Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Gud forbyde renter

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Scan QR koden og besøg vores hjemmeside www.bagkost.dk

Aldershvilevej 138 DK-2880 Bagsværd Telefon: +45 44980065 E-mail: bk@bagkost.dk

B A G S VÆ R D K O S T S K O L E G Y M N A S I U M

Tid til Talent

Bagsværd Kostskole & Gymnasium (BK) er en udviklingsorienteret og traditionsrig skole grundlagt i 1908. Elever, der vælger en uddannelse hos os, siger ja til fællesskab, faglighed, seriøsitet og individuel talentudvikling. Det vi på Bagsværd Kostskole &

Gymnasium kalder for: Tid til Talent.

tDansk uddannelse med et internationalt præg tGrundskole, 10. kl., studentereksamen (STX)

tDanmarks første femårig BioTek-uddannelse 8.kl.-3.g tSport- og talentklasse fra 7. kl.

tMulighed for morgentræning tirsdage og torsdage tAktiv brug af it og internet i undervisningen tEnkeltværelser til kostelever, lektiehjælp hver dag

Vi tilbyder:

Kontakt:

Annoncekonsulent Jan Treu jt@treumedia.dk – tlf. 3333 0680

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

Udgives af Danida, U denrigsministeriet

– NR 6 · 2011 · DEC/

JAN · 38. ÅRGANG – INTERVIEW

DEN NYE CHEF

I SPIDSEN FOR VERDENS STØRSTE DONOR

Udviklingsmini ster Christian Friis Bach blæser til k

amp for menneskerettigheder s.6 /

SAMHANDEL

BISTANDSMODTAGERE – OG STORKUNDER

Fattige lande køber h vert år danske varer og y

delser for hundredvis af million

er s.30 /

EU-POLITIK

UDVIKLING · DANMARKS GL

OBALE MA

GA

SIN · NR 6 · 2011 ·

DEC/JAN

· 38. ÅRGANG

Unge nepalesiske fotografskarpt per stiller å den sociale og politiske virkelighs.14 /ed

ET ANDET NEPAL

Det danske EU-formandskab spiller en nøglerolle, når unionens 27 medlem

slande til foråret skal nå til enighed om en n

y fælles udviklin gspolitik s.20 / W

E

W

E

UDVIKLING · DANMARKS GLOBALE MAGASIN · NR 2 · 2012 · APR/MAJ · 39. ÅRGANG

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.

– NR 2 · 2012 · APR/MAJ · 39. ÅRGANG –

VM I

VÆKST GUD FORBYDER

RENTER

FOREIGN AFFAIRS

BRASILIEN FINANS

Forsinkede VM- og OL- værter skriger efter grøn ekspertise

s.35 /

Islamiske banker vinder indpas – også uden for den muslimske verden s.6 /

Verdensbankens afgående præsident gør op med fortidens

“banken-ved-bedst-attitude” – og slår et slag for åbenhed om institutionens arbejde

s.38 /

ZOELLICK: VERDEN HAR BRUG FOR VERDENSBANKEN

Unik fotoreportage udfordrer omverdenens syn på Nordkorea

s.14 /

DAGLIGDAG I DIKTATURET

d f tid

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

CHEF

Udviklinviklingsminisgsmi i ter Christiatian Friis Bach blæser til kamæser til er tilr

p for r mennesk menneskerettighnneskskgeder s 6 s 6/

U f ngsmigsmini

ster Christiti

UDVIKLING · DANMARKS GLOBALEMAGASIN·NR12012FE/

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet

– NR 1 · 2012 · FEB/MAR · 39. ÅRGANG –

PLIGT

TIL PROTEST U-LAND

PÅ SKRUMP

BISTANDSPOLITIK

INTERVIEW ERHVERV

Nobelprisvinder Nadine Gordimer revser de nye magthavere i Sydafrika s.14 /

Danske Nupo vil sælge slankeprodukter til overvægtige indere s.6 /

I 11. time: Regeringen omstøder planlagt stop for bistanden til Latinamerika. Danmark bliver i Bolivia og indleder regionalt program i Mellemamerika med fokus på rettigheder.

s.30 /

LATINAMERIKA LEVER STADIG

Kina glemte sundheden i jagten på vækst s.44 /

ASIENS SYGE MAND

N di

geringen omstøder planl t stop for bistande til IT

RID

TIK

RIKADIG d VM OL

N

T

N

Nå ud til flere end 15.000 engagerede og internationalt orienterede abonnenter!

Annoncér i Udvikling

(3)

16. MARTS–17. JUNI

DANIDA FEJRER FØDSELSDAG Har du endnu ikke oplevet vandreudstillingen i anledning af Danidas 50-års jubilæum, kan du nå det endnu.

Udstillingen, der er designet af graﬁ sk designer Maiken Lyster Thonke, har noget for store såvel som små – og til alle sanser.

www.danida50aar.um.dk

2. APRIL

AFRIKA FRA ALLE VINKLER

Et nyt netmedie, Afrikablog.dk, sætter fokus på landene syd for Sahara og vil dække konﬂ ikt, kultur, udvikling og liv.

Indholdet er baseret på blogs og jour- nalistiske artikler.

www.afrikablog.dk

11. APRIL–16. MAJ TOUR DE FUTURE

Hop på cyklen i en af de 35 byer mellem Skagen og København, hvor Tour de Future kører forbi. Cykelkarava- nens formål er at sætte sult, fattigdom og miljøproblemer øverst på dags- ordenen op til på FN’s topmøde om bæredygtig udvikling, Rio +20, i juni.

Tilmeld dig på: www.tourdefuture.dk

“ Det är kurser, konfe- renser, resor och prat, prat, prat! Det är ju denna pratbluff som behöver avslöjas.

Gunilla Carlsson, Sveriges udviklingsminister, til Sveriges Radio, 11. februar 2012 (om svensk udviklingsbistand)

Sydamerika er i be- vægelse, optimismen blomstrer, og freelancejournalist Ebbe Fischer har fulgt udviklingen tæt med base i Buenos Aires 2006-2011. Han har rejst kontinentet tyndt og blandt andet dækket to præsidentvalg i Brasilien. I dette nummer fortæller han om udviklingen i landet op til VM i fodbold og OL om få år.

(s. 35) Ebbe Fischer, Aarhus, Danmark

En illustrators opgave er at formidle budskaber på tværs af sprog og kulturer – men hvad stiller man op, når opgaven er at illustrere manglende kommunikation mellem forskellige kulturer? Den norske illustrator Anne Aagaard har i dette nummer givet sig i kast med FN-organisationen UNESCO’s politiske og kommunikationsfaglige udfordringer.

(s. 52)

Anne Aagaard, Oslo, Norge

Nogle hvide synes, at alle sorte ligner hinan- den. Det kan også gælde omvendt. Udviklings udsendte blev forvekslet med en svensk parla- mentariker i sit følge, da han spiste på et hotel i Burkina Fasos hovedstad. “Bonjour, monsieur Linde,” lød det fra det venlige hotelpersonale, som ingen nænnede at gøre opmærksom på fejlen.

(s. 44)

Mads Mariegaard, Ouagadougou, Burkina

De bidrager

til dette nummer

– udvikling@um.dk Redaktør: Stefan Katić (sk) – stekat@um.dk, tlf. 3392 0709

Redaktionssekretær: Mads Mariegaard (mm) – madmar@um.dk, tlf. 3392 0052

Journalist: Ulrikke Moustgaard (ulm) – ulrman@um.dk, tlf. 3392 0932

Journalistpraktikant: Marie Torp Christensen (mt) – marich@um.dk, tlf. 3392 0078

Korrektur: Presseråd Flemming Axmark Events og markedsføring: Sara Leth – sarlet@um.dk, tlf. 3392 1842

Ansvarshavende ifølge medieansvars loven:

Jesper Fersløv Andersen, chef for Udenrigs- ministeriets Presseenhed

Design: Esben Niklasson, Layout: India

Tryk: Arco Graﬁ sk. Papir: 115 gram MultiArt Matt

DETTE NUMMER

NR 2 – 2012 – APR/MAJ – 39. ÅRGANG Udgivelsesdato: 13. april 2012.

Redaktionen afsluttet 16. marts 2012.

Trykoplag: 15.500.

ISBN 978-87-7087-614-8 (tryk) ISBN 978-87-7087-615-5 (elektronisk) ISSN 0106-0570

Forside: Tomas van Houtryve, Jeppe Michael Jensen/

Scanpix (øv. tv.) & Michel Euler/Polfoto (øv.th.) S.4: Gideon Mendel/Corbis & Emmanuel Dunand/

Scanpix & Ahmed Ouoba & Tomas van Houtryve &

Gleb Garanich/Scanpix & Anne Aagaard

ABONNEMENT

Udvikling er gratis og udkommer seks gange om året.

Bestilling af abonnement og ændring af adresse:

www.udvikling.dk

Bestilling af tidligere numre:

www.danida-publikationer.dk

Abonnementsservice: distribution@rosendahls- schultzgraﬁ sk.dk, tlf. 4322 7300

Næste nummer udkommer 12. juni 2012.

ANNONCESALG

Treu Media: jt@treumedia.dk eller tlf. 3333 0680

UDGIVER

Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Danida er betegnelsen for Danmarks statslige udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet.

Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

FREMBLIK

FREM TIL 30. APRIL KUNST FOR FRED

Børn mellem fem og 17 år kan med deres tegninger eller malerier udtrykke, hvordan de tror, en verden uden atom- våben, bomber, krig og frygt ville se ud. Deltag i FN-konkurrencen og se de allerede indsendte tegninger fra hele verden på:

www.unartforpeace.org

26. APRIL

“THE LADY”

Luc Bessons biograﬁ ske drama om Burmas oppositionsleder Aung San Suu Kyi har dansk premiere sidst i april. Hovedrollen spilles af kinesiske Michelle Yeoh, som også medvirkede i Tiger på spring, drage i skjul fra 2000.

AF MARIE TORP CHRISTENSEN

FESTSKRIFT MED KANT

Fortæl historien om 50 års dansk udviklingssamarbejde – på 78 sider.

Det var den ærefulde, men også udfordrende opgave, som tilfaldt un- dertegnede og min kollega Ulrikke Moustgaard som tovholdere på Dani- das jubilæumsskrift, som du her ﬁ nder vedlagt på dansk som supplement til Udvikling nummer 2/2012.

Derudover udgives jubilæums- skriftet på engelsk i 3.000 eksemplarer, som distribueres via de danske ambassader til Danidas partnere og kontakter i Afrika, Asien og Latinamerika. Så denne gang kan læsere i udviklingslandene for en gangs skyld selv læse

“den hvide mands” udlægninger af teksten.

Det har krævet visse overvejelser – ikke mindst på billedsiden. Vil læserne

“i Syd” også ﬁ nde Jonathan Bjerg Møllers folde-ud-billede af et overfyldt tog i Bangladesh interessant og fasci- nerende – eller vil de synes, at vi blot endnu engang cementerer klichéen om det “overbefolkede” Bangladesh? Og på side 37 optræder en herlig plakat af den nu afdøde tegner Claus Deuleran med folk fra u-landene, der træder i pedalerne. Vi kender afsende- ren og forstår, at det er kærligt ment. Men hvad tænker læsere i Zambia eller Benin, når de ser piccoloen i uniform tegnet som en næsten Tintin-agtig karikatur? Skal man “skåne” afrikanske læsere for det syn?

Det er altid dejligt at få tilbage- meldinger på en udgivelse, men med en global udgave på engelsk er det denne gang ekstra spændende. Vores første reaktion fra den store verden er en ugandisk læser, der bemærker, at begrebet “hvide elefanter” – fejlslagne bistandsprojekter – nu efter 50 år har fundet frem til forsiden af en Danida- publikation. Tiderne skifter – også i Udenrigsministeriet.

Stefan Katić Redaktør

A A d M d M i d

P.S. FRA

(4)

Læger uden Grænsers umulige dilemma s.10 / EU-program har ikke løst

“øst-problem” s.26 / Moldova – et u-land i Europa s.30 /

Fra Foreign Aff airs: Brug for Verdensbanken s.38 / Bolivia: Morales’ “folke- domstol” under pres s.55 / Stadig ﬂ ere afrikanere ﬂ ytter fra land til by s.4 / Fotoreportage:

Hverdag i Nordkorea s.14 / Danidas St yrelse risikerer en fyreseddel s.32 / Studietur: Parlamentarikere i tørkeland s.44 /

Lene Espersen anmelder bog om FN s.58 /

Islamiske banker:

Gud forbyder renter s.6 / Vækstland: Virker privatsektorstøtte? s.13 / Brasiliansk bygge-boom op til VM og OL s.35 / Sydamerikanske socialister gør som Lula s.37 / Cambodjansk anklage mod H&M s.51 /

Mit land: Henning Mankells Mozambique s.22 /

Prominent ANC-kritiker udgiver selvbiograﬁ s.25 / Kronik: UNESCO i krise efter USA’s boykot s.52 / To ministre om u-landenes kultursektorer s.56 / Kulturen kort: Autodidakt australier er kult s.59 /

Debat: Klimagæld og

“rettighedsøer” s.57 / Navne: Straff edomstol får ny chefanklager s.60 / Asiatisk Plads: Fra Danidas verden s.61 /

Indvikling: Titanic på swahili s.62 /

Fremblik: Fra fredskunst til cykelkaravane s.63 /

KULTUR UDVIKLING

POLITIK

ERHVERV

FASTE SIDER

Indhold

Mankells Mozambique s.22 /

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

– NR 2 · 2012 · APR/MAJ · 39. ÅRGANG –

Forbrydernes nye fj ende s.60 /

UNESCO i stormvejr s.52 /

s.44 /

STUDIETUR I TØRKELAND

Reportage: FN inviterede to danske parlamentarikere til Burkina Faso i Vestafrika. Udvikling tog med.

s.14 /

ARBEJDE, FRITID OG SHOPPING I PYONGYANG Forklædt fotograf sneg sig ind i Nordkorea – og vendte tilbage med et nyt billede af et lukket land.

s.26 /

EUROPAS EGNE U-LANDE

Nye og gamle EU-lande strides om bistanden til unionens fattige naboer – de tidligere sovjetrepublikker.

GLOBALE MA

UNESCO stormvej s.52/ U i s

s.22.22//

e d ernes de

(5)

FOTOS: NIGEL DICKINSON/SCANPIX & PETER WILLERSTED (TV.)

AGENDA

UDVIKLING

Hvor er Afrika på vej hen? Det spørgs- mål stiller Den Afrikanske Udviklingsbank fremtidsrapporten Afrika om 50 år – vejen mod bredtfavnende vækst.

“Svaret er opløftende,” siger bankens chef- økonom Mthuli Ncube til nyhedstjenesten Voice of America. “Den afrikanske region har gjort det ret godt sammenlignet med for 20 år siden. Den er dynamisk. Vi har en lang række lande med god økonomisk ledelse.”

Udviklingen vil fortsætte, og Afrika vil blive en ledende global drivkraft, mener han.

Men der også udfordringer.

En altoverskyggende tendens er, at migra- tionen vokser i årtierne frem mod 2060. Van- dringen sker fra land til by, og det giver politikerne øgede udfordringer med at håndtere boomende storbyer og et svindende landbrug.

Urbaniseringen ventes at ﬁ nde sted fortrinsvis i Centralafrika, sekundært i det sydlige Afrika og mindst i Østafrika. Hertil kommer en videreførelse af den grænseover- skridende vandring fra Sahel-regionen, der er hårdt ramt af tørke, til kystområderne fra det sydlige Afrika til Sydafrika og fra Afrika syd for Sahara til Nordafrika.

Afrikas fremtid er lys – i byerne

Stadig flere afrikanere vil vandre fra land til by de næste 50 år. Det stiller krav til politikerne, fastslår ny rapport.

AF REGNER HANSEN

DEN GODE URBANISERING

Urbaniseringen er ikke i sig selv negativ, på- peger rapporten, der udkom i oktober 2011.

Indvandring til byerne giver mulighed for at inddrage ﬂ ere mennesker i den nationale øko- nomi i de afrikanske lande. Den danner også grobund for en voksende middelklasse.

Men en vellykket udvikling forudsætter, at politikerne sørger for jord til byggeri og aner- kendelse af skøder på boliger. De afrikanske politikerne står også med den store opgave at skulle sikre byplanlægning, basale service- ydelser og en produktionssektor, som er på omgangshøjde med indbyggertallet. Mange af de nuværende miner med mineraler vil være tømt.

Samtidig skal politikerne bidrage til at gøre landbruget mere eff ektivt. Aff olkningen af de i forvejen tyndt befolkede egne i Afrika – kombineret med den negative indvirkning af klimaændringer – skærper kravene til udbyttet af afgrøder. Derfor påpeger rapporten behovet for en “dobbelt grøn revolution” i landbruget – det vil sige klimatilpassede afgrøder, der måske er genmodiﬁ cerede, og større mangfol- dighed og afveksling i driften. •

Den røde løber var rullet ud i Bella Center 16. marts, da vandreudstillingen Danidas oplevelses- cirkler blev indviet af kronprinsesse Mary.

Navnet refererer til, at udstillingen er formet som cirkulære rum, der hver især fortæl- ler en historie fra et udviklingsland, Dan- mark har været aktiv i.

Åbningen skete under overværelse af EU’s udviklingskom- missær Andris Pie- balgs, udviklingsminister Christian Friis Bach og en række af hans udviklingsmini- sterkolleger i EU samt ministre fra en række udviklingslande.

Mary prøvede et tilbud til besøgende, nemlig at bære et 10-liters vandfad på hovedet (foto). Målet er at give et realistisk indtryk af, hvordan kvinder og børn i Be- nin henter vand.

Udstillingen mar- kerer Danidas 50-års jubilæum og vil være at ﬁ nde i syv indkøbs- centre landet over.

• /SK

Danida fylder 50 år

/SK

4/

(6)

FOTOS: COLOURBOX (ØV.) & JOERG BOETHLING/SCANPIX (NED.)

Sydsudan har svært at komme fra start som ny nation, fordi landet er belastet af et stigende antal fl ygtninge kombineret med et øget antal internt fordrevne. Det er konfl ikter, der udløser fl ygtningestrømme.

Omkring 55.000 mennesker er ankom- met til Sydsudan de seneste måneder fra Sudan, rapporterer den internationale hjælpeorganisation Oxfam. Hovedparten stammer fra den su- danske Blå Nil-region.

Desuden har an- slået 60.000 forladt delstaten Jonglei i Sydsudan på grund af kampe, og de har søgt tilﬂ ugt andre steder i selvsamme Sydsudan.

Sydsudan blev udråbt som selvstæn- digt i juli sidste år.

Landet har godt ni millioner indbyggere og er blandt de mest fattige og mindst ud- viklede i verden.

Udover ﬂ ygtninge- strømme kæmper den unge nation også med fødevareproble- mer, fordi høsten er slået fejl og fødeva- repriserne samtidig stiger. Organisationer frygter derfor en kommende sultkatastrofe.

• /RH

Flygtninge tynger verdens yngste nation

Når økonomien vokser i u-landene, er der i princippet også banet vej for mere velstand til alle. Men økonomisk vækst gør stort set intet for at udjævne lønkløften mellem mænd og kvinder. Det fremgår af World Development Report 2012 fra Verdensbanken.

På globalt plan tjener kvinder 10–30 procent mindre end mænd. Mønstret er det samme i rige som i fattige lande. Afstanden i indkomst mellem mænd og kvinder er relativt den samme i Holland og Storbritannien som i Filippinerne.

Kvinder er også stadig primært beskæftiget i traditionelle kvindefag, viser rapporten.

Vækst gavner ikke kvinder

Ifølge den er hovedårsagen til kvindernes efterslæb i løn, at de ikke på samme måde som mændene bestemmer over deres tid. I Cam- bodja laver kvinder for eksempel 50 procent mere husligt arbejde end mænd. I Pakistan og Sverige der samme skæve billede. Eftersom kvinder har det største ansvar for hjem og børn, er deres valgmuligheder på arbejdsmar- kedet begrænset, og de ender ofte med job, som giver lavere løn.

Der er også to andre faktorer på spil: Kvin- derne udsættes for diskrimination, og de har generelt en ringere uddannelse end mænd. • /RH

En “livsstilssygdom”, der dræber millioner hvert år i de vestlige lande. Sådan lyder en udbredt myte om kræft. Men det er lodret forkert, siger den såkaldte NCD-alliance, der er et globalt netværk af sundhedsorganisationer, som bekæmper ikke-smitsomme sygdomme i de fattige lande.

80 procent af alle kræftbetingede dødsfald sker i lavindkomstlande, viser forskning. Og i u-landene er især brystkræft hos kvinder udbredt. Problemet er, at det ikke bliver opdaget – eller ikke opdages i tide – fordi mange ikke forbinder kræft med u-lande. Der ﬁ ndes også meget få kræftspecialister i u-landene.

Danida bevilgede sidste år 500.000 kroner til den danske del af NCD-alliancen, som tæl- ler Kræftens Bekæmpelse. Pengene skal bru- ges til opstart af blandt andet kræftforeninger i Tanzania. •/ULM

Kræft overses i u-lande

5/

(7)

GUD FORBYDER RENTER

Danske virksomheder, der vil handle med Afrika, kan godt begynde at vænne sig til islamiske banker, som spreder sig på hele kontinentet – godt hjulpet på vej af finanskrisen.

AF MALENE FENGER-GRØNDAHL

ILLUSTRATION: FLEMMING DUPONT

Finans

6/

(8)

UDVIKLING

APR / MAJ

#2 / 2012

>

“ Jeg tror godt, at danske virksomheder kan indstille sig på, at islamiske banker er en del af den virkelighed, de skal operere i, hvis de vil operere i Afrika.

Holger Bernt Hansen, Afrika-ekspert og professor

Lån med renter er forbudt, og investeringer i alkohol, svineproduk- tion eller pornograﬁ duer heller ikke.

Der er interessant nyt for danske virksomheder, der har bevæget sig ind på det afrikanske marked, eller over- vejer at gøre det.

Islamiske banker og ﬁ nansieringskoncepter er på hastig vej frem i hele Afrika – også i lande, hvor muslimer udgør en minoritet.

I Senegal og Gambia har man allerede vedtaget en ny banklovgivning, der regulerer de islamiske bankers aktiviteter, og en række andre lande på vej. Også i Østafrika har islamiske banker fået licens til at operere, mens Nigeria barsler med planer om at gen- nemføre lovgivning, som kan fremme islamiske bankers etablering.

Og i december 2011 var Den Afrikanske Udviklingsbank vært for en konference om, hvordan islamic banking kan booste den økonomiske udvikling i regionen.

“Jeg tror godt, at danske virksomheder kan indstille sig på, at islamiske banker er en del af den virkelighed, de skal operere i, hvis de vil operere i Afrika,” siger Holger Bernt Hansen, Afrika-ekspert, professor emeritus og tidligere mangeårig leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

KULTUR TÆLLER

Der er ﬂ ere gode grunde til, at be- greber som sharia-kompatible ﬁ nan- sieringsformer, islamisk økonomi og IFI’er (Islamic Financial Institutions) nu har succes i Afrika, mener Holger Bernt Hansen.

“I Vestafrika er der en stigende is- lamisering og arabisering af kulturen.

En del vestafrikanske muslimer tager arabisk kultur til sig og identiﬁ cerer sig i stigende grad som muslimer, og for dem er det naturligvis interessant med banker, der overholder Koranens regler for økonomiske transaktioner,”

siger han.

Men også den globale ﬁ nanskrise spiller ind.

“I kølvandet på fi nanskrisen er der opstået en stærk skepsis over for det konventionelle bankvæsen og dets metoder i Afrika, og det har de islamiske banker formået at udnytte ved at profi lere sig på, at de overholder de principper, som de andre banker har overtrådt – og som ifølge manges mening førte til den fi nansielle krise,”

siger han.

Men hvad er islamisk bankvæsen?

Hvordan adskiller det sig fra ikke- islamiske ﬁ nansielle idéer?

JOINT VENTURE

Tanken bag er blandt andet, at men- nesket står i evig gæld til Gud og skal fungere som hans administrator på Jorden. Den enkelte må derfor admi- nistrere sin private ejendom på mo- ralsk forsvarlig vis og med et højere formål end blot personlig berigelse for øje.

Koranen har et speciﬁ kt forbud mod at bruge riba, åger, hvilket af islamiske eksperter fortolkes som et forbud mod at tage renter eller gebyrer på bankindskud og på enhver form for investeringer.

Så hvad gør de islamiske banker?

De tilbyder ﬁ nansielle produkter baseret på risikodeling og overskuds- deling. Disse principper giver et ac- ceptabelt økonomisk afk ast til investo- rerne, idet der laves en kontrakt, som

7/

(9)

mål med den formodede risiko.

Den grundlæggende teknik er altså deling af overskud og underskud samt joint ventures og leasing-aftaler.

For eksempel kan en islamisk bank i stedet for at låne køberen penge til at købe en bestemt vare selv købe varen og derefter videresælge den til købe- ren med en lille fortjeneste. Køberen kan betale banken et beløb for admi- nistration, og banken vil ofte også kræve sikkerhedsstillelse fra kunden.

INVESTORER PRESSER PÅ

Det er ingen nyhed, at der ﬁ ndes islamiske banker og ﬁ nansieringsmulig- heder. De har eksisteret længe – især i overvejende muslimske lande. Det nye er, at der i de seneste ti år har været en dramatisk vækst i antallet af islamiske banker også i lande, hvor muslimer udgør en minoritet.

I dag ﬁ ndes der omkring 435 banker i 75 lande, inklusive i ﬁ nanscentre som London, New York, Luxembourg, Malaysia, Hongkong og Singapore.

Internationale bankgiganter som HSBC, Citibank og Standard Charte- red Bank har allerede etableret islamiske afdelinger, der opererer i Mellem- østen og andre steder.

“Idéen om, at islamisk bankvæsen var et eksotisk fænomen eller et lidt vanvittigt projekt, som Libyens Gad- daﬁ var stort set alene om at satse på, har vist sig at være forkert,” siger Holger Bernt Hansen og tilføjer, at arabiske landes udviklingshjælp og investeringer i Afrika også spiller ind.

Ikke kun Kina, men også de arabiske golfstater har nemlig fået øje på Afrika som et kontinent med stort potentiale. Med investorer fra golfstaterne følger også islamiske banker og ﬁ nansieringskoncepter.

globalt plan aktiver for over 200 milliarder dollars og administrerer aktiver for over 250 milliarder dollars. Ifølge revisionsﬁ rmaet KMPG nåede sek- toren i 2009 op over 1.000 milliarder dollars i omsætning, og potentialet vurderes at være mindst fem gange så stort, ikke mindst fordi islamisk bank- væsen kan komme til at udgøre en væsentlig motor i væksten i Afrika – ikke mindst i Vestafrika, som sidste år tiltrak hele 20 procent af alle direkte udenlandske investeringer på kontinentet, og hvor op mod 80 procent af alle familier stadig ikke har nogen bankkonto.

Når disse familier får penge mellem hænderne og får brug for en bank, står islamiske banker i mange lande allerede klar til at servicere dem.

DI: DROP FRYGTEN FOR “ISLAMISK”

I Kina kan islamisk bankvæsen være den gyldne nøgle til at åbne op for endnu mere handel med muslimske lande – både i Afrika og i golfstaterne, sagde eksperter allerede i 2010 til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Men hvordan ser det ud for Dan- mark? Passer danske virksomheders tankegang og traditioner til de islamiske bankprincipper?

Det tør hverken Dansk Industri, Investeringsfonden for Udviklings- landene (IFU) eller Eksportrådet give noget entydigt svar på, og ingen af dem har haft forespørgsler om emnet fra danske virksomheder. Endnu.

“Der vil formodentlig dukke et behov op for viden på det her område, for en del danske virksomheder er begyndt at investere i Afrika, og netop ﬁ nansiering er jo et nøgleparameter for at få en forretningsmodel til at fungere. Og vores råd til virksomheder, der er interesseret i Afrika, vil bestemt være, at de skal kigge på alle muligheder for ﬁ nansiering og ikke lade sig bremse af, at noget kaldes ‘islamisk’,”

siger Marie Gad, konsulent i Dansk Industri.

Forbrugerne i Afrika lader sig nemlig typisk heller ikke bremse af den slags.

Det vurderer religionssociolog og forsker ved Dansk Institut for Interna- tionale Studier Marie Juul Petersen.

“Hvis de islamiske banker er i stand til at tilbyde billigere og sikrere bankprodukter end almindelige banker, tror jeg, at folk vil være temmelig

ligeglade med, om de er islamiske eller ej – i hvert fald i Afrika, hvor man jo er langt mindre religionsfor- skrækket end herhjemme. Formår bankerne at promovere sig som mere etisk ansvarlige end kapitalistiske banker kunne de måske også til- trække en del ikke-muslimer – især efter ﬁ nanskrisen, hvor mange sikkert er så trætte af konventionelle banker, at de er villige til at prøve noget helt nyt,” siger hun.

Hendes vurdering bakkes op af en undersøgelse fra Den Islamiske Udviklingsbank (IDB), der viser, at de ﬂ este islamiske banker ﬁ nder 10–40 procent af deres kunder blandt ikke- muslimer.

En del islamiske banker har lige- frem udviklet særlige kampagner målrettet mod ikke-muslimske kunder, hvor de især slår på, at deres ﬁ nansie- ringsprincipper baserer sig på etisk og social ansvarlighed. • /Malene Fenger- Grøndahl er freelancejournalist.

“ Vores råd til virksomheder, der er interesseret i Afrika, vil be- stemt være, at de skal kigge på alle muligheder for ﬁ nansiering og ikke lade sig bremse af, at noget kaldes “islamisk”.

Marie Gad, konsulent i Dansk Industri

BANKER RØDDER?

•

Udover størrelsen på den muslimske andel af befolkningen øges sandsynligheden for, at det islamiske bankvæsen udvikles i et land, af størrelsen på landets BNP og af oliepriserne.

•

Også makroøkonomisk stabilitet og nærhed til de vigtigste islamiske ﬁ nanscentre i Bahrain og Malaysia spiller positivt ind. Det samme gør handelsrela- tioner til Mellemøsten.

•

Omvendt svækker et højt renteniveau sandsynligheden for, at islamisk bank- væsen spreder sig.

•

Islamiske banker spreder sig bedst i lande, der allerede har et etableret bankvæsen. De tilbyder produkter, som konventionelle banker ikke udbyder og udgør dermed et supplement snarere end en erstatning for konventionelt drevne banker.

•

Barrierer for islamisk bankvæsen kan være: Mangel på islamiske eksperter, der kan rådgive bankerne og blåstemple dem som islamisk korrekte. Mangel på uddannet bankpersonale, som har den fornødne indsigt i islamisk teologi og økonomi. Fravær af nødvendig lovgivning.

Kilde: Verdensbanken.

8/

(10)

Thomas Schjerbeck Danmarks ambassadør i Lusaka

Ambassadørens rejsetips:

Zambia

AF REGNER HANSEN

Interview med Thomas Schjerbeck, 66, Danmarks ambassadør i Lusaka siden 2007.

Hvad må man ikke gå glip af i Zambia?

“Zambia er ikke kun et bistandsland. Det er også et land med et fantastisk turistpotentiale, hvilket ikke er så kendt. Victoria-vandfaldene (på Zambezi-ﬂ oden, red.) er et enestående skue, og der er masser af tilbud om “adrenalin- oplevelser” i området – riverrafting og andet.

Zambia har ﬂ ere dyreparker med en oprigtig- hed, som kun ﬁ ndes få andre steder. Parkerne råder over “de fem store” inden for vilde dyr i Afrika – elefant, næsehorn, vandbøff el, løve og leopard.”

Hvilken begivenhed har gjort indtryk på dig?

“Jeg boede også i Zambia i en periode i 1980’erne, og den største begivenhed hvert eneste år har så afgjort været festfyrværkeriet i naturen ved slutningen af tørketiden – i sep- tember-oktober. Først springer jacaranda-træ- erne ud med deres lilla blomster, og derefter følger, hvad vi her kalder ﬂ amboyant-træerne, som har blomster i en ﬂ ammende rød farve.”

Hvor kan man få indblik i landets historie?

“Jeg vil gerne fremhæve museer ﬂ ere steder i landet, der skildrer Zambias historie og kultur før selvstændigheden i 1964, og som Danmark

i øvrigt har støttet. Det er Moto Moto-museet i nord og Mongu-museet i vest. Begge har kunsthåndværk og kunst. Livingstone-museet er det mest berømte og har mange facetter.”

Hvilke fejl begår udlændinge ofte?

“Den største fejl er nok, at udlændinge ikke forstår Zambias historie og kultur. De træder på fænomener, som betyder noget for den oprindelige befolkning. Eller de tager fotos af dæmninger og andre installationer uden at tænke på, at det er strafb art, fordi sikkerheds- lovgivningen er fra tiden, da Zambia var knyt- tet til Østblokken.”

Hvad kan Danmark lære af Zambia?

“Zambierne er et imødekommende og to- lerant folkefærd. Der er 60–70 stammer i Zambia med forskelligt sprog og kultur. De lever sammen uden krig og uden voldsom kriminalitet. Det er bemærkelsesværdigt, når man ser på, hvordan vi i Danmark er over for fremmede.” •

ZAMBIA

•

Landet i det sydlige Afrika er lidt større end Frankrig og har cirka 13 millioner indbyggere.

•

Koloniseret i 1800-tal- let og hørte under Storbritannien – med navnet Nordrhodesia – frem til selvstændig- heden i 1964.

•

Efterfølgende regeret med et-parti-system og planøkonomi af uafh ængighedshelten Kenneth Kaunda, præ- sident 1964–1991.

•

Hører i dag til katego- rien af “lavere mellem- indkomstlande” – men der er fortsat udbredt fattigdom og stigende ulighed.

Læs mere på ambassa- dens hjemmeside:

www.amblusaka.um.dk T

D FOTOS: MALCOM SCHUYL/SCANPIX (TV.) & ESP-PHOTO/SCANPIX (TH.) & LARS GRUNWALD

9/

(11)

“FREM MED PENGENE

– ELLERS DØR BØRNENE”

Nødhjælpens umulige dilemma: Lokale militser opkræver penge hos de organisationer, der kommer for at hjælpe.

Penge, som holder en konflikt i gang.

AF JEPPE VILLADSEN

De humanitære organisationer med lastbiler fulde af livsvigtig mad og medicin vil normalt blive modtaget med åbne arme af den nødlidende befolkning. Men ikke altid af områdets lokale magthavere.

I verdens konﬂ iktzoner skal der ofte penge op af lommen for at få lov til at hjælpe.

Organisationer som Unicef, Læger uden Grænser og FN’s Fødevarepro- gram (WFP) presses til at indgå studehandler for at få lov til at udbringe nødhjælp – studehandler, der betyder penge i lommerne på undertrykkende lokale militser, og dermed mulighed for nye våbenkøb.

Nødhjælpsmidler, som egentlig skulle redde liv, ender som den ben- zin, der holder konﬂ iktens motor kørende.

Den svære problemstilling har Læger uden Grænser taget fat på i antologien Humanitarian Negotiati- ons Revealed, som udkom i anledning af organisationens 40-års jubilæum i november sidste år. De besluttede, at en ærlig og selvkritisk undersøgelse af transaktionerne ville være bedst i overensstemmelse med organisationens traditioner.

“I godt 40 år har Læger uden Grænser sat en ære i at være de første på stedet. At hjælpe mennesker i nød og forsøge at redde liv. Med bogen vil vi gerne fortælle om vores egen

indsats, og hvordan vi i stigende grad står over for vanskelige dilemmaer.

Den er et forsøg på at skabe en nød- vendig debat omkring de forhold, som vi arbejder under,” siger organisationens danske direktør Michael Gylling Nielsen.

Bogen leverer den hidtil mest grun- dige og selvkritiske fremstilling af de studehandler, en humanitær organisation kan føle sig presset til at indgå for at kunne fortsætte sit arbejde inde i en konﬂ iktzone.

Et eksempel: I Somalia bliver Læ- ger uden Grænser i 2009 pålagt en

“afgift” til den al-Qaeda-tilknyttede al-Shabaab-milits på fem procent af alle lønninger til sine medarbejdere.

Hertil kommer “registreringsomkost- ninger” på 10.000 dollars pr. projekt, en halvårlig skat på 20.000 dollars og

et forbud mod kvindelige ansatte. Or- ganisationen stiller sig på bagbenene og kæmper imod. Men, som lederen af Læger uden Grænsers Somalia- aktiviteter, Benoît Leduc, siger i et kapitel i bogen af samme navn: “Alt er til forhandling.”

“Det er en del af at være en neutral, humanitær organisation. Nogle gange er vi nødt til at betale gebyrer for at komme frem til dem, det drejer sig om, nemlig patienterne. Dilemmaet, som vi står i, er mellem at redde liv

Dilemmaet, som vi står i, er mellem at redde liv dér, hvor behovet er størst, eller kun at arbejde de steder, hvor der for os er de nemmeste forhold.

Michael Gylling Nielsen, direktør, Læger uden Grænser

“

FOTOS: KARSTEN BIDSTRUP/POLFOTO (ØV.) & FARAH ABDI WERSAMEH/AP/POLFOTO & JASON STRAZIUSO/AP/POLFOTO (NED.)

"HUMANITARIAN NEGOTIATIONS REVEALED"

Rapporten udkom i anledning af Læger uden Grænsers 40-års jubilæum i 2011.

Etik

10/

Fr cim HM B i

Claire Magone, Michaël Neuman and Fabrice W eissman (eds)

HURST

(12)

>

dér, hvor behovet er størst, eller kun at arbejde de steder, hvor der for os er de nemmeste forhold,” siger Michael Gyl- ling Nielsen.

Et andet eksempel, samme år i Ye- men: Læger uden Grænser ønsker at yde hjælp i den nordlige del af landet, hvor regeringsstyrker kæmper mod en shiamuslimsk oprørsgruppe. Rege- ringen reagerer ved at suspendere alle organisationens aktiviteter i landet.

Det lykkes dog efter forhandlinger at ﬁ nde et kompromis: Læger uden Grænser får lov til at genoptage sine aktiviteter, hvis de trækker påstande om en humanitær krise i nord tilbage.

25.000 KR. PR. LASTBIL

Afpresningsforsøgene og betalingen af beskyttelsespenge er der intet nyt i. Det nye er, at det kommer frem og bliver diskuteret off entligt. Læger uden Grænsers livtag med det svære dilemma kommer i kølvandet på ﬂ ere års debat.

I 2010 vakte den hollandske journalist og forfatter Linda Polman op- sigt med bogen The Crisis Caravan – What’s Wrong with Humanitarian Aid, hvor hun beskriver de utilsigtede konsekvenser for internationale hu- manitære organisationer, som hun mener i stigende grad er blevet til ren forretning.

Året før kastede den daværende leder af FN’s børnefond Unicefs So- malia-kontor Christian Balslev-Olesen en veritabel håndgranat i den hjem- lige debat, da han i et interview i DR’s udenrigsmagasin Horisont fortalte, at Unicef betaler omkring 25.000 kroner i bestikkelse til militser for hver lastbil, de sender ind i Somalia. Da der årligt er tale om mange hundrede last- biltransporter og en samlet nødhjælp, som Balslev-Olesen anslog til tæt på en halv milliard kroner i 2009, ender den samlede bestikkelsessum i millioner af kroner.

“Hver gang vi skal passere en vej- strækning, skal vi erlægge betaling.

Den transport, vi står med mad til her, skal passere 43 vejspærringer, og de skal alle have noget for at lade os køre videre,” sagde Balslev-Olesen.

“Hvis vi ikke gør det, kan vi risikere, at 60.000 børn dør i næste må- ned,” sagde han og konkluderede:

“Vi er derhenne, hvor vi må er- kende, at den store hjælp i sig selv er en del af problemet, og at den ﬁ nan- sierer en del af det kaos, der hersker.”

11/

SKAL LÆGER UDEN GRÆNSER...

...BETALE AL-SHABAAB-MILITSER...

…FOR AT HJÆLPE INTERNT FORDREVNE I SOMALIA?

(13)

FOTO: AP/BEN CURTIS/POLFOTO

PENGE UNDER BORDET

Siden er sultproblemerne på Afrikas Horn blevet værre, og nødhjælpsak- tørerne ﬂ ere. Enorme mængder føde- varehjælp skal hver uge ind i landet.

78.000 tons alene i 2011 fra WFP’s enorme fødevarelager i Kenyas hav- neby Mombasa.

Men også FN’s nødhjælpsgigant oplever at blive presset for penge. Al- lerede i havnen i Mombasa kommer de første hindringer. Betales der ikke bestikkelse, risikerer aﬂ æsningen at tage mange uger.

“Det handler om, at folk betaler penge over eller under bordet for at komme længere frem i køen. Det eneste pressionsmiddel, vi har, er diplomati,” siger Stefano Porretti, WFP’s Somalia-chef, til det norske tidsskrift Bistandsaktuelt.

Rigtig svært bliver det, når varerne skal videre fra lagrene i Somalias sønderskudte hovedstad Mogadishu til de 2.500 distributionssteder, der ﬁ ndes ud over Somalia. Her benytter

FN lokale transportﬁ rmaer, som fore- tager de usikre ture med lastbiler. Ikke alene er der krig mellem væbnede militser, men også grupper, der er- nærer sig som landevejsrøvere. Hertil kommer korrupte embedsfolk, elendig infrastruktur og lastbiler, som er op til 50 år gamle.

WFP har dog trukket sig ud af de al-Shabaab-kontrollerede områder i det centrale og sydlige Somalia efter krav om betaling af skatter, fyring af kvindelige ansatte og kontrol af, hvilken slags mad der skal deles ud hvor.

Kamelerne, som skal sluges, kan også blive for store. • /Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad.

Det eneste pressionsmiddel, vi har, er diplomati.

Stefano Porretti, WFP’s Somalia-chef, til Bistandsaktuelt

“

12/

WFP OPLEVER, AT DERES DISTRIBUTION AF FØDEVARER I SOMALIA PRESSES FRA FLERE SIDER. HER BESPISNING AF INTERNT FORDREVNE.

(14)

EKSPERTER OG ERHVERVSLEDERE SKRIVER OM MARKEDS- OG FORRETNINGSUDVIKLING I U-LANDENE

VÆKSTLAND

FOTO:

HVIS PRIVATBISTAND VIRKER, SÅ VIS DET

Bistand i samarbejde med erhvervslivet er en ny trend blandt donorlandene. Med hjælp fra private investeringer, handel og virksomheds samarbejde skal udviklingslandene lægge fattig dommen bag sig. Men der er meget lidt, som taler for, at det virker.

handel og et pulserende erhvervsliv er fundamentalt for samfunds udvikling og vækst. Selvfølgelig må det også ske i samarbejde med udenlandske virksomheder. Men spørgsmålet er, om de nye B2B- og B4B-satsninger er den rette vej at gå.

HVOR ER DOKUMENTATIONEN?

Faktum er, at vi ikke ved det. I dag savnes der i høj grad forskning, som dokumenterer, at de nye satsninger på erhvervslivet skulle være bedre og mere eff ektive end den traditionelle bistandsindsats. Det er ligeledes usikkert, om statslige bureaukrater er bedst egnede til at sy de nye internationale virksomhedssamarbejder sammen.

I Sverige, hvor al støtte vurderes meget omhyggeligt, savnes mærke- ligt nok evalueringer af ﬂ ere B4D- projekter. Men de evalueringer, som er blevet gennemført, peger entydigt på, at de udviklingsmæssige eff ekter har været ringe. Ud af de syv evaluerede eksport- og handelsfremmende bistandsprojekter blev kun én satsning anset for have bidraget til at skabe udvikling i modtagerlandet.

FOR LIDT UDVIKLING FOR PENGENE

Et andet problem er, at visse af de nye tiltag udformes med henblik på at støtte og subsidiere donor- landenes egne eksportvirksomheder.

Al forskning viser, at såkaldte bundne bistandsprojekter bliver betydeligt dy- rere end ubundne indsatser. Samtidig mindsker de u-landenes muligheder for selv at afgøre, hvad der er vigtigt at satse på. Både OECD og EU arbejder for, at al bunden bistand skal ophøre.

Trods dette har både Danmark og Sverige fortsat denne type af indsatser i deres B4D- og B2B-programmer.

Desværre ved vi, at store lande som Japan, Tyskland, USA og Frankrig har endnu mere bundne indsatser i deres porteføljer. Hvis B4D-tendensen fortsætter, risikerer vi at få meget lidt udvikling for pengene. •

Nils Resare er svensk journalist med speciale i udviklingsspørgsmål og skriver blandt andet for magasinet OmVärlden. Har forfattet en rapport om privatbistand for diakonia og svenska kyrkan i 2011.

Trends i bistandsverdenen kommer og går. Indtil for nylig handlede det meste om den såkaldte Paris- dagsorden. Eff ektiviteten i bistanden skulle øges, og modtagerlandene skulle selv få kontrol over deres fattig- domsbekæmpelse. Det lader nu til, at en vis træthed har bredt sig blandt donorerne, og idéerne fra Paris er ikke længere så hotte.

I stedet er det en halvgammel trend, med forskellige typer indsatser gennem den private sektor, som er i vælten. Under titler som det danske Business-to-Business (B2B) eller det svenske Business for Development (B4D) har de ﬂ este større donorlande lanceret nye privatsektorprogrammer med henblik på at skabe udvikling, vækst og beskæftigelse.

Ifølge fortalerne for denne form for bistand er det vigtigt at drage fordel af erhvervslivets indﬂ ydelse og tilstede værelse i udviklingslandene.

De private investeringer, som er i vækst på alle kontinenter, kan gene- rere et større afk ast pr. satset krone end traditionel bistand, mener de.

Rent principielt stemmer dette ræ-

sonnement sikkert. Iværksætterånd, FOTO: ESTER SORRI

AF NILS RESARE, U-LANDSJOURNALIST, SVERIGE

13/

(15)

Nordkorea

DAGLIGDAG I DIKTATURET

FOTOS: TOMAS VAN HOUTRYVE

MODERNE. NORDKOREAS REGIME ER IMOD VESTLIG KAPITALISME, MEN PYONGYANG HAR RULLETRAPPER OG METRO TIL FÆLLES MED ANDRE STORBYER PÅ KLODEN.

14/

(16)

Frygt, sult, forfølgelse og et liv i ufrihed.

Sådan ser Nordkorea ud for de ﬂ este af landets indbyggere, og sådan er det blevet skildret i vestlige medier i årevis.

“Den kære leder” Kim Jong-ils død i december sidste år føjede endnu en dimension til det uhyggelige billede:

Tv-optagelser af menneskemasser, der græd som pisket over landsfaderens bortgang, blev sendt ud af Nordkorea til resten af verden.

Siden har Kim Jong-ils søn Kim Jong-un overtaget lederskabet i Nord- korea. Hvad det vil betyde for befolkningen, er uvist. Men lige nu står landet over for en kæmpe sultkatastrofe, advarer de få vestlige hjælpeorganisa- tioner, der har adgang til Nordkorea.

Ingen ved dog helt præcist, hvordan situationen i Nordkorea er. Få lande har ambassader i Nordkorea – de ﬂ este er fra Asien og Mellemøsten. Re- gimet tillader med få undtagelser heller ikke besøg af udenlandske journali- ster – og når nogle er sluppet ind i det ellers lukkede land, er det på “offi cielt”

besøg med konstant overvågning og forbud mod at bevæge sig rundt på egen hånd.

En undtagelse er den prisbeløn- nede belgiske fotograf Tomas van Houtryve. Han besøgte Nordkorea i ﬂ ere omgange fra august 2007 og frem. Ved at udgive sig som mulig investor i en chokoladefabrik ﬁ k han eksklusiv adgang til steder i hovedstaden Pyongyang, som aldrig før er blevet besøgt af vestlig presse.

Resultatet er en unik fotoreportage, der skildrer dagligdagen i et af verdens mest berygtede kommunistiske diktaturer – og dermed udfordrer den gængse og vestlige forestilling om Nordkorea. • /Ulrikke Moustgaard

BILLEDSERIE

ET ANDET NORDKOREA

>

15/

(17)

LAND OG BY. PROPAGANDA PRYDER BYBILLEDET I HOVED- STADEN – OGSÅ UNDER JORDEN PÅ METROSTATIONERNE, HVOR EN BILLETKONTROLLØR ER PÅ ARBEJDE.

16/

VENTETID. NÅR DET REGNER, ER DET GODT AT VÆRE I LÆ – HER ER PYONGYANG- BORGERE PÅ VEJ HJEM FRA DAGENS GØREMÅL I BUS.

(18)

>

17/

SHOPPING. EN UNG MOR HAR TAGET SIT BARN MED PÅ INDKØB I EN T ØJBUTIK I PYONGYANG.

(19)

FROKOST I DET GRØNNE. DET SMUKKE BJERG MYOHYANG ER ET AF UNESCO’S "VERDENS-BIOSFÆRE-RESERVATER"

OG ET POPULÆRT UDFLUGTSMÅL FOR STORBYFOLK.

18/

(20)

>

NORDKOREA

Historie: Oprindeligt hørte Sydkorea og Nordkorea sammen i ét samlet kongerige, der blev besat af Japan i 1905. Efter An- den Verdenskrig blev landet delt i et nord og syd. Nationen Nordkorea blev grundlagt af Kim Il Sung i 1950 efter en tre år lang krig mod Sydkorea. De to lande har siden haft adskillige sammenstød.

Styre: Kommunistisk et-parti-system, hvor præsidentmagten går i arv fra far til søn. Landet var i 2011 det mest korrupte i verden – ifølge det årlige korruptions- indeks fra Transparency International.

Nordkorea er også en af verdens få atom- magter.

Befolkning: 24,45 millioner. Ifølge FN er antallet vokset med 151 procent siden 1950.

Religion: Buddhisme og konfucianisme.

19/

(21)

ET KIG BAG JERNTÆPPET Hvordan er livet i det 21. århundrede i lande, der præges af stærke kommunistpartier?

Det satte fotograf To- mas van Houtryve sig for at undersøge. Gen- nem syv år har han rejst i en lang række kommunistiske lande med sit kamera for at doku- mentere dagligdagen.

Nordkorea er et af dem. Andre er Cuba, Kina, Vietnam, Laos og Moldova. Resultatet kan opleves i en ny fotore- portagebog, som udkommer i foråret 2012.

Behind the Curtains Fotograf: Tomas van Houtryve

Editions Intervalles, 288 s., 65 dollars (vejl.) editionsintervalles.com

20/

VAREMANGEL. DER ER KATASTROFAL MANGEL PÅ MAD I NORDKOREA. MEN I DETTE SUPERMARKED I PYONGYANG ER DER VARER NOK PÅ HYLDERNE.

(22)

EFTER SKOLETID. NÅR SKOLEN ER SLUT, LOKKER ET SPIL BOWLING I EN AF HOVEDSTADENS BOWLINGHALLER.

21/

BØRNELIV. PORTRÆTTER AF NORDKOREAS LANDFÆDRE SES OVERALT I LANDET. HER I EN AF HOVEDSTADENS BØRNEHAVER FOR BØRN MELLEM TO OG FIRE ÅR.

(23)

“ Jeg syntes, at her var en enorm

vilje og begavelse. Mozambiquerne

er aldrig bange for at spørge eller

for at bede om uddannelse.

(24)

“DET VAR VIGTIGT AT GØRE ANDET END AT GRÆDE”

MIT LAND

KULTURPERSONLIGHEDER FORTÆLLER OM U-LANDE, DE HAR ET SÆRLIGT FORHOLD TIL

Henning Mankells Mozambique

Tilfældigheder førte i 1985 den svenske krimiforfatter Henning Mankell til Mozambique. I dag er han kunstnerisk direktør for det første professionelle teater i landets hovedstad.

AF ANNE WITTHØFFT, MAPUTO

Hvis ikke det havde været for et aflyst fly og en invitation fra en mozambiquisk kvinde med passion for teater, var Mozambique sandsynligvis endt som en parentes i den svenske forfatter Henning Mankells liv.

I stedet er det blevet til et livs- langt engagement i landet, hvor den 64-årige Mankell i dag er kunstnerisk direktør på teatret Teatro Avenida i hovedstaden Maputo, har grundlagt to SOS-børnebyer i Chimoio i det nord- vestlige Mozambique, ligesom han har skrevet ﬂ ere romaner og noveller med Mozambique som omdrejningspunkt.

“Måske skulle jeg sende en blomst til Angola Airlines, som ellers er et af verdens mest upålidelige fl yselska- ber,” siger Mankell med henvisning til den fl yafl ysning, der gjorde, at den mozambiquiske teaterdirektør Manu- ela Soeira fi k tid til at overbevise ham om, at han skulle involvere sig i hendes nystartede Teatro Avenida.

“Jeg var utrolig fascineret af idéen om at bygge et teater op fra bunden,”

siger Mankell, som sidder på Teatro Avenidas lille café sammen med Ma- nuela Soiera og mindes deres første møde, der med tiden er blevet til et nært venskab.

“Og jeg synes også, at her var en enorm vilje og begavelse. Mozambi- querne er aldrig bange for at spørge eller for at bede om uddannelse. Det

er en stor fordel i forhold til udvikling – både her på teatret og i landet generelt,” siger Mankell.

Selv om det i første omgang var muligheden for at opbygge et teater, som lokkede Henning Mankell til Mozambique, er landet og dets indbyggere med tiden krøbet ind under huden på ham.

“Det er mennesker, der i de sidste generationer har gennemgået utrolig meget,” siger Mankell med henvisning til de seneste 45 års mozambiquisk historie: kolonialismen, befri- elseskrigen (1964–1975), den lange borgerkrig (1977–1992) og fattigdom- men, som stadig er meget udbredt.

“Jeg synes, at det er fantastisk at se, at mennesker her midt i al elendig- heden kan le. Og jeg sætter uendelig stor pris på tålmodigheden, livsglæ- den, livskraften og værdigheden i det her land,” siger han.

FRA BARE FØDDER TIL HUGO BOSS Det Maputo, der strakte sig ud foran Mankell, da han landede i 1985, var helt anderledes end den pulserende storby, som møder ham i dag. Den- gang rasede borgerkrigen på sit ot- tende år, og der var stort set ingen biler i gadebilledet, folk havde ingen sko, og når Mankell og Soeira gik hjem fra teatret om aftenen, kunne de se krigen udspille sig på den anden side af Maputo-bugten. Der var knaphed på alting, og skuespillerne blev hurtigt trætte, når der var prøver, fordi de ikke ﬁ k nok at spise. I dag har bilerne for længst indtaget Maputos gader, og selv om landet stadig er blandt verdens fattigste og indkomstfordelingen skæv, sammenlignes de økonomiske væksttal med Asiens tigerøkonomi, og nye butikker som Hugo Boss og itali- enske restauranter skyder op i byen.

Var det ikke mærkeligt at lave tea- ter, mens der udspillede sig et langt større drama rundt om jer?

“Jo, men samtidig var det vældigt vigtigt for menneskene her i byen at kunne gøre noget andet end at græde. Og der var aldrig nogen, der satte spørgsmålstegn ved det,” siger Mankell, som mener, at teatret altid har spillet en stor rolle for mozambiquerne. For ud over at være et åndehul under borgerkrigen har teatret lagt scene til samfundskritiske stykker om

“ Når folk kommer og gerne vil støtte og hjælpe, kommer de ofte med kuff erter fulde af svar. I stedet burde de komme med en masse spørgsmål.

>

23/

FOTO: ERIK REFNER/SCANPIX

(25)

til gadebørns vilkår eller kvinders rolle i samfundet.

“Og det er også vigtigt at vise, at midt i et af verdens fattigste lande, så er det muligt at skabe kunst på højt niveau,” siger Mankell, der fortæller, at teatret ofte har besøg af sydafrikanere, som kommer for at blive inspireret.

Nogle gange har Teatro Avenida gået så nær på magthaverne, at Man- kell og Soeira måtte overveje, om det var værd at risikere, at Mankell blev smidt ud af landet.

For eksempel dengang de opførte et stykke, der på teatret handlede om et ﬁ ktivt mord, men i virkeligheden handlede om mordet på den mozambiquiske journalist Carlos Cardoso, som blev dræbt i 2000, da han efterfor- skede en korruptionssag i forbindelse med en af Mozambiques store banker.

En sag, hvor en af den daværende præsidents sønner blev anklaget for at have betalt mordet på Cardoso.

“Cardoso var min bedste ven, og det var i min bil, at han blev skudt. Og det var fuldstændig absurd, for den dag vi skulle have premiere på stykket, så var der fyldt med politi overalt i gaderne rundt om teatret, for det var også den dag, hvor bankdirektøren i den omtalte bank blev skubbet ned i en eleva- torskakt. Dér følte jeg virkelig, at jeg levede i en slags kafk ask tilstand,” for- tæller Mankell, som oplever, at ytringsfriheden generelt har fået bedre kår, efter at borgerkrigen sluttede i 1992.

“Men man skal jo være klog og vide, at ytringsfriheden i landet hurtigt kan forsvinde – den er hele tiden under pres,” siger han.

Selv om Mankell nu har haft sin gang på det afrikanske kontinent siden 1973 og i Mozambique i de seneste 26 år, gik der alligevel 10 år, før han var i stand til at skrive en bog, der handlede om Afrika.

“Jeg har set mennesker, som besø- ger et land et par uger, og så tager de hjem og skriver en bog om det. For mig tog det mindst 10 år, før jeg synes, at jeg vidste nok til at skrive en bog, der handlede om Afrika. Nu ved jeg på en måde en hel del og alligevel så uendelig lidt,”

siger Mankell, som har masser af ek- sempler på, hvordan ting bliver opfattet forskelligt afh ængigt af øjnene, der ser.

Et af dem handler om dengang Man- kell så to mænd løfte en 50 kilo tung cementsæk op på hovedet af en kvinde, som derefter rankede ryggen og gik.

“Jeg spurgte dem, om det ikke var i overkanten at læsse 50 kilo op på hende. Så sagde de: “Vores kvinder er stærke.” Og det var ikke ironisk – de sagde det med en enorm stolthed. De havde ikke tanke på, at det nok ikke var så godt for hendes ryg. Men det var jo et fantastisk kærlighedsbillede.

Og selvfølgelig ville det være bedre for hende kun at bære 25 kilo. Men i stedet for at betragte de to mænd som galninge, skal man lytte for at forstå, hvad det er, der sker,” siger Mankell, som altid selv har gjort en dyd ud af at lytte og spørge i sit arbejde på Teatro Avenida. Derfor provokerer det ham også, når han oplever, at udviklings- arbejdere ikke stiller spørgsmål, men tror, at de ved det hele i forvejen.

“Når folk kommer og gerne vil støtte og hjælpe, kommer de ofte med

kuff erter fulde af svar. I stedet burde de komme med en masse spørgsmål – og lytte. Det gør mig vred,” siger Mankell, der understreger, at de nordiske bi- standsorganisationer dog generelt er både dygtige og vellidte i Mozambique.

ET FANTASTISK EVENTYR

Når Mankell i dag ser Mozambiques fremtid foran sig, ser han på kort sigt mange farer, men på lang sigt er han overbevist om, at mozambiquerne – med deres indstilling til livet og landets rigelige naturressourcer – vil bryde sig fri af fattigdommens lænker.

Men inden det kommer dertil, tror han, at både korruptionen og skellet mellem rig og fattig vil vokse.

“Problemet er, at der i øjeblikket ikke er en opposition i landet, men før eller siden leder undertrykkelse jo altid til oprør,” konstaterer Mankell.

Ville det ikke have været både let- tere og mere indbringende at lave tea- ter i Sverige end i Mozambique?

“Jeg har aldrig fået en krone betalt for noget, jeg har gjort her i landet – og det er jeg stolt af,” siger Mankell og fortsætter:

“Til gengæld har jeg fået lov til at være med i det fantastiske eventyr at bygge dette lands første funktionelle teater op. Jeg har kunnet hjælpe dem til at blive bedre. Det er det, der har været drivkraften hele tiden. Jeg har kunnet bevise, at det levende teater er en mødeplads i verden, hvor race og sprog ikke betyder noget.” • /Anne Witthøfft er freelancejournalist.

• Født 3. februar 1948.

• Svensk forfatter og dramatiker.

• Især kendt for serien om kriminal- kommissær Kurt Wallander.

• Hans bøger er solgt i mere end 40 millioner eksemplarer og er oversat til mere end 40 sprog.

• Playing in the Fire, Secrets in the Fire, Kennedys hjerne og Kineseren foregår alle helt eller delvist i Mozambique.

• Gift med Eva Bergman, datter af Ingmar Bergman.

• Direktør for Teatro Avenida i Mozam- bique, hvis kommende stykke baserer sig på Henrik Ibsens Hedda Gabler.

• Er også kendt for aktivisme og var i 2010 med på et skib, som forsøgte at bryde israelernes blokade af Gaza.

• I 2011 udkom portrætbogen Mankell (om) Mankell af Kirsten Jacobsen.

FOTO: TOBY SELANDER

24/

HENNING MANKELL (I BAGGRUNDEN) INSTRUERER SKUESPILLERNE ADELINO BRANQUINHO (TH.) OG ROGÉRIO MANJATE PÅ TEATRO AVENIDA I HOVEDSTADEN MAPUTO.

(26)

AGENDA

KULTUR

En række forfattere er kritiske over for graden af kammerateri hos det regerende parti i Sydafrika, ANC. Men ingen har været så ætsende i sine udfald som dramatiker og romanforfatter Zakes Mda, der er landets mest prominente sorte litterære stemme.

Nu har Zakes Mda udgivet sin selvbiograﬁ , Sometimes There Is a Void, som også handler om hans far, A.P. Mda. Han var en ledende skikkelse i kampen mod apartheid, og derfor voksede Zakes Mda op i eksil.

Zakes Mda var ikke på samme måde som sin far en frihedshelt, men han har haft succes med sine skuespil, der er blevet opsat på sce- ner verden over.

Hvorfor skal det lige være mellemøstlige terrorister, der er fj enden i krigslignende com- puterspil?

Sådan er tankegangen i Vietnam, som ikke ønsker at abonnere på det amerikanske verdensbillede på krig – især på grund af Viet- namkrigen, hvor USA var hovedmodstanderen.

Et lille vietnamesisk ﬁ rma, Enobi Games, har derfor fremstillet et alternativt skydespil, 7554.

I computerspillet er fj enden i stedet franske kommandosoldater. Spillet foregår under den første Indokina-krig mod de franske kolonia- lister – og har navn efter datoen for det afgø- rende slag ved Dien Bien Phu 7. maj 1954. •/RH

Det var en sensa- tion på højde med Danmarks EM-triumf i 1992, da et undertip- pet zambisk lands- hold i februar vandt det afrikanske mester- skab i fodbold.

Zambia mødte i ﬁ - nalen storfavoritterne fra Elfenbenskysten, hvis største stjerne, Chelsea-angriberen Didier Drogba, kunne have afgjort kampen på et straff espark i 2.

halvleg. Men Drogba brændte – og så vandt Zambia efter forlæn- get spilletid og straf- fesparkskonkurrence.

Zambias anfø- rer er den tidligere Brøndby-angriber Chris Katongo (bil- ledet th.). Han har i øvrigt for nylig med- virket i kampagnen Brothers for Life, som skal øge den zambi- ske befolknings viden om hiv. •/mm

ANC var aldrig parat til at anerkende fa- derens fortjenester i kampen mod apartheid, fordi A.P. Mda var grundlægger af det kon- kurrerende parti Den Panafrikanske Kongres (PAC) i protest mod ANC’s sovjettro linje. Og afvisningen har smittet af på Zakes Mda, som blev underkendt, når han søgte fremtrædende stillinger i sydafrikansk kulturliv. Det var heller ikke populært, at Zakes Mda kritiserede ANC’s system af vennetjenester.

Så i dag sidder han som universitetsprofes- sor i Ohio i USA, hvor han underviser i crea- tive writing. •/Regner Hansen

ILLUSTRATIONER: JIM SHIREY (ØV.) & ENOBI GAMES & FRANCK FIFE/AFP/SCANPIX (NED. TV.)

25/

Verden ifølge prominent forfatter og ANC-kritiker

Skydespil på vietnamesisk

Zambia

afrikansk

mester i

fodbold

(27)

FOTO: VIKTOR DRACHEV/AFP/SCANPIX

EUROPAS

FATTIGGÅRD

Også inden for Europas egne grænser findes fattigdom. EU-programmet Partnerskab mod Øst har ikke ændret det store.

AF OTA TIEFENBÖCK

BØRNEHAVE I MINSK I HVIDERUSLAND UNDER KULDEBØLGEN I FEBRUAR 2012.

26/

Kopi fra DBC Webarkiv