SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det eret privat special-bibliotekmedværker, der er en del af voresfælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele ogsponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholderværkerbådemed og uden ophavsret. For værker, som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligtbrug. Videre publiceringogdistribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

SLÆGTEN

JENS JENSEN

fra Støttrup

SLÆGTEN JENS JENSEN

fra Støttrup

HVAM « TOLLESTRUP (MOSEGAARD) * SPANGGAARD STØTTRUP . VÆVER . AALESTRUP

Samlet og udgivet af

LÆRER J. C. KROGH

TØNDERING PR. DURUP

SKIVE

HOLMS BOGTRYKKERI 1954

TIL MIN MOR

KAREN MARIE PEDERSEN (HVAM) I TAKNEMLIG ERINDRING

Jens Chr. Krogh

FORORD

Begyndelsen til denne bog blev gjort af min mors F7 halv«»

broder, lærer Chr. Kjellerup i Gedsted, idet han havde samlet en del oplysninger om sin stedfader, Jens Hvam E2. Jeg har siden ført slægten videre tilbage i tiden, indtil kilderne i arki*

verne ikke slog til længere. Desværre er kirkebøgerne i Hvil som sogn brændt, så det har gjort arbejdet besværligt, men ved hjælp af jordebøger o. a. lykkedes det at gå 3 slægtled læn«»

gere tilbage.

Hver generation er opført for sig med fortløbende numre.

Bagefter hovednummeret er opført faderens eller moderens nr.

Når f. eks. jeg i bogen har nr. G25/F2, betyder G, at jeg hø*

rer til 7. generation og er der nr. 25 i rækken, min mor F2/E2 nr. 2 i 6. generation, min bedstefar, Jens Hvam E2/D1, min oldefar Peder Hvam Dl/Cl, min tipoldefar Jens Støttrup Cl/Bl, o. s. v. På denne måde er det muligt at gå frem og tilbage i slægten.

For at lette oversigten er der bag i bogen en oversigtstavle, hvor alle medlemmer er opført.

Slægten deler sig i 6 linier efter Jens Støttrups Cl børn:

Hvam = H, Tollestrup — T, Spanggaard = Sp, Støttrup = St, Væver V og Aalestrup = Aa.

Jeg skylder først og fremmest en tak til alle, der har svaret på mine henvendelser om slægten, ligeledes en tak til landsar»»

kivets folk i Viborg. Disse har givet mig mange vink og me*

gen hjælp, særlig til at finde de første slægter.

Hvor der mangler oplysninger om enkelte, skyldes det, at de ikke har svaret eller ikke ønsket at give oplysninger.

Johs. V. Jensen havde lovet at skrive noget til slægtsbogen, men desværre indhentede døden ham, inden han fik sit løfte indfriet. Han var meget interesseret i bogens udgivelse. Som det vil ses i indledningen, har han også beskæftiget sig med de første generationer i sin novelle, Jens Jensen Væver. Her har han også givet en meget smuk skildring af sin bedstefader Jens Væver D5.

Der går en tradition i slægten, at vi skulle nedstamme fra de Testrupper, der ejede L. Restrup v. Aalestrup. Men dette er ikke tilfældet. Vore forfædre er alle dygtige og nøjsomme bøn*

der, der fra Støttrup hede sled sig gennem armoden til Lang*

agergaard og derfra spredtes ud over Danmark. De fleste er nu på Himmerland og Viborgegnen, men de yngre generationer er ikke så stedbundne, de findes over hele Danmark.

Det er meget vanskeligt at undgå, at der i en sådan mang*

foldighed af tal og navne, skulle indsnige sig nogle fejl. Men jeg har gjort mig så megen umage som muligt, for at undgå dem. Hvis det lykkes os engang at få et bindeled — et årsskrift eller lignende — mellem slægtens medlemmer, vil der være mu*

lighed for at rette eventuelle fejl — og føje nye medlemmer af slægten til.

Så sender jeg da bogen ud til alle mine slægtninge med det håb, at den glæde, det har været mig at udrede slægtens tråde, også i nogen grad må vederfares de, der vil fordybe sig i alle de aner, hvem vi skylder alle vore evner og anlæg.

J. C. Krogh G25.

INDLEDNING

D

Jensen i sin novelle »Jens Jensen Væver« følgende efter Chr. Sørensen Testrup, der selv er fra egnen, i sin Rind Herreds Krønike:

»Rinds Herreds knaber kaldtes folkene i denne egn eller herred i fordum tid, hvilket navn dem da meget vel bekvemmede i hen*

seende til stridbarhed og mandighed, så og at de vare rige selv*

ejerbønder, men tabte en stor del deraf ved Skipper Klemens opløb anno 1534; thi da Skipper Klemens havde slåedes i Leraa sig, for*

fulgte han sin victoria, så vidt han kunne, sønder på over hele landet og lod sig sværge og hylde af bønderne, hvor han kom, og som mig er forvist sagt af gamle folk, havde han bønderne af denne egn forsamlede at sværge sig her i Vesterris, hvorover bønderne kom i kongens unåde og mistede deres selvejergods; de, som var for*

muende, købte det igen siden af kongen, men resten fik det aldrig mere, hvorover, så og at største delen siden er bleven proprietær*

slaver, er de fleste indbyggere her i herredet siden efterhånden bleven forarmede, som da armoden er den, der gør menneskene for*

sagte, så er og dette navn Rinds Herreds knaber aflagt og forglemt, så det nuomstunder lidet eller intet bruges.«

Johs. V. fortsætter: »Om knaberne bemærker han siden videre, at de var et stridbart folk, om hvilke der endnu fortælles store slags*

mål, som skåntes endog ej på tinge, da tinget stod ved Skindsbro — et træk, der levende genkalder sagaen. Jeg må også tænke på, hvad den gamle Jens Hvam i Overlund (E2/D1) ved Viborg fortalte om et kuld lange karle, en gang i slægten, der brugte at indfinde sig ved legestuerne og rydde dem.

Om betegnelsen »Knabe« oplyser Tistrup i en note: Foruden at Knabe betydede Riddersvend, betegnede Ordet ifl. Resens Udgave af Hirdskraa S. 8: »De, der vel var af god, adelig Herkomst baade

paa fædrene og mødrene, men formedelst Giftermaal med nedrige Standspersoner ikke mere agtes for Adel eller kaldes Herremænd, men Knaber, af hvilke mange og har været og nogle endnu findes ej alene i Norge, men ogsaa i Danmark, i Synderlighed i Nørrejyl*

land og Vendsyssel«. Sådanne halve adelsmænd synes altså Rinds herredsmænd at have været, hvis de ikke netop har fået navnet for deres store selvstændigheds skyld.

»Hvorvidt mine forfædre nu har hørt til disse »Knaber«, har jeg ingensomhelst bevis på. Det ville jo være en tiltalende historie, hvis det lod sig godtgøre, at min tipoldefar på Støttrup hede stammede ned fra en fribonde, som blev berøvet sin odel på grund af deltagelse i oprøret i 1534. — Hvordan det så end er, holder jeg ikke af at tænke mig mine forfædre uvirksomme ved den lejlighed under greve*

fejden, da bønderne i Nørrejylland rejste sig mod præste* og adels*

vælde til fordel for deres valgkonge, Kristian II. Hvis selvstændig*

hedstrang har været det ledende træk i Rinds herreds knabers karak*

teristik, mener jeg, af iagttagelser af slægten, som den er nu, at have lov til at slutte baglæns til de samme egenskaber i fortiden. Jeg tæn*

ker, de har været med, og at de er blevet slået lige så hårdt, som de slog til selv.« — Så vidt Johs. V.! Han har her tænkt sig sine forfædre langt tilbage i tiden, og der er ingen tvivl om, at de gen*

nem utalte slægtled har været knyttet til Rinds herred.

Den by, hvor vi først finder en, der bestemt kan siges at tilhøre slægten, er den lille, bitte by Støttrup i Hvilsom sogn, Rinds herred.

Kører man ad landevejen fra Viborg til Aalborg, vil man midtvejs, lidt før man krydser vejen Hobro*Aalestrup møde en afvisersten, der viser østpå til den lille landsby, Støttrup. Vi svinger ind ad denne vej, en gammel hede vej, der snor sig mellem bakker og engdrag og når en lille samling huse, der udgør det lille samfund, der kaldes Støttrup by. Rundt om os breder heden sig, særlig mod øst og syd.

Så langt øjet rækker, ser vi kun lutter hede. Mod vest er der et bak*

kedrag og ved foden af dette et lille engdrag. Det er måske det, der har givet folkene mod til at bo så langt borte fra alle andre. Lands*

byen bærer endnu den dag i dag præg af at være en fattig hedelandsby.

To af gårdene har endnu ældgamle bygninger med mure sat af kam*

pesten, der rummer lavloftede stuer. Mod sydøst breder sig de store hedestrækninger, der endnu ikke er opdyrkede eller beplantede, men ligger som de lå for hundreder af år siden. På bakkedraget mod vest har man en herlig udsigt over den flade hedestrækning. Fra denne lille by er slægten udgået, den slægt, der i dag tæller mange hun*

dreder og hvorom der i denne bog skal fortælles.

JENS

er navnet på den første i slægten. Vi ved kun om ham, at han har levet på Christian den Fjerdes tid, sandsynligvis i den lille landsby Støttrup i Hvilsom sogn nær ved stationsbyen Aalestrup. Hans navn kendes kun, fordi vi ved, at han havde en søn, Jens Jensen Al, der var fæstebonde i Støttrup.

Al. Første slægtled

Al Jens Jensen, f. ca. 1690 i Støttrup, Hvilsom sogn, Rinds herred.

Første gang vi møder hans navn i de gulnede blade, der beretter om den gamle slægt, er 1729, den 30/5 da herremanden på Restrup*

gård Christian, ridder, obersekretær i danske kanceli, etats*, justits*

og kancelliråd, sælger sin herregård til Iver Jørgensen Abel. Foruden selve herregården, der var på 17 tdr. hartkorn solgtes også alt bøn*

dergodset — ialt 1461/2 tdr. hartkorn. I den lille landsby Støttrup var der kun to gårde, begge lige store 1—4—1 —11/2- — Og her nævnes i skødet, som herremanden udsteder ved salget, de to fæste*

bønder Jens Jensen og Poul Sørensen. Her er altså vor stamfader nævnt første gang. Han var dengang ca. 40 år gammel.

Næste gang herregården sælges er 1768. Den ejedes da af afdøde kanceliråd Testrups enke Maren Lynderup til Wiffersholm og Re*

strup. Hun sælger herregården, 17 tdr. hrtk., bøndergods 412 tdr.

hrtk., tiender 6P/2 til sin søn Christen Testrup, herredsfoged i Rinds og Gislum herreder.

Også i dette skøde finder vi igen vor stamfader Jens Jensen, idet der i Støttrup nævnes:

Jens Jensen 1— 4— 1—P/2 og Peder Poulsen 1— 4— 1 — P/2. Jens Jen*

sen er da ca. 79 år. Hermed er vore kilder om ham udtømte. Det har ikke været muligt at finde hans navn i andre arkivalier. Han er

10 sikkert død i sit kære, gamle Støttrup. Kirkebøgerne, der skulle give oplysninger om ham, er brændte. Heller ikke i de gamle skiftepro*

tokoller findes han, idet de først begynder 1779, og da er han for*

længst under mulde.

Jens Jensen måtte gøre hoveri på herregården Restrupgård (LI.

Restrup), der lå næsten 2 mil borte. Det var besværligt at komme til herregården ad de sandede veje. Ulvene huserede slemt derude på de store hedeflader og holdt til i de små rester af skove, der som småkrat lå spredt over heden. Ulvene var slemme til at tage deres får, og det hændte tit, at de mistede et af de, for dem så kostbare dyr. Hvornår Jens Jensen er født eller død, ved vi ikke med be*

stemthed; men det kan passe, at hans fødsel falder omkring 1690—

1700. Han efterfølges omkring 1770 af sin søn Peder Jensen.

Barn: Bl/Al Peder Jensen.

B. Andet slægtled

Bl/Al Peder Jensen, f. ca. 1725, fæstebonde i Støttrup.

Han får altså gården efter sin fader. Byen Støttrup var så lille, at den ikke godt kunne tåle at være mindre, idet der kun fandtes to gårde, begge lige store 1—4—1 — 72 hartk. I en gammel jordebog, som herremanden har måttet indsende til amtet, finder vi 1773 angi*

vet, at der i Støttrup findes følgende fæstere : Peder Jensen i en gård med 1 — 4— 1—1/2 hartk. og Jens Poulsen med 1—4—1—1/2- Her har vi altså dokumentationen for, at han er af slægten. Ydermere finder vi i en lægdsrulle fra 1798, at han har en søn Jens, der da er 31 år (altså født 1767), født i Støttrup. Denne søn er Jens Pedersen Støt*

trup Cl, der siden fik Langagergård. Hermed er kæden knyttet og forbindelsen til de yngre slægtled i orden.

En gammel tradition i slægten siger, at Peder Jensen Bl var ind*

sidder på Støttrup hede. Som man ser, kan dette altså ikke passe.

Han var fæstebonde. Men der er ingen tvivl om, at han havde det lige så usselt og fattigt som en indsidder uden jord! Vi tyr igen til Johs. V. Jensen F56 og hører, hvorledes han har tænkt sig sin tip*

oldefar har haft det. Sine oplysninger har han fra sin farbror, Jens Jensen E16, Store Jens (eller Store Væver) der fortæller, »at hans oldefar (Peder Jensen Bl) var indsidder i Støttrup og havde mange

11

børn, de måtte gå og tigge føden om vinteren. Ulvene var slem til at tage deres får dengang.« Johs. V. fortsætter:

»Min tipoldefars (Bl) liv må altså falde fra 1730 til ca. 1800, oplys*

ningstiden og de store bondereformers tid, bevægelser hvoraf sikkert ikke engang rygtet har nået ham. Bondens kår var den gang enten at gå ind til den håbløse afhængighed i fællesbyen, som dog var sjældnere i Jylland end på øerne, eller fæste* og hoveriforholdet til herremanden, hvis man ikke som totalt besiddelsesløs faldt helt uden*

for næringsvejene, en art frihed, som min tipoldefar sagtens har nydt.

Det har vel ikke været helt uden grund, at han har søgt heden, her var han, om aldrig så ynkelig, dog sin egen mand. Heden har rime*

ligvis den gang været fri, så han har kunnet have nogle får. Husly har han måttet betale leje af, og det har været hans eneste forplig*

telse, den har han uden tvivl svaret i arbejde, tærskning, grøftning og hvad ellers en arbejdsmand på landet den gang har måttet tage i med. At der endnu var ulve på heden, som truede fårene, leder tanken hen på, at den Støttrup indsidder nok har drevet en del jagt og fiskeri, uden hjælpemidler og sådan i al stilhed, de lange mørke nætter med en ståltrådssnøre for haren hist og her og et skjult åle*

læg nede i åen på steder han kendte; i alt fald dukker der intermit*

terende et kraftigt jægerinstinkt op hos hans efterkommere. Ellers, når der ikke gaves daglejerarbejde eller anden beskæftigelse har han søgt at skaffe sig indtægt ved simple håndarbejder, ved at gøre li*

mer af lyngen, flette riskurve, skære trætøj, et håndelag og en trang til selvhjælp der nu går igen i hans slægt. Hans daglige liv har væ*

ret af en tarvelighed ingen kan forestille sig nu. Kosten til at stå imod med var den gang rugmelsgrød, endnu ikke kartofler, det me*

ste af klæderne, bukser og ærmer, var af skind og skulle helst holde levetiden ud.

Luksus: En kæmpemæssig rus hvert år i dårligt brændevin og et godt slagsmål på Dalemarked?

Men med alt hvad han hjalp sig til kunne indsidderen altså alli*

gevel ikke holde sulten borte fra sine børn vinteren over. Han har haft en kone, en barbenet ting han i ungdommen sankede op i en høstak og siden har hængt ved, og hende har han måttet se lide, hvad en mor går igennem når hun har små som hun, selv sulten, må synge sig i søvn uden at de har fået mad. Bevaret er i familien den dag i dag en levende sans for hårdheden i tilværelsen, en orga*

nisk angst for savnet af livets nødtørftigheder, der kan tage sig ud som uforstand når man har noget men sandelig må stamme ned fra en virkelighed. Til gengæld har indsidderens børn på heden og den

12 totale isolation udviklet en reserve, et fond af naturanlæg, som siæg*

ten skal tære længe på endnu. Der er efterkommere af dem rundt om på egnen, småbønder af den almindelige jyske rødblonde type ; jeg træffer nu og da en som kan regne ud at vi er i familie.«

Som man ser, går Johs. V. stadigvæk ud fra, at Peder Jensen har været indsidder; men de gamle dokumenter siger, at han var fæste*

bonde. Som før sagt har der sikkert ikke været stor forskel på deres kår, så beskrivelsen passer udmærket.

Peder Jensen har uden tvivl haft en broder Anders. Anders, der også kaldes Anders Støttrup, boede i Simested og døde som aftægts*

mand 24/7 1814, 84 år gi. Han er altså født 1730. Han er med i fadderlisten for sin brodersøn, Jens Støttrups Cl børn.

Hvem Peder Jensen har været gift med, ved vi ikke. De gamle jordebøger nævner ikke kvindernes navne, og kirkebøgerne kan ikke give oplysninger, da de er brændte. Men vi ved, at hans enke efter hans død giftede sig igen med Mikkel, der sandsynligvis hed Mik*

kel Poulsen. Peder Jensen blev ingen gammel mand. Han døde før 1781, sandsynligvis allerede 1773, så han blev kun knap 50 år gi.

Hans enke havde med sin anden mand, Mikkel (Poulsen?), datteren Anne Kirstine Mickelsdatter, der blev gift med Ole Christensen.

Anne Kirstine og Ole kom til at bo i Simested, og de havde børnene 1) Kresten Olesen, f. 1804, 2) Niels Olesen, f. 1808, 3) Jens Olesen, f. 1810. — Anne Kirstine døde allerede 25/3 1818, da hendes yngste dreng Jens kun var 8 år gi. Hendes halvbroder, Jens Pedersen Støt*

trup Cl, Langagergård, blev formynder for hendes tre børn. Men om deres videre skæbne skal her ikke fortælles, da vi kun vil følge den lige linie fra Jens Jensen. — Jens Jensen havde en søn — for*

uden de mange andre, som traditionen fortæller om — der hed Jens Pedersen Støttrup. Han blev født i Støttrup 1767.

Barn: Cl/Bl Jens Pedersen Støttrup.

C. Tredje slægtled

Cl/Bl Jens Pedersen Støttrup, f. 1767 i Støttrup, selvejergårdmand, Langagergård, Hvam, død 21/1 1845 på Langagergård, Hvam, gift med Johanne Thomasdatter, død 1846, Langagergård, Hvam.

Den Store Væver E16 fortæller »at hans bedstefar (ovennævnte

13

Jens P. Støttrup Cl) fik et lille hus i fæste af herremanden på Øster*

bølle hede. Herremanden havde en fæstebonde, som lod gården gå øde i Hvam. Herremanden lod så begge kalde til sig og sagde: Nu bytter I to. Bedstefader (Cl) fik den øde gård i Hvam, han ville ikke have overtaget den, men herremanden lovede, at bygge det hus op, som var falden ned, samt give ham et par arbejdsheste og noget sædekorn. Efter nogle års forløb blev bøndergodset solgt, og bed*

stefar købte gården, 4 tdr. hartk. for 325 Rdl.«

Johs. V.: »Det har nok været en klog herremand, som har tænkt, Lad os nu se, hvad han kan gøre ved heden! Og da Jens (Cl) ikke af udsigten til de grønne gårde nede omkring åen lader sig friste til at forsømme, hvad han har i hånden, tænker den kloge herremand:

Nu skal han alligevel have en gård. Og så er det han må bytte med den slappe bonde, som har ladet sin fæstegård forfalde og nu ifølge en højere visdom skal op og slås med Østerbølle hede. Sådan lille gammel roman fra det attende århundrede forestiller jeg mig. Ialt fald døde Jens Pedersen (C 1) som selvejer af gården i Hvam efter at have ført sin linie op i fri og beskyttende kår.

Selv var han af det kuld børn fra Støttrup hede, der efter tradi*

tionen måtte værge fårene mod ulven og gå ud og bede om mad om vinteren. Hårde forhold; man mærker ligesom et lille pust af den onde middelalder, der efter århundreders religionskrige, rov og mordbrand efterlod store partier af landet øde og almuen hærget. At der ikke manglede opdrift i slægten, viste Jens Pedersen; der må have været ydre årsager til, at den dukker op i så reduceret forfatning, forfaldet kan ikke have været i blodet.«

Jens Pedersen fik altså et lille hus i fæste af herremanden på Østerbølle hede. Her er alle hans seks børn født. Da den sidste af børnene, Mads, er født 1806, må det være efter den tid, han er flyttet til Hvam til den forfaldne gård, som herremanden bød, at han skulle overtage. Gården hed Langagergård og ligger lige syd for den store stationsby, Aalestrup. Det er en stor og smuk veldreven gård på 100 tdr. land og 5 tdr. hartk. Den har siden været i slægtens eje. (Se videre under E12).

Boelsstedet oppe på Østerbølle hede, som var Jens Pedersens før*

ste hjem, er nu på andre hænder. Jens P. må have været en meget dygtig mand, siden herremanden sådan kunne sætte ham til at bygge en forfalden gård op. At han siden blev selvejer viser også hans dygtighed.

Jens P. var gift med Johanne Thomasdatter, der er født 1760.

Hun var datter af Thomas Christensen og hustru Karen Jensdatter,

14 Aalestrup. Thomas døde 21/4 1782. Karen og Thomas havde bør*

nene: 1) Kristen Thomasdatter, gift med Christen Ludvigsen. 2) Anne Thd. f. 1759, 3) Johanne Thd. f. 1760, hun var gift med Jens Pedersen Cl, 4) Gjertrud f. 1762, 5) Maren f. 1765, 6) Anne f. 1767, 7) Kirsten f. 1769. — Karen giftede sig igen året efter sin mands død med — som det hedder i præstens optegnelser i kirkebogen — »den unge Karl Villum Christensen af Østerbølle«. De blev gift i Øster*

bølle kirke 2/5 1783. Villum var søn af Christen Villumsen, Øster*

bølle, der døde 1784. Villum havde følgende søskende: 1) Søren Christensen, 2) Kirsten, 3) Mette, 4) Gertrud.

Har Jens Pedersen Cl været en dygtig mand, er der heller ingen tvivl om, at hans hustru Johanne også var dygtig og arbejdsom, og har hjulpet sin mand på bedste måde. Hun døde 1846, et år efter sin mand.

Jens Pedersen Støttrup Cl døde 21/1 1845 »af alderdomssvaghed og stensmerter, 78 år gammel«. Han var da aftægtsmand hos sin søn Anders D4, der havde overtaget Langagergård. Om denne aftægts*

kontrakt, der blev oprettet, er fortalt under sønnen Anders D4.

Jens og Johanne levede i 15 år på aftægt i Langagergård. De havde den glæde at se alle deres børn blive gift og komme i gode stillinger: Alle gårdmænd! Ja, selv Jens Væver D5, der var væve*

mester, endte som gårdmand.

Børn :

Dl/Cl Peder Jensen Hvam — Hvamlinien — H D2/C1 Karen Jensdatter — Tollestr uplinien = T D3/C1 Thomas Jensen — Spanggårdlinien = Sp D4/C1 Anders Jensen Støttrup — Støttruplinien = St D5/C1 Jens Jensen Væver — Væver linien = V D6/C1 Mads Jensen — Aalestruplinien = Aa

D. Fjerde slægtled

Dette slægtled omfatter de seks grene, som slægten deler sig i:

H Dl Hvamlinien, der udgår fra Peder Hvams hjem i udkanten af Randrup skov ved Viborg. Den har de fleste efterkommere i dag.

15 ^H T D2 T olie s truplinien. Den gren kunne med lige så god ret kal*

des Mosegårdlinien, da Karen Støttrups D2 datter Ane Johanne E8 jo overtog »Mosegaard« i Korsø, hvorfra hele den gren af slægten stammer.

Sp D3 Spanggårdlinien, Thomas Jensen var så heldig at gifte sig til Spanggård, idet han jo blev gift med enken Ane Niels*

datter, der ejede gården. Han havde kun en søn, Jens Thom*

sen, der til gengæld havde hele 12 børn.

St D4 Støttruplinien. Det blev jo sønnen Anders D4, der over*

tog Langagergård, ved Aalestrup (Hvam sogn), hvorfra hele slægten stammer.

V D5 Væverlinien, der udgår fra Guldager i Simested, hvor Jens Jensen Væver boede.

Aa D6 Aalestruplinien, udgår fra den gård, der før har ligget lige øst for Aalestrup by, og på hvis marker der nu er kolonihaver og byggegrunde. Resterne af den nedrevne gård ses endnu. Går*

den ejedes sidst af Niels Binderup F82, der solgte den til byen 1944.

Dl/Cl Peder Jensen, (Hvam), f. 1/11 1795 i Østerbølle, død 4/4 1870, begr. 11/4 1870 i Vinkel, gift 14/4 1824 med Ane Kathrine Christensdatter, f. 1801, død 7/2 1867 og begr. 14/2 i Vinkel, datter af gårdmand Christen Bach, Thisted.

Peder kaldtes altid Hvam, sikkert fordi hans far, Jens Støttrup, boede i Hvam. Han slap fri for militærtjeneste, fordi han da havde arbejde på Bruunshåb klædefabrik. Johannes J. Bruun, som indtil 1866 var ejer af fabriken, søgte og fik kongens tilladelse til at få 6 karle fritaget for at springe soldat — og Peder Hvam var så heldig at være blandt de seks!

Han var i 8 år avlskarl på herregården, Asmild kloster. I den tid var han gode venner med Trine Kjellerup, en datter af herremanden på Skovsgård, der jo var nabogård til Asmild kloster. Venskabet varede ved i 5 år, og Peder Hvam skal have sagt, at han kunne have fået det halve af Skovsgård, om han ville have giftet sig med Trine.

Men det blev Christen Bachs Ane Kathrine, der løb med hans hjerte.

Straks da de blev gift, 1824, boede de hos Anes far, Christen Bach i Thisted, som indsiddere, men året efter, 1825, får han Rødding præstegård (ved Viborg) i forpagtning, og her var de i 8 år. Derefter blev han fæstegårdmand under Randrup (ved Viborg) og fik en lille gård i udkanten af Randrup skov. Her boede han i 37 år til sin død.

H 16 Peder Hvam og Ane Kathrine var rare og stilfærdige mennesker, hans mundheld var, når han traf nogen, der arbejdede: »Nå, ja, I passer jer ting og jert tøj!« — Han var meget bestemt og påpassende med pengesager. Der gik aldrig en time over tiden med at betale sin fæsteafgift til herremanden på Randrup. Da Peder Hvam blev for gammel til at passe bedriften, overtog sønnen, der også hed Peder, (E4) gården efter de gamle.

Peder Hvams sønnedatter, Trine Munk (F 10), har en seddel, hvor Peder Hvam har skrevet op hver gang, storken havde aflagt dem et besøg. Seddelen er skrevet med god, let læselig håndskrift. På denne

»dagbog« står der:

»Den 19. Februar, da blev en pige født.

Den 14. April havde vi en Dreng.

Den 31. Marts, da blev Jens født, 1826.

Den 26. Juli, da blev Christen født, 1828.

Den 16. Maj, da blev Peder født, 1831.

Den 17. December, da blev Hans født, 1833.

Den 9. April, da blev Marie født, 1838.

Den 11. December, da blev Caroline født, 1840.

Den 16. Juli, da blev Caroline født, 1843«.

Petrine Munk har også bevaret et gravskrift over gamle Peder Hvam. Det ser således ud:

Herunder gjemmes til en glædelig

Opstandelse de jordiske Levninger af Gaardfæster Peder Hvam ved Randrup Skov,

der døde den 4. April, 1870 efter længere Tids Svagelighed, 74 Aar gammel. Han er ankommen hertil fra en temmelig fjern Egn; thi han er født i Østerbølle Sogn, langt Nord paa, men har, efter at have tjent 8 Aar paa Asmildkloster og været Forpagter 8 Aar i Rødding Præstegaard, henlevet de sidste 37 Aar af sit Liv i den Bopæl, hvor*

fra han nu snart skal udføres. I sit lange og lykkelige Samliv med sin for 3 Aar siden forudgangne Hustru avlede han 9 Børn, 4 Sønner og 5 Døtre, men hvoraf 2 Piger som meget smaa ere døde, og saa*

ledes med Moderen modtager ham i de himmelske boliger for aldrig mere at adskilles. Af de efterlevende have han vist faaet megen glæde, og mange af dem ere jo som Fædre og Mødre i anseelige Stillinger, og de vil vist alle længe mindes den forudgangne Fader som en kær*

lig Forsørger og Opdrager. Han begyndte med lidet, men ved Guds Velsignelse og hans egens og Hustrus fælles Flid, have de arbejdet dem frem til velstaaende Folk og saaledes bragt et hæderligt Efter*

mæle med dem i Graven.

17 ^{H . T}

Han vist med oprigtig Længsel og Smerte Ventede efter sin Salighed,

Hvortil vi haabe med Sjæl og Hjerte, Han, mens han levede var bered, Og med Attraa han tænkte paa

Den Fryd, han hos sin Jesus skulde faa, Og Himlens Gud, ved Dødens Bud Fra Verdens Jammer ham førte ud.

Fred med din Aand, Amen.

Børn:

El/Dl Johanne Pedersen E2/D1 Jens Pedersen E 3/D 1 Christen Pedersen E4/D1 Peder Pedersen E5/D1 Hans Pedersen E6/D1 Marie Pedersen E7/D1 Caroline Pedersen

D2/C1 Karen Jensdatter, f. 1798 i Østerbølle, død i Tollestrup, Hvilsom sogn 4/10 1868, begravet i Hvilsom 13/10, gift 1. gang med gårdmand Søren Nielsen, f. 1779, død 12/1 1837, 2. gang med ung*

karl Jens Pedersen af Tollestrup, født 1808, død 8/3 1877 i Tolie*

strup.

Karen Jensdatters fødsel har præsten glemt at indføre i Øster*

bølle kirkebog. Men ved hendes død står det klart opgivet, at hun er født i Østerbølle. Hun kaldtes altid, ligesom sine søskende, Ka*

ren Støttrup. Hun bliver gift med gårdmanden Søren Nielsen i Tol*

lestrup. Hans gård i Tollestrup havde matr. nr. 2 og havde hartkorn 3—1—0—2. Karen og Søren havde sammen datteren Anne Johanne Sørensdatter, der blev gift med Peder Sørensen Kjællingtand. Da Sø*

ren døde 1837, 58V2 år gi., giftede Karen sig igen 3 måneder efter med ungkarl Jens Pedersen af Tollestrup. Aret efter skænkede Ka*

ren sin anden mand endnu en datter, Maren Jensdatter, der døde af brystsyge kun 26 år gi. Denne sidste datter var endda forlovet med

»Skolehans«, og hendes far, Jens Pedersen, havde købt Thorup Øster*

gård til dem. Den skulle de have, når de blev gift. Men Maren døde inden, — så »Skolehans« fik ingen gård.

Da Karen døde, solgte Jens Pedersen gården til gårdmand Peder Andersen, hos hvem han nød aftægt, til han døde 68 år gi. af lun*

gebetændelse.

Børn: 1. ægteskab: E8/D2 Ane Johanne Sørensdatter.

2. ægteskab: E9/D2 Maren Jensdatter.

Sp. . St. 18 D3/C1 Thomas Jensen, f. 7/7 1799 i Østerbølle, død 14/3 1859 i Spanggård, Tostrup sogn, gift 1. gang 16/4 1831 med Ane Nielsdat*

ter, f. 1788, død 10/2 1844. 2. gang 17/5 1844 med Ane Villums*

datter, f. 10/10 1807, død 14/2 1876.

Thomas blev, mens han tjente på Eveldrup præstegård, gode ven*

ner med Ane Nielsdatter, der var enke efter gårdmand Christen Chri*

stensen, Spanggård. Ane var da 44 år gi. og Thomas 311/2. Da Ane døde af brystbetændelse 561/2 år gi., giftede Thomas sig 3 mdr. efter igen med sin tjenestepige, Ane Villumsdatter. Hun kom til Spang*

gård 27/3 1844 fra Vesterbølle sogn. Ane var en meget dygtig og flittig kone. Hun skal have været noget skrap — men hun har dog det bedste eftermæle af sine børn og børnebørn.

Ane Villumsdatter skænkede sin mand to børn, Jens og Ane.

Den lille Ane døde af strubehoste, da hun kun var 3/4 år gi.

Børn af 2. ægteskab:

E10/D3 Jens Thomsen.

E11/D3 Ane Thomasdatter.

D4/C1 Anders Jensen, døbt 4/7 1802, død som aftægtsmand i Hvam 19/1 1872, 69 år gi., gift med Jensine Kirstine Carlsdatter, f.

1805 i Liseborg ved Viborg, død 1872. Han fik Langagergård i Hvam efter sin far, og som skik og brug var dengang fik han sin far og mor med i gården — som aftægtsfolk. Der blev imellem dem oprettet en aftægtskontrakt, der findes i Rinds og Gislums herreders skøde og pantebog G, side 144. Aftægtskontrakten blev oprettet 6/7 1831, samme dag som den gamle Jens Pedersen Støttrup Cl havde solgt Langagergård til sin søn. Der gøres her udførligt rede for alle de ydelser og rettigheder, som den gamle betingede sig. De skulle først og fremmest have husrum, tre værelser, her skulle der være en kakkelovn med fornøden ildebrændsel, der daglig skulle leveres ham, og hvis det ikke var nok, måtte de selv af hans tørvestak tage mere!

Føden skulle de gamle have ved de unges bord. Men blev de util*

fredse dermed, skulle de gamle have: »6 tdr. rug, 3 tdr. byg, 1 lis*

pund smør, frisk flæsk, 4 pund lys, 1 ol æg, fodre og græsse en ko og 8 får, samt årligt give dem i penge 12 rdlr.« — Endvidere skulle Anders Støttrup til sine søskende udbetale følgende summer: Til sine 5 søskende, brødrene Thomas, Mads og Jens Jensen 50 rdl.

sedler, broderen Peder Jensen 40 rdl. sedler og søsteren Karen Jens*

datter eller hendes mand, Søren Nielsen i Tollestrup, 20 rdl. sedler.

Hele aftægtskontrakten med de i skødet nævnte summer til Anders’

søskende blev sat til 610 rdl.

19 v De gamle døde 1845 og 1846, så sønnen måtte have dem i 15 år i gården.

Børn:

E12/D4 Jens Andersen Støttrup.

E13/D4 Ane Andersdatter.

E14/D4 Johanne Andersdatter.

E15/D4 Karen Marie Andersdatter.

D5 Jens Jensen Væver

D5/C1 Jens Jensen (Væver), f. 29/12 1803 i Østerbølle, væver, siden gdr. i

Guldager, Simested sogn, død i Guld*

ager 10/9 1882, begr. på Simested kir*

kegård, gift 13/8 1841 i Simested med Kirsten Marie Jensdatter, f. 26/9 1816 i Simested, død 28/1 1857 i Guldager, be*

gr. i Simested, datter af boelsmand, Jens Nielsen Elkjær, Guldager Hedehuse, f.

1761, død 13/4 1845 i Guldager, begr.

i Simested og hustru, Dorthe Jensdatter.

I sin novelle, »Jens Jensen Væver«, fortæller forfatteren, Johannes V. Jensen smukt om sin bedstefader. — Og ingen kan selvfølgelig gøre det bedre end han.

Her skal kun ganske kort fortælles om hans liv, som det formede sig.

Hans søn, Jens Jensen, Store Væver E16/D5 fortæller om sin far:

»Min far var født i et hus på Østerbølle hede. Efter at have tjent nogle år som hyrdedreng, kom han til Bruunshåb klædefabrik ved Viborg i lære som dugmager. Den tyske fabrikant, som anlagde Bruunshåb, havde ret til at tage nogle bønderkarle fri for militær*

tjeneste, når de havde fast plads på hans fabrik. Efter 5 års læretid rejste han to år her i landet og noget i Tyskland og havde ikke noget stadigt arbejde. Ugelønnen var dengang 3 kr. Han så, at dette var et slaveliv, han lærte så drejlelsvæveri, begyndte en egen forret*

ning i Aarhus, dette ville ikke gå, og han rejste derfor til Randers, hvor han boede i mange år. Han havde 2 svende, og det gik meget godt, men så kom fabrikerne med deres billige varer, og væverhånd*

værket var ødelagt. Han kom så til Guldager, ved at min moder var godt kendt med dem i Hvam (D4/C1). Væveriet havde endnu nogen værdi her ude på landet. Min moder passede for en del deres lille landbrug, pløjede med stude«.

Aa 20 Jens Vævers svigerfader, Jens Elkjær havde fået sin gård, som han siden overdrog til sin datter og svigersøn, Jens, i fæste af herre*

manden på Restrup, (vistnok Søren Thestrup), dog kun på den be*

tingelse, at han skulle passe ålegården i bækken, der løb forbi tæt ved gården. Jens Elkjær var stenslår og havde sat mange stenkister ved og under landevejene og havde udført stenarbejder for herre*

manden, der var så godt tilfreds med Elkjærs arbejde, at han gav ham et stykke uopdyrket hedejord, vist henved et par hundrede tøn*

der land. Han fik derefter gården i Guldager. Gården havde dengang 1 td. hartkorn.

At Jens Væver kaldte to af sine sønner ved samme navn: Jens Jensen, viser igen almuens usvigelige troskab overfor den slægt, der gik forud. Begge bedsteforældrene hed jo Jens: Altså måtte begge sønnerne hedde Jens.

Børn:

E16/D5 Jens Jensen (Store Væver) E17/D5 Hans Jensen

E18/D5 Jens Jensen (Bette Væver) E19/D5 Johanne Dorthea Jensdatter

D6/C1 Mads Jensen, f. 26/5 1806 i Østerbølle, gårdmand i Aale*

strup, død 28/3 .1849 i Aalestrup, begr. i Aalestrup, gift med Kir*

sten Marie Nielsdatter.

Mads kaldtes Støttrup og boede i Aalestrup by og han havde et husmandssted. Han købte senere mere jord til, så han fik en lille gård ud af det. Han bar også navnet Mads Spillemand, så han har ved siden af landbruget været spillemand ved bøndernes legestuer.

Han blev indkaldt til soldatertjeneste under Treårskrigen 1848—49 og 50. Men han blev snart efter syg og blev hjemsendt. Han døde af koliksyge kun 45 år gi. — Hans enke, Kirsten Marie, giftede sig 10/11 1849 med ungkarl Christen Nielsen af Gislum. De havde sam*

men børnene: Mads, f. 51, død som lille, Niels, f. 53 (tog 1905 nav*

neforandring til Niels Kristensen Aalestrup), Mads, f. 55, død som lille, Karen, f. 57, Mads, f. 59, Madsine, f. 61, Christen, f. 64.

Mads Jensens enke, Kirsten Marie, havde leddegigt og lå i sen*

gen i 22 år, men hun bar sin lidelse med stor tålmodighed. Med Mads havde hun følgende børn:

E20/D6 Jens Madsen.

E21/D6 Johanne Madsdatter.

E22/D6 Inger Marie Madsen.

E23/D6 Niels Madsen.

21

E. Femte slægtled

H Hvamlinien deler sig nu i to linier i Tapdrup : Johanne El og Peder Hvam E4, to Linier i Overlund: Jens Hvam E2 og sme*

den Hans Hvam E5, desuden Marie E6 i Romalt, Randers og Karoline E7 i Vigstrup, Vinkel ved Viborg.

T Tollestruplinien (Mosegård). Karen Støttrup D2 og Søren Nielsen havde kun datteren Ane Johanne E8, der blev gift med Søren Kjællingtand. De fik Mosegård i Korsø. Deres søn, Sø*

ren F26, fik gården efter dem. Den gamle slægtsgård overtoges af de tre søskende Peder G48, Thomas G49 og Ane Kirstine G50, der solgte den til fremmede 1947.

Sp Spanggaardlinien. Thomas Jensen og Ane D3 havde kun en søn, Jens Thomsen E3, der overtog slægtsgården Spanggård efter dem. Hans søn, Jens Kr. Thomsen F44, ejer den gamle gård nu.

St Støttruplinien. Anders Støttrup D4 fik slægtsgården Langager?

gård — hvorfra hele slægten stammer — efter sin far, Jens Støt*

trup Cl. Gården gik i arv til sønnen Jens Andersen Støttrup E12, gift med Maren Larsen. Da de ingen børn havde, fik Ma*

rens broderdatter, Martine Larsen, gift Husum, gården. Hendes søn, Martin Husum, ejer nu den gamle slægtsgård.

V Væverlinien. Fra Jens Jensen Vævers D5 gård i Guldager ud*

gik der tre sønner:

1) Store Væver E16, der giftede sig med enken Gertrud Niel*

sen. Med hende fik han gården »Risgård« i Guldager. Deres eneste søn, Anders Jensen F54, overtog gården efter sin far, der selv flyttede til Aalestrup og blev møller. En af Anders Jensens F54 mange sønner, Robert G109 overtog »Risgård« 1939 og solgte den 1947 til fremmede.

2) Hans Jensen E17, der blev dyrlæge i Farsø. Fra dette hjem udgik der en stor flok meget velbegavede børn, der nu er spredt ud over hele Danmark. Blandt de mest kendte er forf. Johs. V.

Jensen F56 og forfatterinden Thit Jensen F58. Det gamle hus, hvor dyrlægefamilien boede, er nedbrudt.

3) Bette Væver El8, fik slægtsgården efter sin far og havde den til 1914, da han solgte den til fremmede.

Aa Aalestruplinien. Deler sig i tre linier:

1) Jens Madsen E20 i Rækkeborg, Ulbjerg sogn. Han flyttede siden til Nr. Rind. Ejendommen overtoges af Nielsine F75, der siden solgte den.

H 22 2) Johanne E21 og Niels Laursen, der havde et husmandssted i Aalestrup.

3) Inger Marie E22, gift med Hans Binderup. De fik den gamle slægtsgård i Aalestrup. Sønnen Niels Binderup solgte den til Aalestrup by. Gården er nu næsten borte.

El/Dl Johanne Pedersen Hvam, f. 19/2 1824 i Thisted, Tapdrup sogn, død i efteråret 1880, gift med enkemand Hans Larsen, Tap*

drup, f. 20/3 1814, død 15/1 1897.

Børn:

Fl/El Lars Hansen.

F2/E1 Peder Hansen.

F3/E1 Anders Christian Hansen.

F4/E1 Anenie Dorthe Hansen.

E2/D1 Jens Pedersen Hvam, f. i Rødding præstegård (ved Vi*

borg) 31/3 1826, gårdmand i Overlund, død 6/11 1894 i Overlund, begr. i Asmild, gift 14/5 1857 med Kirsten Marie Jensen, f. 2/11 1820, datter af fæstegårdmand og sognefoged i Overlund Jens Pedersen, f. 1789 i Over*

lund, død 14/7 1844 i Overlund og hu*

stru, Ellen Marie Christensdatter Spang*

gård, f. 1785 i Overlund, død 25/5 1871 i Overlund.

Arbejdede som dreng en tid på klæ*

defabriken i Bruunshåb, ligesom hans fader i sin tid havde gjort. Tjente som forkarl på herregården Randrup, hvor han lærte meget af det nye, der kom frem om jordens dyrkning, navnlig merg*

ling. Fik derefter plads i Viborg, først i

»Det nye brænderi«, og derefter som kusk for biskopperne Øllgård og Laub.

Kirsten Marie, som han senere blev gift med, leverede i flere år smør i bi*

spegården. Når hun om lørdagen kom med smørret, er hun blevet kendt med Jens Hvam*, og da hun blev enke, fæstede hun ham som karl.

Kirsten Marie Jensen, der blev Jens Hvams hustru, var først gift med Hans Kjellerup fra herregården Skovsgård ved Overlund, og de fik gården, Kjeldgård, der blev bygget på en del af Skovsgårds mark.

E2 Jens Pedersen Hvam

23 ^H Efter ti års ægteskab døde han på sin bryllupsdag, 30/4 1855, 451/2 år gi. De havde i deres ægteskab 5 børn: Marie Sofie Kjellerup f.

1845, Christen Kjellerup f. 1848, Elise Jensine Kjellerup f. 1850, Jens Peder Kjellerup f. 1853, Hans Kjellerup f. 1855.

Efter at Jens Hvam havde tjent Kirsten Marie i Kjeldgård som avlskarl i to år, blev de gift, 1857. Han tog straks fat på at anvende det nye, han havde lært på Randrup. Han merglede jorden, gravede grøfter i engen, og Kirsten Marie hjalp ham troligt dermed, ja, hun stod endogså undertiden i mergelgraven og læssede vognene.

Jens Hvam var af naturen en godsindet og venlig mand. Han var fingernem og var en dygtig landmand. Han elskede at fiske i Nørre*

åen, der løb forbi hans marker. 1879 gik han og Kirsten Marie på aftægt. De to sønner, Jens og Hans, overtog »Kjeldgaard« til deling.

Der blev indrettet aftægtslejlighed til de to gamle i det vestre stue*

hus, og her boede de til deres død. Jens Hvam døde ret pludselig, 1894. Kirsten Marie fik stær på sit ene øje. Hun blev opereret. Men hun mistede desværre derved synet på begge øjnene, så hun var blind de sidste tre år, hun levede. Hun døde 8/12 1900 og ligger begravet ved siden af begge sine mænd på Asmild kirkegård.

Jens Hvams og Kirsten Maries børn:

F5/E2 Petrine Christine Pedersen F6/E2 Peder Christian Pedersen F7/E2 Karen Marie Pedersen F8/E2 Jensine Kirstine Pedersen

Om Kirsten Maries første mand, Hans Kjelle*

rup, kan søges yderligere oplysninger i bogen,

»Kjellerupslægten«, der er skrevet af hans søn, lærer Chr. Kjellerup, der boede i Gedsted. Bo*

gen er trykt i Holms bogtrykkeri, Skive. Om Kirsten Marie og hendes slægt: Se bogen, »Kir*

sten Marie Jensen«, der kan lånes hos forfatte*

ren af nærværende bog.

E3/D1 Christen Pedersen Hvam, f.

26/7 1828, død 1870.

Tjente i mange år hos sin morbror, Jens Bach, i Thisted ved Tapdrup. Sam*

men med ham tjente en ung pige, Sti*

ne Vinkel fra Vejrum. Hun var datter af Ole Vinkel. Chresten, der var et meget pænt og rart menneske, blev

forlovet med Stine. Jens Bach syntes E3 Christen Pedersen Hvam

H 24 sa godt om de to unge, at han testamenterede dem begge gården, da han ikke selv var gift. Men desværre døde Jens Bach og Chre*

sten inden brylluppet havde fundet sted, men Stine fik alligevel går*

den. Hun blev senere gift med Hofman Funder, der nu ejer Jens Bachs dejlige store gård, »Thistedgård«.

E4 Peder Pedersen Hvam

E4/D1 Peder Pedersen Hvam, f. 16/5 1831 i Rødding præstegård, gårdfæster under Randrup i Vinkel ved Viborg, død 21/10 1917 i Tapdrup, begr. i Tap*

drup, gift med Jensine Jensen f. 14/11

? i Sdr. Rind, død 6/3 1914 i Tapdrup, begr. samme sted.

Deltog i krigen 1864. Han overtog faderens fæstegård, og her var han til 1885. Da Peder overtog fæstegården, hed herremanden på Randrup Faber.

Han efterfulgtes af Lund, der satte fæ*

steafgiften så højt, at Peder Hvam ikke længere kunne blive der. Lunds datter blev gift med den næste ejer af Ran*

drup, Andreas Pape, Pape var en god mand og han var afholdt, men dette kunne ikke siges om Lund.

Da Peder Hvam flyttede fra Randrup skov, blev den gamle gård nedlagt og jorderne lagt ind under hovedgården. Peder flyttede til Sdr. Rind, hvor han boede en kort tid. Derefter kom han til Vellev ved Ulstrup og siden til Brandstrup ved Rødkjærsbro, hvor han tog ud på arbejde hos folk. Han flyttede derefter til LI. Asmild, hvor han boede tæt ved sin datter Trine Munk F10. På sine gamle dage flyttede han ud til sønnen, Jens Peder Pedersen F9 på Tapdrup mark, hvor han var til sin død.

Peder Hvams kone, Sine, havde været gift før, med Søren Laursen, der mistede sit liv ved at blive påkørt af toget. Med ham havde hun følgende børn :

1) Marie, gift med Kresten Andersen (Spillemand), der boede i Mammen.

De havde en søn, Søren Andersen, (Spillemand), der også bor i Mammen.

Søren har to børn:

a) Kristian Høj Andersen, politibetjent i Vejle.

b) Poul Andersen, sergent på Bornholm.

2) Katrine, gift med Peder Madsen Dalsgård, Vejrum. De har to børn : a) Anna, gift med Anton Jensen, der har Annas fødegård »Fuglsang« i

Vejrum. De har tre børn.

25 H b) Sine Madsen Dalsgård, der er ugift. Hun bor i Viborg.

Peder Hvams og Sines børn:

F9/E4 Jens Peder Pedersen Hvam.

F10/E4 Ane Petrine Pedersen Hvam.

E5/D1 Hans Pedersen Hvam, f. 17/12 1833, smed i Overlund, død 8/2 1877 i Overlund og begr. samme sted. Gift med Henriette Kir*

stine Ungstrup, f. 1836, død i Viborg, begr. i Overlund.

Om denne gren af slægten har det været meget vanskeligt at skaffe oplysninger. Hans var smed i Overlund, vistnok klejnsmed.

Han skal også en tid have været i Ikast. Da han døde, var han kun 43 år gammel. De havde det vist meget småt i det lille smedehjem i Overlund.

Børn:

F20/E5 Ane Cathrine Pedersen.

F21/E5 Henriette Rasmine Pedersen.

F22/E5 Kirstine Hansine Pedersen.

F23/E5 Peder Villijam Pedersen.

F24/E5 Carl Rudolph Pedersen.

F25/E5 Hans Thorvald Pedersen.

E6/D1 Marie Pedersen Hvam, f. 9/4 1838 i Vinkel, død 10/11 1910 i Borum, begr. i Kristrup, gift med Peder Jensen Koch, f. 17/5 1836 i Romalt ved Randers, gårdejer i Romalt. Død 14/5 1905 i Kristrup, begr. i Kristrup.

Hendes svigerdatter, Petrine Sand Fil, skriver. »Marie Hvam var en kraftig og smuk kvinde med røde kinder. Hun var stærk, arbejd*

som og handlekraftig. Hun var af de tavse — sagde ikke alt det, hun vidste. Hun var diplomat! Der er ingen tvivl om, at Peder Koch lod Marie holde tøjlerne, og det gjorde han klogt i. Hun lod sig ikke let føre bag lyset. Når man udspurgte hende om hendes slægt, talte hun altid med stor kærlighed om sin far, hvorimod hun mindedes sin mor som meget streng, nærmest ond imod hende. Marie havde haft strenge pladser, bl. a. hos pastor Worms i Kristrup. Der er in*

gen tvivl om, at den flittige og påpasselige unge piges arbejdsevne er blevet stærkt udnyttet. (Som det jo altid blev den gang !).

Da hun blev enke og hendes hjerte blev svagt, kom hun til Bo*

rum, hvor hendes ældste søn, Jens Peter F11/E6, boede. Her fik hun en lille lejlighed. Men kun et halvandet år efter døde hun. Der gik koldbrand i hendes ene ben, det varede kun få dage, så blev hun udløst. Den nat, hun døde, havde hun fået en morfinindsprøjtning,

H 26 men da kirkeklokken begyndte at ringe, vågnede hun op et øjeblik, så på sin svigerdatter med et langt blik og sagde: »Sidder du end*

nu der og fryser«. Det var hendes sidste ord her på jorden. Men det var et godt minde om hende.

Marie og Peder Koch havde en lille gård i Romalt ved Randers.

(De skønne Romalt*bakker hørte til gården). Det var jævne stræb*

somme mennesker, som levede et liv i nøjsomhed og tilpassede sig i enhver retning efter, hvad der passede sig for deres stand.

Peder var et elskeligt menneske, munter og snaksom i sine vel*

magtsdage. Men da han var omkring de 60 blev han dårligt gående, det kneb for ham med arbejdet, og de måtte afstå gården og flyttede ind i et hus i Kristrup. Peder skal have været en smuk, ung mand.

Han havde været udtaget til hest*garder. Han sagde tit, da han blev svagelig: »Ja, den gång so a godt ud, nu er der itt møj ve mæ!«

Han havde en køn sangstemme, og da svigerdatteren sad hos ham et par dage før han døde, sang han næsten lydløst med, da hun sang : »Herrens Venner ingensinde«.

Børn:

F11/E6 Jens Peter Petersen.

F12/E6 Anton Petersen.

E7 Karoline Pedersen Hvam

E7/D1 Karoline Pedersen Hvam, f.

16/7 1843, død i juli 1913, gift 23/6 1868 med gårdejer i Vigstrup, Thomas Christensen, f. 17/12 1832, søn af Chri*

sten Jacobsen, f. 18/11 1783 og hustru Kirsten Thomasdatter, f. 8/6 1798 i Kokholm. (I brødrene Andersens bog om Vinkel kan man læse videre om denne slægt).

Thomas Christensen overtog 1861 den østre gård i Vigstrup efter sin fa*

der. Han døde 17/2 1904 af hjernery*

stelse, som han havde fået af et fald. — Samme år afstod hans enke gården til sin svigersøn, Jørgen Christensen, gift med Christiane, F16/E7.

Børn:

F13/E7 Christine Christensen.

F14/E7 Nielsine Kirstine Christensen.

F15/E7 Petrine Christensen.

27 ^{T . Sp.}

F16/E7 Christiane Christensen.

F17/E7 Johanne Christensen.

F18/E7 Ane Marie Christensen.

F19/E7 Petrine Christensen.

E8/D2 Anne Johanne Sørensdatter, f. 11/9 1824 i Tollestrup, Hvilsom sogn, død 17/3 1879 i Simested, gift 1. gang 9/8 1844 med gårdmand i Korsø, Peder Sørensen Kjellingtand, f. 1820, søn af gård*

mand Søren Pedersen Kjellingtand, Korsø. 2. gang 26/9 1857 i Sime*

sted med ungkarl Thomas Olesen, Korsø, f. 26/2 1833.

Anne Johanne og hendes første mand, Peder Kjellingtand, kom til at bo i gården »Mosegård« i Korsø. Men Peder døde 4/6 1857 af brystsyge, kun 36 år gammel. Hun stod nu ene med to små børn, og hun giftede sig 3 mdr. efter med Thomas Olesen. Efter gården har de fleste af Anne Johannes efterkommere antaget navnet Mose­

gård.

Børn, 1. ægteskab:

F26/E8 Søren Pedersen.

F27/E8 Frederikke Pedersdatter.

F28/E8 Karen Marie Pedersdatter.

F29/E8 Jens Pedersen.

F30/E8 Karen Marie Pedersdatter.

2. ægteskab:

F31/E8 Peder Olesen Mosegård.

F32/E8 Ole Olesen.

F33/E8 Thomas Olesen.

E9/D2 Maren Jensdatter, f. 3/2 1838 i Tollestrup, Hvilsom sogn, død 15/10 1864 samme sted.

Maren er altså Karen Støttrups datter af andet ægteskab. Hendes far, Jens Pedersen, Tollestrup, købte Thorup Østergård til hende og hendes forlovede, »Skolehans«. Men desværre døde Maren af bryste syge inden hun blev gift, så »Skolehans« fik ingen Maren eller gård.

Maren var lidt værkbrudt.

E10/D3 Jens Thomsen, f. 23/12 1844 i Spanggård, Tostrup sogn, gdr. i Spanggård, død 25/3 1923 i Spanggård, gift 1. gang 30/9 1873 med Kirstine Jensen, f. 1844, død 28/12 1879, 2. gang 3/11 1882 med søsteren til sin første kone, Andrea Jensen, f. 19/10 1857, død 11/12 1939 i Spanggård.

Et af børnene skriver om Jens Thomsen: »Far var en stille og

St

ElO Jens Thomsen

28 rettænkende mand. Han tænkte altid, før han talte, men alligevel havde han altid et lunt glimt i øjet. Hans og vore bedste øjeblikke var, når han spillede på fiolen, og vi børn dansede til de gamle melodier. Eller søndag formid*

dag, når han gik hen til vandtruget og vaskede sig, så vidste vi, at nu ville far til kirke, og det var næsten hver søn*

dag, og så gik han og mor til kirke.

Mor var den flittige og travle husmor.

Hun var let til smil og let til gråd, og de to kræfter i forening byggede et godt hjem op for os børn trods sorg og modgang, så vi børn tror næppe, at nogen har haft et bedre hjem end os«.

Et af hans børnebørn skriver: »Særlig mindes jeg turene til Spang*

gård, enten det nu foregik i fjedervogn eller til fods. Det hændte, at vi kørte. Så skulle vi over Skinderup bro, forbi Galgehøje, og det var gyselige beretninger, mor fortalte om forteeiser ved disse høje.

Om natteild, lygtemænd og ryttere i natten, og om klageskrig fra sumpene ved Låstrup å. Så kom vi til Spanggård, og jeg mindes endnu min bedstefars »walkommen«, de små, milde øjne med de utal*

lige rynker omkring, den store, krumme næse og det sølvhvide hår.

Han var en dygtig landmand og studefeder, og hestestalden var hel*

1er ikke almindelig. Som kusk havde han ry, og der fandtes vist ikke den plag, som han ikke fik kørt ordentlig til. — Det skete i hans velmagtsdage, om end ikke hvert år, så dog hvert andet, at han skulle have bud efter jordemoderen i Bjerregrav. Det var en køretur på P/2 mil. Da var det et stående mundheld blandt egnens folk, når de hørte en vogn komme skrumlende med en ikke helt almindelig fart:

»Så, nu kører Jens Thomsen efter jordemoderen«. Han drev fiskeri i Simested*Låstrup å, der løber lige øst for gården, og havde til dette formål en ålegård. Min mor har fortalt, at hun var ked af ål og be*

tragtede et stykke flæsk som gildemad. Han havde også en stor frugt*

have, og ved efterår og vintertid var jeg imponeret af de mange æbler i kister og på gulve. Det var den tids opbevaringsmetoder«.

Børn af 1. ægteskab:

F34/E10 Ane Thomsen F35/E10 Bendicte Thomsen

29 ^st.

F36/E10 Thomasine Thomsen F37/E10 Jensine Kirstine Thomsen Børn af 2. ægteskab:

F38/E10 Thomas Kristian Thomsen F39/E10 Kirstine Thomsen

F40/E10 Ane Thomsen F41/E10 Benedicte Thomsen

F42/E10 Jensine Marie Dagmar Thomsen F43/E10 Karen Thomsen

F44/E10 Jens Kristian Thomsen F45/E10 Otto Ludvig Thomsen

E11/D3 Ane Thomsen, f. 20/2 1848 i Spanggård, Tostrup sogn»

død 19/11 1848 af strubehoste, 3/é år gammel.

E12/D4 Jens Andersen Støttrup, f. 18/12 1835 på Langagergård, Hvam sogn, gdr. Langagergørd, død 1/1 1914 på Langagergård, gift med Maren Larsen, f. 28/2 1849, død 8/4 1926.

Langagergård, som Jens Støttrup overtog efter sin far. er en stor smuk gård, der ligger lige syd for den store stationsby Aalestrup.

Jens var gammel inden han blev gift. — En af hans naboer fortalte ham da, at der gik en dame på et hotel i Hobro; hende skulle han tage ind og se på! Jens Støttrup gik ind på tanken og tog til Ho­

bro til marked, hvor han slog et vend ind om hotellet for at se på damen! Om der nu er noget om den snak, nok er det, at damen var Maren, der siden blev hans hustru.

Den gamle slægtsgård, hvorfra hele slægten Jens Jensen Støttrup stammer, er på 100 tdr. land og har 5 tdr. hartkorn. — Der er dog solgt en del jord fra gården. Jens Støttrup byggede stuehuset i 1894.

Kostalden blev bygget 1866 og Laden er fra 1880. Svinestald og he*

stestald er bygget 1935 af den senere ejer, Martine Husum. — Den store smukke og moderne have er anlagt af gårdens nuværende ejer, Martin Husum.

Jens og Maren havde ingen børn. Men Maren havde en bror, Kristian Larsen, der var gift med Ane Marie Andersen. De boede i Kilstrup ved Hobro. Disse to, Kristian og Ane Marie havde en dat*

ter, Martine Larsen, f. 15/3 1878. Martine tjente i 8 år hos Jens Støttrup og Maren, og da de to gamle ikke kunne magte gårdens drift længere, købte Martines mand, Peder Husum, gården 1911 for 40,000 kr., og måtte så yde aftægt til Jens Støttrup og Maren. Mar*

tines mand, Peder Husum, er født 20/12 1880, gift med Martine på

St. 30 Langagergård 30/8 1905, død 11/7 1931. Efter Peder Husums død havde Martine gården til 1938, da hun afstod den til sin søn Mar­

tin Husum, der er født 6/9 1906 i Grynderup ved Nørager, gift 23/10 1938 i Bjerregrav ved Møldrup med Sigrid Nørskov, der er født 5/11 1916 og er datter af folketingsmand Laust Nørskov og hu*

stru Elise Degn. Martin og Sigrid har to børn : Thorkild Husum, f. 3/5 1941 og Peder Husum f. 14/2 1944. Martine Larsen og Peter Husum har foruden Martin endnu en søn: Jens Støttrup Husum, f. 21/12 1908 i Grynnerup, Nørager. Han er gift med Manna Nør­

gård fra Gedsted. De bor i Ranum og har en datter, Birgit, f. 1938.

E13/D4 Ane Catrine Andersdatter, f. 29/7 1834 på Langagergård, Hvam sogn, gift med Niels Olesen, der ejede en gård i Båndrup ved Aalestrup. Niels kaldtes altid Niels Baandrup, efter gården. — Baandrup blev siden slægtsnavn, og det købtes af deres efterkom*

mere i 1939.

Barn: F46/E13 Ole Baandrup.

E14/D4 Johanne Andersdatter, f. 22/12 1837 på Langagergård, Hvam sogn, død i Binderup i januar 1896, begr. i Binderup, gift med gårdejer i St. Binderup, Andreas Nielsen, f. 10/8 1842 i St. Bin*

derup, begravet i Binderup.

Børn :

F47/E14 Kirstine Andreasen.

F48/E14 Anders Kristian Andreasen.

F49/E14 Nielsine Andreasen.

F50/E14 Niels Andreasen.

E15/D4 Karen Marie Andersdatter, f. 13/7 1842 på Langagergård, Hvam sogn, død i Aalestrup 27/1 1912, begr. i Aalestrup, gift med købmand, Kresten Nielsen Rasmussen, f. 15/11 1840 i Gedsted, død 12/8 1923 i Aalestrup, søn af husmand, Niels Rasmussen i Gedsted.

Karens mand, Kresten, hed i grunden kun Nielsen, men fik senere ved navneforandring sin faders navn, Rasmussen. De havde først en landejendom i Østerbølle, men flyttede senere til Støvring, hvor han en tid drev købmandsforretning. Derefter flyttede de til Hvam ved Aalestrup, hvor han ligeledes var købmand. De sidste år levede de i Aalestrup. Her drev han ved siden af sin købmandsforretning en handel som marskandiser.

Børn: F51/E15 Anders Nielsen F52/E15 Niels Nielsen F53/E15 Jensine Ottoznine Nielsen (Rasmussen)

31 ^v E16/D5 Jens Jensen, (Væver), senior,

f. 20/3 1842 i Guldager, Simested sogn, gmd. og møller, død i Aalestrup 8/7 1931, gift 1869 med enken, Gertrud Marie Nielsen, f. 22/3 1828 i Boldrup, død i Aalestrup 7/2 1912.

Jens Jensen blev altid kaldt Store Jens, da hans yngste bror jo også hed Jens Jensen. Ham kaldte man så Bette Jens. Store Jens — eller, som han også kaldtes, Store Væver — begyndte alle*

rede som ung at handle. Først var det med vildtskind, og siden om efteråret købte han gæs. Helt oppe i Thy købte han store flokke og havde stort besvær

med at få dem OVer Vejlen Og igen dri* £16 Jens Jensen (Væver) senior

ve dem ned gennem Jylland.

Han blev en efter den tid nogenlunde holden mand.

1869 giftede han sig med enken, Gertrud Marie Nielsen (Moth), der ejede gården, Risgård i Guldager, Simested sogn. Gården var på 120 tdr. land, men kun 12 var opdyrket. Han forbedrede begge fly*

bygningerne og byggede en lade på ca. 18 X 100 alen, byggede stue*

hus, der selv i dag kan stå mål med de bedste gårdes stuehuse, fik hele arealet opdyrket, og i stedet for 4 magre køer, blev der nu 25 første klasses køer. I stuehuset blev der plads til et mejeri, og han købte omegnens fløde i Nørager, Durup, Binderup, Testrup og Guld*

ager. Etatsråd Ankerstjerne i Randers var aftager af smørret, som han eksporterede til England, men Store Jens opdagede, at der gik for meget i Ankerstjernes egen lomme, og han kom derfor i forbindelse med en agent i København, hvilket bevirkede, at Store Jens nu selv kunne eksportere smør til England. Han opkøbte også fedekreaturer, som han solgte til kommisionærer i Newcastle. Han var således en mand, der var langt forud for sin tid.

1896 overdrog han gården til sit eneste barn, sønnen Anders, F54/E16. Selv flyttede han til Durup. Men det var nogle strenge år for ham at bo i et hus og intet have at tage sig til. Kun i 4 år holdt han det ud. Så købte han 1900 Aalestrup mølle, hvor han i tre år drev en stor handel med korn og foderstoffer. Hans kone var i disse år blevet svagelig, og møllen blev forpagtet ud. Men selv på sine gamle dage havde han altid noget at tage sig til. Han byggede to huse i Aalestrup. I de stille stunder kunne han hygge sig med en

V 32 bog. Hver gang en ny udkom af hans brodersøn, Johannes V. Jensen, var han den første, der fik foræret en af Johannes V. Jensen. I sin novelle, Jens Jensen Væver, har Johs. V. også givet en skildring af sin farbror, Store Jens.

Barn: F54/E16 Anders Jensen

Enken, Gertrud Marie Nielsdatter, som Store Jens blev gift med, havde 4 børn med sin første mand. En af dem hed Peder Pedersen. Han blev lærer og fik em?

bede på Låland.

E17/D5 Hans Jensen, f. 5/6 1848, Distriktsdyrlæge i Farsø, død 1.

pinsedag 1926 i Farsø, gift med Marie Kirstine Jensen, f. 2/1 1849 i Skovby på Falster, hvor hendes far var smed, død 1. pinsedag 1928 i København, begravet i Farsø.

Var en tid på Tangs seminarium i København for at blive ud«*

dannet til lærer, men da han ikke kunne synge, forlod han dette og tog på Veterinærskolen og‘fik derfra dyrlægeeksamen. I 1872 ned*

satte han sig i Farsø som dyrlæge, og der virkede han som sådan i 50 år. Hans Jensen og hustru ligger begge begravede på Farsø kir*

kegård. På dyrlægens grav er der et monument med brystbillede og følgende inskription: »Distriktsdyrlæge i Farsø gennem 50 år. Mænd i Himmerland satte dette minde«. Det gamle hus i Farsø, hvor dyr*

lægefamilien boede, er nedbrudt og et nyt er opført. I dette er ind*

muret en sten, hvorpaa er indhugget: »Her var dyrlæge Jensen og hustrus hjem til 1930«.

Børn :

F55/E17 Mikdal Jensen.

F56/E17 Johannes V. Jensen.

F57/E17 Emil Jensen.

F58/E17 Dorthea (Thit) Jensen.

F59/E17 Aksel Jensen.

F60/E17 Anna Margrethe Jensen.

F61/E17 Andreas Jensen.

F62/E17 Anne Margrethe Jensen.

F63/E17 Marie Louise Jensen.

F64/E17 Hans Jensen.

F65/E17 Agnes Jensen.

E18/D5 Jens Jensen (Væver) junior, f. 19/3 1853 i Guldager, S?

mested sogn, gårdejer i Guldager, død 1933 i Aalestrup, gift 26/5 1876 med Johanne Marie Nielsen, datter af gårdejer, Niels Poulsen, St. Binderup. Johanne Marie døde i marts 1929.

33 ^{V . Aa} Et af børnene skriver:

»Hvornår far egentlig har fået skøde på ejendommen, ved jeg ikke; men han har, så vidt jeg ved, været en slags bestyrer for sin fader, og efter moders udsagn, var det hans far, der fik det meste af, hvad ejendommen gav i udbytte, men da min bedstefader døde i 1882, har min fader vel fået skøde på ejendommen lidt før den tid.

Til ejendommen (hovedparcellen var på 25 tdr. land) var der en he*

deparcel, som min bedstefader havde udlejet til en mand for et tids*

rum af 50 år. Denne jord lå i Viborg amt. Endvidere var der en del jord, der lå i Aalborg amt, hvor meget ved jeg ikke. Da min fader så reelt overtog ejendommen, skulle han udrede 4000 kr. til hver af sine brødre (altså ialt 8000 kr.), og for at fremskaffe disse penge, solgte han den jord, der lå i Aalborg amt og måtte så låne resten af pengene for at kunne få arvespørgsmålet af vejen. Min fader var ikke nogen dygtig landmand, som følge deraf fik han ikke noget videre ud af det, men fik det til at gå rundt, som man siger.

Jeg husker som dreng, at jeg var med min fader masser af gange ude i Skat skov, der lå ca. 3 km. fra mit hjem for at skære ris, som min fader om vinteraftenerne så flettede kurve af og derefter solgte til træhandlere til roe* og kartoffelkurve. Han tog også ud som tæk*

kemand, når der var tid til det. Min fader var meget snild, hvad fingerarbejder angik. Han lavede vogne istand, river til høsten kunne han selv lave og sådan i det hele taget med den slags arbejde på en ejendom.

Min fader solgte ejendommen i 1914 for 1/3 af, hvad den kunne have kostet i 1916. Han købte et lille hus i Aalestrup, og der lavede han kurve tidligt og sent, som han så solgte rundt til træhandlerne.

Børn:

F66/E18 Kirstine Jensen

F67/E18 Nielsine Marie Jensen F68/E18 Jens Nielsen Marinus Jensen F69/E18 Jens Nielsen Marinus Jensen F70/E18 Jens Johannes Jensen

F71/E18 Jensine Maren Kirstine Jensen

E19/D5 Johanne Dorthea Jensen, f. 23/5 1845 i Guldager, død samme sted 10/1 1855, 9^2 år gi.

E20/D6 Jens Madsen, f. 25/3 1842 i Aalestrup, husmand i Nr.

Rind pr. Skals, død 30/7 1912 i Nr. Rind, begravet i Ulbjerg, gift

Aa 34 med Mette Kirstine Christensdatter, f. 28/11 1846 i Fjeldsø, død 7/12 1937 i Fjeldsø, begravet i Ulbjerg.

Jens Madsen var kun 7 år, da hans far døde. Han kom derfor til Langagergård til sin farbror, Anders Støttrup D4. Her var han en del år.

Et af hans børn fortæller om ham: »Mit barndomshjem var en husmandslod, som det dengang hed, og lå i Rækkeborg i Ulbjerg sogn. Der var langt til naboer, og tiderne var dengang drøje for far og mor. Far måtte op og på dagleje på gårdene længe før daggry, og der var ofte langt at gå, så det blev gerne sent om aftenen, før vi så ham igen. Mor var den, der skulle ordne alt derhjemme og opdrage børneflokken. Undertiden måtte også hun på arbejde. Til sine sidste år var hun rask og rørig. Hun kunne lige til sin død læse sin avis hver dag uden briller, og hun strikkede og lappede alt familiens tøj uden besvær. — 1892 solgte mine forældre ejendommen i Rækkeborg og flyttede til en anden i Nr. Rind. »Mit hjem var ikke så stort, men vi havde en god far og mor, som vi børn gerne ville hjem til. »1915 overtog min mand og jeg mit fødehjem, og mor blev hos os, for far døde jo i 1912«.

Børn:

F72/E20 Mads Jensen.

F73/E20 Kristine Jensen.

F74/E20 Christian Jensen.

F75/E20 Nielsine Jensen.

E21/D6 Johanne Madsdatter, f. 12/12 1844, død i Østerbølle 28/3 1887, begravet i Østerbølle, gift med husmand Niels Laursen, f. ?, død i Thestrup ca. 1920, begravet i Thestrup.

Niels Laursen havde et husmandssted i Aalestrup, og der er alle hans børn født. Johanne fik tæring (tuberkulose), og 14 dage efter at hun havde født den lille Jensine F81, døde hun. Præsten har ved Jensines fødsel i kirkebogen føjet de få, men meget sigende ord til i randen : Moderen død !

Børn :

F76/E21 Mads Chr. Nielsen.

F77/E21 Laust Nielsen.

F78/E21 Kristen Nielsen Laustsen.

F79/E21 Kirsten Marie Laursen.

F80/E21 Anders Laursen.

F81/E21 Jensine Laursen.

35 Aa . H

E 22/D 6 Inger Marie Madsen, født i Østerbølle 11/6 1846, død 23/7 1933 i Aalestrup, gift med gdr. i Aalestrup, Hans Nielsen (Binderup), f. 25/4 1839 i St. Binderup, død 23/4 1911 i Aale*

strup. De ligger begge begravede på Aalestrup kirkegård.

Da Hans Nielsen var fra Binderup, blev han altid kaldt for Hans Binderup.

Navnet har familien siden fået.

Hans Binderup havde en gård, der lå lige nord for Aalestrup. Da sønnen Niels købte gården af sin far, byggede denne et hus i byen, hvor han så boede til sin død. Inger Marie boede så i 22 år sammen med datteren, Kirsten Ma*

rie, i huset. Den gamle gård blev af

Niels i 1942 solgt til kommunen, der nu har udstykket dens jorder til kolnoihaver og byggegrunde.

Børn:

F82/E22 Niels Chr. Nielsen (Binderup).

F83/E22 Kirsten Marie Nielsen.

E22 Inger Marie Madsen

E23/D6 Niels Madsen, f. 31/1 1849 i Østerbølle.

Tjente på en stor gård, Vejrhøj i mange år. Her blev han gode venner med en enkekone, Inger, i Kgs. Thisted. Med hende blev han gift. Hun var enke efter Anders Christensen, og havde i sit før*

ste ægteskab 3 døtre og en søn. Niels Madsen og Inger havde in*

gen børn sammen.

F. Sjette slægtled

Fl/El Lars Hansen, f. 19/9 1850 i Tapdrup pr. Viborg, gdr. i Ba*

turn pr. Viborg, død 8/10 1941 i Batum, begr. i Rødding, gift 1.

gang med Kirsten Marie Sørensen, f. 7/2 1852 i Vejrum, død 29/12 1891 i Batum, begr. i Rødding. Gift 2. gang med Maren Thomasen, f. 27/4 1863 i Tapdrup, død 1908, begr. i Rødding.

H 36 Børn: 1. ægteskab: 2. ægteskab: G5/F1 Karl Hansen.

Gl/Fl Ane Hansen. G6/F1 Marie Hansen.

G2/F1 Hans Johannes Hansen. G7/F1 Mads Hansen.

G3/F1 Anders Hansen. G8/F1 Laura Marie Hansen.

G4/F1 Anania Hansen. G9/F1 Johannes Hansen.

F2/E1 Peder Hansen, f. 4/5 1856 i Tapdrup, gdr., sognefoged i Langaa, død 31/12 1922 i Langaa, begr. i Langaa, gift med Karen Marie Jensen, f. 5/8 1851 i Romalt, død 25/1 1911 i Langaa, begr.

i Langaa.

Havde mange offentlige bestillinger: Sognefoged, sognerådsfor*

mand, jordboniteringsformand, vurderingsformand til ejendomsskyld m. m. — Børn:

G10/F2 Kirstine Hansen.

G11/F2 Severine Jensine Hansen.

G12/F2 Annania Dorothea Hansen.

G13/F2 Johanne Hansine Hansen.

G14/F2 Jens Severin Hansen.

G15/F2 Petra Marie Hansen.

G16/F2 Hans Christian Hansen.

F3/E1 Anders Christian Hansen, f, 27/3 1858 i Tapdrup, gdr. i Tapdrup, senere sparekassedirektør i Viborg, død gift 10.

maj 1881 med Ane Nielsen, f. 29/2 1856, datter af sognefoged Niels Thomsen, Loldrup. Hun døde?

I anledning af Anders og Anes guldbryllup skrev »Viborg Stift*

tidende« flg.: »Anders Hansen blev en driftig og dygtig mand, og ikke mindst en god økonom, og ganske naturligt viste han ad åre som landmand et følgeværdigt eksempel i så henseende. Hansen drev gården i Tapdrup — sin fødegård — indtil han i 1912 overdrog den til den nuværende ejer, Chr. Berg, der blev gift med en slægtning og plejedatter af guldbrudeparret. Hansen flyttede så til Viborg og ind i ejendommen Set. Mogensgade 32, kaldet »Stiftprovst Ussing Gaard«, som han da havde købt. Han overtog her stillingen som sekretær i Viborg landøkonomiske forening, hvilket hverv han vare*

tog i de følgende 11 år, skønt han allerede et år efter tilflytningen til Viborg indvalgtes i bestyrelsen for Sparekassen for Viborg og Omegn, i hvilken bestyrelse han nu indtager stillingen som formand, 24/10 1928 blev han udnævnt til ridder af dannebrog i anledning af sparekassens 100 års jubilæum. Mens han drev gården i Tapdrup var han i 11 år formand i bestyrelsen for Thisted Andelsmejeri.«