DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK

(1)

DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK

THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK

DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N

REPORTS — RAPPORTS - BERICHTE

T. L. Ma d s e n, P. Mo l t e s e n & P. O. Ol e s e n: Tyndingsstyrkens indfly

delse på rødgranens rum tæthed, tørstofproduktion, grentykkelse og grenmængde. (The Influence of Thinning Degree on Basic Density, - Production of Dry Matter, Branch Thickness and Number of Branches

of Norway Spruce). S. 181—203. (Beretning nr. 296).

H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n: Vedmassefaktorer i gødede og ugødede nobilis-klippebevoksninger. (Volume Factors in Fertilized and Non

fertilized Decoration-Greenery Stands of Abies Nobilis). S. 205—219.

(Beretning nr. 297).

H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n: Ung bøgs, egs og rødgrans indflydelse på grundvandstanden på lermoræne. (The Influence of Young Beech, Oak and Norway Spruce on the Ground-Water Table in Clayey Moraine).

S. 221—228. (Beretning nr. 298).

H. C. Ol s e n: Blomstringsinduktion hos rødgran. (Induction of Flower

ing in Norway Spruce). S. 229—266. (Beretning nr. 299).

O. Kje r s g ä r d og V. Gø h r n: Abies grandis provenienser i Danmark.

(Abies Grandis, A Provenance Test in Denmark). S. 267—287. (Beret

ning nr. 300).

K . Sa n o jc a og H . A. He n r i k s e n: Et forsøg med plantning af nobilis- gran (Abies procera R ehd.) på Løvenholm skovdistrikt. (An Experi

m ent w ith Planting of Noble F ir (Abies procera Rehd.). S. 289—312.

(Beretning nr. 301).

N. El e r s Ko c h: Et plantetidsforsøg med nobilis (Abies procera Rehd.).

(A Planting Time Experim ent w ith Noble F ir). S. 313—340. (Beret

ning nr. 302).

H. Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n and Vic e n t e P. Ve r a c io n: Relations Between Harvested Nutrients in an Irrigation-Fertilization Trial in a Decora

tion Greenery Stand of Abies Nordm anniana. (Næringsstofoptagelsen i et vandings-gødskningsforsøg i en klippebevoksning af Abies Nord

m anniana). S. 341—347. (Beretning nr. 303).

BIND XXXVI HÆFTE 2 I N D H O L D

K Ø B EN H A V N

TRYKT I KANDRUP & WUNSCH’S BOGTRYKKERI

1978

(2)

AF NOB ILIS-GRAN (ABIES PROCERA REHD.) PÅ LØVENHOLM S K O V D IS T R IK T

AN E X P E R I M E N T W I T H P L A N T IN G O F N O B L E F I R ( A B I E S P R O C E R A R E H D . )

AF

K. SANOJCA OG H. A. HENRI KSEN

(3)

INDHOLD

Side

Baggrund ... 291

Metode ... 291

Materialet og de nærm ere omstændigheder ved plantningens ud førelse ... 292

Resultaterne ... 297

Store rækkevise forskelle i dødelighed ... 297

Betydning af tidspunkt for p la n tn in g ... 297

Dag ... 297

Klokkesiet ... 299

Personens indflydelse på planternes overlevelse ... 303

Plantemetodens betydning for planternes overlevelse ... 303

Sammenligning af dødeligheden for de første og de sidst plantede planter, hidrørende fra samme k u r v ... 304

Nabokorrelation ... 306

Den senere udvikling ... 307

Tidsforbrug ved anvendelse af forskellige plantem etoder . . . 307

En kultur lavet samtidig med plantningen i afd. 121 ... 308

Diskussion og konklusion ... 309

Summary in English ... 311

L itteratur ... 312

(4)

BAGGRUND

K u ltu rte k n ik k e n s udv ik lin g h a r gennem den sid ste h alve snes å r v æ ret p ræ g et af b estræ b elser fo r n ed sæ ttelse af k u ltu ro m k o s tn in g e rn e bl. a. ved en k o n c e n tra tio n a f p la n te p ro d u k tio n e n i „C e n tra lp la n te sk o le r“ , en fo r

en k let p la n tn in g sp ro c e d u re , f. eks. ved p la n tn in g i s k rip p e r fre m fo r h u l

ler etc., sam t et dalen d e p la n te ta l ved k u ltu re ta b le rin g . M edens d et tid ligere i en n å le træ k u ltu r v a r alm in d elig t a t anv en de 5— 6000 p la n te r pr.

ha, p lan tes nu ofte k u n 2— 3000.

M ange tilfæ ld e af u k o m p lette k u ltu r e r m å ses i fo rb in d else m ed d en n e udvikling. D en c e n tra le p la n te p ro d u k tio n v anskelig gø r k o n tro lle n m ed den b ehan dling, p la n te rn e få r, fr a de op tag es i p lan tesk o len , in d til de p lan tes.

Selve p lan tem eto d en er n o k i en del tilfæ lde blevet fo re n k le t så s tæ rk t, a t det m ed fø rer øget dødelighed. E ndelig fø rer d e t lave p la n te ta l til, at e fte rb ed rin g b liv er a k tu e l ved forho ld sv is sm å p la n te ta b . D et k a n d e rfo r let ske, at de ved anlæ gget opnåede b esp a relser m ere end ophæ ves ved de følgende p le je fo ra n sta ltn in g e r.

D er e r således g'od g ru n d til a t se n æ rm ere på, h v ilk e fa k to re r d e r sy

nes a t væ re de m e st b etydend e fo r p la n te ta b e ts stø rrelse.

Den specifikke b a g g ru n d for n æ rv æ ren d e forsøg er N o b ilisk u ltu re n s u sik k erh e d , som nav n lig k en detegnes ved en sto r dødelighed, specielt i løbet a f den fø rste v æ k stp e rio d e e fte r p la n tn in g e n , h v o rim o d de senere tab synes fo rh o ld sv is sm å. D et m å d e rfo r væ re n æ rlig gen de a t sæ tte døde

ligheden i re la tio n til p la n tn in g e n og de om stæ n d ig h ed er, h v o ru n d e r den sker, d. v. s. bl. a. in d b e fa tte t den fo ru d g åen d e b e h a n d lin g a f p la n te m a te rialet. D a N o bilis-gran fo rek o m m e r sæ rlig t sensitiv, er d en specielt egnet til ek sp e rim e n telle fo rm ål, n å r det fø rst og fre m m e st d re je r sig om a t belyse, h vilke fa k to re r d er k a n in flu e re p å en p la n tn in g s triv sel. G anske v ist k a n m an ik k e gå u d fra, at de forhold, d er m å tte gøre sig gæ ldende fo r N obilis-gran, også gæ lder fo r a n d re a rte r p å h e lt sam m e m åde, m en d et er san d sy n lig t, a t en del træ k er generelle.

H e rtil k om m er, a t N obilis-gran er fo rh oldsvis d y r og ofte en m a n g e l

vare. U nødige tab sk al d e rfo r h e lst un d g ås.

M ETO D E

D et v a r fra s ta rte n h en sig ten b lo t a t u ndersø ge selve p la n tn in g sm e to - dens — h u lle p la n tn in g v ersu s sk rip p e p la n tn in g — in d fly d else p å v æ k st og overlevelse.

(5)

P la n tn in g e n blev u d fø rt af fire stu d ere n d e (n r. 1, 2, 3 og 4) p å 1. års d istrik tso p h o ld . Af h e n sy n til o v erskuelig heden blev p la n tn in g e n u d fø rt e fte r en m eget enkel p la n jfr. n ed e n stå en d e sk itse :

Rk. nr.

Pers. nr.

1 2 3 4 5 6

A V A V A V A

9 10 II 12 13 14 15 16

A V A V A V A V O. S. V.

De fu ld t o p tru k n e lin ie r b eteg n er ræ k k e r p lan ted e i h u lle r, de stiplede lin ie r ræ k k e r p la n te d e i sk rip p e r. P ilene ang iver i h v ilk én re tn in g p la n t

n in g en e r foregået. P la n te a fsta n d e n v a r ca. 1 ,6X 1.6 m. F o rsø g et o m fa tte r 80 ræ k k e r m ed ia lt 3.216 p la n te r.

H ver p erso n er s ta rte t m ed at p la n te fire ræ k k e r, 2 m ed h u lle r og 2 m ed sk rip p er.

P erso n n r. 1 p la n te d e fø rst ræ k k e rn e n r. 1— 4, p erso n n r. 2 ræ k k e rn e 5—8, p erso n n r. 3 ræ k k e rn e 9— 12 og p erso n n r. 4 ræ k k e rn e 13— 16. H er

e fte r fo rtsa tte s tilsv a re n d e m ed ræ k k e rn e 17— 32, d e re fte r ræ k k e rn e 33—

48, d e re fte r ræ k k e rn e 49— 64 og til sid st ræ k k e rn e 65— 80. D er e r således i p rin c ip p e t fem gen tagelser af sam m e ek sp erim en t, h v e r o m fa tte n d e 16 ræ k k er.

P la n tn in g e n s tidsm æ ssige forløb blev re g istre re t på d en m åde, a t h v er a f perso n ern e, d e r u d fø rte p la n tn in g e n , n o terede p å en m æ rk e p in d tid s p u n k te t fo r p la n tn in g a f den enkelte p la n te k u rv s in d h o ld — i gen n em sn it 24 p la n te r. M an blev derved i sta n d til over hele arealet a t følge, h v o r den enk elte k u rv s in d h o ld af p la n te r findes, og h v o rn å r de e r p lan tet.

D enne tid s- og stedm æ ssige re g istre rin g er vigtig, id et d e tte i p rin c ip p e t m eget enkle ek sp e rim e n t — 2 0 g entagelser a f hu lle- v ersu s s k rip p e p la n t- n in g — viste sig a t væ re p å v irk e t a f en ræ k k e fa k to re r, d e r k a n have væ sentlig b ety d n in g fo r ek sp e rim e n te ts u d fa ld . D et d re je r sig fø rs t og frem m e st om p la n tn in g s tid s p u n k te ts og den p la n te n d e p erso n s b ety d n in g fo r p la n te n s m u lig h e d fo r a t overleve.

Disse „b io m stæ n d ig h ed e r“ , hvis m ulige b ety d n in g fo r så vidt n o k v ar fo ru d set, v a r egentlig ik k e tæ n k t in d d ra g e t i u n d ersø gelsen , m en k u n b e tra g te t som u n d e ro rd n e d e u sik k e rh e d sm o m e n te r, m a n blot m å tte have i erin d rin g .

M A TER IA L ET OG D E N Æ R M ER E O M STÆ NDIGHEDER VED PLANTNINGENS U D FØ R ELSE

P la n te m a te ria le t bestod a f 2 /3 N obilis-g ran er (A bies p ro c e ra ), in d k ø b t som 2-årige frø b e d sp la n te r p å O vergård og d e re fte r u d p rik le t i L øvenholm s plan tesk o le, beliggende tæ t ved a d m in istrato rb o lig en . De v a r lovligt store,

(6)

m en dog af en så d a n k v a lite t a t de m å tte b e tra g te s som anvendelige. E n prøve p å 50 p la n te r havde en g en n e m sn itsh ø jd e p å 31,3 cm , v a rie re n d e fra 16 til 58 cm.

De blev u d p la n te t i afd. 121, d e r ligger i S torskoven, n æ r „B oghaven“ , ca. 6 k m fr a p lan tesk o len .

T e rræ n fo rm e n (fig. 1, n iv ellere t m ed S u u n to s h ø jd e m å le r) e r svagt k u p e re t m ed en lav n in g i n o rd ø st-sy d v estg åen d e re tn in g , n o g en lu n d e p a ra lle lt m ed vejen. H ø jd efo rsk ellen e a n d ra g e r 4— 5 m . R æ k k e rn e g å r i hovedsagen p å tv æ rs af lavn in gen.

F i g u r 1. Plantning af Nobilis-gran, Løvenholm Skovdistrikt. Kort over terræ n

formen.

F i g. 1. Contouring of soil surface of the experimental area.

(Rk. nr. = R o w No.)

Jo rd e n i afd. 121 er gam m el sk o v b u n d a f h o v e d k a ra k te re n „ s a n d “ . F ire jo rd b u n d s h u lle r (til 110 cm dybde) v iste alle et u d p ræ g e t podsol- profil m ed et ca. 10 cm ty k t lag s tæ r k t u d v ask e t b legsand, d e r efterfølges a f en u d ta lt ru s tjo rd s d a n n e ls e a f ca. 30— 40 cm ty kk else. E gen tlig ahl- dann else — sam m en k itn in g a f m a te ria le t — fo rek o m m e r i te rræ n e ts sæ nk-

D el f o r s tli g e F o r s ø g s v æ s e n . X X X Y I. H . 2. 22. d e c e m b e r 1978. 8

(7)

ning. Som helhed er jo rd b u n d sfo rh o ld e n e re t en sarted e, n avn lig h v ad a n g å r de øverste 30— 40 cm . Dog m å d e t b em æ rk es, at i lavn in g en synes m a te ria le t lid t m ere fin k o rn e t, re t ste n e t og — som næ v n t — m ed nogen ah ld an n e lse. I h u lle t i det laveste p a rti b em æ rk ed es fr a ca. 65 cm dybde et u d ta lt m a rm o re re t p rofil (se m ig ley ), hv ad d e r ty d er p å tidv is stag n e

re n d e v a n d i dybden.

D en fo ru d g åen d e sko vgeneration v a r en ca. 90-årig, n oget u re g elm æ s

sig rø d g ran b ev o k sn in g , der blev afd rev e t v in te re n 1973/74. I fo rå re t 1974 blev a re a le t lagt u d som v ild ta g e r m ed g ræ s og kløver, som im id le rtid tø r

red e ud u n d e r tø rk e n i som m eren 1974. A realet v a r fo ru d blevet k a lk é t og g ød sk et m ed N P K -gødning — fo rm e n tlig ca. 500 kg p r. h a. I 1975 — e fte r n y N P K -gødskn ing — fo rsøg tes en afgrøde af lu p in og k a rto fle r, som im id le rtid i hovedsagen blev ødelagt u n d e r so m m ertø rk e n i 1975. I e fte r

å re t 1975 blev a re a le t b e a rb e jd e t m ed L in d en b o rg h a rv e og p la n te fu re rn e tru k k e t op m ed plov. P å p la n tn in g s tid s p u n k te t — fo r å r 1976 — v ar a re a le t så at sige v eg e ta tio n sfrit. Som helhed m å tte m a n anse d et fo r egn et til d y rk n in g a f N obilis-gran.

P la n tn in g e n blev u d fø rt d en 21., 22. og 23. a p ril. De p la n te r, som blev p la n te t d en 21. a p ril og om fo rm id d ag e n den 22. ap ril, v a r o p tag et i p la n te skolen om fo rm id d ag en den 20. ap ril. E fte r o p tag n in g en hav d e de stået

— vel ca. en tim e — i u d æ k k ed e b u n d te r, b u n d e t sam m en m ed sejlg arn , m ed ca. 25 p la n te r i h v e rt b u n d t. Om fo rm id d ag e n blev p la n te rn e — i L a n d ro v e r — k ø rt til p la n te ste d e t i afd . 121, h v o r de blev „slået n e d “ , i p rin c ip p e t som besk rev et i „Læ rebog fo r skovfogedelever“ , 1950, p. 218.

N edslån in g en skete, uden a t b u n d te rn e blev lø st op.

Om efte rm id d ag en den 22. april, ca. kl. 13— 15, blev d er o p tag et et n y t p a r ti p la n te r i p lan tesk o len , som ca. k l. 15— 16 blev u d b ra g t og n ed slåe t ved afd. 121. D isse p la n te r blev p la n te t om fo rm id d ag e n den 23. april.

F re m g a n g sm å d e n v a r iøvrigt som allerede besk revet.

Selve p la n tn in g e n blev, som næ vnt, dels u d fø rt som h u lle p la n tn in g , dels som sk rip p e p la n tn in g . H u llep lan tn in g en s m e to d ik er besk rev et i „L æ re

bog fo r skovfogedelever“ 1950, p. 225— 229. S k rip p ep lan tn in g en fo reg år ved, a t sp ad en fø rst stik k es lo d ret i jo rd e n , m ed sp adens h u lh e d v end t ind m od p la n te re n . H e re fte r træ k k e r m an sp ad en in d m od sig, h vorved p lan t- n in g ssp a lte n frem k o m m e r. S palten m å ik k e v æ re k ilefo rm et, m en skal i p rin c ip p e t væ re lige bred i hele sin dybde. Id e t m a n h o ld er sp aden m ed den tilb a g e tru k n e jo rd m ed sk a fte t stø tte t m o d sk u ld eren , sæ ttes p la n te n i sp alten . H e re fte r træ des jo rd e n fa s t til, b ed st m ed hæ len.

B åde den 21., 22. og 23. ap ril v a r v e jre t kø ligt, m ed solsk in og frisk blæ st. D e r fa ld t ing en nedbør. T e m p e ra tu re n , m å lt n æ r p la n tn in g sste d e t i ca. 1,5 m højd e, i skyggen u n d e r y n g re rø d g ra n , v a r følgende:

(8)

Dato Kl. Temp., C°

2 1 /4 12 7,0

— 16 6,0

2 2 /4 7 5,0

— 9 5,5

— 12 6,0

2 3 /4 7 4,5

— 9 5,5

— 12 7,0

— 14 6,0

V ejrets n o genlunde e n sa rteth e d de pågæ ldende dage b e k ræ fte s af ne- den ståe n d e d a ta fr a k lim a sta tio n e n p å S k afø g å rd :

Dato T e m p e r a t u r , C° Nedbør

kl. 8 kl. 14 kl. 21 max. min. mm

21/4-76 6,3 8,6 2,5 9,2 1,7 0

22/4-76 5,7 7,4 1,1 7,8 — 1,6 0

23/4-76 4,9 6,9 -0,1 9,2 — 1,1 u n d e r 0,1

At v e jre t v a r nogen lu n d e ens alle tre p lan tn in g sd ag e e r af b ety d n in g for v u rd e rin g af re su lta te rn e .

Den påfølgende v æ k stp erio d e blev m eget n e d b ø rsfa ttig og re t v arm . De m eteorologiske d ata, m å lt ved k lim a s ta tio n e n i Ø dum , v a r følgende:

Måned Temperatur, C° Nedbør, mm

Maj 10,2 (11,1) 63,8 (34)

J u n i 14,2 (14,2) 9,2 (50)

J u li 17,2 (16,2) 15,5 (68)

A u g u st 16,8 (15,8) 11,6 (80)

er a n fø rt gen n em sn it fo r perioden 1931— 60.

M edens arealet, som næ vnt, v ar o m tre n t v e g e ta tio n sfrit p å p lan tn in g s- tid sp u n k te t, opstod d er i so m m erens løb en k ra ftig , h e lt d æ k k en d e vege

ta tio n af skov -b ran dbæ ger (Senecio s ilv a tic u s), som dog næ pp e h a r v æ ret skadelig fo r N ob ilis-g ran ern es udv ikling. D et e r en alm in delig e rfa rin g , at skov-brandbæ ger sn a re re gavn er ved sin skygge- og læ v irk n in g . I 1977 v a r vegetationen a f skov-brandbæ ger væ sen tlig t svagere. I 1978 blev den hovedsageligt aflø st a f rø d k n æ (R um ex ac eto sella), alm in delig hven e (A gro- stis te n u is ), pletvis lid t ø rnebregne (P te rid iu m a q u ilin u m ) o g — p å lave sted er — lid t lyse-siv (J u n c u s e ffu su s).

O ptæ lling og k o rtlæ g n in g a f dødeligheden blev u d fø rt m a j 1977., P å

(9)

tid lig ere tid s p u n k te r v a r det ik k e m u lig t a t afgøre m ed sik k erh e d , h v ilk e p la n te r d er v a r døde. A f de 3.216 p la n te r døde 1.707, d. v. s. 53,1 pct.

N å r dødeligheden blev så stor, ligger d e t n o k bl. a. i, a t som m eren blev m eget tør, og a t p la n te m a te ria le t ik k e v a r det m e st egnede. 2 /2 p la n te r hav d e sandsynligvis v æ ret bedre.

Set fr a en p rin cip iel fo rsø g ste k n isk syn svink el er denne s itu a tio n im id le rtid gunstig, id et v u rd e rin g e n a f u d slagen e e r sik rest, n å r dødeligheden

Rk. nr. lo 2o 3o 4o 5o 6o 7o 8o

F i g u r 2. Plantning af nobilis-gran, Løvenholm Skovdistrikt.

F i g. 2. Mapping of the experim ental planting.

- døde planter ( dead pla nts) o levende planter (plants alive)

ligger o m k rin g 50 pct. D et e r et p rin c ip ie lt træ k , d er gæ ld er alle „binom i- ale fo rd elin g e r“ , såsom „levende eller d ød “ , „rø d eller h v id “ o. s. v.

Den 9. a u g u st 1978 blev d e r u d fø rt en ny opgørelse a f h v e r 10. ræ k k e fo r a t få en fo restillin g om den v id ere ud vik lin g. D ødeligheden steg k u n nogle få p ro c en t (p. 307).

Hele p la n tn in g e n e r k o rtla g t (fig. 2), så m a n også fre m tid ig h a r m u lighed fo r k o n tro l m ed h v e r en k e lt p la n te s udvikling.

(10)

R ESU LTA TER N E

De væ sen tlig ste re s u lta te r fre m g å r a f tab el 1, h v o r d ødeligheden e r an givet fo r h v e r do b b eltræ k k e, o m fa tte n d e p la n tn in g e fte r sam m e m eto de og u d fø rt af sam m e p erson, m æ rk e t P 15 P 2, P 3 og P 4. H vo r p la n tn in g af en d o b b eltræ k k e er fo rd e lt p å to dage, e r d e r i tab el 3 angivet re s u lta te r fo r h v e r af de pågæ ldende dage.

E n d v id ere er tid s p u n k te t p å dagen fo r ræ k k e rn e s p la n tn in g angivet.

G anske v ist e r de „ræ k k e v ise“ tid s p u n k te r ik k e h e lt n ø ja g tig t k e n d t, h v o r

im od m an k e n d e r tid s p u n k te t for, h v o rn å r den en k elte k u rv m ed p la n te r e r tø m t. Ved h jæ lp a f disse tid e r k a n m a n re t n ø ja g tig t in te rp o le re til de

„ræ k k ev ise“ tid s p u n k te r. H vis d e r ved den n e in te rp o la tio n in d g å r s k ifte i plan tem eto d e, e r d e r reg n et m ed tid sfo rh o ld e t 2 :1 m ellem h u lle p la n tn in g og s k rip p e p la n tn in g (jfr . p. 308). De angivne tid e r in c lu d e re r evt. in d sk u d te p a u s e r til sp isn in g etc.

S to r e r æ k k e v i s e f o r s k e l l e i d ø d e lig h e d

D et er iø jn efald en d e, a t d e r e r sto re forskelle fr a ræ k k e til ræ k k e. I rk . n r. 57— 58 er dødeligheden 18,6 %, m en 76,1 % i rk . n r. 45— 46. D. v. s.

a t dødeligheden v a rie re r fra d e t n o g en lu n d e acceptab le til d et h e lt u accep table. D a det d re je r sig om sam m en lig n in g af betydelige a n ta l p la n te r

(hhv. 59 og 71), er det h ø js t u san d sy n lig t, a t fo rsk e lle n k a n tilsk riv e s re n t tilfæ ldige å rsa g e r (z = 6,53, jf r . H o e l 1971 p. 134— 137).

B e t y d n i n g a f t i d s p u n k t f o r p l a n t n i n g D a g

S er m a n p å m a te ria le t som helhed, e r d et m est iø jn efa ld e n d e træ k , at dødeligheden er re t lav fo r p la n tn in g den 21. ap ril, v æ sen tlig t h ø je re den 22. ap ril, m en den 23. a p ril ig en p å niv eau m ed dødeligheden for p la n t

ning den 21. ap ril. D et e r p ra k tis k ta g e t u d e lu k k e t, a t d ette k a n skyldes tilfæ ld ig h ed er, d a d et e r et træ k , d e r — jf r . tab el 2 — g år igen fo r h v er en k e lt p erso n og fo r h v e r p lan tem eto d e. D en eneste u n d tag else er en lille stig n in g i dødelig heden fra d en 22. til den 23. a p ril fo r sk rip p e p la n tn in g u d fø rt a f p erso n n r. 2.

D a p la n tn in g e n i sto re træ k forlø b er fr a rk . n r. 1 til rk . n r. 80, k u n n e m a n fo restille sig, a t den betydelige stig n in g i dødelighed fr a d en 21. til d en 22. og fa ld e t fr a den 22. til den 23. k u n n e skyldes arealm æ ssig e fo r

skelle. D et k a n im id le rtid n æ p pe v æ re tilfæ ld et. Jo rd b u n d e n e r som n æ v n t r e t en sa rte t, i h v e rt fa ld de øvre lag. H eller ik k e te rræ n fo rsk e lle (fig. 1) h a r nogen tydelig forb in d else m ed dødeligheden. H e rtil k o m m er, a t selv om d e r m å tte væ re nogle bety d en d e te rræ n - og jo rd b u n d sm æ ssig e fo rsk elle

(11)

T a b e l 1. Dødelighed i procent.

T a b l e 1. Death-rate in per cent.

R k . n r .

R o w No.

T i d s p u n k t f o r p l a n t n i n g

T i m e o f p l a n t i n g

i

A n ta l p l a n t e r

i a l t T o ta l n u m b e r o f p l a n t s

H u lle r , d ø d e p l a n t e r

P1 P 2 P 3 P4

H o l e s , d e a d p l a n t s

S k r ip p e r , d ø d e p l a n t e r

P1 P 2 P3 P 4

N o t c h e s , d e a d p l a n t s

1—2 21/4 0710—1115 97 33,0

3—4 21/4 1115—1335 104 37,5

5—6 21/4 0710—1000 84 28,6

7—8 21/4 1000—1155 102 42,2

9—10 21/4 0710—1130 112 27,7

11—12 21/4 1130—1345 111 45,9

13—14 21/4 0740—1200 121 44,6

15—16 21/4 1200—1410 136 74,3

17—18 21/4 1335—1605) 68 64,2

do. 22/4 0700—0755) 38

19—20 22/4 0755—0910 92 51,1

21—22 21/4 1155—1430 88 53,4

23—24 21/4 1430—1600 97 64,9

25—26 21/4 1345—1600) 55 61,0

do. 22/4 0700—0800) 27

27—28 22/4 0800—0930 82 67,1

29—30 21/4 1410—1605) 46 61,6

do. 22/4 0730—0805) 40

31—32 22/4 0805—0955 95 74,7

33—34 22/4 0925—1100 80 70,0

35—36 22/4 1100—1125) 37

do. 23/4 0700—0725) 34 43,7

37—38 21/4 1600—1610) 8 65,8

do. 22/4 0700—0830) 71

39—40 22/4 0830—0945 88 56,8

41—42 22/4 0930—1055 56 71,4

43—44 22/4 1055—1120) 33

do. 23/4 0700—0730) 35 48,5

45—46 22/4 0955—1105 71 76,1

47—48 22/4 1105—1140) 44

do. 23/4 0730—0810) 32 67,1

49—50 23/4 0725—0850 66 34,8

51—52 23/4 0930—1025 71 59,2

53—54 22/4 0945—1045 66 68,2

55—56 22/4 1045—1125 78 71,8

57—58 23/4 0730—0940 59 18,6

59—60 23/4 0940—1025 71 35,2

61—62 23/4 0810—1005 63 55,6

63—64 23/4 1005—1045 74 62,2

65—66 23/4 1025—1125 69 24,6

67—68 23/4 1125—1245 65 36,9

69—70 23/4 0700—0800 58 44,8

71—72 23/4 0800—0830 74 59,5

73—74 23/4 1025—1130 52 55,8

75—76 23/4 1130—1215 60 45,0

77—78 23/4 0830—1005 48 39,6

79—80 23/4 1005—1040 58 72,4

(12)

T a b e l 2. Sammenfatning af dødeligheden for hver plantningsdag.

T a b l e 2. Average death-rate for each day of planting.

D a to f o r

P r o c e n t d ø d e p l a n t e r D e a d p l a n t s i n p e r c e n t p l a n t n i n g

D a t e o f p l a n t i n g

P e r s o n H u l l e r

P l a n t e r H o l e s

n r . 1 S k r ip -

p e r N o . 1 N o tc h e s

P e r s o n n r . 2 H u lle r S k r i p -

p e r P l a n t e r N o . 2 H o l e s N o t c h e s

P e r s o n H u lle r

P l a n t e r H o le s

n r . 3 S k r ip -

p e r N o . 3 N o tc h e s

P e r s o n n r . 4 H u l l e r S k r ip -

p e r P l a n t e r N o . U H o l e s N o t c h e s

G e n n e m s n it H u lle r S k r ip -

p e r A v e r a g e H o l e s N o t c h e s

21/4 41.2 37.5 43.9 53.3 35.3 45.9 49.1 74.3 42.4 52.7

22/4 74.6 52.7 65.0 63.9 74.7 65.2 71.2 77.0 71.4 64.7

23/4 29.6 44.7 42.5 65.2 36.0 39.2 55.6 57.5 40.9 51.6

p å visse dele af arealet, så h a r „ d a to sk ifte t“ fo r de fo rskellige p e rso n er fu n d e t sted p å h elt fo rskellige dele af a re a le t m ed n og enlun de sam m e re su lta t.

V ejrbetingede forsk elle i dødelighed en k a n d er næ ppe væ re tale om, d a v ejre t v a r nogen lu n d e det sam m e d en 21., 22. og 23. april.

H e refte r m å det v æ re m est n æ rliggende a t an tag e, at de store forskelle i dødelighed m å skyldes fo rsk elle i tid m ellem o p tag n in g i p lan tesk o len og u d p la n tn in g p å stedet. De p la n te r, d e r blev p la n te t den 21. og den 23., v a r op taget i p la n tesk o len den foregående dag, m ed ens de p la n te r, d e r blev p la n te t den 22., v a r o p tag et to dage forud.

D enne fo rm o d n in g b e k ræ fte s af, at d e r i n æ ste n alle de tilfæ lde, h v o r d e r er sket „ d a to sk ift“ i en d o b b eltræ k k e — h v o r det altså, in d e n fo r de sam m e to ræ k k e r, er sam m e perso n, d e r h a r p la n te t p å sam m e m åde, m en fo rd e lt på to dage — sk e r en æ n d rin g i dødeligh eden i d en fo rven ted e r e t n in g : Stigende dødelighed fra den 21. til d en 22., fald en de dødelighed fra d en 22. til d en 23. a p ril (tab el 3 ). Den eneste u n d tag else er den svagt u n derbyggede sam m en lig n in g fo r h u lle p la n tn in g i d o b b eltræ k k en n r. 37— 38, h v o r den ene g ru p p e k u n b e stå r a f 8 p la n te r.

K l o k k e s i e t

Id et dødeligheden tydeligvis synes p å v irk e t af læ ngden a f det tid sru m , d e r forløber fr a o p tag n in g til p la n tn in g , m å m an v ente a t fin d e d ette træ k ik k e alene fra dag til dag, m en også in d e n fo r sam m e dag, a ltså en stigende dødelighed jo senere p å dagen, p la n tn in g e n er sket. D a det er re g istre re t, h v o rn å r h v e r en k e lt k u rv m ed p la n te r — ca. 24 — e r p la n te t, og m an så ledes h a r n ogen lu n d e rede på hele det tid sm æ ssig e forløb, sk u lle d et væ re

(13)

T a b e l 3. Dødeligheden i ræ kker med „datoskift“ (uddrag af tabel 1).

T a b l e 3. Death-rate w ithin ro w s w ith change of planting date.

D ø d e lig h e d i p r o c e n t ( a n t a l p l a n t e r i p a r e n te s ) D o b b e lt

r æ k k e n r .

P l a n t e m e to d e

P e rs o n

n r . s i d s t e f ø r s t e s i d s t e f ø r s te

p l a n t n i n g p l a n t n i n g p l a n t n i n g p l a n t n i n g d e n 2 1 /4 d e n 2 2 /4 d e n 2 2 /4 d e n 2 3 /4

D e a t h ra te in p e r c en t ( n u m b e r o f p l a n t s g i v e n in b r a c k e t s ) D o u b l e

r o w No.

M e t h o d o f p l a n t i n g

P l a n t e r N o .

l a s t p l a n t i n g

o n A p r i l 21.

f i r s t p l a n t i n g

o n A p r i l 22.

la s t p l a n t i n g

o n A p r i l 22.

f i r s t p l a n t i n g

on A p r i l 23.

17—18 Hulleplantn.

I n h o l e s 1 52.8 (68) 84.2 (38)

In h o l e s

2 100.0 ( 8) 62.0 (71)

I n h o l e s 3 50.9 (55) 81.5 (27)

I n h o l e s 4 60.9 (46) 62.5 (40)

Gennemsnit (vejet)

A v e r a g e ( w e i g h e d ) 56.5(177) 69.9(176)

35—36 Skrippeplantn.

I n n o t c h e s 1 56.8 (37) 29.4 (34)

I n n o t c h e s 3 60.6 (33) 37.1 (35)

I n n o t c h e s

4 81.8 (44) 46.9 (32)

Gennemsnit (vejet)

A v e r a g e ( w e i g h e d ) 67.5(114) 37.6(101)

m u lig t a t påvise, om d e r fa k tisk in d træ ffe r en m ed d en frem sk rid en d e tid stigende dødelighed.

E n h ed en fo r bereg n in g af død elig h ed sp ro cen ten e r d en enk elte k u rv s in d h o ld af p la n te r, p la n te t a f sam m e person, e fte r sam m e m etode og u d en stø rre afb ry d elser, såsom k a ffe p a u se r etc. Dog e r dele a f en k u rv s in d h o ld m edtaget, så fre m t d e r in d g å r m in d s t 19 p la n te r i „d e l-k u rv en “ . S o rteret e fte r disse k rite r ie r blev d e r -— u d a f det sam lede m a te ria le på 3.216 p la n te r — 2.518 tilbage, fo rd e lt p å 105 k urve.

T id s p u n k te t fo r u d p la n tn in g a f den en k elte k u rv s p la n te m a te ria le er bereg n et som g e n n e m sn itte t af tid s p u n k te rn e fo r p la n tn in g e n s begyndelse og den s a fslu tn in g . Alle tid s p u n k te r er ang ivet i a n ta l m in u tte r reg n et fra a rb e jd stid e n s p lan m æ ssig e begyndelse, kl. 0700.

(14)

R elationen m ellem de således fu n d n e sam m en h ø re n d e v æ rd ie r a f klok- k eslet og dødelighed er u n d e rsø g t dels g ra fis k (fig. 3 ), dels b ereg n in g s

m æ ssig t (tab . 4 ). M aterialet e r u n d e rsø g t sæ rsk ilt fo r h v e r af de tre dage, fo r h v e r a f de to p la n te m e to d e r — h u lle p la n tn in g og s k rip p e p la n tn in g — , d. v. s. in d d e lt i seks g ru p p e r. D erim od er m a te ria le t fo r sp a rso m t til y d e r

ligere opdeling e fte r de fire p erso n er, hvorved d e r ville v æ re frem k o m m e t 24 g ru p p e r. D en m an g len d e opdeling e fte r p e rs o n e r e r acceptabel, så fre m t d en a f de en k elte p e rso n e r u d fø rte p la n tn in g er n o g en lu n d e ligeligt re p ræ se n te re t gennem hele tid sin terv allet. D enne betingelse er re t godt opfyldt, u n d ta g e n fo r sk rip p e p la n tn in g d en 23. ap ril, h v o r p erso n n r. 1 og 3 d o m i

n e re r i den øvre del a f tid ssp e k tre t.

D et siger sig selv, a t m u lig h ed en fo r k o n s ta te rin g af en re la tio n m ellem k lo k k eslet og dødelighed er bedst, h v o r tid ssp a n d e t er lan g t, d. v. s. den 21. ap ril, hv o r m a n p lan ted e hele dagen. D en 22. og 23. a p ril fo regik p la n t

nin g en sto rt set k u n om form iddagen.

Fig. 3 v iser re la tio n e n m ellem k lo k k eslet og d ødelighed for h u lle p la n t

n in g den 21. ap ril. M an ser en k la r te n d e n s til en stig end e dødelighed jo senere p å dagen, p la n tn in g e n er u d fø rt. D en bereg ned e re g ressio n slin ie er in d teg n et. M åske k u n n e m a n forvente, at u d v ik lin g e n i dødelighed sn a re re

% døde p i t .

• p e rs o n n r . 1 o p e rs o n n r . 2 + p e rso n n r . 3 X p e rso n n r . 4

„ oli *

Min. e f t . k l . 7

F i g u r 3. Regressionen mellem tiden (x), angivet i m inutter efter kl. 7, og døde

ligheden (y), angivet i procent af den enkelte kurvs indhold af planter. Plantning i huller den 21. april.

F i g. 3. Regression betw een time (x ) , given in minutes after 7 o’clock, and death- rate (y ) , given in p er cent of the total n u m b e r of plants in each separate planting

basket.

(15)

sk ulle følge en p a ra b o lsk regression. D ette ville m åsk e også vise sig, hvis m a te ria le t havde v æ ret tils træ k k e lig t sto rt, m en i d et foreliggende m a te riale e r d e r in tet, d e r ta le r im od en lin e æ r regression.

Af tab el 4 fre m g å r re s u lta te t a f bereg n in g a f de seks reg ressio n slin ier, alle af fo rm en y = a + b • x, h v o r y e r d ø d elig hed sprocen ten, og x e r a n ta lle t a f m in u tte r, reg n et fr a kl. 0700. a og b er p a ra m e tre n e . H o ved in ter

essen k n y tte r sig til b (reg ressio n sk o efficien ten ), d e r u d try k k e r d en pro- centiske æ n d rin g i dødeligheden p r. m in u t. E n po sitiv v æ rd i ty d e r p å en m ed tid e n stigende dødelighed.

T a b e l 4. Regression mellem klokkeslet og dødelighed.

T a b l e k. Regression between time and death-rate.

D ato M etode * A n ta l

k u r v e

R e g r e s s io n e n s

p a r a m e t r e M id d e lfe jl

p å b b s i g n i f i k a n t f o r s k e i l i g f r a n u l

p å n i v e a u

%

Date M e t h o d N u m b e r o f

p l a n t i n g b a s k e t s

P a r a m e t e r s o f th e r e g r e s s i o n

a b

S t a n d a r d d e v i a t i o n o f b

b s i g n i f i c a n t l y d i f f e r e n t f r o m zero

o n th e i n d i c a t e d p e r c e n ta g e le v e l

21/4 Huller

I l o l e s 25 23.0 0.077 0.022 99

21/4 Skripper

N o t c h e s 20 30.6 0.065 0.051 70

22/4 Huller

H o l e s II 49.4 0.124 0.106 70

22/4 Skripper

N o t c h e s

19 51.4 0.074 0.061 70

23/4 Huller

H o l e s 12 36.8 0.025 0.077 nej

n o

23/4 Skripper

N o t c h e s 18 56.9 —0.048 0.059 nej

no

Det frem g år, a t i fem af seks tilfæ ld e er reg ressio n sk o effic ien ten (b) positiv, h e ra f i eet tilfæ ld e sig n ifik a n t fo rskellig fra n u l p å 99 % niveau, i tre tilfæ lde p å 70 % niveau, og i eet tilfæ lde ik k e sig n ifik a n t forskellig fra nul. I det sje tte tilfæ lde (sk rip p e p la n tn in g d. 2 3 /4 ) er re g ressio n s

k oefficienten negativ, m en ik k e sig n ifik a n t fo rsk ellig fra nul.

S am m en fa tten d e k a n det k o n k lu d ere s, at det er alto v erv ejen d e sa n d synligt, at d er sk e r en tid sb etin g e t stig n in g i dødeligheden ved p lan tn in g in d en fo r sam m e dag. S tigningen ser u d til a t væ re a f stø rre lse so rd en e n 0,07 % p r. m in u t, d. v. s. ca. 7 % p r. 100 m in., eller ca. 4 % p r. tim e.

D ette re s u lta t sa m t de tidligere k o n sta te re d e forsk elle i dødelighed fra dag til dag p eger tilsa m m e n s tæ rk t p å den afgø rend e betyd ning, læ ng den af tid sru m m e t m ellem o p tag n in g i p lan tesk o le og u d p la n tn in g k an have for p la n te rn e s evne til overlevelse.

(16)

P e r s o n e n s in d f l y d e l s e p å p l a n t e r n e s overlevelse

G rafiske o p læ g n in g er a f re la tio n e rn e m ellem k lo k k esiet og dødelighed

— eksem pelvis gengivet p å fig. 3 — giver u m id d e lb a rt det in d try k , at dødeligheden k a n væ re p å v irk e t a f p ersonen, d. v. s. a f h a n s evne til u d førelse af god p la n tn in g . D ette in d try k b ek ræ ftes, hvis m an k u rv fo r k u rv sam m en lig n er den fa k tis k e dødelighed m ed den iflg. o v enståen de re g re s

sio n slin ier (tab . 4) beregnede dødelighed. I v irk elig h ed e n sam m enlign es p å d en n e m åd e re s u lta te t af den enkelte p erso n s p la n tn in g m ed gen n em sn itte t for alle fire p erso n er. Ved a t brug e reg ressio n slin ie n som sam m en- lig n in g sstø rrelse, tages tid sfo rsk ellen e så v id t m u lig t i b e tra g tn in g . I tab el 5 er a n fø rt h o v e d re su lta te rn e .

T a b e l 5. Dødelighedens personbetingede afvigelser fra de beregnede regres

sioner, procent.

T a b t e 5. Percentage deviation fr o m the regression lines (table k ) , depending on personal skill.

P e rs o n H u lle r S k r i p p e r H u lle r S k r i p p e r H u lle r S k r i p p e r G e n n e m

n r . 2 1 /4 2 1 /4 2 2 /4 2 2 /4 2 3 /4 2 3 /4 s n i t

P l a n t e r Il o l e s N o t c h e s H o le s N o t c h e s H o le s N o t c h e s A v e r a g e

No.

i —3.3 —17.6 —3.7 —16.7 —14.7 — 1.5 — 9.6

2 + 4.6 + 1.7 + 2.3 + 0.5 + 8.3 + 14.3 + 5.3

3 —5.5 — 9.5 —2.8 + 3.9 + 4.5 —13.3 — 3.8

4 + 6.4 + 19.2 + 1.2 + 10.7 + 35.0 .+ 8.0 + 13.4

I sam tlige tilfæ lde ligger p erson n r. 1 v æ sen tlig t lav ere end p erso n n r.

4, d. v. s. m ed en væ sentlig m in d re dødelighed — i gns . 9,6 % lavere end de beregnede reg ressio n er, m edens person n r. 4 ligger 13,4 % hø jere. D et sam m e gæ lder p erson n r. 3, som også i sam tlige tilfæ ld e ligger lavere en d p erso n nr. 4. N r. 2 og n r. 4 ligger begge re la tiv t h ø jt m ed en ten d en s til, at n r. 4 ligger h ø jest, d. v. s. m ed d en stø rste dødelighed.

D er foreligger film optagelse fr a selve p lan tn in g en , h v o r m a n i d etaillen k an iag ttag e de enk eltes u dførelse a f a rb e jd e t og d a n n e sig en fo restillin g om de p ersonbetingede fo rskelles årsag er. D ette sk al vi im id le rtid ik k e kom m e n æ rm ere ind på.

P l a n t e m e t o d e n s b e t y d n i n g f o r p l a n t e r n e s overlevelse

D er er i d et fo regående fre m fø rt stæ rk e in d ik a tio n e r for, a t tid en og p erso n en spiller en betydelig rolle for p la n te rn e s ch ance fo r overlevelse.

N år m a n vil u nd ersøge selve p lan tem eto d en s b ety d n in g fo r p la n te rn e s triv sel, m å det d e rfo r nødvendigvis fo ru d sæ ttes, at p la n tn in g e n u d fø res af sam m e person, u d en s tø rre tid sm æ ssig forsk el m ellem anvendelse af de forskellige m etod er. S am m en lig ning a f p la n tn in g e r u d fø rt p å forskellige

(17)

dage k a n d e rfo r have en v æ sen tlig t fo rrin g e t u d sa g n s k ra ft. I det fo relig gende tilfæ lde m å m a n endog regne m ed, a t en tid sfo rsk e l p å blot nogle tim e r k a n føre til forsk elle i re su lta te rn e .

N æ rvæ rende sam m enligning a f h u lle p la n tn in g v ersu s s k rip p e p la n tn in g m å d e rfo r in d sk ræ n k e s til de tilfæ lde, h v o r to ræ k k e r m ed h u lle p la n tn in g både tids- og sted m æ ssig t u m id d e lb a rt efterfø lges a f to ræ k k e r m ed s k rip p ep lan tn in g , u d fø rt a f sam m e perso n . Selv om d isse b etin g elser e r opfyld t, m å m a n tage tid sfo rsk e lle n m ellem p lan tn in g e rn e s ud fø relse i b etra g tn in g .

N å r m an so rte re r d et foreliggende m a te ria le e fte r disse k rite rie r, b liver d e r 13 acceptable sam m en lig n in g sp a r tilbage, h v e rt b eståen d e af fire ræ k ker, d. v. s. to ræ k k e r p la n te t i h u ller, 2 ræ k k e r p la n te t i sk rip p e r. M ate

ria le t o m fa tte r således de 52 af p lan tn in g en s 80 ræ k k e r, id e t 28 ræ k k e r m å tte udgå p. gr. a. „ d a to s k ift“ .

R esu ltatet fre m g å r af tabel 6. F o r 12 a f 13 sam m en lig n in g sm u lig h ed e r er d e r stø rst dødelighed ved s k rip p e p la n tn in g e n . I gns. e r dødeligheden fo r h u lle p la n tn in g e n 40,7 %, fo r sk rip p e p la n tn in g e n 54,4 %. H vis m an , for h v e rt sam m en lig n in g sp a r, s æ tte r dødeligheden ved h u lle p la n tn in g til 100, k o m m e r m a n til de i sidste kolonne a n fø rte re la tiv ta l fo r dødeligheden ved p la n tn in g i sk rip p e r. G e n n em sn ittet a f disse re la tiv ta l e r 142 (p. 305).

D a h u lle p la n tn in g e n altid e r u d fø rt u m id d e lb a rt fø r s k rip p e p la n tn in gen, m å m an nødvendigvis væ re o pm æ rk som p å tid sfo rsk y d n in g e n m ellem de to m eto d ers udførelse. D enne fo rsk y d n in g e r b ereg n et som fo rsk ellen m ellem g e n n e m sn its tid sp u n k te rn e for p la n tn in g a f de ræ k k e p a r, d e r skal sam m enlignes. Disse g en n e m sn it er b ereg net som m id d elta l fo r tid s p u n k te t fo r begyndelsen og fo r afslu tn in g e n af p la n tn in g a f p ågæ ld end e ræ k k e p a r.

F o r alle sam m en lig n in g ern e a n d ra g e r fo rsk y d n in g e n i gns. 109 m in. D ens afta g e n fr a de lave til de hø je ræ k k e n u m re sk yld es dels, a t ræ k k e rn e gen

nem gående b liv er k o rte re , dels a t p la n tn in g sh a stig h e d e n steg noget u n d e r a rb e jd e ts forløb (p. 305).

A t dødeligheden h a r væ ret stø rs t fo r d en u d fø rte sk rip p e p la n tn in g , er d e r p ra k tis k tag et in g en tvivl om . Det e r k u n et spø rg sm ål, h v o r m eget d e r skal tilsk riv e s tid sfo rsk y d n in g en , og h v o r m eget d e r sk al tilsk riv e s p lan tem eto d en . Det fo ra n a n fø rte a n ty d e r som m est san d sy n lig t, a t ca.

7 % skyldes tid sfo rsk y d n in g e n og ca. 7 % p lan tem eto d en .

S a m m e n l i g n i n g a f d ø d e lig h e d e n f o r de f ø r s t e og de s i d s t p l a n te d e p la n te r , h id r ø r e n d e f r a s a m m e k u r v

D a overlevelsen synes s tæ rk t p å v irk e t af den tid, d er fo rlø b er m ellem o p tag n in g og p la n tn in g , k u n n e m an fo restille sig, a t o verlevelsen også m å tte væ re p å v irk e t a f den tid , d er fo rlø b er m ellem o p tag n in g fr a in d slag p å p la n te ste d e t og p la n tn in g , a lts å den tid de b efin d e r sig i p lan tek a sse n . D et k an u n d ersø g es ved a t opgøre dødeligheden fo r den fø rst p lan ted e og

(18)

T a b e l 6. Plantning i huller versus plantning i skripper.

T a b l e 6. Planting in holes versus planting in notches.

R æ k k e n r .

D ag G e n sn .

t i d s p u n k t T i d s - f o r s k y d n .

m in .

P e r s o n n r .

D ø d e p l a n t e r , % H u l l e r S k r i p p e r

F o r h o l d e t m e lle m d ø d e i s k r i p p e r og d ø d e i h u l l e r

%

R o w N o .

Da te A v e r a g e

h o u r o f p l a n t i n g

D i f f e r e n c e i n t i m e

m i n .

P l a n t e r A'o.

D e a d p l a n t s , p e t. D e a t h - r a t e In H o l e s N o t c h e s n o t c h e s i n r e l a t i o n

to d e a t h - r a t e in h o l e s

i — 3—-2

-4 21/4

21/4 0910

1225 195 1

1 33,0

37,5 114

5—

7—-6 -8

21/4

21/4 0835

1100 145 2

2

28,6 42,2 148

9—

I I —-10

-1 2

21/4

21/4 0920

1240 200 3

3 27,7

45,9 166

13—

15—-14

-16 21/4

21/4 0950

1305 195 4

4 44,6

74,3 167

21—

2 3 - -22

-24 21/4

21/4 1310

1515 125 2

2 53,4

64,9 122

4 9 - 5 1 --50

-52 23/4

23/4 0805

1000 115 1

1 34,8

59,2 170

5 3 - 55—-54

-56 22/4

22/4 1015

1105 50 2

2 68,2

71,8 105

5 7 - 5 9 --58

-60 23/4

23/4 0835

1000 85 3

3 18,6

35,2 189

6 1 - 6 3 --62

-64 23/4

23/4 0910

1025 75 4

4 55,6

62,2 112

6 5 - 6 7 --66

-68 23/4

23/4 1055

1205 70 1

1 24,6

36,9 150

6 9 - 7 1 --70

-72 23/4

23/4 0730

0815 45 ²2 44,8

59,5 133

7 3 - 7 5 --74

-76 23/4

23/4 1100

1150 50 3

3 55,8

45,0 81

7 7 - 7 9 --78

-80 23/4

23/4 0920

1025 65 2

2 39,6

72,4 183

Gennemsnit 109 40,7 54,4 142

A v e r a g e

fo r den sid st p la n te d e halv d el fra sam m e k u rv . Hele p la n te m a te ria le t fra d e n enkelte k u rv sk a l selvsagt væ re p la n te t e fte r sam m e m etode og p la n te t u d en væ sentlige afb ry d elser. F o rsk ellen e v iser sig fo r d et foreliggende m a te ria le a t væ re re t sm å og m o d sat d et re s u lta t, m an n o k ville fo rven te.

F o r h u lle p la n tn in g e n s v ed k o m m en d e er dø deligheden fo r fø rste h alv d el 52,2 % og fo r a n d e n halv d el 46,7 % . F o r sk rip p e p la n tn in g e n e r d ødelig

h ed e n hhv. 55,2 og 53,8 % . F o r h u lle p la n tn in g e n er fo rsk ellen sig n ifik a n t p å 90 % niveau (z = 1,76), m en ik k e sig n ifik a n t for sk rip p e p la n tn in g e n

( z = 0,52).

M aterialet er re t sto rt. D et o m fa tte r 1023 p la n te r p la n te t i h u ller, fo r

d elt p å 42 kurve, og 1345 p la n te r p la n te t i sk rip p e r, fo rd elt p å 55 ku rv e.

I gns. h a r d e r i begge tilfæ lde v æ ret 24 p la n te r p r. ku rv . D et gns. tid s fo r

(19)

b ru g v a r fo r h u lle p la n tn in g e n 36 m in . p r. k u rv , for s k rip p e p la n tn in g e n 19 m in. p r. k u rv .

Vi sk al im id le rtid ik k e kom m e n æ rm e re in d p å pro b lem et i den n e fo r

bindelse.

N a b o k o r r e la tio n

N ab o k o rrela tio n vil — m ed h e n b lik p å o m h an d led e p la n tn in g — sige, a t p lan ted ø d ik k e fo rek o m m er tilfæ ld ig t sp re d t over arealet, m en m ere eller m in d re g ru p p e ret. D ette vil v æ re en sbetyd ende m ed, at selve den k en d sg e rn in g , a t en p lan te er død, øger san d sy n lig h ed en for, at også n a boen er død.

D er e r i h v e rt fa ld tre g ru n d e til, a t d et e r v æ sen tlig t a t erk en d e evt.

n a b o k o rrelatio n . F o r det fø rste k a n k o n sta te rin g af n a b o k o rre la tio n give et fingerpeg vedr. de k au sa le sam m enhæ n ge. D en k a n f. eks. skyldes tids-, sted- eller perso n b etin g ed e fo rskelle i dødelighed. F o r det an d e t m ed fø rer evt. n ab o k o rre la tio n , at de s ta tis tis k e p røv er ( “ te s ts ” ) af re s u lta te rn e s sik k e rh e d i reglen m å tages m ed forbehold — jo m ere i jo h ø je re grad n a b o k o rre la tio n e n forekom m er. F o r det tred ie e r evt. n a b o k o rre la tio n af s to r d y rk n in g sm æ ssig b etydning, id e t g rup pevis forek o m m en d e død i lan g t h ø je re g ra d a c cen tu erer behovet fo r efte rb ed rin g end sp re d t død.

P å et k u ltu ra re a l, j a i d et hele ta g e t et sk ov areal, vil d er n æ ste n altid forek o m m e n a b o k o rrelatio n er. D et er k u n et spørgsm ål, om m an h a r et egnet m a te ria le til a t k o n sta te re det.

F o r den foreliggende p lan tn in g , b e tra g te t som en h elhed, m å d er n ød vendigvis foreligge n ab o k o rrelatio n , så fre m t de i d et tid lig ere a n fø rte k o n k lu sio n e r er rigtige. D ødelighedens afh æ n g ig h ed af både p lan tn in g sd ag en , tid s p u n k te t p å dagen, perso n ern e, d e r u d fø rer p la n tn in g e n , sam t p la n te m eto den m å som en logisk k o n sek v en s m ed fø re en p o sitiv n ab o k o rrelatio n . E t u m id d e lb a rt b lik på fig u r 2 ty d e r d a også på, a t d et e r tilfæ ldet.

S ta tistisk k a n spø rg sm ålet u n d ersø g es m eget en k e lt ved a t sam m en ligne h y p p ig h ed en a f de døde p la n te rs fo rek o m st m ed den hyppigh ed, hv o rm ed en død p la n te — ved en ræ k k ev is gennem g an g — følges a f en anden død p lan te. Hvis sid stn æ v n te h y p p ig h ed er sig n ifik a n t stø rre end fø rstn æ v n te, foreligger d er en p o sitiv n a b o k o rrelatio n . H vis d et ik k e er til

fæ ldet, k a n det ik k e j u s t u d elu k k e n a b o k o rrelatio n , m en den k a n følge et an d e t m ø n ste r end det ventede, eller m a te ria le t k a n væ re for lille til en sik k e r påvisning.

Som n æ v n t k o n sta te re d e s det i m aj 1977, at 1707 af de i a p ril 1976 u d p la n te d e 3216 p la n te r v a r døde. D en g enn em sn itlig e d ø d shy pp ig hed a n drog således 53,1 %. Ved den ræ k k ev ise g ennem gang k o n statere d es, a t i 1069 tilfæ ld e u d a f 1707 m ulige (d e t totale a n ta l af døde p la n te r) følges en død p la n te a f en an d e n død p la n te , svarende til en hy pp ig h ed af 62,6 %.

(20)

F o rsk e lle n e r sig n ifik a n t p å 99,9 % n iv eau (z = 6,4, jfr. H o e l 1971 p, 134— 137). D et e r således p ra k tis k ta g e t sik k ert, a t d er — fo r p la n tn in gen b e tra g te t som h elh ed — fo rek o m m e r en re t u d ta lt n ab o k o rrelatio n . O gså in d e n fo r de enkelte dele a f m a te ria le t k a n m a n k o n sta te re nabo- k o rre la tio n , om en d m in d re u d ta lt. I 31 a f de 40 d o b b e ltræ k k e r e r den hyppig hed, h v o rm ed en død p la n te efterfølges a f en død, stø rre end den fo r d o b b eltræ k k en gennem snitlige dødelighed. I to tilfæ lde synes fo rsk ellen sig n ifik a n t p å 95 % niveau . D ette k a n dog ik k e tillæ gges n ogen sæ rlig væ gt, id e t m an i så sto rt et m a te ria le i reglen vil fin d e nogle „sig n ifik a n te “ tilfæ lde, som fa k tis k skyldes tilfæ ld ig h ed er.

In d s k ræ n k e r m a n b e tra g tn in g e rn e til de 33 d o b b eltræ k k er ,h v o r der ik k e fo rek o m m e r d ato sk ift, æ n d res h e lh e d s in d try k k e t ik ke. I 25 af de 33 tilfæ ld e er h y p p ig h ed en fo r en død p la n te e fte rfu lg t af en død stø rre end d o b b eltræ k k en s gns. dødelighed. I to af tilfæ ld en e synes fo rsk e lle n sig n i

fik a n t på 95 % niveau.

S am m en fa tten d e k a n m a n k o n k lu d ere , a t d e r fo r k u ltu ra re a le t b e tra g te t u n d e r eet, fin d es en re t u d ta lt og s ik k e rt k o n s ta te re t n a b o k o rre la tio n h v ad an g å r planted ø d elig h ed . In d e n fo r de en k e lte d o b b e ltræ k k e r k a n der i de fleste tilfæ ld e k o n s ta te re s en m ere eller m in d re u d ta lt te n d e n s til n a b o k o rrelatio n . D en e r dog — som det m å tte ven tes — m in d re u d ta lt, end n å r m an b e tra g te r hele p la n tn in g e n som en enhed.

D e n se n e re u d v i k l i n g

Som n æ v n t p. 291 e r det ofte k a ra k te ris tis k , a t d en dødelige afg ang i d et væ sentlige fin d e r sted i løbet af den fø rste væ kstp erio d e. D et er også tilfæ ld et i den foreliggende p lan tn in g .

F o r a t k o n sta te re o m fan g et af den fo rts a tte død blev d er d en 9. au g u st 1978 u d fø rt en n y o ptæ lling af p la n te rn e i ræ k k e rn e n r. 1, 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70 og 80. I disse ræ k k e r blev d er i a p ril 1976 p la n te t 370 p la n te r.

Ved o ptæ llingen i m aj 1977 v a r 149 døde, svaren d e til 40,3 %. D en 9. aug.

1978 — o m tre n t to v æ k stp e rio d e r senere — v a r a n ta lle t a f døde n å e t op på 160, svarende til 43,2 % . Den fo rts a tte d ød elighed ser u d til a t blive af m eget b esk ed en t om fang, id et la n g t de fleste p la n te r nu e r i ganske god væ kst. K un fo r enkelte p la n te rs vedk o m m en d e m å m a n tvivle om deres ch a n c e r for at overleve.

A t d er i sen ere sta d ie r a f u d v ik lin g e n k a n in d træ ffe ta b af å rsag er, d e r in te t h a r m ed k u ltu rte k n ik k e n a t gøre — f. eks. an greb a f F o m es an- n osu s — er en an d e n sag.

T i d s f o r b r u g v e d a n v e n d e ls e a f f o r s k e llig e p l a n t e m e t o d e r

D et er n a tu rlig v is v æ sen tlig t fo r valg af p lan tem eto d e, h v o r sto rt tid s fo rb ru g e t er.

(21)

D et e r b eregnet (ta b e l 7) fo r d et foreliggende m a te ria le ved opgørelse a f d en tid, d e t h a r ta g e t at p la n te in d h o ld e t af de k u rv e m ed p la n te r, h v o r p la n tn in g e n er foreg ået u d e n m e to d e sk ift og u d e n afb ry d en d e p a u se r.

De relativ e ta l h a r n o k stø rre in tere sse en d de abso lu tte. D et v iser sig m ed n o genlunde sik k erh e d , a t tid sfo rb ru g e t til h u lle p la n tn in g e r ca.

do bbelt så s to rt som til sk rip p e p la n tn in g .

H vis m a n sam m en h o ld er tab el 7 m ed tab el 5 v iser d er sig iøv rigt d et g an sk e in te re ssa n te , a t d e r ik k e e r m egen forb in d else m ellem p la n tn in g e n s k v a lite t og d en fo rb ru g te tid.

T a b e l 7. Tidsforbrug ved plantning.

T a b l e 7. Tim e consum ption by planting.

P e rs o n

P l a n t e r N o.

H u l l e p l a n t n i n g A n ta l • M in. p r . p l a n t e r p la n te

P l a n t i n g i n h o l e s N u m b e r M i n u t e s o f p l a n t s p e r p l a n t

S k r i p p e p l a n t n i n g A n ta l M in. p r . p l a n t e r p l a n t e

P l a n t i n g i n n o t c h e s N u m b e r M i n u t e s o f p l a n t s p e r p l a n t

F o r h . 1 t i d m e lle m s k r i p p e p l a n t n i n g og h u l l e p l a n t n i n g P l a n t i n g in n o t c h e s

i n r e l a t i o n to p l a n t i n g i n h o l e s

i 294 1,41 267 0,82 0,58

2 227 1,21 397 0,67 0,55

3 212 1,84 278 0,81 0,44

4 165 1,76 214 0,84 0,48

Gns.

A v e r a g e 1,555 0,785 0,512

E n k u l t u r la v e t s a m t i d i g m e d p l a n t n i n g e n i afd . 121

D et k a n have in te re sse a t k o n sta te re , a t den sto re dødelige afg an g i p la n tn in g e n i afd. 121 ik k e v a r eksceptionel.

I afd. 187 blev d e r p ra k tis k ta g e t sam tid ig — fo rm e n tlig d en 22. eller 23. a p ril — u d fø rt p la n tn in g m ed en del a f d et sam m e p la n te p a rti, som blev a n v e n d t i afd. 121. P la n tn in g e n , ia lt 2.650 p la n te r, blev lav et som sk rip p e p la n tn in g a f tre øvede sk o v arb ejd ere. D en fo regåen de g en e ratio n v a r rø d g ra n . A realet v a r fo ru d h a rv e t og o p fu re t som i afd. 121. J o rd e n er af h o v e d k a ra k te re n „ sa n d “ . Nogle flo ristisk e fo rsk elle — m egen gederam s (C h am ae n eriu m a n g u stifo liu m ), en del h in d b æ r (R u b u s id a e u s), k u n s p a r

som t m ed rø d k n æ (R u m ex aceto sella) — sam m en lig n et m ed afd. 121, ty d e r dog på, a t jo rd b u n d e n ik k e e r h e lt den sam m e. Ligeledes peger p la n te rn e s noget s tø rre h ø jd e v æ k st p å lid t bedre fo rh o ld en d i afd. 121.

Ved en o ptæ lling d en 9. a u g u s t 1978 af p la n te rn e i syv tilfæ ld ig t u d tag n e ræ k k e r k o n statere d es, a t a f 253 o p rin d elig t p la n te d e p la n te r v a r 100 døde, d. v. s. 39,5 % . F o ru d s æ tte r m an, a t den dødelige afgan g h a r v æ ret fo rd elt p å v æ k stp e rio d e rn e o m tre n t som i afd. 121, ville 100 døde i au g u st 1978 svare til 93 døde i m aj 1977, d. v. s. 36,8 % døde. D ette sv arer n o g en lu n d e til n iv eau et fo r de bed st p la n te n d e p e rso n e r i afd. 121.

(22)

D et bør tilfø je s, a t d e r u m id d e lb a rt g ræ n sen d e til denne p la n tn in g , også i afd. 187, fin d e s en k u ltu r, d e r e r lavet m ed sam m e p la n te p a rti, m en et å r fø r, d. v. s. fo rå re t 1975. D el dødelige tab a n d ra g e r n u sk ønsv is 10 % . D et b ed re re s u lta t skyldes sandsynligvis både, a t p la n te m a te ria le t v a r et å r y n g re ved an v en d elsen ( 2 /2 ) , og a t n ed b ø ren v a r b edre fo rd e lt over v æ k stp erio d en i 1975 end i 1976.

DISKUSSION OG KONKLUSION

D et foreliggende e k sp e rim e n t sigtede alene til b elysn in g a f en evt. fo r

skel m ellem e ffe k te n a f h u lle p la n tn in g sam m en lig n et m ed s k rip p e p la n t

ning. Da, im id le rtid , en ræ k k e o m stæ n d ig h ed e r — nav n lig d et tidsm æ ssig e forløb sa m t a rb e jd e ts p ersonelle fordeling — e r re g istre re t, e r d e r m u lig hed fo r en v u rd e rin g a f hele h an d lin g sfo rlø b e t, h e ru n d e r nav n lig en v u r

derin g a f nogle „ b io m stæ n d ig h ed e r“ , d e r viser sig a t v æ re m in d st lige så b ety d n in g sfu ld e som selve p lan tem eto d en .

V edrørende u n d ersø g elsen s ho ved fo rm ål — p åv isn in g af en evt. forskel i overlevelse ved h u lle p la n tn in g v ersu s sk rip p e p la n tn in g — synes d er for en u m id d e lb a r v u rd e rin g a t væ re en forskel p å ca. 14 % i dødelighed. — 40,7 % fo r h u lle p la n tn in g , 54,4 % fo r sk rip p e p la n tn in g (tab e l 6 ). F o rsk e l

len skyldes dog næ ppe m eto d en alene, m en også, fo rm e n tlig fo r ca. h alv delens vedkom m ende, en „ tid sfo rsk y d n in g “ p å ca. 100 m in . m ellem h u lle p la n tn in g og sk rip p e p la n tn in g .

E t an d e t s ik k e rt træ k er p åv isn in g en af forsk elle i dødelighed fra dag til dag. D et er — m ed en e n k e lt u n d tag else — et træ k , d e r g entager sig for alle fire p erso n er, d e r v a r involverede i p la n tn in g e n , sa m t fo r begge p la n tn in g sm e to d e r (tab el 2). D et b ek ræ fte s, n å r m a n s a m m e n lig n e r døde

ligheden i fo rskellige dele a f sam m e ræ k k e p a r, m en ik k e p la n te t d en sam m e dag (tab e l 3). D et skyldes rim elig vis de fo rsk ellig e læ n g d er a f tid sru m m e t, der e r forløbet m ellem o p tag n in g i p la n te sk o le n og p la n tn in g i afd. 121.

D enne fo rm o d n in g s ty rk e s a f en m ed nog en lu n d e sik k e rh e d p åv ist stigende dødelighed, jo senere in d e n fo r sam m e dag, p la n tn in g e n e r u d fø rt (fig u r 3 og tabel 4 ).

B aseret p å re la tio n e n m ellem tid s p u n k te t fo r p la n tn in g e n s u d fø relse og dødeligheden k a n d e r m ed re t sto r sik k erh e d påvises betydelige fo rskelle m ellem de i p la n tn in g e n involverede p e rso n e rs re s u lta te r (tab e l 5 ).

O veren sstem m en d e m ed oven ståen d e re s u lta te r k a n d e r fo r p la n tn in g e n som helh ed k o n sta te re s en sik k e r n ab o k o rre la tio n . N å r m a n b e tra g te r en kelte, m ere hom ogene, dele a f p lan tn in g en , e r d e r tydelige te n d e n se r til n ab o k o rrelatio n . D ette b ev irk e r bl. a., a t n å r m a n v u rd e re r re su lta te rn e , b ø r de sæ dvanlige sta tis tis k e p rø v e r ( „ te s t“ ) k u n anv en des m ed forbehold.

H ovedvæ gten m å læ gges p å k o n sta te rin g af, om de ia g tta g n e u d sla g gen-

D et f o r s tli g e F o r s ø g s v æ s e n . X X X V I. H . 2. 22. d e c e m b e r 1978. 9