150de Beretning
fra
Forsøgslaboratoriet
21de Beretning om sammenlignende Forsøg med Svin fra statsanerkendte Avlscentre
V e d
N. Beck
B r e g e n t v e d - H ø n g - E l s e s m i n d e - O v e r L ø j s t r u p - H a r a l d s k j æ r
Udgivet af den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg
K ø b e n h a v n
K o m m i s s i o n h o s A u g. B a n g
T r y k t i A n d e i s b o g t r y k k e r i e t i O d e n s e 1 9 3 3
Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums Organisation.
S t a t e n s H u s d y r b r u g s u d v a l g .
Forstander H.J.Rasmussen, R., Næsgaard. Udvalgets Formand.
(Valgt af De samvirkende danske Landboforeninger).
Gaardejer Niels Nielsen, Farringløse.
(Valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab).
Professor 0. H. Larsen, R., København.
(Valgt af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole).
Statskonsulent W. A. Kock, R., København.
(Valgt af De danske Fjerkræavlsorganisationer).
Godsejer J. Theilmann, R., D., København.
(Valgt af D e samvirkende danske Andelsslagterier).
Gaardejer H. P. Nielsen Danehøj, Storehedinge.
(Valgt af De samvirkende danske Husmandsforeninger).
Gaardejer Mads Gram, R., Københoved. (Valgt af De provinsielle Husdyrbrugsudvalg).
A d m i n i s t r e r e n d e F o r s t a n d e r :
Cand. mag. N. 0. Hofman-Bang, R., der tillige fungerer som Sekretær for Statens Husdyrbrugsudvalg.
D y r e f y s i o l o g i s k A f d e l i n g : Forstander: Professor H. Møllgaard.
Forsøgsleder: Landbrugskandidat A. Lund.
H u s d y r b r u g s a f d e l i n g e n :
K v æ g f o r s ø g e n e forestaas af Professor L.Frederiksen, R.
Forsøgsleder: Landbrugskandidat V. Steensberg.
Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel.
Assistent: Landbrugskandidat P. S. Østergaard.
S v i n e f o d r i n g s f o r s ø g e n e forestaas af Professor Johs. Jespersen.
Assistent: Landbrugskandidat U. A. Plesner.
F o r s ø g m e d A v l s c e n t e r s v i n , H ø n s m. m.
Forstander: Cand. mag. N. 0. Hofman-Bang.
Forsøgsleder: Landbrugskandidat N. Beck.
Forsøgsleder: Cand. polyt. E. Holm.
K e m i s k A f d e l i n g (herunder Foderstofkontrollen):
Forstander: Cand. polyt. A. C. Andersen.
Afdelingsleder: Cand. polyt. J. E. Winther.
Assistent ved Foderstof kontrollen: Cand. polyt. J. Gredsted-Andersen.
Forsøgslaboratoriets, Udvalgets og Afdelingernes Adresse er:
Rolighedsvej 25. København V.
Til Statens Husdijrbriigsudoalg.
Undertegnede fremsender herved en Beretning om Virksomheden i 1931—32 paa Forsøgsstationerne Bregentved, Høng, Elsesminde, Over Løjstrup og Haraldskjær og forespørger om, Udvalget kan tillade, at den offentliggøres som Beretning fra Forsøgslaboratoriet
Odense i Februar 1933.
N. Beck.
Ovennævnte Beretning er forelagt for Statens Husdyrbrugsudvalg og godkendt til Offentliggørelse.
København i Februar 1933.
H. J. R a s m u s s e n . F o r m a n d .
I
n æ r v æ r e n d e Beretning er der gjort Rede for de Resultater, som er i n d v u n d n e i Aaret fra 1. September 1931 til 31.August 1932 p a a Forsøgsstationerne B r e g e n t v e d , H ø n g , E l s e s m i n d e , O v e r L ø j s t r u p og H a r a l d s k j æ r m e d Af- k o m efter k a a r e d e O r n e r og Søer paa de statsanerkendte d a n - ske Svineavlscentre.
Bregentved modtager Materiale fra Centrene i Præstø Amt (1. Distrikt), Lolland-Falster (2. Distrikt) og B o r n h o l m (3. Di- strikt). F r a Centrene i de øvrige sjællandske Amter sendes Forsøgsgrisene sædvanlig til Høng. E l s e s m i n d e m o d t a g e r Grise fra Centrene i F y n s Stift (4. Distrikt) og fra S ø n d e r j y l l a n d (9.
Distrikt). Centrene i 5. Distrikt ( m e d Undtagelse af T h y ) og 8. Distrikt sender Forsøgsmateriale til Over Løjstrup, m e d e n s Centrene i 6. og 7. Distrikt s a m T h y og S a m s ø h a r T i l k n y t - ning til H a r a l d s k j æ r .
Undtagelsesvis k a n det ske, at Tilgangen af Grise til en Forsøgsstation er saa stor, at der her opstaar P l a d s m a n g e l , og i saa F a l d bliver der sendt Materiale til en a n d e n Station end den, det i Følge Hjemstedet var bestemt for.
I det Tilfælde, der er rigelig P l a d s paa Forsøgsstationerne, sker det, at der modtages Materiale f r a Prøveavlscentre.
Af Tabel I f r e m g a a r det, hvilket Materiale der i Aarets Løb er leveret til hver af de 5 Forsøgsstationer.
lait er der modtaget 3048 Grise af d a n s k Landrace, 496 Grise af Yorkshirerace og 12 Krydsningsgrise ( A f k o m efter Orne af stor, h v i d Yorkshirerace og So af d a n s k Landrace), t i l s a m m e n 3556 Dyr, hvilket er det største Antal, der nogen- sinde h a r været Genstand for Undersøgelse i et Aar.
Udsætterprocenten var i Gns. for alle 5 Forsøgsstationer 4.1 for L a n d r a c e n , 1.0 for Yorkshireracen og 0 for Krydsningerne.
F o r alle 3 Grupper af Svin var den 3.6, noget m i n d r e end i de n æ r m e s t foregaaende Aar. 14 Dyr af L a n d r a c e og 1 Dyr af Yorkshirerace blev a n v e n d t til Avl.
6
- Tabel 1. Oversigt over Forsøgsmaterialet.
L a n d r a c e Yorkshire- race
Kryds-
n i n g e r lait Antal pCt. Antal pCt. Antal pCt. Antal pCt.
Bregentved.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
24 512
4.5 95.5
1 39
2.5 97.5
— — 25
551 4.3 95.7 Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 536 8 100.0
1.6 40 100.0
—
— 576 8 1CO.O
1.5
Høng.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
33 2 449
6.8 0.4
92.8 32 100.0
— — 33
2 481
6.4 0.4 93.2 Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 484 20 100.0
4.4 32 100.0
— —
516 20 100.0 4.1
Elsesminde.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 10 426
2.3 97.7
4 224
1.8 98.2
— — 14
650 2.1 97.9 Elsesminde.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 436 6 100.0
1.4 228 100.0
—
=
664 6 100.0 0.9Over Løjstrup.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 28
4 728
3.7 0.5
95.8 84 100.0 12 100.0 28
4 824
3.3 0.4 96.3 Over Løjstrup.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 760 13 100.0
1.8 84
2 100 0
2.4 12 100.0 856 15 100.0
1.8
Haraldskjær.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 29
8 795
3.5 0.9 95.6 1
111 0.9 99.1
— —
29 9 906
3.1 0.9 96.0 Haraldskjær.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 832 14 100.0
1.8 112 1 100.0
0.9 —
=
944 15 100.0 1.7Alle 5 Stationer.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 124 14 2910
4.1 95.5 0.4
5 1 490
1.0
98.8 0.2 12 100.0 129
15 3412
3.6 96.0 0.4 Alle 5 Stationer.
Udsat som døde eller utrivelige Anvendt til Avl
Slagtet
Sum...
Af de slagtede var tuberkuløse 3048 61 100.0
2.1 496 3 100.0
0.6 12 100.0 3556 64 100.0
1.9
7
Medregnes de opløste Hold (10 af L a n d r a c e og 1 af York- s h i r e r a c e ) bliver Udsætterprocenten følgende:
L a n d r a c é Y o r k s h i r e r a c e Krydsninger Alle Bregentved 5.8 6.8 — 5.9 H ø n g . . . 7.9 — — 7.4 Elsesminde 2.3 1.8 — 2.1 Over Løjstrup 3.9 — — 3.5 Haraldskjær . . . 3.9 —
I G e n n e m s n i t . . . 4.7 1.4 — 4.2 Udsætterprocenten h a r saaledes været størst p a a H ø n g og Bregentved, m i n d r e p a a Over L ø j s t r u p og H a r a l d s k j æ r og m i n d s t p a a Elsesminde. Udsætterprocenten p a a Elsesminde h a r i de senere Aar været lavere end p a a de a n d r e Stationer, et For- hold, der altsaa h a r gentaget sig i det forløbne Aar.
Ligesom i de foregaaende Aar h a r der ogsaa i 1931—32 været betydelig flere Udsættere for L a n d r a c e n end for York- shireracen.
P a a H ø n g h a r F o r h o l d e n e i det sidste Aar ikke været saa gode s o m ønskeligt, hvilket saavel de m a n g e Udsættere som d e t forholdsvis høje F o d e r f o r b r u g for d e n n e Stations V e d k o m - m e n d e tyder paa. E n n æ r m e r e Undersøgelse viste, at Ventila- tionsforholdene ikke var tilfredsstillende. Der blev gjort for- skellige Forsøg p a a at a f h j æ l p e Manglerne; m e n d a Dyrenes Trivsel og Udseende fremdeles lod en Del tilbage at ønske, blev det af Forsøgslaboratoriet overdraget Ingeniør J . H ø g s - b r o at undersøge F o r h o l d e n e for o m muligt derigennem at komme] til Klarhed over, h v o r Fejlen laa. Ved de Æ n - dringer, der paa Ingeniør Høgsbros F o r a n l e d n i n g blev foretaget for at f a a den daarlige L u f t fjernet, synes Ventilationen af Stalden n u at være god, og det tør derfor h a a b e s , at Udsæt- terprocenten m a a blive lavere og Dyrenes Trivsel bedre i F r e m t i d e n p a a n æ v n t e Forsøgsstation end Tilfældet h a r været e n kortere Periode 1932.
For Høng var T u b e r k u l o s e p r o c e n t e n lovlig h ø j (4.1), m e d e n s d e n p a a de øvrige Stationer v a r ret m i n i m a l , m i n d s t p a a El- s e s m i n d e . F o r L a n d r a c e n var 2.1 pCt. af Dyrene befængt m e d T u b e r k u l o s e , for Yorkshireracen k u n 0.6 pCt. I Gns. v a r T u - berkuloseprocenten noget n æ r den s a m m e som forrige Aar, nemlig 1.9 m o d 2.1.
Ligesom tidligere blev der ogsaa i 1931—32 som Følge af
8
pCt. Udsættere (døde o g utrivelige).
Sammenligning mellem Galte og Søer.
Aar
Bregent- v e d pCt.
H ø n g pCt.
Elses- m i n d e pCt.
Over L ø j s t r u p
pCt.
Haralds- li j æ r
pCt.
Alle 5 Stationer
pCt.
Aar
O «
H QJ C/3 5
0)
'S O
(H O C « Q O «
!H «
C« IS
o>
« O
IH TU C/2 SI
a>
« O
u <0 s cn
u O
<o
C/5 S
1931—32, omfattende 1598 Galte og 2002
Søer 7.9 4.1 9.9 5.7 3.0 1.5 4.3 2.8 4.4 2.7 5.5 3.1 1930—31, omfattende
1519 Galte og 1789
Søer 8.7 7.5 8.2 4.9 3.0 1.8 9.8 10.4 10.9 6.2 8.6 6.2 1929-30, omfattende
1404 Galte og 1468
Søer 12.5 9.7 14.8 5.1 2.1 1.8 12.9 9.8 7.8 3.1 10.4 5.7 2P26—29(Gns.for3Aar)
omfattende 4079 Galte
og 4329 Søer 8.5 6.9 8.1 2.5 4.6 2.7 8.3 4.4 45 2.7 6.7 3.6 Sygdom, Død og U trivelighed udsat betydelig flere Galte end Søer af Forsøgene, hvilket ses af hosstaaende lille Oversigt.
Procentvis udsættes der altsaa h e n i m o ^ dobbelt saa mange Galte som Søer.
Saafremt de Ornegrise, der er bestemt til Forsøg, bliver skaaret rettidigt (i ca. 3 Ugers Alderen), vil Saarene efter Ka- strationen være lægt ved Afsendelsen til Forsøgsstationen, og der vil da næppe k u n n e finde nogen Infektion Sted.
Et Forhold, som bidrager til at forhøje Udsætterprocenten i det hele taget, findes omtalt i 139. Beretning, Side 15, u n d e r Overskriften: Mindre eller større Grise. Opgørelsen, der om- fattede 1930 Dyr (omtrent lige mange Galte og Søer), viste nemlig, at Udsætterprocentens Størrelse stod i omvendt For- hold til Grisenes Vægt ved Modtagelsen paa Forsøgsstationen.
Af Grise, som vejede u n d e r 16 kg, blev der u d s a t 7.5 pCt.
— — 1 6 — 1 8 - — 6 . 1 -
— — over 18 - — 3.3 - Ved at skære Grisene i rette Tid og ved at levere kraftige, ensvægtige og efter Alderen store Grise kan Avlscenterejerne selv bidrage til at nedsætte Udsætterprocenten og dermed æn- dre et Forhold, der ikke pynter i en Beretning, som o m h a n d l e r
9
Forsøg m e d Dyr fra Elitebesætninger. Centerejerne m a a selv- følgelig være klar over Betydningen af det, der ovenfor er anført, og de fleste retter sig da ogsaa derefter; m e n ikke desto m i n d r e modtager vi p a a Forsøgsstationerne ret ofte Hold, som med H e n s y n til Vægt af de enkelte Dyr er meget uens s a m - m e n s a t , ligesom de tit er for lavvægtige efter deres Alder.
Som i tidligere Aar h a r der ogsaa i 1931—32 været nogle Centerejere, der helt eller delvis h a r u n d l a d t at opfylde deres Leveringspligt overfor Forsøgsstationerne.
F o r at beholde P r æ d i k a t e t Avlscenter er Centerejerne plig- tige til at levere et bestemt Materiale, 2 Grise aarlig pr. kaaret So, til Forsøgsstationerne, og det skulde derfor ikke være nødvendigt Aar efter Aar at m i n d e om, at Pligten m a a over- holdes.
Med den stigende Bétydning, Tallene fra Forsøgsstationerne gennem Aarene h a r faaet, saavel n a a r det drejer sig om Salg af Avlsdyr, som n a a r Talen er o m Fremstilling af s a a d a n n e paa Dyrskuerne, er det uforstaaeligt, at der stadig findes enkelte Centerejere, for h v e m Vigtigheden af at faa Avlsdyrene gen- n e m deres A f k o m prøvet paa Forsøgsstationerne e n d n u i k k e synes at være gaaet op.
I følgende Oversigt er der u d f o r hvert Center angivet, dels h v o r m a n g e Forsøgsgrise, der i Anerkendelsesaaret (Ve 1931 —
31/s 1932) er leveret, og dels det Antal kaarede Søer, Centret i s a m m e T i d s r u m r a a d e d e over.
10
Oversigt* som viser Forholdet mellem Antal leverede Forsøgsgrise o g Antal kaarede Søer for hvert enkelt statsanerkendt Center
i Aaret fra 1. September 1931 til 31. August 1932.
Antal Center
•o u v W
¡•o
"O U eu v m ® S5« M D a a s t r u p 20 11 D a a s t r u p l u n d 12 15 Ørsted 4 10 Kirkerup .. 12 5 Elisagaard . . 28 15 Herslevgaard — 5 Vestergaard 8 4 B r y d e r u p g a a r d 8 5 S t e n d y s s e g a a r d 4 12 T i k ø b 20 9 S k a a r e m o s e g a a r d 4 11 Maarum Møllegaard 20 10 Hanstedgaard 16 6 L a n g s t r u p 44 17 S y v h ø j g a a r d 4 8 L i n d e r s g a a r d 12 9 V e s t e r l a n d 8 13 Børsted 8 4 Høvdingsgaard 64 32 Hj æ r t e b j e r g 16 8 Tofthøj 4 7 Godthaab 20 17 S ø n d e r b y 8 8 Lille Køgegaard 8 15 Hellested . . . . — 4 N ø r r e b a k k e g a a r d 16 11 Kalby 8 8 V. E g e s b o r g 20 10 Maglegaard 16 9 T h i n g h ø j 8 16 Hegnsvang 24 5 S k u d e r l ø s e 12 7 H e j e d e g a a r d 16 6 Holsted 12 7 Hagelbjerggaard 32 28 H e l l e b j e r g g a a r d 16 9 Mindeshoved 4 8 B r o b y 20 12 T a u l e g a a r d 16 12 Aagerup 8 4 L u m b s a a s 12 6 R a v n s b j e r g g a a r d 24 6 Mosebæk 24 12 N y b y g a a r d 4 5 C l e m e n s h ø j 20 23 Elniely 12 4 Dalby 12 5 U l s t r u p g a a r d 20 14 L a u g s h ø j 12 4
A n t a l Center
Q « M
- Vilhelmshøj 36 20
- T ø l l ø s e g a a r d 16 19
- S v e n d s b j e r g 12 11
- — 13
- Skovlygaard 16 16
lait f o r 1. D i s t r i k t . . . 800 570 2. L i l l e b r æ n d e 24 12
E l k e n ø r e 44 20
- Hjelm 12 13
- S æ d d i n g e 8 10
- Hyldtofte 20 16
F r e d e r i k s m i n d e . . . 8 12
- S o e s m a r k 8 11
- Vindfældegaard 24 18
- L u n d b y Møllegaard . . . - . , 24 20
- Sdr. G r i m m e l s t r u p 8 5
B ø n n e d 16 23
lait f o r 2. D i s t r i k t . . . 196 160
3. D v n d e g a a r d 8 8
- Langedeby 12 15
- K o f o e d g a a r d 12 15
- Lillehave . . . 8 5
- Myseregaard 4 9
- Aalykke 4 4
- Rosendalegaard 12 7
N o r d r e Skole — 3
D o k t o r b a k k e n — 4 lait f o r 3. D i s t r i k t . . . 60 70 1., 2. og 3. Distr. t i l s a m m e n 1056 800 4. T o r p e . . 16 6
- H ø j r u p 4 8 - H o l m d r u p 16 8 - Galdbjerg 12 6 - Dybdalgaard 16 9 - Bovense 16 4 - K æ d e b y 12 7 - S t r a n d b y 28 10 - T a r u p S ø n d e r g a a r d 16 11 - H u n d s l e v 16 7 - Nytoftegaard 16 12 - Hestehavegaard 12 10 - H ø j b o g a a r d 28 8
11 Antal
u v
•S T3 4) -O .
" ,, . £,2 S &
i Center S >H t- s
S ' £ S 4. Ø s t r u p Møllegaard . . . . 20 5
- Sandager N æ s . . . 8 5 - Lilliehøj 16 6 - A n h o f . . . 36 21 - Sdr. E s t e r b ø l l e 20 14 - Thoder-up 12 7 - Bellinge 16 10 - B r å n g s t r u p g a a r d 16 10 - T a r u p T o f t e g a a r d 24 9 - H a n s e s o d d e 32 8
lait f o r 4. D i s t r i k t . . . 408 201 9. Doverholm 28 13
- Søbækled 20 16 - D o v e r h o l m (Bakkegaard) — 4 - Aarlundgaard 12 9 - AgerskdV 4 7 - Stenderup 16 6 - L u n d — 8 - Koldby — 3 - Daler 8 5 - Hovslund 8 14 - GI. P r æ s t e g a a r d 4 4 - Hovslund Ny 12 9 - J e s t r u p 16 6 - N o r d b o r g . . . 20 8 - L u n d g a a r d s m a r k 12 5 - S k o d b o r g 24 11 - Tinglev 4 8 - Gaasbjerg
12 16 lait for 9. D i s t r i k t . . . 200 152 4. og 9. Distrikt t i l s a m m e n 608 353 5. D r a s t r u p 4 11
- Høj bakken 20 14 - Højgaard (Aars) 8 8 - Leeregaard 8 16 - Siverholm 20 19 - Ouc Nygaard 24 15 - H e m d r u p V e s t e r g a a r d . . . 12 9 - R o m d r u p Aagaard — 3 - Gravlev 16 12 - Ndr. Bisgaard 12 6 - Rvgaard 44 19 - Gislum 16 11 - T r a n h o l m 8 10 - K r i s t i a n s h ø j — 7 - R a u n s t r u p g a a r d 4 6 - B o r u p g a a r d 4 8 - T ø d s ø 4 5 - Ullerupgaard 16 14 - Skovlund . . 24 9 - Alsted Nygaard — 6
Antal
* «
£ I l "S Si i- Cener h t. t. a
3 Q S JA
- Alsted D a m g a a r d — 6 - Hørsted - 4 - GI. Dalhøj 20 5 - E r s l e v K i r k e g a a r d 16 8 - Vraa 4 4 - D a n s b j e r g 8 6 - R a k k e b y — 9 - Ny T h i r u p - 8 - Margrethcsminde 36 10 - Kvissel — 14 - Hørsiggaard 4 14 - L ø d d e r u p — 4
lait f o r 5. D i s t r i k t . . . 332 300 6. Kongensgaard 20 13
- G j e l l e r u p 8 3 - H e l s t r u p — 9 - L e r g r a v . . . 32 13 - Bakkegaard 8 7 - Dybe . . 16 8 - R i n d o m . . . 8 5 - H o v e r 4 11 - Gadegaard 16 7 - Granly 8 5 - H e s s e l g a a r d — 3 - Sdr. V e j r u p 12 6 - P l o u g s t r u p 8 6 - H j e d d i n g . . 16 9 - H o s t r u p 4 9 - B i r k e l u n d . . . — 5 - R o l a n d s g a a r d 8 4 - Højvang 12 6 - L i l t a r p g a a r d .'.,... 12 3 - Forum Ellegaard 16 4 - G j e l l e r u p h o l m — 5 - Ø s t e r v a n g . . 12 4 - S t a u n s b j e r g 16 4 - H j a r u p 16 15 - H ø j r u p g a a r d 8 14 - S i r g a a r d 4 6 - T r a n s . . . 12 7 - F a a b o r g 12 7 lait for 6. D i s t r i k t . . . 288 198 7. Gylling Skov 12 8
- Honura 36 14 - R ø r t h 16 7 - Gylling O v e r b a l l e 8 12 - T o u s t r u p — 6 - L i n n e r u p 32 6 - Mariendal 24 14 - Aaes 24 14 - Blegind Søgaard 28 14
12 Antal -i- ® v
¿s « » ' 2 5 3
£ Center fe 'C S « .2 >t5 • Stfl 5 £ M 7. Søften 32 12
- H o r n 12 3 - L i n d h o l m 20 9 - Stensballe 20 13 - Sabro 12 5 - G r u n d f ø r 12 6 - B a r r i t 36 15 - Klejsgaard 36 19 - B r u n s b j e r g 12 6 - K æ r b ø l l i n g — 5 - K i r s t i n e b e r g g a a r d 12 9 - S e j r u p 24 6 - Grangaard 16 5 - Viuf 16 9 - M u n k h o l m 12 9 - S t i l b j e r g 12 4 - H e s s e l h ø j 12 9 - Stauns —- 14 - Korsdalsgaard 12 17 - B r ø n d s t e d — 8 - H o n u m Vestergaard 24 22 - S k a a r u p Mosegaard 16 19 lait f o r 7. D i s t r i k t . . . 528 319 8. E g e g a a r d 16 7
- T e n d r u p Aagaard 9 - T h o r s g a a r d — 8
- F a a r u p O v e r g a a r d 20 11 - F l a d s t r u p 16 15 - B a l s h ø j 4 7 - Kolind Østergaard 12 13 - Sandagergaard 12 5 - Bakkely 16 10 - T e n d r u p Møllegaard . . . . 28 12
A n t a l Center
•O u V «J u g,
5 «5 - H ø j t o f t e 12 8 - Risbjerggaard 12 7 - J u l i a n e h o l m 12 13 - S t i n e s m i n d e 16 8 - D r a a b y Bakkegaard 20 7 - Mygind 20 10 - T h o r n i n g V e s t e r g a a r d . . . 20 20 - Nisset I n d e l u k k e 20 5 - Sahl 16 6 - D u e m o s e g a a r d 4 5 - K r a r u p Møllegaard 8 4 - V e s t e r m a r k Mølle — 4 - Levringgaard 32 15 - K r i n g e l h o v g a a r d 20 10 - K o b b e r u p Østergaard . . . — 6 - Vattrup L u n d g a a r d 20 10 - Vattrup Nørgaard 12 7 - Sdr. A n d r u p • 12 9 - A i s h ø j g a a r d 24 9 - H e j r i n g Kirkegaard 12 9 - K e l l e r u p Vestergaard . . . 16 6 - T h o r n i n g Anneksgaard — 5 - T h o r n i n g T o f t g a a r d 24 11 - T ø n d e r i n g — 13 - V. Dølby 12 6 - H o l m s t r u p g a a r d 12 9 - 0 . T ø r s l e v 4 6 - Dalbyover 8 5
lait for 8. D i s t r i k t . . . 492 330 5., 6., 7. og 8. Distr. t i l s a m m e n 1640 1147
Alle 9 D i s t r i k t e r . . 3304 2300 O p s t i l l i n g e n S i d e 13 v i s e r F o r h o l d e n e , s o m d e h a r v æ r e t i n d e n f o r d e e n k e l t e D i s t r i k t e r .
L i g e s o m i d e 3 f o r e g a a e n d e A a r h a r F y n ( 4 . D i s t r i k t ) o g s a a i 1 9 3 1 — 3 2 l e v e r e t f l e r e G r i s e e n d d e i H e n h o l d til S o a n t a l l e t s k u l d e , o g d e f y n s k e C e n t e r e j e r e h a r s o m H e l h e d t a g e t s a a l e d e s a t t e r b e v i s t , a t d e i h ø j e r e G r a d e n d m a n g e af d e r e s K o l l e g e r i d e a n d r e L a n d s d e l e v æ r d s æ t t e r d e R e s u l t a t e r , d e r f r e m k o m m e r f r a F o r - s ø g s s t a t i o n e r n e v e d r ø r e n d e K o n t r o l l e n a f d e k a a r e d e D y r s A f k o m .
D e r k a n s e l v f ø l g e l i g i n d t r æ f f e F o r h o l d ( A f s p æ r r i n g p a a G r u n d af s m i t s o m m e S y g d o m m e ) , d e r u m u l i g g ø r F o r s e n d e l s e af G r i s e til F o r s ø g s s t a t i o n e r n e , l i g e s o m d e t o g s a a u n d t a g e l s e s v i s k a n s k e , a t e n C e n t e r e j e r b l i v e r s a a u h e l d i g s t i l l e t , a t h a n p a a e t T i d s p u n k t , d a h a n h a r v e l e g n e d e G r i s e til et e l l e r f l e r e H o l d ,
13
Distrikt
F r a V» 1931 tit 1932 Antal
l e v e r e d e F o r s ø g i - grise
k a a r e d e Søer i Centret
L e v e r e t Antal Grise i F o r h o l d
til Antal Søer
' RRJ I M
•o 2 -uS- I . H JS v y
1. Sjælland 2. L o l l a n d - F a l s t e r 3. B o r n h o l m 4. F y n
5. Aalborg, T h i s t e d og H j ø r r i n g A m t e r 6. Ringkøbing og R i b e Amter . . . . 7. Aarhus og Vejle Amter s a m t Samsø 8. R a n d e r s og Viborg A m t e r 9. De s ø n d e r j y d s k e Amter
lait.
800 196 60 408 332 288 528 492 200
570 160 201 70 300 198 319 330 152
340 124 80 268 108 110 168 104
3304 2300 1302
Til Bregentved og Høng (1., 2 og 3. Distrikt) er
d e r i d e t f o r l ø b n e Aar l e v e r e t 544 Grise f o r lidt Til E l s e s m i n d e (4. og 9. Distrikt) e r d e r i d e t for-
l ø b n e Aar l e v e r e t 98 — — Til Over L ø j s t r u p og H a r a l d s k j æ r (5., 6., 7. og 8.
Distrikt) er d e r i d e t f o r l ø b n e Åar l e v e r e t . 654 — — F r a alle 9 Distrikter e r d e r i det f o r l ø b n e Aar leveret 1296 Grise for lidt ikke k a n faa disse afleveret som Følge af P l a d s m a n g e l p a a Forsøgsstationen, m e d e n s h a n til en a n d e n Tid, h v o r der er P l a d s n o k , ikke er i Besiddelse af Grise, der er passende i Alder og Vægt.
Fraregnet de 31 Centre, som slet ingen Grise h a r leveret til Forsøgsstationerne i 1931—32, bliver der tilbage 213, som h a r deltaget i Kontrollen. Af disse h a r 85 elier 39.9 pCt. (i F j o r 39.7 pCt.) leveret m i n d s t det Antal Grise, de i Følge K o n t r a k t e n skulde, m e d e n s -128 Centre, 60.1 pCt. (i F j o r 60.3 pCt.), h a r leveret færre Grise, end de skulde.
Det Antal Grise, der er modtaget p a a Forsøgsstatioerne fra de s t a t s a n e r k e n d t e Centre i 1931 — 32 falder ikke s a m m e n m e d Antallet af færdigfedede Dyr i s a m m e T i d s r u m h v e r k e n for de enkelte Centre eller som Helhed taget; thi det m a a j o erindres, at Kontrollen h a r omfattet Grise, der er leveret ca.
4 Maaneder, før Aaret begyndte og ca. 4 Maaneder, før det sluttede, h e n h o l d s v i s 1. September 1931 og 31. August 1932.
Arbejdet p a a de 5 Forsøgsstationer er i 1930—31 udført efter nøjagtig s a m m e P l a n som i de foregaaende Aar. P a a hver
14
Forsøgsstation varetager en af Forsøgslaboratoriet lønnet As- sistent det daglige Arbejde.
P a a Bregentved er a n s a t Assistent P. J e n s e n .
P a a H ø n g er a n s a t Assistent, L a n d b r u g s k a n d . O. Due.
P a a E l s e s m i n d e er a n s a t Assistent H. Jørgensen.
P a a Over L ø j s t r u p er a n s a t Assistent, L a n d b r u g s k a n d . Rs.
P. Jeppesen.
P a a H a r a l d s k j æ r er a n s a t Assistent A. Chr. H a n s e n . Assistenten, som ikke m a a have a n d e n V i r k s o m h e d e n d den, der er knyttet til Forsøgsstationen, foretager den daglige Udvejning og Tildeling af Foderet til Forsøgssvinene, s a m t fører de Noterebøger og Protokoller, der er nødvendige for F o r - søgsvirksomheden. Hver 14. Dag eller saa k o m m e r Laborato- riets Forsøgsleder til Stede for at øve Kontrol m e d Vejningen og F o d r i n g e n af Forsøgsgrisene og for at drøfte F o r h o l d e n e med Forsøgsstationens Vært og Assistent vedrørende Forsøgs- arbejdet i det hele taget. Ved s a m m e Lejlighed bliver de n y - a n k o m n e Grise karakteriseret og afregnet.
Den sk. Mælk, som er bestemt for Svinene, bliver daglig u n d e r k a s t e t den S t o r c h s k e Prøve for at konstatere, om den h a r været tilstrækkelig opvarmet. Ingen Reaktion h a r f u n d e t Sted. Med visse Mellemrum tages den holl. Vægt af Byggen og Hveden, og der h a r p a a ingen af Stationerne været noget at i n d v e n d e h v e r k e n m o d Kornets Vægt eller dets Opbevarings- tilstand.
Da det finere formalede Korn udnyttes bedre af Dyrene e n d det grovere formalede, h a r Laboratoriet bestræbt sig for stadig at faa Kornfoderet lige godt findelt p a a alle 5 Stationer.
Til den E n d e bliver der fra Tid til a n d e n udtaget Prøver af det formalede Korn. Prøverne indsendes til Forsøgslaboratoriet og underkastes Sigtningsbestemmelse. Afviger Resultatet synderligt fra det tilvante, gøres v e d k o m m e n d e Station o p m æ r k s o m der- paa, og Fejlen søges rettet. Ligeledes undersøges fra Tid til andet V a n d i n d h o l d e t i Foderkornet, for at m a n derved kan u n d g a a at a n v e n d e Korn, der i kendelig Grad indeholder mere eller m i n d r e V a n d end almindeligt.
De s t a t s a n e r k e n d t e Svineavlscentre er jo, som før nævnt, i Henhold til de gældende Vedtægter forpligtet til som For- søgsmateriale at levere 2 Grise aarlig pr. k a a r e t So. Materialet bestaar af Hold paa 4 Dyr, saa vidt muligt 2 Galte og 2 Søer,.
15
der skal være Kuldsøskende. Grisene skal leveres p a a Forsøgs- stationen i en Alder af 6—8 Uger og m a a i e n h v e r Henseende være s u n d e og gode. Holdets Gennemsnitsvægt m a a ikke være over 20.0 kg, og Grise u n d e r 13.0 kg m o d t a g e s ikke.
De s a m v i r k e n d e d a n s k e Andelsslagterier godtgør Forsøgs- værterne Vs af K ø b e s u m m e n for Grisene, betaler Fragten af Dyrene f r a P r o d u c e n t til Forsøgsstation, a f h o l d e r Forsøgsraa- denes Udgifter, og deltager i O m k o s t n i n g e r n e ved Forsøgssvi- nenes Bedømmelse.
F o r h a a b e n t l i g d a n n e r den F r e m g a n g indenfor d a n s k Svine- avl, der saavel p r o d u k t i o n s - som kvalitetsmæssig h a r f u n d e t Sted i den sidste Menneskealder, og som V i r k s o m h e d e n p a a Forsøgsstationerne h a r været m e d til at skabe, tilstrækkeligt Vederlag for de ret betydelige Ofre, Slagterierne bringer til Varetagelse af d e n n e for vort L a n d saa vigtige P r o d u k t i o n s g r e n .
I Forbindelse h e r m e d m a a Forsøgslaboratoriet henlede Op- m æ r k s o m h e d e n p a a de to Beretninger o m A f k o m s u n d e r s ø g e l s e r vedrørende Orner af d a n s k L a n d r a c e , som Professor J o h s.
J e s p e r s e n og h a n s Medarbejder M. P. Ø s t e r l u n d M a d s e n h a r u d a r b e j d e t .
I disse Beretninger er det ved en Bearbejdelse og S a m m e n - stilling af Resultaterne fra de 5 Forsøgsstationer paa en k l a r og let overskuelig Maade konstateret, hvilken Indflydelse — mere eller m i n d r e gavnlig — de enkelte O r n e r h a r h a f t p a a deres A f k o m .
Ved en s a a d a n rationel Brug af Forsøgsresultaterne vil disse k u n n e k o m m e til at gøre tilsigtet Nytte g e n n e m det tegnede Billede af Nedarvningsevnen h o s Forsøgsdyrenes O p h a v , h v o r - ved der skabes Mulighed for yderligere F r e m s k r i d t i n d e n f o r d a n s k Svineavl.
I h v e r af Landsdelene Sjælland, F y n og J y l l a n d er der et Forsøgsraad, b e s t a a e n d e af 3 Medlemmer, hvoraf de to vælges af De s a m v i r k e n d e d a n s k e Andelsslagterier, det tredie Medlem af Forsøgslaboratoriet. Forsøgsraadene fører Tilsyn m e d For- søgsstationerne og administrerer det fra Slagterierne m o d t a g n e T i l s k u d .
De fleste Centerejere sender gode, velbyggede og s u n d e Grise til Forsøgsstationerne i rigtig Erkendelse af, at s a a d a n n e Dyr h a r bedre Betingelser for at o p n a a et i e n h v e r Henseende til- fredsstillende Resultat end Grise, der er mere eller m i n d r e
16
daarlige, og det er heldigvis k u n sjeldent, at et Hold m a a tilbagesendes, fordi det ikke o p f y l d e r de stillede Krav.
Ved A n k o m s t e n til Forsøgsstationen vejes de 4 Grise paa Holdet og m æ r k e s , saaledes a t de enkelte Dyr er kendelige ved de senere Vejninger, der foregaar med 14 Dages Mellem- r u m . Foderet, der bestaar af sk. Mælk, Vand og Kraftfoder, udvejes til hvert Hold for et Døgn ad Gangen. Sk. Mælken, som Svi- n e n e h a r faaet, er i det forløbne Aar enten bleven h j e m m e - syrnet eller modtaget syrnet fra Mejeriet. Udvejningen af Foderet sker o m F o r m i d d a g e n , idet alle E m n e r n e b l a n d e s s a m m e n i de til de respektive Hold bestemte F o d e r k a r , hvorefter en kraftig O m r ø r i n g finder Sted. Af det saaledes tilberedte F o d e r f a a r Holdene den første Ration ved Middagstid. H j e m m e s y r - ningen sker ved til den Mængde sk. Mælk, der er Brug for i et Døgn, at sætte 1 a 2 pCt. Syre i F o r m af K æ r n e m æ l k eller tilberedt T y k m æ l k . Naar Syren sættes til, m a a Mælken h a v e en T e m p e r a t u r , der om Vinteren er o m k r i n g 3 0 ° C. og om S o m m e r e n 20—25° C. Blandingen røres godt og h e n s t a a r der- efter til næste Dag, hvor det viser sig, at den er bleven tyk og h a r faaet en mild, syrlig L u g t og Smag. Der vaages nøje over, at der ingen fejle Gæringsprocesser finder Sted. I Tvivls- tilfælde gøres Karrene grundigt rene, førend en ny Syrning indledes. De helt s m a a Grise f a a r som fast Foder u d e l u k k e n d e Byg, men senere hen ( n a a r Dyrene h a r naaet en Vægt af ca.
20 kg) er Kraftfoderet s a m m e n s a t af V2 Byg, XU Hvede og 1U Majs, der males fint. Med meget s m a a Afvigelser h a r Foderet, u d t r y k t i F o d e r - E n h e d e r , paa de 5 Forsøgsstationer i Gennem- snit bestaaet af 20 pCt. sk. Mælk og 80 pCt. Kraftfoder. For at o p n a a eri passende Konsistens af F o d e r e t m a a der til Blan- dingen tilsættes noget Vand, h v i s Mængder stiger, e f t e r h a a n d e n som Dyrene k o m m e r højere og højere op i Vægt.
De m i n d r e Grise faar, indtil de o p n a a r en Vægt af 25—30 kg, noget almindelig Levertran (fra 5—10 Gram daglig pr.
Dyr). Af et Mineralsalt, som tilberedes p a a Statens Gaarde ved Hillerød, f a a r hvert Dyr daglig i Gennemsnit ca. 10 Gram
— noget m i n d r e for de s m a a og noget mere for de større Svin.
P a a alle 5 Forsøgsstationer a n v e n d e s o m s t a a e n d e F o d e r p l a n . Hvor der fodres u d e l u k k e n d e m e d sk. Mælk som flydende Foder, vil F o d e r b l a n d i n g e n faa en for Svinene passende Kon- sistens, n a a r Mælken udgør:
17
T i l d e sraaa o g m e l l e m s t o r e S v i n . 30.0 pCt. af h e l e F o d e r e t T i l d e n o g e t s t ø r r e S v i n . 27.5 — — — Til d e h e l t s t o r e Svin 22.25 — — —
Den nævnte procentiske Sammensætning af Foderet ud- kræver mere sk. Mælk, end Forsøgsstationerne raader over, og den manglende Mælkemængde maa derfor erstattes med Vand.
For saa vidt Svinene er sunde, øges Foderet jevnt fra Uge til Uge, indtil Slagtevægten naas; men det er et ufravigeligt Krav, a t H o l d e n e s k a l æ d e r e n t o p e f t e r h v e r F o d r i n g . Der fodres 3 Gange daglig, Kl. ca. 6 Morgen, Kl. ca. HV2 Mid- dag og Kl. 5 Eftermiddag. Bliver et Dyr uhelbredeligt sygt, eller viser det sig utriveligt gennem 3 paa hinanden følgende 14-daglige Perioder, udgaar det af Holdet og dermed af For- søget. Det Foder, et saadant Svin h a r fortæret og den Tilvækst, det har haft indtil Udsættelsesdagen, medregnes dog ved Op-
Dyrets imtrentl
V k7 Dyr Mæik \ 7
1 6 — 2 o |
2 1 —25^
30—33<
34—37<
3 8 - 4 1 F. E.
daglig kg daglig til 4 Dyr pr.
Dyr 0.7 0.75 0.8
Mælk Sk.
4.8 4.8 6.0
Korn 2.0 2.2 2.2
Vand 0 0 0 0.85
0.9 0.95 1.0
6.0 6.0 6.0 6.0
2.4 2.6 2.8 3.0
0 0.5 0.8 1.2 1.05
1.1 1.15 1.2
6.0 7.2 7.2 7.2
3.2 3 2 3.4 3.6
1.5 0.7 1.1 1.4 1.25
1 3 1.35 1.4
7.2 7.2 7.2 7.2
3.8 4.0 4.2 4.4
1.8 2.2 2.5 2.9 1.45
1.5 1.55 1.6
8.4 8.4 8.4 8.4
4.4 4.6 4.8 5.0
2.0 2.4 2.8 3.1 1.65
1.7 1.75 1.8
8.4 8.4 8.4 9.6
5.2 5.4 5.6 5.6
3.5 3.8 4.2 3.4 1.85
1.9 1.95 2.0
9.6 9.6 9.6 9.6
5.8 6.0 6.2 6.4
3.7 4.1 4.4 4.8
1 2 - 1 5 1 0.75 4.8 2.2 0 42— 44
45— 47
4 8 - 52
5 3 - 58 26-291 7 o - o k 5 9 - 64
6 5 - 7 0 j 71— 7 6 j 77— 8 2 | 83— 88-j 8 9 - 94-j 9 5 - 1 0 0
F. E.
daglig pr.
Dyr
kg daglig til 4 Dyr Sk
Mælk K o r n V a n d
2.05 2.1 2.15
9.6 10.8 10.8
6.6 6.6 6.8
5.2 4.3 4.7 2.2
2.25 2.3
10.8 10.8 10.8
7.0 7.2 7.4
5.0 5.4 5.8 2.35
2.4 2.45
10.8 12.0 12.0
7.6 7.6 7.8
6.1 3.8 4.2 2.5
2.55 2.6
12.0 12.0 12.0
8.0 8.2 8.4
4.5 4.8 5.2 2.65
2.7 2.75
12.0 12.0 12.0
8.6 8 8 9 0
5.5 5.8 4.5 2.8
2 85 2.9
12.0 12.0 12.0
9.2 9.4 9.6
4.8 5.1 5.4 2.95
3.0 12.0 12.0
9.8 10.0
5.7 6.0 3.05
3.1 12.0 12.0
10.2 10.4
6.0 6.0 3.15
3.2 12.0 12.0
10.6 10.8
6.0 6.0 3.25
3.3 12.0 12.0
11.0 11.2
6.0 6.0 3.35
3.4 12.0 12.0
11.4 11.6
6.0 6.0
18
gøreisen for det paagældende Hold, saaleeles at alt det af alle 4 Dyr i hele Forsøgstiden fortærede Foder (F. E.) divideres med den samlede Tilvækst for de 4 Dyr, og F. E. pr. kg Til- vækst for Holdet er dermed angivet (f. Eks. 3.34); Antal for- tærede F. E. pr. Dyr for Holdet findes ved at multiplicere den gennemsnitlige Tilvækst for de 3 tilbageværende Svin med det fundne Foderforbrugstal, f. Eks. 70.5 X 3.34 = 235.5 F. E.
Udsættes der mere end 1 Dyr af Holdet, betragtes dette som opløst.
Paa hver Forsøgsstation aflæses Temperaturen saavel i Stalden som i fri Luft 3 Gange daglig, umiddelbart forud for hver Fodring. Derigennem haves der Mulighed for ved en Regulering af Ventilationen at undgaa større Temperatursving- ninger fra Dag til Dag.
Slagtningen og Bedømmelsen af Forsøgssvinene fra Bregent- ved, Høng, Elsesminde, Over Løjstrup og Haraldskjær er fore- gaaet paa Slagterierne henholdsvis i Haslev, Slagelse, Odense»
Randers og Vejle, og Forsøgslaboratoriet vil gerne herved rette en Tak til de Herrer Direktører N. Y d i n g , J. M e h l s e n , E.
H o h w y , F. M e j l v a n g og H. M e i n e r t z for deres gode Medvirken.
Saa tit, som det i det forløbne Aar var muligt, har Di- rektørerne for de øvrige Slagterier indenfor de respektive Lands- dele skiftevis været med til Forsøgssvinenes Bedømmelse, der foregaar Dagen efter, at Slagtningen har fundet Sted, ligesom Assistenterne paa Forsøgsstationerne ofte har overværet Be- dømmelserne.
I den Hensigt at opnaa en saa ensartet Bedømmelse som vel muligt paa de forskellige Slagterier lader Forsøgslaborato- riet med visse Mellemrum afholde en saakaldet Fællesbedøm- melse, i hvilken de fem ovenfor nævnte Direktører deltager.
Fra 1. Maj 1928 vedtog De samvirkende danske Andels- Svineslagterier som bekendt at betale de Svin, hvis slagtede Vægt laa mellem 63.0 og 68.0 kg med 4 Øre pr. kg over den til enhver Tid gældende Notering for 1., 2. og 3. Klasse,*) og for at faa saa mange som muligt af Forsøgssvinene indenfor disse Præmiegrænser har det ogsaa det sidste Aar været nød-
•'•*) F o r Øjeblikket g æ l d e r P r æ m i e b e t a l i n g e n for F o r s ø g s s v i n i V æ g t 62—67 kg, o g P r æ m i e n er nu 6 Øre pr. kg.
19
vendigt — i Stedet for som tidligere at levere Forsøgssvinene med 14 Dages Mellemrum — at gaa over til ugentlige Leve- ringer med tilhørende Slagtning og Bedømmelse. For de større Svins Vedkommende sker der i Midten af den 14-daglige Pe- riode en Prøvevejning med det Formaal at undersøge, hvor- vidt de har opnaaet Slagtevægten.
Paa Bedømmelsesdagen vejes de slagtede Svin føist med Hoved og Flomme. Derefter maales Ryg- og Bugflæskets Tyk- kelse paa 3 forskellige Steder; af Rygflæsket tages der Maal over Bov, midt paa Ryggen og over Lænd—Kryds. Bugen maales ligeledes paa 3 forskellige Steder (i en Linie, der gaar gennem Patterækken), nemlig en Haandsbredde fra Brystbenet, paa Midten og en Haandsbredde fra Lysken; for hver af de to Maalinger beregnes der Gennemsnit, som altsaa er Udtryk for Tykkelsen af henholdsvis Ryg- og Bugflæsk.
Derefter finder Tilskæringen Sted, og medens Siderne er placeret paa Tilskæringsbordet, maales Kroplængden, taget fra Hofteskaaal til Halsled. Efter at Svinene paany er vejet, hvor- ved Mængden af Eksportflæsk er bleven konstateret, foregaar den egentlige Bedømmelse af Flæskets Kvalitet efter en Pointsskala fra 0—15. Der gives Karakter (Tal) for Flæskets Fasthed, Bovpartiet, Rygflæskets Tykkelse og dets Fordeling, Bugens Form og Tykkelse, Finhed af Hoved, Ben og Svær, Kødfylde, Længde af Krop og Bacontype. Klassifikationen eller Sorte- ringen foretages af Slagteriet i Henhold til de Maal for Ryg- flæskets Tykkelse, som De samvirkende danske Andelsslagte- rier h a r fastsat.
Karakteren for Bacontypen angiver, hvorledes den slagtede Krop opfylder de Krav, som det engelske Marked stiller med Hensyn til Længde, Bugens Form og Tykkelse, Skinkernes Form og Størrelse, Kødfylde samt Finhed af Hoved, Ben og Svær, eller med andre Ord i hvilken Grad den har netop de Egenskaber, der betinger Baconværdien.
I Anledning af Klagerne fra England over, at det danske
Flæsk stundom kan være forlenet med en uheldig Farve, og
da Laboratoriet har konstateret, at i alt Fald en Del af det
daarligt farvede Flæsk er misfarvet, ikke paa Grund af Fejl
ved Saltningen, men fordi det fra Naturens Haand er lyst og
savner Evne til ved Saltningen at antage den kønne, røde
Farve, som Flæsket helst skal have, har Laboratoriet i det
20
forløbne Aar i Tilknytning til den egentlige Kvalitetsbedøm- melse af Svinene givet en Karakter ogsaa for Flæskets Farve, der kan variere fra blegrødt (1 Point), lyserødt (2), mellem- rødt (3), rødt (4) til mørkerødt (5), for muligen at faa op- lyst, om ogsaa Farven er en arvelig Egenskab. I Erken- delse af, at saavel Kødfylden som Flæskets Farve spiller en stor Rolle for vor Baconeksport, er de 5 Slagterier, hvortil Forsøgssvinene sendes, gaaet ind paa at overskære en Side af hvert Svin (bag Boven og foran Skinken), saaledes at der skabes Mulighed for en bedre Bedømmelse end hidtil af de nævnte to Forhold.
Laboratoriet har haft under Overvejelse at notere Vægten af de 3 overskaarne Stykker af Siden (Boven, Midterstykket og Skinken) hver for sig for navnlig at undersøge, om der var nogen Relation mellem Længde og Vægt af Midterstykket, som jo er det Parti af Flæskesiden, der ikke alene vejer mest (ca.
50 pCt. af Siden), men som ogsaa er af størst Værdi pr. kg.
Belært fra tidligere udførte Vejninger (se 75. Beretning), har det vist sig, at man ikke af Midterstykkets Længdemaal kan slutte sig til dets Vægt eller omvendt af Vægten beregne Læng- den, og disse Vejninger er derfor ikke bleven fortsat. Naar det ikke har kunnet oplyses, at der er en vis Forbindelse mellem Længdemaal og Vægt af Midterstykket, skyldes det maaske nok i nogen Grad den Omstændighed, at det er vanskeligt at foretage Overskæringen nøjagtig ens fra Side til Side.
Foruden Længdemaalet fra Hofteskaal til Halsled, har Laboratoriet besluttet fremtidig at maale Længden fra Hofte- skaal til midt imellem 2. og 3. Ribben for om muligt derigen- nem at faa et mere bestemt Udtryk for Midterstykkets Længde.
Det er ofte blevet udtalt, at Klassifikationen burde være
Udtryk for saavel Flæskesidens Fedningsgrad som for dens
mere eller mindre gode Bacontype. Naar Laboratoriet imidler-
tid anfører baade Typekarakteren og Klassifikationen, saa er
det, som allerede omtalt i 117. Beretning, fordi det mener, at
de fra Tid til anden fremsatte stærke Klager over det fede
Flæsk gør det berettiget og nødvendigt at belyse Fednings-
graden gennem en særlig Karakter, her Klassifikationen, hvor-
ved den bliver stærkere paapeget og mere lagt Mærke til, end
om den blev slaaet sammen med Flæskesidens andre Egen-
skaber til en Fælleskarakter, der vil være vanskelig at affatte
og maaske endnu vanskeligere at forstaa.
21
Siden 1. September 1929 er de to Karakterer for Rygflæsket, for Tykkelse og Fordeling, blevet opført hver for sig. Gennem adskillige Aar har der ved Bedømmelsen paa Slagterierne været givet Karakter baade for Tykkelse og Fordeling, og i Labora- toriets Bøger staar begge Karaktererne opført, hvorimod der i tidligere Beretninger kun er angivet Gennemsnit af de to Karakterer.
Forhen blev der ingen Karakter (Points) givet for Krop- længde, og for en overfladisk Betragtning skulde det jo ogsaa synes unødvendigt, eftersom der haves Maal for samme. For nogle Aar tilbage blev imidlertid en saadan Karakter indført, og naar Laboratoriet fremdeles har noteret denne Karakter, er det bl. a. fordi de ovenfor nævnte faste Meddommere har øn- sket den bibeholdt.
Saa snart et Hold er færdigt fra Forsøgsstationen, opgøres Resultatet, og Meddelelse herom sendes til vedkommende Cen- terejer samt til Repræsentanter for Svineavlens Ledelse.
Desuden offentliggøres 4 Gange om Aaret en foreløbig Over- sigt over de Resultater, som er opnaaet med hvert af de Hold, der er færdigfedet i de forudgaaende 3 Maaneder.
Alle Resultaterne fra Aaret 1931—32 er samlet bagest i Beretningen i Hovedtabellerne, hvorfra de Uddrag er taget, som er anført her i Teksten.
Sammen med Hovedtabellerne findes Stamtavlerne til de Dyr, der h a r været Genstand for Undersøgelse. Disse Stam- tavler er gennemset og rettet af den ledende Svineavlskon- sulent og hans Assistenter og er altsaa ikke mere — hvad forhen var Tilfældet — udelukkende et Optryk af de Medde- lelser om Slægtskabsforholdene, som sammen med Dyrene sendtes til Forsøgsstationen fra Avlscentrene.
Af Pladshensyn har Stamtavlerne i Aar, ligesom de tre foregaaende Aar, faaet en anden Form end tidligere; men for- haabentlig er denne »Besparelse« ikke gaaet udover Tavlernes Tydelighed. Ornerne er angivet ved Navn (Nr.) og Stambogs- Nr. (i Parentes); men for saa vidt de endnu ikke er optaget i Stambogen, er Stbg.-Nr. erstattet med Fødselsdato. Saafremt Mødrene hører hjemme i det Center, hvorfra Holdet hidrører, findes k u n anført Nr., Fødselsdato og eventuelt Stbg.-Nr. — i modsat Fald er Hjemstedsbetegnelsen vedføjet.
I Tabellerne II a, II b, II c, II d og II e er der fra Hoved-
22
Tabel II a. Oversigt til Bedømmelse af Triveligheds- Bregentved Forsøgs-
Landrace
1910 1920 1925 1929 1930 1931 - 1 7 - 2 5 - 3 0 - 3 0 - 3 1 - 3 2
438 392 579 99 128 134 57 62 63 70 69 71 199 190 182 182 183 183 13.3 16.7 17.7 20.1 20.0 20.2 90.7 91.6 90.9 90.6 90.8 90.6 5.5 5.8 6.2 6.3 6.3 6.3 3.79 3.48 3.38 3.38 3.39 3.34 25.8 27.1 27.6 26.9 26.8 26.7 1 4 0 12.4 13.1 13.4 13.1 12.7 60.2 60.5 59.3 59.7 60.1 60.6 4.0 4.2 4.0 3.9 3.8 3.6 2.7 2.7 3-0 3.1 3.1 3.2
93.4 — — — — —
87.9 88.4 89.0 89.0 90.4 12.2 12.4 12.6 12.6 12.6 12.7 12.0 12.0 12.1 12.1 1 2 2 12.4 12.3 12.4 12.5 12.5 12.7 13.0 10.5 11.2 11.7 12.0 12.1 12.4 11.0 12.0 12.1 12.1 12.2 12.4 11.9 12.4 12.6 12.5 12.6 12.6
— 12.4 12.5 12.5 12.6 12.8
— 11.8 12.0 12.2 12.2 12.8
— 11.0 11.9 12.1 12.1 12.5
— — 46 53 57 72
— — 28 24 27 21
— — 26 23 16 7
Antal H o l d
A l d e r i D a g e v e d F o r s ø g e t s { f ^ " ^8 ® V æ g t i kg v e d F o r s ø g e t s {
kg T i l v æ k s t pr. D y r i 10 D a g e
kg F.-E. pr. kg T i l v æ k s t i h e l e F o r s ø g s t i d e n pCt. S v i n d v e d S l a g t n i n g
pCt. Affald pCt. E k s p o r t f l æ s k
F l æ s k e t s T y k k e l s e i c m j
TZ , I fra H o f t e s k . til H a l s s n i t t e t . . K r o p l æ n g d e \ _ _ _ N a k k e l e dd e t
( F l æ s k e t s F a s t h e d B o v p a r t i e t
P o i n t s Rygfl. T y k k e l s e o g F o r d e l i n g . . (0—15) B u g e n s F o r m o g T y k k e l s e
v e d < S k i n k e r n e s F o r m o g S t ø r r e l s e . B e d ø m - F i n h e d af H o v e d , B e n o g S v æ r . m e l s e af K ø d f y l d e
K r o p l æ n g d e T y p e
f I pCt. af S v i n e n e k o m i K l a s s e < II
III
23
o g Kvalitetsforholdet mellem Svineracerne paa station (Gennemsnit).
Yorkshirerace Krydsninger
1910 - 1 7
1920 - 2 5
1925 - 3 0
1929 - 3 0
1930 - 3 1
1931 - 3 2
1910 - 1 7
1920 - 2 5
1927 - 2 8
1928 - 2 9
1929 - 3 0
1930 - 3 1
5 3 45 4 9 9 4 10 10 11 4 3 7 1
58 59 65 77 77 75 59 61 74 59 67 68
195 196 187 198 182 192 194 191 199 193 184 180 13.2 14.5 16.5 19.9 2 0 . 2 20.2 14.1 16.2 19.8 15.3 20.6 20.0 89.1 91.3 90.9 9 0 1 90.6 90.2 91.1 91.4 91.4 90.8 90.7 90.0 5.6 5.7 6.1 5.8 6.7 6.0 5.8 5.9 5.8 5.7 6.0 6.3 3.67 3.44 3.36 3.51 3.15 3.46 3.66 3.50 3.73 3.39 3.62 3.31 24.3 25.4 26.6 25.7 26.4 25.6 25.1 25.7 27.9 27.4 26.9 26.1 13.7 12.3 13.0 13.5 13.0 12.7 13.8 12.3 12.3 12.6 13.4 13.1 62.0 62.3 60.4 60.8 60.6 61.7 61.1 62.0 59.8 60.0 59.7 60.8 3.7 4.1 3.7 3.6 3.5 3.8 4.0 4.0 4.1 4.0 3.9 3.9 3.1 3.0 3.8 3.1 3.1 3.2 2.7 2.9 3.1 3.1 3.2 3.1
92.5 — : — 93.5 — — — — —
86.8 88.8 89.1 89.8 88.6 — 87.1 90.3 89.4 88.8 87.1 13.0 13.1 13.1 13.0 13.3 13.3 12.0 12.8 13.5 13.3 13.1 13.6 12.3 12.0 12.4 12.2 1 2 2 12.1 12.1 12.1 11.8 12.5 12.1 12.3 12.8 12.4 12.9 12.9 13.3 12.9 12.9 12.6 12.3 12.H 12.6 12.2 12.2 12.2 12.0 12.1 12.2 12.7 10.6 11.7 12.2 12.2 12.3 12.4 12.7 12.9 12.7 12.5 12.2 12.6 11.2 12.6 11.4 12.3 12.0 12.4 13.2 13.4 13.1 12.8 12.9 13.3 12.1 13.0 12.9 12.8 12.3 12.9 12.3 12.8 12.9 12.9 12.4 — 13.3 12.5 12.6 12.4 11.8 10.8 12.3 12.2 12.7 11.9 — 11.3 12.8 12.4 12.1 11.3 11.4 12.6 1 2 4 12.7 12.3 — 11.7 12.3 12.6 12.1 11.6
68 71 88 64 — — 34 55 48 50
17 17 12 23 — — 3 3 18 32 25
— — 15 12 — 13 — — 33 27 20 25
24
tabellerne, hvortil henvises, opført en Del Tal til Belysning af det indbyrdes Produktions- og Kvalitetsforhold mellem de to (tre) Racer af Svin.
Den gennemsnitlige Alder og Vægt ved Forsøgets Begyn- delse i 1931—32 var som følger. De 3 Hold Krydsningssvin fra Over Løjstrup er udeladt i denne og senere Sammenligninger.
Landrace Yorkshirerace Dage gi. Vægt kg Dage gi. Vægt kg B r e g e n t v e d 71 20.2 75 20.2 H ø n g 68 20.5 76 20.5 E l s e s m i n d e 67 20.2 73 20.1 O v e r L ø j s t r u p 69 20.1 73 20.3 H a r a l d s k j æ r 68 20.0 75 20.1 I Gns. af a l l e 68 20.1 74 20.2
