Randers lærde Skole

Lærerstanden ved Randers lærde Skole.

i,

af Overlærer F. E. Hun dr up.

Efterretninger

om

Randers lærde Skole for 1870-71,

af Skolens Rektor.

INDBYDELSESSKRIFT til

de ofentfige Aarsprøner i Randers færde Skole

i Juli 1871.

---

RANDERS.

Trykt hos J. M. Elmenhoff & Søn.

Efterretninger

Randers lærde Skole

for Skoleaaret 1870—71.

Charakterer ved Afgangsprøven for Studerende 1870 og ved extraordinær Prove i Januar 1871.

Prøve i Hebraisk: N. J. Schaarup: mg.

Kandidaterne:

2 °-

b“’

s w 'il-

®o ö ft

DanskStilNr.1.

s’

.

i< m

Latin(skriftlig). Latin(mundtlig). Græsk. Historie.

>

2 F

Geometri. Naturlære. Iloved-charakter. |MedPoints.|

N. P. Jensen Bach . . . 27 g+?l g-H g+l g-H g-H mg-H g-H mg-H mg-H Anden 60

2V. P. Budlz... 33 mg-H g g+i g tg tg g-H g g+4 Anden 44

F. L. B. Fontenay . . . 33 mg-H g mg-H mg-H g-H g-H ug-H »g-H nig-H Første 69

C. 'A. Kjer kg aard .... 33 mg g mg-H mg g-H g-H mg-H mg-H g-H Første 64

K. B. Pontoppidan . . . 33 ug-H ug-H ug-H mg mg tg mg g-H mg-H Første 65

N. J. Schaarup... 35 g-H mg-H g-H mg g tg mg-H mg-H mg Anden 58

Privatist H. A. V. Rothe 34 g-H g-H tg-H g-H g g~H mg-H tg-H mg-H Anden 47 Extraord.Prøve i Jan. 1870

T. F. L. Larsen... 27 g g g-H g tg+4 tg mg g g-H Anden 46

Charakterer ved Afgangsprøven for Realister 1870.

Kandidaterne.

DanskStil.

A ^F_ra

nsk.

'J5 O

Geografi. Arithmetik. Geometri. Naturlære. SkrivningogTegning. Points.

0. C. Christiansen... g mg mg mg mg mg g tg g g mg 63

F. Degner... g tg tg tg g g g mg g tg ug 44

C. A. Ehnhuus... g g mg mg mg g mg tg tg mg g 57

P. C. C. Hjersing ... Hig g g mg mg g ug mg ug ug mg 74

H. Levinsen... mg g g mg mg mg tg mg g g mg 63

S. Michelsen... g g g mg ug mg mg g mg mg mg 70

A. J. Samuels en... mg g g g g tg g tg g g mg 51

A. K M. Whitte... mg mg mg mg mg tg mg tg g g g 59

fif de 108 Disciple, der ere opførte i Indbydelsesskriftet for f. A. S. 6—11, bleve 6 dimitterede til Universitetet i Juli f. A., en i Januar d. A. efter at have bestaaet Afgangsprøven med det Udfald, som foranstaaende Liste S. 3 udviser, 8 dimitteredes efter at have bestaaet Realafgangsprøven af højere Grad, s. S. 4. Før Hoved­

prøven udmeldtes J. N. Secher (IV R.), H. P. A. M.

Mouritzen (V st.), J. F. W. Rantzow (IV R.), S.

Philipson (IH R.), C. E. Hviid (II) og P. E. E. E.

Rosenørn (VI R.). T. F. L. Larsen (s. S. 3) blev meldt syg den 21de Juni og udtraadte derpaa af Skolen for at forberede sig privat til den extraordinære Prøve.

Efter Aarsprøven udgik T. E. Budtz (IV st.) for at gaa til Aarhus Kathedralskole, P. F. Petersen (IHR.), C.

Kattrup (IV R.), J. M. Elmenhoff og G. M. V.

Gudmundsen (II) og J. Schou (I). I det nye Skoleaar udgik N. O. Mynster (H) i Septbr., J. O. H. Jes­

persen (II), for at gaa til Frederiksborg lærde Skole, i Oktober, i Decbr. P. Henriksen (IV st.), i Januar S. M. Muusmann (VI st.) for at gaa over til Odense Kathedralskole, i Februar H. H. Jacobæus og i April J. P. Ju st e s en (IV R.). Derimod optoges ved Skoleaarets Begyndelse 11 nye*) Disciple, 1 i Januar og 1 i April, ialt 13. Skolen har saaledes i Aarets Løb havt en Af­

gang af 20 Disciple og havde ved Skoleaarets Begyn­

delse 92, ved Begyndelsen af Juni 88 Disciple, som med

*) De nye Disciple kj endes paa Angivelsen af Fødested og Fødselsdatum.

Undtagelse af Dimittenderne, der ere opførte i alfabetisk Orden, efter deres Hovedcharakter for Maj Maaned, ere ordnede saaledes:

Staderende Dimittender (VII b):

1. Alfred Boldsen, f. f 53, F. Præst i Flade.

2. Jens Budtz, f. 51, F. Farver.

3. Knud Kristian Ipsen, f. g- 54, F. afd. Præst, Plejefader Præst i Gimming.

4. Johannes Levinsen, f. fg 53, F. Præst (forh.

i Slesvig).

5. Jens Theodor Nikolaj Løgstrup, f. *T? 53, F. Lærer.

Realdimittender (VI R.):

1. Emil Ahlefeldt Laurvig, F. afd. Ritmester.

Greve (udmeldt til 1ste Juli).

2. Georg Nikolaj Callisen, f. ’05 54, F. Læge, Ejer af Norslund.

3. Hans Jakob Nikolaj Daugaard, f. 25° 55, F. afd. Præst.

4. Johan Kristian Knudsen, f. 2<p 54, F. Kjøb- mand i Nykjøbing paa Mors.

5. Peter Marqvard Møller, f. 54, F. Kjøb- mand E. M.

6. Hans Kristian Quitzau, f. 55., F. Kjøbmd.

7. Marius Edvard Winge, f. ’.f 54, F. Rebslager.

VII a:

1. J. H. Hansen, F. Præst (forh. i Slesvig).

2. I. K. Smith, F. afd. Kjøbmd. i Nykjøbing p. M.

3. V. D. Kjersgaard, F. Lærer i Hobro.

4. N. F. Fil ten borg, F. forh. Kjøbmand og Konsul i Randers, nu i Kjøbenhavn.

VI. st. Kl.:

1. K. E. Albeck, F. Proprietær i S. Borup.

2. A. K. Berner-Schilden; F. Kammerh., Rit­

mester, til Clausholm, R. af D.

3. J. K. S. K. Thorbjørnsen, F. Overlærer i Hobro.

4. H. Nielsen, F. Fabrikant i Hobro.

5. K. Fischer, F. Etatsraad, Borgmester R. af D.

og Dbm.

V. st.:

1. N. H. Bang, F. Handelsmand i Kjøbenhavn.

2. J. Krarup, F. Præst i Skjoldborg.

3. J. S. Salling, F. afd. Skolelærer.

4. H. P. Høst, F. Kancelliraad, Godsforvalter paa Støvringgaard.

5. G. K. Elmquist, F. Præst i Virring.

6. E. K. F. Dyrhauge, F. Præst i Fjellerup.

7. J. G. Ro lide, F. Urtekræmmer.

8. O. Elmenhoff, Fz Bogtrykker.

9. A. G. S ch aar up, F. Præst i Lime.

V R.:

1. S. Bernhard, F. Tøjfabrikant.

2. W. A. Friis, F. Kjøbmand i Hobro.

3. J. M. Jensen, F. forh. Kjøbmand.

4. K. A. Jensen, F. Kjøbmand J. P. J.

5. E. Nielsen, Broder til Nr. 4 i VI st.

IV st.:

1. V. Thor up, F. Translatør og Lærer.

2. K. A. Bruhn, F. Kammerass., Civilingeniør, Dbm.

3. J. Philips o n, F. Manufakturhandler, Agent.

4. A. J. U. Sperling, F. afd. Ritmester.

5. V. M. Bi er rin g, F. Auktionsholder, Prokurator.

6. P. K. M. S. K. Jessen, F. Provst, Grønbæk.

7. E. Neckelmann, F. Præst i Tvede.

8. K. F. Hansen, F. Præst i Hobro.

9. Gustav Emil Konrad Schaarup, Broder til Nr. 9 i V st., f. i Kjøbenhavn den 4de Aug. 1858.

IV R.

1. G. M. Hassing, F. Bager.

2. K. J. Jensen, F. Bundtmager.

3. R. S ch 1 eu sz, F. Ejer af Petersminde ved Kristrup.

4. F. Jacobsen, F. afd. Kjøbmand.

5. H. Pontoppidan, F. Præst i Randers.

6. E. Bernhard, Broder til. Nr. 1 i V R.

7. A. Andersen, F. Mægler.

8. J. O. Olsen, F. Møllebygger.

9. G. Philip son, F. Manufakturhandler.

10. M. Metz, F. Kjøbmand L. M.

III St.

1. J. S. F. Møller, F. Adjunkt M. S. M.

2. Peter Kristian Vilhelm Hansen, Broder til Nr. 1 i VII a, f. i Gjelting d. 58.

3. Johan Carl Gerhard Mogensen Meilbye, F. Pedel ved Skolen, f. i Randers d. tf 58, op­

tagen i Januar d. A.

4. Andreas Nicolaus Hvass, F. Justitsraad, Ejer af Frederiksdal ved S. Borup, f. i Kjøbenhavn d. 58.

5. A. Le vins en, Broder til Nr. 4 i VII b.

6. Kasper Caspersen, F. forh. Proprietær, f. i Borre Sogn i Norge d. tf 58.

7. E. A. J. Aschlund, F. Præst i Ho ved Varde.

8. F. Philipson, Broder til Nr. 3 i V st.

9. K. V. Mourier-Petersen, F. Godsejer, Forst­

kandidat, R. af D., Holbækgaard i Rougsø H.

10. A. F. K. V. Holsten, F. Godsejer til Sødringholm.

11. Karl Ole Robb Bjering Finsen, F. Kjøbm.

og Konsul Bjering, Adoptivfader Læge Finsen i Ørsted, f. i Rejkjavik d. 57.

III B.

1. J. V. Høeberg, F. Uhrmager.

2. H. Marolly, F. Baneforvalter.

3. J. K. T. Kjær, F. Prokurator.

4. F. E. Funder, F. Skibskapitain.

5. A. G. Blom, F. Justitsr., Toldinspectør, R. afD.

II.

1. K. M. Christensen, F. Økonom ved Hospitalet.

2. ValdemarMalling, F. Justitsraad, Birkedommer paa Frijsenborg, f. i Hammel d. % 59, optagen i April d. A.

3. N. S. Koefoed, F. Præst i Værum.

4. H. R. Jacoby, F. Prokurator, R. afD.

5. N. S. Jacobsen, Broder til Nr. 4 i IV R.

6. M. A. Kleisdorff, F. Manufakturhandler.

7. N. R. Sørensen, F. Bager.

8. V. A. V. Hoff, F. Kjøbmand.

9. K. E. K. Møller, F. Adjunkt F. J. M.

10. J. Y. Olsen, F. afd. Møller.

11. V. Jensen, Broder til Nr. 4 i V R.

I.

1. M. F. C. Krøger, F. Sergent ved 5te Dragonreg.

2. Niels Kristian Edvard Jensen, F. forh.

Kjøbm. L. J., f. i Randers d. V 61.

3. Vilhelm Theodor Kristian Blichert, F.

afd. Distriktslæge, f. i Ørsted d. 60.

4. Monro Bernhard, Broder til Nr. 1 i V R. og Nr. 6 i IV R., f. i Randers d. f 61.

5. Hans Peter Pontoppidan, Broder til Nr. 5 i IV R., f. i Fredericia d. y 60.

6. Povl Edvard Møller, Broder til Nr. 9 i II, f. i Randers d. 61.

7. Søren Peter Sørensen, F. Kjøbmand S. S., f.

i Randers d. fg 60.

Afgangsprøven for Studerende og Realister afholdtes overensstemmende med det i Programmet for f. A. S. 51 fgg. givne Skema. I Censuren for de Førstes Vedkommende deltog foruden Undervisningsinspek­

tøren (i latinsk Stil, Græsk og Historie) Dr. phil.

Wreschner i Hebraisk, Læge Langballe i Natur­

lære, Civilingeniør Wistoft iMathematik, for de Sidstes foruden Examenskommissæren, Prof. Meliren (i Tydsk, Fransk, Engelsk, Historie og Geografi), Landinspektør Hald i Mathematik, Læge Langballe i Naturhistorie, Civilingeniør Wistoft i Naturlære.

Præliminærprøven underkastede sig 5 Disciple af Skolens VI st. Klasse, samt Privatisten P. A. B.

Ip sen, som Aarét forud som Discipel i Skolen havde underkastet sig Realafgangsprøven. I Censuren over disse Prøver deltog Læge Langballe i Naturhistorie og Dr. Wreschner i Tydsk.

Opgaverne til de skriftlige Prøver vare følgende:

I. Afgangsprøven for Studerende:

Opgaver tik Udarbejdelse i Modersmaalet:

I. Bunden Opgave: Brasilien (Natur, Opdagelse, Forhold til Evropa).

II. Fri Opgave: Hvilket Gavn kan Uddannelsen til Krigs­

tjenesten medføre for det unge Menneskes legemlige og aandelige Udvikling?

Opgave til Oversættelse fra Latin paa Dansk:

(E Lactantii libro de ira dei, nonnullis mutatis.)

Cum sententiæ philosophorum prioris temporis de provi­

dentia consensissent nec ulla esset dubitatio, quin mundus a deo ratione regeretur, primus omnium Protagoras exstitit temporibus Socratis, qui sibi diceret non liquere, utrum esset aliqua divinitas necne. Quæ disputatio eius adeo impia iudicata est, ut et ipsum Athenienses expulerint suis finibus et libros eius, quibus hæc continebantur, in contione exusserint. Post hæc Socrates et au­

ditor eius Plato et, quorum disciplinae e schola Platonis tanquam rivuli in diversas partes profluxerunt, Stoici et Peripatetici, in eadem fuere sententia, qua superiores ante Protagoram fuerant.

Postea vero Epicurus deum quidem esse dixit, quod necesse esset esse aliquid in mundo præstans et eximium et beatum, sed pro­

videntiam nullam; mundum ipsum nec ratione ulla nec arte crea­

tum esse, sed naturam rerum e quibusdam minutis corpusculis et individuis, quos atomos appellabat, casu esse conglobatam.

Quo quid repugnantius dici possit, non video. Etenim si est deus, utique providens est, nec aliter ei potest divinitas tribui, nisi et præterita teneat et praesentia sciat et futura prospiciat. Cum igitur Epicurus providentiam sustulit, etiam deum negavit esse;

cum autem deum esse professus est, simul providentiam esse con­

cessit; alterum enim sine altero prorsus nec esse nec intellegi potest. Verum iis postea temporibus, quibus iam philosophia de­

floruerat, exstitit Athenis quidam Diagoras, qui nullum esse om­

nino deum diceret, ob eamque sententiam nominatus est cc&tog, idemque cognomen Theodoro Cyrenæo impositum est, eiusdem sententiæ socio. Ambo, quia, omnibus iam inventis et dictis, nihil novi reperire poterant, maluerunt contra veritatem id negare', in quo priores universi sine ulla discrepantia consenserant, quam novitatis gloria carere. Quid ergo? Utrum minutos hos et inertes philosophos ratione et argumentis an sola auctoritate prae­

stantium virorum, qui tot seculis tantis ingeniis providentiam defenderunt, refellemus ?

individuus, udelolig.

Opgave til Oversættelse fra Dansk paa Latin:

Da i den Krig, som Thebaneme, forbundne med Athenien­

serne og Argiverne, i den 96de Olympiades andet Aar, det er, 395 før Christus, paaførte Lakedæmonierne, Lysander var falden i Slaget ved Haliartus og Kong Pausanias havde paadraget sig Mistanke for Feighed eller Ukyndighed, kaldte Lakedæmonierne den anden Konge Agesilaus, som dengang med stort Held førte Krigen, mod Perserne i Asien, tilbage for at forsvare Fædre­

landet. Agesilaus førte sin Hær tilbage ad den Vei, som fordum Xerxes havde fulgt, og da han gjennem Thrakien og Makedonien var kommen til Thessalien, mødte ham Ephoren Diphridas, som kom hjemmefra. Denne opfordrede ham til strax at bryde ind i Boeotien; thi ved hans pludselige Angreb vilde Thebaneme over­

raskes, førend deres Forbundne kom dem til Hjelp. Uagtet Agesilaus havde havt isinde at opsætte Angrebet, indtil han havde samlet flere Tropper, troede han dog at burde adlyde, og efterat have sendt Bud, der skulde hente en Del af de lakedæ- moniske Soldater, der vare ved Korinth, trængte han hurtig gjennem Thermopylæ og Phokis ind i Boeotien. Da han her havde slaaet Lejr ved Koronea, saae Hæren Solen formørkes og paa samme Tid førtes der til Kongen nogle Mænd, som vare komne tilsøes fra Asien og havde ilet til Leiren. De fortalte ham, at Lakedæmoniernes Flaade var bleven overvunden ved Knidos af Pharnabazus og Athenienseren Konon, og at den lakedæ- moniske Anfører Pisander, en Broder til Agesilaus’s Hustru, var bleven dræbt i Slaget. Uagtet Agesilaus tog sig dette meget nær, skjulte han dog, hvilket Budskab han havde modtaget, idet han frygtede for, at Frygt og Modløshed skulde paakomme hans Hær, der gik til Kampen, og bød dem, der vare komne, at for­

tælle Soldaterne, at Lakedæmonierne havde seiret. For at be­

kræfte denne Fortælling fremtraadte han selv bekrandset og offrede til Guderne, som om han havde faaet et glædeligt Budskab.

Opgave i Arithmetik:

Hvorledes anvendes den Maade, hvorpaa den qvadratiske Ligning opløses, til at finde alle Rødderne i Ligningen

x4—2ax2 -f- b2 = o,

idet x er ubekjendt, a og b bekjendte? Hvorledes bringes disse Rødder paa den simpleste Form?

Hvilke Værdier har x i Ligningen log. x /^12

= \ X’

idet log. betyder den briggiske Logarithme? Hvorledes prøves Værdiernes Rigtighed?

Opgave i Geometri:

Hvorledes maales Vinklen imellem en ret Linie og en Plan?

Hvor stor er Vinklen imellem et regelmæssigt Tetraeders Kant og Grundflade?

En skæv cirkulær Kegles største Sidelinie kaldes s, den mindste t, Grundfladens Radius r, Vinklen imellem s og Grund­

fladen v. Hvor stor er da

r s t 1) v, naar y = y = -j, og 2) r, naar s = 7, t = 5, v = 45° ?

H. Afgangsprøven for Realister:

Opgave til Udarbejdelse i Modersmaalet:

I. Bunden Opgave: Kejser Karl den Store.

II. Fri Opgave: Hvorledes bør Mennesket behandle Dyrene, især dem, som han bruger ved sit Arbejde? Hvorfor er Dyrplageri stygt?

Opgave til tydsk Stil:

Et mærkeligt Exempel paa Forgiftelse ved et Øglebid1) op­

levede Naturforskeren Dr. Lenz. En Karl gjorde sig til af at kjende et Middel, ved hvilket han uskadt kunde udsætte sig for Øglebid. Han kom til Lenz, som havde flere levende Øgler2) i en Kasse til sine Forsøg, og bad ham om at vise sig dem. Han pralede af at kjende dem vel, og vilde for at vise, hvor lidt han frygtede for dem, tage en i Haanden. Før Lenz ret saae til3), greb han i Kassen og tog en op, idet han udtalte nogle ufor- staaelige Trylleord4). Dyret hvislede5) stærkt; desuagtet stak han dets Hoved i Munden og lod, som om han tyggede paa det.

Snart efter trak han Øglen ud igjen og kastede den i Kassen,

i) Otterabitz. 2) die Viper. 3) sich versehen. 4) Zauberwort. 5) züngeln.

spyttede tre Gange Blod og sagde, idet hans Øine lignede en Rasendes: Det er Intet med min Videnskab; min Bog har be­

draget mig! Lenz vidste ikke, om det var Bedrageri eller Alvor og forlangte, at han skulde vise ham Tungen. Han vægrede sig, klagede over Smerte, betegnede Biddets Sted paa Tungen og øn­

skede at gaae hjem; han gik endnu med faste Skridt for at hente sin Hat, men vaklede6) snart og faldt om, stod igjen op og faldt igjen om. Han talede endnu tydelig, men sagte, og Øinene bleve mattere; han klagede over Tunghed i Hovedet.

Man bar ham hen paa en Stol; han blev rolig siddende, klagede over Sult, fordrede Vand men drak ikke, lod Hovedet synke, be­

gyndte at ralle7) og døde.

Opgave til engelsk Stil:

Den Habessinske Rejsende Bruce [giver en meget levende Beskrivelse af Udbrudet1) og Virkningerne af den dræbende2) Ørken-Storm.

„Kl. 11, siger han, medens vi med stor Fornøjelse betragtede de takkede3) Bjergtoppe, som vi stærkt havde nærmet os, og hvor vi skulde forfriske os ved Overflod af godt Vand, raabte vor Fører, Zdris, med lydelig Stemme: „Falder ned paa Ansigtet;

Samum4) kommer!“ Jeg saae da i Sydost en Taage5) hæve sig, der i Farve lignede Regnbuens Purpur, men ikke fuldt saa tæt6) og tyk. Den optog ikke ganske tyve Alen7) i Brede og var tolv Fod over Jordbunden. Det var en Art Rødme8) i Luften, og det bevægede sig meget hurtigt, idet jeg neppe kunde faae Tid til at kaste mig paa Jorden med Hovedet mod Nord, da jeg følte Luftstrømmens Hede over mit Ansigt. Vi laae Alle udstrakte paa Jorden som døde, indtil Zdris fortalte, at det nu var blæst hen over os. Luftsynet eller Purpurtaagen var forsvundet, men den lette Luftning, som endnu blæste, havde en Hede, der truede med at kvæle os.“

Opgave i Regning:

A, B og C forene sig om et Handelsforetagende og antage D som Forretningsfører. A bidrager 153«^ 42/S, B 77 30 /4, C 129 o$ 48 /4. Der vindes 134 6 /4. Deraf skal D forud

6) wanken. ") rOcheln.

i) appearance. 2) suffocating. 3) rugged. 4) Simoom. 5) haze. 8) com­

pressed. ') yard. 8) blush.

have 11| pCt. Resten deles imellem A, B og C i Forhold til deres Indskud. Hvormeget faaer Hver?

De søgte Størrelser angives i Rigsdaler og Skilling uden Brøk.

Opgave i Arithmetik:

Værdien af x og y søges 1) af Ligningerne

(ax—by) (a2—b2) = a2—b2—2ab (bx + ay) (a2—b2) = a2—b2 -|- 2ab 2) af Ligningerne

16x—27y = 31xy 72x + 180y = —95xy.

I begge Opgaver prøves Rigtigheden af de fundne Værdier ved at indsætte dem i de givne Ligninger.

Opgave i Geometri:

1. Hvad er Indholdet af den i Cirkelen indskrevne regulære Ottekant, naar Cirkelens eget Indhold er 1,11073 □ Fod?

2. Hvad er Indholdet af et Cirkeludsnit, hvis Vinkel er 19°

27' o", naar Buen i Længdemaal er 171 Fod?

I begge Opgaver udføres Beregningen med den Nøiagtighed, som femciffrede Logarithmer kunne give.

Opgave i geometrisk Tegning:

Man tegner den horizontale og verticale Projection af et Prisme, hvis Grundflade er en regulær Sexkant, og hvis Axe er lodret paa Grundfladen og 3 Gange saa stor, som Grundfladens største Radius. Prismet skal være saaledes stillet, at Axen er parallel med. det verticale Plan, men har enHeldning af 45° mod det horizontale Plan.

Den 31te Mai inspicerede Oberst J. T. Wegener, R. af D. og Dbm., Gymnastikundervisningen og Discip­

lenes Skydeøvelser.

Ved Ministeriets Skrivelse af 28de Mai f. A. blev det tilladt stud, pharmaciæ OdinAarestrup at un­

derkaste sig den befalede Prøve i Latin, som foretoges af Rektor med Adjunkt Andersen som Meddommer den 24de Juni.

6

I Henhold til den Rektor ved Ministeriets Rund­

skrivelse af s. D. givne Bemyndigelse har han endvidere afholdt denne Prøve den 22de Iuli over stud, pharmaciæ Vilhelm Jespersen med Adjunkt Andersen som Med­

dommer, den 19de Decbr. over Examinatus pharmaciæ Herold Leopold Meding med Adjunkt F. J. Møller som Censor, den 28de Januar d. A. over Examinatus pharm. Gregers Daae Funder med Adjunkt F. J.

Møller som Censor og den 4de Febr. over stud, pharm.

Johannes Kjær med Adjunkt Gemzøe som Censor.

Samtlige Kandidater bestode.

Fagfordelingen har i det løbende Skoleaar været følgende:

Rektor: Latin og Græsk i VII, 1 Time Dansk i I, 16 Timer ugentlig.

Overlærer Mørch: Græsk i IV—VI, Historie i III stud., VI stud, og VII, 23 Timer ugentlig.

Adjunkt F. J. Møller: Dansk i IV, Latin i V—VI, Engelsk i III R., Historie i IV R og V R., 28 Ti­

mer ugentlig.

— M. S. Møller: Tydsk i I—V, Frank i IV—VII, 28 Timer ugentlig.

— Koch, Geografi og Naturhistorie, 24 Timer ugentlig.

— Andersen, Latin i III, Fransk i II—III, Regning i I—II, 25 Timer ugentlig.

— Hauschultz: Mathematik i IV, VI og VII b, Reg­

ning i IV R. og VI R„ geometrisk Tegning, Natur­

lære i VI R. og VII b, 32 Timer ugentlig.

— Bischoff: Dansk i H—IH, Tydsk i VI, Engelsk i IV R.—VI R. samt i VII, 24 (efter Nytaar 22) Timer ugentlig.

Adjunkt Ehlers: Dansk i V—VII, Religion og Hebraisk, 27 Timer ugentlig.

— Lind: Mathematik i III, V og VII a, Regning i III R. og V R., Naturlære i V R. og VII a, Teg­

ning i III og IV R., 25 Timer ugentlig.

Kst. Adjunkt Gemzøe: Dansk i I, Latin i IV, Historie i I—II, IH R., IV st., V st. og VI R., 26 Timer ugentlig.

Hr. Ben thin: Skrivning i I—III, samt i Realklasserne, 13 Timer ugentlig.

Hr. Griebel: Sangundervisningen, 5 Timer ugentlig.

Kammerjunker, Premierl. V. la Co ur og Overvagtmester, Dbm. S tør up Gymnastik, 12 Timer ugentlig samt Skydeøvelserne.

Architekt, Lieutn. Uldall: Tegning i I, II, V R. og VI R., 7 Timer ugentlig.

I Skoleaaret er følgende Arbejde udført:

Dansk.

I Klasse: Matzens danske Læsebog for de lavere Klasser er benyttet til Oplæsning, Gjenfortælling og Ana­

lyse, hvorved Ordklasserne, Sætningsdelene, Hoved- og Bisætning ers indøvede. 2 Diktatstile ere skrevne ugent­

lig (Gemzøe, 4 Timer). Rektors ene Time anvendes især til at foredrage udenad lærte Digte og til Læse- øvelser.

II Klasse: Matzens Læsebog for Mellemklasserne benyttet til Oplæsning (I. S. 1—248, II. S. 1—100), Gjenfortælling af det Læste og Analyse af den enkelte og sammensatte Sætning. 8 større og mindre Digte lærte udenad af samme Bog. Bojesens Grammatik gjen-

6*

nemgaaet. To Stile ugentlig: en Diktatstil og en Gjen- fortælling efter Lefoliis Fortællinger og Sagaer (Bischoff, 4 Timer).

III Klasse: Til Oplæsning og Analyse benyttet Matzens Læsebog, hvoraf desuden nogle Digte lærte udenad. Holbergs Jeppe paa Bjerget. En Stil ugentlig, bestaaende af Diktat og Gjenfortælling, samt enkelte af selvfortalt og beskrivende Indhold (Bischoff, 2 Timer).

IV.Klasse: Matzens danske Læsebog er benyttet til Oplæsning og Indøvelse i Analyse og Interpunktion.

Oplæsning af Vaulundur Saga og enkelte Stykker af Hammerichs Læsebog. Enkelte Digte ere lærte udenad.

Hver Uge en Stil (F. J. Møller, 2 Timer).

V Klasse: Nordisk Mythologi efter Arentzen og Thorsteinsson. Oehlenschlågers Nordens Guder. Et Par af Holbergs Komedier. Hammerichs svenske Læsestykker (S. 1—13, 26-31, 75-90, 110-118, 125-131). En Stil ugentlig (Ehlers, 2 Timer).

VI Realklasse: Hammerichs danske og norske Læsestykker. Det Vigtigste af den græsk-romerske My­

thologi efter F. J. Møllers Bog. Digterværker af Hol­

berg, Ewald og Paludan-Muller. Hammerichs svenske Læsestykker (S. 75-90, 99—106, 121-127, 154-158, 175—190 og 192 — 196). En Stil ugentlig (Ehlers, 3 Timer).

Vistud. Klasse: Digterværker af Holberg, Ewald, Wessel og Oehlenschlåger. Hammerichs svenske Læse­

stykker (S. 75—90, 121—141, 154—158, 175-190, 192—259). 2 Stile om Maaneden (Ehlers, 2 Timer).

VII Klasse: En Oversigt over den oldnordiske Litteraturs Historie efter N. M. Petersen. Den danske Litteraturs Historie indtil Midten af det 18de Aarhun- drede med Thortsens Udsigt som Grundlag. 2 Stile maanedlig (Ehlers, 2 Timer).

Latin.

III Klasse: Forchhammers Læsebog; Phædri Fabler: II, 1, 4, 6, 7, 8; III, 2, 6 og 7. Det Vigtigste af Formlæren (Andersen, 9 Timer).

IV Klasse: Phædri Fabler: I, 3, 9, 12, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 33. Cornelius Nepos: Mil- tiades, Themistocles, Aristides, Pausanias, Cimon, Ly­

sander. — De uregelmæssige Verber ere læste og Form­

læren repeteret to Gange, i Begyndelsen og i Slutningen af Skoleaaret. Af Ordføjningslæren Intet læst efter Bog, men de vigtigste under Forfatterlæsningen forekommende Regler af Kasus-, Tempus- og Moduslæren ere i den kortest mulige Form dikterede ved Gjennemgangen. — I Reglen er der skrevet to ugentlige Stile, af hvilke en om Maaneden er skreven paa Skolen, Resten hjemme.

Stilene ere alle udarbejdede af Læreren selv og have deels bestaaet af korte Exempler til Indøvelse af Form­

læren (især Pronominernes Betydning og Brug), dels i en Gjenfortælling af det i Cornelius læste, saaledes at i hver enkelt Stil kun saadanne Regler og Gloser ere komne til Anvendelse, som netop vare forklarede og læste paa den Tid, da Stilen blev skreven. Stilene have saaledes altid sluttet sig nøje til Læsningen. Efter Rettelsen og Gjennemlæsningen er hver enkelt Stil lært til næste Dag som mundtlig Stil (Gemzøe, 8 Timer).

V Klasse: Cæsars galliske Krig, 4de, 5te og 6te Bog. Ovids Forvandlinger, udgivet af Bloch, Verdens­

aldrene, Deucalion, Pentheus. Efter Nytaar er i Reglen en ugentlig Time bleven anvendt til kursorisk Læsning i Corn. Nepos og Cæsar. Af Madvigs Syntax er læst 1ste Afsnit (indtil 7de Kap. Repetition) og af 2det Af­

snit fra § 281-307, § 326—329, § 349—350 med til­

svarende Exempler i Trojels Stiløvelser til samtidig Ind­

øvelse. En Stil skreven hjemme hver Uge, desuden

omtrent hveranden Uge en lettere Exempelstil (F. J.

Møller, 9 Timer).

VI Klasse: Ciceros Tale for Sext. Roscius, Livius, 6te Bog. I Aarets sidste Halvdel er en Time ugentlig bleven anvendt til kursorisk Læsning i Cæsars Galler­

krig. Madvigs Syntax, 2det Afsnit, Kap. 1—8 (incl.) med en Række tilsvarende Exempler af Trojels Stil­

øvelser; det Foregaaende repeteret. En Stil om Ugen udarbejdet hjemme; hver 4de Uge i Stedet for den en Version (F. J. Møller, 8 Timer).

VII Klasse: Cicero pro Sext. Roscio og disp.

Tusculan. 1ste Bog, Livius 2den Bog, Terentses Andria, Horatses Breve. I to ugentlige Timer er uden For­

beredelse læst af Flemmer, Sølvalderens Forfattere, Stykkerne: Curtius, Vellejus Paterculus og Plinius’s Breve, foruden en Del andre Breve af Plinius og Livius 1ste Bog. 2 Timer ere anvendte til skriftlig og især mundt­

lig Stil (Whittes Opgaver og Trojels Materialier); der skrives kun en Stil ugentlig, i Begyndelsen af Skole- aaret en kortere og lettere Stil, især af fortællende Ind­

hold, derefter afvexlende en Stil eller Version, som har været benyttet til Artiumsopgave (Rektor, 10 Timer).

Græsk.

IV Klasse: Lunds Læsbog S. 8—21. Tregders Formlære til Verberne paa pi (Mørch, 5 Timer).

V Klasse: Xenophons anabasis 1ste Bog, 2den Bog til Kap. 5. Tregders Formlære. F. J. Møllers Mythologi (Mørch, 5 Timer).

VI Klasse: Xenophons anabasis 1ste Bog Cap. 9

& 10, 2den Bog. Homers Odyssee 8de Bog, 9de Bog til v. 350. Tregders Formlære. Madvigs Ordføjnings- lære, 2det Afsnit, 1—4 Kapitel (Mørch, 5 Timer).

VII Klasse: Homers Odyssee 8de og 9de Bog,

Xenophons Sokratiske Erindringer 1ste Bog og Platos Apologi. Kursorisk er i en ugentlig Time læst 5te Bog af Herodot. Sproglæren er som sædvanlig indøvet under Læsningen (Rektor, 5 Timer).

Hebraisk.

(Adjunkt Ehlers, hver Afdeling 2 Timer.) VII Klasse a: Genesis Kap. 1—20. Det Vigtigste af Formlæren efter Whittes Sproglære.

VII Klasse b: Genesis, de 40 Kapitler.

Tydsk.

I Klasse: Toepfers Læsebog for de lavere Klasser, S. 1—64. Toepfers Grammatik: Artikler, Substantivers Kjøn og Deklination, Hjælpe verberne (M. Møller, 5 Timer).

II Klasse: Toepfers Læsebog, S. 138—200. Toep­

fers Grammatik: Det Samme som 1ste Klasse og den regelmæssige Konjugation (M. Møller, 3 Timer).

III Klasse: Toepfers Læsebog for Mellemklasser, S. 1—60. Toepfers Grammatik: Substantivers og Ad­

jektivers Deklination og Verberne (M. Møller, 3 Timer).

IV Klasse: Hjorts Læsebog, S. 235—76; 291—329.

Toepfers Grammatik: Det Vigtigste af Formlæren;

Bresemanns Stiløvelser, S. 78—90 og 102—12 (M. Møller (3 Timer).

V Klasse: Hjorts Læsebog, S. 341—414. Toep­

fers Grammatik: Det Meste af Formlæren. Realafdelin­

gen særskilt en Stil ugentlig (M. Møller, 3 Timer).

VI Klasse: Hjorts Læsebog S. 437—481, 548—599.

Toepfers Grammatik. Kursorisk læst nogle af Schillers Ballader, samt Goethes Gotz von Berlichingen (2 Timer).

Realafdelingen særskilt 1 Time ugentlig til Stil (Bischoff).

Fransk.

II Klasse: Ahns prakt. Lærebog, 1ste Kursus,

S. 1—47 & S. 93—100. De danske Stykker indtil S. 38 ere nedskrevne (Andersen, 5 Timer).

III Klasse: Arlauds franske Chrestomathi S. 1 —23 uden Forbigaaelse af Noget, og S. 24—64 med Forbi- gaaelse af de poetiske Stykker. Pios Formlære: Det Vigtigste indtil de uregelrette Verber (Andersen, 3 Fælles­

timer, 1 Time særskilt for Realafdelingen).

IV Klasse: Arlauds Chrestomathi S. 156—80, 185—256. Pios Grammatik: Det Vigtigste af Form­

læren. Realafdelingen en Time særskilt (M. Møller, 4 Timer).

V Klasse: Borrings Études Littéraires, S. 1 — 162.

Pios Grammatik, Formlæren (M. Møller, 3 Timer).

VI Klasse: Borrings Études Littéraires; Pios Lectures Fran^aises, Pios Grammatik (M. Møller, 3 Timer).

VII Klasse: Souvestre: Unphilosophe sous les toits.

Af og til Oversættelse fra Dansk paa Fransk (M. Møller, en Time).

Engelsk.

III Realklasse: Listovs engl. Læsebog, 1ste Afd.

S. 1—50; Listovs Elementarbog S. 1—44 og de til­

svarende Dele af Grammatiken efter Rosing ere gjen- nemgaaede. Alle de danske Stykker i Elementarbogen ere bievne oversatte skriftligt, ligesom der ogsaa i det sidste Fjerdingaar er blevet dikteret smaa Pensa efter Læsebogen (F. J. Møller, 5 Timer).

IV Realklasse: Listovs engelske Læsestykker, 2den Afdeling S. 1—99. Rosings Grammatik. Listovs engelske Stileøvelser, 1ste Afdeling S. 1—26, skriftlig og mundtlig (Bischoff, 4 Timer).

V Realklasse: Listovs engelske Læsestykker, 2den Afdeling S. 118—204. Rosings Grammatik. Li­

stovs Stileøvelser, 1ste Afdeling S. 26—51, skriftlig og mundtlig (Bischoff, 3 Timer).

VI Realklasse: Listo vs Udvalg af engelske For-

fattere I S. 1—81, II S. 24—65. Til Extemporallæs- ning benyttet Goldsmith’s Vicar of Wakefield. En Stil ugentlig, dels Hjemme- dels Extemporalstil efter Løkkes Stiløvelser, ældre Examensopgaver o. a. Løkkes Gram­

matik (Bischoff, 3 Timer).

VII Klasse a: Listovs Udvalg af engL Forfattere S. 1—81. W. Scott’s Quentin Durward S. 34—121.

Alle Afdelingens Disciple have deltaget (Bischoff, 2 Timer).

VII Klasse b: Shakspeare’s Macbeth. Af Af­

delingens 5 Disciple have 4 deltaget i Undervisningen, der hørte op ved Nytaar (Bischoff, 2 Timer).

Religion.

(Adjunkt Ehlers.)

I Klasse: Luthers lilleKatechismus, de fire første Hovedstykker. Balslevs Bibelhistorie indtil Apostlene for det jødiske Raad. 11 Psalmer (2 Timer).

II Klasse: Balslevs Lærebog, 1ste Hovedstykke.

Assens’ Bibelhistorie, forfra indtil Salomons Død. 9 Psalmer (3 Timer).

IH Klasse: Balslevs Lærebog, 3die Troesartikel, Bønnen og Daaben. Assens’ Bibelhistorie, af det gamle Testament 6te, 7de og 8de Afsnit, af det nye forfra indtil Jesu andet Ophold i Jerusalem. 9 Psalmer (2 Timer).

IV Klasse: Balslevs Lærebog, 2det, 3die, 4de og 5te Hovedstykke. Assens’ Bibelhistorie, fra Jesu andet Ophold i Jerusalem indtil 3die Afsnit (2 Timer).

V stud. Klasse: Balslevs Lærebog, 1ste Hoved­

stykke samt 1ste og 2den Troesartikel. Assens’ Bibel­

historie, de fem første Afsnit af det gamle Testament, af det nye 3die Afsnit (2 Timer).

VI stud. Klasse: Balslevs Lærebog, 2det, 3die, 4de og 5te Hovedstykke. Hele Bibelhistorien efter Assens (2 Timer).

VII Klasse: Matthæi Evangelium i Grundsproget.

Confessio Augustana gjennemgaaet under stadig Jevn- førelse med den hellige Skrift (1 Time).

Historie.

I Klasse: Oldtidens Historie efter Kofods frag­

mentariske Lærebog (Gemzøe, 3 Timer).

II Klasse: Middelalderens og dén nyere Tids Historie til 1865 efter samme Lærebog (Gemzøe, 3 T.).

III Realklasse: Den nyeste Tids Historie fra 1789 til 1865 efter samme Lærebog. Danmarks Historie til

1397 efter Allens Lærebog (Gemzøe, 2 Timer).

IH stud. Klasse: Oldtidens Historie til Rom un­

der Kejserne efter Kofods Udtog (Mørch, 2 Timer).

IV Realkasse: Allens Danmarks Historie fra 1523 og Begyndelsen af Revolutionens Historie efter Kofods fragmentariske Historie (F. J. Møller, 2 Timer).

IV stud. Klasse: Danmarks Historie fra 1536 til 1850 efter Allens Lærebog. Norges og Sverigs Historie til 1397 efter Kofods Udtog (Gemzøe, 2 Timer).

VRealklasse: Allens Danmarks Historie fra 1670 og efter Kofods fragmentariske Historie Oldtiden og Middelalderen indtil Korstogene (F. J. Møller, 2 Timer).

V stud. Klasse: Danmarks Historie fra 1660 til 1850 efter Allens Lærebog. Frankrigs Historie fra 1515 til 1815 efter Kofods Udtog (Gemzøe, 2 Timer).

VI Realklasse: Verdenshistorien til 1865 efter Kofods fragmentariske Lærebog. Danmarks Historie til 1850 efter Allens Lærebog (Gemzøe, 2 Timer).

VI stud. Klasse: Oldtidens Historie efter Kofods Udtog; Danmarks Historie fra 1319—1588 efter Allens Lærebog (Mørch, 2 Timer).

VII Klasse: Ældste Afdeling har repeteret hele Verdenshistorien efter Kofods Udtog og Danmarks Hi­

storie efter Allens Lærebog. Yngste Afdeling har læst

Middelalderens, den nyere og den nyeste Historie og Danmarks Historie fra 1397 efter de samme Lærebøger (Mørch, 4 Timer, 2 fælles for begge Afdelinger, 1 sær­

skilt for hver af dem).

Geografi.

(Adjunkt Koch, 2 Timer i hver Klasse.) I Klasse: Thriges mindre Bog: 2det Afsnit og Europa i 3die Afsnit til de sydeuropæiske Floder.

II Klasse: Samme Bog: Asiens, Afrikas, Amerikas og Australiens Bjerge og Floder. Velschows Bog: Rus­

land, Holland, Belgien og England.

III Klasse: Velschows Bog: Spanien, Portugal, Frankrig, Sveits, Italien, Østerrig og Tyrkiet.

IV Klasse: Samme Bog: Asien og Afrika.

V Klasse: Samme Bog: Amerika fra Fristaterne, Australien, Danmark, Norge, Sverig og Tydskland.

VI Klasse: Repeteret hele Geografien efter Vel­

schows Bog.

Naturhistorie.

(Adjunkt Koch, 2 Timer i hver Klasse.) I Klasse: Lutkens mindre Bog: Pattedyr og Fugle.

II Klasse: Samme Bog: Krybdyr, Padder, Fisk, Leddyr og egentlige Bløddyr.

III Klasse: Lutkens store Bog: Pattedyrene.

IV Klasse: Samme Bog: Fuglene og Krybdyrene.

Vaupells Botanik: 1ste Afsnit.

V Klasse: Lutkens Bog: Krybdyr, Padder og Fisk; efter den mindre Bog: Leddyr og Bløddyr. Vau­

pells Botanik: De Tokimbladede.

VI Klasse: Repeteret Naturhistorien efter Lutkens og Vaupells Bøger.

Arithmetik og Hegning.

I Klasse: Hansens Regneopgaver, 1ste og 2den Del: De 4 Regningsarter med benævnte Tal, Brøkers Addition og Subtraktion (Andersen, 4 Timer).

II Klasse: Hansens Regneopgaver, 2den Del: Brøk­

regning (Andersen, 3 Timer).

III Realklasse: Reguladetri (Lind, 2 Timer).

III Klasse (begge Afdelinger): Arithmetiken ind­

ledet ved Indøvelse af Tegnenes Brug, Regning med Brøk og Decimalbrøk (Lind, 2 Timer).

IV Realklasse: Ligefrem, omvendt og sammensat Reguladetri, Kjedereglen og Delingsreglen (Hauschultz, 2 Timer).’

IV Klasse (begge Afdelinger): De fire Regnings­

arter og Decimalbrøk ere læste efter Hauschultz's Arith­

metik og indøvede ved Exempler (Hauschultz, 2 Timer).

V Realklasse: Hansens Regneopgaver, 3die Del (Lind, 2 Timer).

V Klasse (begge Afdelinger): Efter Hauschultz’s Arithmetik Proportioner og Decimalbrøk; efter Steens Algebra Potens og Rod til Nr. 24 (Lind, 2 Timer).

VI Realklasse: Det hele Pensum med Benyttelse af Steens elem. Algebra, Hauschultz’s Arithmetik og Hansens Regneopgaver (Hauschultz, 4 Timer).

VI stud. Klasse: Potens, Rod, Ligninger af første og anden Grad efter Steens elem. Algebra (Hauschultz, 2 T.).

VII Klasse a.: Efter Steens Algebra Logarith- mer, Ligninger og deres Anvendelse; Schjødtes Tillæg til Algebraen (Lind, 2 Timer).

VII Klasse b.: Det hele Pensum efter Steens elem. Algebra og et Diktat (Hauschultz, 2 Timer).

Geometri.

IV Klasse (begge Afdelinger): Mundts Geometri

§§ 1—192 og 209—242 (Hauschultz, 2 Timer).

V Klasse: Mundts Geometri Side 28—80, 99—106 (Lind, 2 Timer).

VI Klasse (begge Afdelinger): Hele Mundts Geo­

metri (Hauschultz, 2 Timer).

VII Klasse a.: Mundts Stereometri og J. Petersens Trigonometri (Lind, 2 Timer).

VII Klasse b.: Det hele Pensum efter Mundts Geometri og Stereometri og J. Petersens Trigonometri (Hauschultz, 2 Timer).

Naturlære.

V Realklasse: Johnstrups „de kemiske Grund­

stoffer”; Holtens Naturlære Side 1—135 (Lind, 4 Timer).

VI Realklasse: Det hele Pensum efter Holtens Naturlære og Johnstrups „de kemiske Grundstoffer”

(Hauschultz, 3 Timer).

VII Klasse a: Mundts Grundtræk af Astronomien;

Holtens Naturlære Side 1—152 (Lind, 3 Timer).

VII Klasse b: Det hele Pensum efter Holtens Naturlære og Mundts Grundtræk af Astronomien (Hau­

schultz, 3 Timer).

Tegning.

Geometrisk Tegning ledes af Adjunkt Hauschultz, Frihaandstegning ledes med det sædvanlige Antal Timer af Adjunkt Lind i III og IV R., af Architekt, Lieute- nant Uldall i I og H Klasse samt i de to øverste Realklasser. Den er for I og II Klasses Vedkommende bleven fortsat ligesom tidligere med Benyttelse af de første af Helsteds Tegnehefter, ligesom ogsaa de sidste af disse Hefter ere bievne benyttede i V og VI Real­

klasse. En større Del af Eleverne i V Klasse have desuden tegnet efter større Fortegninger, ophængte i nogen Afstand, ligesom ogsaa Eleverne, navnlig i VI Klasse, have tegnet efter fritstaaende Gjenstande, nem-

lig opstillede Klodser og Vaser efter antike Mønstre.

En lille Samling af saadatine Vaser er anskaffet paa Skolens Bekostning (s. nedenfor).

Gymnastik.

I Gymnastikundervisningen have alle Disciplene del­

taget paa to nær, der have været fritagne ved Læge­

attest. Skolen har havt 12 Gymnastiktimer ugentlig, og de forskjellige gymnastiske Øvelser ere gjennemgaaede med de 3 Partier, hvori Skolen med Hensyn til Gym­

nastikken har været inddelt, paa samme Maade som i forrige Skoleaar (s. Indbydelsesskriftet for forr. Aar, S. 31 Og fg-)-

Imidlertid have de gymnastiske Øvelser i det for­

løbne Skoleaar erholdt en Forøgelse, idet der i Skolen er bleven indført Trapezgymnastik. Denne Art Gym­

nastik lægges der andre Steder, fornemmelig i Frankrig, megen Vind paa, fordi den anses for særdeles fortrinlig til at udvikle, styrke og smidiggjøre Legemet, samt til at bibringe den unge Gymnastiker Dristighed og Tillid til egne Kræfter.

Det turde maaske tildels skyldes Trapez-Øvelserne, som ere bievne flittig gjennemgaaede med alle Klasser, at Fremgangen i Gymnastik i det forløbne Skoleaar har været mere end almindelig god.

I Svømmeundervisningen have alle Disciple deltaget paa enkelte Undtagelser nær, fritagne ved Attest. — Fremgangen har været god.

Skydning.

I denne Øvelse have Disciplene af VII Klasse og VI Realklasse (ialt 15) deltaget. Siden Skydelisten for­

rige Aar blev indsendt til Skolen, har der været skudt 15 Gange med følgende Resultat:

Antal Disciple. Afstand.

Alen.

Antal Points.

Skud. Points.Træf­

fere.

Total - Sum.

Gjennem - snit.

13 100 553 550 370 920 ^1,00

10 200 292 259 183 442 1,52

6 300 203 248 150 398 1,0«

Sum af Skud paa alle 3 Afstande 1048 1057 703 1760 1,0«

Onsdagen den 5te Oktober f. A. afholdtes Præmie­

skydning. Hver af de i Skydningen deltagende Diciple gjorde 5 Skud i frit Anslag til de sædvanlige Skiver.

For Skytterne paa hver Afstand var der udsat 1 Præ­

mie. Tillige var der for den Discipel, der blandt Skyt­

terne paa 200 og 300 Alen havde det højeste Antal Points efter de 2 „FørstePræmietagere” udsat en „An­

den Præmie”. Resultatet af Præmieskydningen var for Præmietagernes Vedkommende følgende:

Præmietagernes Navne.

’Af­

stand.

Alen.

Points i Skud.

Antal. Totalsum.

Præmier.

u o 5’

1Træffere.I

J. T.N. Løgstrup

af Vil Klasse. } 100 2 2 2 1 1 8 5 13 ( En Skrive- I mappe.

E. Ahlefeldt- Laurvig af VI

Realkl.

| 200

2 1 2 1 2 8 5 13 En Rejsetaske.

J. Budtz

af VII Klasse.

) }

) 300

2 3 1 1 2 9 5 14

/ 1. Præmie:

1 Højnordens Rigs- 1 krøniker fra Mid- ) delalderen af Saxo

\ Runemester og i Snorre Sturleaon, f fordanskede af Pi.

i F. S. Grundtvig.

A. Boldsen

af VII Klasse.

I }

! BjørnstjerneBjørn- 1 sons nyeste Digte ' og Sange.

I. De af Skolens Beneficier, der bortgives af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, ere for indeværende Skoleaar tildelte Følgende:

1. Fri Undervisning og højeste Stipen­

dium (50 Rd. til Oplag): J. II. Hansen, I. K. Smith og N. H. Bang.

2. Fri Undervisning og mellemste Stipen­

dium (35 Rd. til Oplag): J. T. N. Løgstrup, J. Le- vinsen, N. F. Filtenborg og J. S. Salling.

3. Fri Undervisning og laveste Stipen­

dium (20 Rd. til Oplag): A. Boldsen og K. K.Ipsen.

4. Fri Undervisning: V. D. Kjersgaard, V. Thorup, E. A. J. Aschlund og J. O. H. Jes­

persen, som extraordinære Gratister J. S. F. Møller, K. E. K. Møller og P. E. Møller.

5. Undervisning for halv Betaling og la­

veste Stipendium (20Rd. til Udbetaling): J. K. S. K.

Thorbjørnsen.

6. Mellemste Stipendium (35 Rd. til Ud­

betaling): S. M. Muusmann.

7. Undervisning mod halv Betaling: J. M.

Jensen, K. M. Christensen og J. Y. Olsen.

8. Det Blichfeldtske Legat for 1870 (45 Rd.

14 Sk. til Udbetaling): K. A. Bruhn.

II. 1. Af Administrationen for de Brock-Bre­

dal ske Legater blev 1870 Stipendiet efter Fundatsens

§ 8, 29 Rd. 57 Sk., tillagt N. J. Schaarup, og Sti­

pendierne efter §§ 9 og 10 Studenterne K. A. Kjerk- gaard og K. B. Pontoppidan med henholdsvis 58 Rd.

94 Sk. og 68 Rd. 94 Sk.

2. Som Flidsbelønning efter Legatets § 11 er­

holdt 1870 Disciplene, J. H. Hansen Plougs nyere Digte og Lembckes Digte, I. K. Smith Ingemanns Prinds Otto af Danmark, N. H. Bang og J. S. Salling Bergs græske Ordbog, H. P. Høst Andersens Eventyr og Hi-

storier med Illustrationer, to Dele, J. Krarup Oehlen- schlågers lyriske Digte, G. K. Elmquist Ingemanns Valdemar Sejer, T. E. Budtz Oehlenschlagers Nordens Guder, V. Thor up Ingerslevs latinsk-danske og dansk­

latinske Ordbog, J. V. Høeberg Ingemanns Erik Men­

veds Barndom og J. S. F. Møller Ingemanns Kong Erik og de Fredløse.

III. Det Nis Nissenske Legat, der bortgives af Skolens Lærerforsamling.

Af det i December Termin 1870 til Raadighed værende Rentebeløb, 532 Rd. 93 Sk., deltes den ene Femtedel, ved hvilken ikke saa meget tages Hensyn til Trang, som til Flid i Forening med et godt Forhold, i en Portion paa 26 Rd. 57 Sk., der tillagdes J. H. Han­

sen, og 4 paa 20 Rd., der tillagdes J. Krarup, H. P.

Høst, J. S. F. Møller og P. K. V. Hansen. Af de 4 Femtedele gaves 7 Portioner paa 40 Rd. til J. Le- vinsen, A. Boldsen, J. T. N. Løgstrup, K. K.

Ipsen, I. K. Smith, V. D. Kjersgaard og, N. H.

Bang, 2 Portioner paa 30 Rd. til N. F. Filtenborg og J. S. Salling, en Portion paa 26 Rd. 36 Sk. til V. Thorup, 3 Portioner paa 20 Rd. til E. A. J. A s c h- lund, J. K. S. K. Thorbjørnsen og K. A. Bruhn.

Det ved J. M. Jensens Overgang til Realafdelingen og S. M. M u u s m a n n s Overgang til Odense Kathedral- skole hjemfaldne Beløb af 20 Rd. tildeltes Studenterne N. P. Jensen Bach og N. J. Schaarup til lige Deling.

At Renterne af det Estrupske Legat, som ud- gjør 750 Rd., ere 2 Rd. udbetalte for Tilsyn med Fun­

dators Faders Monument (Fund. § 4) og 28 Rd. ere anvendte til Bibliothekets Forøgelse (Fund. § 5).

SkolenB Indtægter og Udgifter i Finantsaaret 1870—71:

Indtægter.

Beholdning efter forrige Aars Regnskab.. 886 44 Tiende-Indtægter efter Fradrag af Skatter 2798 66 Fra St. Mortens Kirke... 120 = Rente af Skolens Formue... 40 ? Skolekontingenter... 3867 8 Forskjellige ubestemte og extraordinære

Indtægter... 46 * Tilskud fra den almindelige Skolefond ... 10810 87 18568 69-l

Udgifter.

Lønninger til Skolens faste Lærere... 12774 32 For Inspektion... 100 ==

Pedellens Løn... 72 * Godtgjørelse til Lærerne for Andel i Skole­

pengene... 936 s For Timeundervisning... 1485 30 Pensioner... 36 36 Tilskud til Bibliotheket og videnskabelige

Apparater foruden Bibliothekets egne

Indtægter, 58 Rd... 297 72 Skolebygningens Vedligeholdelse... 389 94 Inventariets Vedligeholdelse... 108 78 Brændsel... '... 489 68 Belysning... 71 50 Skatter og Afgifter (kommunale)... 116 24 Regnskabsføringen... 300 - Skole opvartning... 50 = Rengjøring... 159 22 Porto, Protokoller etc... 42 15 Programmer og Skolehøjtideligheder.. 124 26 17553 67

Transport 17553 Andre Udgifter... 4 Til Disciplenes Øvelse i Riffelskydning... 55

£ 67 32 17613 3

Bibliotheket med tilhørende Samlinger har efter den 12te Juni f. A. havt følgende Tilvæxt*):

Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. 1870, 1—4.

Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliothek, 5. H. 1870.

Afbildninger til Planterigets Naturhistorie m. oplys. Text. 2. Udg.

Odense.

Algreen- Ussing. Love og Anordninger for 1870.

C. F. Allen. De tre nordiske Rigers Historie (1497—1536). IV B.

1. og 2. Afd. 1870.

Beckers Verdenshistorie, 18. Bind. Overs. afN. Bache. 1870—71.

A. P. Berggreen. Folke-Sange og Melodier, 10de Afd. H. 7—10, og Ilte Afd. H. 1—8. 1870—71.

C. Bernhard. Samlede Skrifter, 2den Udg. 10—14.

En Brevvexling mellem Grev J. H. E. Bernstorff og Hertugen af Choiseul 1758—66. 1871.

K. Birkedal. „Grundtvigianismen“ og „det forenede Venstre“.

Odense 1870.

St. St. Blicher. Digte. Ny Udg. ved P. Hansen. 1870.

Botanisk Tidsskrift, redig. af Kjærskou, IX, 1—4. 1870—71.

G. Brandes. Den franske Æsthetik i vore Dage. 1870 (Doctor- disp.).

A. E. Brehm. Fuglenes Liv, populært fremstillet. Overs, af P.

Mariager. Lev. 1—10. 1870—71.

Literarisches Centralblatt f. Deutschland. 1870, 25—53, 1871, 1—22.

H. N. Clausen. Kristelig Overleverings Betydning for den evan- gelisk-protestantiske Kirke. 1870 (Universitetsprogr.).

A. L. C. de Coninck. Om den almindelige Valgret til Folke- thinget. 1871.

•) Kaar Trykkestedet er udeladt, er det Kjebenbavn.

7*

G. Curtius. Grundzüge der Griechischen Etymologie. 3te Aufl.

Leipz. 1869.

Q. Curti Rufi, historiarum Alexandri Magni Macedonis libri qui supersunt. Für den Schulgebrauch erklärt von Dr. Th. Vogel.

Leipz. 1870. 1 Bändchen, B. III—IV.

F. C. B. Dahl. I Skolesagen (Nr. 2). 1870.

Dahlerup, Holm og Storck. Tegninger af ældre nordisk Arkitek­

tur. 1871, 1—2.

Dansk Tidsskrift for 1870, 12—24.

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848—50. Udg. af General­

staben. 1ste Del, andet Afsnit, 1ste Afd. 1870.

Danske Samlinger, V, 4, VI, 1—3.

C. Fibiger. Om Klimaets Virkninger paa Nosogenesen. 1870 (Doktordisp.).

C hr. Flor. Haandbog i den danske Litteratur, 6te forøg. Udg.

1866. 3 Exempl.

Folkekalender f. Danmark. 1871.

Gemälde-Gallerie, Lief. 141—144.

J. u. W. Grimm. Deutsches Wörterbuch; IV, 2,4, V, 10. Leipz.

1870—71.

S. Grundtvig. Dansk Retskrivningsordbog. 1870.

Fr. Hammerich. Den kristne Kirkes Historie, I—III, 1868—71.

M. Hammerich. Thorvaldsen og hans Kunst. 1870.

./. A. Hansen. Vor Forfatnings-Historie, 19—24.

J. Harbou.' Nogle Erindringer og Betragtninger nærmest med Hensyn til Krigen 1848—50, Freden af 2. Juli 1850 og Lon- donnertraktaten af 8. Mai 1852. 1870.

5. Heegaard. Den formelle Logik, systematisk fremstillet. 1871.

Herodotos erklärt von H. Stein. I—V (2te u. 3te Aufl.). Berlin 1864—70.

M. T. V, Heuglin. Ornithologie Nord-Ost-Afrika’s, Lief. 14—21.

A. Holbergs Epistler. Udg. med oplys. Anm. af Chr. Bruun, 3die B. 1871.

— Komedier i 3 B. ved Liebenberg, 9—15.

E. Holm. Historisk Tidsskrift, 4de R., I, 2—3, II, 1. 1869—70.

For Ide og Virkelighed. 1870, 5—12, 1871, 1—5.

H. J. Danmark i Nutidens Strøm. 1871.

Neue Jahrbücher f. Philologie u. Pädagogik. 1870,4—12,1871,1—4.

Juridisk Stat, udarbejdet af Richter og Schjørring. 1871.

E. Kammer. Zur homerischen Frage I—H. Kønigsb. 1870.

H. Kiepert. Imperii Romani tabula geographica in usum scho­

larum descripta. Berolini 1869.

L. O. Kjær. Dansk-latinsk Ordbog nærmest til Skolebrug. 1870.

E. T. Kristensen. Jydske Folkeminder, H. 5, 1871.

T. Livi historiarum Romanarum. Med Oplysninger til Skolebrug af Listov. 3die H. 1871.

L. Lorenz. Forelæsninger over Naturlære. 1870, 2det H.

Lov om Postvæsenet, 7de Jan. 1871.

Lovtidende for 1871, 1—29.

V. Lübke. Kunsthistorien. Ved J. Lange. Lev. 5—7.

Io. Nir. Madvi g ii adversaria critica ad scriptores Græcos et La­

tinos. Vol. I. 1871.

K. Mantzius. Berner-Linde-Hall contra M. 1871.

H. Martensen. Den kristelige Ethik. Den alm. Del. 1871.

.4. Meyer. Special-Karte der ostfranzozischen Grenzländer.

— Special-Karte der westdeutschen Grenzländer.

Det vestlige Tydskland. Efter Stielers Atlas. Landkaart.

Ministerialtidende for 1871, 1—27.

Moliéres Lystspil, overs, af B. Amesen-Kall. H. 16—27.

B. Munter. Bekehrungsgeschichte des vormaligen Grafen J. F.

Struensee. 1772 (foræret af Fru Laurent).

C. F. C. Moller. Betragtninger over de lærde Skolers Reform.

1871.

C. IF. K Ndgelsbach. Hebräische Grammatik. 3te verb. u. verm.

Aufl. Leipzig 1871.

t'ornelü Nepotis quæ supersunt. Apparatu critico adjecto ed. C.

Halm. Lipsiæ 1871.

O. Nielsen. Kjøbenhavns Diplomatarium (før 1728). H. 1—2.

1870—71.

R. Nielsen. Grundideernes Logik i kort Begreb. 1870.

Nordisk Konversationslexikon, 2den Udg. H. 8—19.

F. Nutzhorn. Die Entstehungsweise der Homerischen Gédichte.

Leipzig 1869.J

€. Nyrop. Bidrag til den danske Boghandels Historie. 1—11.

1870 (foræret af den Gyldendalske Boghandel).

— Bidrag til den danske Industries Historie. H. 1—2. 1870.

Osiander u. Schwab. Griechische Dichter, H. 71—75.

Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forh.

o. s. v. f. 1868, 5-6, 1869, 2—4, 1870, 1.

C. Paludan-Muller. Om Gjennemførelsen af den nye Undervis­

ningsplan for de lærde Skoler. 1871.

R. Pauli. Aufsätze zur Englischen Geschichte. Leip. 1869.

A. Petermann. Mittheilungen, 1870, VI—Xn, 1871, I—V.

— Ergänzungsheft 28.

N. Åf. Petersen. Bidrag til d. d. L. H. 2den Udg. ved Secher H. 21-23.

— Samlede Afhandlinger, 1ste Del. 1870.

Plan for de Forststuderendes Undervisning og Examen ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 1864.

Undervisnings- og Examensplan for den kgl. Veterinær- og Land­

bohøjskole. 1867.

C. Plini Cæcili Secundi epistularum libri IX, epistularum ad Tra­

janum liber. Panegyricus. Ex rec. H. Keilii. Accedit index nominum cum rerum enarratione auctore (!) Th. Mommsen.

Lipsiæ 1870.

Revue des deux mondes, 1870, 11—24.

J. G. F. Reeder. Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner. 1871.

Samling af Love og Anordninger m. m. 1865—69, 6te H.

1870-74, 1ste H. 1870.

W. Shakspeare. Dramatiske Værker ved Lembcke, H. 29—31.

H. Schneekloth. Hjemmet og Skolen, Nr. 12. 1870.

H. V. Skibsted. Love og Expeditione* o. s. v., 2dct B. 1870.

Statistisk Tabelværk, 3die Række, 15de B. 2den Afd 1870, 16de B. 1869.

Statistiske Meddelelser, 9de B. 1870.

Statskalenderen for 1871.

V. Sthyr. Reformationens Forberedelse og Begyndelse i Frankrig indtil Forfølgelserne i Aaret 1523. 1870 (Disputats).

C. T. Sörensen. Kampen om Norge i Aarene 1813—1814. 1ste D. 1871.

A. Thorsee. Danmarks Hædersdage i det 19de Aarhundrede.

H. 3-9. 1870—71.

S. B. Thrige. Lærebog i Geografien for de højere Klasser i de lærde Skoler. 1870 (foræret af Udgiverne).

Tidsskrift for Mathematik, 1870, 4—12, 1871, III Række, udg. af H. G. Zeuthen, 1—3.

Tidsskrift for Philologi .og Pædagogik, IX, 1.

Tidsskrift for Physik og Chemi, IX, 4—12, X, 1—5.

Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben.

IV, II B., 3—6, III B. 1—2.

B. Topsee. Krystallografisk-kemiske Undersøgelser over de selen­

sure Salte. 1870 (Disputats).

J. P. Trap. Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Dan­

mark. 2den Udg. II. 1—2. 1871.

Undervisningsplan for Søofficersskolen. 1869.

A. Weidner. Kommentar zu Ver giis Aeneis B. I—IL Leipzigl869.

A. Wolff. Imod Strømmen. To Betragtninger under Krigen 1870.

Breve til og fra H. C. Ørsted. - Udg. af Mathilde Ørsted. 2den Samling. 1870.

Desuden har Bibliotheket fra Ministeriet modtaget de sædvanlige i Aarets Løb udgivne Examenslister, Skoleprogrammer fra 26 danske, 27 norske og 31 svenske Skoler og Undervisningsanstalter.

Den naturhistoriske Samling er i Aarets Løb forøget med et Par Takker af Cervus elaphus, forærede af Discipel Berner-Schilden i VI Klasse.

Den fysiske Samling er i Aarets Løb bleven forøget med:

En elektrisk Kondensator, et galvanoplastisk Apparat og

Apparater til at vise Gal vanismens og Magnetismens gjen­

sidige Indvirkninger.

Til Tegneundervisningen er anskaffet af terra cotta:

10 Vaser, 5 Skaale, 1 Bæger og 1 Sparebøsse.

Landskabsfortegninger af Malerne C. F. Aagaard, Prof.

Buntzen, V. Kyhn og Nordahl Grove, H. 1—5 (å 5 Blade), 2 Exemplarer (fra Ministeriet).

Disciplenes Morskabsbibliothek hari Aarets Løb modtaget følgende Forøgelse:

Ingemanns historiske Romaner. Marryats Skrifter, 7de Bind. .H. C. Andersen: Nye Eventyr og Historier. Baker: Det skibbrudne Barn. Miss Chandles Gardinprædikener. Hinduiske Eventyr. Asbjornsens Huldreeventyr. Ipsen: Kongsemnerne.

Bohde: Fortællinger og Viser. Bevter: Landmandsliv. Fabricius' Danmarkshistorie. Folkelæsning 1871. Rundt [paa Jorden 1871.

Fra Natur og Folkeliv 1871 og Folkekalender 1871.

Indtægterne have været:

Beholdning fra forrige Aar... 1 85 Kontingenter for 2det Halvaar 1870... 15 72 do. for 1ste Halvaar 1871... 14 48 32 13 Udgifterne have været:

Boghandleren... 23 16 Bogbinderen... 7 20 30 36

Skolens Afgangsprøver og aarlige Prøver for Aaret 1871.

Skriftlige Prøver.

Torsdagcn den 22de Juni.

Kl. 8-12. VIIRb °g a)}DanskStilNr-1- 8-10 M. 10-12 H.

- 4-8. VII Latinsk Version 1

VI R. Regning I 4-6 MM. 6-8 K.

Fredagen den 23de Juni.

Kl. 8-12. VH \ Geometri.

VIR. 1 8 M. 9-11 FM. 11-12 B.

- 4-8. VII Dansk Stil Nr. 2. 1

VI R. Tydsk Stil. ' 4-6 A. 6-8 H.

Mandagen den 26de Juni.

Kl. 8-12. VII Latinsk Stil. \

VI R. Dansk Stil Nr. 2.1 8-10 MM. 10-12 L.

- 4-8. VII Arithmetik. 1

VI R. Geometrisk Tegning I 4-6 B. 6-8 E.

Tirsdagen den 27de Juni.

Kl. 8-12. VIR. Arithmetik. 8 FM. 9 M. 10 B. 11M.

- 4-8. VI R. Engelsk Stil. 4-6 E. 6-8 G.

De øvrige Klasser:

Fredagen den 7de Juli.

Kl. 8. Dansk Stil: VI st. og V, A. IV,M. III,H. II, G. I,E.

- 2. VI st. og V st. Latinsk Stil, K., V R. Geometrisk Tegning, E.

- 5. Regning, B.

Lerdagen den Sde Juli.

Kl. 8. VI st. Geometri, V Arithmetik, K.

- 2. VI st. Latinsk Version, V R. Engelsk Stil, FM.

Mandagen den 10de Juli.

Kl. 8. VI st. Arithmetik, V R. Tydsk Stil, E.

Fredagen den 7de Juli.

Kl. 2. IV R. Tavleregning, H. A. L.

- 3|. IIIR. Tavleregning, L. A. H.

Lørdagen den 8de Juli.

Kl. 8. II Tavleregning, A. MM. H.

- 2. I Tavleregning, A. MM. H.

Mandagen den 10de Juli.

Kl. 2. Prøve over indmeldte Disciple, H. A. B. E. G.

Mundtlige Prøver.

Onsdagen den 5te Juli.

Kl. 8. VIR. Naturlære H. L. I Kl. 3. VIR. Geografi K. M.

-11. VIR. Fransk MM. A. |

Torsdagen den 6te Juli.

Kl. 8. VIR. Historie G. FM. I K1.3. VIR. Mathematik H.L.

-11. VIR. Tydsk B. MM. | Fredagen den 7de Kl. 8. VIR.Engelsk B.FM.MM.| Kl. 10.

Juli.

VIR.Naturh. K. L.

Onsdagen den 12te Juli.

Kl. 8. VII b Arithmetik H.L. Kl. 8. VIst. Historie M.FM.G.

- 11. HI Religion E. H. B.

- 2. V Tydsk MM. B. A.

- 5. V Fransk MM. A.

- 10. I Naturhist. K. E. W.

- 2. IV Geografi K. M. E.

- 5. II Dansk B. FM. G.

Torsdagen den 13de Juli.

Kl. 8. Vllb Geometri H.L. Kl. 8. Vlla. Latin W.M. FM.

- 11. III - 3. IV - 5. V

Naturhist. K. E. L.

Geometri H. A. L.

Historie M. G. FM.

- 9. V st. Græsk M. A. W.

- 11. II Tydsk MM. B. G.

- 3. HI Tydsk MM. B. G.

- 5. Vist. MathematikH.A.L.

Fredagen den 14de Juli.

Kl. 8. Vllb Naturlære H.L. Kl. 8. IVst. Latin G.FM.W.

- 11. in Historie M. G. FM.

- 1. VII a Græsk W. M. A.

- 2. II Geografi K. M. B.

- 5|. IV Tydsk MM. M. B.

- 10. II Fransk A.MM.W.

- 2. VI st. Latin FM. A. W.

- 3. I Geografi K. G. W.

- 4. IV Arithm. H. MM. L

Kl. 8. VII a Naturlære L. H.

- 9. VI st.

V IV II - 10.

- 3.

- 5.

Lerdagen den 15de Juli.

Græsk M. W. A.

Geografi K. M. A.

Fransk MM. A. G.

Historie G. M. FM.

Hebraisk E. W.

- 9f.Vst. Latin FM. A. W.

- 11. VIst.Naturhist. K. L.

Geografi K. M. G.

Fransk A. MM. B.

Kl. 8. VII

2.

4.

III III

Kl. 8. I Historie G. FM. W.

- 9. II Religion E FM. B.

- 11. Vist. Religion E.FM.

- 3. III ArithmetikL.K.H.

Mandagen den 17de Juli.

Kl. 8. VII a Mathematik L. H.

- 11. IV st. Græsk M. A. W.

- 2. IVR. EngelskB.FM.MM.

- 4. V Naturhist. K.E.L.

Tirsdagen den 18de Juli.

Kl. 8. V R. Naturlære L. K. H.

- 9. IV Naturhist. K. E. L.

- 11. V Geometri L. K. H.

-3.1 Tydsk MM. A.B.

Kl.8. Vist.Fransk MM.A.

- 11. IV Religion E. A. G.

- 3. Vllb HistorieM.FM.G.

- 5. I Religion E. H. B.

Onsdagen den 19de Juli.

Kl. 8. Vllb Græsk W.M. G.

- 11. VI st. Geografi K. M. G.

- 3. Vist. Tyd sk B. MM.

Kl. 8. V st. Religion E. FM. A.

- 11. VR. EngelskB.FM.MM.

- 5. IIIR. Engelsk FM. MM.B.

Torsdagen den 20de Juli.

Kl. 8. Vllb Latin W. MM.A. Kl. 8. VIIaHistorie M. FM. G.

- 11. I Dansk G. W. B. - 9. IV Historie FM. G. M.

- 12. Hist. Latin A. W. FM. - 11. II Naturhist. K.E.L.

Lerdagen den 22de Juli

KL 8 offentliggjøres Udfaldet af de afholdte Prøver, hvorefter Ferien tager sin Begyndelse.

Onsdagen den 23de August Kl. 9 prøves de nye Disciple, som have været forhindrede i at give Møde Mandagen den 10de Juli. Samme Dags Eftermiddag Kl. 2 møde alle Disciplene for at begynde det nye Skoleaar.

Til at overvære Skolens mundtlige Prøver samt Offentliggjørelsen af Udfaldet indbydes Disciplenes For­

ældre og Værger samt Enhver, der har Interesse for Skolens Virksomhed.

Pi anders lærde Skole den 12 te Juni 1870.

H. K. Whitte.

---GSO