• Ingen resultater fundet

Niels Qvistgaard som forpagter på Nørholm

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Niels Qvistgaard som forpagter på Nørholm"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

StudeudførselenoverRibe 1641

død 1647, ejedeogså Estrup iMaltsogn, købte Sønderskov 1614.

Manderup Due til Halkjærvarden barnløse Juelssøstersønog ar¬

ving. Tvis Kloster ejedes af Ditlew Kristoffersenv. Buchwald til Gram,Oluf v. Buchwald var en slægtning. 17) Laurids Baggesen

ogHansVandelvarrådmænd. 18) Skrumsager ejedes da af Chri¬

stenLange. 19) Bendix Nordby ejede Urup. 20) Jens Nielsenvar rådmand. 21) Peder Nielsenvarfuldmægtig ogforpagter Frø¬

strup til 1651.22) Las Jensen havde væretforpagter Lunderup

og døde forarmet 1661. 23) Niels Jacobsen blev senere byfoged.

IverLangetilBrammingdødeca. 1649.24)Stefan Nielsenvarborg¬

mester,døde 1665. Anna Nielsdattervardatter afborgmesterNiels Thomsenogenke efter Niels Andersen, Store Hebo. 25) Christence Kragtil Øllufgård. 28) Laurids Baggesenvarrådmand.2T) Jens Pe¬

dersen Brøndumvarsvigersønafmag.Kr.Nielsen Friis. Chr.Skeel Jørgensenhavde Sostrup (Benzon).28) Jacob Clausenvarrådmand

iVarde, død 1646. ChristenKragtil Lydumgård døde 1645.

H.K. Kristensen.

NIELS QVISTGAARD SOMFORPAGTERPÅ

NØRHOLM

OmkaptajnFrederikLasson, der ejedeNørholm 1706- 26, fortæller den Vilslev præst Knud Lang, at Lasson

engang fiken lussing i selve højesteret af sin modpart,

Palle Krag fra Kærgård, senere stiftamtmand iViborg,

og efter at Krag en tid havde måttet gøre sig usynlig, nøjedes kongen med at give ham følgende irettesæt¬

telse:»Palle, Palle,vardet ikke,somdetvar,ogdu havde

en fader, somduhar, skulle det have kostetdig ditho¬

ved!« - Skalman karakterisere FrederikLasson, kunne

man måske få lyst til at spørge, om han alligevel ikke

havdefortjentlussingen.

Lasson sparede i alt fald ikke på processer, når han

kunneøjneenfordel derved. Engang fik hanenforpag¬

ter, der var mindst lige så proceslysten. Detvar Niels Qvistgaard.

510

(2)

NielsQvistgaardsomforpagter piNørholm Denne mand forpagtede 1713 Nørholm for 6 år, og

Lassonsbefuldmægtigede, madame Pflugudstedte kon¬

trakten,ogdenblev approberet af Lassons broder,Chr.

Lasson 1715, idetsøskendeflokken havde deres afdøde faders, Jens Lassens vestjyske gods i fællesskab. Ma¬

dame Pflugs døbenavn var Ingeborg Pedersdatter Tøxen, hun var datter af en kendt Vardepræst Peder

Tøxen oghavde væretgift med den underlige geogra¬

fiske forfatter ogridefoged Henrik Ovesen Pflug, der ogsåhavdeværeti Lassons tjeneste,men vardød 1709.

Lassonfamilien yndede dem begge. Jens Lassenssønner

havdeantaget navnetLasson.

Efter nogle års forløb kunne herskabet imidlertid

ikke døje Qvistgaard. Han skulle væk. Måske fandt

man,han tjente forgodt på forpagtningen. Ridefogden

eller fuldmægtigen på Nørholm, der førte sagen, var

JensSaltum,somblevansat1715.

7.juni 1717opsagdemanforpagteren ogpålagde ham

at gøre gården ryddelig til Jacobi (25. juli). Som grund

angav man, atLasson selv ville bo der. Detvar nuikke

nogen tilstrækkelig grund, og enmåned senerebeskyl¬

derherskabet Qvistgaard for misligholdelse af kon¬

trakten. Han havde »udbredt tægterne videre« (gjort

dem større), end han måtte, og der føres vidne på, at Qvistgaard havde taget 11/2gangemegetagerjord i brug, end forpagterne før havde gjort. Hertil svarede Qvistgaard, atvidnet varvist en af Lassens fæstebøn¬

der, dervar interesseret i »at lidt oghøste mindre,«

ogkaptajnenhavde nok »urettelig ladetsiginformere«

- åbenbartenspidsbemærkning til ridefogden!

Den følgende tingdag forøgedeSaltum beskyldnin¬

gerne : Qvistgaard havde ikke betalt forpagtningsafgif¬

ten,600rdl.,rettidigpåViborg snapsting, havde drevet jorden til upligt ved denstærke udvidelse af det tilsåede areal, ikke gødetforsvarlig, havde huggetege,hasselog 511

(3)

NielsQvistgaardsomforpagter på Nørholm

vidjer i Nørholms lund uden udvisning, havde pålagt

bøndernemangfoldige Vardeægterognogle Ribeægter

imodkontrakten,somikketillod hamatfjerneindavlet

korn længere end til Hjerting eller Janderup og imod

kontraktenbrugt bønderne til sitegetarbejde, der ikke

vedkom Nørholm, som at sætte hø på hjaldene og age jord m.m. til gårdens dæmning, det skulle hans røgter

og andre folk forrette. Derfor skulle han straks gøre

gården ryddeligogflytte 1

Qvistgaard ville ikke flytte men henholdt sig til be¬

stemmelsen om de 6 år ogpåstod, kontrakten gavham

rettil udvidelse, da deri § 6stod, athvis der ved hans bortrejsevarsåetmere,end dervarvedhans tiltrædelse,

skulle detgodtgøres ham, han havde kun fældettræ til bæslinger o.lign. ogden ene gang efterSaltums udvis¬

ning, ellersvar der hugget hassel og vieris tillaksegår¬

den,ogdervaringenbønder, der havdeprotesteretmod ægterne; skulle bønder ikke lægge høpåhjalden, skulle

de vel heller ikkelægge kornetiladen.Hanhavde gan¬

ske rigtigtikke betalt tilsnapsting,men detskyldtes,at

han havde betalt skatter af Nørholms ødejordogmeget

mere, det næsten beløb sig til de 600 rdl., summen skulle derforfradrages først. Det kunne ikkepasse,han

havde forringet gården, for en anden skulle have budt kaptajnen 100rdl.mereiforpagtningsafgift, altsåmåtte Qvistgaard tværtimod have forbedret gården.

4.oktoberafsagdes dommen, der lødpå,atopsigelsen

ikke var lovmæssig. Qvistgaard fortsatte. Næste år, 1718, begyndte med, athan igen blev opsagt, og atter den23. maj, da Lassontilbyder ham 100 rdl.for »tids¬

spildem.m.,«menforgæves, Qvistgaard ville ikke flytte.

Denne forpagterhar åbenbartværet en driftigland¬

mand,tilligevarhanstudehandler. Han solgte produk¬

terne iVarde, bl.a. til enPeder Hansen, afhvem han i oktober krævede 1201 rdl. for leverede stude og varer.

512

(4)

NielsQvistgaardsomforpagter påNørholm Han fik ikke allepengene. I decemberåretefterfik han

vedlandstinget Peder Hansen dømt tilatbetale519rdl.

Men daerQvistgaard flyttet fra Nørholm, tidenvarud¬

løbet.

Niels Pedersen Qvistgaardhavdenavn somfødegår¬

den, Kvistgaard i Vejrum,hvor hans megetvelhavende

fader varrytterbonde. Både Niels oghans fem brødre

blev studehandlere. Hanvargift med Kirsten Madsdat¬

ter fraetvelhavende bondehjem i Hjerm. Han led tab,

bl.a. daenViborgkøbmand gik fallit,senereforpagtede

han enherregård i Tyregod, men der gik detrent galt,

han klarede ikke forpligtelserne, indviklede sig stadig i

processer, måtte til sidstsomhusvild flytte fra sted til

stedogdøde iLille Tradsborg 1748ogblev begravetpå Måbjergkirkegård. Frahans datter Anna Marie ned¬

stammerblandt andreslægten Willemoes.

Kilder: Jy Sml 3. rk. IV 73. Øster-Nør herreds tingbog 1717 5/7, 10/7, 4/10,1718 10/1,23/5, 16/10, 17194/12.A.Sidelmann: Kvistgård

i Vejrum, Årb. Hard 1938, 1-11 Erh. Qvistgaard: Gamle Ligsten

paaHolstebroKirkegaard,sst. 1932, 5. Om FrederikLasson seH.

K. Kristensen:Øster HorneHerred, 122-25.

H. K. Kristensen.

513

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Man kommer derfor til den opfattelse, at Niels Lange 1552 har ladet udføre et ikke helt ubetyde¬. ligt byggearbejde

Axel Jessen mener, at Søen dengang havde Afløb. til Vesterhavet ved Nakkedal, hvor

ter Skøde af 29. September 1813, tilhørende Ejendomsgaard med Ager og Engs.. 21k Alb., næstefter derudi indestaaende Prioritetsgjæld 1240. Rdl. Jeg, Niels Laursen, den Sum 16

René Rasmussen er mag.. 2) Freud ville derfor nok også have bemærket angstfænomenet, der globalt set hænger sammen med opkomsten af vores tids særlige terrorisme. Men en

Et sådant perspektiv på eksemplerne på børns udsagn om deres oplevel- ser af reportagerne fra angrebet på Twin Towers er vanskeligt at anvende, for i disse eksempler

[r]

Han forstod i hvert fald ikke min aggressive irritation, da jeg sagde: „Og ih hvor det 8..

Pigerne i de røde strømper havde imidlertid ikke den mindste lyst til at overtage den 16. rolle, deres mødre