Den kvalitative metasyntese

(1)

article DOI:

10.18261/issn.1903-2285-2020-01-04 Fagartikel

Den kvalitative metasyntese

The qualitative metasynthesis Abstract

A qualitative metasynthesis is an interpretive integration of qualitative findings in which findings from different studies are combined into new findings. It is the top-ranking method in qualitative methodology and a opportunity to connect «little islands of knowledge» (1, p. 181) and therefore it is highly relevant to keep producing these studies.

In this article we introduce the qualitative metasynthesis as described by Sandelowski and Barroso and outline the steps in the process of conducting a qualitative metasynthesis.

Our aim is to disseminate understanding of the practical use of qualitative metasynthesis.

The primarily audience for this article are practitioners and students of all kinds.

Keywords:evidence based, literature study, nursing research, qualitative metasynthesis, qualitative method

Anne Sofie Bøtcher og Dorthe Sørensen

Anne Sofie Bøtcher Cand.cur., Sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital annesofie.boetcher@gmail.com Dorthe Sørensen Cand.pæd.pæd., ph.d., Center for forskning, VIA University College, Sundhedsfremme & Rehabilitering dsor@via.dk

Introduktion

Sundhedsvæsenet udarbejder nationale kliniske retningslinjer, der er baseret på viden- skabelig evidens med dét formål at sikre en høj faglig kvalitet i de sundhedsfaglige tilbud, danskere gives (2). Sådan foregår det også in- ternationalt. Evidens kommer af det latinske ord evidentia, som betyder vished, klarhed og tydelighed (3). Begrebet kan i sin anven-

delse forstås som den aktuelt bedste viden, der er tilgængelig inden for et givet område.

Evidensbaseret medicin er en klinisk beslut- ningsproces, der bruges, når patienter under- søges eller behandles, eller når der gives en prognose for et sygdomsforløb samt i syg- domsforebyggende arbejde. Evidensbaseret medicin udspringer af et etisk princip om, at borgere og patienter har krav på den mest ef- fektive og relevante intervention, der aktuelt

FAGARTIKEL

➤

(2)

findes. Det anses her for at være uetisk at til- byde en intervention, som er ringere, end den behøver at være, eller som ligefrem potentielt kan være skadelig (4). Den amerikansk-cana- diske læge David Sackett formulerede i 1996 den, i dag, hyppigst anvendte og citerede de- finition:

”Evidensbaseret medicin er samvittigheds- fuld, eksplicit og velovervejet anvendelse af den bedste aktuelle viden til at træffe kliniske beslutninger om behandling af individuelle patienter» (5, p. 36)

Hvis evidens alene forstås ud fra et medicinsk perspektiv, kan den klassificeres og opstilles i et hierarki, hvor metodevalg er af- gørende for den videnskabelige værdi, resul- tatet tillægges. I et klassisk medicinsk evidenshierarki ses det, at de studietyper, som har den højeste evidens, er kvantitative studier, hvorimod kvalitative studier er de lavest rangerende (6). Årsagen til dette er, at disse studiers generaliserbarhed er meget lav, idet fundene herfra er baseret på få ikkerepræ- sentative informanter (7). Som alternativ til det klassiske medicinske evidenshierarki kan man arbejde ud fra en evidenstypologi, hvor forskellige forskningsmetoder ikke rangord- nes, men i stedet grupperes efter, hvad de er gode til at sige noget om. Man kan også her vurdere kvaliteten af et studie ud fra systema- tik, åbenhed og den omhyggelighed, der har været i anvendelsen af den valgte metode (8).

I et forsøg på at højne den kvalitative forsknings status og sikre dennes plads i evidens- sammenhænge er den kvalitative metasyntese blevet udviklet (7). Denne er en pendant til den kvantitative metaanalyse, der range-

rer allerhøjest i evidenshierarkiet (6). Lige- som den kvantitative metaanalyse kombine- rer den kvalitative metasyntese flere studier.

Derved øges informantgruppen og dermed også generaliserbarheden. Den kvalitative metasyntese samler således allerede eksisterende fund og udleder deraf nye fund. Meto- den er altså mere end bare en usammenhæn- gende gengivelse af fund, da nye fund udledes gennem undersøgelsens fortolkende integration af fund fra de inkluderede studier (7).

Formålet med denne artikel er at udbrede viden om den kvalitative metasyntese og fo- kusere på, hvad der er realistisk at nå i lø- bet af en afgrænset tidsperiode. Artiklen hen- vender sig primært til praktikere, bachelor-, diplom-, master- og kandidatstuderende og kursister på efteruddannelse. I mangel af bedre benævnes disse i artiklen med en sam- let betegnelse for forskere.

Baggrund

Denne artikel er inspireret af den kvalitative metasyntese, sådan som Sandelowski og Bar- roso beskriver i deres bog Handbook for Synthesizing Qualitative Research (7) og af forfatternes praktiske erfaringer med at udarbejde metasynteser.

Arbejdet med den kvalitative metasyntese kan være omfattende, og det er helt nødven- digt, at arbejdet med denne metode operatio- naliseres realistisk, således at den tilpasses den tid, forskeren har til rådighed. Som praktiker eller studerende kan det være urealistisk at arbejde dybdegående med alle dele af metoden, hvis undersøgelsen skal gennemføres i løbet af en tidsbegrænset projektperiode. Her kan for-

(3)

skeren med fordel opdele arbejdet i henholds- vis det, der vedrører et projekts formål og målkrav og så efterfølgende supplere med det, der er kravene til en publikation, idet publikation er formålet med en metasyntese. I denne artikel vil vi give et bud på, hvilke dele af me- tasyntesen der vurderes at have afgørende betydning for at nå et godt resultat.

Karakteristika

Hensigten med den kvalitative metasyntese er at samle kvalitative fund og at integrere dem, således at nye fund udledes. Sandelow- ski og Barroso beskriver, at den store mængde af kvalitativ forskning kan være uoverskuelig for læseren, men ved at udarbejde en kvalitativ metasyntese samles studier, og læseren kan derfor blot læse én artikel frem for flere (7). Med den kvalitative metasyntese ønsker man at «facilitate better use of research findings» (7, p. 1), således at kvalitative studier ikke forbliver «little islands of knowledge» (1, p. 181), ingen vil besøge.

Ved at udarbejde kvalitative metasynteser vil disse kunne lette adgangen og bidrage til en overskueliggørelse af eksisterende studier, så denne viden udbredes.

Udformningen af en kvalitativ metasyntese består af flere dele, og i det følgende gen- nemgås trin for trin det væsentligste ved en kvalitativ metasyntese. Herunder medtages også det kvalitative metasummary, da inklu- sionen af et sådant kan bidrage til en eks- plicitering af, hvilke fund fra de inkluderede artikler der er på spil.

For at eksemplificere nogle af trinene i en kvalitativ metasyntese vil vi løbende inddrage

figurer og tabeller fra et kandidatspeciale, der er udarbejdet af artiklens førsteforfatter.

Dette speciale er en kvalitativ metasyntese af sygeplejerskers oplevelser af at arbejde i or- ganisationer, der gennemgår strukturelle forandringer (9). På baggrund af dette speciale udgav vi i 2017 en artikel (10).

Fremgangsmåde

Som forberedelse til undersøgelsen må forskeren selvfølgelig formulere et forsknings- spørgsmål og sikre sig, at dette kan besvares ved at anvende den kvalitative metasyntese som metode. Det vil fx være oplagt, at spørgs- målet inkluderer en passus, der ekspliciterer, at det ønskes at undersøge fortolket viden. Et eksempel herpå kunne være: «Hvilken fortolket viden findes i kvalitative studier, der omhandler X?»

Når spørgsmålet er formuleret, er det selv- følgelig ikke endeligt. Det kan ændre sig flere gange undervejs i projektperioden, efterhån- den som forskeren får arbejdet sig ned i mate- rialet. Det foreløbige spørgsmål er udgangspunkt for det videre arbejde i undersøgelsen.

Dette arbejde foregår i en dynamisk proces, hvor forskeren må jonglere mellem flere dele af det kvalitative metasummary og den kvalitative metasyntese. Dette kan anskueliggøres ved hjælp af nedenstående figur 1, hvor det ses, at nogle trin i den kvalitative metasyntese foretages forud for det kvalitative metasummary, men at processen afsluttes med syntetiseringen, som er det sidste trin i meta- syntesen. Denne kan afsluttes med en grafisk fremstilling af undersøgelsens fund.

(4)

I det følgende vil vi gennemgå processen i den kvalitative metasyntese med udgangspunkt i ovenstående model for at give et mere kronologisk indblik i tilblivelsen af en sådan undersøgelse.

Kvalitativ metasyntese

Den kvalitative metasyntese er den overordnede analysemetode, og den er karakterise- ret ved fire trin: en søgestrategi, en vurdering af de inkluderede studier, en klassificering af studiernes fund og en syntetisering.

Søgestrategi

Ifølge Sandelowski og Barroso bør litteratur- søgningen udføres på struktureret, systematisk, reflekteret og udtømmende vis (7). At søge udtømmende vil sige, at forskeren for- søger at finde al udgivet litteratur på områ- det, og det kan gøres ved at være struktureret, systematisk og reflekteret i søgningen. Det er

helt essentielt, at søgningen er udtømmende, hvis forskeren vil sikre den kvalitative metasynteses validitet (7).

Sandelowski og Barroso foreslår, at forskeren organiserer sin søgning ud fra fire pa- rametre: fænomenet (hvad undersøges?), po- pulationen (hvilken population under- søges?), tid (er der en bestemt tidsramme inden for hvilken, forskeren vil søge?), metoden (da kvalitative metasynteser omhandler kvalitativ forskning, er det nødvendigt at diffe- rentiere kvalitativ forskning fra anden forskning) (7).

Udover søgningen i databaser foreslår Sandelowski og Barroso, at forskeren kan kæ- desøge i referencelister og søge i andet udgivet litteratur af relevante forfattere, for at søgningen bliver så udtømmende som muligt (7).

Derudover kan søgninger foretages manu- elt ved at gennemgå bøger og tidsskrifter inden for emnet for at undersøge, om der deri Figur 1.Trin i den kvalitative metasyntese inspireret af Sandelowski og Barroso (9)

(5)

kunne være relevant litteratur eller henvis- ninger til relevant litteratur. Forskeren kan i øvrigt gennemsøge boghylder på biblioteket, hvor der tidligere er fundet brugbar litteratur for at sikre sig, at intet af relevans er over- set (7).

I en projektperiode kan forskeren over- veje, hvor der med størst sandsynlighed findes brugbar litteratur og så starte dér.

I mange tilfælde vil sandsynligheden for at finde relevant litteratur formentlig være størst ved at starte med søgninger i elektro- niske databaser. Hvis der her ikke findes til- strækkeligt med litteratur, kan forskeren i en projektperiode inkludere søgninger på boghylder, i relevante tidsskrifter og i bøger.

Vurdering af de inkluderede artikler Når alle eksisterende studier er afdækket, skal det vurderes, hvilke der skal inkluderes i den kvalitative metasyntese, og hvilke der skal ekskluderes. Forskeren skal altså her tage stil- ling til, hvor relevant hvert inkluderet studie er for besvarelse af forskningsspørgsmålet, og om studiet er udført tilfredsstillende. Til vurderingen af dette har Sandelowski og Bar- roso udviklet en Reading Guide for Appraisal (7), der skal fungere som en læseguide til vurderingen. I denne læseguide gennemgås bl.a. demografiske forhold, studiets baggrund og formål, forskningsspørgsmål, metode, da- taindsamling, validitetsparametre, fund og fremstilling af disse, diskussion og til sidst en evaluering af, om studiet kan indgå i den kvalitative metasyntese eller ej.

Formålet med læseguiden er 1) at vurdere, om studierne kan leve op til inklusionskri-

terierne, 2) at sikre, at inklusionskriterierne ikke kræver yderligere modifikation og 3) at blive bekendt med studiernes indhold, meto- dologi, stil og form. Guiden vil altså hjælpe med at identificere de fund, forskeren er in- teresseret i, uanset hvor de præsenteres, eller hvordan de fremstilles. Dermed bliver det muligt at vurdere hvert studie præcist, og forskeren bliver opmærksom på, hvor der even- tuelt mangler information. Manglende information er ikke nødvendigvis uhensigtsmæs- sigt, men blot et faktum, der må medtages i den samlede vurdering af studiet, når det af- gøres, om det skal in- eller ekskluderes.

Det er vigtigt at arbejde systematisk, men også dynamisk, med denne læseguide, såle- des at den tilpasses de studier, der skal vurderes. Det er derfor ikke nødvendigvis hen- sigtsmæssigt at arbejde med alle punkter i læ- seguiden, men i stedet at gennemgå de punkter, der kan have betydning for besvarelsen af forskningsspørgsmålet.

Når de udvalgte studier er blevet gennem- arbejdet vha. læseguiden, vil det stå klart, hvilke der skal inkluderes, og hvilke der skal ekskluderes. For overskuelighedens skyld kan alle inkluderede studier nu fremstilles skematisk, så de væsentligste informationer om studierne tydeliggøres, og samtidig syn- liggøres det, hvis artiklerne har noget særligt tilfælles eller mangler information. En skematisk fremstilling er ikke et kvalitativt metasummary, men fremstillingen bidrager med en komparativ overskuelighed til grundlaget for den videre analyse. I tabel 1 herunder ses et udsnit af et eksempel på en skematisk fremstilling:

(6)

Ved hjælp af dette skema tydeliggøres det på hvilket grundlag, de forskellige studier bygger. Det ses, hvilket land undersøgelsen er foretaget i, hvilken informantgruppe under- søgelsen bygger på, hvilken metode der er anvendt, og hvordan undersøgelsesfænomenet beskrives. Det er naturligvis muligt at inkludere flere grundlæggende informationer fra studierne, fx studiernes formål, hvornår un- dersøgelsen er foretaget i forhold til en even- tuel intervention mm.

Klassificering af studiernes fund

Det er vigtigt at skelne mellem de fund, der inkluderes i undersøgelsen, og de fund, der fremkommer på baggrund af undersøgelsen.

Man kan derfor med fordel skelne mellem fundene ved at kalde de inkluderede fund for findings og undersøgelsens fund for fund.

Dette efterleves i det følgende.

Sandelowski og Barroso beskriver nødven- digheden af at klassificere de inkluderede studiers findings for at bevidstgøre forskeren om, hvordan findings faktisk er bearbejdet (7). Dermed tydeliggøres det, hvad der er sket i transformationen fra data til finding, og forskeren bliver opmærksom på, om den be- skrevne metode i studierne også er den anvendte. Det er nødvendigt at klassificere findings i de inkluderede studier, da det kan være afgørende for, om et studie alligevel skal ekskluderes fra undersøgelsen. I figur 2 herunder har vi gengivet Sandelowski og Barro- sos Figure 5.1 (7, p. 134), der skal bruges i forbindelse med klassificeringen.

Som det ses i figur 2, skal studiernes findings befinde sig inden for sidste del af konti- nuummet (conceptual/thematic description eller interpretive explanation) for at kunne Tabel 1.Skematisk fremstilling af inkluderede studier (9)

(7)

indgå i en kvalitativ metasyntese. Figuren er dog ikke definitiv, så studier, hvis findings befinder sig i de øvrige kategorier, kan også inkluderes i den kvalitative metasyntese. Da må forskeren blot være opmærksom på, at disse findings er fortolket i mindre grad.

Det vigtige i arbejdet med klassificeringen er, at forskeren bliver bevidst om, i hvilket omfang findings fra de inkluderede studier er fortolket. Dette kan nemlig have betydning for, hvordan findings kan bruges i den kvalitative metasyntese. Præcis hvilken kategori findings befinder sig i, kan i en projektperiode være mindre relevant. Forskeren må blot være opmærksom på, at der kan være forskel på fortolkningsgraderne i de inkluderede studier.

Ovenfor har vi gennemgået de første tre ud af fire trin i den kvalitative metasyntese. In- den sidste trin beskrives, gennemgås trinene i det kvalitative metasummary, da dette ifølge den dynamiske proces (figur 1) vil finde sted nu.

Kvalitativt metasummary

Et kvalitativt metasummary er en kvantitativ fremstilling af fund fra de inkluderende studier, der viser, hvilke findings der optræder i hvilke studier (frekvensen), og hvor mange findings de forskellige studier har bidraget til (intensiteten). Ifølge Sandelowski og Barroso er det ikke nødvendigt at udarbejde et kvalitativt metasummary (7), men eftersom det udgør grundlaget for den kvalitative metasynteses analyse, vil vi anbefale at gøre det.

Et kvalitativt metasummary består af fem dele: udtrækning af findings, redigering af findings, gruppering af findings, abstrahering af findings og udregning af frekvens og intensitet af studiernes bidrag til undersø- gelsen.

Udtrækning af findings

Efter at have gennemgået de første tre trin i den dynamiske proces (figur 1) skal studiernes findings nu udtrækkes. Det vil sige, at Figur 2.Klassificering af de inkluderede studier (9)

(8)

alle findings i hvert studie skal lokaliseres, og der skal skelnes mellem dem, der er relevante for undersøgelsens forskningsspørgsmål, og dem, der ikke er. De relevante findings ud- trækkes derefter. Forskeren skal være op- mærksom på, at et studies findings ikke altid kun beskrives i resultatafsnittet, men at disse også kan findes i diskussions- og kon- klusionsafsnit.

Helt praktisk kan udtrækning af findings foregå ved, at alle findings, der ses beskrevet i et studie, skrives ordret af og farvekodes efter hvilket studie, de kommer fra. På den måde kan forskeren holde styr på, fra hvilket studie, hvilke findings stammer.

Redigering af findings

Når alle relevante findings er udtrukket fra studierne, skal disse redigeres, således at de bliver læselige for dem, der ikke har læst ori- ginalartiklen. De udtrukne findings skal redigeres så ordret som overhovedet muligt for at bevare den tiltænkte mening. Man kan med fordel bevare findings i deres originalsprog, så meningen ikke mistes i en oversættelse.

Gruppering af findings

De udtrukne, farvekodede og redigerede findings skal nu grupperes i kategorier, der giver mening i forhold til indholdet i findings. For at være så tro mod studierne som muligt, er det vigtigt at arbejde induktivt med tilblivelsen af kategorierne, da det skal være findings, der afgør, hvilke kategorier der skal dannes.

Praktisk kan dette foregå ved at udprinte

de farvekodede findings, klippe dem ud og lægge dem i forskellige kategorier. Dette giver et godt overblik, og man har nemt mu- lighed for at afprøve mange forskellige kategorier, før man finder dem, der beskriver de enkelte findings bedst.

Abstrahering af fund

Efter grupperingen af findings skal disse nu abstraheres, hvilket betyder, at forskeren skal beskrive, hvad hver kategori dækker over.

Forskeren skal lave generelle beskrivelser af kategorierne, men samtidig i hver kategori gå i dybden med, hvordan de forskellige findings bekræfter, supplerer eller afviger fra hinanden. I denne proces er forskeren formentlig nødt til at konstruere subkategorier for at udspecificere, hvad de overordnede kategorier består af.

Frekvens og intensitet

Sidste del i det kvalitative metasummary laves ved at udregne frekvens og intensitet.

Frekvensen henviser til, hvor stor en del en given subkategori fylder i den samlede un- dersøgelse, og intensiteten henviser til, hvor stor en del et givent studie fylder i undersø- gelsen. Ved at udregne frekvens og intensitet bliver forskeren opmærksom på, hvor meget studierne og subkategorierne vægtes i den samlede undersøgelse.

Rent praktisk kan det kvalitative metasummary med fordel fremstilles i en tabel. Fx kan man finde inspiration i den tabel 2, der vises her:

(9)

I tabel 2 vises et kvalitativt metasummary, der består af 12 studier, der hver har bidraget med findings til fire kategorier. Hver kategori be- står af et forskelligt antal subkategorier. Fæl- les for subkategorierne er, at de alle relaterer sig til den overordnede kategori – enten ved at supplere, bekræfte eller afvige fra de andre subkategorier. Ydermere ses det med hvilken intensitet studierne bidrager til un- dersøgelsen, og med hvilken frekvens subkategorierne bidrager til. Det ses fx, at sub- kategorien Øget arbejdsmængde har en frekvens på 100%, hvilket vil sige, at den er gen-

nemgående for alle studier. Studiet beskrevet af Venturato et al (11) har en intensitet på 81,25% og bidrager derfor mest til undersø- gelsen sammenlignet med de andre inkluderede studier (9).

Ovenstående afsnit var en gennemgang af det kvalitative metasummary, som det an- befales at inkludere i den kvalitative metasyntese, da dette overskueligt dokumenterer grundlaget for den videre analyse. I det føl- gende afsnit gennemgås fjerde og sidste trin i den kvalitative metasyntese, nemlig syntetiseringen.

Tabel 2.Kvalitativt metasummary (9)

(10)

Syntetisering

Selve syntesen i en kvalitativ metasyntese kan udformes vha. forskellige analysemetoder. Fx kan der anvendes en taksonomisk analyse, en konstant komparativ analyse, en deduktiv analyse mm. Når forskeren skal vælge analysemetode, skal metoden udvælges efter undersøgel- sens formål, og hvad findings i de inkluderede studier tillader ift. fortolkende behandling (7).

Analysens syntetisering er en fortolkende integration af de inkluderede studiers findings. Det er altså aldrig en usammenhæn- gende gengivelse af findings, men en fortolkende integration af disse.

Den kvalitative metasynteses fortolkende integration kan fremstilles på forskellig vis.

Fx kan forskeren udarbejde visuelle figurer eller skemaer. I fremstillingen skal det være tydeligt, hvilke nye fund der er udledt i arbejdet med den kvalitative metasyntese.

Som praktiker eller studerende er det ikke nødvendigvis realistisk at udarbejde en ny teori eller anvendelig model i syntetiseringen, men for overskuelighedens skyld anbe- fales det at konstruere en form for figur, hvor undersøgelsens fund præsenteres. Det kan fx gøres som vist her i figur 3:

Denne model er en konstruktion på baggrund af de subkategorier, der tidligere blev beskrevet i det kvalitative metasummary (tabel 2). Farverne refererer til, hvilken overord- net kategori subkategorierne stammer fra.

Figur 3.Kvalitativ metasyntese udformet som figur, der viser relationerne mellem undersøgelsens fund (9)

(11)

Modellen viser fundenes relationer internt og eksternt i de overordnede kategorier, som er fremkommet i den kvalitative metasynteses syntetiseringsdel. Det ses bl.a., at alle fund på nær ét relaterer sig til hinanden (9).

En sådan model kan bidrage til en over- skueliggørelse af undersøgelsens fund, og den kan udformes på alle tænkelige måder, så længe forskeren sikrer sig, at essensen af un- dersøgelsens fund frembringes.

Den anviste model er formentlig ikke den bedst tænkelige fremstilling af den pågæl- dende undersøgelses fund, men i en projektperiode kan noget lignende konstrueres for at overskueliggøre syntesen. I en publicerings- sammenhæng kan forskeren med fordel arbejde videre med fremstillingen af syntesen, så den bliver endnu mere overskuelig og læ- sevenlig.

Diskussion

Trin for trin har vi nu gennemgået den dynamiske proces, som den kvalitative metasyntese består af. I de følgende afsnit disku- terer vi nogle metodiske overvejelser, som forskeren med fordel kan gøre sig undervejs i udarbejdelsen af en kvalitativ metasyntese.

Audit trail

For at højne validiteten i en kvalitativ metasyntese anbefaler Sandelowski og Barroso, at forskeren gør brug af en audit trail (7).

I denne dokumenteres hver anvendt strategi i undersøgelsen og begrundelser for til- og fravalg i løbet af undersøgelsen. Audit trailen in- deholder bl.a. Reading Guide for Appraisal,

og noter forskeren gør sig i løbet af under- søgelsen, fx i forbindelse med søgestrategien.

En audit trail skal fungere som en notesbog, hvor forskeren holder styr på til- og fravalg, når undersøgelsen laves. Når undersøgelsen skal dokumenteres, hentes begrundelser og strategier fra audit trailen frem.

Det er vigtigt at arbejde med en audit trail i tilblivelsen af en kvalitativ metasyntese, da validiteten herved højnes. Omfanget af en audit trail i en projektperiode kan minimeres ved kun at indeholde de bilag, der er nød- vendige at medtage i opgaven – fx Reading Guide for Appraisal. I et projekt skal mange af forskerens til- og fravalg dokumenteres i den skriftlige opgave, så disse er ikke nær så relevante at have i audit trailen. Her tænkes fx på arbejdet med det kvalitative metasummary og den skematiske fremstilling af de inkluderede studier, der i en projektperiode er oplagt at inddrage i selve opgaven, men hvor de i en anden forskningssammenhæng formentlig blot kunne figurere i audit trailen.

Metodevalg

Som ved brug af alle andre metodiske tilgange skal forskeren ved den kvalitative metasyntese være opmærksom på metodens begrænsnin- ger. En begrænsning ved denne metode er fx, at forskeren er afhængig af, at der findes pu- bliceret kvalitativt litteratur om undersøgelses- fænomenet, hvor den rette population er un- dersøgt. Hvis ikke der gør det, kan det blive meget udfordrende at gennemføre en under- søgelse, hvor den kvalitative metasyntese anvendes som metode. Vi vil afholde os fra at give anbefalinger til antallet af inkluderede studier,

(12)

men som tommelfingerregel kan forskeren stile efter at opnå datamætning i sine findings.

En anden begrænsning ved brug af den kvalitative metasyntese er de mange dele, som denne består af. Som uerfaren forsker kan det være svært at vurdere, hvilke dele der skal arbejdes i dybden med, og hvilke dele man kan arbejde mere overfladisk med.

Med denne artikel håber vi at kunne bidrage til udbredelsen af den kvalitative metasyntese og samtidig anskueliggøre, hvilke dele under- søgelsen kan indeholde. I arbejdet med den kvalitative metasyntese må forskeren, erfaren eller ej, altid have sit forskningsspørgsmål for øje og gennemarbejde de dele af metoden, der kan bruges i besvarelsen af denne.

En styrke ved den kvalitative metasyntese som metode er, at den rangerer højest i evi- denssammenhænge sammenlignet med andre kvalitative studier. Fundene fra en kvalitativ metasyntese vil ofte have udgangspunkt i en større informantgruppe end ved andre kvalitative studier, og dermed kan fundenes generaliserbarhed øges markant.

Validitet

Under udarbejdelsen af en kvalitativ metasyntese må forskeren løbende være opmærksom på at sikre undersøgelsens validitet. Sandelow- ski og Barroso opererer med fire former for validitet, der influerer på undersøgelsens metodiske kvalitet. Disse fire former dækker over den deskriptive validitet, den fortolkende validitet, den teoretiske validitet og den pragmatiske validitet (7). Den deskriptive validitet afhænger af, om alle relevante studier er frem- søgt og inkluderet, samt om alle relevante fin-

dings er udtrukket fra de inkluderede studier.

Har forskeren søgt så udtømmende som muligt, og er alle findings udtrukket fra studierne? Den fortolkende validitet siger noget om, hvorledes de inkluderede studier og disses findings fortolkes og præsenteres i undersøgelsen, og dermed siger denne validitet noget om kvaliteten af undersøgelsens fortolkende integration. Er kvaliteten af den samlede undersøgelse tilstrækkelig? Den teoretiske validitet henviser til troværdigheden af forskerens fortolkninger.

Har forskeren udvist omhyggelighed, systema- tik og videnskabelighed i tilblivelsen af un- dersøgelsens fortolkninger? Den pragmatiske validitet siger noget om overførbarhed og an- vendelighed af den nye viden i undersøgelsen.

Forskeren må spørge sig selv, om fundene kan anvendes og i hvilken kontekst.

Afsluttende kommentarer

I denne artikel har vi bragt et bud på, hvilke dele af den kvalitative metasyntese, der er relevante og realistiske at gå i dybden med, når denne metode anvendes i en projektperiode.

Vi har tydeliggjort, hvilke overvejelser forskeren med fordel kan gøre sig i arbejdet med den kvalitative metasyntese, og vi er kom- met med bud på, hvordan forskellige frem- stillinger kan skitseres.

Vi håber at kunne bidrage til tilblivelsen af mange kommende kvalitative metasynteser og opfordrer selvfølgelig til også at tage udgangspunkt i Sandelowski og Barrosos Hand- book for Synthesizing qualitative research (7), hvor der kan findes yderligere inspiration til undersøgelsens udformning.

(13)

Referencer

1. Glaser BG, Strauss AL. Status Passage.

Chicago: Aldine; 1971.

2. Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske retningslinjer – med relevans for almen praksis 2017. (Besøgt 20. december 2018): https://www.sst.dk/da/

udgivelser/2016/nationale-kliniske- retningslinjer-med-relevans-for-almen- praksis.

3. Sproget.dk. Søgeresultat: evidens.

(Besøgt 10. januar 2019): https://sproget.

dk/lookup?SearchableText=evidens 4. Willman A, Stoltz P, Bathsevani C.

Evidensbaseret sygdomsbehandling. I:

Willman A, Stoltz P, Bathsevani C.

Evidensbaseret sygepleje. København:

Gads Forlag; 2007.

5. Pedersen PU, Larsen P, Håkonsen SJ, Bjerrum MB. Fra forskning til praksis.

København: Munksgaard; 2017.

6. Rieper O, Hansen HF. Metodedebatten om evidens. København: AKF Forlaget;

2007.

7. Sandelowski M, Barroso J. Handbook for synthesizing qualitative research. New York: Springer Publishing Company;

2007.

8. Flyvbjerg B. Rationalitet og magt. Det konkretes videnskab. København:

Akademisk Forlag; 2000.

9. Jensen ASB. Strukturelle forandringer udfordrer. Aarhus Universitet: Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed;

2015.

10. Jensen ASB, Sørensen D. Nurses experiences of working in organizations undergoing restructuring: A

metasynthesis of qualitative research studies. International Journal of Nursing Studies 2017;66:7-14. DOI: http://dx.doi.

org/10.1016/j.ijnurstu.2016.12.002.

11. Venturato L, Kellett U, Windsor C.

Nurses’ experiences of practice and political reform in long-term aged care in Australia: implications for the retention of nursing personnel. Journal of Nursing Management 2007; 15(1):4-11. DOI:

https://doi.org/10.1111/j.1365- 2934.2006.00610.x.