StudeudførselenoverRibe 1641
død 1647, ejedeogså Estrup iMaltsogn, købte Sønderskov 1614.
Manderup Due til Halkjærvarden barnløse Juelssøstersønog ar¬
ving. Tvis Kloster ejedes af Ditlew Kristoffersenv. Buchwald til Gram,Oluf v. Buchwald var en slægtning. 17) Laurids Baggesen
ogHansVandelvarrådmænd. 18) Skrumsager ejedes da af Chri¬
stenLange. 19) Bendix Nordby ejede Urup. 20) Jens Nielsenvar rådmand. 21) Peder Nielsenvarfuldmægtig ogforpagter på Frø¬
strup til 1651.22) Las Jensen havde væretforpagter påLunderup
og døde forarmet 1661. 23) Niels Jacobsen blev senere byfoged.
IverLangetilBrammingdødeca. 1649.24)Stefan Nielsenvarborg¬
mester,døde 1665. Anna Nielsdattervardatter afborgmesterNiels Thomsenogenke efter Niels Andersen, Store Hebo. 25) Christence Kragtil Øllufgård. 28) Laurids Baggesenvarrådmand.2T) Jens Pe¬
dersen Brøndumvarsvigersønafmag.Kr.Nielsen Friis. Chr.Skeel Jørgensenhavde Sostrup (Benzon).28) Jacob Clausenvarrådmand
iVarde, død 1646. ChristenKragtil Lydumgård døde 1645.
H.K. Kristensen.
NIELS QVISTGAARD SOMFORPAGTERPÅ
NØRHOLM
OmkaptajnFrederikLasson, der ejedeNørholm 1706- 26, fortæller den Vilslev præst Knud Lang, at Lasson
engang fiken lussing i selve højesteret af sin modpart,
Palle Krag fra Kærgård, senere stiftamtmand iViborg,
og efter at Krag en tid havde måttet gøre sig usynlig, nøjedes kongen med at give ham følgende irettesæt¬
telse:»Palle, Palle,vardet ikke,somdetvar,ogdu havde
en fader, somduhar, skulle det have kostetdig ditho¬
ved!« - Skalman karakterisere FrederikLasson, kunne
man måske få lyst til at spørge, om han alligevel ikke
havdefortjentlussingen.
Lasson sparede i alt fald ikke på processer, når han
kunneøjneenfordel derved. Engang fik hanenforpag¬
ter, der var mindst lige så proceslysten. Detvar Niels Qvistgaard.
510
NielsQvistgaardsomforpagter piNørholm Denne mand forpagtede 1713 Nørholm for 6 år, og
Lassonsbefuldmægtigede, madame Pflugudstedte kon¬
trakten,ogdenblev approberet af Lassons broder,Chr.
Lasson 1715, idetsøskendeflokken havde deres afdøde faders, Jens Lassens vestjyske gods i fællesskab. Ma¬
dame Pflugs døbenavn var Ingeborg Pedersdatter Tøxen, hun var datter af en kendt Vardepræst Peder
Tøxen oghavde væretgift med den underlige geogra¬
fiske forfatter ogridefoged Henrik Ovesen Pflug, der ogsåhavdeværeti Lassons tjeneste,men vardød 1709.
Lassonfamilien yndede dem begge. Jens Lassenssønner
havdeantaget navnetLasson.
Efter nogle års forløb kunne herskabet imidlertid
ikke døje Qvistgaard. Han skulle væk. Måske fandt
man,han tjente forgodt på forpagtningen. Ridefogden
eller fuldmægtigen på Nørholm, der førte sagen, var
JensSaltum,somblevansat1715.
7.juni 1717opsagdemanforpagteren ogpålagde ham
at gøre gården ryddelig til Jacobi (25. juli). Som grund
angav man, atLasson selv ville bo der. Detvar nuikke
nogen tilstrækkelig grund, og enmåned senerebeskyl¬
derherskabet såQvistgaard for misligholdelse af kon¬
trakten. Han havde »udbredt tægterne videre« (gjort
dem større), end han måtte, og der føres vidne på, at Qvistgaard havde taget 11/2gange såmegetagerjord i brug, end forpagterne før havde gjort. Hertil svarede Qvistgaard, atvidnet varvist en af Lassens fæstebøn¬
der, dervar interesseret i »at så lidt oghøste mindre,«
ogkaptajnenhavde nok »urettelig ladetsiginformere«
- åbenbartenspidsbemærkning til ridefogden!
Den følgende tingdag forøgedeSaltum beskyldnin¬
gerne : Qvistgaard havde ikke betalt forpagtningsafgif¬
ten,600rdl.,rettidigpåViborg snapsting, havde drevet jorden til upligt ved denstærke udvidelse af det tilsåede areal, ikke gødetforsvarlig, havde huggetege,hasselog 511
NielsQvistgaardsomforpagter på Nørholm
vidjer i Nørholms lund uden udvisning, havde pålagt
bøndernemangfoldige Vardeægterognogle Ribeægter
imodkontrakten,somikketillod hamatfjerneindavlet
korn længere end til Hjerting eller Janderup og imod
kontraktenbrugt bønderne til sitegetarbejde, der ikke
vedkom Nørholm, som at sætte hø på hjaldene og age jord m.m. til gårdens dæmning, det skulle hans røgter
og andre folk forrette. Derfor skulle han straks gøre
gården ryddeligogflytte 1
Qvistgaard ville ikke flytte men henholdt sig til be¬
stemmelsen om de 6 år ogpåstod, kontrakten gavham
rettil udvidelse, da deri § 6stod, athvis der ved hans bortrejsevarsåetmere,end dervarvedhans tiltrædelse,
skulle detgodtgøres ham, han havde kun fældettræ til bæslinger o.lign. ogden ene gang efterSaltums udvis¬
ning, ellersvar der hugget hassel og vieris tillaksegår¬
den,ogdervaringenbønder, der havdeprotesteretmod ægterne; skulle bønder ikke lægge høpåhjalden, skulle
de vel heller ikkelægge kornetiladen.Hanhavde gan¬
ske rigtigtikke betalt tilsnapsting,men detskyldtes,at
han havde betalt skatter af Nørholms ødejordogmeget
mere, så det næsten beløb sig til de 600 rdl., summen skulle derforfradrages først. Det kunne ikkepasse,han
havde forringet gården, for en anden skulle have budt kaptajnen 100rdl.mereiforpagtningsafgift, altsåmåtte Qvistgaard tværtimod have forbedret gården.
4.oktoberafsagdes dommen, der lødpå,atopsigelsen
ikke var lovmæssig. Qvistgaard fortsatte. Næste år, 1718, begyndte med, athan igen blev opsagt, og atter den23. maj, da Lassontilbyder ham 100 rdl.for »tids¬
spildem.m.,«menforgæves, Qvistgaard ville ikke flytte.
Denne forpagterhar åbenbartværet en driftigland¬
mand,tilligevarhanstudehandler. Han solgte produk¬
terne iVarde, bl.a. til enPeder Hansen, afhvem han i oktober krævede 1201 rdl. for leverede stude og varer.
512
NielsQvistgaardsomforpagter påNørholm Han fik ikke allepengene. I decemberåretefterfik han
vedlandstinget Peder Hansen dømt tilatbetale519rdl.
Men daerQvistgaard flyttet fra Nørholm, tidenvarud¬
løbet.
Niels Pedersen Qvistgaardhavdenavn somfødegår¬
den, Kvistgaard i Vejrum,hvor hans megetvelhavende
fader varrytterbonde. Både Niels oghans fem brødre
blev studehandlere. Hanvargift med Kirsten Madsdat¬
ter fraetvelhavende bondehjem i Hjerm. Han led tab,
bl.a. daenViborgkøbmand gik fallit,senereforpagtede
han enherregård i Tyregod, men der gik detrent galt,
han klarede ikke forpligtelserne, indviklede sig stadig i
processer, måtte til sidstsomhusvild flytte fra sted til
stedogdøde iLille Tradsborg 1748ogblev begravetpå Måbjergkirkegård. Frahans datter Anna Marie ned¬
stammerblandt andreslægten Willemoes.
Kilder: Jy Sml 3. rk. IV 73. Øster-Nør herreds tingbog 1717 5/7, 10/7, 4/10,1718 10/1,23/5, 16/10, 17194/12.A.Sidelmann: Kvistgård
i Vejrum, Årb. Hard 1938, 1-11 Erh. Qvistgaard: Gamle Ligsten
paaHolstebroKirkegaard,sst. 1932, 5. Om FrederikLasson seH.
K. Kristensen:Øster HorneHerred, 122-25.
H. K. Kristensen.
513