Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Foersom, Peter Thun.; udgiven af P. Foersom.

Titel | Title: Læsebog for Døttreskoler

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : J. H. Schubothe, 1839 Fysiske størrelse | Physical extent: 124 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

130021511731

Lasebog for Dottreffoler.

Udgiven

af 1

P . F o e r s o m ,

Kgt. Skuespiller.

Fsrste Deel

f o r n e d e r s t e K l a s s e .

K js b c n h a v n .

Forlagt af I . -H. ScbnbotheS Boghandk'ng Trykt hos Groede Ssn.

1 8 3 9.

O

^9^ariane

Den lille Gartnerfle . . . . . Ugelspegel og Postkarlen

Elst Sandhed . . . . Lad ikke din Lcerers Arbeide voere spildt De to Kaniner (Fabel) . . . . . LinaS Aftenbon

Linas Morgenbon . . ...

Erkendtlighed af et D yr . . . . Den ordentlige og den Uordentlige Pige . Hvorledes Nanna kom t il at staae tidligt op Tankesprog og Leveregler

Den ncrsvise unge Flue (Fabel) . . 2Crlighcd . . . . Rceven og Ravnen (Fabel) . . . . . Den Gebrækkelige... . Du kan bedre dig, Naar du for Alvor vil Den lille Landsb ycpigc...

Den snakkesyge Marthc . . . . . Hesteskoen... ...

Venskab ...

Den SCdleste . . . . Sottesengen . . . . . . . . . JorLcfcerdet . . . . Lurersten . . . . Gammelt Bekjendtstab . . . . . ViiS Sparsomhed og Kærlighed til Orden

Strikkepindene (et Eventyr) . . ' . . Foraarssang . . . . ,. . .

Flanen . . . .

Tankesprog og Leveregler . . . . . ,

Strikkevise . . . .

Lcereren og Lcerlingen . . . > . . Stads og Pragt . . . . . . . . . De fem^Ferffener . . . . . . Tanker ved Læretimernes Slutning . .

Endog den Fattigste kan lindre Brodres Ned . . .

Amyntas . . . .

Timothea . . . -» » . . .

T id lig t Heltemod t il Medmenneskers Frelse . . .

Ornen og Duen . . . .

Ordsprog . . . .

Saaledcs doer en Christinde . * * < . . .

Hyrdedrengen . . . »

.Goddoedighed . . . . . . . . .

Dronning Sophia . . . . . . .

Dvelse i Drevstiil . . . .

Kjoerlighed . . . .

Mennesker og D yr . . .

. . . . .

Reisen igjennem Livet . . . « . Den blinde Pige . . . .

. .

,

. .

Ludoviska . . .

. .

. . . . Den lille Sangersse . . . . . .

1. Hannes Sang ved Sytsiet . . . . . 2. Hannes Strikkevise * » . . . .

Z. Uskyldighed . . . .

4. Sand Gloede . . . . . . . . 5. Sand Lyksalighed . » . < . 6. Sang ved Brodererammen . . > . . . 7. Sang ved Sytoiet . * * . . .

^ i ' i g mig dog, kjere M o d e r! sagde Frederikke:

hvordan gaaer det t il, at M a ria n e er bleven saa klog og forstandig? H u n er kun eet A a r celdre, end jeg. M ig snakker man aldrig om, men a ltid horer jeg, hvor vi komme: „ M a r i a n e e r e n v a k ­ ker, f o r s t a n d i g P i g e ! — „ D e t er h u n " — sva­

rede Moderen — „o g hun fortjener, a t man holder a f hende og roser hende. Med faa O rd v il jeg lcc- re D ig den hele K u n s t."

„ M a ria n e er o p m c e r k s o m ved a lt , hvad hun seer, horer og lceser. H vad hun ikke fo r- staaer tilfu ld e , s p o le r hun sin Lccrer eller sine F o r- celdre o m ."

„ I S kolen er hun lu tte r O re ; ikke eet O rd a f Lccreren og Lcererinden undgaaer hende. S id e n eftertanker hun, hvad hun har h o rt; og hun glem­

mer I n t e t . "

A

2

„M a ria n e leerer sine Lectier mcd Lyst. Un­

dertiden cre de svcere nok, men hun gaaer t il dem med freidigt M o d ; og jo vanskeligere Arbeidct er, jo gladere er hun, naar det lykkelige« er overstridt og t il E nde."

„M a ria n e lceser ikke mange B o g e r, men i faa og gode. H u n lceser ikke fly g tig t, men lan g­

som t, og med stor Opmærksomhed. H u n cfter- kccnker nu, hvad hun har lcrst; og, som jeg a lt har sagt D ig , hun glemmer I n t e t . "

„ D u seer nu, kjere Frederikke! hvor simpel M a ria n e s Kunst er, og D u kan lcere den, saasnart D u v i l . "

Den Lille Gartnerske.

D m lille Leopoldine havde tid t og mange G a n ­ ge hort sin Fader sige, qt B s rn endnu ikke ret vidste, hvad der tjente t i l deres V e l, og maatte derfor lade sig raade a f voxne Folk. M e n enten havde hun ikke vet forstaaet dette, eller ogsaa glemt det.

Leopoldine og Elisabeth havde hver faaet sit Bed i H a ve n ; der kunde hver nu dyrke sin lille Have, og Faderen havde tilla d t dem at saac og p la n­

te deri, hvad de selv helst lystede.

Elisabeth erindrede, hvad Faderen saa ofte hav­

de jag t, gik t i l Gartneren, og sagde: „kjere, gam ­ le Jacob! Naad mig n u ! hvad skal jeg vel plante h e r? "

Jacob gav hende nogle ,S m a a p la n te r, der saae ud som Ukrudt, og nogle O-vifte, der saae ud som T jo rn ; men Elisabeth plantede dem tro ftig t paa hans O rd.

„ S k a l jeg ogsaa give D em noget at scelte r D e ­ res Have, Jom frue Leopoldine?" spurgte den gam ­ le Jacob.

„ I h f y ! " svarede hun, „h va d skulde jeg gjore.med det hceslige K r a m ? " og nu beplantede hun sit Bed med Blom ster , saasom N e llik e r, G yldenlakker, Levkoier, Lupiner, G eranium og saa videre. M en lcrg Mcerke t il, m in lille Loeserinde! a t disse kun- vare afplukkede Blom ster, og manglede Rod.

Gam le Jacob saae paa hende; han loe i S kjeg- get, ftrog sig om M unden, og taug.

Dagen efter saae Leopoldine, at alle hendes M o m fte r vare visnede; hun plantede friske B lo m ­ ster, men som ligeledes vare afplukkede.

Ogsaa disse visnede snart, og nu blev hun endelig keed a f denne evindelige P la n te n . Hendes lille Have blev altsaa givet ti! P r iis for Udkrud.

A 2 . -

4

Efter nogen Tids F o rlo b saae hun noget N odt paa Smaabuskene i Elisabeths Hav5. H u n lob hen fo r at see, hvad det v a r ; og see! det var herlige, fuldmodne Iordbcer.

„ A k ! " sukkede hun, „havde jeg dog sat flige P la n te r i m in H a v e !^

Efter nogen L id saae hun atter noget N od lig t i Elisabeths H a ve ; det hang paa de O.viste, der havde scct ud som L jo rn . H u n gik ncermcre til, og tcrnk engang! det var de sodcste Hindbcer.

„ A k ! " sagde Leopoldine atter, „havde jeg dog ogsaa plantet flige O.viste i m it B e d !"

„ S p i i s a f dem ," sagde Elisabeth, „som om de vare dine egne!" — G am le Jacob flod hoS og sagde:

„ l i l l e I o m f r u e ! f o r a g t h e r e f t e r d a g s i k?

ke g a m l e f o r s t a n d i g e F o l k S R a a d ! "

Ugelspegel og Postkarlen.

Ugelspegel gik en D a g paa sin V a n d rin g . Underveis modte han en Postkarl, der kjortc paa en steenfuld V e i, og pidskcde sine Heste ubarm ­ hjertigt, fo r at drive dem frem.

han i Forbi'gaaende.

Ugelspcgel svarede: „ J a , h v i s I f a r e r i M a g , og k j o r e r s m u k t l a n g s o m t . "

„ D e n K a rl har F lu e r i H ove det," mumlede Postkarlen ved sig selv, og pidskede endnu sta-rkere paa sine Heste.

Henad Aften kom den fromme Ugelspegel t i l ­ bage ad samme Ver', og tra f Postkarlen atter, om­

trent paa samme S te d , og i en ynkelig F o rfa tn in g . Ved den stcerke Kjorsel over Stenene var eet a f hans V o g n h ju l gaaet itu . H an kunde ikke komme a f Pletten med sin V o g n , og maatte beqvemme sig t il at tilbrin ge N atten under aaben H im m e l.

„S a g d e Jeg J e r ikke nok im orgcs, a t I skulde fare i M a g , og kiore langsomt, dersom I vilde naae B yen fo r A fte n ? "

E lff Sandhed.

„ M i t B a r n ! E l s k S a n d h e d , o g s k y e U s a n d h e d ! " sagde M a r i a s Fader ofte, og M a ria lagde hans O rd paa Hjerte.

6

Engang dandftde hun, og sprang omkring med nogle a f sine Skolesostrc. H u n kom t il at vcelte cn kostbar B lom sterpotte, med en deilig M aaneds-N o- se i. P otten gik itu , og Treeet blev brcrkket. Fade­

ren kom ind. „ H v o har vceret Mester for dettes- spurgte han. „ J e g " svarede M a r ia , halvgrcc- dende.

„ N u v e l," sagde Faderen „je g tilg iv e r D ig , thi D u har sagt Sandhed. M e n gjo r D u stigt nok een G ang i vild Overgivenhed, maa jeg straffe D ig . D u spiser i tre Dage ikke ved din Faders og M oders B o r d , og i tre Dage rorer D u ikke dit K la ve e r."

' E fter nogen Tids F o rlo b sprang M a ria atter omkring med nogle a f sine Legesostre, og kom uhel- d ig viis t il a t brtekke en skjon Hortensia, som stod i fuldeste Blom ster.

„ A k ! hvad gjor jeg n u ? " sagde M a ria græ­

dende.

J u lie var ftrax ved Haandcn med et R a a d :

„ D u skal sige, at vi dandftde; i Tummelen blev Blomsten brcekkct, men In g e n veed, hvem der har g io rt d e t."

„ N e i! jeg v il sige S andhed, hvordan end det gaaer; det har jeg lovet F a d e r" sagde M a r ia ; og med eet stod Faderen der, og sagde med a lv o r­

lig t A n sig t: „h v o har nu g jo rt dette?"

„ In g e n veed, hvem der har g jo rt d e t," svare­

de den knibske J u lie ; „d e t er skeet, mens vi dand- sede."

„ J o , F a d e r!" sagde M a r ia . „ J e g har g jo rt det: lad m ig udstaae m in S t r a f , og tilg iv m ig ! "

„ D i n S t r a f maa D u u d ftaa e," svarede Faderen,

„m e n det er mig kicert, a t D u har sagt S a n d h e d !"

N u vendte han sig t i l J u lie . „ D e , J u lie ! bliver borte fra m in M a ria s S m aaforlystelscr, in d ­ t i l D e, som hun, har lcert at elske Sandheden og skye Usandhed." J u lie gik skamfuld bort.

De tre Straffedage fo rlo b . B ordet stod dcek- ket den fjerde M id d a g . M a ria blev kaldt ind, og kyssede grcedende sin Faders H aand.

H an tog hende med begge Hcender om Hovedet, kyssede hende paa Panden med faderlig Hm hed, og sagde: „ A l t er tilg iv e t og glemt : D u har ald rig ophort at vcere m in k j e r e M a r ia ; tb i D u hal- sagt Sandhed. D e t fa ld t mig ha ard t, at straffe d ig ; men jeg m a a t t e . E ls k a l t i d S a n d h e d , s k y e U s a n d h e d . S a n d h e d e r V e l s i g n e l ­ se, L o g n e r F o r d c e r v e l s e . L o g n e r e n er e n V e d e r s t y g g e l i g h e d b a a d e f o r G u d o g M e n n e s k e r . L y v a l d r i g e n t e n f o r A n d r e e l l e r f o r D i g s e l v : k u n d e D u e n d o g b e d r a g e M e n n e s k e r , s a a h u s k p a a : D u k a n i k k e b e d r a g e d e n A l s e c n -

de, d e r l ceser i d i t H j e r t e s l o n l i g s t e K r o ­ ge, s o m D u , m i t B a r n ! l ceser i en o p - s l a g e n B o g . "

Lad ikke din Lcerers Arbeide vcere spildt!

Ligesom den lille Kirsebcrr-Steen i sin haarde S k a l indeholder en velsmagende krydret K je rn e , saaledes, kjere H anne! indeholde de gamle O rd ­ sprog i faa fyndige O rd en S k a t a f V iisd o m og E rfa rin g .

M e n v il D u smage Kirsebccr-Kjerncn, maa D u prove dine Teender paa S k a lle n ; og v il D u n y t­

te Viisdom m en i Ordsproget, maa D u prove din Eftertanke paa at udgrunde den. — Kan D u ikke det, da sporg din Lcercr!

Eet a f vor§ gamle Ordsprog er folgende:

„ G u d g i v e r v e l F u g l e n s i n F o d e , m e n l c egger i k k e F o d e n i R e d e n . "

S torken bygger paa det hoie Tag, som D u vced, men maa hente sin Fode fra lave Erige og Moser. S v a le n bygger sin Nede paa Vccggen, men sveier fra M o rge ngry t i l S olnedgang i Luften, over M arken og over Kjccrct, fo r at fange de M y g ,

henter B lom ftcrftove t t il den sode H on ning tid t paa fjerne M a rk e r; den maa flyve over Aacr og S o e r der­

med t il Kuben. Den flittig e / utrcettelige M y re hen­

ter meget a f det Nodvcndige t il Tuens Vedligehol­

delse saa langt borte, at den hele D a g gaaer med dertil. Gud har giver os Mennesker Hcrndcr og Fodder, ikke t il Stadtz, men dertil, at vi skulle b ru ­ ge dem. Gud v il D ig og os alle vel, men han v il, at vi skulle betjene os a f de M id le r, han har givet os t i l vor Lykke. Den Dovne faaer ingen Hjcelp hverken a f Gud eller Mennesker.

Hvad nytter det, fo r Exempel, at din Laerer troligen arbeider med D ig , naar D u ikke selv arbej­

der, eller tager H aand i med? — E r da ikke a lt hans Arbeide spildt? D e rfo r, kjere B a r n ! arbeid m e d , hvor du seer Andre arbeide f o r D ig , og lad din Laerer ikke arbeide forgjceves! — Disse F o rm a n in ­ ger horte den lille Hanne med Opmccrksomhcd, og fulgte noiagtigen sin gode Lccrers Naad. Hvad mene I vel Folgen blev? Z gjcette det v ift a lt : hun horte a ltid noie efter, hvad hendes Lcerer sag­

de hende; gjorde sig Umage fo r at lcere, hvad man salte hende fo r ; og forsomte aldrig S kolen , und­

tagen naar hun var syg. M en hun laerte ogsaa A lt hvad cn velopdragen Pige bor vide

dres og Foresattes Glcede, og

)

m hun laerte ogsaa A lt,

vide, var sine Forcel- / /

blev ftedse nacvnet som ! '

____________________________________ z

10

et Excmpel paa . F lid , naar andre Forceldre vilde opmuntre deres B o rn t il den samme D y d . G ru n ­ den hertil var alene: a t h u n i k k e l o d s i n La: r e r s A r b c i d c veer c s p i l d t , m e n a r ­ b e j d c d e s e l v m e d.

De to Kaniner.

En Fabel.

En F a b e l er en liden digtet Fortæ lling, hvorr erl n y ttig Sandhed. fremstilles paa en indlysende og behagelig M aade. D e Versener, som troede

"frem i Fabelen, ere i Almindelighed a f D y re r i­

get. H vad jeg her har sagt, v il folgende Fabel bedre forklare.

„ E n K anin flygtede igjennem et K ra t, da den blev fo rfu lg t a f to Hunde. Een a f dens Kammerater stak Hovedet ud a f sir H u l, og raabte: H c i! hei!

holdt! H vad er der paa Fcrrde?"

„ I h ! hvad her er paa Fcerde!" svarede den F o r­

ste: „ h a r jeg ikke de to hccslige M yn d e r i Hcelene paa m ig ? "

„ J a ! ja , r ig t ig t ! " sagde den Anden: „d e r !o- be de jo henne; nu seer jeg d e m .---ja ! men det er ikke M y n d e r ."

„ N a a , hvad mon de da ere?"

„ E i ! det er P udelhunde!"

„ E r det Pudelhunde? — J o , nu snakker El se for D o rth e ! — N ei, det er M y n d e r; — M yn der er det! Jeg har dog vel seet en M yn de, fo r i D a g / '

„ A a ! tie dog stille, hvad forstaaer D u D ig dcr- paa? D et er P udelhunde!"

„ D e t er M y n d e r! D u maa sige hvad D u sige v i l ! "

Under denne Tvistighed kom Hundene, som vare hverken M yn d e r eller Pudelhunde, men Honschunde, o g t o g e begge Kaniner.

Lcerdommen a f denne Fabel kunde vcere:

„ E m ilie , Augusta, Lovise, M a lle , Jette og mange Flere a f Eder, Z gode S m a a p ig e r! har den Uvane, at ftaddre og troettes om ubetydelige S m a a - ting saavel hjemme som undertiden 1 S kolen. D e r­

ved odes Tiden, og Arbeide og Lccrdom forsommes:

Livet er vcevet a f en T ra a d , som hedder T i d , og Tiden a f A a r, M aaneder, Uger, D a g e , T im e r, og M in u tte r. H d e r i k k e , k j c e r e B s r n ! n o g e t M i n u t p a a s l i g u n y t t i g T r c c t t e e l l e r S n a k ; t h i A l d e r e n o g D o d e n c r E d e r e n d n u s i k k r e r e i H c e l e n e , end H u n d e n e v a r e d e t p a a de t o t a a b e l i g e K a n i n e r ! "

A f t e n b o n . i>u iubber 8iK m it Oie.

0 b a lle r ! 6 e t Oisie!

1 VaretaeKt mi§ tsK!

bna 8 ^ n 6 , kra 8o r§ OK b'are V in binKei m i§ bevare,

8om ie iie t bar min b'orl i V aK ?

^ i n 3 8 A o r Z e n b o n . 8 e e ! iVatten er kor8vun6en, OK N orK 'uen er opruullen;

I l o i t straaler 6en pas Him len« Visa k'ra Hei-K, kra V al, kra VanKeu, O p s tig e r b'r^6e8snKen

i'il V i § , som ioll liin 8oi ozrKsse! —

O vor enll illsK ^'eK 8te6e«, -leK minile« vii OK Klaske«:

^ t 6u, o b a 6 e r! Krant miK «eer!

Ovsti b a re ban miK true, Ilvaci iXo<1 ban miK vel bue,

iXsar miK m in Ouci OK V en er mer?

Erkiendtlighed af et D y r.

En H u n d stod bunden i Lknke

i

en G aard, hvor der kom Ild lo s . Den pleiedc a t vcere meget bidsk og glubsk. Folkene i Gaarden glemte a t lo - se det arme D y r ; men en Skorsteensfeier kom just fo rb i, og ynkedcs over Hunden. H a n .g ik hen t il den. Den beed ham ikke; nei, den logrede endog for ham. H an loste og reddede den. Nogen Tid ester var Hunden kommen i en anden G aard, hvor den atter stod bunden. Den var, som sccdvanlig a r­

rig mod alle Fremmede. M en nu kom samme S k o r- steensfcicr i G aarden; da sprang den a f Gloede, og logrede for ham. H a n gik hen t i l den, den slikke­

de hans Haand, og yttrcde tydeligt, at den gjen- kjendte sin Frelsermand.

„ V e e r g o d o g v e n l i g m o d D y r e t , min D a tte r! — Menneffet v il maaskee engang i V e r­

den lonne dine Vclgjerninger- med Utaknemmclighed;

men det umcelende D y r g js r her Mennesket t il S kam m e: thi beviis det G odt, og D u skal sce, det ha-uger med Kjerlighed ved D ig . D u v il aldrig finde et u t a k n e m m e l i g t D y r : men D u v il maaskee tid t finde et u t a k n e m m e l i g t M e n ­ n e s k e : d o g d e t t e b o r a l d r i g t i l l u k k e d i t H j e r t e f o r d i n e B r o d r c; t h i „ d e t e r s a l i g e r e a t g i v e , e n d a t t a g e / '

14

Den ordentlige og den uordentlige Pige.

H v o rfo r kommer Lovise saa tid t et Q.varteer eller en halv Time i S kolen, efter a t hendes S o ftc r A nna er kommen der? E r maaskee Anna tidligere oppe, og er Lovise en lille Syvsovcrske? — N ei, de staae op paa een L id . H vad kan da Aarsagen vce- re? — D e r stal jeg sige Eder.

N a a r Anne om Aftenen har lcrrt sine Lectier, er fcrrdig med sit Haandarbeide, og gaaer t il S e n g s, lcegger hun sine B o g e r, sit Arbeidstoi, sine Klceder, Lort sagt, hver Ting paa et bestemt S te d , hvor hun strax igjen kan kage det om M o r ­ genen. Denne Orden har hun saalcdes vcennet sig t il, at ifa ld der kom noget paa om N atten, kunde hun i M u lm og M orke paa Hieblikkct finde hvert Stykke a f sit T o i fra det Mindste t il det S t o r - ste. O m Morgenen staaer hun paaklcedt, naar Lovise i Almindelighed sidder med een S tro m p e paa, og groeder over, hvor hun stal finde den an­

den.

J a Lovise kan ved ly s D a g ikke finde sit T o i, thi hun lcegger det ikke ordentligt paa sit S te d om Aftenen. En S tro m p e ligger paa Komoden; den anden sindes lan gt om lcenge under hendes Hoved­

pude, hvor ogsaa Klokken ligger. -Een S k o staaer i V in d u e t; den anden er kommen hen under Kak-

kclovnen; Kammen er kastet ned mellem Bogerrre, og Scebckuglen er kommen op paa Spisekammer- H ylden, kort a ltin g ligger H u lte r t i l P u lte r. D en stinke Anne hjcelper hende gierne saavidt m u e lig t:

men nu staaer Klokken trcqvartccr, og hun gaoer i S kolen, for at vcere der paa Klokkeflet. N u be­

gynder Loviscs Elendighed fo r A lv o r! istcdet fo r ac koge, staaer hun og grceder: „ H v o r er Campes

„Ledetraad? hvor er Lccrebogen? hvor er Geogra-

„phien? Ak! Ak! hvor er m in S krivcrbo g? .hvor

„ e r Pennen? hvor er mine Handsker? H v o r er m in

„ B ly a n t ? Ak! Ak! hvor er m in H a t? hvor er

„Vidskelcedcret? hvor er m in Modest? hvor er m in

„Tegnebog? H u ! hu ! h u ! " — Saaledcs gaaer der i eet vcek! Troe m ig, det er baade cergerligt og be- droveligt at hore paa!

S ta kke ls, taabelige Lovise! D u v il engang i Tiden vist komme t il at grade over, at D u ikke nu indseer „ a t m a n a l d r i g k a n v c e r e o r d e n t ­ l i g i b e t y d e l i g e T i n g , n a a r m a n i k k e er det i S m a a t i n g ; a t n o i a g t i g og s t r e n g O r d e n e r u u n d g a a c l i g n o d v e n d i g i a l l e L i v e t s S t i l l i n g e r ; o g a t d e t e r u m u e l i g t a t h o l d e A n d r e t i l O r d e n , n a a r m a y i k k e s e l v i a g t t a g e r d e n . "

' _______________

V , . ' - .

16

Hvorledes Nanna kom til at staae tid lig t op.

N anna var forresten cn flink lille P ige; men hun havde den slemme Vane, at man om M o rge­

nen havde meget ondt ved at faae hende a f S e n ­ gen.

D e t va r just hendes Fodselsdag, og blandt F le re , som onskede hende t il Lykke, var ogsaa een a f hendes M oders Veninder, den vcerdige Madam e V e l m a n.

„Kicere N a n n a !" sagde hun, „je g onsker D ig t il Lykke. F o lg din M oders Form aninger, veer flittig , og brug din Tid vel! saa v il det aldrig gaae D ig ild e ! "

„ O g see n u ! " blev hun ved, „h e r har jeg en Forcering t il D ig : det er m in 'lille M i g n o n ; det er jo den a f mine K anarifugle, D u a ltid holdt meest a f. D en er meget tam og kjelen; den er a ltid glad, og synger om V interaften ved Lys, og ved M orgensol om S o m m e re n ."

M e n du maa love mig to T in g : forst, at pas­

se den ordentlig, det er, at den faaer i rette Tid hvad den behover, men heller ikke mere; og for det andet, at du hcenger B u re t mellem din S eng og V induet, og temmelig hoit, at den kan strax

see M orgensolen; saaledcs har den vceret van t hos m ig, og der er Fuglens Glcede."

N anna var henrykt; hun lovede det; et O .var- tecr efter hang B u re t paa sit S te d , og hun kunde ikke afsce Mkgnon den hele D a g .

H u n gik t il S e n g s ; M ig n o n qvidrede, saa- snart det gryede ad D a g ; men N anna sov som sæd­

v a n lig t; thi Vanen er den anden N a tu r. — S o le n stod op; M ig n o n sang stcerkere; N anna laae i halv S ovne, og dromte om cn liflig M u s ik ; hun reiste sig halv op med S o vn cn i H in c n e ; men S ovnen overvældede hende paa n y ; hun sank atter tilbage.

M e n nu steg S o le n hoiere i a l sin Herlighed, o§

M ig n o n hvirvlede sin Morgensang i klare, hoi-tly- dende Toner. Dette vakte N a n n a ; hun soer op a f Sengen, een to tre var hun paaklcedt; hun lob ned t i l S pringvan det, og hentede frisk V and i Fugle- glasset, derpaa ned i Haven ester Fuglegrcrs; saa sad hun noget og horte med Gloede paa M ig n o n s S a n g ; derpaa saae hun paa Uhrct, og, taenk hendes F o ru n d rin g : Klokken var endnu ikke fem ! — S a a tid lig t havde hun aldrig fo r vceret oppe, og saa vel tilmode og livelig havde hun aldrig vceret. N u vak­

te Fuglen hende paa samme Maade i flere M orgener:

og efter fjorten Dage kunde den gjerne have tiet stil­

le, og hun var endda opvaagnet; thi nu var det ble- B

18

vet hende t il Vane. H u n sagde siden ofte ved sig selv i den tidlige M o rg e n ftn n d : S k u l d e j e g v e l h e n d o s e o g o d e d e s k j o n n e s t e T i m e r a f L i v e t m e d d o r s k S o v n , m e d e n s D u , M i g n o n ! saa g l a d e l i g t h e n s y n g e r d i n e ? O n e i ! d e t v o e r e l a n g t f r a ! D u l i l l e , kj cere F u g l s k a l v o e r e m i n L c c r e r o g m i t E x e m p e l ! " — O g N anna har holdt O rd .

I n n K s ^ I ' O A OA I^ 6 V 6 r 6 A l6 l'.

tlvsri M S N ssser, 6e t Iss er M S N st koste.

lVssr Du il^lce ssser, Icsn Du k e lle r ilclce koste.

Ilvsrl ^er ililce lseres i Dngriommen, Iran sjel-7 llen lseres ! ^lrier^o w m en .

H vsL som eengsng er laert tilgavns, glemmes sI6rig.

k t gorit Orck 6 n 6 e r et gn^t 8terl.

iVlsn tanger kiere k'luer m e^ een Draske H o n ­ ning, en6 merl een k e el T'onrle ^ 6 6 ik e . T'sem 6in "tunge! vogt Dig to r 8 ls 6 rle r! sss

tries Du trs meget Ourit.

H o re r Du noget O n 6t, sss siig riet sl6rig ig ^ e n ; tk i "tsvskeck sles6er Ingen.

Ln ^o m w e OK et Litlsel ak O u lil Kjor ikke I l e - 8ten b e6re, en6 6en e r; OK 6en kostba­

reste 8ts6s K^or en I'aab e ikke en 8m ule KIoKere.

I^orstsser Du en ^ i n § t ilK a v n s , sa s lser ^ n 6 r e 6 e n ! bvis ikk e, ss a t i e stille?

8pot ikke ^lclerLom m en! tb l Du bsaber jo selv at blive Ksmmel.

8k^e en k o rt 6 Is e 6 e , som bar en lanKvariK 8o r§ i k'olKe meel siK.

V rer alilriK Ie6iK? sas kalller ^'i6en DiZ al6riK lanK.

l^aar Du er alene, saa tsenk stedse j»aa, at 6ucl OK D in 8amv!ttiKbe6 ere bos DiK.

Den ncesvise unge Flue.

. En Fabel.

En ung Flue sad med sin M oder paa en S k o r- steens-M uur ikke langt- fra en Potte, i hvilken man just kaagte S upp e.

B 2

20

D en gamle Flue havde noget ude a t bestille, og i det den vilde styve bort, sagde den derfor t il sin D a tte r:

„ M i t B a r n ! B liv siddende her paa dette S ted , in d til jeg kommer tilb a g e ."

„ O g hvorfor, M a m a ? " spurgte den knibske, nccsvise D a tte r.

„ F o r d i" — svarede Moderen — „je g er bange fo r, at D u skal komme fo r ncer t i l h iin kaagende

B r o n d ." (H u n meente nemlig P o tte n ).

D e n U n g e .

O g hvorfor skulde jeg ikke turde komme den ncer?

D e n G a m l e .

F o rd i D u let kunde falde ned og drukne i den.

D e n U n g e . H v o rfo r skulde jeg vel falde ned?

D e n G a m l e .

Aarsagen kan jeg ikke sige D i g ; men t r o e m i n E r f a r i n g ! S a a ofte en Flue flo i hen over flig en dampende B ro n d , har jeg altid seet, at den fa ld t ned deri, og aldrig kom tilsyne meer. —

D en G am le troede nu, at have sagt Nok, og flo i afsted.

M e n Jo m fru -D a tte re n flog Nynker paa Nce- sen, og tcenkte ved sig selv:

„ H v o r dog gamle Folk gjore sig unodvendige S o rg e r og B e k y m rin g e r!"

„ H e r to r jeg nu ikke engang gjore mig den uskyl­

dige Fornoielse, at fiyve hen over den dampende B r o n d ."

„ J a ! En anden S a g var det, hvis jeg ikke havde V inger, og ikke var klog nok t i l a t tage mig V a r e ."

^ O g kort og godt, F ru M a m a ! uagtet a lt der, De nys har snakket fo r mig om Deres E rfa ­ ring, v il jeg dog for T id sfo rd riv og Loicrs S k y ld flyve en S m u le omkring den sydende B ro n d ! og jeg gad dog nok seet den, der skulde trcekke mig ned i d e n !"

M ed disse O rd flo i Jom fruen affted; men nep- pe var hun kommen hen over P otten, fo r den opsti­

gende D a m p pludselige« berovede hende sine S a n d ­ ser. H u n styrtede ned i det kaagende K a r, og havde netop Tid nok t i l i sin Dodsangst at udraabe:

„ U l y k s a l i g e de B o r n , d e r t r o e s i g k l o g e r e e n d g a m l e F o l k ! "

Ni<lt om iXstteu kom lltlios i Hi Ham­

mer« Huu8. .^Klle lod til, kor at d^elpe st slukke

22

OF re 6 6 e , OF msngkol^ige Usenlier vare syssel- satte Meci si li^ tte 6e U lykkeliges H i u6 sk tiet brsen6en6e Ikuus.

V s ile V rs n liti6 te vsgen 6erpss ekterssae tieres l o i , savnede 6e M eget, som tie Zog v i6 - 8te vsr re 6 6 e t krs L ra n 6 e n : men 6e Iinske^e ikke m ere, Iivem 6e bsvtie betroet tiet.

sm erteligst var cl em l a d e t ak en vnng meli tiere tusinde k ig s ^ s le r; i ^ngesten og fo rv irrin g e n Ksv6e 6e givet 6en tit en v ig e, 6e ikke Kjen6te, og bvis lre e k og Udvortes tie ik k e engsng Kun6e erindre.

v e l M e ste sk tiet bortkomne l o i tik 6e sl6rig tilb sg e; tb i 6e, som bsv6e tsget 6et tii sig, vsre ne^ertirM gtige nok tii st kortie og de- i,o i6 e 6et. M en vunden m e6 vengene tik 6e tilbage; tlii Sopbis vsr serlig. L'n M e6tzener- ske bsv6e rigtignok sogt st overtale ben6e til st beiloilie vengene: men sopbis svarede: ? e n ­ g e n e e r e ^ o i k k e m i n e ; b e b o l 6 t ^ e g 6 e m , v s r 6 e t e n 6 n n s k a m m e l i g e r e , e n l i o m H e g i» s v 6 e s t K a s t e t ti e m ; H l r i i g l i e 6 v s r e r l se n g s t.

H r. H am m er viltle give 6en retielige vige en bet^iielig Lelonuing; men ogsss »ienne sk

slog liuir. v e t er min 8 ^ 1 6 i§ t ie 6 , 83K6e Iiu n , at xive vem kenxene tiibsKe. v e kave zo r»I3riZ tiv io rt wiF.

Ravnen og Rceven.

En Fabel.

Junker R avn i Trcetop sad Ved en stjaalen Ost saa g la d ; Mester Rcev, som Lugten fik, Lumsk cerbodigt strax fremgik,

Hilste paa vort Fjog med S m ig e r:

„ I h , H r. R a v n ! velkommen her!

„ O hvor dejlig D e dog er!

„P h o e n ix selv la n g t fo r D em viger,

„D e rso m Deres. S a n g kun er

„ H a lv saa ffjo n som Deres F je r ! "

Ravnen, som med Tossens Glccde H orte sig saa herlig roest,

V i l paa Timen t i l at qvcedc. — B u m p s ! der laae den stjaalne Ost.

V ip s ! har Mester Rcev den sat, Sagde Junker R avn god N a t:

M e n forst bad h a n:

24

„ F r o m m e H e r r e !

„ D e t t e H a m A d v a r s e l v c e r e ,

„ A t c n H y k l e r a l t i d h a r

„ D e n , h a n s m i g r e r s o r , t i l N a r .

„ D e n n e L c e r d o m , t r o e r j e g , e r

„ G a n s k e e e r l i g O s t e n v c e r d ! "

Ravnen svoer — men lid t fo r silde, A ld rig mecr han narres vilde. —

Den Gebrceklige.

P h ilip p in e og hendes B roder F r its vare alene i S tu e n , da der bankedes paa D oren. F rits raab- te: „k o m in d ! ^ D a traadte et Fruentim m er ind med en fto r Pukkel paa R ygg en; under Armen havde hun en Papiirscrske, der nceften var lige saa ftor, jom hun selv. Saaledes ftod hun, og spurgte, om P hilip p in e s M oder ikke var hjemme. P hilippine havde aldrig saa snart faaet O ie paa hende, fo r hun braft i hoi L a t­

te r; og den ftakkels Fremmede blev saa rod som B lo d . F r its sagde, at deres M oder kom ftrax, hen­

tede en S t o l, og bad hende hostigt at scrtte sig. Un­

der det Paaskud, a t hente Moderen, gik P h ilip p in e ud a f S tu e n ; men paa Trappen flog hun saadan cn

Skoggerlatter op, at man m ageligt ku,nde hore det inde i Værelset. N u kom Moderen, bod den Fremmede meget a rtig t velkommen, og tog mod den P y n t, hun havde ladet forfoerdige hos hende. S a a sn a rt hun var gaaen, yttrcde F r its hoit sin U villie med hans S ostcrs ucedle og uscedelige Adfcerd. Moderen blev ligesaa forbavset som bedrovct; og nu opstod folgen- de S a m ta le :

M o d e r e n . N a a r D u saae et Menneske, som var styrtet ned fra et hoit Tag, og jam m erligt hav­

de forflaaet sig, hvad vilde D u da gjore?

P h i l i p p i n e . Jeg vilde beklage ham a f m it ganske Hjerte, og gjore A lt m ueligt, fo r at hjcelpe ham.

M o d e r e n . M e n hvad vilde man vel sige, dersom Nogen vilde stille sig hen hos den Ulykkeli­

ge, og lee ham ud?

Ved disse O rd blev P h ilip p in e snart bleg, snart rod.

P h i l i p p i n e . A t det var et haardhjertet, grusomt, slet Menneske.

M o d e r e n . Hvorledes ere de fleste gebrcek- lige Mennesker komne t il deres Skade?

P h i l i p p i n e . Ved Forceldres, Barnepigers eller Ammers Uforsigtighed eller Skjodesloshed. — O , kjcere M o d e r! jeg foler d e t: jeg har rig tig t bc- gaaet en Uretfærdighed. D e t smerter m ig, og jeg v il bede den stakkels Pige om Forladelse.

26

M o d e r e n . Jeg tilg iv e r D ig , m it B a r n ! da D u har krcenket dette Fruentim m er mere a f U fo r­

stand end a f et ondt Hjerte. M en lcrg Mcerke t il dette: F o r f t a n d s - o g L e g e m s - B r c e k f o r - t j e n e den i n d e r l i g s t e M e d y n k , me n i kke F o r a g t . O f t e f i n d e r m a n de c e d l e s t e S j e l e i de m e e s t v a n s k a b t e L e g e m e r . H o r nu engang denne ulykkelige Piges Historie, og D u v il fra i D a g a f betragte hende med andre H in e . ,

3 u l » a n e s Forceldre vare cerlige B orgerfolk, som fortjente deres B ro d i deres Ansigts S ved.

Faderen var Skoemager, og i sine sunde Dage reiste han med sin Kone omkring paa Markederne, fo r at afscettc sine V a re r. I deres Fravcerelse betroede de B a rn e t t i l en gammel Mosters Opsigt. Denne pleiede og passede det paa det omhyggeligste. Engang havde hun sat det paa B ordet, og legede med det.

3 samme H ie b lik raabte man B ra n d paa Gaden:

den G am le farer hen t i l V indu et, og im idlertid fa l­

der B a rn e t ned paa G ulve t. — D e t havde ikke faaet nogen Skade at see t i l ; men det klagede og vaandede sig ynkeligt. — H u n tyssede det med Kjertegn og L o f­

te r; og Forceldrene fik flet ikke N y s derom. M e n fra den Tid vilde B a rn e t ikke ret t il at voxc, og efter er P a r A a rs F o rlo b saac man tydelige S p o c r af et vanskabt Legeme. D e bedrovede Forceldre gjorde

A lt m ueligt, fo r at hjcelpe hende; forgjceves! — 3o celdre hun blev, jo mere vanskabt blev hun.. — H vo grccmmede sig vel meer end den gamle M oster?

H u n forstod til Fuldkommenhed at gjore P y n t;

det lcerte hun P ig e n , og efterlod hende i sit Testa­

mente sit H uus og sin Have. — F o r om trent sex A a r siden bliver Iu lia n e s M oder angreben a f G ig t.

Sygdommen gjor hende ncestcn t il K ro b lin g . D a tte ­ ren kalder den ene Lcege efter den anden, for at redde Moderen, og reiser omsider til- B a d e t med hende.

D er dode hun, og Pigen lod hende anstccndigen begra­

ve. F o r at udrede disse Bekostninger maatte hun scelge sin Have. „ M e n " — sagde den cedle Pige —

„je g gav gjerne m it H u u s , ja m it L iv , naar jeg derved kunde frelse m in gode M o d e r." D e t er nu over eet A a r, siden hendes Fader mistede sit S y n ; og nu skulde D u blot see, med hvilken Taalmodighed og Kjcerlighed hun hver Time paa Dagen soger at forekomme ethvert a f den Gam les Smaaonskcr.

S iig nu selv: fortjener dette cedle Menneske ikke alle Godes Kjcerlighed og Hoiagtelse lan gt mere end den deiligste Pige, som ved Dovenskab og Daarskab hen­

doser Tiden, eller ved Egensindighed, Flanevurren- hcd og Uartighed forbitrer sine Forceldres Dage?

Hver G ang D u seer saadan en Ulykkelig, saa ansee det som et V in k fo r D ig , t il at lakke Gud fo r dine lige og ranke Lem m er; og kom saa'^ihu, at der er noget

In d vo rte s i Mennesket, som er bedre end al udvortes Skjonhed og Dejlighed. — Ved denne Fortoelling lobe Taarerne flere Gange ned over P hilippin es K in ­ d e r; hun angrede a f inderste Hjerte sin Uforstand, og gik endnu samme D a g hey, og bad den cedle J u ­ liane ret inderligt og veemodigt om Forladelse.

D u kan bedre D ig, naar D u for Alvor vil.

Eder, Z B o r n ! som cre saa ulykkelige, at have antaget een eller anden F e il, Lyde eller ond Vane — Eder t il Trost fortceller jeg folgende Tildragelse, fo r­

di Z deraf kunne lccre, a t d e t e r m u e l i g t a t a f l c e g g e F e i l , og be dr e s i g , n a a r m a n b l o t r e t f o r A l v o r v i l .

Lige t i l sit sjette A a r havde den vakkre M e t a vceret sine Forceldres Glcede. M e n fra nu a f blev hun — jeg veed ikke selv hvorledes — angreben as en hoeslig Lyde, dobbelt hceslig hos F ruen tim m e r;

og denne Lyde var A r r i g h e d .

Dadlede man hende fo r D it eller D a t ; strax hcengte hun med M u n d e n ; og rorte Nogen ved det mindste Stykke a f hendes T o i, soer hun op, ligesom hun vilde bide. Befalede man hende at gjore Eet

eller A n d e t, som ikke var efter hendes Kaagebog, eller ncegtede man hende noget, hun gjerne vilde have, saa brummede hun, mumlede mellem Teender­

ne, og, naar hun da gik ud a f S tu e n , flog hun D oren i, saa det rystede efter.

F ra nu a f blev M e ta sine Forceldres S o rg , og intet Menneske i Huset kunde lide hende.

O fte angrede hun sin F e il, naar hun havde begaact den, og grced bitterligen derover; men hvad hjalp det? O m fan Dage begik hun atter sin has­

tige F e il.

D e t var just J u le -A fte n ; Moderen kom ind med en tillukket K u rv , og vilde gaae ind i Sidevæ­

relset; M e ta lob efter hende. Moderen befalede hende at blive tilbage. S tr a x satte hun sit arrige Ansigt op, og smcekkede Doren saaledes i, ar V in ­ duerne rystede.

Efter en halv Times F o rlo b blev hun kaldt ind i Kammeret.

H un stod som forstenet, da hun saae hele V a - relsct oplyst, og B ordet ganske bedcekket med det smukkeste og mcest smagfulde Legetoi. — H u n kunde ikke faae et O rd frem.

„Trced ncermerc, M e t a ! " sagde Moderen, „o g la s paa dette Papist, hvem A lt dette er bestemt f o r . "

M eta traadte ncermerc, og laste folgende O r d :

„ F o r et b l i d t , g o d m o d i g t B a r n , s o m B e -

i o n n i n g f o r b a r n l i g L y d i g h e d og F r o m - h e d ." — H u n flog Hinene ned, og sagde ikke et O rd .

„ N u , M e t a ! " — spurgte Moderen — „hvem skal have A lt dette?" — Jeg ikke," svarede M e ta , og Tsarerne kom henpe i Hincne.

„ H e r er endnu een S e d d e l," sagde Moderen.

„ S e e engang, om den heller ikke taler om D i g . "

M e ta loeste: „ F o r e t i i l s i n d e t , a r r i g t B a r n , s o m e r k j e n d e r s i n F e i l , o g ' v i l r e t t e d e n . " — „ J a , det er m ig ! " raabte M e ra,

hcengte sig om Moderens H a ls , og grced hoil.

Moderen grced med, deels a f S o rg over det ulykkelige B a r n , og deels a f Gloede over dets Anger.

„ N u , saa tag d a ," sagde Moderen, „h v a d dit er, og Gud hjoelpe D ig at opfylde det Lofte, D u i dit Hjerte har g jo rt ham og mig i denne S t u n d ! "

„ N e i, kjoere M o d e r !" sagde M e ta , „je g v il ikke rore et Stykke a f dette, forend jeg virkelige« er saaledcs, som det forfte P a p iir sagde, jeg skulde vcere. Gjem D u det saalccnge, og flig m ig, naar jeg to r modtage d e t!"

Dette S v a r vakre flo r Gloede hos Moderen.

H u n lagde Legetoiet i en Kommode, og gav M e ta Noglen med de O r d „ H e r , kjoere M e ta ! har D u N o g le n ; brug den, saasnart D u trocr at turde gjorc B ru g d e ra f."

Fem M aaneder vare a lt forlobye, og M e ta hav­

de ikke i mindste Maade g jo rt sig ffy ld ig i sin fo r­

rige F e il. N u fa ld t hun Moderen om Halsen, og spurgte med halvqvalt S te m m e : „ T o r jeg nu, kjcr- re M o d e r? " — „ J a , D u to r, m it B a r n ! " svarede den glade M oder, og trykkede hende o p - til sit Hjerte.

„ M e n siig m ig , kjcere B a r n ! hvorledes har D u baaret D ig ad med at blive denne afskyelige F e il q v it ? "

„F e g har hver Time paa Dagen tcenkt d crp a a ,"

sagde M e ta — „o g hver M orgen og Aften har jeg be­

det t il Gud om Hjcelp og B is ta n d ; og saaledes blev det mig D a g fo r D a g lettere."

S a a l e d e s k a n d a e t f a s t , r e d e l i g t F o r s c c t o g V i l l i c o g e n i n d e r l i g B o n t i l G u d f r i e D i g , m i t B a r n ! f r a F e i l og U d y d e r .

Moderen fo rta lte M e ta s lykkelige F orandring i Overværelse a f et andet B a rn , som havde netop samme Feil. — H u n besluttede paa Stedet at folge M e tas Exempcl, at blive godmodig og b lid , lige­

som h u n ; og det lykkedes hende.

A ltfa a blev ikke blot M eta selv lykkeligere og bedre; men hun havde endogsaa den Glccde, at hendes Exempel formanede flere vanartede B e rn t il at forbedre sig.

32

Den lille Landsbyepige.

Jeg har a f alle H im len s gode Gaver D e bedste, Sundhed, Sorgloshed og Ro O g tusind Gleeder, hvilke den kun haver,

D e r la n g t fra S tadens Svoerm i M a g kan boe.

O g , fo r ret glad at nyde disse Goder, M ed elffte Sodskcnde jeg deler dem, Beskyttet a f m in Fader og m in M oder, I Gloedens og Uskyldighedens Hjem.

O ! jeg er lykkelig! og tusind ere

E i halv saa froe som jeg, og takke dog. - - M in Tak skal sees i Lyst t i l meer og mere A t voere lyd ig , flittig , from og klog.

M in B arn dom skal i denne Tak forsvinde;

O g mere lyd ig , flittig , klog og from

M in elffte M oder mig hver D a g skal finde, O g Gud skal hore, hvad jeg beder om.

Lad m ig, o G u d ! imens jeg er hos hende, S a a folge denne M oders J a og N ei,

A t, naar det elffte Lcdebaand har Ende, Jeg selv kan vandre try g paa Livets V e i!

Og naar engang den endes med en bedre, N a a r hendes Liv jeg her omlevet h a r;

D a dette skjonne S a g n mic M ind e hcedrc!

„ H u n var som hendes clsste M oder v a r ."

Den snakkesyge M artha.

M a rth a var en stink, munter P ig e ; men hen­

des M u n d stod sjeldent eller aldrig stille. — N a a r det blev stille i S tu e n , og In g e n vidste a t bringe noget paa B ane, var strax M a rth a ved Haanden med Eet eller Andet. M ange holdt im idlertid a f hende for hendes Livelighed og M unterhed.

M e n den gode Pige havde en stem Lyde, som mishagede M a nge . — N a a r B o rn ere i voxne M e n ­ neskers Selskab, klceder det dem ilde, at tale forme­

ger. — E t B a r n s k a l d e r , s m u k t t i e s t i l ­ l e , l a d e d e V o x n e t a l e , og l c c g g e M c e rk e t i l d e r e s O r d .

Dette blev tid t og mange Gange sagt t il M a r ­ tha, men forgjceves. — H u n fan dt a ltfo r stor F o r- noielse i at hore sig selv ta le ; hvor hun beskedent burde have tiet stille, fsrte hun rask O rdet, og talede g la t-

C

34

vcck med, om hvilken M aterie det end skulde vcere.

Ved Bordet snakkede hun uophorligt, endog naar der var Fremmede, endskjsndt hendes B rodér ofte havde sagt hende, hvor ilde det klcedte hende, stedse ar give sin S k illin g med i Lauget; og undertiden faldc hun endog sine Forccldre og andre voxne Folk hoist ubeskeden ind i Talen.

Denne Uvane kunde n a tu rlig v iis ikke andet end skade den i m ange' andre Henseender vakkre M a rth a . Engang kom hun grcedende hjem fra et Selskab, og klagede b itte rlig t for sine Forccldre over, hvor u a rtig t hendes Legcsostre havde behandlet hen­

de. „ J e g vilde more de m ," sagde h u n ; „je g vilde ta le 'm e d dem; men, tank D em , kjccreste Fader!

Een stoppede Fingrene i G re n e ; en Anden kaldte m ig O r a k l e t , og den Tredie kaldte mig den vise S y b i l ! e ."

„ D e t var u a r tig t," svarede Faderen; „m e n

„je g tor vccdde paa, at D u tildeels selv har varet

„ S k y ld deri: D u har atter varet snakkesyg, og

„ikke lag t Tomme paa D in Tunge, og derved har

„ D u paadraget D ig den ZErgrelse og Beskjammel-

„ fe , D u nu klager o v e r." —

M a rth a blev forlegen, stammede nogle O rd frem, og tilstod omsider, at Faderen havde Ret.

'.k

„Kjcere D a t t e r ! " sagde han n u , „aflceg dog endeligen denne slemme V a n e ! thi ellers v il D u ufeil- barligen paadrage D ig mange fiere og la n g t storre LErgrelser og Beskjcemmclser. E t snakkesygt M e n ­ neske er ingensteds velkomment. M a n ftyer hans Selskab, eller stopper M unden paa ham ved een eller anden ydmygelse. — B liv fo r n u ftig , m it B a r n ! b liv mere sparsom paa O r d , og meer beskeden!

saa v il jeg og D in M oder og Alle holde dobbelt saa meget a f D ig , som n u ."

M a rth a lagde Faderens O rd paa H je rte : hun gav fra nu a f A g t paa sig selv, bekjcempede sin S n a k ­ kesyge, og overvandt den. H u n blev en stille, be­

skeden P ig e ; og forsi nu blev hun elskværdig, og virkeligen elsket og afholdt a f Alle.

Hesteskoen.

Cam illa gik med sin M oder paa en temmelig heed Som m erdag t il ncermefte Landsbye. P aa Veicn saae Moderen en Hestefkoe, som var tabt i S andet, og sagde t il C am illa: „ P u k D ig , m it B a rn ! og tag denne Hesieskoe op ! " M e n Cam illa var mage-

C 2

l i g , og lo d , som hun ikke horte det. N u bukkede Moderen s ig , og tog den o p ; og derpaa fortsatte de deres V a n d rin g .

D a Moderen havde rygtet sit LErende i Lands­

byen , gik de tilb a g e , og kom just forbi Sm edien.

D en gamle Christen Sm ed stod i D ore n. „ I h ! Guds Fred og god D a g , M a d a m ! " sagde han, „ e r H u n kommen saa langt u d ? "

„ F a , m in gode C hristen! jeg har vceret oppe paa B le g e n , for at see t i l m it T o i ; undervcis har jeg fundet denne Hestesko?; maaskee Christen Sm ed kall benytte sig a f den." „ I h ! Tak som byder! J a m an kan jeg det. — M e n , siden De nu giver mig noget, maa jeg dog give D em lid t ig je n ; her er en Tallerken Kirsebar. D e maa ikke forsmaae dem ; de ere saftige og gode, og de v il smage D em og Jom fruen paa Hjemvejen, fo r det er grumme hedt i D a g . " —

Moderen tog Kirsebarene, og begav sig paa Hjemveicn. „M id dag ssolen brander saa h e d t; a k!

hvor jeg er torstig " sagde C am illa. Moderen lod, som hun ikke horte det. — „ A k ! jeg vansmagter a f T o rs t! " sukkede C am illa atter. D a lod Moderen, som a f Vanvare, et d cilig t, stort, sa ftrig t Kirsebar fa ld e ; og v ip s ! bukkede C am illa s ig , og tog det.

N u gik de en halv Snees S k r id t; og atter fa ld t et B a r ; og atter snappede Cam illa det. Saalcdes blev Moderen ved, og tabte vel over tyve B a r , det

og saae smilende paa sin D a tte r: „V e e d D u , hvorover jeg smiler m it B a rn ? — Jeg smiler ved at tcenke paa, hvor mange Gange D u kunde have sparet D ig den Umag at bukke D ig efter Kirscbcerene, dersom D u ikke havde sparet D ig den U m ag, at bukke D ig een enesie Gang efter Hesteskoen."

M i t B a r n ! d e r s o m D u , v e d n o g e n T i n g i V e r d e n , s k y e r og k r y m p e r D i g s or d e n f o r s t e U m a g , v i l d e t k o s t e D i g r i d o b b e l t M o i e o g U m a g s i d e n .

Venskab.

S o m Skyggen aarle M orgen E r Venskab med den O n d e ; H ver S tu n d formindskes det.

M en Venskab med den Gode, Lig Aftenskyggen voxer,

T il Livets S o l gaaer ned.

Den M e s te .

D a C h a t e m - T a i den Velgjorende B le v priset fo r den LEdleste at va're B la n d t Mennesker, og In g e n over ham,

H an svared': „ N e r ! det er ei J e g ! — Engang da T il mine Gjcester tredive Kameler

Jeg gav, tr a f jeg en fa ttig M a n d paa Marken, S o m sanked' T jo rn og Tidsler, fo r at kjobe F o r dem sit M id d a g s B ro d . Jeg ncermed' mig, O g var ham ubckiendt." — „ D u Armods S o n ! H v i rrcrller D u ? hvi vandrer D u ei heller

T il Chatem-Tais H u u s , hvor Hver nu spiser I O v e rflo d ig h e d ? "— H an svared' m ig :

„ D e n M a n d , s o m k a n e r h v e r v e s e l v si t B r o d , H a r C h a t e m - T a i s . H u u s e i n o d i g t ! " —

H a n , O Venner, H a n var cedlere end Jeg!

Sottesengen.

I Ncerheden af et Landsted, som A llv in a s og Th-eodoras Fader eiede, boede en fortrceffelig M a n d , der havde et eneste B a r n , en D a tte r paa ni A a r,

som hed Caroline. A llv in a og Thcodora holdc inderligt meget a f den vakkre Pige, ligesom hun igjen af dem; og aldrig forstyrrede nogen Tvistighed deres

glade Lege.

Denne Pige blev syg; Leegens Hjcelp formanede in te t; D a g for D a g blev hun stettere.

I sin S yg d o m havde hun flere Gange spurgt om A llvin a og Theodora; men de vare endnu i S t a ­ den. Omsider kom de ud paa Landet; de horte der, at den stakkels Caroline var syg, og bade strax deres Forccldre om Lov t il at besoge hende.

M e n , fo r de gik derhen, beraadfloge de, hvor­

ledes de m ueligt kunde gleede hende. H ver lo g ­ re det Bedste a f sit Legetoi frem, og hver bandt en Blomsterkost a f de smukkeste B lom ster. — D erpaa gik de t il den S y g e .

Caroline laae i sin S e n g . H u n stottede sin ene Kind paa H aanden; hendes lyse H a a r fa ld t ned over den anden K in d .

D a hun horte sine Veninders bekjendte S tem m e, vendte hun sig om kil dem, og en svag Nodme svcc- vede fo r et H ieblik over hendes blege Ansigt. A ll­

vina og Theodora traadte hver hen t il sin S id e af Sengen, og hver greb een a f den S yg e s Hccnder. — N u lagde de Forceringerne paa S eng en ; Hun nikkede venlig og taknemmelig t il sine Veninder. Legetoict rorte hun ikke; men Blomsterne glcedede hende.

H u n tog dem, trykkede dem mod sit Ansigt, hcevede dem hoit i V eiret, lagde dem ned, og tog dem atter.

„J e g vilde gierne op, og hen ved V in d u e t,"

sagde hun, „ f o r at see de gronne Troser og B u ­ ske." — M a n hjalp hende op. H u n forsogte at gaae, men sank afmcegtig i Faderens Arme. Han bar hende hen t il en S t o l ved Vinduet. H u n saae op mod H im le n , og glcedcde sig ved de blaae Aften­

skyer og den gronne Lund, i hvis Skygge hun saa tid t havde leget. S tr a x efter bad hun igjen om ar blive bragt t i l S engs.

N u gik S o le n i Bjerge, og dens dalende S tra a - ler fa ld t hen paa Veeggen. — „G o d e Fader! lad m in S e n g rykke derhen i S o lg la n d s e n !" sagde h u n ; og hendes Onske blev strax opfyldt.

Aftenroden fa ld t nu paa S e n g e n ; hendes A n ­ sigt opklaredes mere og mere, og hun saae smilende paa de Omkringstaaende. — H u n havde strakt sine Hccnder foldede ud foran sig, saalcdes at Aftensolen ogsaa maatte skinne paa dem. N u sank S o le n dy­

bere og dybere, og Aftenen blev endnu skjonncre.

D a tog den S y g e kjcerligt A llv in a s H aand, drog hende noermere t il sig, og, idet hun flyngede sin A rm om hendes H a ls , sagde hun med dcempet N o ft:

„J e g gaaer ned med Aftensolen! det skal D u see, A ll- v in a ! men stig ikke t i l Fader eller M eder, at jeg bar ta lt h e ro m !"

Moderen havde im idlertid dog hort disse O rd . H u n kastede sig over det clskte, doende B a rn , og skjulte sit Ansigt. „Grced ikke, o M o d e r !" sagde den D oe n­

de; „ n u er jeg ikke mere s y g !" — med svagere Stem m e tilfoiedc hun endnu folgende O rd .

„J e g bliver jo ikke i G raven. D e t har D u of­

te sagt mig. O g naar D u doer, min M o d e r! og naar D u doer, m in Fader! komme Z t i l mig i H im ­ len hos Alles F a d e r; og saa doe vi aldrig m e re."

D a hun havde sagt dette, laae hun nogle H ie - blik stille; derpaa reiste hun sig pludseligen, sank t i l ­ bage, og — dode. S o le n dalede, og den sidste G lands a f Aftenroden veeg bort fra Carolines blege Ansigt. —

Vemodige gik Bornene hjem, og fortalte F o r- celdrene hvad de havde seet. —

„ B o r n ! " — sagde Faderen — „ I ere f o d t e , og altsaa skulle I d o e . — M e n Mennesket har den skionne Forret fo r D y re t, at han kan begreede den kjcere Afdodc, at han kan mindes ham, og efterligne hans D yder. — D en Algode har givet D ig L iv e t;

derfor skal D u elske det og bevare det, som en Gave af G ud, din usvigeligste Ven. — M e n D u skal heller ikke frygte fo r D od en; D u skal dagligen toenke paa D oden; og da v il der aldrig rinde D ig noget O nd t eller noget Lavt i S inde . — Livet blev D ig en Gave fra G u d ; Doden ligesaa."

D o d b l e v G u d s A l nr a g t s a n d e t B l i v T i l h e r l i g L y s t , t i l e vi g t L i v ! —

Jordefcerdet.

To Dage ester skulde Caroline begraves. A ll- vina og Theodora gik ud med deres Fader i den aarle M orgenstund. —

D e t var een a f de stille, rolige M orgener, hvor intet B la d rorer sig, hvor Dugperlen ligger ubevæ­

gelig i Blomstcrbcrgeret, og A lt med stille Forvent­

ning seer S o le n s Opgang imode. —

M ange Mennesker vare forsamlede paa Kirke- gaarden, fo r at folge Liget t il Graven. De Fleste havde kjendt den Hensovede, og fortalte hinanden indbyrdes, hvor horig og lydig hun stedse havde vce- ret sine Forccldre, hvor god og blid imod Tjeneste­

folkene, og hvor videbcgjerli'g og flittig . — M ange grced, og Alle beklagede Forceldrene, som havde mistet deres eneste B a rn .

N u kom Liigk'isten. Carolines Fader fulgte den, dybt nedboiet a f S o rg .

Ved Graven aabnedc man Kisten. D en Dode laae, som hun sov; hendes Ansigt var m ild t og ro-

lig t. H un syntes endnu i Doden at smile. 2 de foldede Hcender holdt hun den Blomsterkost, som A llv in a og Thcodora havde la g t paa hendes S o t ­ teseng.

Borncne traadte narm e re, og saae A ltin g . Theodora grad h o it; A llv in a kastede sig ned. over Liget, og kyssede det. Hendes Fader drog hende b lide ligt bort derfra, og tog hende i sine Arm e. - - S y n e t a f disse B o rn s S m erte rorte Alle indcr- ligcn.

N u sankedes Kisten i G raven, og Prcesten ta- lede de hoitidelige O rd :

„ A f Jord est D u kommen;

T il Jord skal D u vorde! —

A f Jorden skal D u igjcn opstaae!"

Faa G ieb lik efter stod den lille G ravhoi fcer- Lig. S o le n randt op i ubeskrivelig' Herlighed, og bestraalede den friske G r a v ; men den Sovendes H ine aabnede sig ikke mere t il at see M orgensol eller Aftenrode. D en klare Solskinsdag og den morke Negndag gik hen over hendes H oved; men hun cendsede ci Negnen, der fa ld t paa hendes G ra v ­ hoi, ei heller S olstra alen , der kom, for at torre og varme den. H un saae ikke mere Menneskenes m un­

tre , flittig e Fcersel, ikke mere de gyldne S t je r ­ ner og M aanens S o lv g la n d s . Vaarens B lo m ­ ster prangede ikke mere; og Hostens F rugter

44

modnedes ikke mere for hende. F o r hende spirede nu Him m elens uforgængelige Blom ster. I de S a ­ liges Egne knyttede hun ffjonnere Krandse, med hvilke kun de Fromme og Gode engang skulle smyk­

kes. —

F ra trange S v o b sig Orm en svinger, O S o l! ved dine S tra a le rs M a g t.

G ud pryder nu dens lette V inger M ed V a arcns mangefarvet,' P ra g t.

D en let og munter vinker m ig ; F ryd D ig ! D u est ubodelig.

Lurerflen.

M a ria n e var ncesten ri A a r gammel; men hun havde mange hceslige Lyder og F e il. Enten vidste hendes M oder det ikke, eller hun lod, som hun ikke kiendte hendes F e il; og lod vcerc at revse dem; thi hun bar en overdreven, taabelig og skadelig Kjccrlig- hed fo r M a ria n e , som var eneste B a rn .

B la n d t hendes Lyder var den, at hun gjernc vilde lure ved D ore, og derpaa sladdre, hvad hun havde opsnappet. O fte horte hun fe il, og udbred-

te S la d d e r, som ald rig var s a g t, og satte derved S p lid imellem M ange. —

En D a g kom Justitsraad T r o m a n d og besegle hendes M oder. „ F r u e ! " — sagde han — „je g beder om en S a m ta le med Dem under fire H in e . " D e gid ind i S a le n ; og hvem der lurede, det var M a ria n e .

„J e g har ofte ta lt r il Dem om M a ria n e ."

begyndte Justitsraaden; „m e n det frugter lidet eller intet. Jeg maa im idlertid blive ved at tage mig a f hende; thi det har jeg lovet hendes Fader i hans sidste T im e ."

„ A lt id hakker D e paa den stakkels M a ria n e ,"

sagde M oderen; „h va d har De da at sige paa hende?"

„M e g e t. — F o r det forster i S kolen er hun doven."

M o d e r e n . U m ue ligt! hun har bestandigt gode Characterer h je m ."

T r o m a n d . D et siger I n t e t ! De seer blot i Eha- cacteerbogen. D e r har jeg i D a g i Skolen seet, at hun har faaet me g e t g o d t fo r S k riv n in g ; men see hen­

des S kriverbog! og De v il see, hun har skrevet m e ­ g e t s le t . — Lccreren er en god M a n d , som det hed­

der; han veed maaskee, at hun er Deres Kjeledcrg- gc, og skjuler derfor hendes F e il med Overbæren­

heds Kaabc. — H u n er sladdersyg i S k o le n , og

bringer S ladd er om kring;^ hun er snakkesyg, og hvisker og lidffer og dommer om A ltin g , om nye M o d e r, om Luftballonen, om Ild s te d -S k a tte n , om den sidste Comedie, og saa videre. — H u n gjor sig t il N a r fo r sine Skolesostre ved tosset P r a l: evin- deligen snakker hun om de Selskaber, hun enten nys har vceret i, eller skal t i l een a f Dagene. „ I Aftes vare vi hos min F a tte r, Assessorens; 2 Aften skal jeg t il m in G randonkel, Etatsraaden; paa S o n - dag er der stor G a lla hos vor gode V e n , Iu s tits - raaden, o. s. v . " K o rt sagt, hun forer bestandigt det store O rd ; og forleden engang i S kolen, da hun paastod Noget, som hendes Skolesostre tvivlede om, sagde hun med opblast M in e og Tone: „H v a d jeg har sagt, er S andhed: det kan D e sige, at j e g , at F r o k e n M a ria n e har s a g t!". De indseer let, at hun blev t il S p o t fo r hele S k o le n , og er det endnu. — — Kor kort T id siden fik Skolen en ny Tegnemester. D en forste D a g gav han M a ria n e Eharacteren m. g. eller meget godt. H un blev knibsk, og sagde strax: „je g har a ltid vceret vant at faae u . g . eller udmcrrket g o d t; og dette maa vccre en F e il. " — „L a d mig da engang sce ret efter," sagde den gamle Mester. „ J a — J a — det er en F e il;

jeg skrev rig tig t nok m . g . ; men jeg har sat g t il i T an­

ker; kun m (det v il sige m a a d e l i g t ) bliver staacn- de. D e talcde ellers noget om U d m c e r k e t," — ved-

blev han — „ V e l ! lad mig see noget Udmcerket! saa skal jeg erkjende d e t." — F o r kaldte hendes Skolesostre hende stedse Froken M a r i a n e ; nu drive de end vcerre S p o g med hende. K o rt sagt, hun er til S p o t imellem sine Ievnaldrende, og ZEldre lide hen­

de heller ikke. — M o d Tjenestefolkene er hun grov, a rrig og bidsk. Jeg har jo tid t med mine egne O ren bort hende kalde den gamle Ane, der har tjent D em i fjorten A a r , for T o s ! — „ N a a ! v il H u n gjore det, eller v il hun ikke?" saaledes taler hun til hende; og det er ubegribeligt, at den gamle Pige endnu er hos D em . — Den gamle Jacob lo i hun ud a f Deres Tjeneste; men han har ingen S k a ­ de lid t ; lh i jeg har taget ham t il m ig, og er velfor- noiet med ham. Zeg siger D e m : hun lo i ham ud a f Deres B ro d ; thi hun stod og lurede ved D oren, som hun ofte pleier, mens Jakob sagde: „D e n -b ra ve Frue er slemt d e ra n !" H u n horte feil, og stad- drede strax, at Jacob havde sagt: „d e n stemme Frue er galt d e ra n !" — og saaledes har hun tid t lu ­ ret, og hort feil, og staddrer om ham. D og — jeg har sagt Dem Nok! — M en nu med faa O rd alle hendes F e il: hun lurer, hun staddrer, hun scetter Folk sammen; hun er doven; hun er pralesyg; hun forer det store O r d ; hun er uforskammet mod sine Loerere; hun er haard og grov

>!

sorjlammet mod sine

...' V

f-.IH

Jeg siger D em , D e maa revse hende, eller ogsaa De v il have S o rg a f hende i T id e n s

Saaledes talede Tromand, og gik. M ariane havde im idlertid luret ved D oren som scedvanligt.

M e n hendes Lyde kom hende nu t i l N y tte ; thi hun horte med F o ru n d rin g , med Forfcerdelse og Anger alle sine F e il; og saae dem saa klart som i et S p e il fo r sig. — Den forste F e il, hun aflagde, var den, at lure ved D o r e ; og derpaa beftrcebte hun sig for, at astccgge sine ovrige F e il, hvilket efterhaandcn og­

saa lykkedes hende.

Gammelt Bekjendtskab.

E t Ukrud havde i en Blomsterpotte

S ig om en Rose slynget. — „H v a d har D u A t gjore h e r? " saa taled' Jeg. — D et svared :

„ O , lad mig staae i Fred! jeg blev opdraget M ed Rosen her; og gammelt Venskab agter M a n efter T r o s k a b , ikke efter R a n g . " -