v/ Centerchef René Juhl og udviklingskonsulent Marie Andersen, Center for Børn og Forebyggelse, Ishøj Kommune
Bred og effektiv inddragelsesproces til realisering af tværgående forebyggelsestiltag
Center for Børn og Forebyggelse
Kommunalreformen - 2007
• Forpligtende samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner
– 2 selvstændige kommuner med egen kommunalbestyrelse og budget, egne dagtilbud og skoler, sundhedspleje mv.
– Samarbejde om:
• Det sociale område (Ishøj)
• Specialundervisning (Ishøj)
• Beskæftigelse (Vallensbæk)
• Genoptræning (Ishøj)
• Natur- og miljøområdet (Ishøj)
Center for Børn og Forebyggelse
Politisk ønske om nemmere indgang til kommunerne og bedre sammenhæng i sagsbehandlingen
2015: Sammenlægning af
:– Børne- og familieområdet (Ishøj / Vallensbæk)
– Det specialpædagogiske område (PPR) (Ishøj / Vallensbæk) – Sundhedsplejen (Ishøj)
2018: Yderligere sammenlægning af:
– Det kriminalitetsforebyggende område (Ishøj) – Tandplejen (Ishøj)
Center for Børn og Forebyggelse
Pejlemærker for sammenlægningen i 2015:
1. Én indgang: styrket tværfaglig organisering
2. Balance mellem økonomi og faglighed: tværfaglige sparringsrum og visitationsudvalg
3. Trivsel hos medarbejderne: investering i medarbejdere og kompetencer
Center for Børn og Forebyggelse
Familierådgivningen
StraXen § 50-team Børneteam Ungeteam Specialteam Sundhedsplejen Familieplejekonsulentteam Støtte- og ressourcepædagogkorps Tale-/hørekonsulentteam Psykologteam Tryghed & kriminalitetsforebyggelse Konsulentteam Administration
Ishøjgård
Familieværkstedet Aflastningen Skolen på Ishøjgård Tandplejen
Tiltag i forbindelse med sammenlægningen
Tværfaglige møde- og samarbejdsfora
• Åben tværfaglig sparring (ugentligt)
• Tværfaglig sparring (månedligt)
• Tværfaglige visitationsmøder (ugentlige)
Formål
• Kendskab på tværs af faggrupper og arbejdsområder
• Styrket tværfagligt samarbejde
Erfaringer
• Behov for fagligt fælles tredje
Tiltag i forbindelse med sammenlægningen
Understøtter vores interne organisering vores ambitioner om effektiv opsporing og forebyggelse?
• Fagsøjleopdeling vs. distriktsopdeling
• Fagsøjleopdeling vs. målgruppeopdeling
• Specialisering vs. ”én indgang”
Tiltag i forbindelse med sammenlægningen
Fundament for det gode tværfaglige samarbejde
• Alle fagligheder har en selvstændig legitimitet og er ligeværdige
• Stærk tværfaglighed forudsætter stærk monofaglighed
• Myndigheder findes mange steder i organisationen – ikke kun hos familierådgiverne.
• Det er legitimt at være nysgerrig på den faglige begrundelse for andre faggrupper – også have perspektiver herpå
• Ledelsesmæssig afstemning af overordnede tværfaglige uenigheder
Spørgsmål og refleksioner…
Tiltag i forbindelse med sammenlægningen
Temadage i 2016: eftersyn af forebyggende indsatser
• Styrket opsporing og forebyggelse som fagligt ”fælles tredje”
Formål:
• Kvalificering af CBF’s forebyggende arbejde
• Øget tværfagligt kendskab og samarbejde
Udvikling af styrket opsporende og forebyggende indsats på tværs af almen- og specialområde
12 arbejdsgrupper under overskrifterne:
• Sverigesmodel i Familierådgivningen
• Familiehus
• Kortere anbringelser
• Opgangsfællesskab for unge
• Ensomme unge
• Åben anonym rådgivning
• Forældrekurser
• DUÅ Baby
• Tværfagligt spædbarnsteam
• Ressourcepædagog i hjemmet
• Overgang fra dagtilbud til skole
• NEST klasser
Ramme for udviklingsarbejdet
Styregruppe: CBF’s lederteam
Følgegruppe: Tværfagligt sammensat gruppe med repræsentation fra alle faggrupper (enten ledere eller medarbejdere)
Arbejdsgrupper: Tværfagligt sammensatte grupper med
udgangspunkt i interesser og ekspertiser
Ramme for udviklingsarbejdet
Forventninger til arbejdsgrupperne
• Udpege tovholder
• Indtænke mulig finansiering samt evt. investeringspotentiale
• Invitere relevante samarbejdspartnere (fx skoler, dagtilbud) til at bidrage
• Levere kort skriftligt oplæg med beskrivelse af baggrund, målgruppe, mål med indsatsen, indhold og metoder, organisering og ressourcer
Indstilling fra følgegruppe og beslutning i styregruppe
Strategi for udviklingsarbejdet
• Sammenlægning af arbejdsgrupper med overlappende temaer og fortsat udviklingsarbejde
• Nedlæggelse eller parkering af enkelte arbejdsgrupper på baggrund af målgruppe- og behovsanalyse
• Indtænkning af temaer i aktuelle ansøgningspuljer
• Samarbejdsaftaler med relevante aktører om etablering af indsats
Strategi for udviklingsarbejdet
Kobling til kommunal strategi:
• ”Forebyggelse betaler sig” – og ansøgning om midler fra investeringspulje
Puljeansøgningsstrategi:
• Understøttelse af den tidlige forebyggelse via eksterne midler – Socialstyrelsen
– SIRI
Foreløbige resultater af udviklingsarbejdet
• Tværfagligt spædbarnsteam,
Ressourcepædagog i hjemmet og Overgang fra dagtilbud til skole afprøves pt. i forbindelse med puljefinansieret projekt på 0-6- årsområdet i samarbejde med dagtilbud og SFO’er
• DUÅ Baby afprøves pt. inden for CBF’s egen økonomiske ramme
• Opgangsfællesskab er pt. ved at blive etableret i samarbejde med Thorshøjgård og Høje Taastrup Kommune
• Sverigesmodel i
Familierådgivningen er blevet
afprøvet i mindre skala i form af et puljefinansieret projekt målrettet psykisk sårbare unge. Forankring af indsatsen forberedes pt.
• Familiehus er erstattet af et
Familieberedskab, og er pt. under udvikling i regi af Familieværkstedet på Ishøjgård
• Tankerne bag Anonymt
rådgivningscenter og Ensomme unge er tænkt ind i arbejdet med at styrke CBF’s tilbud om Anonym Ungerådgivning for unge i alderen 15-24 år
• Forældrekursus-gruppens arbejde er sat på hold. Der er dog udviklet informationsmateriale om aktuelle tilbud til familier med børn med ADHD-/autisme
• Arbejdsgruppen vedr. Kortere anbringelser er sat på hold på baggrund af behovsanalyse
• NEST-klasse-arbejdsgruppen er nedlagt, da der ikke var
elevgrundlag for at oprette indsatsen
Erfaringer fra udviklingsarbejdet
• Behov for højt informationsniveau i resten af organisationen
• Vedvarende fokus på prioritering af driften
• Åbenhed omkring, at ikke alle kan tage aktivt del i udviklingsarbejdet – dvs.
man får ikke nødvendigvis mulighed for at følge sin idé til dørs
• Men alle skal se sig selv som en del af den forebyggende indsats
• Samarbejdspartnere uden for CBF inviteres ind så tidligt som muligt i udviklingsarbejdet (skoler, dagtilbud m.fl.)
Spørgsmål og refleksioner…
Opfølgning på udviklingsarbejdet
• Ny tværfaglig følgegruppe for tidlig opsporing og forebyggelse
• Systematisk løbende udviklingsarbejde
Understøttende tiltag
Kommunikationsstrategi i CBF
• Din guide til forebyggende indsatser i CBF
• Din guide til ADHD- og
autismeindsatser i CBF
Kommunikationsstrategi
• Let tilgængeligt og læservenligt overblik over CBF’s forebyggende tilbud – Ekstern kommunikation (primært dagtilbud og skoler)
– Intern kommunikation
• Formidle en ramme for arbejdet med de enkelte indsatser og kurser – både udadtil og i det interne samarbejde
– Forventningsafstemning – Afgrænsning
• Indsatserne er beskrevet på tværs af faggrupper – tidlig opsporing og forebyggelse sker alle steder
Investeringsstrategi i Ishøj Kommune
• Økonomi er altid et tema – uden penge ingen indsats.
• Investeringsberegninger kræver viden om effekt. Den kræver derfor en opmærksomhed på vores evalueringskultur.
• Investeringsberegninger er indenfor vores områder altid upræcise, så hvad er tolerancen for nøjagtighed. Hvornår giver en beregning mening?
• Det er vanskeligt at beregne en investering, hvor afkast kommer om 10 – 15 år.
Ledelsesmæssige overvejelser
• Fra søjleledelse til krydsledelse – krydsledelse når det optimerer opgaveløsningen
• ”Én kasse”-tænkning - alle penge kommer fra hhv. Ishøj eller Vallensbæk kommuner
• Lade idéerne komme fra medarbejderne
• Skabe bevidsthed om pengenes muligheder hos medarbejderne – får vi den effekt, som vi forventer?
• Der er ingen hellige køer!
De næste skridt…
” Borgeren i centrum” i Ishøj og Vallensbæk kommuner
• Vi oplever en høj grad af tværfagligt samarbejde – men hvad siger vores borgere? Kan de mærke det? Svar: ”Formentlig i begrænset omfang”
• Borgerne: ”Vi er tovholder i vores egne sager?”
• Første skridt: Bevidstheden om, at vi har ansvar for at løse problemet.
• Dilemma: Hvem er borgeren?
• Udfordring: Hvordan undgår vi, at vi bare forøger bureaukratiet ved at koordinere alt for meget? Effektivt versus koordineret indsats.
• Som borger forventes koordination på tværs af hele kommunen – og gerne også i forhold til sundhedssystemet.
