Jeg Samuel Nicolaus Claudius
...-
et særegent gravmæle
AfAgner Frandsen
Ved syddiget på Folding kirkegård, hvorfra dereren storslåetudsigtoverKongeådalen,
findes etgravmæle afsæregen karakter. En bronzealderhøj,hvis fod strækker sig under stendiget til marken udenfor, rummer en
gravhvælving fra 1700-tallet med en facade¬
mur mod nord. Midt i facaden er en lav dør ogtilsiderneto storemindesten,der i tidens løbnæstenergået ietmedfacadenskedelige cementpuds. Inskriptionen på mindestenen
tilvenstreervanskeligatlæse. De midterste bogstaver er næsten borte, tydeligt nok på grund af fodslid.Stenen må altsåtidligereha¬
veværetanbragtvandret ietgulv. Forvitrin¬
genpåstenentilhøjre skyldes hovedsageligt vejrogvind,ogtekstenerlæselig.Medstore
bogstaver er fremhævet navnet Samuel Ni¬
colaus Claudius. Foran facadenhar,sålænge
folk kanhuske,værethenstilletentredjesten medenbyggeindskrift Ogsåherertekstens midterdel slidt ned af fødder, men øverst læses uden vanskelighed:Jeg Samuel Nico¬
laus Claudius...
Disse selvbevidste ord har længe stemt
dårligt med gravmælets forfald. Hvad erdet dog foren kartoffelkule, der ligger der, har besøgendespurgt.
Ikke alt skalnødvendigvisbevares.Derer
nogetrigtigt i,at etgravmæle får lovatældes ogforsvinde. MenighedsrådetiFoldingråd¬
førte sig med de antikvariske myndigheder
ogskønnede,atgravmælets historiskeværdi berettigedetilenudsættelseaf forfaldet.
Hvemvar Claudius?
Istandsættelsen blev foretaget i sommeren 1996 under ledelse af arkitekt Alan Havsteen- Mikkelsen.ArbejdetgavEgnsmuseet på Søn¬
derskovmulighedforen nøjere undersøgel¬
se af gravkammeret, og resultaterne var
spændende.Menførst meldersig spørgsmå¬
let; HvemvarClaudius? Det kaningennatur¬
ligvisbesvare fyldestgørende.Men de oplys¬
ninger, der er tilgængelige, kaster lys over manden og hans skæbne, såetportræt for¬
nemmes.
Samuel Nicolaus Claudius blev født iEm- merlevpræstegård i 1719. Moderen, Magda¬
leneAugustaReimarus,var datter afdenty¬
ske provsti Tønder, Samuel Reimarus.Fade¬
ren,sognepræstogprovstHansClaudius,var fjerde generation i kaldet. Slægtens første EmmerlevpræstClaus Poulsenvarbondesøn fraRibe,ogblandt hansefterkommere erog¬
så salmedigteren Matthias Claudius (Sig
månenlangsomthæver, Vipløjed' ogvi såe¬
de).Den vidt forgrenede præsteslægt kan føl¬
gesgennem 1500-, 1600- og1700-tallet i her¬
tugdømmernes sogne, især i sognene om¬
kringTønder. Hans Claudiusoptræder også under navnetClausen, men det varskik, at datidens studenter blev indskrevet i universi-
Gravmæletpå Folding kirkegårdfør istandsættelsen 1996. (Museet på Sønderskov)
tetetsprotokoller med latinsknavneller med hjembyensnavnpålatin. Dennelatinske fer¬
nishængteofteved,medellermod folks vil¬
je, som Holbergs Rasmus Bjerg, der blev til
ErasmusMontanus, eller Broby, der blev til Pontoppidan. Om Hans Claudius' kirkelige
observans kan intet siges med sikkerhed.
Højst sandsynligtvarhan,som mangeafher¬
tugdømmernespræster,grebetaf pietismen, dertidligt kom til landsdelenogsattesitpræg der.HansClaudius'præstetid faldersammen
medBrorsonsi Tønder.Denstorepietistiske salmedigter, dersenereblev biskop i Ribe.
Dethar velligget i luften,atdenungeClau¬
dius skullegå ifædrenesspor ogblivepræst.
Hansenestesøskende,enældreog en yngre søster,blev giftmedpræster,menSamuelNi¬
colaus Claudius forlod gejstligheden. Efter
studier iKiel,HamborgogLeipzigblev han i
1741 som 22-årig amtsforvalteri Løgumklo¬
ster ogfik i 1746 titlen kancelliråd. Den 28.
august1750indgik haniFolding kirkeægte-
JegSamuel Nicolaus Claudius.
Sønderskov i 1700-talletfra den periode hvor BachmannsogClaudius' ombygningforegik. (Udateret tegning i pri¬
vateje)
skab med Christine Margrethe Bachmann.
Hunvardatter afherregården Sønderskovs ejer, overførster Hans Bachmann og hustru
ChristinaMargrethe, derbegge døde i 1745
ogblev begravetiFolding kirke. Sønderskov
var efter forældrenes død blevet tilskødet Christine Margrethe af hendes søskende.
Det er hende sognepræsten i Malt og Fol¬
ding, hr. Peder Wibe, omtaler ietbrev til bi¬
skopBrorson, dateret2. december1746. Ef¬
ter athave fremført sitegentlige ærinde skri¬
verPeder Wibe: »PS. Med FruenpåSønder¬
skoverdetsåreslet. Hendes udvortes sand-
serarbejderi stærke phantasier.Jesusfrelse
hendeafalnød«. Det kunnelydesom ensyg¬
domsbeskrivelse, men er det næppe. Peder
Wibevarivrig pietist. Handrevstrengkirke¬
tugt, og både bispearkiv og retsprotokoller røber,athanflittigtluftede sinebekymringer
til myndighederne om genstridige sogne¬
børnogderes usædelige levned. At fruen på
Sønderskov har detslet, erhøjst sandsynligt
Peder Wibes mådeatbeskrivepå,athunvar
plaget afstærke religiøse anfægtelser. Hun
var en standsperson, der måske omvendte sig. En ikke ringe gevinst for den nidkære sognepræst, der fulgte forløbet nøje og rap¬
porterede til biskoppen. Peder Wibe syntes dogikkeathavehaftheldet med sig. Et årse¬
nere, da han havde meldt sit besøgpå Søn¬
derskov for at høre til jomfru Bachmanns sjæls tilstand, lod hun ham ved ankomsten
»med vredtansigt«vide,atsådannoget ikke
varskikoverhelelandet, ogathunikke øn¬
skede den slags, for så kunne hun ikke be¬
holde sittyende. Peder Wibe forsvarede sig med,athan stod tilregnskabforhverensjæl,
derformåttehanudspørge alle.Detformilde¬
de hende en smule,men hun frabad sigalli¬
gevel hansbesøg.
Efter giftermålet i 1750 fik parret hurtigt
trebørn. Ved det tredje barnsfødseli vinte¬
ren 1754noterede Peder Wibeikirkebogen,
at »Herr Cancellie Claudius på Sønderskov gård hanssønblev hjemmedøbt«,ogatClau¬
dius »vedenskrivelseforegav,atbåde vejens vanskelighedogdenstrengekulde (som den
tid og således forholdt sig) forbød atkunne
føre barnet til kirken udenateksponere dets
liv og helbred«. Er der ikke i Peder Wibes brug af ordetforegavogihans pedantiskepa¬
rentes en snert afmistillid til Claudius? En
mistillid, der grunder sig på,atClaudius ikke ganske levede optil Wibes pietistiske kirke- gangsstandard. Dette kunne af praktiske grunde ogsåvære svært. Ganske vist over¬
tog Claudius ved giftermålet Sønderskov,
menhavde ikke fastbopæl der. Amtsforval¬
terembedet i Løgumkloster skulle passes.
Claudius'embedsboligvarden bygning, hvor
nupræstehøjskolens rektorboligerindrettet,
og somkaldes »slottet«.Men pietisteller ej, i
kirkenkom hannaturligvis, hanvarjokirke¬
ejeren. Ietsenerebrevnævntehan ejendom¬
menKokkenborg sydforkirken, dervar »op¬
holdsstedfor minehesteog vogne omsønda¬
gen,når jegerikirke«.
Folding kirke fungerede i disse århundre¬
der såatsigesom Sønderskovs herregårds- kapel. Som kirkeejer havde Claudius sin plads på et pulpitur, hans fjerne forgænger Thomas Juel havde ladet opsætte, og som hans svigerfar ogsåhavdesat sitprægpå. I øvrigtkendes ikke tilinventar,somClaudius
har ladet bekoste til Folding kirke. Her var
åbenbart, hvad der efter hans meningskulle
være.MentilFøvling kirke, hvisejerhanog¬
såvar, oghvis inventarvarblevet ødelagtun¬
dersvenskekrigene,bekostede han i1753bå¬
de prædikestol og altertavle i tidens barok¬
stil, begge forsynet med hans og hustruens
initialer.Ienafkvaderstenenepå Føvling kir¬
kessydmur har han ladet indhugge sine initi¬
aler SNC.
Ægteskabet blev kortvarigt Christine Margrethe dødeafkopper i 1756,oghendes
kiste blev den7.augustnedsat under gulveti Folding kirke.
11767,da Claudius, afhelbredsmæssige år¬
sager, fratrådte embedetiLøgumkloster, bo¬
satte han sig omsider på Sønderskov for at kunne leve»..herpå mingård i fredog ro af det mine forfædre har efterladt mig ogjeg
selv har stræbt for«. Menfredog roblev der mildest talt ikke.
Claudius i strid med fæstebønderne Allerede inden bosættelsen havde Claudius videreført den ombygningogistandsættelse
af detmegetforfaldneSønderskov, svigerfa-
Jeg Samuel Nicolaus Claudius.
SMC1762 S
Fanerfra vindfløje, der harværet opsatpå Sønderskovs diagonaltårne af Hans Bachmann. Initialerne HBog CMB refererer til Hans Bachmann oghans hustru.
Årstallet1742angivermåske færdiggørelsen af Bach¬
manns ombygning af Sønderskov. På beggefløje er tilføjet SNC1768. Disse initialer refererer tilClaudius
og hans hustru. Årstallet angiver sandsynligvisgen¬
nemførelsenaf Claudius' byggearbejder. (Tegning: Sv.
Aage Knudsen)
deren havde påbegyndti 1720'erne, og som ændredebygningensprægfrarenæssancetil
barok. I Danmarkstopografien Den Danske
Atlas fra 1769 nævner Erik Pontoppidan, at Claudius »har ladet bygningerne og værel¬
sernesætteiskøn Stand«. Detofaldefærdige diagonaltårne blevsatistandogavlsbygnin¬
gernefornyet. Handrænede desuden vandli¬
dendeområder,begyndte atdyrke specialaf- grøder, anlagde en hør- og humlehave og
påbegyndte opfredning af Tirslund Krat. Or¬
den og driftighed kendetegnede Claudius'
virke. I det hele tagetvarhanenforegangs¬
mand, der trodssygdommedstordygtighed
forstodatudnytte godsets muligheder. Men al denne virksomhed betød intensivudnyttel¬
se afarbejdskraften. Og arbejdskraften be¬
stodafgodsetsfæstebønderoghalvfrie bøn¬
der i Nørbølling, Tobøl, Tirslund, Føvling, Brørup,Lindknud, PlovstrupogAastrup.Al¬
legjordede kraftigmodstand,ogdeklagede.
Også iBachmanns tid havde derværet u-
overensstemmelser, meni detstore oghele
kunnemantalesigtilrette.Forholdet til her¬
remanden var et gensidigt forsikringsfor¬
hold.Manhavdebrug forhinandenog varfra beggesider interesseret ibalance. Bønderne
havde intet imodenekstratørnpågodseten¬
gangimellem, når blotherremanden vedan¬
drelejlighederlempede deres byrderogstøt¬
tede dem, når der var brug for det Bach¬
mannforstodatbalancere,hanvarrimeligog nød respekt. Claudius' stilvar enganskean¬
den. Som embedsmandenholdt hansig nøje tilreglerne og varganske uforståendeover¬
for bøndernes protest Han ejede deres ar¬
bejdskraftogmente sig i singoderettilatfå
det bedstmulige udafsin ejendomudenan¬
dres indblanden. Somhan skrev, efterathan
varblevetgodsejer: »Hoverikan ej afskaffes.
Skulleproprietærenselvdrive sine gårde ved
egnetjenestefolk, hesteogvogne ogredska¬
ber, da ville hans hidtilfornøjeligeogrolige
landlevnet omskiftes tiletfuldstændigt slave¬
ri,og mange-ja,de fleste-foratundgå utåle¬
liguro,nødes tilatforlade deres gårdeogfor¬
mue,forhvad derkunnefåsderfor«.
Højskolelærer PoulBjerge,Askov, hari af¬
handlingen De Sønderskov Bønder fra 1896 givetengrundig skildring af konflikten. Her
erfyldigereferater fraaktstykkerne, hvor de
stridende parters stemmer høres. Det er værdatlægge mærke til, atSønderskovbøn¬
derne ikkenægtede atudføre det forlangte arbejde. Tværtimod, de udførte tilpunktog
prikke, hvad der blev pålagt dem. Claudius havdejoloven på sin sideogskulle ikke spil¬
lesgode kort i hånden. Men de klagede! De klagede over det urimelige i de ekstra ar¬
bejdsbyrder.Dehavde forudenhoveriet også deresegnebedrifteratpasse.
Striden åbnedes medetklageskrift til Clau¬
dius, dateret 7.juli 1768. Et klageskrift, hvor fæstebønderne velovervejet, velformuleret
og meget klart redegjorde for deres syns¬
punkter. Hele det forgangne års »overmåde strenge og ubarmhjertige, usædvanlige ho¬
veri«blevgennemgået idetaljer.
»De lange, opslidende ture til Haderslev
forat hente kalk ogtømmertil de to tårne, skovningaftregange såmeget træ, som de plejede at skove, istandsættelse af Sønder¬
skov Mølleoghjemkørselaf brændsel tilmøl¬
len,møgagenfrasolens opgangtil dens ned¬
gang,anlæggelseaf grøfter i HansVelbyrdig-
hedsengenetoppåden tid, da de selv skulle
så rug, muligvis husbonden til gavn, men dem selv til tab afavling og ødelæggelse af helbredet ved at stå i det kolde vand under
grøftegravningen«. Desuden ødelagdes ved
alle disse urimeligheder deres redskaber,
vogne og bæster. Deres indtjening blev så ringe,atde ikke kunnesvarederes skatterog
afgifter, tiggerstaven ventede dem og deres
hustruerogumyndigebørn. Deres forfædre
havdealdrigværet tilsagt såmeget arbejde.
Selvhavde de ladetsiglokketil det. Mennu varmålet fuldt
Eftermodtagelsenafklageskriftet indkald¬
te Claudius bønderneog gavdem enrække tilbud, først mundtligt, derpå skriftligt. Men tilbudene tilfredsstillede ikke bønderne. De truede tværtimod medatindgive deres klage
tilamtmanden i Ribe. Claudiusvarikke glad
for situationen.Måske havde hanpå fornem¬
melsen, at han det sidste års tid havde for¬
langt formeget af sine bønder. Men sin ret villehan ikkepånogenmåde have beskåret,
ogforatkomme bønderne i forkøbet skrev han tilGeneral-Landvæsenskollegieti Køben¬
havn, kaldte i skrivelsen sine bønder op¬
rørskeogbadom,atmanpåhøjeste sted vil¬
le minde bønderneomderes pligter,når de¬
resklager indløb.
Samtidig gjorde bønderne alvor af deres trusselogklagede til amtmandLewetzau i Ri¬
be. Amtmanden bad Claudiusom enudtalel¬
se. Denkom hanmed, ogden indeholdtfor¬
slag til lempelser, men slet ikke nok efter bøndernesmening.Deskrev til kongen med
»grædendetårer«ogvedlagde kopieraf fem fæstebreve. Detovarudstedt afClaudius, de
tre af hans formænd, så kunne majestæten
selvsammenligneog se,hvor ublu Claudius
var i sinekrav. Hele sagen gik nutilbage til amtmanden, der atter bad om en erklæring
fraClaudius.
Detlod Claudiussigikkesigetogange.På flere hele folioarkudfoldede han al sin velta¬
lenhed, vid ogsarkasme. Ikongenstjeneste
somamtsforvalterhavde hanopslidtsigselv
ogpågrund afsvaresygdomme søgtsin af¬
sked som amtsforvalter. Som fremmed og
ukyndigvarhan kommet tillandetogblevet ejer afSønderskov. Herønskede han blotat
Jeg Samuel Nicolaus Claudius...
Udsnitaf Sønderskov Hovedgårds udskiftningskort. Titelfelteterdesværreikke bevaret, menantageligerkortet målt ogtegnetaflandmåler Astrup i 1780'erne. Detaljeredesignaturer angiver hovedgårdens veltrimmede omgi¬
velser medfrugthave, urtehaveogparkanlæg mod syd med parterrebede-etanlæg, der højst sandsynligtgårtil¬
bage til Claudius'tid. (Privat eje)
leve i fred og ro. Hos fornuftige folk havde han spurgtsig foromhovbønders pligter,og han havdeerfaret,hvad disse pligter omfatte¬
de, atde også uden vrøvlvar blevet opfyldt
Sådan havde det også været i det meste af hans tidpåSønderskov,menherpådet sidste
»erdet blevetetmundheld, atden, somkla¬
ger, kan blivefri, ogden somtier, får intet«.
Lige så lidtsomandre proprietærerville han
gørestilslave af bondens magelighedogrui¬
nere sig selv. »Skulle det gå mig efterbon¬
dens tanker, da måjeg tilstå, atdetvar enaf
mineallerulykkeligste hændelser,atjeghav¬
desatminfod her i landet... Jegsermigdes¬
værrebedragen, da mine bøndernuagter at give migforskrifter, hvorledes jegskal benyt¬
te mig af min ejendom ... Den allerringeste daglejer i landet, der kun ejer 2 mark, har lov
tilatgøresigdem så nyttige,somhan vedog
kan, skulle da ikkeenproprietær, der udsæt¬
ter alt sit ejende for så mange farlighe¬
dersomildebrand,kvægstyrtning, misvækst
med videre og skalgarantere for hans Kgl.
MajestætsSkatter-skulle han ikkeværebe¬
rettigetatprofitere af tidenogomstændighe¬
derne. Hvad ville bonden sige, om hannem blev sådanne grænser sat for hans produk¬
ters brug?Han ville råbe om vold og uret«.
Bønderneshenvisning til degodeforholdun¬
derentidligereejer,kaptajnJørgenChristof¬
ferDue,havde Claudius kun foragt til overs for. Duehavdepå det skammeligste forsømt
sitgods ogvænnetbønderne til dovenskab.
Meduhyre grundighed tilbageviste Claudius punkt for punkt alle bøndernes klagepunkter
ogredegjordeforde lempelser, han havdefo¬
reslået.
Claudius' erklæring gavnede ham dog ik¬
ke. General-Landvæsenskollegiet fandt, »at bønderne ikke ganske og aldeles harværet ubeføjede til at klage«. Claudius blev dybt
skuffet og bad endnu engang kollegiet om
opbakning. Den nægtedes ham. Han skulle
holdesigloveog»udgangne forordninger ef¬
terrettelig og mage det sådan, at hans un¬
dergivne ikke fik årsag til klage«. Detvar en besk pilleat slugeforden tidligere embeds¬
mandClaudius, dervaraldeles overbevistom athaverettenpåsin side.
Bagkollegiets hentydning til de udgangne forordninger lå, atinstitutionen varnyopret¬
tetmed det formål atgennemføre landbore¬
former og afhjælpe urimeligheder i bønder¬
nesarbejdsvilkår,ogatdersåsentsomi1768
varudsendtetcirkulæreom forbedringeraf landvæsenet. Dette cirkulærevarnaturligvis ogsåbaggrunden for,atbønderne overhove¬
detdristede sigtilatklage. Tidligerevardet utilbørligtatklage over en herremand. Det
ansåsfor strafbart i sig selv,uansethvorret¬
færdige klagerne end kunnevære, ogkunne
iværstefald resultere i flere årijern. Den 8.
januar 1769 indgav bønderne et nyt andra¬
gende til kongen. De nævnte, at Claudius ganske vist havde lindret deres pligter en
smule,men omdetskyldtes kongen,ellerdet
var sket efter herremandens egen fri vilje,
vidste de ikke. Iøvrigtville hanoverhovedet ikke tale meddem,menpåderes skriftlige fo¬
respørgsel havdehan svaret, atdetvarham, der havde lindret derespligter forikkeatbli¬
ve overløbet af dem. Nu ville degerne vide sigsikret i fremtidenoghåbedeatkongen vil¬
leudvirke,atde aldrigmereblevplaget med
uvedkommendearbejder.
Så opgav Claudius. Han ville ikke være medmereogansøgtekancellietomatfålov tilat udstykke Sønderskov. Han fik ja, men gjorde alligevel ikke nogetved det. I stedet solgte hani maj 1769det samlede gods til J. F.
Wodschou.
Udeaf trit med tiden
Claudius' strid med bønderne afslører dilem¬
maeti detsene 1700-talslandbrugssamfund.
Fordenkgl.majestætsamtsforvaltervardet
en æressag og enselvfølgelig pligtatfågod¬
settil atyde mestmuligtog atlade bygnin¬
gerne fremståtil »landets ziir«. Atdet betød
en hel hoben arbejde forbønderne, var na¬
turligvis kedeligt, men det var ikke noget, han kunnetage sig af. Bøndernes vilkårvar nuengang somdevar.HervarClaudius dybt
konservativ: »Hoveri kan ej afskaffes«. Han følte sigkrænket af bønderne, dervar »sati
oprør« og forsøgte med myndighedernes hjælpat sættedempåplads.Menmyndighe¬
derne varpåbøndernes side. Tiltrængte re¬
formerafetsystem, der havde overlevet sig selvogvist sinurentabilitet,varpåvej. Ibøn-
Jeg Samuel Nicolaus Claudius.
dernes øjnevar Claudius uden tvivlen arro¬
gantherre. En overlegen aristokrat, der leve¬
de i sinegenverdenogikke kerede sigomsi¬
nebønders til tideryderst besværlige vilkår.
Sammenstødet mellemparternevarfrontalt,
og det var Claudius, der måtte vige. Hans samfundssyn var ved at blive fortidigt. Han
forstodikke, hvad der skete.Forstod ikke ri¬
meligheden ibøndernesklage. Hanføltesin frihed som godsejer til landets gavn og sin
egenfornøjelsestækket afnoget,der for ham togsig ud sombondenykker og blødsøden¬
hedframyndighedernes side.Mentidenvar ikke med ham. med sin stejlhed, dererfor¬
ståelig ud fra den tradition, han med stolthed identificeredesigmed,påførtehan bønderne utålelige betingelserogsig selventragedie.
Men tragediens dybere årsager skal nok
hverkensøgesitidenogdens omstændighe¬
dereller i bøndernesdristighed eller Claudi¬
us'stejlhed,menidet forhold,atClaudius ik¬
ke var godsejer. Han var embedsmand. At
væregodsejervar enrolle han påtog sig. En drøm han villerealisere. Han havdeevnerne.
Hanvarfremsynet,kunne planlægge,oghan
havde økonomisksans, menhan led afenfa¬
talmangel på situationsfornemmelse. Detvar
en anden verden end embedsmandens, han via sitgiftermålvarhavneti. Deskrevnereg¬
ler kendte han, men de udskrevne regler i spillet mellem herremænd og bønder, det indforståede kodesprog og dets nødvendig¬
hed, kendte han intet til. Havde hans mere
besindige svigerfar levet og kunnet følge
hanstiltag, havde hansikkert prikket ham på
skulderen ogsagt: »Så, så,kæreven, stiknu
lige fingeren ijordenførst«.
Få årtier senere blev hans måde at drive
gårdpå enselvfølgeformangebønder, men
han blev naturligvis husket som en fore¬
gangsmand. Såsentsomfor 25 årsidenvar
en af de ældre fra Folding på kirkegårds- rundgang meddennyepræst.Ud for Claudi¬
us'gravmæle lødkommentaren: »Her ligger bondeplageren«.
Frihederdet bedste guld
I 1988 opførtes et egnsspil på Sønderskov
med den ironiske titel Frihed er det bedste
guld. Stykketvar skrevet af cand.mag. Hans Jørgen L. Larsen fralindknud, ogtitlen var tagetfra biskop Thomas af Strängnäs'sangaf
samme navnfra 1400-tallet, hvor friheden ik¬
ke var den demokratiskefrihed, men adels¬
mandens frihed.Stykket handledeombonde¬
uroenpåSønderskov,ogforfatterenlod Clau¬
dius henvendesigtil nutidenslandbrugskon¬
sulentpåLandbogården iBrørupforatklage
overdegenstridige bønder, dersåirriteren¬
de gjorde oprør mod de moderne økonomi¬
ske principper,hvormed han søgte athøjne godsets standardogydeevne.
Claudius' sidste år
Efter salget afSønderskov flyttede Claudius
til Haderslev med singigtogsingræmmelse
og togboligi Naffet 2, en embedsmandsbo- lig, han vel næppe ejede,men hvor der kan
være stilletrum til hans rådighed. To årse¬
nere, den 15.juli 1771, døde han,52 årgam¬
mel. Den20.juliom aftenenblev han ført til familiebegravelsenpåFoldingkirkegård.
Claudius efterlodsigtrebørn.Sønnen, der blevhjemmedøbtpåSønderskov i1754,eral¬
lerede omtalt Han fik sin morfarsnavnHans Bachmann,og nævnesi 1774somløjtnant.Så
var der to døtre: Magdalene Augusta, født 1751, død i
Århus
1809, og Christina Mar-grethe, født 1752ogdød 1819. Søstrene blev ved etdobbeltbryllupiHaderslevDomkirke den 10. januar 1772 viettil hver sin kaptajn,
Frantz von Kofoed og Friedrich Rudbeck ChristianvonBiilow.
Gravmælet ihøjen
HvornårClaudius har ladet sitgravmæleop¬
førepå Folding kirkegårdvides med nogen¬
lunde sikkerhed. På døren ind til gravkam¬
merethar imangeår stået 1756med smede- jernstal. Disse smedejernstalmenes atvære afyngre dato, men selve årstallet er næppe forkertPådenbyggeindskriftssten,hvis slid-
spor røber, at den har ligget i kirkegulvet i lang tid, læses også årstallet 1756, dog ikke tydeligt.
1756 er hustruens dødsår. Hun blev i lig¬
hed med sine forældre gravlagt i kirken. Det
varnemlig gammel sædvane for herregårds- familier medgravlæggelserinde i kirken,lige
til skikken blev forbudti1805. Detusædvan¬
ligevar, delsatClaudius lod indretteetgrav¬
mæle på kirkegården,og dels athan gjorde
det ind i siden afen bronzealderhøj. Gamle gravhøje var ellers forbundet med overtro.
Herhuseredetroldtøjogandetuvæsen, man
gikudenom dem, i hvert fald omnatten, og
man rørtedem ikke. Lågravhøjenpåenkir¬
kegård, har dennæppe appelleret mindre til
fantasien eller til ærefrygten. Claudius for¬
greb sig påettabu vedatfjerneenstordelaf højjorden ogresterne af bulkisten med den døde og såbygge etmausoleum netop der.
Snakkenergået. Forargelseogvrede har ik¬
ke kunnetundgås, ogikkenok med det, det
varbønderne, der måttegøre arbejdet Pro¬
jekteterikkenævntiPoul Bjerges uddrag af brevskaberne,men Claudius havde ikke an¬
den arbejdskrafttil rådighed. Det harnæppe bekommet bønderne vel.
Det usædvanlige mausoleum skulle uden
tvivl tjene som et monument over Claudius
oghans slægt. Ved hustruens tidlige dødvar
anlæggetikke færdigt ellersnarereendnuik¬
kepåbegyndtHunblev derfor gravlagt indei kirken. Vedanlæggets fuldførelse lod Claudi¬
us så stenen med byggeinskriptionen ned¬
læggeikirkensgulv.Påstenensmidtersteog mestnedslidte delsynesatstå:»... Haveran¬
no1756ladet indrette denneBegravelse alee-
neformigogmin Familie. Jeg haver efterladt
Rumindeiogved Kirken for mine Efterkom¬
mere...« Havde Claudius oprindeligt forestil¬
letsig, at hans egen kiste skulle nedsættes
ved siden afhustruens, og at kammeret på kirkegården alene var forbeholdt efterkom¬
mere? - Eller har det været hans tanke, at hendes kiste ved hans død skulle flyttes ud
ved siden af hans? Vi ved detikke, men ad¬
skillelsen af ægtefællernes kister kan fore¬
kommeejendommelig.
Der kendes kun ét ældre notat om grav¬
mælet.Tegnerenogtopografen Søren Abild¬
gaardbesøgte Folding kirke fåår efterClau¬
dius' død og skrev i sin notesbog: »I syd¬
vestre hjørne på kirkegården entillukt, ind¬
muretbegravelseoverhr. kancelliråd Samuel
Nicolaus Claudius«. Herefterfulgte i kortre¬
ferattekstenpåhansgravstenogkun denne.
I 1876 udkom Oluf Nielsens bog om Malt Herred. Her nævnes gravmælet slet ikke.
Detgør derimodKristine Margretes ligsten
indeikirken.
Derkendesingenefterretningerom even¬
tuelle efterkommeres brug afgravmælet el¬
lerom deresomsorgfor det Detseksistens
synesatværetemmelig isoleret,ogetforfald
JegSamuel Nicolaus Claudius
<&g åwuel NiCOLAIJSCLAUDIUStilsqnderskov
KONG • MAI. Oncelli Raad amtsforvalter
1 LUGOM CL OSTER
HAVEl A*1756 LADET HMETTlg BEWIE BEGRAVELSE
aleene for mig @©mn famlie
3ec hmter efteslæt @ejm til Begravelse
INDEI 0© ¥E© KffiKEN F« IÄIEFIIKOMMERE
DHI vilde Dl LADE de B hvilende sove i roe OC dette Sted forblive urørt
Indtil vi Alle opvekkes paa hin 5tore Dag
Tekstenpåstenenmedbyggeinskriptionen. Signaturerne harfølgendeforklaring: Fuldsorterendnu læsbar. Bog¬
stavermedpriksignaturerdelvis læsbarog ertydet. Bogstaver udenudfyldningblot skrevetmedrammestreg,er idag helt udviskedeogulæselige. (Tegning: Sv.AageKnudsen)
ertidligt sat ind. Forsognets folk hargrav¬
mælet højst tænkeligt været et monument
over forhold, man ikke brød sig om atmin¬
des.
Undersøgelseogrenovering af Claudius' gravmæle
Iforbindelse medenrenovering isommeren 1996blevgravmælet på kirkegården under¬
søgtunder ledelse afmuseumsinspektør Sv.
Aage Knudsen, Egnsmuseet påSønderskov.
Bagdeto mindesten ogcementlagetdukke¬
de den oprindelige, hvidkalkede teglstensfa-
cade op. Den storejordmængde foran faca¬
densnederste del blevgravetvækogafsløre¬
de fire pilastre på konsoller, en langt mere
fornem symmetrisk facade end antaget, skønt denoprindeligeafslutning foroven ikke
kendes. Fra døråbningen mellem de tomid¬
terstepilastre førte trin ned i dettøndehvæl-
vedekammer, hvis teglstensgulv viste sigat ligge betydeligt dybere end det nuværende jordgulv.
I følge »Danmarks Kirker«varkammeret
tømt længe før 1884, men kirkens tidligere
graver, nu afdøde Anna Haise, Brørup, hæv-
Kisteresterneefter afdækningen afdet tøndehvælvede gravkammer. Forrest Claudius'fuldstændig sammensunkne kiste. Opmod bagvæggen lågetfra hustruens kiste. (Museet på Sønderskov)
dede medbestemthed,athun i sineungeda¬
ge gennem enrude i døren havdeset tovok¬
senkister ståpågravkammerets gulv, ogfor¬
an dem et par barnekister. Desuden havde hun en tydelig erindring om, athendes svi¬
gerfar, dengamlegraver,omkring 1930hav¬
degravetkisternened ijorden indeikamme¬
ret,»forde så ikke godtud«.
Man gik nui gangmed atfjerne jordeni kammeret. Næsten med det samme stødte
man på hjørnet af en kiste. Det viste sig at
væreetkistelåg med læderbetræk, hjørnebe¬
slagaf bronzeog enstorskjoldpladeafbron¬
ze. En omhyggelig afdækning afslørede to helekistelågmedskjoldplader. Skjoldenevar irredeogfordetenesvedkommendetemme¬
lig beskadigetafen henkastet sten. En ind¬
skrift kunneanes, menikke læses. Konserva¬
torenmedvirkede vedoptagningen af lågene tilkonservering. Under detførstfundne låg
varderingenkiste,menkun jord. Under det
andet låg stod en fuldstændig sammensun¬
ken kistepå sinoprindelige pladspåkamme¬
rets teglgulv, anbragtøst-vest Efter athave
rensetogsamletbronzepladerne, kunne kon¬
servatoren præsentere en nogenlunde klar
JegSamuel Nicolaus Claudius...
Gode. Læsere
. Dir EGET LIV5 HASTIGSTE FoRAN DRt NO.
& OU. STAAR. ved Disse
HER.INPE FOR.TIL <*RAvEN5 G/EMME NEOJ.AS.DE IOR.DJSKE LEVHl NGÆR.
ÅT DEN PoR DU. ED. Di/D 0<3lVWSD0M 8EHIENDTE
V-/1ftdLS
CSKRJåf *- cXc/ZftCxcÆfterfJCc£ C&ÅUDlUS
Hvis Livs ol olicK oP I7i9~a' J5 Ouqy
HuN BLEV För» AF
uiE og». \ lbaarne forældre
FADEREN
jtt<AJ/S JUjGCKcHJUf
XX cX/£f2t ioF 3/L6ZR.J1ESTER,
v. HERRE L SJ^oersmv _/.
MODER, J* C3C^ S53JTCA.
oK^jfootøtøSeA. C&AS&cAf
VAR. PAA DET KLA RESI ./ 750 7 fl* <Au*
I>A G.UDS FOR. T BESK'KXEDE.
, HEMOE T LycfCSAU GL *qTESKAAS
. Hed de ti nu. <ertes/*ar.ede
VELAØLe oGt Bj/R-DiGE HERRE
JCSAXu.6
TiL^MCOLXMS C£AlLD3aS
SjiHOERSKoV
^CANS 32C ahceu-JE *Raad O<\ AMTSFORVALTER,
HErt NED DAi£P£ DoDEH 1756 3o 3uU betragthen sg&j opmohtriug.
IHEMDES UVAGTiaE <96. "
T /I , cr O Eb!&E CohtRAMET
-r le 5.
"M
BÖJRNUQ. LyOlG.HEDT
AaT£SKAS
ET SpEiL \A OPR'CXiiC^. ACJE KlÆKlJGHEDJ Mod SIME. 8oRN ET N&TER. PAA ET RET MODERS HI&RTE vJ nuu.SvÆSENET ETSöRGL -<R/ST PM EW FörMPTK*. OMGiANG.
JMOD AUE £rJ oPM^NTOSJ<xTiL Eh) ALVoRNS Ve^jj&HED
■JMod MoDIjPENDE £N AFR.IT5N/N<ä. PAA MEVUVtbiHEO J Sine.SVAREJjOEtseR.EN PRÖ/6 PMTAAOWPic»HEJ?
Vil t)u /IDE HENDES AFSANO.
PA UDSToD Hl/Di 11 DA<5£ EN HAAR.D LlDEiStfS STR/P
Poc*. G^ick V veo BÖN oG.T/WLM0016HEP Inskriptionenpå bron-
u, IqibMNkH KAMPeWTil- CRoMeisl zeskjoldetfra lågetpå Chri- Hun EFTPRlod EUveo »CHDES BaKTS^HG. HoyST ti MargarethaClaudius'
.. SEDRäVet HAMO MAND i SUCK0S.S0R&. Stina Matgarewa Luiuaius MélnI fcy fOEM oPMUfJTRi Ncl oaliöbifok HAM kiste.
Pa grund af
enhenka-
Hun Erreft. <?o ei<^ 3^ Levende stet stenerskjoldet splitteti 6illeocR_ 1 5^n- 64 OffTTRs adskillige dele. Detforklarer
OPØRAQEM |L 0*0 oc^ViSDom demanglende bogstaver.
M£NT/u.j<*E^ov£(ttADT^ c^UD5 TiuSyN
Læsningenerforetagetaf
8EK.LACÆL.G, AT DETTE DyOENS PoRTRAIT fælleskonserveringens afde-
Ö1.BV SAA TIPMG.T/s6.tT FRA Vores »HE lingi Gram.
3 HENDES ALOERS 370 S1 W6E 3-"* DA<i.
Æ«TESKABSAARETJ* ÖO. 'I MAA NED
Gravmæletpå Foldingkirkegårdefter istandsættelsen. (Museetpå Sønderskov)
udlæsning. Pladen fra den sammensunkne
kiste bar en mindeindskrift over Claudius.
Den andenplade var overhans hustru. Ind¬
holdet afveg imidlertid ikke væsentligt fra
indholdet i ligstenenes tekster: Ophav, lev¬
nedsløb, sygdom, frommedyderogdød, i ti¬
dens pietistisk farvede stil, der kendes fra
mange andre af 1700-tallets herregårds- og
præstebegravelser. Barnekistervarderingen
sporaf.
Anna Haisehavde sinstoredag, da hunan¬
kom fra Brørup forat tagefundene iøjesyn.
»Jeg vidste detvar sandt, hvad jeg sagde«.
Detvarfuldtforståeligt,atAnnaHaisehavde
ment, at se to voksenkister gennem ruden,
og at svigerfaderens tildækning af kistere¬
sternemedjord i erindringen blev tilenned¬
gravning afdem.
Hvad dervar sketsynes såledesat ståno¬
genlunde klart.DaFolding gamle kirke blev
brudt ned i 1897, har man taget Christine Margrethe Claudius' ligsten op af gulvet og
anbragt denpåfacademuren. Lågetmed ind¬
skriftpladen, der er kommet til syne under ligstenen, harmanpietetsfuldt lagt ud ved si¬
den afægtefællens kiste, dervardenenestei gravhvælvingen. Stenen med byggeindskrif-
tenblevogsåtagetopaf kirkegulvetogstillet
JegSamuel Nicolaus Claudius.
op ad jordvolden foran facaden. Endnu en
stenblevfjernet fragulvetoganbragt pågrav¬
højens østside. Denerkomplet ulæselig,men
eruden tvivl mindetoverClaudius'svigerfor¬
ældre, Kirstine Margrethe og Hans Bach¬
mann.
Efter museets undersøgelse af gravkam¬
meretogfjernelsenaflågene med bronzepla¬
derne blevrestentildækket i urørtstand og rummet istandsat Stenen med byggeind-
skrifteneranbragt inde i gravkammeret. Pla¬
ceringen afden formodede Bachmannstener endnu ikke bestemt. Selve højen er atter græsklædt, og den fem meter brede facad¬
emur ergenetableret med detomindestenpå hver sin side afindgangen. I sinhvidkalkede
fremtræden må den formodes at svare no¬
genlundetil det,dervarClaudius' tanke med
den. Den nuværende rødstenskirke fra 1898
erikke det bedstemodspil,menpåden måde
blivermanmindetom,atfacademurenoprin¬
delig blevrejst overforden hvidkalkede, bly- tækkede, romanske kampestenskirke. Sådan har Claudiusstadig lidtatskulle havesagt
Litteratur:
Poul Bjerge: DeSønderskov bønder. Afhandlingertrykt både iÅrbogforDansk Kulturhistorie 1896,s.167ff,ogi Jydske Bønder, 1921,s.39ff (Poul BjergesKildemateriale
erbrevskaber, indkommet tilLandkommissionenogGene- ral-Landvæsenskollegiet i årene 1767-70. Rigsarkivet).
DanmarksKirker-RibeAmt hefte 27og28.
Steffen Søndergaard: Sønderskov- historieogrestaure¬
ring, 1992.
L A Larsen:lidtom enpræsteslægt fra Emmerlev. Kronik iVestkysten 7. juli 1959.
HansJørgenL Larsen:Bondeuroen på Sønderskov. Muse- umsavisen1,1984.
HansJørgen L Larsen:Bondeuroen på Sønderskov. Muse- umsavisen3,1984.
SvendAage Knudsen: Gravkammeret på Folding kirke¬
gård. Museumsavisen29, 1996 (Museumsavisenudgives afEgnsmuseet påSønderskov).
ValdemarAndersen: Hr. Peder Wibe i Maltbæk. Kronik i Kolding Folkeblad 7. september 1960.
P. ElleJensen: Hr. Peder Wibe til Malt-Folding. Fra Ribe Amt1952,s.27ff.
Oluf Nielsen: Malt Herred1876,genudgivelse 1976,s.44.
ErikPontoppidan: Den DanskeAtlas 1769,s.716.
Sognepræst Gudmund Kelstrups optegnelser. Historisk Arkiv forBrørupog omegn.
AgnerHjøllund Frandsen, født 1938, sognepræsti Askov
ogprovsti Malt provsti.Medforfatter til Lise Buurgaardog AgnerFrandsen: Træet i stenen- billedhuggeren Niels HansenJakobsensgravmælerogmindesten, udgivet af Hi¬
storisk Samfund for Ribe Amt1989,ogtil Askov-enhisto¬
riskbilledbog, udgivet af Askov Boghandel 1994.
