A. OPPERMÅNN:
HØJDELÅG I BØGEBEVOKS- NINGER.
(HÖHENSCHICHTEN IN BUCHEN- BESTÄNDEN.)
(Særtryk af det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, IV) MCMXII
r £8. I
HØJDELAG I BØGEBEVOKSNINGER.
Af A. OPPERMANN.
I n d t i l 1880 blev Gavntræet i de danske Bøgeskove fortrins- vis aflagt som Kævler eller solgt paa Roden, eller det optraadte som Bestanddel af Klodsbunkerne. Favnsat Gavntræ forekom k u n hist og her, i smaa Mængder, som Bødkerklov af betydelig Tykkelse og ypperlig Kvalitet. Saa godt som alt det kløvede T r æ blev solgt under Navn af B r æ n d e , dels direkte til For- brugerne, dels til Mellemhandlere, og disse Købere udsorterede da noget Gavntræ af Kløvebrændet, men denne Virksomhed an- tages dog ikke at have haft noget meget stort Omfang. Ofte blev fortrinligt Gavntræ baade solgt som Brænde og anvendt som Brændsel. Priserne paa »Normalsortimentet« Godt Kløve- brænde havde længe været høje og holdt sig undertiden endnu omtrent uforandrede, medens de dog ofte dalede stærkt; gennem- snitlig var Prisfaldet i Skoven fra 187 4/„ til 1885/88 paa de danske Øer c. 30 p C t , i Jylland c. 25 pCt. E n Oparbejdning af Bøge- gavntræ for Skovens Regning forekom yderst sjældent1).
Under disse Forhold maatte Skovbrugernes Forestilling om Gavntræstammernes Godhed nødvendigvis blive noget vag. Man saa k u n den runde Klods eller den staaende Stamme; Form og Dimensioner blev i Hovedsagen Maal for Kvaliteten; den mindste Længde for kurant Gavntræ var 3—4 Alen (2—3 m).
Den forløbne Menneskealder h a r bragt en stor Forandring paa disse Omraader. Dalende Brændepriser og Vanskelighed ved at faa Brændet solgt har opmuntret til Udsortering af Gavn-
l) Se herom P. E. MÜLLER: Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik, 1881 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. V). De vigtigste danske Skovprodukters Pris- bevægelser i Perioden 1874—1888 (Bd. XII, 1891, S. 291).
Det forstlige Forsøgsvæsen. IV. 3 1 . Aug, 1912. 1
2 [2]
træ. Smøreksportens mægtige Udvikling har bragt en tilsvarende Opgang i Forbruget af Bødkertræ, og samtidig anvendes Bøg i stigende Grad til Møbler, Børster m. m., medens Savværket og Træskofabrikken h a r fortrængt Hjulmanden, Træskomanden og Tøffelmageren. F r a 1880 til 1912 er vor Produktion af Bøge- gavntræ steget til det tredobbelte, om ikke mere, og denne Til- vækst, der stadig fortsættes, falder aldeles overvejende paa det favnsatte Gavntræ, Snitgavn; allerede omkring 1890 blev der aflagt en Mængde Favnsat Gavntræ, samtidig med at Kløve- brænde Nr. 1 i stigende Grad anvendtes til Gavnbrug1). For- bedrede Maskiner og Arbejdsmaader gjorde det muligt at an- vende Bøgen som Gavntræ lige ned til 6 Tmr., c. 15 cm, naar Træet blot var knastefrit, retvokset, velformet og hvidt. Nu sælges der sikkert langt mere Bøgetræ i stablet F o r m paa korte Længder, 50—100 cm, end i Form af Kævler.
Naar Skovbrugeren ved hver enkelt Trille, som skæres af Bøgestammen, bliver stillet over for Valget mellem Gavntræ og Brænde, føres han naturligt ind paa Spørgsmaalet om, hvorledes Gavntræprocenten varierer op igennem Stammen. Vi har alle- rede tidligere lejlighedsvis belyst denne vigtige Sag og gennem Savværksforsøg paavist Rodkævlens tekniske Overlegenhed som en naturlig Følge af dens knastefrie og regelmæssige Bygning, ligesom vi h a r set, at de værdifuldeste Planker ikke falder inde ved Marven, men et Stykke ude fra denne2). I det følgende skal vi gøre Bekendtskab med en Række Sorteringsforsøg, ved hvilke de fældede Udhugningstræer (med Undtagelse af Kvaset) er delte i Højdelag, saaledes at den første Klasse omfatter alle Rodender, den anden Klasse de to følgende Triller, den tredje Klasse atter to Triller osv.; Længden af en Trille er overalt c l Alen (c. 64 cm), og de undersøgte Bevoksninger har gennemgaaende været god Bøgeskov.
Undersøgelserne h a r strakt sig over en Aarrække, 1906—
1910. Det daglige Arbejde i Skoven er dels udført af den ved Forsøgsvæsenet tjenstgørende Forstassistent, nu kgl. Skovrider,
*) Jfr. A.OPPERMANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Bøgetræ (National- økonomisk Tidsskrift 1905, S. 129). Skovningsstatistik i Tidsskrift for Skov- væsens Handelsmeddelelser 1890 A, Side 32, 193; 1891 A, Side 207, og de til- svarende Oplysninger om Salget uden for nærmeste Omegn.
s) Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, I (Det forstlige Forsøgs- væsen Bd. I, S. 135).
[3] 3 A. HOLTEN, dels af Forstkandidat, nu Forstassistent i Statsskov- bruget, JOH. F R . MUUS. Udførelsen af det betydelige Regne- arbejde har været fordelt paa flere Hænder.
Tabel I viser de vigtigste Resultater fra 6 Prøveflader, af hvilke F ligger paa Bornholm, X i Odsherred, A paa Falster, medens de andre tre findes i Nordøstsjælland. Til Belysning af Materialet er opført Bevoksningens Alder og Antallet af Ud- hugningstræer samt disses Middelhøjde og Diameter i Middel- grundfladen. Herefter følger den procentiske Fordeling i de enkelte Højdelag, saaledes at der er skelnet mellem Gavntræ, Kløvebrænde og Fagotbrænde; Grænserne for dette sidste Sorti- ment er 4 og 7 Tmr. (c. 10 og 18 c m ) ; til Kløvebrænde er regnet saavel »Godt Kløvebrænde« som »Knuder« og »Beskadiget Brænde«, saaledes at Klassen omfatter, hvad vi fremtidig vil kalde »Klov« og »Vragbrænde«.
Gavntræet er udtaget paa S k ø n , men i de fleste Tilfælde h a r en særlig kyndig Mand, f. Eks. fra et Savværk, revideret Sorteringen, og af den saaledes fremkomne Kritik skal nævnes følgende: Paa F er Grænsen mellem Gavntræ og Brænde draget rigtigt. — Paa CB er 5 Stykker = 0.15 m3 af Højdelag 1 for smaat til Gavnbrug, og desuden hedder det om 3/4 Favn (c. 1.4 m3) smaat Stavtræ, at det er »smaat Stavtræ d. v. s. Favnestykker med Gavntræs Kvalitet, men af saa smaa Dimensioner, dog ikke under 3 Tommer [8 cm] fra Marv til Bark, saa det for- mentlig ikke vil være fordelagtigt at anvende i Stavfabrikationen i kløvet Stand«. Ved at aflægges r u n d t vilde rimeligvis en stor Del af dette Træ med Fordel have k u n n e t bruges til Staver. — Paa S er Sorteringen godkendt af en særlig kyndig Forstmand.
— Paa X, hvor et Par Træer var raadne i Rodenden, saa de gav noget Beskadiget Brænde, er Sorteringen næppe kontroleret af nogen udenforstaaende, men m a n er her vant til at aflægge Stavtræ. — Paa A er Træerne ved Fældningen »sporede« saa stærkt, at en betydelig Del af Gavntræet i det nederste Højde- lag er ødelagt, og højere oppe, i Lagene 8—9, har en stor Gren paa et af Træerne paavirket Gavntræprocenten kendeligt. — U havde mange lavtsiddende Tveger, og dette gælder endog om 4 af de 10 til Formtalsbestemmelse udtagne Træer.
Rumfanget af de enkelte Sortimenter er bestemt paa følgende Maade: Først er det afkortede Træ delt i Højdelag, dernæst er hvert af Lagene vejet, og fremdeles er alle Trillerne kluppede
l *
I 4]
T a b e l I. S o r t i m e n t s f o r h o l d i forskellige H ø j d e l a g Sortimentsuerhältmsse in verschiedenen Höhenschichten Prøveflade . .
Alder, Aar . . Højde, m . . . Bulhøjde, m Diameter, cm Antal T r æ e r
F.
67 22.6 11.7 23.3 39
CB.
101 25.9 14.4 27.7 25
Højdelag, m G.
pCt.
Kl.
pCt.
Fg.
pCt.
G.
pCt.
Kl.
pCt.
1. 0 — 0 . 6 6 . 2. 0.66—1.96.
3. 1.96—3.25.
4. 3.25—4.54.
5. 4 . 5 4 — 5 . 8 3 . 6. 5.83—7.12.
7. 7.12—8.40.
8. 8.4— 9.7.
9. 9.7—11.0.
10. 1 1 . 0 — 1 2 . 3 . 11. 12.3—13.6.
12. 1 3 . 6 — 1 4 . 8 . 13. 1 4 . 8 — 1 6 . 1 . 14. 16.1—17.4.
15. 1 7 . 4 — 1 8 . 7 . 16. 18.7—20.0.
17. 2 0 . 0 — 2 1 . 3 . 18. 2 1 . 3 — 2 2 . 6 . 19. 22.6—23.9.
I alt pCt I alt m3
94.9 82.0 71.7 53.8 34.2 21.7 9.8 8.5 1.7
40.0 6.48
5.1 11.6 18.5 30.3 48.1 39.3 25.2 15.2 13.8 4.6 4.1
20.7 3.34
6.4 9.8 15.9 17.7 39.0 65.0 76.3 86.2 93.7 95.9 100.0 100.0 100.0
77.9 61.0 65.0 63.1 50.3 50.8 35.0 27.5 17.0 10.8 1.3
22.1 39.0 35.0 33.1 45.9 42.9 48.1 46.1 40.1 27.2 27.3 23.0 7.3
39.3 6.38
42.3 6.51
35.3 5.42
Forklaring til Tabellerne I—VIII Prøveflade = Probefläche. Alder, Aar = Alter, J a h r e . Højde = Scheitelhöhe, klasse. Antal T r æ e r = Stammzahl. Højdelag = Höhenschichte. G = Favnsat Schwaches. Kl. = Kløvebrænde (over 7 T o m m e r ) = Brennholzscheit ( m e h r Brennholzknüppel
15]
af Udhugningstræerne paa nogle Bøge-Prøveflader.
der Durchforstungsbäume einiger Bachen-Probe flächen.
G.
pCt.
93.0 96.1 95.2 85.9 78.9 80.0 62.6 47.0 37.1 29.1 10.4 9.2
—
—
—
—
— 59.6 12.52
S.
90 26.4 13.3 30.9 24 Kl.
pCt.
7.0 3.9 4.8 14.1 21.1 20.0 37.4 48.7 54.8 57.7 61.7 49.4 44.8 36.2 20.3
—
—
— 27.5 5.77
Fg.
pCt.
—
—
•—
—
^
—
— 4.3 8.1 13.2 27.9 41.8 55.2 63.8 79.7 100.0 100.0 100.0
— 12.9 2.70
G.
pCt.
90.2 90.3 90.8 80.1 75.4 60.8 51.2 36.1 30.8 22.8 17.5 13.6 2.6
—
—
—
—
— 50.8 13.04
X.
94 28.8 15.8 32.7 23 Kl.
pCt.
9.8 9.7 9.2 19.9 24.6 39.2 48.8 63.9 69.2 72.9 75.4 70.9 73.0 50.3 20.8 8.1
—
—
— 38.3 9.83
Fg.
pCt.
—
—
—
—
—
—
—
— 4.3 7.1 15.5 24.4 49.7 79.2 91.9 100.0 100.0 100.0 10.9 2.83
G.
pCt.
36.6 100.0 100.0 97.3 88.1 86.2 88.8 77.5 82.1 94.3 77.3 30.6 30.0 31.4
—
—
—•
— 70.0 4.81
A.
107 29.1 15.4 36.0 5 Kl.
pCt.
63.4
—
— 2.7 11.9 13.8 11.2 22.5 17.9 5.7 22.7 69.4 70.0 68.6 94.1 48.1
—
— 24.3 1.67
Fg.
pCt.
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
5.9 51.9 100.0 100.0 100.0 5.7 0.40
G.
pCt.
93.4 85.0 73.2 78.7 75.3 63.6 69.4 56.7 51.1 32.9 13.3 16.1 8.2 3.7
—
—
—
—•
53.1 27.23
U.
115 28.5 14.7 37.2 36 Kl.
pCt.
6.6 15.0 26.8 21.3 24.7 36.4 30.6 42.4 46.8 63.3 77.8 71.9 69.6 59.6 40.5 23.1 22.4
—
— 37.2 19.06
Fg.
pCt.
—
—
—
—
— 0.9 2.1 3.8 8.9 12.0 22.2 36.7 59.5 76.9 77.6 100.0 100.0 9.7 4.94
(Erklärung zu den Tafeln I—VIII).
Bulhøjde = Schaft höhe. Diameter = Durchmesser. Tykkelseklasse = Stärke- Gavntræ = Geschichtetes Nutzholz. St. = Stort = Starkes; Sm. = Smaat = als 18 cm). Kn. = Knudebrænde = Knorren. Fg. = Fagot = starke (10—18 cm).
6 [6]
korsvis paa Midten. Nu følger Udkløvningen og Sorteringen inden for det enkelte Højdelag; hvert Sortiment vejes for sig, og Lagets samlede Rumfang fordeles til Sortimenterne i Forhold til deres Vægt.
Efter disse orienterende Bemærkninger vil vi gaa over til at betragte Tabellens Enkeltheder.
Først viser det sig da, at den samlede Gavntræprocent, be- regnet af Træmassen over 4 Tommer (10 cm), er mellem 40 og 70, naar Talen er om gode Udhugningstræer i en Alder af 67 til 115 Aar. Resten er Brænde, dels Fagotter, dels, efterhaanden som Træernes Tykkelse tiltager, i stigende Grad Kløvebrænde.
Dernæst ser man, at »Rod-Alen«, det nederste Højdelag (1), aldeles overvejende er Gavntræ, naar vi tager Følgerne af Skovningsfejlen paa Prøveflade A i Betragtning. Tidligere med- delte Forsøgsresultater1) h a r belyst Rodendernes Anvendelighed, særlig til Drittel-Bunde og til Hjulfælg; Tabel I viser klart, hvor anselige Mængder Gavntræ der kan indvindes ved en for- nuftig Sortering af Højdelaget. Fejl paa dette Omraade er saa meget mere skæbnesvangre, som man ofte ikke lægger det Gavntræ, der fejlagtig kaldes Brænde, til Sortimentet »Godt Kløvebrænde« (Klov), men til Knudebrændet (Vragbrænde), og medens Rodenderne er ypperligt Gavntræ til saadanne An- vendelser, hvor man sætter Pris p a a , at de er h a a r d e , stærke og kløver vanskeligt, vil disse Egenskaber være en alvorlig Ulempe, naar man skal oparbejde Træet til Kakkelovnsbrænde.
Nederste Højdelag bør altid skæres paa saa rigeligt Længde- maal, at det kan give Gavntræ (Snitgavn).
Prøveflade F, som ligger paa et beskyttet Sted i Almindings- skoven, er fra Ungdommen udhugget stærkt, og de Træer, der falder ved 67 Aars Alder, har en saadan Tykkelse, at deres nedre Del kan give en anselig Mængde Gavntræ. Allerede Højdelag 5, hvis Midte falder c. 5.2 m over J o r d e n , giver dog langt mere Kløvebrænde end Gavntræ, hvilket vistnok er en Følge af den stærke Udhugning i Ungdommen; allerede ved 32 Aars Alder var Stamtallet efter Udhugning nede paa 2762 pr. h a , svarende til Højden 10.7 m. Hvis Træet havde været rent, vilde næsten alt over Fagottykkelse have været Gavntræ.
CB er en svagt udhugget gammel Bevoksning i Horserød
*) Det forstlige Forsøgsvæsen Bd. I, S. 147, 152.
[7] 7 Hegn, Kronborg Distrikt; i 22 Aar, omtrent 1866—88, har Be- voksningen ikke været udhugget, men i ældre Tid har Hugsten, saa vidt man kan se af Grenestumper og Overvoksninger, været stærkere, og der findes endnu en Del Tveger; S. M. BJØRNSEN
bestyrede jo denne Skov indtil 1851; allerede ved Højdelag 5, c. 5.2 m over Jorden, bliver Kløvebrændeprocenten omtrent lige saa stor som Gavntræprocenten, hvilket kunde passe godt med en stærk Udhugning i Tiden omkring 1840.
S, der findes i Geels Skov, h a r vistnok fra 1862, da H. C.
ULRICH overtog Bestyrelsen af Distriktet, været stærkt udhugget, men Bevoksningen var dengang allerede 46 Aar gammel; Op- rensningen har da formodentlig strakt sig til en Højde af c.
9 Meter, og hermed stemmer det godt, at Kløvebrændet faar Overvægten i Højdelag 8.
Af X, hvis Bulhøjde er 15.8 m , kunde m a n maaske vente en meget vedholdende Gavntræprocent, men det hedder herom i Optegnelserne: »man forbavsedes over, hvor langt nede de høje Stammer allerede ophørte at give Stav- og [andet] Gavntræ paa Grund af de mange Overvoksninger (»Pander«).« Denne Bemærkning er særlig interessant, da X i Virkeligheden er den bekendte Prøveflade 2, anlagt af H. C. ULRICH i Stokkebjærg Skov. Bevoksningen blev oprindelig udhugget stærkt, saaledes at der i 37 Aars Alder efter Udhugning pr. Hektar kun fandtes 1509 Stammer, svarende til Højden 14.3 Meter1). Paa dette Tidspunkt h a r Bulhøjden vel været c. 8 m , hvilket omtrent svarer til Midten af Højdelag 7, medens den nu er omtrent dobbelt saa stor. Den stærke Hugst i 37 Aars Alder, ved hvilken der blev borttaget 546 Stammer pr. ha, altsaa over en Fjerdedel af Stamtallet, var maaske fuldt berettiget i 1852, da Odsherred saa vidt vides udmærkede sig ved gode Brændepriser, og den h a r vistnok fremkaldt en god Tilvækst; men den har tillige hemmet Oprensningen og derigennem formindsket Gavntræ- Aflejringen i 8—14 m Højde, hvor Fagotmængden endnu er for ringe til at kunne bære nogen væsentlig Del af Skylden for den lave Gavntræprocent i Lagene 8—11. Siden blev Udhugningen ført langt svagere og en Tid ganske forsømt2), men dette For- hold, der fremmede Oprensningen, har ikke kunnet paavirke Gavntræmængden i de øvre Højdelag væsentligt.
x) Se F. E. HOLCK i Tidsskrift for Skovbrug Bd. III, S. 194.
2) J. P. GRAM i Tidsskrift for Skovbrug Bd. XI, S. 99.
PI Tabel II. Sortimenternes Fordeling til de
Verteilung der Sortimente auf die verschiedenen
Højdelag
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
G.
pCt.
8.0 10.6 8.4 5.9 3.5 2.0 0.8 0.7 0.1
—
—
40.0 F.
Kl.
pCt.
0.4 1.5 2.2 3.3 5.0 3.6 2.1 1.2 0.9 0.3 0.2
—
20.7 pCt.
— 0.8 1.2 1.7 1.8 3.6 5.4 5.9 5.7 5.3 4.1 2.9 0.8 0.1
39.3 G.
pCt.
5.8 7.6 7.1 6.3 4.7 4.4 2.8 2.0 1.1 0.6 0.1
—
42.3 CB.
Kl.
pCt.
1.7 4.8 3.8 3.3 4,3 3.7 3.8 3.3 2.6 1.5 1.3 0.9 0.2
—
35.3 Fg- pCt.
—
0.4 0.4 0.5 1.3 1.9 2.8 3.5 3.5 3.1 2.5 1.6 0.7 0.2
22.4
Paa Prøveflade A er Gavntræprocenten — bortset fra det nederste Højdelag, der blev beskadiget ved Fældningen og Op- skovningen — meget høj lige op til Lag 11, hvorfra den pludselig aftager stærkt. Bevoksningen, der findes i Kohaven ved Ny- købing paa Falster, hører til de bedste i Landet, og den h a r længe været Genstand for Undersøgelse, da LÜTKEN allerede 1871 her anlagde sin første Prøveflade. Paa dette Tidspunkt har Bevoksningen, hvis Middelhøjde efter Udhugning da var 24.3 m, rimeligvis været oprenset til 15—16 Meters Højde, medens Højde- lag 11 standser ved 13.5 Meter. Forskellen fra de tidligere om-
[9]
enkelte Højdelag af Træerne i Tabel I.
Höhenschichten der Bäume von Tabelle I.
G.
pCt.
7.4 10.1 9.0 7.6 6.6 6.3 4.6 3.2 2.3 1.6 0.5 0.4
—
—
—
—
—
— 59.6
S.
Kl.
pCt.
0.6 0.4 0.4 1.2 1.8 1.6 2.7 3.4 3.4 3.3 3.1 2.2 1.7 1.2 0.5
—
—
—
— 27.5
Fg.
pCt.
—
—.
—
—
—
—
— 0.3 0.5 0.8 1.4 1.8 2.1 2.1 2.0 1.2 0.5 0.1
— 12.9
G.
pCt.
6.0 8.7 7.9 6.6 6.0 4.6 3.6 2.4 1.9 1.3 1.0 0.7 0.1
—
—
—
—
—
— 50.8
X.
Kl.
pCt.
0.6 0.9 0.8 1.7 1.9 2.9 3.5 4.2 4.3 4.2 4.1 3.4 3.0 1.9 0.7 0.2
—
— 38.3
Fg.
pCt.
—
—
—
—
—
—
—
—
— 0.2 0.4 0.7 1.0 1.8 2.3 2.1 1.6 0.7 0.1 10.9
G.
pCt.
2.4 9.6 8.5 7.9 6.8 6.3 6.0 5.0 4.7 5.1 3.9 1.5 1.3 1.2
—
—
—
— 70.0
A.
Kl.
pCt.
4.1
— 0.2 0.9 1.0 0.8 1.4 1.0 0.3 1.2 3.4 3.0 2.6 3.2 1.3
—
—
— 24.3
Fg.
pCt.
—
—
—
—
—
—
—
— ' —
—
—
—
— 0.2 1.4 2.2 1.3 0.6 5.7
G.
pCt.
5.9 8.1 6.4 6.5 5.8 4.7 4.8 3.7 3.3 2.0 0.7 0.8 0.3 0.1
—
—
—
— 53.1
Ü . Kl.
pCt.
0.4 1.4 2.3 1.8 1.9 2.7 2.1 2.8 3.0 3.8 4.3 3.5 3.0 2.2 1.2 0.5 0.3
—
— 37.2
Fg.
pCt.
—
—
—
—
— 0.1 0.1 0.2 0.5 0.6 1.0 1.4 1.8 1.8 1.2 0.8 0.2 9.7
talte stærkt udhuggede Prøveflader paa gode Voksesteder er meget stor, idet man h a r :
Efter Udhugning F S A Alder, Aar 67 70 69 Stamtal, Stk. pr. h a 407 406 595 Højde, m 22.9 23.9 24.3 Snarest passer Bevoksningen med de mellemaldrende Trin af den uregelmæssigt behandlede Prøveflade X, hvor m a n har
10 [10]
Alder, Aar 62 73 Stamtal, Stk. pr. ha 682 483 Højde, m 22.6 25.1 Iagttagelserne paa A, hvor der vistnok altid har været hugget svagt lige til 70 Aars Alder, tyder p a a , at en saadan Behandling efter det 60 de Aar ikke formaar at skaffe en høj Gavntræprocent i den Del af Stammen, som nu renser sig; og hvor Voksestederne er mindre gode, maa Oprensningen, for saa vidt man retter sig efter Gavntræproduktionen, standse tidligere.
Man maa jo vel erindre, at den svage Udhugning ikke blot gør Bullen længere, men ogsaa tyndere, hvilket sidste kan volde anselige Tab. Fagotbrænde optræder dog, som m a n ser paa A, først i Højdelag 15, altsaa c. 18 m over Jorden, men har selv- følgelig spillet en større Rolle ved de foregaaende Udhugninger.
Fra 1871 til 1906 har Udhugningen snarest været stærk; det samlede Udbytte, svarende til c. 40 Aar, har været 451 m8 eller 11.3 m3 om Aaret, medens Tilvæksten i de 35 Aar 1871—1906 h a r udgjort 391 m3 eller pr. Aar 11.2 m3. Man har altsaa hugget hele Tilvæksten. Efter Udhugning er Massen i 1906, ved 107 Aars Alder, 442 m3.
Tilbage staar endnu Betragtningen af Prøveflade U, der findes paa en høj Lerbakke i Rude Skov under 1ste Køben- havns Distrikt. Man ser, at de fældede Træer har en anselig Højde og Tykkelse; ogsaa Formen er i visse Henseender god, men her findes dog mange, til Dels lavt siddende Tveger, hvilket er en vigtig Aarsag til, at Gavntræprocenten allerede 11—12 m fra J o r d e n , i Højdelag 10, gaar ned til 33, medens Bulhøjden er
14.7 Meter.
Gavntræprocenten i det enkelte Højdelag giver os vel en Forestilling om Værdien af dette Lag, men ved en Sammen- ligning med andre Dele af Stammen m a a vi tage i Betragtning, at den aftager opefter i Tykkelse, saaledes at selv en høj Gavn- træprocent i de øvre Lag kun repræsenterer en temmelig ringe Mængde Gavntræ. Til Belysning af dette Forhold giver Tabel II Fordelingen af den samlede Masse over 4 Tommer saavel efter Sortimenter som efter Højdelag. Man ser f. Eks., at der paa Prøveflade S ikke er stort mere Gavntræ i de fire Højdelag 8—11, tilsammen 8 Alens Længde, end i det nederste c. 1 Alen lange Højdelag; og at Gavntræet i det 2 Alen lange Højde- lag 2, naar Talen er om 90—115 Aar gamle Bøgebevoksninger,
[11] 11
Tabel III. Fordeling af Vedmassen til de enkelte Højdelag uden Ad- skillelse i Sortimenter.
Verteilung der Holzmasse auf die verschiedenen Höhenschichten, ohne Trennung in Sorti- mente; pCt. der Totalmasse und des Derbholzes (mehr als 10 cm).
Prøveflade Højdelag
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 I alt
F. CB. S. X. A. U.
Beregnet i pCt. af den hele Vedmasse
6.1 9.3 8.5 7.9 7.4 6.6 6.0 5.6 4.7 4.1 3.1 2.1 0.5
0.1
72.1 5.3 8.8 7.7 7.0 6.6 6.1 5.6 5.1 4.6 4.0 3.5 2.9 1.9 1.1 0.5 0.1
70.8 6.1 8.1 7.2 6.8 6.4 6.0 5.6 5.3 4.8 4.4 3.9 3.4 2.9 2.5 1.9 1.0 0.4 0.1
76.8 5.1 7.4 6.7 6.4 6.1 5.7 5.4 5.1 4.8 4.5 4.2 3.7 3.2 2.8 2.2 1.8 1.2 0.5 0.1 76.9
5.2 7.7 6.9 6.5 6.2 5.9 5.5 5.2 4.6 4.4 4.1 3.9 3.5 3.0 2.7 2.2 1.8 1.1 0.5 80.8
4.7 7.1 6.4 6.1 5.8 5.5 5.2 4.9 4.7 4.4 4.1 3.6 3.2 2.8 2.2 1.7 1.1 0.6 0.2 74.2
F . CB. S. X. A. U.
Beregnet i pCt. af Vedmassen over 4 T m r .
8.4 12.9 11.8 11.0 10.3 9.1 8.4 7.7 6.6 5.7 4.3 2.9 0.8
0.1
100.0 7.5 12.4 10.9 9.9 9.3 8.6 7.9 7.2 6.6 5.6 4.9 4.1 2.7 1.6 0.7 0.2
100.0 8.0 10.5 9.4 8.8 8.3 7.9 7.3 6.9 6.2 5.7 5.1 4.5 3.8 3.2 2.5 1.2 0.5 0.1
100.0 6.6 9.7 8.7 8.3 7.9 7.5 7.1 6.6 6.3 5.8 5.4 4.8 4.1 3.6 2.9 2.3 1.6 0.7 0.1 100.0
6.4 9.6 8.5 8.1 7.8 7.2 6.8 6.4 5.7 5.4 5.1 4.8 4.3 3.8 3.3 2.7 2.2 1.3 0.6 100.0
6.3 9.5 8.6 8.3 7.8 7.4 6.9 6.6 6.3 5.9 5.5 4.9 4.3 3.7 3.0 2.3 1.5 0.8 0.3 100.0
12 [12]
udgør omtrent 9 pCt. af alt Træ over 4 Tommer. Hertil kommer, at det Gavntræ, der findes i den nedre Del af Stammen, baade er det største — maaske endog egnet til at aflægges som Kævler
— og det reneste T r æ , gennemgaaende langt mere værdifuldt end det, der findes i Stammens øvre Lag.
Da det ogsaa kan have nogen Interesse at se Højdelaget i Forhold til den samlede Masse, altsaa Kvaset under 4 Tommer medregnet, giver Tabel III den procentiske Fordeling til Højde- lagene, uden Hensyn til Sortimenter, men saaledes at Procenten dels er udregnet af den samlede Vedmasse, med Kvas, dels, til Sammenligning, af Vedmassen over 4 Tommer. Denne sidste Procent er, som man vil forstaa, lig Summen af de tre Pro- center, der er anførte for vedkommende Højdelag i Tabel II, k u n med nogle smaa Uoverensstemmelser hidrørende fra Af- rundingsfejl.
De foregaaende Undersøgelser stammer fra Prøveflader, der gennemgaaende er bedre end den omgivende Skov. Det h a r sin store Interesse at se, hvorledes Gavntræfordelingen er i Be- voksninger, hvis Vækst og Pleje nærmer sig stærkt til det ideale. Men ogsaa Undersøgelser i Skov af ringere Godhed h a r Værdi, og derfor følger her Oplysninger om nogle saadanne Bevoksninger.
Den første Undersøgelse er foretaget paa Corselitze Distrikt under det Classenske Fideikommis, hvor Hr. Skovrider NELLE- MANN med stor Forekommenhed h a r stillet Materialet til Raadig- hed og har hjulpet Forsøgsvæsenet paa forskellig Maade, lige- som Forstkandidat JOH. F R . Muus, der dengang var Assistent paa Distriktet, men nu er indtraadt i Statstjenesten, har ydet os værdifuld Bistand, saavel ved Arbejdet i Skoven som ved Beregningerne. Sorteringen kunde her foregaa under særlig gunstige Forhold, da Distriktet ved Hesnæs Havn har et stort Savværk, der fortrinsvis opskærer stablet Bøgegavntræ til Smør- pakning.
Materialet var ligesom paa Prøvefladerne Udhugningstræer, og Undersøgelsen omfattede to Bevoksninger, hver paa omtrent 1 ha, af hvilke den første, som vi vil kalde KA, laa i Afd. IV, 15, saa langt fra Skovens Udkanter, at disse ikke har paavirket Væksten eller Træformen. Prøvefladen repræsenterer omtrent den bedste Bøgevækst, som man finder paa Distriktet. Alderen
[13] 13
Tabel IV. Gavntræprocenter i forskellige Højdelag, Corselitze.
Nutzholzprocente verschiedener Höhenschichten, Corselitze.
Prøveflade . . . Tykkelseklasse Diameter, c m . Højde, m . . . . Antal T r æ e r . . Masse, m3 . . . .
Højdelag, m 1 0-0.75 2 0.75-2.03 3 2.03-3.31 4 3.31-4.59 5 4.59-5.87 6 5.87-7.15 7 7.15-8.43 8 8.4-9.7 9 9.7-11.0 10 11.0-12.3 11 12.3-13.6 12 13.6-14.8 13 14.8-16.1 14 16.1-17.4 15 17.4-18.7 16 18.7-20.0 17 20.0-21.2 18 21.2-22.5 19 22.5-23.8 I alt
a 25.2 25.9 23 13.07
pCt.
100.0 98.8 93.6 91.4 89.5 79.9 55.1 44.5 33.5 26.7 23.2 5.8
—
—
—
62.0
KA.
b 29.4 26.7 23 19.53
pCt.
100.0 95.2 88.1 84.3 73.7 64.4 47.8 38.4 37.3 23.0 18.5 11.6 7.3 5.7
—
54.3 c 33.2 27.1 23 23.94
pCt.
100.0 95.6 85.2 80.7 76.6 71.6 66.1 55.6 51.0 47.4 37.2 23.3 15.7 10.5 4.7
61.9 abc 29.5 26.6 69 56.54
pCt.
100.0 96.3 88.2 84.5 78.7 71.2 57.2 46.9 42.1 34.0 27.3 15.1 9.1 6.6 2.3
59.3
KB.
a 24.5 19.7 18 7.86 pCt.
100.0 65.0 57.7 49.2 46.2 32.4 35.2 21.1 13.7 6.7
—
—
—
45.0 b 29.5 21.5 18 11.46
pCt.
84.6 74.7 58.9 56.0 53.5 51.7 56.5 38.6 31.1 14.7 12.0 4.3
—
—
—
C
34.5 24.7 18 17.53
pCt.
74.8 72.9 76.8 80.3 69.7 73.7 65.7 53.3 60.0 52.0 32.1 38.7 30.2 14.4
—
50.9 | 60.7
!
abc 29.8 22.0 54 36.84
pCt.
83.8 71.4 66.3 64.8 58.8 56.8 55.9 41.9 41.6 32.2 21.0 25.0 20.2 10.8
—
—
— 54.3
14 [14]
Tabel V. Sortimentsforhold i forskellige Højdelag, Corselitze.
Sortimentsverhältnisse verschiedener Höhenschichten, Corselitze.
Prøveflade Højdelag
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 I alt
KA.
St. G.
pCt.
100.0 94.2 80.0 67.6 60.7 51.8 37.4 23.7 16.6 10.7 5.9 2.3
45.6 Sm.G.
pCt.
2.1 8.2 16.9 18.0 19.4 19.8 23.2 25.5 23.3 21.4 12.8 9.1 6.6 2.3
13.7 Kl.
pCt.
3.7 11.2 15.3 20.7 25.6 37.6 45.0 43.6 44.5 42.9 36.0 23.2 10.3 4.1
22.9 Kn.
pCt.
0.6
1.1
0.1 Fg.
pCt.
0.2 0.6 2.1 5.2 8.1 14.3 21.5 29.8 48.9 67.7 83.1 93.6 100.0 100.0 100.0 100.0 17.7
KB.
St. G.
pCt.
83.8 66.2 57.8 51.3 39.5 32.4 27.9 20.6 19.3 13.4
2.4
39.3 Sm.G.
pCt.
5.2 8.5 13.5 19.3 24.4 28.0 21.3 22.3 18.8 18.6 25.0 20.2
10.8
15.0 Kl.
pCt.
2.4 23.9 28.0 27.3 34.0 31.8 21.5 24.2 22.4 17.2 23.2 15.2 4.8
9.2
22.2 Kn.
pCt.
13.8 4.7 5.2 4.5 1.9 3.6 4.0 8.3 3.8 4.3 3.6 1.5 2.5
4.9 Fg.
pCt.
0.5 3.4 5.3 7.7 18.7 25.6 32.2 46.3 52.2 58.3 72.4 80.0 100.0 100.0 100 0 100.0
18.6
var 97 Aar, Højden for Udhugningstræerne 26.6 m ; den tidligere Udhugning har været svag; de Træer, der nu blev huggede, var næsten alle velformede. Efter Udhugning var der pr. h a 311 Stammer med Grundflade 31.7 m2. — Den anden Prøveflade, KB, laa ved Skovens vestlige Udkant, i Afd. IV, 17, med en Bredde fra Vest til Øst af henved 40 m. Alderen er som paa KA, men Højden kun 22.0 m; Udhugningstræerne var gennem- gaaende velformede, men dog kendelig paavirkede af Vesten- vinden, som her paa Distriktet gør langt større Skade end Østenvinden, uagtet Corselitze Skove ligger langs den østlige
[15] 15 Kyst af Falster, i Læsiden af Landet. E n Del af Træerne havde mange Vanris. Stamtallet var, naar nogle iblandede Træarter medregnes, ganske som paa KA, men Grundfladen noget større.
Da Materialet her var større end ved de foregaaende Under- søgelser, blev det delt efter Tykkelseklasser, saaledes at a er de tyndeste, c de tykkeste Udhugningstræer. Gavntræet blev delt i to Størrelseklasser, Brændet i Kløvebrænde, Knuder og Fagot.
Vi vil her først betragte Gavntræprocenten, der er fremstillet i Tabel IV. Man ser, at der er en ganske væsentlig Forskel paa de to Bevoksninger, men tillige at den viser sig stærkest i Stammens nedre Dele og paa de smaa Udhugningstræer, Klasse a, medens de store Træer, Klasse c, hvis Tykkelse nærmer sig stærkt til Bevoksningens Middeldiameter, er omtrent lige gode paa begge Prøveflader. I den gode Bevoksning, KA, er Gavntræprocenterne for a og c omtrent lige store, men der- imod forholder de sig paa KB omtrent som 3 til 4. Naar alle Tykkelseklasser og Højdelag tages under et, er Gavntræprocenten paa KA 59.3, paa KB 54.3, beregnet af Træ over 4 Tommer, altsaa med Udeladelse af Kvaset.
Tabel V viser Sortimentsforholdene uden Hensyn til Tykkelse- klasse og svarer altsaa til Tabel I. De »kurante« Sortimenter:
Smaat Gavntræ, Kløvebrænde og Fagot forholder sig nogen- lunde ens i de to Bevoksninger, naar alle Højdelag tages under et; tilsammen udgør de paa KA 54.3 pCt., paa KB 55.8 pCt.;
men i de enkelte Højdelag er der en betydelig Forskel, som stammer fra, at en Del af det store Træ i nedre Højdelag paa KA gaar over til den værdifulde Klasse Stort Gavntræ, medens alle Højdelagene 1—13 paa KB, i Modsætning til KA, indeholder betydelige Mængder Knudebrænde.
Mere detaillerede Oplysninger faar m a n af Tabel VI, der viser, hvorledes Stort Gavntræ vel er knyttet til de nedre Højde- lag, men dog saaledes at det rykker stærkt op, efterhaanden som vi gaar fra a til c, medens Bevægelsen er modsat, naar vi betragter den følgende Klasse: Smaat Gavntræ. Meget inter- essant er det at se, hvorfra Knudebrændet kommer: paa KA findes der kun yderst lidt af dette Sortiment, og alt i Klasse c;
paa KB fordeler det sig omtrent ligeligt paa b og c, medens kun et enkelt Højdelag af a indeholder Knuder. Fagotten daler stærkt fra a til b og atter lidt fra b til c.
Endelig viser Tabel VII, hvorledes den samlede Masse over
[16]
Tabel VI. Sortimentsforhold i forskellige
SortimentsDerhältnisse verschiedener Höhen-
Prøveflade KA.
Tykkelse- klasse Masse, m3
Højdelag 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 I alt
Stort Gavntræ a
3.6 pCt.
100 90.1 59.8 21.2 17.3 11.1
27.5 b 8.8 pCt.
100 95.2 88.1 84.3 71.7 56.2 29.6 13.3 4.7
44.8 c 1.3 pCt.
100 95.6 85.2 80.7 76.6 71.6 65.5 46.3 35.9 25.9 14.3 5.5
56.0
Smaat Gavntræ a
4.5 pCt.
8.7 33.8 70.2 72.2 68.8 55.1 44.5 33.5 26.5 23.2 5.8
34.5 b 9.4 pCt.
2.0 8.2 18.2 25.1 32.6 23.0 18.5 11.6 7.3
5.7
9.4 c 1.4 pCt.
0.6 9.3 15.1 21.5 22.9 17.8 15.7 10.5 4.7
5.9
Kløvebrænde a
1.6 pCt.
1.2 6.4 8.6 10.5 13.3 29.7 31.5 32.7 18.9 9.3 6.6
11.9 b 5.8 pCt.
4.8 11.9 15.7 26.3 35.6 50.2 58.9 54.3 64.0 60.4 46.4 25.2
9.9
29.7 c 5.6 pCt.
4.4 13.5 18.9 21.9 24.5 31.6 40.8 40.5 42.9 46.2 42.9 33.9 15.2 8.6
23.3 Kn.
c 0.1 pCt.
1.3
2.6
0.3
Fagot a 3.4 pCt.
6.8 15.2 24.0 33.8 54.4 67.5 87.6 100 100 100 100
100
26.1 b 3.1 pCt.
2.0 2.7 8.4 13.0 21.1 42.0 67.5 84.4 100 100 100 100 100 16.0
c 3.5 pCt.
0.4 1.5 1.3 2.2 3.6 8.5 9.7 16.6 33.7 50.4 74.3 86.6 100 100 100 100 14.5
[17] 17
Højdelag og Tykkelseklasser paa Corselitze.
schichten und Stärkeklassen auf Corselitze.
Prøveflade KB.
Stort Gavntræ a
1.5 pCt.
100 43.1 23.0 7.3
19.5 b 3.9 pCt.
84.6 74.2 58.9 49.7 31.6 8.9
34.1 c 9.0 pCt.
74.8 72.9 76.8 77.4 67.2 67.3 61.5 43.6 39.7 26.3
4.4
51.6
Smaat Gavntræ a
2.0 pCt.
21.9 34.7 41.9 46.2 32.4 35.2 21.1 13.7 6.7
25.5 b 1.9 pCt.
6.3 21.9 42.8 56.5 38.6 31.1 14.7 12.0 4.3
16.8 c 1.6 pCt.
2.9 2.5 6.4 4.2 9.7 20.3 25.7 27.7 38.7 30.2
14.4
9.1
Kløvebrænde a
1.9 pCt.
35.0 42.3 40.7 36.9 43.0 9.1 5.4 2.9
24.0 b 2.7 pCt.
19.2 33.8 31.0 41.6 35.4 22.4 30.7 28.2 11.7
9.1
23.4 c 3.6 pCt.
5.5 21.5 15.4 16.8 26.7 23.1 27.1 28.3 27.0 27.2 37.6 24.6 7,3
12.3
20.6
Knuder a
pCt.
2.0
0.2 b 0.8 pCt.
15.4 6.6 5.9 10.1 1.2 8.2 9.3 10.3 5.9 5.9
2.5
7.1 c 1.0 pCt.
19.7 5.6 7.7 2.9 3.6 2.1 1.1 10.9 4.1 5.1 5.3 2.4 3.8
5.6
Fagot a
2.4 pCt.
10 1 16.9 24.6 53.7 73.5 83.4 93.3 100 100 100 100 100 100
30.8 b 2.1 pCt.
1.4 2.9 3.6 4.7 11.8 20.4 34.8 67.7 76.4 95.7 100 100 100 100
18.5 c 2.3 pCt.
1.0 6.1 7.5 8.8 15.7 25.0 34.4 58.7 73.3 100 100 100 100
13.1
t)et forstlige Forsøgsvæsen. IV 9. Sept. 1912.
18 [18]
Tabel VII. Fordeling af Vedmassen til de enkelte Højdelag, uden Adskillelse i Sortimenter. Corselitze.
Verteilung der Holzmasse auf die verschiedenen Höhenschichten, ohne Trennung in Sortimente; Corselitze.
Prøveflade Tykkelsekl.
Højdelag 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 I alt.
KA.
a
pCt.
8 0 10.5
9.7 9.0 8.4 7.9 7.5 7.0 6.4 6.0 5.3 4.5 3.9 2.8 1.7 1.2
0.2
100.0 b
pCt.
7.1 9.8 9.0 8.4 8.1 7.5 7.3 7.0 6.5 5.9 5.6 4.9 4.3 3.2 2.5 i.7 0.7 0.3 0.2 100.0
c pCt.
7.7 10.1 9.2 8.7 8.0 7.5 7.1 6.6 6.3 5.7 5.3 4.5 4.0 3.4 2.8 2.0 1.1 0.4
100.0 abc
pCt.
7.6 10.1 9.2 8.7 8.1 7.6 7.2 6.8 6.4 5.8 5.4 4.6 4.1 3.2 2.4 1.7 0.8 0.3 0.1 100.0
KB.
a
p.Ct 9.7 13.9 12.7 11.6 10.4 9.2 8.1 6.8 5.8 4.7 3.3 1.8 1.0 0.5 0.2 0.2
100.0 b
pCt.
9.7 13.4 11.7 10.5 9.5 8.9 7.8 7.0 5.9 5.0 3.9 2.8 2.1 1.1 0.5 0.1
100.0 c pCt.
8.3 11.4 10.0 9.1 8.4 7.7 7.3 6.8 6.1 5.5 4.9 4.3 3.6 2.8 1.9 1.1 0.7 0.1
100.0 abc
pCt.
9.0 12.6 11.1 10.1 9.2 8.4 7.6 6.9 6.0 5.2 4.2 3.3 2.6 1.8 1.1 0.6 0.3 0.1
100.0
4 Tmr. fordeler sig til de enkelte Højdelag. Tabellen svarer altsaa til højre Side af Tabel III. Bevoksningerne paa Corselitze ligner, som man kunde vente, nærmest de middelgode nord- sjællandske Prøveflader CB og S.
Den sidste Undersøgelse, som i Virkeligheden er den ældste, stammer fra Sonnerup Skov under Tisvilde - Frederiksværk
[19] 19 Distrikt, hvor der i Foraaret 1906 blev udhugget c. 2 ha Bøge- skov, hvis Alder var c. 90 Aar. Bevoksningen var for en Del velformet og indeholder fra gammel Tid en Prøveflade, men mod Øst og Sydøst var Træerne gennemgaaende lavkronede, og mod Nordvest var Formen overmaade daarlig: Træet var her vredent og knastet, med mange overgroede Knaster. Middel- højden for den blivende Bevoksning var 26.8 m, og 715 Stammer
Tabel VIII. Sorteringsforsøg i Sonnerup Skov.
Sorlierungsversuche bei Sonnerup.
Højdelag l a I b 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I alt. .
G. I pCt.
75.3 61.4 50.7 40.1 25.3 13.3 8.8
27.9 G. II pCt.
7.6 12.3 17.9 25.5 31.8 27.2 29.2 17.0 14.1 6.9 17.9
Kl. I pCt.
14.6 26.6 28.9 32.2 30.3 2916 38.1 39.0 2.9.3 14.7
27.3 Kl. II
pCt.
2.1 10.9 12.3 15.1 17.9 39.4 61.5 81.2 17.0
Kn.
pCt.
10.0 4.3 8.1 7.8 8.0 12.9 10.8 13.9 14.2 9.8 11.9 10.0
Gavnt.
T r æ o.
1 8 c m 7.2 5.0 8.2 6.8 5.6 4.6 3.3 2.5 1.3 0.9 0.4 45.8
ipCt.af hele Mass.
5.0 3.4 5.7 4.7 3.9 3.2 2.3 1.7 0.9 0.6 0.3 31.7
Højdel T r æ o . 18 cm 9.5 7.1 12.9 11.7 10.9 10.2 9.3 8.5 7.8 6.7 5.5 100.0
ipCt.af hele Mass.
6.6 4.9 9.0 8.2 7.6 7.1 6.5 6.0 5.4 4.7 3.8 69.8
havde en Grundflade af 81.4 m2. Ved Udhugning blev bort- taget 279 m3, altsaa en i Forhold til de foregaaende Under- søgelser anselig Masse.
Maalingerne blev ogsaa her udførte af Forstkandidat JOH.
FR. MUUS, men Fremgangsmaaden afveg ved dette første Forsøg lidt fra den, der senere blev fulgt. 1ste Højdelag var her 2 Alen langt, men blev delt i a. Rodtriller og b. den 2den Alens-Trille;
de følgende Højdelag var som sædvanlig paa 2 Alen, men ligger, som man vil indse, forskudt 1 Alen i Forhold til de tidligere omtalte. Træet blev ikke vejet, men hvert Højdelag blev kluppet for sig, og efter Sorteringen blev hver Slags Træ sat særskilt
2*
