Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
OM
JONSTRUP STATSSEMINARIUM
FOR
UNDERVISNI NGSAARET 1899—1900
VED
FORSTANDEREN.
clonotrupoa i î i
v
i •C C i O CUvT7!C' * ♦KJØBENHAVN.
Trykthos Nielsen & L ydiche. 1900.
Timefordeling:
Forstander Stig Bredstrup: Troslære og Bibelfor
klaring i 3die Klasse, Pædagogik i 3die og 2den Klasse, Prak
tisk Skolegerning i 3die Klasse og Dansk i 1ste Klasse. — 19 Timer ugentlig.
Lærer E. C. T. Lunddahl: Bibel- og Kirkehistorie i 2den og 1ste Klasse, Dansk i 2den og Historie i alle Klasser.
— 22 Timer ugentlig.
Lærer K. N. Steensen: Sang og Musik i alle Semina
riets Klasser og i Øvelsesskolens 2 ældste Klasser, Skrivning i 2den Klasse. — 291/2 Timer ugentlig.
Lærer J. J. Nielsen: Praktisk Skolegerning i 3die Kl., Dansk i 3die Kl., Naturhistorie og Geografi i 2den og 1ste Kl. — 22 Timer ugentlig.
Lærer J. F. Johansen: Praktisk Skolegerning i 3die KL, Regning, Matematik og Naturlære i 2den og 1ste Kl. — 23 Timer ugentlig.
Lærer ved Øvelsesskolen, R. Benz on: Praktisk Skole
gerning i 3die Kl. og Skrivning i 1ste Kl.
Tegnelærer Oluf Nielsen: Tegning i alle Klasser. — 6^ Time ugentlig.
Sergent og Gymnastiklærer af 2den Bataillon, N.
Jensen: Gymnastik i alle Klasser og i Øvelsesskolen. — 15 Timer ugentlig.
1*
Til 2den og 1ste Del af Skolelærereksamen i 1899 indstillede Seminariet henholdsvis 14 og 18 Elever, som alle bestod. Ved 2den Del erholdt 4 mg 5 mg, 4 mg-r og 1 g -f- i Gennemsnitskarakter; ved 1ste Del opnaaede 5 ug-?-, 6 mg -f-, 3 mg, 3 mg-7?- og 1 g 4- i Gennem
snitskarakter i de 7 Fag, som helt afsluttes ved denne Prøve.
I øvrigt henvises til Fortegnelse over Specialkaraktererne ved Eksamens 2den Del.
Til Seminariets Optagelsesprøve i Juli 1899 meldte sig i alt 32 Aspiranter. Af disse optoges 1 i 2den Klasse og 22 i 1ste Kl. Elevantallet er 63, nemlig i 3die Kl. 16, i 2den Kl. 20 og i 1ste Kl. 27. 59 Elever bo paa Seminariet.
I August 1899 mistede vi en af vore flinke Elever, Anders Thomsen Andersen, som døde paa Kjøben
havns Amts Sygehus. Han var et bravt og retsindigt ungt Menneske, som vi alle holdt meget af. Som Følge af hans gode Evner, hans utrættelige Flid og levende Interesse for Undervisningen havde Seminariet i ham set en af sine lovende Disciple. Sin Sygdom bar han med stille Taal- modighed, og lige til det sidste haabede han paa og talte om at komme tilbage til Seminariet og genoptage sit Arbejde her. Budskabet om hans Død blev modtaget med Vemod af. os alle.
Af Eleverne ere:
46 fra Sjællands Stift, 10 fra Lolland-Falsters Stift,
3 fra Fyens Stift, 4 fra Jylland,
Efter Forældrenes Stilling i Samfundet tilhøre af Ele
verne:
2 Præstestanden,
21 Lærer- og Bestillingsmandsstanden, 28 Landbrugsstanden,
3 Handelsstanden, 6 Haandværkerstanden, 3. Sømandsstanden.
Til trængende Elevers Understøttelse blev for Finans- aaret 1899—1900 bevilget 4200 Kr. I ældste Klasse fik 2 Elever hver 250 Kr., 1 200 Kr., 4 150 Kr. og 8 100 Kr.; i 2den Kl. fik 2 150 Kr. og 10 100 Kr.; i 1ste Kl.
fik 8 100 Kr. 26 Elever have faaet Nedsættelse i Under
visningsbetalingen.
Af Mynsters Legat for Skolelærersønner fra Sjællands Stift, som forberede sig paa Jonstrup Seminarium, have 2 Portioner à 80 Kr. været tildelte E. Gaardsted og P. Povelsen i ældste Klasse.
Aarets Dimittender til de afsluttende Lærerprøver, der afholdes paa Seminariet fra d. 21. Maj til d. 2. Juni, ere:
Til Eksmens 1ste Del:
1. Asmussen, Ejnar, Dyrløv, Sjæll. Stift.
2. Christensen, Peter Balthazar, Radsted, Loll.-F. Stift.
3. Fraas, Johannes Beyerholm, Lyngby, Sjæll. Stift.
4. Hendriksen, Crilles, Brøndshøj, Sjæll. Stift.
5. Jensen, Rasmus, Veddelev, Sjæll. Stift.
6. Kofod, Carl Rudolf, Stillinge, Sjæll. Stift.
7. Kristensen, Ernst Gehl, Snoldelev, Sjæll. Stift.
8. Larsen, Anders Julius, Vejringe, Loll.-F. Stift.
9. Larsen, Frederik Karl Kristian, Menstrup, Sjæll. Stift.
10. Larsen, Karl Herman, Marke, Sjæll. Sttft.
11. Madsen, Oluf Jakob, Storehedinge.
12. Mørck, Carl Povl, Roskilde.
13. Nielsen, Carl Christian, Skovlunde, Sjæll. Stift.
Skolelærereksamens Iste Del 1898.
Eksaminandernes Navne
Tegning Skrivning Regning Matematik Naturlære Naturhistorie Geografi
1. Christian Frederik Chri
stiansen ... mg. mg. mg. mg.-j- ng.4- mg.4-
e-
2. Johannes Ditlev Dibßert mg.4- mg. mg.+ mg.+ g- mg.+ g + 3. Thorvald Frederiksen .. ug.4- g.+ mg. + ug. ug ug. Ug.4- 4. Hans Diderik Hansen... mg.4- mg.4- g. g.+ ug. 4- mg. 4- ug.
5. Søren Hansen... ug.-F mg.+ Ug.-T- ug. ug. ug. 4- ug.4- 6. Jens Christian Jensen.. mg.+ mg.+ mg.4- mg. mg. ug. ug.
7. Otto Theodor Just... mg.+ mg.+ mg.4- mg.+ mg. mg. 4- mg.
8. Christian Sophus Bøgh
Langhoff... mg.4- mg. g.+ mg. mg.+ mg. g*
9. Peter Aage Lindhard... mg.+ mg.4- mg. + mg.+ ug. mg. mg.4- 10. Axel Julius Nielsen .... mg. mg.4- ug4- mg.+ mg.+ mg.+ ug.4- 11. Lars Valdemar Olsen .. ug. mg.4- ug.4- ug. ug. ug. ug.4- 12. Poul Niels Pedersen ... ug. ug.-r mg.+ mg.+ mg.+ ug.4- ug.
13. Julius Peter Schou .... mg.4- g.+ ug. Ug.-7- ug.H- g-+ mg.4- 14. ’Anders BertelsenT homsen ug.4- mg. mg. ug.4- ug. ug. ug.
* Bestod Eksamens Iste Del ved Blaagaards Seminarium.
14. Nielsen, Eduard Christian, Roskilde.
15. Pedersen, Christian Peder, Kjøbenhavn.
17. Pedersen, Marius Johannes, Storehedinge.
18. Petersen, Lars Edvard, Asminderød, Sjæll. Stift.
19. Simonsen, Kristen Larsén, Lyngerup, Sjæll. Stift.
20. Skov, Carl Peter Andersen, Brorup, Loll.-Falst Stift.
Til Eksamens 2den Del:
1. Andersen, Frederik Sofus, Ringe, Fyens Stift.
2. Eriksen, Jakob Nikolaj Vilhelm Kølstrup, Jetsmark, Aalborg Stift.
Skolelærereksamens 2den Del 1899.
Gymnastik Sang‘og Musik Historie Pædagogik Praktisk Skolegærning Mundtlig Dansk Skriftlig Dansk Religion Orden Points Hoved karakter Orgelspil
mg.+ ug. 4- g- + mg. mg.-? mg. g-+ g- + mg. 4- 119 lllg.-r mg.
mg.4- ug 4- tg- mg. g + mg. mg.4- g- + mg. 111 mg.-? mg. 4- mg. ug. ug. 4- ug. mg. mg. 4- mg. mg.+ mg. 133 mg.4- ug.
mg. mg. mg.4- g* mg. g- + Ug. -r mg. 4- 111 mg.4- ug.4- g--^ ug. mg.+ mg.4- ug.4- mg. Ug.-? mg.+ 130J mg +
mg.-7- g-4- mg. 4- mg.+ g- ug.4- mg. 4- mg.+ mg. . 121% «■g.
mg.+ mg. + mg.4- mg. mg. mg. mg. mg. 4- mg. 4- 126 mg. ug.
mg.+ mg.4~ g--^ g- + g- mg. g* mg. 4- mg. 110 mg.4- mg. mg. mg.4- g.+ mg.4- mg.+ g- + mg. 4- mg. 121 iug. mg. + mg.4- mg. 4- ug. ug.4- g- ug.-? g-+ mg.+ mg. 4- 123% mg.
ug. ug.4- g- + mg.4- g- + mg.+ mg. mg. mg. 128 mg. mg. + mg.+ mg. ug. ug.4- mg.4- mg.+ mg. mg. + mg 4 132% mg.+
mg.4- g.-^ mg. + g- + mg.4- g + mg.4- g.+ 107| g- +
ug.4- mg. mg. + ug. 4- mg.4- ug.4- mg. 4- ug. 4- mg. + 1331 mg.+
3. Gaardsted, Ejnar, Baarse, Sjællands Stift.
'4. Gundersen, Peder, Langerød, Sjællands Stift.
5. Hansen, Christian, Bakkebølle, Sjællands Stift.
6. Hansen, Edvard Oluf Wentzel, Kjøbenhavn.
7. Hansen, Niels Edvard, Østrup, Fyens Stift.
8. Jørgensen, Anders, Hørby, Sjællands Stift.
9. Jørgensen, Axel, Rørbæk, Lolland-Falsters Stift.
10. Jørgensen, Jørgen Iver, Hastrup, Sjællands Stift.
11. Jørgensen, Kristen Knud Julius, Bogø, Lolland-Falsters Stift.
12. Køhl, Sofus Julius Emil, Kjøbenhavn.
13. Larsen, Thorvald Georg Hannibal, Skelskør.
14. Pedersen, Hans Peder, Skelund, Aarhus Stift.
15. Pedersen, Niels Peder, Hallelev, Sjællands Stift.
16. Povelsen, Peter, Stenlille, Sjællands Stift.
IL Undervisningen.
1. Religion.
3die Klasse. Den kristelige Troslære er gennemgaaet efter Dr. Rørdams »Den kristelige Lære«. 1. Mosebog 1 — 3, SI. 22, Jes. 1—12, Talerne hos Matthæus, Johannesevan- geliet og Romerbrevet ere gennemgaaede og forklarede. ï)r.
Rørdams »Historiske Oplysninger om den hellige Skrift« er læst. En Del Stile over religiøse Emner ere skrevne dels som Hjemmestile, dels paa Klassen. 6 Timer.
2den Klasse. Ludv. Chr. Müllers Bibelhistorie er læst ud og derpaa repeteret helt. Fr. Nielsens »Ledetraad i Kir
kens Historie« er gennemgaaet fra Middelalderens Slutning, og hele Kirkehistorien er derefter repeteret. Palæstinas Geografi er læst efter Krarup-Vilstrups »Lærebog i Palæsti
nas Geografi«. 4 T.
1ste Klasse. Ludv. Chr. Müllers »Den bibelske Hi
storie«, forkortet og ændret af H. I. Greensteen, er læst til Side 51 i andet Bind. Fr. Nielsens »Ledetraad i Kirkens Historie« til Reformationstiden. 4 T.
Dansk.
3die Klasse. F. Rønnings »Den danske Litteraturs Hi
storie« er læst og repeterpt. Hovedværkerne ere dels læste paa Klassen, dels læste hjemme og gennemgaaede i Timerne.
Verslæren gennemgaaet efter Mikkelsens Sproglære. Der er
skrevet en Stil ugentlig, enten hjemme eller paa Klassen.
7 T.
2den Klasse. Af Kr. Mikkelsens »Dansk Sproglære for Seminarier« er læst og repeteret Lydlæren, Orddannelsen, Retskrivningslæren, Brugen af Ordene og deres Former i Sætningen; Resten af Bogen er repeteret. En Time ugentlig er benyttet til Analyse efter Sigurd Müllers »Haandbog i den danske Litteratur«, der tillige er bleven brugt til Læsning.
Udenfor Haandbogen er læst flere større Digterværker. Hver Uge en Stil (enten Diktat paa Klassen eller, hvertredie Uge, Hjemmeslil). 1 Time om Ugen er i Hovedsagen brugt til Stilgennemgang. 5 T.
1ste Klasse. Af Mikkelsens Sproglære er læst og repe
teret Ordene og deres Former, Sætningsledene, Sætningernes Forbindelse og Tegnsætningen; desuden ere Retskrivnings
reglerne gennemgaaede, og der er givet en Oversigt over det danske Sprogs Historie. Sig. Müllers Haandbog er benyttet til Analyse og til Oplæsning. Udenfor Haandbogen er læst en Del større Digterværker. Hver Uge en Stil (Diktat eller Hjemmeopgave). Stilgennemgang en Time ugentlig. 5 T.
3. Historie
3die Klasse. Nordens Historie fra Midten af det 16de Aarhundrede til vore Dage er gennemgaaet efter S. B. Thri- ges »Mindre Lærebog i Danmarks, Norges og Sveriges Hi
storie til Brug for de lærde Skoler«, anden meget om
arbejdede Udgave ved J. P. B. Thrige, Verdenshistorien fra ca. 1700 til vore Dage efter V. S. Blochs ^Lærebog i Hi
storien til Brug for Realskoler«. Hele Historien er repeteret.
4 Timer.
2den Klasse. Efter Ottosens Bog er Nordens Historie læst fra Dronning Margretes Død til det 16de Aarhundrede, efter Bloch Verdenshistorien fra Korstogene til c. 1700. 2 T.
1ste Klasse. Nordens Historie fra de ældste Tider til c. 1400 er læst efter »Lærebog i Nordens Historie til Brug
ved den højere Undervisning# af Johan Ottosen, Verdens
historien til Korstogene inkl. efter Blochs Lærebog. 3 T.
4. Opdragelses- og Undervisningslære.
3die Klasse. Wilckens’ »Pædagogik«, la Cours »Men
neskelegemets Bygning og Livsvirksomhed«, Kromans »Grund
træk af Sjælelæren« og N. H. Bangs »Opdragelsens Historie«
ere gennemgaaede. 5 T.
For de enkelte Fags Vedkommende foredrager og gen- nemgaar hver Faglærer sit Fags specielle Metodik. En Del Stile over pædagogiske Emner ere skrevne.
2den Klasse. Opdragelsens Historie er gennemgaaet.
1 Time.
5. Praktisk Skolegerning.
3die Klasse. Under Børnelærerens Tilsyn og Vej
ledning have Eleverne undervist Øvelsesskolens 4de og 3die Klasse i Regning, 4de Kl. i Naturhistorie og 3die Kl.
i Historie og Geografi.
Desuden have Eleverne som Tilhørere skiftevis over
været Børnelærerens Undervisning, og under Forstanderens og Seminarielærerne Nielsens og Johansens Tilsyn og Vejledning have de paa Seminariet undervist et mindre Hold Børn 4 Timer ugentlig i de forskellige Skolefag. Der er i Aarets Løb skrevet en Del kateketiske Dispositioner.
6. Naturhistorie.
2den Klasse. Hele Zoologien (undtagen »Hvirveldyrene«) er gennemgaaet efter Boas's Zoologi og W. Sørensens »Sup
plement til Undervisningen i Naturhistorie«. Hele Botanikken gennemgaaet efter Vaupell’a »Planterigets Naturhistorie«. 3 T.
1ste Klasse. Af Boas Zoologi er læst og repeteret Hvirveldyr. Menneskets Bygning og Fysiologi læst og re
peteret efter samme Bog og Sørensens Supplement. Af Vaupell’s Botanik er gennemgaaet Formlæren, hel- og fri- kronede, Rakletræer og Lillier. 3 T.
7. Geografi.
2den Klasse. Efter P. Dahlbergs »Større Lærebog i Geografi« har Klassen læst og repeteret de fremmede Ver' densdele; den fysiske Geografi og Danmark er repeteret.
(Danmark efter Thye og Dahlbergs »Danmarks Geografi«).
2 Timer.
1ste Klasse. Med Benyttelse af de to ovennævnte Lære
bøger er læst og repeteret den fysiske Geografi og Eu
ropa. 3 T.
8. Regning.
2den Klasse. 3 Timer ugentlig. Der er genemgaaet Bertelsen : Regnebog for Seminarier og Realskoler fra Ligninger af 2. Grad. En Del Opgaver fra tidligere Skolelærereksaminer ère regnede paa Klassen og de skriftlige Fremstillinger bag
efter rettede af Læreren. 1 Time om Ugen er anvendt til Øvelser i Hovedregning. I disse Timer er delvis benyttet Petersen og Vogel-Jørgensen : Opgaver i mundtlig Regning.
1ste Klasse. 3 Timer ugentlig. Bertelsens Regnebogs 1ste Afdeling samt Decimalbrøk, Roduddragning, Ligninger af 1ste Grad med een og flere ubekendte og en Del af Op
gaverne i sidste § i 2den Afdeling ere gennemgaaede. En Del af Tiden har været anvendt alene til Øvelser i Hoved regning. Herved har været brugt Petersen og Vogel-Jørgen
sen: Opgaver i mundtlig Regning.
9. Matematik.
2den Klasse. 4 Timer ugentlig. J. Petersens Aritme
tik og Algebra II — fra Roduddragning — og elementære Plangeometri — fra den retvinklede Trekant — ere gennem
gaaede. Der er givet Opgaver saavel til Løsning paa Vægge
tavlen som til skriftlig Udarbejdelse. Alle vigtigere Afsnit og Sætninger ere repeterede.
Af Stereometrien er dels i Regnetimer, dels i Matematik
timer gennemgaaet: Hjørner, de aim. simple geometriske
Legemer og Beviser for de aim. Formler, der anvendes ved Beregning af Overflader og Rumindhold.
1ste Klasse. 5 Timer ugentlig. Der er genemgaaet J. Petersens Aritmetik og Algebra I med Undtagelse af Af
snittet om største fælles Maal og mindste fælles Mangefold, samt Afsnittet om Rod i samme Lærebogs 2den Del. End
videre J. Petersens elementære Plangeometri indtil et Punkts Potens. Desuden er der givet Opgaver baade til Løsning paa Væggetavlen og til skriftlig Udarbejdelse.
10. Naturlære.
2den Klasse. 3 Timer ugentlig. Efter Ellingers »Lære- bog i Fysik« er gennemgaaet Bevægelseslære, Magnetisme og Elektricitet, efter K. Schmidts »Mindre Lærebog i Fysik«
Lydlære, Lyslære og Meteorologi. Hele Naturlæren er repe
teret. I begge Klasser er stadig foretaget Forsøg.
1ste Klasse. 3 Timer ugentlig. Efter Ellingers »Lærebog i Fysik« er (med en Del Tilføjelser) gennemgaaet Indledningen, Ligevægtslæren, molekulære Kræfter og Varmelæren og Mag
netisme, samt Meteorologi.
11. Skrivning.
2den Klasse. I 1 Time ugentlig er fortsat med latinsk, Sammenskrift, og Cifrene ere indøvede.
1ste Klasse. 2 Timer ugentlig. De latinske Bogstaver ere indøvede baade enkeltvis og i Sammenskrift. I denne Klasse lægges der særlig Vægt paa Stillingen under Skriv
ningen og Pennens Holdning. Overintendant Jørgensens Skrivesystem er i det væsentlige gennemført.
12. Sang og Musik.
Sang.
3die Klasse. 2 Timer. Koralerne ere repeterede. San
gene i V. Sannes »Tostemmige Fædrelandssange« ere gen-
nemgaaede og repeterede, Messesvarene og den kromatiske Skala ere indøvede.
2den Klasse. 2 Timer. Koralerne i A-Dur, fis-Mol Es-Dur, c-Mol, E-Dur, As-Dur og f-Mol ere indøvede; de øvrige Koraler ere repeterede. En Del to- og trestemmige Sange ere sungne.
1ste Klasse. 2 Timer. Koralerne i G-Dur, a-Mol, G-Dur, e-Mol, F-Dur, d-Mol, D-Dur, h-Mol, B-Dur og g-Mol ere indøvede og repeterede. Endvidere er der sunget en- og tostemmige Sange.
I alle Klasser lægges der særlig Vægt paa Syngen og Træffeøvelser.
Violinspil.
3die Klasse. 3 Timer ugentlig. Etuder, Duetter og Sange ere indøvede.
2den Klasse. 4 Timer. H. Toftes Violinskole, lettere Duetter og Etuder ere benyttede.
1ste Klasse. 2 Timer. H. Toftes Violinskole er be
nyttet.
Orgelspil.
3die Klasse har haft 2, 2den Kl. 2 og Iste Kl. 21/, Timers Undervisning om Ugen. Der er spillet paa Harmo
nium og Orgel med og uden Pedal. I 1ste Kl. er Steensens Orgelskole og Berggreens Koralbog benyttet, i de andre Klasser Berggreens Koralbog, Barnekows Melodier, Præludier af Attrup, P. Rasmussen, Amberg o. fl.
13. Tegning.
3die Klasse. V/f Time ugentlig. Anskuelsestegning.
2den Klasse. 3 Timer ugentlig. Tegning efter Opstil
linger af flere Klodser i Grupper. Tegning efter Brugsgen
stande og efter ornamentale Gibsomamenter.
1ste Klasse. 2 Timer ugentlig. Øvelser i at tegne og paa forskellig Maade inddele rette Linier. Linier tegnede under forskellig Stilling til hverandre. Figurer tegnede med
rette Linier efter Lærerens Fortegning paa den store Tavle.
Krumme Linier og Figurer af rette og krumme Linier. Teg
ning efter C. F. Andersens Fortegninger. — Foredrag om Perspektiv. Tegning efter Klodser, dels enkelte og dels flere sammenstillede. Klasseundervisning er gennemført.
14. Gymnastik.
Hver Klasse er undervist i 4 Timer ugentlig.
3die Klasse har overværet og deltage i Undervisningen i Øvelsesskolen. Paa Grund af Seminariets Beliggenhed kan Svømning ikke finde Sted.
III. Forskellige Meddelelser.
Som sædvanlig er der ogsaa i Aar i Løbet af Efter- aaret og Vinteren afholdt Foredrag og Oplæsninger for Se
minariets Elever. Følgende Foredrag ere afholdte:
Konservator Hornung: Kulsyresne. (Foredraget blev holdt paa den polytekniske Læreanstalt.)
Dr. phil. F. Rønning: Forskellige Tiders Forestillinger om »Dagen efter Døden«.
Højskoleforstander Begtrup: 2 Digte af Øhlenschlæger.
Professor S.'Sørensen: Lærerkaldet.
Højskoleforstander B-a&errctal: Personlige Erindringer om Grundtvig og Ingemann.
Af Seminariets Lærere have Forstanderen og Lærer Johansen holdt Foredrag.
Skuespiller Hej le sen og Theaterdirektør Benj. Pe
dersen have holdt Oplæsninger.
Den 19. August aflagde Hs. Ekscellence Kultusmini
steren, ledsaget af Kontorchef Weis, et Besøg paa Semi
nariet.
Sanginspektøren, Professor Neb el on g, og Gymnastik
inspektøren, Oberstløjtnant Ramsing, have i Aarets Løb foretaget Inspektion.
Udtog af Seminariets Regnskab i Finansaaret 1899-1900.
Indtægt.
1. Kassebeholdning fra forrige Aar . . 840 Kr. 69 Øre 2. Tilskud fra Seminariefonden .... 23788 - 50 - 3. Undervisningspenge... 1340 » - 25969 Kr. 19 Øre Udgift.
1.
2.
Lærerlønninger...
Honorarer...
11496 Kr. 66 Øre 5168 - 79 3. Bibliotek og videnskabelige Apparater 744 - 30 - 4. Hovedistandsættelsesarbejder .... 688 - 50 - 5. Bygningsvedligeholdelse... 2195 - 1 - 6. Vedligeholdelse af Inventariet . . . 1119 - 27 - 7. Brændsel og Belysning... 2469 - 82 - 8. Skatter og Afgifter... 560 - 52 - 9. Forskellige og ekstraordinære Udgifter 1312 - 89 - 25755 Kr. 76 Øre Kassebeholdning 31/3 99 ... 213 - 43 -
Balance 25969 Kr. 19 Øre
Opgaver ved skriftlig Eksamen
1-4 Maj 1900.
1. 3. Kl.
1. Opgave i Religion. Hvad er et Under, og hvilken Be
tydning har Underet for vor Tro?
2. Dansk Stil. Hvilken Berettigelse har det Ord: >Alle store Tanker komme fra Hjertet?«
3. Pædagogik. Hvorvidt kan Skønlitteraturen henregnes blandt Livets opdragende Magter?
4. Kateketisk Disposition. Lignelsen om det ufrugtbare Figentræ. Luk. 13,6-9.
II 2. Kl.
1. Dansk Diktat. Naar jeg nu vil fortælle Dem noget om dansk Digtekunst og danske Digtere, saa kunde nogen maaske sige: »Hvad kommer Digtekunsten qs ved, og hvad skulle vi overhovedet med Digtere? kunde vi ikke, om vi ikke havde dem, være lige saa lykkelige og gode Mennesker, som vi ere eller overhovedet kunne blive her paa Jorden?« Øhlenschlæger har i et Digt fra sine unge Dage, som De vist kende, sammenlignet Digterne med Blomster og de andre nyttige Folk, der saa og høste og handle og have Embedsstillinger, med det nærende Korn. Men selv om man gik ind derpaa, kunde man sige: >Ja, Kornet, det vide vi hvad er, men Blomsterne, de ere dog i Grunden ingen Nytte til; dem kan ingen leve af, uden det skulde være Gartnerne, og det er vel endda daarligt nok«. Se, herpaa er det vanskeligt at svare med faa Ord, og jeg har ikke Tid til at bruge mange. Jeg vil indskrænke mig til at sige, at de, der ikke vide, hvad Blomster due til, de trænge maaske allermest til dem, og minde om, at i den Tid, Jorden ingen Blomster bærer, bærer den heller ingen Sæd, men naar Blomsterne myldre frem, begynder ogsaa den gode Tid for Kornet. Digternes Betydning ligger deri, at vi egentlig alle ere Digtere; ved Siden af vor Trang og Evne til at arbejde i Støvet og for Øjeblikket have vi ogsaa en Trang og Evne til at løftes over Støvet og Øjeblikket paa Drømmens og Sangens Vinger. Men det er ikke alle, der kunne løfte sig selv, dertil ere deres Vinger for smaa, og de med de store Vinger, som kunne tage de andre med paa Flugten, det er Digterne. De ere kaldede til et vække den Livspoesi, det Skjaldskab, der ligger begravet i det Folk, de tilhøre. .
Hvis vi nu smaalig vilde skifte med vore Brødre i Stedet for sammen med dem at glæde os ved den fælles Rigdom, saa
kunde der jo tvistes om, hvorvidt Holberg, der var født i Norge men skrev paa Dansk og skildrede danske Forhold, nærmest var en norsk eller en dansk Digter. Men det kunne vi med Vished sige, at han var nordisk og kunde ikke opstaa andensteds end i Norden. Thi der udfolder sig ikke andet i en saadan folkelig Digter, end hvad hans Folk bærer i sig.
2. Regneopgave Nr. 1. (3 Timer). En Lufthallon bestaar af en Cylinder, til hvis ene Ende slutter sig en Halvkugle, til den anden en ret Kegle; Cylinderen, Halvkuglen og Keglen have lige store Radier = 101/, Fod, Keglens Højde er 14 Fod. Til Ballonen er der brugt 866^4 Alen Silketøj, 3 Kvarter bredt.
I. Hvor lang er Cylinderen?
II. Hvor stor Bærekraft har Ballonen, naar den fyldes med en Luftart, hvts Vægtfylde er */7 af den atmos
færiske Lufts, af hvilken 1 Kubikfod vejer 8 Kvint;
Silketøjet vejer 40 Kvint pr. □ Alen?
III. Hvis det samme Parti Silketøj anvendes til en anden Ballon af Form som en Dobbeltkegle (d. e. 2 ens Kegler, hvis Grundfladers Omkreds er fælles), og hvori Højde og Radius i hver Kegle forholde sig som 4 til 3, hvor meget vil da dennes Bærekraft blive større eller mindre end den førstes?
ä = *a/7.
Besvarelsen maa ved hver Opgave gives saa udførlig, at Fremgangsmaaden tydeligt ses.
3. Regneopgave Nr. 2. (3 Timer). A køber i Sverrig Planker, 12 Alen lange, lO1^ Tomme brede og 21/, Tomme tykke, ialt 320 Tylt, til en Pris af 24^2 Øre pr. Kubikfod. Indladningen koster ham 470 Kr. 40 Øre; Fragten er 7^2 pCt. af Indkøbspris med Ladningsudgifter, og i Assurance betaler han 2 pCt af en saa stor Sum, at han i Tilfælde af Forlis kan faa sine samlede Udgifter, ogsaa Assurancen, erstattet.
I. Naar A sælger Plankerne til B for 4864,so Kr. kon
tant, hvor meget har han da tjent?
En Maaned senere sælger B hele Partiet til en
* bestemt Pris pr. Tylt, men saaledes, at af Salgs
summen skal 1li betales straks, 1I4 om 1 Maaned, J/4 om 2, og Resten om 3 Maaneder. Hver Del af Salgssummen sætter B, straks efter Modtagelsen, i en Sparekasse til 3,6 pCt p. A. (simpel Rente). 6 Maaneder efter, at B har solgt Plankerne, hæver
2
han Kapitalen med Renter, og det viser sig nu, at hans Fortjeneste ved Handelen i den siden Købet forløbne Tid er VPh pCt p. A.
II. Hvad var den akkorderede Pris, for hvilken. B solgte 1 Tylt Planker?
4. Geometrisk Opgave.
1. Der er givet en vilkaarlig Trekant ABC, hvor BC = a.
Siden AB er delt i 4, og AC i 3, lige store Dele;
Delingspunktet nærmest A er paa AB betegnet med D og paa AC med E.
Søg først det Stykke (udtrykt ved a), der ligger indenfor Trekantens Omkreds paa en Linie geïlnem D og parallel med BC. Bestem derùaést de Længder (maalte fra C og udtrykte ved ä), som DE’s Forlæn
gelse og en dermed parallel Linie gennem A afskære af BC's Forlængelse.
2. Der er givet 2 Cirkler med lige store Radier r og med Centrer, hvis Afstand er c. Cirklerne skæres af en ret Linie, der af den ene Cirkel afskærer en Bue paa 120° og af den anden en Bue paa 90°.
Søg Afstanden fra denne Linies Skæringspunkt med Centerlinien (eller dens Forlængelse) til det nærmeste Centrum.
Hvorledes kan- den skærende rette Linie konstrue
res, naar de 2 lige store Cirkler foreligge tegnede?
5. Algebraisk Opgave.
1. Søg x af Ligningen
8^
a(x-2)+(^W=öb(x + a)+ÄTT- a b Hvilken Værdi maa c have, for at Ligningen skal have lige store Rødder? Hvilke Betingelser maa et reelt c opfylde, for at x skal blive reel, naar a og b eré reelle og positive?
10_
2. x =0.53739 V3 ; søg x med 5 Decimaler.
Alle Udregninger maa nedskrives i Besvarelsen.
6. Skrivning. Alfabetet med store og »maa Bogstaver. Regne
opgave Nr. 1 til III.
7. Frihaandstegning. Tegning efter en Model: Et Bord.
Optagelsesprøven afholdes den 16de Juli o. fl. D.
I Undervisningsaargt 1900—1901 skulle følgende Bøger benyttes :
III Kl.
Bibelen.
Rørdam: Den kristelige Lære.
— : Historiske Oplysninger om den hellige Skrift.
F. Rønning: Den danske Litteraturs Historie i Grundrids.
Sig. Müller: Haandbog i den danske Litteratur.
Retskrivningsreglerne.
Wilckens: Pædagogik.
Kroman: Grundtræk af Sjælelæren.
la Cour: Menneskelegemets Bygning og Livsvirksomhed.
N. H. Bang : Oversigt over Opdragelsens og Skolens Historie.
S. B. Trige: Mindre Lærebog i Danmarks, Norges og Sveriges Historie til Brug for de lærde Skoler, 2den Udgave ved J. P. B. Trige.
V. S. Bloch: Lærebog i Historien til Brug for Realskoler.
V. Sanne : Tostemmige Fædrelandssange.
— : Musiklærens Begyndelsesgrunde (ved H. Tofte).
Berggren : Tostemmig Koralbog.
H. Tofte: Violinskole.
II Kl.
Bibelen.
L. Chr. Müller: Bibelhistorie (ved Greensteen).
Fr. Nielsen : Ledetraad i Kirkens Historie.
Krarup-Vilstrup : Palæstinas Geografi.
Sig. Müller: Haandbog i den danske Litteratur.
Kr. Mikkelsen: Dansk Sproglære for Seminarier.
Retskrivningsreglerne.
Joh. Ottosen: Lærebog i Nordens Historie til Brug ved den højere Undervisning.
V. S. Bloch: Lærebog i Historien til Brug for Realskoler.
Boas: Lærebog i Dyrerigets Naturhistorie.
2*
Vaupell : Planterigets Naturhistorie, omarbejdet af Chr. Grøn
lund.
Rostrup: Den danske Flora.
W. Sørensen : Supplement til Undervisningen i Naturhistorie.
P. Dahlberg: Større Lærebog i Geografi.
Thye og Dahlberg: Danmarks Geografi.
Et Skoleatlas (helst Dahlbergs).
V. Bertelsen : Regnebog for Seminarier og Realskoler.
Petersen og Vogel Jørgensen: Opgaver i mundtlig Regning.
J. F. Johansen: Eksamensopgaver fra Skolelærereksamen.
J. Petersen: Arithmetik og Algebra I og II.
— : Lærebog i den elementære Plangeometri.
Ellinger: Lærebog i Fysik.
V. Sanne: Tostemmige Fædrelandssange.
Berggren: Tostemmig Koralbog.
— : Firstemmig Koralbog.
Barnekow: Enstemmige Melodier.
— : Firstemmige Melodier.
H. Tofte: Violinskole.
K. Steensen: Orgelskole.
I Kl.
De samme Lærebøger som i 2den Kl. Desuden:
J. Mikkelsen: Lærebog i Sang til Brug for Almueskoler paa Landet.
TILLÆG.
Oversigt over, hvad der kraves for at optages paa Seminariet.
Efter Lov af 30. Marts 1894 skal Eleven for at kunne optages i Seminariets yngste Klasse:
a) have fyldt det 18de Aar inden Kalenderaarets Udgang.
b) mindst i 1 Aar enten selv have forestaaet en Skole eller under en dygtig Lærers Vejledning have deltaget stadigt og flittigt i Undervisningen i en Skole, samt kunne medbringe Vidnesbyrd fra vedkommende Lærer om Lyst og Anlæg til Skolegerningen. Vejledningen kan søges hos Lærerne ved de offentlige Skoler, samt hos de Lærere ved private Skoler, som dertil faa Skole
kommissionens Anbefaling; men ingen Lærerlærling maa antages i de offentlige Skoler, uden at der gives Skole
direktionen Meddelelse derom;
c) fremlægge alle befalede Attester;
d) fremlægge tilfredsstillende Vidnesbyrd om Forhold og Vandel, deriblandt Vidnesbyrd fra rette vedkommende om, hvad han har været sysselsat ved siden sin Ud
trædelse af Børneskolen;
e) fremlægge Lægeattest for, at han ikke lider af nogen legemlig Mangel — særlig ikke nogen fremskreden Sygdom, — som gør ham uskikket til at være Skole
lærer;
f) have bestaaet den anordnede Optagelsesprøve, som af
holdes af Seminariets Lærere.
Optagelse i yngste Klasse kan kun ske ved Under- visningsaarets Begyndelse ; under særlige Omstændigheder kan Ministeriet tillade Undtagelser herfra.
Ingen Elev maa optages i mellemste Klasse uden at have gennemgaaet et Seminariums yngste Klasse og
bestaaet Oprykningsprøven, eller i ældste Klasse uden at have gennemgaaet et Seminariums yngste og mel
lemste Klasse og bestaaet første Del af den afsluttede Lærerprøve og Oprykningsprøven til ældste Klasse.
Under særlige Omstændigheder kunne dog de, der have fyldt henholdsvis det 19de eller 20de Aar inden Kalenderaarets Udgang og opfylde ovenstaaende under b) til e) nævnte Betingelser for Optagelse, med 'Ministe
riets Tilladelse efter bestaaet Oprykningsprøve optages i Seminariets mellemste Klasse uden at have gennemgaaet yngste eller i dets ældste Klasse uden at have gennem
gaaet yngste eller mellemste Klasse.
Ved den anordnede Optagelsesprøve maa Eleven ifølge Ministeriets Bekendtgørelse af 8. Juni 1894 godtgøre:
1) at have Færdighed i Benyttelsen af de fire Regnings
arter med hele Tal og Brøk (herunder Decimalbrøk) til Løsning af lettere Opgaver,
2) at have Kendskab til de fire Regningsarter med Bog
staver,
3) at kende Grundtræk af Naturhistorien,
4) at have Kendskab til Geografien, særlig Fædrelandets, 5) at have Kendskab til Nordens Historie efter en mindre
Lærebog og til Grundtræk af Verdenshistorien,
6) at kunne læse flydende og tydelig Dansk og gøre Rede for Indholdet af det læste, at kende Grundtrækkene af den danske Sproglære, med tydelig Haand og uden væsentlige Sprogfejl at kunne skrive en dansk Stil (Diktat, Genfortælling eller fri Fremstilling),
7) at have Kendskab til Bibelhistorien efter en større kristelige Lærebog og Kendskab til de Hovedlærdomme.
Det anses dernæst for ønskeligt, at Eleverne have 8) noget Anlæg for Sang og Musik og ere i Stand til f. Eks.
at synge lettere, kendte Melodier nogenlunde rent og at spille ganske lette Sager paa Violin.
Det overlades det enkelte Seminarium inden for den sariedés givne Ramriie nærmere at artgive de Fordringer, som ved det paagældende Seminarium ville blive stillede i de enkelte Fag ved Optagelsesprøven.
I Henhold til denne sidste Passus i den ministerielle Bekendtgørelse bemærkes :
til 1 : Der maa kunne løses lettere Opgaver i Forholdsregning, Delingsregning og Procentregning. Forkortning og Sam
mentrækning af simple Beregninger maa kunne udføres.
Ligeledes kræves, at Fladeindholdet af Rektangel og Trekant og Rumindholdet åf et retvinklet og retstaaende Prisme kan beregnes. Der lægges Vægt pàa 1) at Aspiranten kan regne med Omtanke, og 2) ät hän Har nogen Færdighed i at udføre simple Beregninger i Hovedet.
til 2: Der lægges mindre Vægt paa Beviserne for Sætnin
gerne end paa Færdigheden i at kunne anvende disse.
Særlig kræves nogenlunde Sikkerhed i Anvendelsen af Formlerne
(a +. b)2 — a2 + 2ab b2 og (a-j-b) (a -b) = a2 — b2.
Lette Ligninger af 1ste Grad med éen og to ubekendte maa kunne løses.
til 3 : Det forlanges, at der — i store Træk — haves Kend
skab til Hvirveldyrene efter f. Eks. Lütkens Zoologi Nr. 3.
til 4: En mindre Lærebog (Dahlbergs Lærebog i Geografi, Roms eller Holsts) maa være læst med flittig Brug af Kortet. Det anbefales at lade Eleven tegne Kort, særlig Danmarks. Der kræves et nøjere Kendskab til vort Fædrelands Natur og Samfundsforhold, og derpaa maa Kendskabet til fremmede Lande være bygget.
til 5: Der kræves en Oversigt over Danmarks Historie (R. J. Holms »Danmarkshistorie til Brug i Børneskolen«
anbefales) og nogle Hovedpunkter af Verdenshistorien.
V. A. Blochs »Mindre Lærebog i Historien« kan bruges.
til 6: Af den danske Sproglære kræves særlig Kendskab til Ordklasser, Ordformer og lette Sætninger. Det er øn
skeligt, at enkelte Hovedværker af vore største folkelige Forfattere kendes.
til 7: Der kræves Kendskab til hele Bibelhistorien (f. Eks.
efter Tangs »Mindre Bibelhistorie«) og Balslevs Kate
kismus.
Til Brug ved Matematikundervisningen anbefales en Lærebog, som Seminarielærer Johansen agter at udgive.
Særlig Prøve fordres desuden aflagt i Skønskrivning.
Ved Optagelse i Seminariets mellemste og ældste Klasse kræves en Prøve, som svarer til, hvad der i de forskellige Fag er gennemgaaet i yngste og mellemste Klasse.
Paa Seminariet nyde Eleverne ikke blot Undervisning, der er beregnet paa 3 Aar og betales med 40 Kr. aarligt af dem, der ikke ere Skolelæreres Sønner, men have tillige Bolig og Forplejning, for hvilken der erlægges 300 Kr. aarligt, som betales hvert Fjerdingaar forud og ikke betales tilbage, naar en Elev i Løbet af Fjerdingaaret forlader Seminariet af anden Grund end Sygdom.
