Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Ewald, H. F.
Titel | Title: Svenskerne paa Kronborg : historisk Roman i
to Dele.
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1867 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
4 '' ^
^ - .> ..
- iA-° ^ r-.-x /
i'-7° ».,-
v ^ ^0lVIO^l_I6^ 6I6I_IO^»<
130021307220
Isi
Historisk Roman i to D.e l e
as
H . F . E w a l d .
For st e Deel .
Kjobenhavn.
Forlagt nf den Ggldendalfke Boghandel (F- Hegeli.
T h i e l e s B o g t r y k k e r i .
Forste Capitel.
Andet Capitel.
Tredie Capitel.
Fjerde Capitel.
Femte Capitel.
Sjette Capitel.
Syvende Capitel.
Ottende Capitel.
Riende Capitel.
Tiende Capitel.
Ellevte Capitel.
Tolvte Capitel.
Trettende Capitel.
Fjortende Capitel.
I n d h o l d .
Pag-
Saner ... 1
Ved Tjsrnehcrkken ... 25
F ru Helle L e n e ... 47
Kongemsdet ... 9 l * » * » » * * * * » » ^ ^ ^ ^ ^ Paa Valdby B a k k e ...157
E t naadelost Herstab ... ... 179
Mcelske... 192
Kong Carl som A rtille ris t... 218
Hilsen og S v a r ... 232
Kong Carls A rveb re v... 247
Rammet ... 274
T o Holstenere... 306
I Nattens M a r k e ... 329
t
I
1
Forste Capitel.
S ls il e r .
O o r omtrent to hundrede A a r siden var Helsingvr en B h af et lignende Omfang, som i vore Dage og havde samme Folkemængde; men den var dengang, m idt i det syttende Aarhund'rede, af langt stvrre Betydning.
Den kaldtes de danste Kongers G u ld b je rg ; th i i hiin T id , da Adelens Vcelde red Folket som en M a re og qvalte ethvert materielt Fremskridt, var Sundtolden Kronens vcesentligste Judtcrgt. De danske Konger havde allerede i en Aarrcekke betragtet sig som Herrer over O resund, fo rd i de herstede over Landene paa begge S id e r, og af form entlig M agtfylde afkrcevede de fo rb i
dragende Skibe S kat og toge saaledes fra Fremmede, hvad deres rigeste Nndersaatter ncegtede at yde t i l Kronens og Landets T a rv .
F or at give dette O vergreb, der blev skæbne
svangert nok i sine F vlg e r, behvrigt E fte rtry k , lod allerede Kong Frederik den Anden det stolte Kronborgs favntykke M u re , kneisende S p iir og stcerke Skandser
E w ald, Svenskerne paa Kronborg.' I. 1
reise sig ved In d le d e t t il Sundet. De gamle S lo tte , som forhen laae ved H elsingor, Flynderborg og senere O rekrog, vare hovedsagelig byggede t il Voern mod Vikinger og laae noget loengere oppe i Landet; men Kronborg blev lagt lige' ved Stranden som en barsk Vogter og ubonhorlig Skattekraver, hvilken de fremmede Skippere hilste med liden Gloede. Kong Christian den Fjerde brugte, trykket af Tidernes T ra n g, denne S u n dets Nogle grovt nok, og hans S o n og Efterfolger, Kong Frederik den T redie, provede endnu knappere Kaar og maatte gaae i sin Faders Fodspor. S o m en brummende Love laae Kronborg ved Foden af de danske Kongers G u ld b je rg , og In g e n betvivlede dens M a g t og Rcekkeevne, uagtet Lovens K ra ft endnu ikke var bleven sat paa Prove i nogen a lvo rlig Dyst.
Sundtolden var dengang, og lige in d til den i vore Dage affkaffedes, den konstige Kilde t il Helsingors store Velstand; th i Erlæggelsen af denne S kat tvang ethvert forbiseilende S kib t il at soge ind t il Byen, og dette foranledigede liv lig Omfcetning; nien i det syttende Aarhundrede var Helsingor desforuden begunstiget ved det islandske H andelsprivilegium , hvilket endmere fo r- ogede Byens Velstand. Dengang, som n u , var H e l
singor Overfartstedet t i l Skaane, den svenske Regjering, blandt andre, holdt en Resident eller Consul i Byen og desforuden en Postmester, som besorgede den svenske Post gjennem Danm ark t il Hamborg. Flere Omstæn
digheder bidroge altsaa t il at give Helsingor en B e tyd ning, som falder endmere i lin e n e , naar man sammen
ligner den med de svrige danske Kjsbstceder, der i hiin T id siode paa et la v t Standpunkt.
M e n Helsingor var tillig e dengang en langt smukkere B y , end den er nu. M a n kaldte den „ lille Amsterdam" paa G rund af dens Reenlighed og h o l
landske Proeg. De af rode Muursteen byggede Huse vendte ncesten alle Gavlene mod Gaden, og disse G avle havde ofte en smuk F o rm , vare prydede med S a n d - steenszirater og bare Indskrifter. Indgangene t i l Husene vare paa mange Steder dcekkede af et lidet Tag eller B islag, og paa Steentrappen derunder stode Boenke, hos de rige Borgere endog B illedststter t i l Prydelse.
Disse Bcenke vare ret lystelige Siddepladse, isoer i Hovedgaden, der allerede dengang kaldtes Steengaden, men som fo r lcenge siden har mistet en Prydelse, der udmcerkede den i det syttende Aarhundrede, nemlig to Rcekker Troeer, hvilke stode langs Husene, en paa hver S ide af Gaden, og som vare konstigt ud
klippede. De gronne Trceer, de rode smukt formede G a v le , de venlige B isla g , paa hvis Bcenke Husenes Beboere ofte dvoesede, frembode et indbydende Skue, isoer naar S olen skinnede liv lig t derpaa, og Ruderne, der holdtes blanke som Speile, tilbagekastede de B illeder, hvilke S olens S tra a le r gav Liv og Farve.
Den 23de J u n i 1657 tid lig om M orgenen, da Duggen endnu hang i de klippede Trceers B la d e , og S olen sendte sine forste S tra a le r over den ostlige Huusrcekkes Tage, rumlede en Vogn ind ad S v in g e l
porten, der dengang var den eneste Jndkjorsel fo r E n hver, som kom fra S y d , og styrede Kaasen langsomt ned ad Steengaden. D e t var en svoer Fjeldevogn, et plum pt K jsre to i, et cegte B a rn af h iin i a lt M a te rie lt
r
saa ubehjelpelige T id , umagelig fo r de Kjorende, tung at drage for Hestene. T o Agestole af en plump B y g n in g , men som dog kun afgave kneben Siddeplads, vare forsynede med tykke Hynder og maatte derfor be
tragtes som luxuriose. Kjoredrengen, der sad foran paa et bart Brcedt og ikke nod godt af Hynderne, folte sig derfor ligefuldt hoevet ved Bevidstheden om, at hans Huusbond og M adm oder fade saa b lo d t, og da Hestene, fkjondt smaa, dog vare i god Foderstand, saa mente han, at den store Byes Jndvaanere fik U le jlig heden rig e lig t betalt, naar de enten lagde Ncesen paa R uden, eller traadte ud under Bislaget fo r at see, hvem det var, der holdt sit In d to g i Byen. Byesborn have a ltid vceret nysgjerrige efter at see, hvad der foregaaer paa Gaden, men dengang vare de meget tidligere oppe om M orgenen, end i vore Dage. Uagtet Klokken kun var fem , havde de alle fortceret deres
D avre, saaat der ingen M an g el var paa Tilskuere.
D e t var nu heldigt nok, at Kjsresvenden, der hed Peer O lsen, ikke gjorde Fordring paa Beundring for sin egen Persons Vedkommende, thi den blev ham neppe t i l Deel. Han var en fiirskaaren Knos paa atten A a r med et ru n d t, enfoldigt Ansigt, vandblaae O in e og guult krollet Haar. D et var let nok at see paa hans H o ld n in g , at i hans Barndom havde hans P lads vceret paa en Aarebcenk og ikke paa et Kjorebrcedt. M a n kom ved at see ham t il at tcenke paa en Baad og dens S lin g re n og forundrede sig over, at hans Herre, Ridefogden paa Kraagerup, havde v a lg t en S s g u t t i l en Landkrabbes G jerning og oven- ikjobet en G u t af et saa svvnigt, dumt og klodset Ådre.
M e n Huusbonden selv, Hans Rostgaard, som sad bagved i Agestolen ved sin Hustrus S id e , saae i hoi G rad ud t il at voere en M a n d , der vidste, hvad han gjorde. D e t -var just intet smukt A nsigt, der sad paa ham; Trcekkene vare kraftige og noget grove, M unden stor og Hagen bred og fast; paa Panden og ved D inene viste der sig allerede nogle Rynker, uagtet han kun var to og tredive A a r gammel; men de store, brune D in e havde et saa liv lig t , klogt og gjennemtrcengende B lik , at de n vilka arligt foengslede Beskueren. D et var et mandigt, noget strengt Aasyn; en M a n d s B e d rifte r stode skrevne i det, enten som en Historie eller som en S paadom , maaskee som begge Dele. Hans D ra g t var den dengang brugelige og meget kloedelige, en sid Frakke as bruunt Klcede med to Rader toet siddende Knapper, en lang Vest og Kncebeenkloeder af samme S to f og Farve, sorte S tro m p e r og svcere Skoe med Spcender. En bredskygget F ild th a t med en noget spids P u l sad kjcekt paa hans sorte, krollede H aar, der fa ld t f r it ned paa hans S kuldre som et Forbud paa Parykken, der ikke mange A a r efter blev alm indelig M ode.
D g ved hans Side sad hans H ustru, den tyve- aarige Kirsten Pedersdatter med de blode Troek og de smukke lyse D in e . Hendes Udseende var ungdommeligt og blomstrende, men hendes B lik havde et eiendomme- lig t, vistnok b lid t, men tillige ro lig t og fast Udtryk, som .indgod Agtelse. En lille sort Hue dcekkede hendes gule H a a r, og det hvide Hovedklcede, som D vinderne dengang bare, og hvormed de kunde dcekke Storstedelen af Ansigtet, hang fra Huen ned paa begge S id e r og
6
viste hendes toekkelige Aasyn i en Ramme, der gav det et nonneagtigt Udseende.
„ K jo r om ad Strandgade, P e e r!" sagde Rostgaard.
„Ik k e sanvt, m it H je rte !" vedblev han og vendte sig mod sin H ustru, „ v i holde fo r hos Mikkels fsrst og tage Lisbeth paa? Den Gamle er vcerkelig og holder ikke af at vente."
„Lisbeth er af de R a p p e ," mente Kirsten, „men naar v i har hende, saa har v i hende."
Peer styrede Vognen forsigtigt gjennem et snevert Stroede og boiede saa om ad Strandgade, hvis Steen- bro var af den Beskaffenhed, at den endnu mindre, end Steengadens, tillo d stcerk Kjorsel. I Strandgaden saae det ganske anderledes u d , end i vore D age; thi der var kun Huse paa Gadens vestlige S id e ; den ostlige ved Soen lukkedes af en stcerk M u u r , bygget af rode Steen og opfort i Christian den Fjerdes R egjeringstid. Den begyndte ved S vingelporten og gik lige t il Kronborgs Bastioner, da det var dens Bestemmelse at danne et Voern mod Angreb fra S o siden; men den havde sex P o rte , af hvilke Havne
porten var den vigtigste, og som stode aabne om Dagen, men lukkedes hver Aften.
I Strandgaden var der liv lig t , da Sofolkene meest fcrrdedes der, og skjondt Peer Olsen saae ud, som om han sov, havde han dog Oinene med sig og betragtede med stor Nysgjerrighed de fremmede M atroser, der tumlede ned ad Gaden, nogle paa det sidste S ta dium af den foregaaende N ats R u n s ; men Peer fo r
stod bedre deres Lader og F agter, end de fremmede S p ro g , de talte. Hans Herre vexlede nu og da en
Hilsen med en forbigaaende B orger af hans Bekjendtfkab, hvilken Akt han hver Gang udforte med stor G ra v ite t og Vcerdighed, medens Kirsten i denne livlig e Gade udviste sommelig Tilbageholdenhed og drog det hvide Solklcede sammen fo r Ansigtet, saaat man knn saae hendes O in e .
Omsider naaebe de Havneporten og holdt ved et smukt Huns paa to Stokvcerk med store V induer og saare blanke Ruder. D e r boede Rostgaards S voger, den voerdige Mikkel Hansen, der bekloedte det vigtige og indbringende Embede at voere Toldkcemmererer ved Oresundstolden. Han viste sig snart paa Steentrappens overste T r in under Bislaget tilligemed sin gode Ven Jens Henriksen, B orger og Skibsklarerer der i Staden.
Begge bare de en lignende D ra g t, som Rostgaards, men M ikkel Hansens var af sort Farve, og hans hvide Halsklud udmcerkede sig ved storre Z iirlig h e d . Han var en svcer M a n d med et fy ld ig t, rodt A nsigt, der oplivedes af et jo v ia lt S m iil, hvorimod Jens Henriksen var en mager lille M a n d med a lv o rlig e , skarpe Treek
og en noget stram M in e .
„Lad S tigen blive ved B ista g e t!" sagde Rostgaard, da de forste Hilsener vare vexlede; „Kirsten v il ikke af Vognen."
„ A a , kom dog indenfor, K irste n!" sagde M ikkel m untert, „og faae Eder en Skeefuld O lle b ro d , inden I drager videre."
„T a k , min hjerte S v o g e r!" svarede Kirsten med et tcckkeligt S m iil og lod Solkloedet falde; „ v i to r ikke fortove her, thi v i have en lang Dagsreise fo r os,
og Ollebroden venter os hos Fader."
„ S a a I ville t il Kilden med den Gamle og preve Helle Lenes K ra ft? E t G la s Sekt tykkes mig bedre,
end det B rakvand."
„ F y , M ik k e l!" fa ld t Jens Henriksen in d , „ ta l ei saa despekterligt om den hellige Helenes V a n d ; jeg kjender mere, end een M a n d , der er bleven fuldelig helbredet ved hendes og G uds naadige Bistand. Pas paa, M ikke l, at I ikke selv engang faaer tye t i l hende!"
„ S a a skulde det gaae haardt t i l , " gjenmcelede M ik k e l; „men hvad den Gamle angaaer, da tykkes han mig at vcere en ganske M an d endnu; han var heel fos og stiv, da v i igaar Aftes saae ind t il ham."
S om M ikkel sagde dette, kom hans Hustru, M are n Pedersdatter, t il. D e t var Kirstens Sester og ti A a r celdre, end hun, men hun saae ud, som om hun kunde vcere Kirstens M o d e r, st'jendt hendes Vcesen ie v rig t var liv lig t og tra v lt nok. Hun v a r, ligesom Kirsten og alle borgerlige Q vin d e r paa den T id , klcedt i S o r t og H v id t, men hendes fyldige, prosaiske Ansigt og hendes djcervere Vcesen passede mindre godt t i l den cerbare, nonneagtige D ra g t.
„ D e t gaaer stort t il med de Kraagerup F olk,"
sagde hun og trykkede sin Sesters fremrakte Haand.
„ I holde fo r D sren og vrage vor D lle b ro d , endog I vide, at gamle M ette lceser fo r mange Psalmer t i l at regte sin Gryde v e l; naar I komme t il Fader, finde I M aden sveden."
„ D e t skal den ikke blive ved min V re d e !" sagde oppe fra Trappen en Stemme, der led som 'M usik lige efter den skurrende Lyd af M a re n Pedersdatters
Rost, saa blid og klar var dens T one, og da de Andre vendte sig om og saae derop, oplivedes ethvert Ansigt, endog Jens Henriksens, af et S r n iil, der frem- lokkedes uvilka arligt, ligesom et Gsenskin af den L iv s - gloede, Ungdomsfriskhed og Skjonhed, der lyste ud af den Talendes Aasyn, da hun saa pludseligt traadte ud af Bislagets Skygge, og det klare D a gslys fa ld t paa hendes fine Trcek og hendes yndefulde Skikkelse.
D et var Lisbeth, Mikkel Hansens Pleiedatter, hvem de havde taget t il sig, fo rd i deres Mgteskab tegnede t il at blive barnlost, hende om hvem Kirsten nylig havde sagt, at hun horte t il de Rappe. H un lob nu ogsaa hurtigere ned ad Steentrappen, end hendes Pleiemoder og Kirsten egentlig ansaae fo r somme- lig t ; men hendes unge Alder — hun havde nylig fy ld t sit syttende A a r — og hendes liv lig e N a tu r vare vel ikke de eneste Aarsager t il hendes Hastvcerk i dette T i l fa ld e ; th i hun vidste godt, at det ikke var passende paa den M aade at falde ind i de ZEldres S am tale, og at det nu og da hoendtes hende at stode an mod de strenge Begreber om ydre LErbarhed, som dengang vare de herskende. E n siin Rodme farvede da hendes Kinder som et Tegn paa Undseelse, da hun gjengjeldte Rostgaards og hans Hustrus M orgenhilsen, men da hun var kommen op paa Vognen, glattede hun sit rig e , gule H aar og knyttede Solklcedet under Hagen med en vis rask Bevcegelse, der tilligemed det fkjelmske og lid t trodsige Udtryk i hendes store, morkeblaae L lln e tydede paa en skjult Lyst t il at protestere mod al utidig
Snerpethed. !
E fte r nogle fkiemtende Bemærkninger af M ikkel Hansen om at bede den Gamle holde Maade med Vanddrikningen, vexlede man Afskedshilfener, og Vognen satte sig paa Rostgaards B ud i Bevcegelse.
„M ik k e l saae mig ud, som om han havde Noget bag O r e t , " sagde han t i l Kirsten, da Vognen rullede langsomt op gjennem det snevre Brostroede.
„Ikke mere, end ellers," svarede Kirsten, „det er jo saa vor S vogers Maade at gantes t il enhver T id ,
endog han er ingen N a r."
„ D e r tra f D u d e t!" sagde Rostgaard, „han giver stundom Folk Noget at lvbe med, men selv er han a ltid hjemme; det tyktes mig soert, da han var mig en ny M a n d , men nu veed jeg tilfu ld e , at han er saa tro , at man tor lade ham gaae over u ta lt G uld, som man siger."
Medens Rostgaard og Kirsten stak Hovederne sammen og vexlede O r d , der ikke vare bestemte for Lisbeths O re n , naaede Vognen et smukt lille Huns i Steengaden, og da den holdt for Trappen, kom en svoer M a n d med en hvid Nathue paa Hovedet tilsyne under Bislaget og nikkede til dem med en M in e , der skulde vcere m ild , men dog fa ld t lid t vranten ud, og en gammel Q vinde med et rynket Ansigt gik forbi ham ned ad Trappen og tog imod Gjoesterne. D et var M a re n s og Kirstens Fader Peder Christensen og hans Huusholderske Mette.
Peer Christensen kaldtes ogsaa Peer Svensker, ikke ford i han var af svensk Herkomst, thi han var en Jyd e , men ford i han havde gjort Kalmarkrigen med som Rytterknegt under Kong Christian den Fjerde.
Alligevel var der intet Soldatermcessigt ved ham ; tvertim od var han i sit Ådre en pyntelig gammel M a n d , th i efter Freden t il Knoerod, som endte Kalmarkrigen, var han bleven ansat ved H ove, blev senere den unge Hertug Frederiks Kam m ertjener, og dermed var hans Lykke gjort. Han fulgte Hertug Frederik og hans B roder Hertug U lrik paa deres Udenlandsreise, tjente saa sin Herre i atten A a r , medens han var Erkebiskop i Brem en, men fik ved Hertugens T h ro n - bestigelse som Kong Frederik den Tredie sin Afsked i Naade og belønnedes for la ng , tro Tjeneste med et Kanonikat ved Aarhuus Domkirke, hvis Jndtcegter han nod, og med Forpagtningerne af Kjobenhavns og Frederiksborgs Ladegaarde. F ra dette virksomme Liv havde han i Aaret 1652 trukket sig tilbage t il Kraagerup, hvis B ygninger han havde tilkjobt sig, og hvor han hen
levede fire A a r, in d til hans H ustru, Ane Jensdatter, dsde, og Rostgaard i September forrige A a r havde holdt B ry llu p med Kirsten. D a trak han sig tilbage t i l den lunere B y og overlod Kraagerup t il sin yngste D a tte r og hendes M a n d ; men han var nu en M a n d paa syv og tredssindstyve A a r , og A lder og S va ge lighed havde undergravet hans Helbred og forknyttet hans af Naturen glade S in d .
„G u d s Fred og Goddag, hjerte F a d e r!" sagde Kirsten, da hun var kommen op ad Trappen t il ham,
og han kyssede hende.
„Velkommen B o r n !" svarede han ret m ild t; „kom nu indenfor og faae Eder en varm S lu r k ; M ette har lavet en god, krydbret Reisedrik t i l os. Naa, jeg seer, I have a lt vceret hos M ik k e ls ", foiede han t i l , da
han blev Lisbeth vaer, hvorpaa han hilsede hende hjerteligt nok som Slcegtning med den dengang brugelige Omfavnelse, medens hendes Arme hvilede'paa hans,
og han kyssede hende paa Kinden.
D a de vare komne indenfor, viste det sig, at deres Hastvcerk havde vceret ufornsdent, thi den Gamle erklcerede, at han maatte have Kulden af Kroppen, inden han kjvrte; han bad Rostgaard lade Peer spcende Hestene fra, og de gik da med ham ind i S tuen, hvor en z irlig , fryndset D u g paa Bordet spaaede en bedre A nretning, end O lle b rsd .
Peer Christensens Dagligstue var indrettet paa samme M aade, som de fleste velhavende Borgeres paa den T id . Vceggene vare beklcedte med hollandske Klinker, og det mvrke Egetrcees Paneel naaede hvit op; B je l- kerne i Loftet vare smukt udstaarne og Mellemrummene udfyldte med en Egetrcees Beklcedning, der dannede fiirkantede T a v le r. B ordet stod fast i Stuens lyseste Krog ved V induerne, og langs Vceggene var der an
bragt faste Trcebcenke. A f S tole var der kun faa og det meget plumpe. E n saadan med en Lcederhynde stod foran den hollandske Steenovn, i hvilken der trods den varme A a rstid brcendte et lidet B a a l, og en anden saaes i Sidevcerelset, Peer Christensens Sovekammer, hvor man skimtede de brogede Forhceng for den i Vceggen anbragte Alkove, hvor den gamle, gigtsvage M a n d hvilede ikke blot om N a tte n, men stundom ogsaa om D agen, saa dybt begravet i svcere D yner, som det vel t il alle T ider har vceret Skik i Danmark.
Vceggene i Dagligstuen oplivedes as to M a le rie r, af hvilke det ene gav en plump og broget Forestilling
om K alm ars B e le jrin g , altsaa mindede Peer Christensen om hans Ungdoms B e d rifte r, det andet var et noget heldigere Forsvg paa at gjengive S la g e t paa Kolbergheide ved Femern og Christian den Fjerde paa Trefoldighed i det B ie b lik , da Kongen faaret reiste sig og med Tvrklcedet fo r det udskudte B ie sagde de be- rvmte O r d : Gud har endnu sparet mig Liv og Styrke t i l at staae m it Folk b i, naar Enhver v il gjore sin P lig t! Dette Billede havde samme Voerdi fo r Rost- gaard, som det andet fo r hans S vig e rfa d e r; th i hiin mindeværdige 1ste J u li havde han selv, dengang kun nitten A a r gammel, vceret paa Trefoldighed og i K o n
gens umiddelbare Ncerhed, saasom han gik i Loere hos Kong Christians Kammertjener; ja , han havde, som han selv pleiede at udtrykke sig, havt den 8Ere at blive saaret i sit venstre Knce ved en S p lin t af den samme Skandseklcedning, som den fjendtlige Kugle knuste saa ve l, at den gamle Konge fik tre og tyve S a a r.
S a are t samtidig med Kongen, blev den Naade ham t il Deel, at Majestætens egen Loege forbandt og pleiede ham. — Under Christian den Fjerde vare ncesten alle de Moend, som spillede en Rolle i den Trængselstid, der fulgte efter ham, opvoxede og uddannede, og i
E rindringen om ham levede de.
„H v a d sagde M ikkel >for G o d t? " spurgte Peer Christensen, da de begge vare komne t i l Seede, Peer i S to le n ved Ovnen, Rostgaard paa Bcenken fo r Enden
af B ordet. >
„H a n klagede over, at I havde ladet lid t ilde med ham ig a a r." !
„S aam cend!" svarede Peer og nikkede. „M ik k e l er undertiden lid t hovedtumlet og gantes med alvorlige T in g . Han vilde have mig fra denne Reise og holdt mig op med sin Snak t il Klokken var fuldest n i.
Hvad al Landsens kloge Folk raade t i l og selv gjore, det kan vel ikke vcere dumt. M ikkel er en heelt f r i- tcenkende M a n d , ikke ret gudfrygtig. H a r Gud dog givet os denne velsignede Kilde at helbrede Legemets Brost med! Ham vcere evig Tak og P r iis , om han v il lade mig vende karsk tilb a g e !"
„ D e t fkee!" svarede Rostgaard a lv o rlig t; „men M ikkel tager det blot saa let, ford i han selv er karsk;
b live r han syg, saa drager han t il Kilden som I , F a d e r!"
„K an hcendes!" sagde Peer; „det sommer sig dog ikke fo r en M a n d i hans Alder at vcere saa over
styrlig lystig, iscer ikke i disse T ider. Siden den Herold den 3die red her igjennem med Fejdebrevet t il Svensken, har jeg havt stor Uro i S indet, H a ns! Jeg har scere Drom m e og seer underlige S yn e r, som varsle ild e ; den K rig hover mig ikke."
„N a a , lad see forst, Fader! D e t er dog at haabe, at Kong C a rl bliver stikkende nede i Polen.
D et seer ester Sigende broget nok ud for ham der
nede. Jeg saae og forgangen Dag en trykt Relation, som meldte daarligt N y t om de svenske A ffa ire r."
„D e R e la tio n e r, H ans! melde, hvad Folk helst ville hore, og Alle ere nu engang forpikkede paa K rig ."
„S a a have ,v i dygtige Hcerforere som General
Axel Urop og Hans Naade, H r. U lrik Christian G ylden- lo v e *), der stulle fore Krigen ovre i Skaane."
„Saamcend! T o g er Marsken, Anders B ild e , der nu forer Hceren i Holsteen, bedre Studepranger, end han er G eneral; saa har jeg hort en M a n d sige om ham, der kjender ham noie; men der fattes os fornemmelig E t ; og det er S o ld a te r. De gevorbne Folk ere i Hast fammenrapsede, og Resten er dumme, uovede Bonderkarle eller og rene D renge, som de Folk, Adelen leverer t il Rostjenesten. D e r er hverken Penge i Kassen, eller Forraad i Magasinerne, ei heller K r u d , og Flaaden er i F orfa ld . Jeg har ikke fo r
In te t seet K rig under Kong C hristian, h o ilo v lig I h u kommelse! og jeg har, dengang jeg var ved Hove, dog fornummet saa Meget og mindes det saa godt, at jeg kan fkjonne, at denne K rig er Galm andsvæ rk."
„Je g fornem m er," sagde Rostgaard med en vantro M in e , „a t Fader er heelt noie underrettet."
„A a jo ! " svarede Peer Christensen med et lu u n t S m iil og et B lin k med S inene, „jeg har Venner ved Hove fra gammel T id ; og naar man veed, hvad jeg veed, da horer der ikke stor V iisdom t il at see, h v o r
lunde det egentlig staaer t il. "
„M e n saa maa jo de hoie H e rre r, der staae fo r S ty re t, have mistet al Forstand?"
„B e g rib e lig have de det!" sagde Peer Christensen med en vigtig M in e , der mindede om Kammertjeneren;
„men D u veed jo og, at med et Hovedhaar drages man d id , som man gjerne v il — naa, jeg v il endnu
*) Christian den Fjerdes S on med Vibeke Kruse.
kun sige det, at med den Hcer og uden Flaade havde Kong Christian min Sjoel ikke taget sig for at angribe Kong C a r l; han er en haard H a ls , parat t il alskens
E v e n ty r/'
„ D a er Kong Frederik dog en forstandig Herre, og han har H jertet paa det rette S te d ."
„ F o r Gud har han det!" udbrod Peer C h ri
stensen; „det har han viist i Bremen, og da han laae fo r R ib e ; han er en modig og hoisindet Herre — Gud opholde Hans kongelige Majestoet og give hans Vaaben Frem gang!" og saa lettede Peer i det Samme sin Nathue et P a r Tommer fra sit staldede Hoved.
„ S iig m ig , hvad I egentlig toenker om Kong Frederik, F a d e r," spurgte Rostgaard uden at lade sig strcemme af den Gamles loyale Udbrud: „ I har jo kjendt ham fra Barnsbeen af og lige t il den gamle B is p * ) satte Kronen paa hans Hoved i V o r Frue Kirke. I maa kjende hans Tanker ligesaa grant, som Gangene i Eders eget H u u s."
„ S iig ikke det, siig ikke d et!" svarede Peer hoved
rystende. „Je g har nu desuden i ni A a r voeret fra Hans kongelige Majestoets D in e ; men om saa var, da sommer det sig ikke en ringe Tjener som mig at domme en af Jordens Mcegtige og min lovlige Konge og Herre, u fo rta lt, at han er min store V e lg jo re r."
„ D e t er fkjout og rettelig ta lt," sagde Rostgaard,
„men var ikke fornodent at sige t il m ig , lykkes m ig;
og v i soette os jo ikke t il Dom s over Kongen, fo rd i v i vexle et lille O rd i Fortrolighed om den S ag.
* ) Jesper Brochman.
S om I har tjent Hans kongelige Majestcet tro og nidkjcer, saa er jo og jeg rede at offre ham L iv og G o d s , om det kroeves; men derfor kan der nok vcere det, man tcenker paa og sorundrer sig over."
„H a , h a !" loe Peer Christensen og gned sin A rm .
„Je g maa vel kjende det! Kong Frederik har givet klogere F o lk, end D ig og mig Noget at tcenke paa;
man kommer ikke tilbunds i ham paa een D a g ! men sandt at sige var det ingen Logn, D u sagde, at jeg kjender ham , om ellers nogen M a n d gjor det — og D ronningen med! Peer Christensen veed E t og Andet, som Andre ikke vide og ei heller skulle faae at vide,
og som jeg tager med mig i min G ra v ."
E ftera t Peer Christensen nogle Oieblikke i Taushed havde nydt Bevidstheden om sit Kjendskab t i l M a je stæternes private Liv og ligesom stadfoestet Forsikkringen
om sin Taushed og Trostab ved gjentagne N ik, kloede han sig bag O r e t, reiste stg op og forlod den lune P la d s ved O vnen fo r at soette sig paa Boenken ved Rostgaards S ide.
„Lige fu ld t," sagde han derpaa i en hviskende T o n e , „kan jeg nok sige D ig , hvad jeg saadan i al Underdanighed tcenker om Kong Frederik. D e r er baade Forstand og stor Loerdom, mere, end jeg begriber; der er ogsaa M o d i B ryste t; bange fo r sin T rv ie var han ingensinde; men han er, om jeg maa sige det, af Naturen en scer koldsindig, langsom og betcenkelig H e rre ; han har ikke sin Faders Besluttethed. D et kjendes jo noksom deraf, at han lod sig binde saa haardt af den Haandsoestning og siden ro lig har seet paa, at Raadets Herrer spille Mestre i Landet."
Ew ald, Svenskerne paa K ronborg. I. 2
„N a a F ader! Den Steen blev jo ogsaa Kong Christian tilsidst fo r tung at lofte. Kong Frederiks Besindighed er at prise og hover mig paa en M aade godt; Tiderne ere vanskelige, og der maa fares med Lempe; han venter, in d til hans S tu n d kommer! Jeg har den T r o , at han ikke er saa ligegyldig, som han lader. I den ydre Skabelse ligner han sin store Fader ikke lidet. D a jeg sidst saae ham staae i Hangen med sin brcemmede H a t, i den brune solvzirede Frakke og med den guldknappede S tok i Haanden — da jeg saae ham i nogen Afstand staae i dybe Tanker ved det store S p rin g v a n d , da tcenkte jeg, det v a r, ligesom Kong Christian var staaet op af sin G ra v og atter vandrede omkring ved Rosenborg."
„N a a r saae D u ham ?"
„ D e t er kun t i Dage siden; det var den 13de, en Tim e foreud han under aaben H im m el og i det Gronue regalerede Staternes Ambassadeurer med et kosteligt M a a ltid , hvorom I vel har hort. Dronningen og hele Hoffet var og tilstede derved. Jeg havde den Lykke at blive stedet fo r Hans kongelige Majestcet fo r at afgive Beretning om E t og Andet her paa Godserne, og I veed, at han a ltid tager naadigt mod os S m aa- fo lk ."
„ S a a er h a n ," fa ld t Peer Christensen in d , „og har han altid vceret. Han er taus og mistoenketig mod de S to re , ja mellemstunder mod dem, der staae ham noermere, men m ild og ligesom en Kjende fo rtro lig mod dem, der komme t i l ham ad B agtrappen; han horer gjerne N y t."
„D e n V ei gik jeg dog a ld rig , Fader! men jeg forstaaer nok — det O rd var ikke montet paa m ig ; men hor n u , hvad der hcendtes mig. D a jeg havde forrettet m it L E rin d e , tillo d jeg mig underdanigst at sige, at jeg snfkede Hans kongelige Majestcet K ra ft og Lykke t i l at fore denne K rig igjennem, som nu skal gaae lo s ."
„ S a a nikkede han kort t i l D ig og lod D ig gaae?
D e t var sandt at sige lid t fripostigt af D ig at slaae paa S tatssager."
„N e i, det kom ei saa! Han saae mig et O ie b lik an med et fast B lik ; saa sagde han: Kan hcendes, Rostgaard! at denne K rig bringer Andet og M ere, end I venter! Hvad mon han mente med det?"
„ D e t var scert! H a r han tcenkt noget Soerdeles derved, da er der hcendet D ig noget heelt S jeldent og M oerkeligt; hans Tanker sidde ellers vel forvarede;
men T u blev da ogsaa lige klog."
„Je g gjorde mig dog mine Tanker derved. I mindes jo nok, Fader! det blev engang spaaet, at salig Kong C hristian, h o ilo vlig Ihukommelse! efter en stor K rig skulde tage al M a g t t i l sig og blive en moegtig M o n a rk ? "
„ V e l mindes jeg det."
„ N u , saa toenker jeg, at hans S o n , vor naadige Konge, er M a n d fo r at fore den S a g frem og gjore Spaadommen t il S andhed; det gik han vel og toenkte paa, da jeg kom t i l ham ved S p rin g va n d e t, og saa lystede det ham at sige et O rd derom, siden jeg gav ham Anledning d e rtil, og han kunde try g t sige t i l sin
R idefoged, hvad han forholder de store Herrer af R aadet."
„Saam cend! det lader sig hore; ei heller er det nogen Hemmelighed, at Haandfcestningens Lcenker trykke Majestæten haardt. Kong Frederik har ei a ltid lagt S k ju l derpaa. H a r D u ei hort fortcelle, at da Vinen ved K roningsgildet var lebet ham en Kjende i Hovedet, hvad ellers sjelden hcendes ham , da tog han R ig s hofmesteren tilside og sagde t i l ham: K o rfits ! I har idag bundet mine Hcender, hvo veed, hvo der kan binde Eders ig je n !" — „Naadigste H e rre ," tog U lfeldt t i l Gjenmcele, „ere de fo r haardt bundne, faa er der Raad t il at lose dem igjen." — S a a fortcelles der;
men Gud naade det, venter Kong Frederik Befrielse af denne K r ig ! "
„ D a er det dog min T r o , Fader! at omsider maa det komme. Den hoie Adels M a g t er a ltfo r overmaade, Rigerne ere i Armod og Klagerne fra den borgerlige S ta n d have nu i mange A a r lyd t hoit.
Desuden, hvad Kongen kan mangle i Besluttethed, det har D ronningen. Jeg har ikke vceret S olvpop ved Hove i fem A a r og Slotsfoged paa Rosenborg i andre sex A a r fo r ingen T in g . Hans kongelige Majestcets Foielighed mod sin Gemal er overmaade og maatte mellemstunder falde os i Dinene. D ronningen har en
M a n d s V illie ."
„H u n v a r.m ig aldrig god," svarede Peer, „m an maa vcere darauhen fra fo r ret at finde Naade fo r Hendes Majestcets D in e . H un er en saare fkjen og hoisindet D am e, en P ryd for T ro n e n , men om jeg to r sige det, da hover det mig ikke, at hun agter
Landets egne B s rn ringe og drager fremmede Even
tyrere herind, som tage B rodet fra de Danske. Heller ikke troer feg, at det er efter Kong Frederiks S in d . D et skal nu gaae haardt t il, naar han siger sin skjonne Gemal im od; men det v il jeg dog sige D ig , Hans, at naar han for A lv o r v il N oget, saa evner end ikke hun at boie ham; han tier da og gaaer sine egne Veie. D og skal D u ikke lide derpaa; endog D u ikke er D ro n n in g e n s, men Kongens Ridefoged, saa v il jeg nu, som jeg a lt tilfo rn har g jort, raade D ig at gjore D ro n n in g S ophia Am alia flittig og skyldig O p v a rt
n in g , om D u ellers v il holde D ig i D in B estilling og faae B u g t med Dine M isundere og Avindsmcend."
Her blev den fortrolige og hviskende S am tale a f
brud! af gamle M e tte , som indbar et stort K ruus med varm duftende Lutendrank, en D r ik , som lavedes af V iin , H o nn in g , Kaneel og M ufkatnod. E t godt S ulefad, S m v r, B ro d og Bagvcerk kom t il, og Kirsten cg Lisbeth indfandt sig. De havde syslet med M ette i Kjokken og Fadebuur og ikke blandet sig i Moendenes S am tale, th i det ansaaes ikke fo r sommeligt fo r O vin d e r uden O pfo rd rin g at gjore det. N u ved M a a ltid e t vare de Tjenerinder, skjcenkede i fo r Mcendene og drak dem t il. Lisbeth tog et Solvbceger, fyldte det med Lutendrank, nippede t i l det og rakte saa den Gamle det, en Tjenstbeviisning, som blev vel modtaget.
„T a k , m it B a r n ! " sagde han, medens han med rystende Haand tog Bcegeret. „ G id D in kjonne M u n d maa give Drikken Sundhed fo r m it gamhe- Legeme!
D u er en kjobmandsgjev P ig e !"
Dermed mente han, at hun var en let afsoettelig J o m fru , hvem det ikke vilde fkorte paa B e ile re , men Lisbeth syntes ikke glad over den Com plim ent; hun vendte sig om og gjorde et lille trodsig Kast med Hovedet.
Alle toge nu godt t il sig og langede flittig t t i l S u le fa d e t, men Vcerten drak maaskee mere, end det var tje n lig t fo r hans G ig t, hvorimod Rostgaard var en cedruelig og umådeholden M a n d , i hine T id e r en sjelden D y d . Peer Christensen regnede nu ikke Luten- drank fo r stort mere, end v i Theevand, der dengang ligesaa lidet som Kasse kjendtes i Danmark. Luten- drank var egentlig en D rik fo r O v in d e r, og Peer- beklagede h o ilig , at Alderdom og Svaghed nodsagede ham t i l at noies med stig krasteslos D rik . Dog havde han loert M ette en noget stoerkere B ryg n in g , og Rostgaard erklcerede, at Drikken, som den var, var A l t , hvad en M a n d behovede fo r at oplives og varmes om M orgenen.
„ M e n imorgen den Dag stal jeg drikke V a n d ,"
sagde Peer m ism odigt; „M ik k e l, den S kje lm , havde dog ei ganske U re t; det v il ei smage godt."
Gamle M e tte , som sad fo r den anden Bordende og spiste med, lod pludselig sin stingrende Stemme hore og udbrod:
„D e n hellige Lene stjcenke Eder Sundhed og K r a ft, H uusbond! Herren velsigne Eders Forsoet og denne R eise!"
„T a k stal I have M e tte , T a k !" svarede Peer, som var vant t i l den Gamles pludselige Udbrud.
„H errens Engel fare ned og rore Vandet, ligesom det skete fordum i Bethesda D a m !" vedblev M ette med foldede Hcender og oploftede D in e .
„T a k ogsaa fo r det D n fke , endog jeg ikke to r vente, at sligt M irakkel v il fkee fo r m in ringe Persons S k y ld ," sagde Peer, som dog med Velbehag horte dette fromme Dnfke blive udtalt.
„ H a r I Sedlen med de hellige tre Kongers Navne paa Brystet, H uusbond?"
„ V e l har jeg det, M ette, vel har jeg d e t!"
„C a sp a r, M elchior, B a lth a s a r," mumlede M e tte ,
„saa er A lt v e l;" th i hun ncerede en urokkelig T ro t i l dette T ryllem iddel mod E pilepsi, og d e t-va r saare langt fr a , at slig O vertro i hine T id e r kun var at finde hos gamle K je rlin g e r; men M ettes G u d sfryg t var ligesaa o p rig tig , som hendes O ve rtro var stcerk, og saa fast vare begge Dele sammenvoxede i hendes H je rte , at man ikke vilde kunnet skille dem ad, uden
at hun derved maatte taget Skade paa T roen.
„J e g skal vogte Huset som en tro Tjenerinde,"
vedblev M e tte , „og Herren er hos dem, der paakalde ham i B o n og S a ng . S a a er det og vel, at v i have Hesteskoen for D oren. Herren holde Belzebub fra dette H uus, denne B y og det ganske L a n d !"
„ M a n ei Djoevelen frem ved at ncevne ham, M e tte !" sagde Rostgaard barsk.
„A k gunstige H r. R idefoged!" sagde M ette med doempet Stemme og et stirrende B lik , „jeg havde nogle seere B lo d -S y n e r inat. Jeg saae Fjenden her i Landet, rode J ld s lu e rs Skjeer paa H im le n , M o rd og B ra n d allevegne. Kartoverne dundrede fra S undet, og K ro n
borgs store T a a rn sank i G ru u s . D e t betyder, at vi Alle snart skulle stedes i usigelig Fare og svar Nod —
Bevar os Gud stat med os fast, F ri os sra Vildelse, S ynd og Last, F ra K rig og S tr id , Avind og Had, Fra Vand og I l d og D y rtid s Vrag, Fra Pestillents og Sygdom meest F ra utim elig V e ir og Bloest.
Frels os, Herre af al vor Nod
Fra Overfald, Skade og brad Dod — *).
„N a a M e tte ," fa ld t Kirsten in d , „la d det nu voere n ok!" th i hun bemoerkede, at hendes Fader blev misstemt ved de ilde Spaadomme.
„Loes fra B o rd e , K irsten!" sagde han, „det v il voere Gud velbehageligere, end M ettes B lodsyner."
Kirsten fremsagde saa med blid Stemme den brugelige B ordbon, som M ette mumlede efter med stor Andagt, og derpaa brode de op fo r at tiltroede Reisen t i l T id svild e .
* ) Hans Thomissons Psalmebog 1634.
Andet Capitel.
Bed Tjernehcekken.
Helsingor havde i gamle Dage fire P o rte , af hvilke nu kun Navnene ere tilbage. S o m den fo r nemste af disse ncevnes S trandporten ved Havnen.
D et var en mork P o rt af S tvrrelse og Anseelse som et grundmuret Huus paa to Etager med et spidst T ag.
M o d N ord laae Redeport ved Lappen, saa kaldtes en S a m lin g Smaahuse, der beboedes af Fiskere og Fcerge- fo lk , og som laae ved Foden af Jiskule - Bakken med Lundehaven, eller Kongens Have, det nuvcerende M a rie - lyst. S vingelporten mod Shd havde sit N a vn af en S v in g e l eller spansk R y tte r, som oplukkedes fo r J n d - og Uddragende. Udenfor denne P o rt laae en S a m lin g Huse og M o lle r, nogle fkjonne Lysthaver og en B irk e lund paa en Banke, og ligeoverfor denne laae og ligger
endnu den steile Bakke, som kaldes Valdemarsskandsen.
Den synes opkastet af Menneskehaand, men In te t vides om dens Oprindelse. Her var Retterstedet med Galgen, i hvilken der ncesten altid dinglede dode Kroppe af henrettede Tyve, Stimcend eller M ordere, et uhyggeligt
S y n , som dog den dalevende Slcegt var sortrolig med lige fra Barndommen af. Endelig laae mod Vest Nykirkeporten, kaldet saa af den Kirkegaard, der tillig e med S t . Jsrgens S yge- eller Pesthuns laae udenfor P orten, og som var taget i B ru g i Pestens T id , sidste Gang 1 6 5 4 , da to lv hundrede Mennesker bortreves.
In d e n fo r denne P o rt var en P lads med smukke Huse omkring, som kaldtes Rosenkilden.
O v e r denne P la d s og gjennem Nykirkeporten styrede Peer Olsen nu sin Huusbonds muntre Heste, der vare blevne vel pleiede i det norste Herberge, men kun la n g somt droge de den svoere Vogn med Rejseselskabet op ad den steile Bakke, som hcever sig Vest fo r Byen.
D a de vare komne heelt op paa Bakken, vendte Lisbeth sit fagre Aasyn om og saae tilbage over Sundet t i l Skaane. D e t var dengang en endnu herligere Udsigt, end i vore D age; th i paa Sjoelland, som paa Skaanes Kyst strakte de lyse Bvgestove sig langt videre, og de opdyrkede P le tte r vare indknebne inden snevre Grcendser. Landstaberne havde, iscer i det nordlige S jcelland, Noget af Urstovens V ild h e d , og Lisbeth fandt det stjont, men ingen af hendes Venner delte denne hendes S m ag. De store Naturscener forekom den dalevende Slcegt vilde og uhyggelige; en z irlig Have med lige Gange, klippede Hcekke og snirklede Blom ster
bede, Vandspring og Billedstøtter var Datidens Svcer- m eri og havde langt storre Tillokkelse fo r Gamle og Unge, end Skovens vilde og f r i Herlighed.
Denne S m a g , der forekommer os saa slet, lader- sig let forklare. Dengang var den vilde N a tu r over
mægtig, og Skoven dannede et ncesten uafbrudt V ild n is
ligefra Kjobenhavn t i l G ille le ie ; nu er C ulturen frem herskende, og de naturlige Skoves Omraade indskrænkes stedse mere. Dengang sogte man t i l de dyrkede Haver for at faae et venligt og hyggeligt In d tr y k , nu soger man ud i den f r i N a tu r, fo rfu lg t as et cultiveret L ivs T ra vlh ed , Uro og S to v . M e n h e rtil kom, at Reiser i det syttende Aarhundrede vare baade besvcerlige og farlige. Veiene vare slette og usikkre, th i Skovene as- gave talrige Skjulesteder fo r Rovere og S kje lm e r, og t i l en R over blev dengang mangen Bonde og K u l
svier, naar Hungersnodeu stod fo r D oren. M a n maatte derfor ncesten altid reise bevcebnet, og under slige O m - stcendigheder saae man n a tu rlig v iis ind i Skovens T y k ning med andre Folelser, end Beundring og Henryk
kelse. Uagtet der nu var Udsigt t il ta lrig t Reiseselskab paa denne Udflugt, saasom Farterne t il Helenekilden den 23de J u n i, S t . Hans Aftens D a g , ncesten lignede en Folkevandring, havde Rostgaard dog et P a r ladte R y tte r
pistoler stikkende i Agestolens S idelom m e, og gamle Peer Christensen forte med sig et S vcerd, der dog neppe i hans gigtsvage Hcender vilde blevet fa rlig t, om
han havde faaet B ru g fo r det.
Men var Reisen saaledes meest en Pligtsag og Lidelse for de Andre, for Lisbeths unge, glade og videlystne Sind var den en Nydelse og et Eventyr.
Hun kunde tcelle de Gange, hun havde vceret oppe paa disse Bakker
ide tre Aar, hun havde tilbragt i Hel- singor, hvor ncrr de end laae Byen. Dengang gik Dvinderne ikke ud at spadsere gjennem Mark og Skov
med den Frihed og Tryghed, som er den nulevende
'
Slcegts lykkelige Lod, og fo r unge Jo m fru er betragtedes det ikke engang som sommeligt.
„ D e t er fagert at see over t i l Skaane, K irste n !"
sagde hun, „det er fagert at see saa langt bort. E i, hvor stolt blinke Kronborgs S p iir , og Skoven . er saa g r v n !"
„S aam cend!" svarede Kirsten uden at vende sig om, „men vogt D ig fo r den kolde V ind fra S v e n ; man fkulde ikke tcenkt nede i S taden, at det kunde voere saa kjolt heroppe."
„ S a a fo r tusinde S y g e r!" udbrod Peer C h ri
stensen og begyndte at rokke paa Agehynden.
E n gammel K je rlin g med en Pose paa Ryggen og en S ta v i Haanden kom imod dem; hun blev staaende, medens de kjorte fo rb i og Hestene vege sky tilside, stottede sig t i l S taven med den ene Haand. og skyggede fo r D inene med den anden, medens hun stirrede paa dem. Hendes sorte D in e vare livlig e og hvasse, og over hendes skumle, rynkede Ansigt gik et ondt S m iil, ligesom naar en Kastevind kruser Vandet i et M o ra d s .
„ E t ilde Varsel, at v i skulde mode hende!" sagde Peer Christensen paany, „og det lige ved vor U d fa rt;
det var gamle jydske Else, en led Natmandsqvinde og Taterhex."
Peer Christensen var i sin gode R e t, naar han blev ilde stemt ved dette M o d e , saasom ikke blot det foregaaende Aarhundredes lyseste Hoved, den store Tycho Brahe, delte hans O v e rtro , men endog det paafolgende Aarhundredes klareste Toenker, Ludvig H olberg, fandt det vanskeligt: „aldeles at negte Hexeri." I det syt
tende Aarhundrede hsrte Hexeprocesser endnu t i l Dagens
O rd e n , og mere end een gammel Q vinde maatte bede med L iv e t, fo rd i hun spekulerede i sine S am tidiges
O v e rtro .
„Else burde paa B a a le t!" vedblev P eer; „hun saae ud, som om Fanden n ylig havde viist sig fo r hende; kanskee havde hun ham som en Dukke i Posen.
Skulle v i vende om, B o r n ! og scette den K ild e fa rt op t i l S t . Olassdag eller S t . L a u ritsd a g ? "
„V is t ikke, F a d e r!" svarede Rostgaard. „K ild e n har t il ingen anden T id den K ra ft, som S t . Hansdag.
Jeg tcenker, at ingen gammel O v in d , er hun end den ledeste Hex, kan volde den M a n d Fortrced, der har en
god S am vittighed, og den rette T r o ."
„Else var forgangen D ag paa Kraagerup," sagde Kirsten, „og gjorde da intet O n d t. H un gaaer sagtens her fo r at lure paa Leilighed at komme op at age;
hun v il sikkert t il Kilden og tjene nogle S k illin g e r ved at spaae F o lk."
Ikke destomindre var saavel Rostgaard som Kirsten blevne ilde stemte ved at see gamle Else, og det Samme var Tilfceldet med Lisbeth, der mindedes, at hendes Pleiefader n ylig havde jaget hende fra sin D o r , da hun kom for at tigge.
„ I burde givet hende en S k illin g " , sagde Lisbeth,
„saa var hun blevet os god."
„Ved alle hellige M cend!" udbrvd P eer, „ t i l Rejsepenge! S a a vare v i blevne hende q v it; th i hvis hun ikke inat smorer sit Kosteskaft med Hexesalve og rider t il Bloksbjerg at dandse med gammel E rik , da hedder jeg ikke Peer Christensen. Hendes N avn er visselig indskrevet i Fandens B og med R o d t."
„Lad hende fare af Tankerne, hjerte F a d e r!"
sagde Kirsten. „F o rly s t os dog med en S a ng , Lisbeth, om D u saa synes!"
Lisbeth havde en smuk, klar Sangstemme og efter
kom gjerne O pfordringen. Forst sang hun, ligesom fo r at besvcerge Troldom m en, Psalmen N r. 2 2 :
N u gloeder Eder Adams B o rn allesammen Og lader Eders Hjerte springe.
En S trid sm a n d have v i faaet uden Gammen S o m vel kan Djcevelen tvinge.
B o r Fjende er fljendt, V o r Angest er endt,
Bore S ynder ere os plat forladne.
Guds Venskab er os tilsagt.
D a fkee D ig Lov af Hjerte og Hu O Jesus Christ, vor Broder D u !
D e t blev atter lyst i Peer Christensens S in d , da de fromme O rd og de klare Toner gjennemboevede- Luften.
„Fanden maa vist holde sig borte, hvor D u er L is b e th !" sagde han sornoiet. „ G iv os lid t M ere as den S o r t ! Gammel M a n d bliver kjcer af S ang, lige
som B a rn af Vuggevise."
Lisbeth var fuld af Sange og V iser, hvilke hun ikke b lo t havde hentet fra den lille B ogstat, der stod paa Hylden hjemme i hendes Vcerelse, og som hun skyldte sin Pleiesaders Godhed; th i hun nsd gode Dage hos ham og holdt meget af at lcese, saaat hun i K u n d skaber og Dannelse stod over de fleste unge Piger af
hendes S ta n d ; men hun havde ogsaa vst af Folke
munde og selv opstrevet Adskilligt.
S a a sang hun da forst Klagesangen ved Kong Christian den Fjerdes D o d , som behagede baade Peer Christensen og Rostgaard overmande, uagtet den, som ncesten alle den T id s rimede Frem bringelser, var et to rt, aandsfattigt Produkt. S a a fulgte Froken Anna C athrinas Hjerteklage; th i, som bekjendt, mistede denne Kong Christians celdste, ulykkelige D a tte r sin brave Fcestemand, N igets Hofmester F ra n ts Rantzov, der den '
15de November 1632 fa ld t i G raven ved Rosenborg og druknede. Froken Annas S o rg var o p rig tig , th i hendes Hjerte brast, inden et A a r var omme; men den K lage, som her lagdes hende i M u n d e n , va r blottet fo r al Skjonhed og uden Poesi; dog rorte den Kirstens
Hjerte.
Men Lisbeths Stemme lod dog lysteligere, da hun kom til de gamle Kjcempeviser, og Skoven gav Gjenlyd af hendes Sang. Hun sang Visen om Torkild og Adelud eller de, som skulle sammen, komme dog sammen, og hun sluttede med den lystige Vise om Ellen Oves
datter, der narrede Hr. Magnus saa snildt-. Han efter
stræbte hende forgjceves, men fandt hende omsider i Kirken, bandt sin Hest udenfor og gik ind. Da hun blev ham vaer, bad hun Prcesten trcekke Messen ud, listede sig saa bort ad Chorets Sidedor, svang sig paa Hr. Magnus's Hest og red til Salling Sund, hvor
Foergemanden satte hende over; som der staaer i Visen:
D a hun kom m idt paa S und, D a flog hun ud sit Haar.
H or I det, H r. M agn us!
Jeg bliver end Mo iaar.
D a hun kom over Sallingsund, D a vifted hun med sin Hat.
Far nu vel, H r. M agnus!
Jeg b live r end M o inat.
Og v i ere Jom fruens Mcend.
Skjelm eriet lyste Lisbeth ud af O inene, da hun sang disse overgivne V e rs , og de kom saa varm t fra hendes Lceber, at man ncesten skulde troe, at hun havde oplevet noget Lignende. Mcendene loe m untert af Visen, men Kirsten havde en betænkelig M in e . Lisbeth saae det og gjcettede Kirstens Tanker, forsaavidt som hun hos sin Veninde formodede afgjort M isbilligelse af Ellen O vesdatters Foerd; men Kirsten gik endnu videre og forargede sig i sit stille S in d over, at Lisbeth sang denne Vise.
Kirsten var, som de fleste unge P ig e r i hiin T id , bleven strengt opdraget og holdt t il huslig G jerning.
Hendes Tanker havde h id til bevceget sig i en snever Kreds, og strenge vare hendes Begreber om den Under
danighed og H orighed, Q vinderne vare fsrst deres Forceldre, saa deres ZEgteherrer skyldige. Neppe var hun selv bleven voxen J o m fru , forend den tolv A ar celdre B e ile r meldte sig, og Paa Foraldrenes B u d gav hun ham sit J a . Lisbeth var derimod et forceldrelost B a r n , som var bleven omtumlet i sin Barndom og flere Gange havde skiftet H jem , in d til hun sandt en H avn hos M ikkel Hansen og hans Hustru. Hun havde altsaa seet mere af Livet i dets sorskjellige Lag, hvilket havde udvidet hendes S ynskreds, og den Dannelse, hun selv havde erhvervet sig, havde noeret og styrket hendes naturlige Hang t i l Frihed og Selvstoendighed;
men i Kirstens L lln e var endog det at have en M ening i visse T ilfcrld e uqvindeligt.
Hun saae nu paa Lisbeth og tcenkte, at et Aasyn og en Skikkelse som hendes, der b lo t manglede V inger fo r at ligne en Engel, var en stor Fristelse; derncest havde hun fornummet E t og Andet, som lod formode, at Lisbeth nok kunde boere sig ad ligesom Ellen O ves- datter og vrage den ene agtvcerdige F rie r efter den anden, in d til hun slet ingen fik og maatte staae ene og hjelpelss i Verden, om ikke noget Voerre hoendtes hende; og da hun blev Lisbeths overgivne M in e vaer, frygtede hun, at det maaskee dog ikke var saa a fg jo rt, at Fanden maatte holde sig borte, hvor Lisbeth var, som hendes Fader havde sagt,, og hun var sandt at sige tilm ode, som om hun havde hort et Husch!
gjennem Luften og seet Enden af et Kosteskaft over deres Hoveder. .
Under stig T id ko rt gik Veien fo r dem, men jo dybere de kom ind i Landet, desto flere Kildegjcester indhentede de, eller bleve selv indhentede af andre, saaat Veien paa sine Steder var heelt opfyldt af Reisende.
Nogle vare sunde og muntre og t i l Hest, Borgere fra Kjsbstoederne, ogsaa Adelsmcend fra Herregaardene, der rede brafkende frem med et stort Folge af Tjenere, og fo r hvem Alle maatte vige Pladsen; men der var ogsaa F attigfolk tilfo d s , der stcebte sig frem og bade de Rige om Almisse. De fleste virkelig Syge vare lagte paa Vogne i D yner, saaat man kun saae deres blege Ansigter titte frem af Puderne. S a a kom der af og t il en stadselig Karosse med en Him m el over, hvorfra farvede uldne Fryndser hang ned, Tidens meest luxurieuse
E w a l d , S o e n f le r n e paa K r o n b o r g . I. 3
K jv re tv i, som var Adelen forbeholdt ved et soerligt P riv ile g iu m , og som slcebte en eller anden fornem syg Herre eller Dame, slottet af blsde Puder, t i l Helene Kildens foryngende Vand.
E fte ra t Peer Christensen og hans Selskab havde holdt M id d a g i E srom , befandt de sig om E fterm id dagen omtrent en M i i l fra T id s v ild e og besluttede da at holde deres sidste H v ile ved en Tjvrnehoek, hvilken de netop noermede sig. S lig e moegtige Tjornehoekke fandtes flere Steder ved Veiene og vare almindelige Bedesteder for de Reisende paa en T i d , da Kroerne kun var usle Broendeviinskipper, og gode Herberger ikke fandtes paa Landet, sjelden nok ogsaa i Byerne. Den danske Bonde var undskyldt fo r at vise Gjcestfrihed, fa ttig og fo rtry k t som han var. Faldefoerdig var i Reglen hans B o lig med de revnede Leervcegge og skidne H o rn ru d e r og lignede oftest mere en B o lig for Qvceg, end fo r Mennesker. V a r der nu ikke et Herresoede eller en Prcestegaard i Noerheden, hvor Enhver efter sin S ta n d kunde svge ind, da maatte man nvies mev at hvile paa den moderlige J o rd og ssge Ly under de gamle T jv rn e s toette Tag.
M e n da de kom t i l Stedet, bleve de vaer, at der allerede holdt en Vogn, og at der sad en geistlig Herre og en Q vinde under Hoekken, og Rostgaard gjenkjendte i Proesten den hcederlige og velloerde H r. Henrik Thomassvn Gerner, Sogneproest t i l B irkersd og D r o n ningens Slotsproest t i l H v rs h o lm , samt hans Hustru
Dorothea Bircherod, hvis blege, lidende Udseende fo r
klarede det vcerdige P a rs Ncervoerelse her, paa Veien t i l T id s v ild e .
H r. Henrik, som han alm indelig kaldtes, var den
gang en ung M a n d , endnu ikke otte og tyve A a r gammel. Han var anselig af S kabning, havde lyst H aar og Skjceg, mandige og aabne Trcek; af hans blaae O ine lyste en from , klog og cerlig Sjcel. D a n nelse udmcerkede ellers ingenlunde den T id s G eistlige;
tvertimod vare de fleste Prcester nedsunkne i Uvidenhed og raa Sceder; men H r. Henrik horte t i l sin S ta n d s bedste og cedleste M edlem m er, og han havde desuden danner sig ved en toaarig Udenlandsreise, hvilken hans gamle Fader, Renteskriver Thom as Gerner i Kjoben- havn havde hjulpet ham til. Han havde da, tildeels fo rd i hans Sloegt var af engelst eller skotsk Oprindelse, meest fo lt sig draget t il England og studeret med F lid ved Universitetet i O xford. Hans Vcesen var saare belevent, hans Frem tråden v e lv illig og i hoi G rad vindende. Rostgaard kjendte ham h id til meest b lo t af Anseelse og havde ikke vexlet mange O rd med ham, men han havde hort Nok om ham t il at fole sig oeret ved M o d e t.
„ E i , skulle v i troefses her, H r. R idefoged!" ud
brod H r. Henrik og gik Rostgaard unode. „R e t be
tænkt er det just ikke fo r det Gode at modes paa denne de Syges og Voerkbrudnes alfare V e i; men da det nu saa er Herrens V illie , tor jeg da som den forst A n
komne byde Eder velkommen her i dette P a u lu n og som Guds Tjener, stjondt uvcerdig, onste Eder Herrens Velsignelse paa Vandringen — thi I agter Eder da t i l K ild e n ? "
„ V e l gjore v i det", svarede Rostgaard, der lige
som H r. Henrik blottede sit Hoved og bukkede cerbodigt 3*
og stiot, „ fo r m in S vig e rfa d e r, den voerdige Peder Christensens S k y ld , endog han Gud vcere lovet ikke er syg, men dog troengende t il Styrkelse mod G ig t og Alderdom s S vaghed."
De A n dre , som im id le rtid ogsaa vare komne af V ognen, traadte nu noermere, og det storre Selskab blev g jo rt bekjendt med det mindre, hvilket fo r Q v in - dernes Vedkommende var nodvendigt, da de her saaes fo r forste G a n g ; men paa en Reise gjores der fcerre Ophoevelser, end under almindelige Omstoendigheder, og de sluttede sig derfor langt hurtigere sammen, end det vilde skeet i Storstuen paa K raagerup, eller i B irkerod Prcestegaard. Kirsten viste den svagelige Proestekone en Deeltagelse og O m h u , der blev saa meget mere paaskjonnet, som hun paa denne Reise var uden qvinbelig Ledsagelse, og Lisbeth folte sig strax tiltrukken af D orothea Bircherods blide og ungdom
melige Ådre. Peer Olsen bragte M adkurven, en D ug blev bredet ud paa Groesset, og det viste sig, at K u r
vens In d h o ld langt overgik H r . Henriks.
„N a a r man tjener Hans kongelige Majestoet,"
sagde han smilende, „fa ld e r der vel stig lcekker D yreryg as! V i Proester maa nsies med Flestesider."
E n god Flaste Sekt, som Rostgaard tog frem, blev ikke mindre paaskjonnet. Den cedle Druesaft virkede styrkende og oplivende paa den svage Dorthe Bircherod, hvem Lisbeth rakte Boegeret, efterat hun forst havde credentset det.
„ D e t gloeder mig at e rfa re ", sagde H r. Henrik t i l Peer Christensen, „a t ingen dodbringende Sygdom forer Eder t i l K ild e n ."
„ E i ! H r. H e n rik ", svarede Peer hovedrystende,
„et Legeme som m it, der er brugt i mange A a r i K rig og i Fred, har doiet sovnlose Ncetter og udholdt mangen T o r n , det er at ligne ved et gammelt faldescerdigt H u n s ; det sorste Vindstod kan puste det omkuld; men med F o rlo v , hvilken Syge har betaget Eders kjonne unge H u stru ? "
„S vaghed efter hendes forste Barselseng", svarede H r. H enrik; „th i.H e rre n skjcenkede os T v illin g e r, to nysselige Smaadukker, P iger begge to. V i holdt
B ry llu p ifjo r strax efter m in Hjemkomst fra Udlandet, og da jeg var bleven adjungeret med Succession min hoitoerede og kjcere S vigerfader, H r. Jens Hermansen, der nu er salig hos G ud. I kjender vel hans Sloegt i Helsingor? Han tjente den B irkerod Menighed i en og fyrgetyve A a r; men hvad jeg vilde sige — In g e n skulde seet paa min hoitelskede B ru d if jo r , saa blom strende hun var, at hun saa snart skulde falde a f."
„N a a , n a a !" sagde P eer, „a t lave t i l Barsel er mopen vcerre, end at gaae i en B a ta ille ; men M ad a m Dorothea er ung og staaer nok det igjennem; men hvad tcenker I om Hclene-Kildens rette B ru g , H r. Henrik?
M a n horer i disse T id e r scert stridige M eninger derom, da Nogle mene, at v i ikke mere maa takke den hellige Lene, men blot den Herre Christus fo r Helbredelsen."
„J e g skulde i alle M aader holde det Sidste fo r det R e tte ", soarede H r. Henrik iv rig t. „H istorien om Helene er en afgudisk, lognagtig F abel, opspunden af bedrageriske, vindesyge M unke, ret en papistisk Uting, endog Folket hcenger fast derved, som ved saa meget Andet, der er gaaet i A rv t il os fra det aandelige
M srke ts Dage. D e t glceder mig overmaade, at I retter det S p vrg sm a a l t i l m ig , th i see her en liden B o g , som netop handler derom; kjender I ei den?"
H r. Henrik tog Bogen frem af sin Sidelomme og oplceste T ite le n , der som alle T itle r paa det syttende Aarhundredes lite raire Frem bringelser, var lang nok, ncesten at ligne ved en Indholdsfortegnelse, men hvis Hovedord vare disse: I^ontinnlin snoi-n, det e r, en kort Beretning om Helen« K ilders Oprindelse, B ru g og M is b ru g sammenskreven ved Erich Hansen, Sogne- prcest t il Grcested og M a ru m Sogne i Holbo Herred, prentet i Kjobenhavn 1650.
„J e g kommer lige fra den vcerdige og lcerde A u to r, bvem min Hustru og jeg gjcestede i M iddagsstunden", vedblev H r. Henrik, „og det fornviede min gode Embeds- broder hdilig, at jeg havde taget dette hans lidet O pus med paa Reisen t i l min Hustrus og min egen O p byggelse og Trost. D e t er ogsaa et fortjenstfuldt lidet Vcerk, skrevet ret ud af et lutherifk H je rte , og jeg glceder mig ved at have Bogen i m it L ib re ri* ). V i erholde i den den onskeligste A n viisn in g t i l en gudelig og ret protestantisk B ru g af disse velsignede K ilder.
H d r, hvad han her skriver! Han kalder Kilden saa skjont:
svillentissim ns kontis spii itu alis m onim sntnm , det er ud
la g t: en M e m o ria l og Tankeseddel om den aandelige Kilde, Salighedens Kilde, hvilken er Christus. Og et andet S ted staaer der: D u lader K ilde r opvcelde, og at de udbryde og lobe stedse varagtige, det er en stor G uds Gave og en F ig u r t i l det evige Liv — og see her:
2) Bibliothek.
