• Ingen resultater fundet

Børnefællesskaber og overgange i børns hverdagsliv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Børnefællesskaber og overgange i børns hverdagsliv"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Børnefællesskaber og overgange i børns

hverdagsliv

(2)

Hovedpointer

• Der er brug for viden fra hverdagslivet, hvis vi skal tilrettelægge indsatser, der bliver meningsfulde i børns og familiers hverdagsliv

• Betydningen af

deltagelse

(bidrag og indflydelse) i

børnefællesskaber for livsmuligheder og

livsførelse

(det daglige

’arbejde’ for at håndtere et sammensat hverdagsliv og skabe sammenhæng)

• Viden fra børns hverdagsliv peger på samarbejde mellem de

voksne om at skabe deltagelsesbetingelser og sociale muligheder

(3)

Et hverdagslivsperspektiv – hvad indebærer det?

• Hverdagsliv - både helt simpelt og ret kompliceret begreb

• Både det ‘banale’ og det ‘virkelig væsentlige’

• Indsatser skal virke i hverdagen. Det vil sige mennesker skal aktivt inddrage, videreføre, opretholde og udvikle tiltag i deres eget liv - sammen med andre

• Derfor har vi brug for viden om det ‘almindelige hverdagsliv’ - hvad der er på spil her - hvad er ressourcer, muligheder, betingelser -

(4)

Hvad er betydningsfuldt, når man ser fra børns perspektiver

• Når man spørger børn, ‘peger de på’ de andre børns betydning:

”Det er sjovt, fordi der er mange børn og man føler sig ikke alene”

(om børnehaven)

”Det er en god dag, når jeg har leget godt” (om børnehaven)

”Det er ikke sjovt, når der er nogen der driller”

”Når dine venner er der, er det det bedste sted at være - når man ikke

kan finde sine venner, er det det værste

...” (om SFO)

(5)

Når man følger børnene …

• -> det er centralt ‘at kunne være med’ , være en del af fællesskaber og opleve ‘tilhør’

• Børnene er orienteret mod hinanden – mod at kunne bidrage og at ens indspil bliver brugt - få indflydelse, være med at præge aktiviteter – deltage meningsfuldt

• Børns deltagelsesmuligheder er flettet sammen

(6)

Kontinuitet på tværs

• Børnene fremhæver kontinuitet på tværs af tid og sted, aktiviteter og konflikter

”Når man bliver uvenner, så er man lidt væk et stykke tid og så

bliver man venner igen – så kunne man gå hen til hinanden og

spørge om han vil være venner igen”

(7)

Om at skabe sammenhænge mellem steder

Camilla: Og hver gang jeg er oppe hos Klara og lege med hende, så gemmer jeg mig, fordi jeg vil ikke hjem.

Klara: (Griner) Kan du huske dengang, da du tissede i bukserne? (C:

Ja) så måtte du få nogle underbukser på af mig … men vi to, vi er veninder.

Betydningen af de andre børn for at skabe sammenhæng mellem hjem og institution

(8)

‘Man føler sig mere normal, når man kender nogen’

Carl: jeg synes det er godt at gå i skole, hvis der er nogen fra ens

børnehave, der er med på den samme skole, som Adam og Marie, de har gået i min børnehave og så kender man dem fra start af

Dorte: så hvorfor er det godt at kende nogen, når man starter?

Carl: fordi så føler jeg mig mere...så føler jeg mig mere normal.

Ingrid: og tryg ved at lege med nogen...

Alba: Jeg synes, det bedste ved skolen er, at man har nogen at lege med

Mollie: Tænk, hvis man gik i en skole, der kun havde én elev i!

(9)

Børn udvikler sig og lærer sammen med andre

• Børn udvikler sig og lærer i skolen

sammen

med hinanden,

gennem de fællesskaber de er en del af – som er betydningsfulde for både trivsel og læreprocesser

• Der er meget på spil i skolelivet – både fællesskaber, sjov og leg, faglige gode udfordringer , men også nederlag,

vurderingsprocesser, udelukkelser og ensomhed

• Om at få faglige og sociale engagementer til at hænge sammen – former social selvforståelse - ‘hvem kan jeg være her’

(10)

Om at deltage i læringsfællesskaber i skolen

”Det er meget sjovt for mig og Sofie vi starter med det samme bogstav og vi arbejder rigtig meget sammen i matematik.”

”Man må snakke om opgaverne, i stedet for man bare snakker om noget helt andet”.

• Børnene må ‘fokusere fleksibelt’ og både forene og fordele deres opmærksomhed

• Børnene er på den måde hinandens betingelser for at deltage i læringsfællesskaber – på tværs af forskellige aktiviteter i skolelivet

(11)

Fællesskaber i kontinuerlig udvikling

Aida: … jeg kan ikke lege med Anna og sådan nogen, for … de leger altid kysseleg eller med drengene...og jeg vil hellere lege sådan noget stille og roligt noget...Det er først her i første klasse at jeg er begyndt at lege med de andre piger… så det har ikke rigtig kørt for mig i 0.kl.

D: har du snakket med de voksne om det ?

A: neej... fordi det... det er jo bare noget som der kan ske engang i mellem…

at man ikke får sådan en god start på skolen … jeg havde ikke så mange at lege med ... fordi nu havde vi fundet nogle grupper vi hørte til og så kan

man ikke rigtig lukke nogen ind her i 1.kl. ... og nu har jeg det ikke rigtig så godt med at jeg ikke fandt sammen med nogen i 0.kl., fordi så leger jeg kun

(12)

Børnenes fællesskaber som opmærksomhedspunkt

• Sociale dynamikker i børnefællesskaberne giver forskellige

deltagelsesmuligheder – får forskellige betydninger for forskellige børn

• Struktur og organisering har stor betydning for børnenes sociale muligheder

• Børnenes udviklingsmæssige udfordringer er vævet ind i sociale samspil, forhandlinger, konflikter og muligheder for

tage del,

bidrage og få indflydelse

(13)

Børnenes fællesskaber som opmærksomhedspunkt

• Fokus på flere børns måder at deltage på, hvordan børnene stiller betingelser for hinanden, hvordan sociale situationer ser ud fra flere sider og hvilke muligheder de giver for at tage del og bidrage.

• Hvad karakteriser fællesskabets dynamikker?

• Hvilke præmisser for deltagelse sættes i spil? Fx (u)sikkerhed: Er vi et ‘vi’?, inddragelse, præmisser, positioner, bevægelighed?

• Inddrage hvad børnene gør i forhold til hinanden - hvordan det ét barn gør, hænger sammen med hvad andre gør

(14)

”Vi ved det jo godt, men …”

• Tendens til at viden om sociale dynamikker i børnenes fælleskaber falder ud, når der opstår vanskeligheder omkring et barn

”Det, der slår mig i forhold til det her, det er at der er noget, vi skal være opmærksomme på, for vi ved det jo godt, og så nogle

gange bliver det ikke til mere.”

• Viden om hverdagslivet sammenhænge glider ud….

(15)

Om at bruge de voksne

”Hver gang de voksne så kom og skulle hjælpe, så kunne de måske lytte til den ægte sandhed.”

• De voksnes afgørende betydning for børnenes fællesskaber – men det kan også være svært at inddrage de voksne

• Voksnes begrænsede indblik som et vilkår – men også knyttet til organisering, arbejdsdelinger – hvad er mulighederne for at ‘følge børnene’ og være undersøgende

• Om at skabe mere sammensat viden fra forskellige perspektiver –

(16)

Børns sammensatte hverdagsliv

Voksne samarbejder om læring, omsorg/udvikling – fra ‘hver sit sted’ og med forskellige indblik og opgaver

Vanskeligheder skabes ofte ‘på tværs’ - indsatser griber ind i sammenhænge

Familie Daginstitution

Skole

Fritidsordning

Hjem Klub

Hjem

(17)

Livsførelse på tværs af kontekster

• Livsførelse udpeger menneskers

praktiske

og

sociale

aktive

‘arrangeren’ af et hverdagsliv på tværs af forskellige livssammenhænge

• Livsførelse er grundlæggende social og ‘konfliktuel’

• – i den forstand at vi må håndtere forskelle og ofte modstridende forventninger og krav mellem forskellige livssammenhænge –

hvilket kræver koordinering, ‘mingelering’

”’Livsførelse’ er en aktivitet ’hver eneste dag’ for at organisere, integrere og konstruere dagligdagen på en sådan måde, at de forskellige og

(18)

Opsamlende

• Hvordan er betingelserne for at kunne

undersøge sammen

(fx

forældre, forskellige professionelle), hvad der er børnenes konkrete udfordringer i et sammensat hverdagsliv og hvor der kan skabes deltagelsesmuligheder.

• Børnefællesskaber, sociale koordineringsprocesser, livsførelse på tværs – og almene udfordringer forbundet hermed - som begreber til at rette opmærksomheden mod børns hverdagsliv – hvad børn skal indgå i og udvikle sig gennem.

(19)

Opsamlende

• Inddrage børnenes perspektiver – se med børnene på deres hverdagsliv – hvad de er rettet mod, optaget af, deres

engagementer og begrundelser - hvad de skal have til at hænge sammen, hvad de indgår i?

• Forstå specifikke og personlige vanskeligheder i lyset af almene udfordringer - og svære, konfliktfyldte betingelser, afmagt og

‘gensidige opgivelser’ – dvs. arbejde med at skabe indflydelse og sociale muligheder.

• Rette opmærksomhed på hverdagslivet sociale situationer – dvs. at vi skal arbejde med ’de andre børn’ og ’de andre forældre’,

(20)

Litteratur

Højholt, C., & Kousholt, D. (2018). Konflikter om børns skoleliv. Dansk Psykologisk Forlag.

Højholt, C., & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I J. Klitmøller, K. Nielsen, & M.

Pedersen (red.), Deltagerobservation: en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (1. udg., s.

77-90). København: Hans Reitzels Forlag.

Kousholt, D. (2014). Samarbejde mellem pædagoger og forældre – set fra familiers hverdagsliv. I

Morgendagens pædagoger: grundlæggende viden og færdigheder. (1. udg., s. 119-133). København:

Akademisk Forlag.

Kousholt, D. (2012). Børnefællesskaber og udsatte positioner i SFO: inklusion og fritidspædagogik. I P. Hviid,

& C. Højholt (red.), Fritidspædagogik og børneliv.(1. udg., s. 192-214). Hans Reitzels Forlag.

Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Kousholt, D. (2011). Familiearbejde med hverdagen i centrum. VERA - Tidsskrift for pædagoger, (55), 8-13.

Kousholt, D. (2011). Muligheder i familiearbejde set fra børns og forældres hverdagsliv. I C. Højholt (red.), Børn i vanskeligheder: samarbejde på tværs (s. 119-145). København: Dansk Psykologisk Forlag.

Kousholt, D. (2005). Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og familie. I Forældresamarbejde:

Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Børn, unge og voksne lever deres hverdagsliv på tværs af steder, derfor har det tvær- professionelle samarbejde stor betydning for, hvordan mennesker kan ud- vikle

Etisk ansvarlighed er afgørende for et samfunds sammenhængskraft og udvikling. Dette gælder ikke mindst for ledere og politikere med stor indflydelse på samfundets

5 I andre situationer er det naturligvis andre forhold, der ligger til grund for effekten, fx at et ord har to betydninger, som da skuespilleren W. Fields blev spurgt: »What do

Dertil kunne det overvejes, om ikke netop den store størrelsesorden, uvisheden om livsbetingelserne har, nok så godt kunne tale for, at det ville være en fordel for børn at få

Disse børns hverdagsliv er knyttet til den puertoricanske East Harlem ‘community’ i New York City, men de fagbe- greber, de møder i den traditionelle skole, har ikke tilknytning

Resultaterne herfra viser, at denne gruppe af unge i højere grad and andre unge har negative erfaringer både socialt og fag- ligt fra deres tid i grundskolen, måske også erfaringer

Etisk ansvarlighed er afgørende for et samfunds sammenhængskraft og udvikling. Dette gælder ikke mindst for ledere og politikere med stor indflydelse på samfundets

Samtidig var der dog, som også Tine Damsholt er inde på i sin artikel, ikke den store interesse for det tekstile inden for den del af etnologien, der var knyttet.