u g e t af slige Betænkeligheder, k n a p t h a v d e h a n n a a e t M e s t e r m a g t e n før h a n s ø g t e a t r e d d e h v a d r e d d e s kunde, h a n gav Slip paa Magten i Livland, og ved Arvefjenden Polens Hjælp u d n æ v n t e h a n s i g 1562 til Hertug af Kurland under polsk O v e r h ø j h e d .
J O H A N N S E N S H U S I L1BAU 1782
H E R T U G D Ø M M E T KURLAND.
S a m t i d i g med denne politiske O m s k a b e l s e foregik d e r en tilsvarende religiøs, idet Kirken f r a a t v æ r e katolsk gik o v e r til a t blive protestantisk, o g h a v d e G o t t h a r d Kettler vist sig s o m en svigefuld O r d e n s m e s t e r , h a v d e h a n s a a m e g e t s t ø r r e F o r t j e n e s t e af den n y L æ r e s S e j r i L a n d e t ; hjulpet af sin kloge R a a d g i v e r S a l o m o n Hennigs u d s t e d t e h a n en k l a r Kirkefor
fatning, b y g g e d e e t s t o r t Antal Kirker o g l a g d e Grundvolden til P r æ s t e r n e s økonomiske Uafhængighed af Befolkningen;
dette v a r en b a a d e klog o g vidtskuende Politik, thi d e r v e d s i k r e d e h a n for k o m m e n d e T i d e r T y s k h e d e n i d e t m e r e o g m e r e lettiske L a n d . S o m t y s k H e r t u g m a a t t e h a n selvfølgelig i højeste G r a d s t ø t t e sig til L a n d e t s t y s k e Adel, m e n h a n g j o r d e tillige m e g e t for a t ophjælpe B y e r n e , o m d a n n e d e d e t g a m l e H æ r m e s t e r s l o t ved Kurlands Aaflod til Residens o g b y g g e d e en Sognekirke for den omkring Slottet skabte Flække Mitau;
ligeledes s ø r g e d e h a n g o d t f o r S k o l e r o g F a t t i g v æ s e n . F o r a t k o m m e til Magten h a v d e h a n m a a t t e t ved s t o r e Løfter o g ligefremme Forskrivninger tinget s i g Hjælp h o s d e m æ g t i g s t e k u r l a n d s k e O r d e n s r i d d e r e ; disse Forpligtelser s ø g t e h a n nu a t s n o s i g f r a , o g d e t l y k k e d e s h a m for s a a vidt, s o m h a n s h a a r d e s t e Modstander, den g a m l e T i e s v o n d e r Recke, m a a t t e lade sig nøje m e d sit eget S t a m g o d s Neuenburg o g e n d d a v æ r e g l a d til, a t h a n fik L o v a t beholde d e t ; m e n allerede S ø n n e r n e gik d e t galt f o r ; d e delte L a n d e t mellem sig, s a a l e d e s a t den e n e fik Semgallen og den a n d e n d e t egentlige Kurland, o g begge m a a t t e hele d e r e s Regeringstid igennem føre blodige, forbitrede F e j d e r med den stridige Adel; d a y d e r m e r e T r e -
d i v e a a r s k r i g e n s Dønninger n a a e d e Kurland, o g S v e n s k e r n e u n d e r ( . u s t a v Adolf førte Krigen m e d Polen ind p a a kurisk G r u n d m a a t t e den y n g r e B r o d e r , Wilhelm, forlade L a n d o g R i g e ; den æ l d r e o g mindre impulsive H e r t u g Friedrich l y k k e d e s d e t a t ride S t o r m e n e af o g holde den sydlige Del af Kurland udenfor O p g ø r e t .
Netop i disse Aartier v a r det, a t B r a n d e n b o r g o g P r ø j s e n v o k s e d e s i g s t æ r k e ; Kurland h a v d e fuldt s a a g o d e C h a n c e r , m e n d e forspildtes ved indre Stridigheder, o g den Tilknytning til d e vestlige S ø s t e r l a n d e , s o m e n d n u k u n d e h a v e b r a g t det tilbage til M o d e r l a n d e t , blev ikke f o r s ø g t ; d e t v a r m a a s k e
»den s t o r e Kurfyrstes« hemmelige T a n k e a t vinde Kurland, d a h a n 1642 hjalp sin S v o g e r Hertug Jakob til Magten, m e n d e t t e H a a b løb ud i S a n d e t , thi i den unge, d y g t i g e H e r t u g s f ø r s t e Regeringstid viste Kurland s i g s a a u d m æ r k e t l e v e d y g tig o g kraftig en S t a t , a t d e r tilsyneladende ikke v a r den rin
g e s t e G r u n d til a t s ø g e F o r b u n d med a n d r e t y s k e R i g e r . . . Den f ø r s t e Kettler, H e r t u g G o t t h a r d h a v d e m a n g e T r æ k til
fælles med v o r Kong V a l d e m a r A t t e r d a g — den H e r t u g J a c o b , ' d e r 1642 besteg Hertugtronen, k a n m e d s a m m e Ret s a m m e n lignes m e d Kong Kristian den F j e r d e ; thi det s a m m e Initiativ p a a alle F e l t e r p r æ g e d e begge Herskere, b e g g e h æ v e d e L a n d e t til høj Anseelse, o g begge s a t t e s a a g o d t s o m alt det vundne o v e r s t y r igen. H e r t u g J a k o b f o r m a a e d e tilsyneladende a t udrette det vidunderlige. Han havde i Frankrig indsuget Col- herts merkantilistiske Idéer, o g a l d r i g s a a s n a r t v a r han k o m m e t til M a g t e n , før h a n s ø g t e a t føre d e m ud i Livet. Han o p r e t t e d e H a m m e r v æ r k e r , Støberier, Savmøller, G l a s v æ r k e r o g K l æ d e f a b r i k e r ; i W i n d a u b y g g e d e han e n statelig F l a a d e o g d r e v betydelig udenrigs Handel med P r o d u k t e r n e f r a sine s t o r e D o m æ n e r . Ligeledes s k a b t e han sig en s t æ r k Krigs- flaade o g e r h v e r v e d e sig ved Hjælp af denne Kolonier i Afrika o g Vestindien; s a m m e n med P a v e n planlagde han Udsendel
s e n af O p d a g e l s e s t o g t e r . Med d e s t o r e H a n d e l s m a g t e r sluttede h a n selvstændige T r a k t a t e r , o g d a den t y s k e Kejser Ferdinand ophøjede h a m mellem T y s k l a n d s Rigsfyrster, k u n d e han uden Forklejnelse taale Sammenligning med Svogeren, den s t o r e
27
Kurfyrste. Halvt misundelig s a g d e den s v e n s k e Konge, »at Hertug J a k o b v a r for rig til a t v æ r e H e r t u g o g for fattig til a t blive Konge« . . . Men Hertugen g l e m t e a t s i k r e sig i d e g o d e T i d e r . Stolende p a a sit diplomatiske Snille undlod han a t s k a b e en s t æ r k H æ r o g m e n t e ved s t r e n g I a g t t a g e n af s t r e n g Neutralitet a t kunne holde Kurland udenfor S t r i d i g h e d e r n e mellem S t o r m a g t e n S v e r r i g o g d e t v o k s e n d e P r ø j s e n - B r a n -
I ,
MIT AU *. KOLONADERNE
denborg. Det lykkedes h a m ikke. Ved et lumskt, m e n forvovent F r e m s t ø d f r a Livland tog S v e n s k e r k o n g e n , Karl X. G u s t a v , 1658 H e r t u g p a r r e t tilfange i Mitau Slot o g førte d e m til F æ s t ningen Iwangorod ved Narva, m e d e n s d e s v e n s k e T r o p p e r h æ r gede det s m u k k e L a n d . D a H e r t u g e n efter e n y d m y g e n d e F r e d v e n d t e tilbage til Kurland f a n d t han d e t i den G r a d ødelagt, a t t o o g t y v e A a r s myreflittigt Arbejde ikke f o r m a a e d e a t bøde fuldstændig d e r p a a ; han b y g g e d e vel B y e r n e o p igen o g s ø g t e ved Kanaler o g Vejanlæg a t f r e m m e Ophjælpningen, men hele den blomstrende Handel var lammet og Kolonierne havde Eng
land velvilligst o v e r t a g e t for aldrig m e r e a t give Slip p a a d e m .
LIBAU: TRINITATIS KIRKENS TAARN
D e n følgende blodige 1 id, i hvilken den s t o r e nordiske Krig med skiftende Held u d k æ m p e d e s mellem S v e n s k e r e , Russere, P o l a k k e r o g D a n s k e blev A a r s a g e n til, a t Kurland kun ejer e t F a a t a l af F o r t i d s m i n d e r ; thi uafbrudt v a r d e t ulykkelige L a n d Valplads, o g h v a d enten d e F r e m m e d e k o m s o m F j e n d e r eller Forbundsfæller efterlod d e L a n d e t h æ r g e t o g udpint. H e r t u g J a k o b s S ø n o g Efterfølger, Johan Kasimir, s a v n e d e Evnen til a t holde L a n d e t p a a r e t Køl; h a n h a v d e s e t Solkongens Hof i Versailles, o g s o m alle E u r o p a s F y r s t e r s ø g t e h a n a t efter
ligne d e t s ( d a n s s a a g o d t d e t lod s i g g ø r e ; t a k k e t v æ r e d e u d s t r a k t e D o m æ n e r , kunde han virkelig p r æ s t e r e e n Del i R e t ning af P r u n k o g P r æ g t i g h e d , men d e t gik ud o v e r L a n d e t ,
29
idet D o m æ n e i n d k o m s t e r n e aldrig h a v d e v æ r e t beregnede til Lommepenge for Hertugen, m e n b u r d e h a v e tjent til a t u n d e r s t ø t t e o g ophjælpe d e n s t a t s l i g e Organisation. E f t e r h a n s Død fulgte e t Interregnum midt i d e tungeste Krigstider, o g d a h a n s S ø n , den a t t e n a a r i g e Frederik W i l h e l m , i 1709 n a a e d e h j e m f r a Udlandet for a t bestige den ledige T r o n e , v a r d e t kun for a t d ø A a r e t efter af Udsvævelser. Til G e n g æ l d fik d e t ulykkelige L a n d øjeblikkelig e n n y Svøbe, Pesten, s o m s k u l d e blive d e n s t r e n g e s t e H e r s k e r , Kurland nogensinde h a v d e kendt.
D e f ø r s t e Aartier i d e t a t t e n d e A a r h u n d r e d e g j o r d e Krig, P e s t o g e n hurtigt skiftende R æ k k e H e r s k e r e det bedste for
MITAU: DEN GAMLE TRINITATIS KIRKEPORT
31
a t tage Livet af Begrebet Kurland, uden a t d e t d o g l y k k e d e s fuldstændigt; thi Kernen i L a n d e t , den oprindelige t y s k e O r densadel, holdt trofast S t a n d mod alle T r æ n g s l e r o g s ø g t e a t faa det m e s t mulige ud af et d a a r l i g t Spil. Hertugløse T i d e r vekslede m e d Dage, hvor d e r s a d b a a d e to o g t r e H e r r e r p a a T r o n e n ; russiske, t y s k e o g polske Interesser k æ m p e d e o m O v e r t a g e t , indtil det i 1737 l y k k e d e s Kejserinde Anna af R u s land a t s æ t t e en af sine Hofyndlinge, Johan von Biihren p a a Kurlands Hertugsæde. Hun h a v d e i sine unge D a g e v æ r e t gift med den før omtalte unge H e r t u g Frederik W i l h e l m o g h a v d e s a g t e n s i denne sin k o r t e Kurlandsperiode l æ r t A d e l s m a n d e n a t k e n d e ; d a hun nu ved sit Æ g t e s k a b m e d R u s s e r c z a r e n n a a e d e M a g t e n s Tinder, s ø r g e d e hun af e t g o d t H j e r t e for s i n e T r o f a s t e o g fik von Biihren, d e r ikke e n g a n g v a r af d e n a l l e r fineste kurlandske Adel, k a a r e t til H e r t u g . H a n m e d b r a g t e foruden ubestridelige H e r s k e r e v n e r tillige u h y r e Rigdomme, s o m h a n gavmildt ofrede p a a sit n y e L a n d . Navnlig s a t t e h a n en Æ r e i a t b y g g e n y e Slotte. P e t e r s b o r g - V i n t e r p a l a d s e t s B y g m e s t e r , Italieneren Rastrelli, b y g g e d e Slottet »Ruhenthal«
ved Aafloden, o g d a den g a m l e Residens i Mitau s y n t e s h a m vel t r a n g og skummel, lod h a n den A a r e t efter sin T r o n b e s t i gelse s p r æ n g e i Luften med K r u d t og b e g y n d t e Opførelsen af e t n y t o g p r æ g t i g e r e Slot. G a n s k e vist g e r a a d e d e han ved R e geringsskifte i Rusland i d y b U n a a d e h o s den n y e Kejserinde, Elisabeth, o g m a a t t e en O v e r g a n g o m b y t t e Kurland med d e t m e r e afsides Sibirien, men h a n n a a e d e d o g a t v e n d e tilbage o g fuldende de p a a b e g y n d t e Slotte, h v o r e f t e r han m e d rolig S a m
vittighed t a k k e d e af til F o r d e l for sin S ø n Peter for a t henleve Resten af sine D a g e p a a d e t m æ g t i g e G o d s W a r t e n b e r g i Schlesien, s o m han h a v d e e r h v e r v e t s i g allerede i 1734, m a a s k e i forsynlig F o r u d a n e l s e o m den kejserlige N a a d e s Omskifte
lighed . . . Sønnen fulgte trofast i F a d e r e n s F o d s p o r ; b y g g e d e den lille Rokokojuvel »Swethof« o g i Mitau e n s t o r Skole, d e r nu e r S æ d e for den t y s k e K o m m a n d a n t ; Arkitekten for d e n n e sidste Bygning v a r Danskeren Jansen, d e r virkede s o m Hof
b y g m e s t e r i K u r l a n d ; Bygningen e r vel intet uomtvisteligt Mesterværk, men den e r dog i Besiddelse af en vis d j æ r v S i k k e r h e d og s t a a r s o m e t s m u k t Monument o m d a n s k Snille i
d e n f j e r n e Østersøprovins. H e r t u g F e t e r holdt den vanskelige Stilling s o m R e g e n t af R u s l a n d s N a a d e til 1795; s a a n e d l a g d e h a n K r o n e n s B y r d e r o g d r o g til W a r t e n b e r g , m e d e n s Kurland forenedes m e d R u s l a n d . D o g b e v a r e d e s e n vis formel Uaf
hængighed, idet d e n r u s s i s k e C z a r b e k r æ f t e d e den t y s k e g a m l e L a n d s f o r f a t n i n g ; først v e d A l e x a n d e r d e n T r e d i e s Tronbesti
gelse s k e t e d e r e n Æ n d r i n g i d e t t e Forhold.
S W E T H O F : A N V E N D T AF RUSSERNE TIL KASERNE
MITAU : „GYMNASIUM ILLUSTRE" — BYGGET AF DANSKEREN JANSEN
UNDER C Z A R E N S S C E P T E R .
Det vilde v æ r e uretfærdigt a t l æ g g e hele S k y l d e n for Kurlands Fallit s o m selvstændigt H e r t u g d ø m m e o v e r p a a R u s s e r n e o g H e r t u g P e t e r . G a n s k e vist manglede d e r ikke god Vilje f r a begge disse S i d e r til a t skubbe til en h æ l d e n d e Vogn, men d e t v a r d o g selve den k u r l a n d s k e Adel, s o m s a t t e Hertugen Stolen for Døren o g fremfor en Skintilværelse s o m fri S t a t , valgte B e s k y t t e l s e under den s t æ r k t tyskvenlige r u s siske Kejser P e t e r III. Det v a r blidelige Efterdønninger af d e n f r a n s k e Revolution, d e r p a a denne M a a d e s a t t e en udue
lig H e r s k e r p a a Aftægt o g g a v L a n d e t en forholdsvis friere Stilling, o g d a Kejseren s o m n æ v n t n æ r e d e t y s k e S y m p a t i e r , v a r d e r intet a t f r y g t e f r a den Kant. D e borgerlige P a r t i e r i L a n d e t s a a heller ingen U l y k k e i Regeringsskiftet, o g L e t terne h a v d e overhovedet n æ p p e k l a r e Forestillinger o m R e -
S p ø r g s m a a l e t K u r l a n d 3
g e r i n g o g slige h ø j e r e B e g r e b e r ; n a a r d e blot fik Lov til a t d y r k e J o r d e n u n d e r taalelige Vilkaar, f o r l a n g t e d e ikke L o d eller Del i V e r d e n s b e v æ g e l s e n . Følgen v a r derfor, a t R e g e
ringsskiftet blev til betydelig øjeblikkelig Vinding for Kur
l a n d ; ( l o d s e j e r n e s M a g t s t e g , Oplysningstiden førte en s t æ r k t forøget I n t e r e s s e f o r S k o l e v æ s e n o g N a t u r d y r k e l s e med sig, o g Alménkulturen g j o r d e paaviselige F r e m s k r i d t . T a k k e t v æ r e d e d y g t i g e t y s k e P r æ s t e r o g S k o l e l æ r e r e fulgte L a n d e t I rop med den a a n d e l i g e B e v æ g e l s e i B y e r n e o g p a a H e r r e - g a a r d e n e , o g Kurland s y n t e s a t g a a e n l y s o g rolig F r e m t i d i M o d e u n d e r C z a r e n s S c e p t e r ; s e l v Napoleonskrigenes Ø d e læggelser v a r kun e t Intermezzo, s o m h v o r g r e l t det e n d v i r kede, d o g hurtigt blev udbødet ved Flid o g økonomisk Vindski
belighed. Midt under Krigen var i 1802 Universitetet i Dorpcit g r u n d e t for a t b e t r y g g e l y s k h e d e n i Ø s t e r s ø p r o v i n s e r n e , h e r til k o m e f t e r Fredsslutningen en R æ k k e gennemgribende L a n d b o r e f o r m e r , s o m viste h v o r klogt d e n r a a d e n d e t y s k e Adel forstod sine Pligter, thi netop ved d e n rolige, maalbevid- s t e Regulering af Udviklingen blev Ø s t e r s ø t y s k e r n e e t s t y r k e n d e Element i d e t y d e r s t s a m m e n s a t t e C z a r r i g e . Det e r blevet p a a s t a a e t , a t d e t russiske S t a t s m a s k i n e r i o v e r h o v e d e t s k o l d e r t y s k Arbejde a l t ; h v o r o m alting e r , h a r Ø s t e r s ø p r o
v i n s e r n e I y s k e r n e alt a t t a k k e for — h e r i o g ikke i f a n t a s t i s k e Hofintriger m a a m a n s ø g e G r u n d e n til d e t traditionelle t y s k
r u s s i s k e Venskab, s o m h a r v æ r e t en betydelig F a k t o r i e u r o pæisk Politik siden W i e n e r k o n g r e s s e n s Dage. Ø s t e r s ø p r o v i n s e r n e blev F o r e g a n g s e g n e n e i Rusland. H v a d d e r ikke k u n d e g e n n e m f ø r e s m e d Knutten i d e t s t o r e m ø r k e F a s t l a n d l y k k e d e s h e r ved H j æ l p af G o d s e j e r s t a n d e n s s u n d e Fornuft. I Kur
land løste Adelen s a a l e d e s i 1817 d e r e s Bønder f r a S t a v n s - b a a n d e t , et p a s s e n d e A a r e m a a l s e n e r e o p h æ v e d e s Vorned
s k a b e t o g i 1863 — det s k æ b n e s v a n g r e A a r , d a L i v e g e n s k a bets pludselige O p h æ v e l s e g e n n e m r y s t e d e d e t r u s s i s k e Folk
- fik Kurlands lettiske Bønder A d g a n g til selv a t e r h v e r v e E j e n d o m . S a a l e d e s s k a b t e s Led for Led e n selvstændig leve- k r a f t i g L a n d b o s t a n d . Den russiske R e g e r i n g p a a s k ø n n e d e f o r - s a a v i d t d e t g o d e Kulturarbejde, s o m d e n g a v Ø s t e r s ø p r o v i n s e r n e en Særstilling i Lovgivningen o g lod den økonomiske
35
Udvikling s k e ilden h æ m m e n d e Indgreb. Det viste s i g o g s a a hurtigt, hvor gavnlig denne rolige Udvikling v a r for L a n d e t ; medens d e r i det øvrige Rusland stadig forblev umaadelige Rig
domme Dør om Dør med grænseløs Armod, var Verdens Go-
SLOTTET D U R B E N : PARKPAVILLON
d e r m e r e ligeligt fordelte i K u r l a n d ; vel voksede G o d s e j e r n e s Velstand takket v æ r e d e n d y g t i g e Drift, men den egentlige Bondebefolknings Velstand s t e g i tilsvarende G r a d o g o v e r alt s p o r e d e m a n d e g o d e T i d e r . Størstedelen af Kurlands m a n g e s m u k k e H e r r e s æ d e r og alle d e t s lettiske B ø n d e r g a a r d e s t a m m e r f r a denne lange, sollyse Arbejdsdag. F o r Slottenes
3 *
V e d k o m i n e n d e e r Stilen letkendelig, en rolig s t r e n g t s y m m e trisk, oftest s ø j l e s m y k k e t Palæstil, d e r i sin hvide Simpelhed føjer s i g s m u k t ind i d e t o m g i v e n d e L a n d s k a b . B o r g e v a r d e r ingen ( , r u n d til a t b y g g e — udover d e Kulturens B o r g e s o m e t h v e r t Folk p a a F o r p o s t f ø r s t o g f r e m m e s t t æ n k e r p a a : Skolerne o g Kirkerne; o g i d e n n e Henseende vidste Kurlæn
d e r n e til alle I ider a t h æ v d e den n e d a r v e d e s t o l t e Tradition.
D e r s k a b t e s ved d e n n e rolige G æ r i n g o g Afklaring e n k e r n e s u n d L a n d a d e l , s o m h a v d e d e fleste H e r r e s t a n d s d y d e r uden a t v æ r e b e f æ n g t med d e n s L a s t e r ; thi t a k k e t v æ r e K u r l a n d s forholdsvise Mangel p a a s t ø r r e B y e r , k u n d e G o d s e j e r - s t a n d e n h e r udvikle s i g frit for alle »finere« P a a v i r k n i n g e r ; o g s a a Opløsningen af d e t hertugelige Hof i Mitau h a v d e vel sin Del i d e n n e Udvikling; T r o n e n s G l a n s v i r k e r tidt forfø
r e n d e p a a s v a g e r e N a t u r e r , o g selv handlekraftige Mænd t a b e r let b a a d e H o v e d e o g H a n d l e k r a f t , n a a r d e d r a g e s med ind i Hoflivet. S j æ l d e n h a r nogen F o l k e s t a m m e f a a e t s a a s m u k en Attest s o m Livlænderen Julius von E c k a r t i T r e d - s e r n e g a v T y s k e r n e i K u r l a n d ; h a n s k r i v e r ; — D e baltiske 'I y s k e r e s S t a m m e e j e n d o m m e l i g h e d e r h a r intet S t e d s f o r m e t s i g s a a s æ r p r æ g e t s o m i Kurland o g f r e m f o r alt i den k u r l a n d s k e Adel. D i s s e s t o l t e o g d o g jævne G o d s e j e r e d a n n e r e n vidunderlig s t æ r k S l æ g t . M e d e n s Indflydelsen af det ri
g e r e o g s t æ r k e r e udviklede Byliv o g det tidligere T a b af po
litisk S e l v s t æ n d i g h e d h a r udvisket Livlændernes Fysiognomi o g g j o r t d e m til G e n n e m s n i t s m e n n e s k e r , c i r k u l e r e r d e t friske h e d e Blod, s o m d e første Kolonister førte med til L a n d e t , endnu i K u r l æ n d e r n e s A a r e r . U t æ m m e l i g N y d e l s e s t r a n g o g ubøjelig Lnergi b l a n d e s h e r med hinanden o g h i n d r e r den filistrøse Udvikling s o m i nordligere E g n e t r u e r med a t g ø r e d e t af med d e t t y s k e F o l k e e l e m e n t . . . . Kurlænderen e r først o g f r e m m e s t p r a k t i s k N a t u r a l i s t ; intet e r h a n s V æ s e n s a a f r e m med s o m d e n g r a a T e o r i ; han besidder en p r a k t i s k S a n s , d e r altid træffer S ø m m e t p a a H o v e d e t uden først a t s l a a Huller i V æ g g e n . Vokset o p i den fri Natur, under g o d e Forhold o g velsignet m e d uudtømmeligt Lune s ø g e r han ofte a t give s i g Udseendet af en g æ v lidt r a s k Bulderbasse, men b a g denne ru S k a l g e m m e s n æ s t e n altid en u d m æ r k e t Kerne. Mangen
nvnw i I S AHO I
g r o v Bulbider, s o m m a n ved første B e k e n d t s k a b t a k s e r e r til a l d r i g a t h a v e v æ r e t udenfor s i n e M a r k s k e l , viser s i g ved n æ r m e r e B e k e n d t s k a b a t v æ r e en d y g t i g J u r i s t , en s k a r p sindig P o l i t i k e r eller en belæst Kender af historiske o g lite
r æ r e I ing. At v æ r e m e r e e n d m a n s y n e s , ligger K u r l æ n d e r n e i Blodet, o g d e t e r ligesom d e finere K a r a k t e r t r æ k m e d Vilje t r æ n g e s tilbage af Angst for a t v i r k e p r a l e n d e . . . S a a v i d t den g o d e L i v l æ n d e r , d e r holder Naboerne o p s o m e t Spejl for sine mindre ideelle L a n d s m æ n d . I m a n g t o g meget h a r han s i k k e r t Ret, o g h v a d d e r g æ l d e r den h e r s k e n d e S t a n d , s y n e s o g s a a a t kunne a n v e n d e s p a a d e n g a m l e s e l v s t æ n d i g e P r æ s t e s t a n d , s o m u n d e r d e skiftende R e g e r i n g e r h a r d y r k e t sine Kald o g sin J o r d med Troskab m o d d e t n e d a r v e d e ; netop fordi d e s e l v ofte v a r d y g t i g e L a n d m æ n d k u n d e d e f o r e g a a l l j o i d e n med e t g o d t Eksempel o g h a r d e r f o r e n m e g e t s t o r Andel i L a n d e t s Kultivering.
M e d e n s Landet s a a l e d e s s t a d i g forstod a t holde s i g p a a H ø j d e med I idsudviklingen o g d e s t i g e n d e Krav, h v a d Drift og Økonomi angik, syntes det længe som om Kurlands Byer s o v 101 n e r o s e s blide S l u m m e r . H e r t u g J a k o b s m a n g e F a briker v a r forlængst k ø r t i S t a a ; det gik i Kurland s o m h e r h j e m m e o g mangfoldige a n d r e S t e d e r , h v o r Merkantilismen blev m i s f o r s t a a e t , den Industri, d e r v a r pustet til Live ved Kunst, f o r m a a e d e kun a t e k s i s t e r e i Kraft af rigelige S u b v e n tioner, s a a s n a r t disse udeblev, s v i g t e d e V æ r k e t , o g Hjulene blev til ligesaa m a n g e déekkede F e s t b o r d e for Møl o g R u s t ; d e n e n e s t e Industrigren, d e r holdt ud gennem Modgangen, v a r S a v m ø l l e r n e ; d e s n u r r e d e i Krig o g F r e d s t i d e r o g f o r - v a n d l e d e I ) o m æ n e s k o v e n e s I ø m m e r til g o d e g y l d n e Dalere . . . B y e r n e k u n d e u n d e r d i s s e Betingelser k u n blive til stillestaa- e n d e F l æ k k e r o g t a a l t e ingen Sammenligning med S ø s t e r p r o v i n s e r n e s s t o r e levende B y s a m f u n d : Riga o g R e v a l ; i A a r e t 1805 h a v d e Kurlands s t ø r s t e B y , Mitau, k n a p t 10,000 I n d b y g g e r e ; H a v n e b y e n Libtiu ikke halvt s a a m a n g e o g W i n d a u tolv H u n d r e d e Sjæle, d e r ikke e n g a n g m a g t e d e a t r e j s e s i g e n selvstændig S o g n e k i r k e . Det v a r Landet, d e r t r a k d e t s t o r e L æ s o g d e r f o r o g s a a d o m i n e r e d e i Indflydelse.
Det e r først i Løbet af det s i d s t e halve A a r h u n d r e d e , a t F o r -
^ ' J W
39
holdene p a a d e t t e F e l t h a r æ n d r e t sig i nogen G r a d . G a n s k e vist e r det kun e t F a a t a l af Kurlands B y e r , d e r h a r f a a e t Del i Udviklingen, men d e h a r s a a til G e n g æ l d o g s a a g j o r t d e t til G a v n s . F ø r s t o g f r e m m e s t g æ l d e r d e t t e H a v n e b y e r n e Libau o g W i n d a u ; i anden R æ k k e k o m m e r Mitau, d e r vel h a r f e m doblet sit Indbyggerantal siden 1800, men d o g endnu e r e n hyggelig L a n d s f a d e r b y . Libau e r Kurlands o g Ø s t e r s ø p r o -
D E N LETTISKE KIRKE I WINDAU
vinsernes F s b j e r g ; den kan takke sin isfri Havn for sin glim
rende K a r r i e r e o g e r med sine 125,000 Indbyggere, sine h y p e r m o d e r n e Kajanlæg, Krigshavnen o g d e s t o r e Badeetablis
s e m e n t e r m e r e S t o r s t a d end nogen a n d e n russisk Ø s t e r s ø b y ; Nordlandets B y e r o v e r g a a r den vel i Størrelse, m e n ikke i M o d e r n i t e t ; den e r e t Aandehul, en Udhavn, h v o r en b r o g e t Blanding af alle F o l k e t y p e r : T y s k e r e , Letter, R u s s e r e , P o l a k - ket, Litaver o g driftige Handelsjøder h a r s ø g t hen, udeluk
k e n d e for a t p r ø v e C h a n c e r n e o g f a a Del i d e n Guldstrøm, d e r
i F r e d e n s D a g e g e n n e m L i b a u s H a v n e p o r t e glider f r a o g til d e t s t o r e B a g l a n d ; o g s a a m a n g e S k a n d i n a v e r h a r fundet Vej til Libau, idet flere af v o r e s t ø r s t e E k s p o r t f i r m a e r h a r Filial
k o n t o r e r i d e n vigtige H a v n e b y . . . At Libau blev valgt til K r i g s h a v n for den r u s s i s k e Ø s t e r s ø f l a a d e f o r ø g e d e naturligvis e n s B e t y d n i n g , o g d e t k a n ikke n æ g t e s , a t Orlogssnittet p y n t e d e p a a d e n i F o r v e j e n n o g e t f o r b y g g e d e T r a f i k h a v n , m e n d a den s t o l t e A r m a d a i 1910 forlod Reden for a t sejle til sin D o m m e d a g s s k æ b n e i 1 s c h u s h i m a - S t r æ d e t , v a r d e t f o r bi m e d L i b a u s l i d s o m O r l o g s h a v n ; Reval blev v a l g t til n y t m a r i t i m t S t ø t t e p u n k t . . . W i n d a u , d e r ligger v e d Udløbet af Floden af s a m m e N a v n noget nordligere end Libau, s k y l d e r sin V æ k s t , a t den ved e n d i r e k t e Banelinie blev s a t i Forbindelse m e d M o s k v a for a t tjene s o m Ø s t e r s ø u d h a v n for d e n sibiriske J e r n b a n e ; d e t b r a g t e hele d e n s t o r e S m ø r - o g Æ g e k s p o r t i I r a n s i t g e n n e m B y e n o g blev til m æ g t i g F o r d e l f o r d e n lille k u r l a n d s k e F l æ k k e , s e l v o m den iøvrigt efter den f ø r s t e V æ k k e l s e t o g m e g e t roligt p a a T i n g e n e o g h u r t i g t f a n d t ud af, a t Fogene, d e r fløjtede, o g D a m p e r n e , d e r tudede, jo i o g for s i g ikke behøvede a t f o r s t y r r e d e n s f r e d e lige I i l v æ r e l s e ; a t S p e k t a k l e t b r a g t e e n Del g o d e P e n g e tilbys v a r k u n af d e t Gode, o g m a n k u n d e vel v æ n n e sig til det, s a a d e t i k k e g e n e r e d e . Den blev v æ k k e t for a n d e n G a n g , d a S m ø r t o g e n e s t a n d s e d e , o g s i d e n h a r d e t s t a k k e l s W i n d a u v æ r e t l y s v a a g e n ; thi n a a r m a n i en A a r r æ k k e h a r s e t P e n g e n e glide ned i L o m m e n , uden a t m a n selv behøvede a t rejse sig, v æ n n e r m a n s i g ikke let til S a v n e t ; W i n d a u kan d o g v æ r e rolig f o r sin F r e m t i d ; s a a s n a r t F r e d e n bliver sluttet, k o m m e r d e r a t t e r G a n g i Trafiken o g k a n h æ n d e i s a a m e g e t a n d e t ; en K y s t p r o v i n s s o m Kurland, med d e t s rige B a g l a n d e kan mageligt skaffe Arbejde til t o — t r e r a s k e H a v n e b y e r . . . S m a a - b y e r n e i d e t I n d r e e r alle lige s a a m a n g e A a k i r k e b y e r midt inde i L a n d e t ; m a n g e af d e m ligger e n d d a Mileveje f r a B a n e o g Flod o g r æ k k e s kun p r . Diligence. S t o r e M æ r k v æ r d i g h e d e r vil m a n intetsteds finde; men rolig S k ø n h e d o g Byidyller e r o g s a a e n s æ r d e l e s god E r s t a t n i n g f o r historiebrovtende M i n d e s m æ r k e r ; F l æ k k e r s o m Goldingen, Kandau o g d e t vid
underligt s m u k t beliggende Tidsen, h e n r y k k e r e n h v e r B e s ø
41
gende, d e r s ø g e r a n d e t o g b e d r e end d e overfladiske a f s t j e r nede T u r i s t t r æ f f e r e . . . H y g g e , Bedsteborgerlighed o g i n a a s k e en S m u l e Ubevægelighed kendetegner disse S m a a b y e r — indadtil s o m udadtil vidner d e o m g a m m e l t n o r d t y s k L e v e s æ t , en rolig T i l v æ r e l s e d e r kun s ø g e r a t g ø r e D a g e n s Gerning . . . M a n vil af d e t ovenfor skildrede f o r s t a a , a t d e »ny Tider« føl
t e s af dette L a n d o g disse B y e r s o m e t uforstaaeligt o g b r u talt O v e r g r e b .
G A D E I BALDOHN BAD
UNDER C Z A R E N S S V Ø B E .
I hi d e t fredelige K u l t u r a r b e j d e i Kurland fik kun L o v a t g a a sin rolige G a n g til P a n s l a v i s m e n i E i r s e r n e s B e g y n d e l s e fik Vind i S e j l e n e ; d a v a r d e t pludselig, s o m o m alle d e g o d e G e r n i n g e r p a a een G a n g v a r blevet til lige s a a m a n g e Døds
s y n d e r . Naturligvis k u n d e d e n r u s s i s k e R e g e r i n g ikke uden vi
d e r e j a g e den d y g t i g e t y s k e Elerrestand f r a G a a r d o g G o d s ; m e n den s ø g t e ved alle mulige Midler a t vinde d e t T e r r æ n til
bage, s o m d e n indbildte s i g a t h a v e mistet. Det m a a i denne Eorbindelse e r i n d r e s , a t Ø s t e r s ø p r o v i n s e r n e a l d r i g h a r v æ r e t r u s s i s k e i O r d e t s nationale F o r s t a n d . Ikke d e s t o m i n d r e b e g y n d t e d e r en Russificering, s o m blev gennemført med alle d e voldsomme Midler, S e l v h e r s k e r r e g i m e n t e t r a a d e d e o v e r . Skoleundervisningen s k u l d e naturligvis s k e p a a russisk — S v a r e t h e r p a a v a r d e t e n e s t e mulige, a t F o r æ l d r e n e selv tog S a g e n i H a a n d o g s ø r g e d e for d e r e s B ø r n s Undervisning ved frivilligt s t ø t t e d e S k o l e r ; d e t l y k k e d e s kun R u s s e r n e a t faa R a m p a a L e t t e r n e ved d e n n e Forholdsregel, o g Resultatet
43
viste s i g s n a r t , idet Analfabetprocenten s t e g f r a d e t beskedne 2 til v o r e D a g e s imponerende 30. Det v a r forstaaeligt n o k ; s a a l æ n g e Letterne undervistes p a a d e r e s eget S p r o g , h a v d e de Interesse for den megen L æ r d o m , men d a disse G o d e r blev dem f o r k y n d t e p a a e t fremmed S p r o g r e a g e r e d e d e o g n æ g tede a t t a g e aandelig F ø d e til sig. Naa, d e t v a r ikke d e n r u s siske Regerings S a g a t g a a i Detailler; l æ r t e L e t t e r n e intet,
m a a t t e d e t blive d e r e s egen S a g . H o v e d s a g e n v a r , a t den S m u l e d e l æ r t e blev russisk. Kort efter u d s t r a k t e s den r e f o r m e r e n d e H a a n d o g s a a til Østersøuniversitetet i D o r p a t , s o m vel h a v d e v æ r e t d e t c e n t r a l e P u n k t for hele d e t t y s k e A a n d s - liv i Rusland, m e n s o m d o g aldrig i nogen M a a d e h a v d e n æ r e t L ø s r i v e l s e s t e n d e n s e r ; b a a d e L e t t e r o g E s t e r blev beredvilligt o p t a g e t o g l æ r t e h e r t y s k Kultur i O r d e t s a l l e r b e d s t e F o r s t a n d , d y g t i g e L æ r e r k r æ f t e r forstod a t h æ v d e S k o l e n s An
seelse; selv her i Danmark turde en Teolog som Harnack v æ r e velkendt. D e t v a r derfor ikke alene en Brutalitet, m e n en uundskyldelig Dumhed, d a Russificeringens h a a r d e N æ v e slog ned p a a dette Universitet o g under P a a s k u d af »Forbedrin
ger« e r s t a t t e d e den g a m l e t y s k e Kultur med den r e g e r i n g s - fabrikerede r a a russiske. Sligt h æ v n e r sig, o g det r e j s t e K u r lænderne til f a s t Modstand m o d d e h a a r d e H e r r e r .
Man m a a lade Russerne, a t d e gik konsekvent tilværks:
alt h v a d d e r ikke bøjede sig u n d e r S l a v i s m e n s A a g skulde s i m pelthen tromles fladt. E m b e d s s p r o g e t , Politi o g R e t s v æ s e n e t , alt blev p a a en S t u d s russisk, o g den Ulykkelige, s o m blev trukket for Domstolene o g v a r ukyndig i Rigssproget, h a v d e p a a F o r h a a n d tabt sin S a g . Men Kurlænderne g a v ikke o p for den første ublide B y g e ; d e s a t t e h a a r d t imod h a a r d t , o g selv d a det l y k k e d e s R u s s e r n e a t hidse L e t t e r n e o p m o d G o d s ejerstanden, s a a Følgen blev en Rtekke s k æ n d i g e P l y n d r i n g e r o g Mordgerninger, holdt d e ud o g v æ r g e d e for d e r e s H j e m . D e t t e s k e t e i 1905, o g d e r h æ r g e d e s s a a meget i Kurland, a t Regeringen omsider fik Ø j n e n e o p for, a t s a a l e d e s gik d e t ikke a n i L æ n g d e n . Resolut tog den Affære; h e r v a r e n k æ r k o m men Lejlighed til a t straffe e t ikke-russisk Folk, o g med æ g t e slavisk Grundighed m a s s a k r e r e d e s L e t t e r n e i Tusindvis.
H v o r e f t e r T y s k e r n e m æ r k e l i g t nok fik L o v til i F r e d o g R o a t b r i n g e L a n d e t p a a F o d e i g e n !
D e r v a r nok a t t a g e f a t p a a . Slotte, P r æ s t e g a a r d e , S k o l e r o g t a l r i g e g o d e , jævne H j e m v a r g a a e t med i Løbet, m e n Kur
l æ n d e r n e tog f a t m e d g a m m e l seig F n e r g i , o g inden Regerin
g e n h a v d e f a a e t S t u n d e r til a t a n g r e sin n y e Fredelighed, s t o d d e t y s k e Kulturborge igen p a a k u r l a n d s k G r u n d . T r æ n g s l e r n e h a v d e blot b i d r a g e t til a t s t y r k e Samfølelsen mellem Ø s t e r s ø p r o v i n s e r n e s t y s k e F o l k ; d e t g a m l e S k e l mellem k u r l a n d s k , estnisk o g livlandsk faldt bort, n a a r d e t d r e j e d e s i g o m n a t i o - r a l e Anliggender, o g i s t æ r k e F o r e n i n g e r s ø g t e m a n v e d a n s p æ n d t A r b e j d e a t befæste o g udvide d e t h æ v d e d e T e r r æ n . D e t vilde f ø r e for vidt p a a d e n n e P l a d s a t følge d e n n e f r e d e lige T i l b a g e e r o b r i n g i alle D e t a i l l e r ; d e t s k a l blot anføres, a t S k o l e r , B a n k e r o g Hospitaler nu blev d e Monumenter, d e r f o r k y n d t e , h v o r langt Arbejdet v a r f r e m m e t . Flndelig s k a l d e r m e d e t P a r O r d n æ v n e s den d r i s t i g e Omplantning, s o m f a n d t S t e d , d a d e t y s k e B ø n d e r f r a Podolien overflyttedes til Kur
land. L e t t e r o p r ø r e t h a v d e l æ r t Godsejerne, h v o r let d e r e s A r b e j d e k u n d e blive tilintetgjort, n a a r den s t o r e H o b gik a m o k ; d e r f o r s ø g t e d e nu klogt a t konsolidere Stillingen ved a t d r a g e t y s k e B ø n d e r til Kurland. Naturligvis m a a t t e disse B ø n d e r v æ r e r u s s i s k e U n d e r s a a t t e r — S l a v i s m e n skulde nok v o g t e s i g for a t tillade en formelig Invasion v e s t f r a — men lykkeligvis f a n d t e s d e r m a n g e s a a d a n n e s p r e d t i Kolonier o v e r hele R u s l a n d ; siden K a t a r i n a d e n II.'s D a g e h a v d e b a a d e H e r s k e r e o g P r i v a t m æ n d ofte s ø g t a t ophjælpe L a n d b r u g e t v e d a t indkalde d e d y g t i g e t y s k e B ø n d e r Det l y k k e d e s virkelig K u r l æ n d e r n e a t g e n n e m f ø r e d e t t e P r o g r a m p a a e n b e u n d r i n g s v æ r d i g s t o r s t i l e t M a a d e , Familie efter F a milie flyttede f r a d e r e s s l a v i s k e Hjemstavn o g slog s i g ned mellem S t a m m e f r æ n d e r n e , o g d a 1903—5 d e 4 0 - A a r s - F o r - p a g t n i n g s k o n t r a k t e r , s o m d e t y s k e B ø n d e r i W o l h y n i e n - P o - dolien h a v d e afsluttet ved Livegenskabets Ophævelse, udløb, s k y n d t e Kurlands G o d s e j e r s t a n d s i g a t tilbyde disse g o d e W i i r t e m b e r g e r e J o r d i Kurland p a a rimeligere Vilkaar, end den r u s s i s k e R e g e r i n g vilde f o r n y K o n t r a k t e r n e p a a , o g s a a - l e d e s gik d e t til, a t d e r ved Verdenskrigens Udbrud s a d o v e r
HERREGAARDEN GULBEN
15,000 t y s k e B ø n d e r , dels s o m F o r p a g t e r e , dels s o m F j e r e af G a a r d e f r a u d s t y k k e d e S t o r g o d s e r . M a n g e af d e m h a r vel i n a a t t e t u n d g æ l d e f o r d e r e s n a t i o n a l e Sindelag o g e r s l æ b t bort til G u d e r n e m a a vide hvilke Lidelser, m e n n a a r F r e d e n e n g a n g b r i n g e r o r d n e d e Tilstande, v e n t e r d e r e s Hjem dem, o g d e tidligere S t a t s d o m æ n e r k a n give Virkeplads for T i tusinder a n d r e t y s k e N y b y g g e r e .
PROVSTEBOLIGEN I K A N D A U
