Magnesium til æble. I Magnesium to apple trees. I

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

Statens Forsøgsstation Blangstedgaard (E. Poulsen)

1182. beretning

Magnesium til æble. I

Magnesium to apple trees. I

O. Vang-Petersen

Resumé

I et k a r f o r s ø g m e d m a g n e s i u m var tilførsel u d e n i n d f l y d e l s e p å træernes vækst. V e d m a g n e - s i u m m a n g e l f r e m k o m karakteristiske m a n g e l s y m p t o m e r s o m de er k e n d t f r a praksis. N å r d e n til- gængelige m æ n g d e r af k a l i u m o g m a g n e s i u m i v æ k s t m e d i e t var a. lige store c f r e m k o m der k u n f å s y m p t o m e r , selv v e d reel m a g n e s i u m m a n g e l . V e d k a l i u m i n d u c e r e t m a n g e l f r e m k o m d e r d e r i m o d kraftige s y m p t o m e r . V e d reel og især v e d induceret m a n g e l k u n n e s y m p t o m e r n e r e d u c e r e s be- tydeligt v e d tilførsel af m a g n e s i u m g e n n e m sprøjtning. S y m p t o m u d v i k l i n g o g s k u d d e n e s m a g - n e s i u m i n d h o l d var i k k e a l e n e e n f u n k t i o n af b l a d e n e s m a g n e s i u m i n d h o l d m e n o g s å stærkt a f - h æ n g i g af j o r d g ø d s k n i n g e n s K : M g f o r h o l d . M a g n e s i u m r e d u c e r e d e træernes c a l c i u m optagelse u a n s e t tilførsel p å jord eller blade.

Abstract

I n a p o t e x p e r i m e n t w i t h m a g n e s i u m , application d i d n o t a f f e c t t h e g r o w t h of the trees. In c a s e of d e f i c i e n c y of m a g n e s i u m , the trees g o t the w e l l k n o w n s y m p t o m s of interveinal s c o r c h and d e f o l i a t i o n of the shoots. W h e n the supplies of available K and M g i n t h e soil s o l u t i o n w a s nearly equivalent o n l y f e w s y m p t o m s arose, e v e n b y real d e f i c i e n c y of m a g n e s i u m . W i t h p o t a s h i n d u c e d d e f i c i e n c y o n the other h a n d severe s y m p t o m s arose. B y real and e s p e c i a l l y b y p o t a s h i n d u c e d d e f i c i e n c y i t w a s p o s s i b l e t o r e d u c e s y m p t o m s m a r k e d l y b y application o f m a g n e s i u m b y spraying. D e v e l o p m e n t of s y m p t o m s and c o n t e n t of m a g n e s i u m i n s h o o t s w a s n o t o n l y a f u n c t i o n of c o n t e n t of m a g n e s i u m in the leaves, but w a s also strongly a f f e c t e d b y t h e K : M g ratio in t h e soil solution. Supplies of m a g n e s i u m either in soil s o l u t i o n or b y leaf a p p l i c a t i o n re- d u c e d the c o n t e n t of c a l c i u m in l e a v e s and shoots.

Indledning

D e r bruges ca. 5 kg m a g n e s i u m pr. hektar o m året i e n frugtplantage, h v o r der p r o d u c e - res 2 0 tons frugt. H o v e d p a r t e n bruges i træ- ernes blade, h v o r d e t f i n d e s i k l o r o f y l e t (mag- n e s i u m p o r f y r i n ) s a m t i visse e n z y m s y s t e m e r .

S y m p t o m e r p å m a g n e s i u m m a n g e l er første g a n g beskrevet i E n g l a n d af Wallace ( 1 9 2 5 o g 193 9 ) . Karakteristisk er klorotiske pletter der er placeret regelmæssigt i m e l l e m bladenes ner- ver eller bløde, visne rande p å bladene. M e s t

udsat er blade p å årsskuddenes n e d r e del, o g v e d kraftigere m a n g e l k a n d e r f r e m k o m m e et stort b l a d f a l d p å årsskuddene, b e g y n d e n d e ba- salt. D e t a l j e r e t beskrivelse p å d a n s k f i n d e s h o s Weber 1 9 4 8 ) , Ejsing ( 1 9 5 0 ) o g Dalbro ( 1 9 5 2 ) .

Wallace ( 1 9 3 9 ) f a n d t e t m a g n e s i u m i n d h o l d p å 0 , 0 4 % af bladtørstof i blade m e d m a n - g e l s y m p t o m e r . Boynton ( 1 9 4 7 ) præciserede dette til, at d e r ikke vil f o r e k o m m e m a n g e l - s y m p t o m e r v e d i n d h o l d o v e r 0 , 2 4 % M g i b l a d e n e . M e l l e m 0,24% o g 0 , 1 5 % vil s y m p -

tomerne delvis være afhængige af træernes al- mindelige ernæringstilstand og under 0,15 % vil symptomer forekomme uden hensyn til an- dre forhold i øvrigt.

I frugtplantager gødes der kraftigt med kali- um, og kaliumtal på over 25 er normalt. På grund af antagonisme mellem kalium og magne- sium, hvor kalium blokerer magnesiumoptagel- sen, introduceres der derfor en magnesiumman- gel, selv hvor jordens magnesiumindhold er relativt højt (Mgt > 10). Frem for at gøde jor- den kraftigt op med magnesium vælges ofte den 'biligere måde, at sprøjte træerne med magne- sium. Metoden har været kendt i mange år.

Anvendelse af dækkulturformer, hvor træerne udvikler rødder i jordens kalirige pløjelag for- stærker magnesiumproblematikken. Det har rejst spørgsmålet, hvor høj grad af afhjælp- ning, der er formålstjenlig og forsvarlig under hensyn til andre forhold.

Materiale og metode

Der blev tilført magnesium til æbletræer, plan- tet i 15 liters drænede plastickar, efter følgen- de faktorielle plan:

1.1. 0,5 m.ækv. K / l , 0 m.ækv. M g / l næringsop- løsning.

1.2. 6,0 m.ækv. K / l , 0 m.ækv. M g / l næringsop- løsning.

1.3. 6,0 m.ækv. K / l , 6,0 m.ækv. M g / l næringsop- løsning.

2.1. Ingen magnesiumsprøjtning.

2.2. Sprøjtning med 1 % magnesiumsulfat ( M g S 04, 7 H20 ) .

2.3. Sprøjtning med 2 % magnesiumsulfat ( M g S 04, 7 H20 ) .

3.1. Sprøjtning 2 gange pr. vækstsæson.

3.2. Sprøjtning 3 gange pr. vækstsæson.

3.3. Sprøjtning 5 gange pr. vækstsæson.

Som forsøgsmateriale anvendtes 1-årige træer af sorten Cox's Orange. Træerne havde ved plantning en gennemsnitsvægt på 145 gram/plante. Som vækstmedium blev brugt en blanding af syreudvasket strandsand og peralite i forholdet 1:1. Hvert kar rummede 12 liter jordblanding. Næring er tilført med vandingsvandet efter følgende fordeling:

m.ækv. pr. liter vandingsvand NO~ P O r ~ K+ Ca++ Mg++

1.1. 0,5 K, 0,0 Mg 7,5 4,0 0,5 7,5 0,0 1.2. 6,0 K, 0,0 Mg 7,5 4,0 6,0 7,5 0,0 1.3. 6,0 K, 6,0 Mg 7,5 4,0 6,0 7,5 6,0

Der blev anvendt opsamlet regnvand, til- ført efter træernes vandbehov. Sprøjtning med magnesium er udført med rygsprøjte. Første sprøjtning er udført på udviklingsstadiet bal- lon, de øvrige sprøjtninger er udført med 14- dages intervaller fra og med »glat frugt«-sta- diet. Den anvendte væskemængde svarede til 2000 liter pr. ha.

Efter 2. vækstsæson blev alle sideskud klip- pet af træerne 1 cm fra skudbasis, hvilket gav en kraftig årsskudsvækst i 3. vækstsæson. Be- dømmelse af mangelsymptomer er udført med 8-dages intervaller fra ca. 1/7-1/10. Der er anvendt en skala fra 0-10, hvor 10 betyder, at næsten alle blade på årsskud er faldet af, og at blade på sporegrene har mange kloro- tiske pletter.

Vækstanalyse er udført ved måling af skud, optælling af bladknopper, frugtknopper og so- vende knopper. Desuden er frugtsætningen re- gistreret ved optælling af blomster og frugter.

Analysering iaf bladprøver og træmateriale er udført på Blangstedgaard. Ved den statisti- ske behandling af materialet har

medvirket.

Resultater 1. Vækst

Træernes tilvækst var især afhængig af kali- umtilførslen. Målt på tilvækst i stammeom- kreds (tabel 1) er der sket en forøgelse ved

Tabel 1.

Stammeomkreds ef. 3. vækstsæson cm

Mg. koncentration ved sprøjtning

1 % 2 % Usprøjtet

1.1. 0,5 K, 0,0 Mg 9,1 1.2. 6,0 K, 0,0 Mg

1.3. 6,0 K, 6,0 Mg Gns.

LSD' 9 5 f

10,1

10,1

9,3 9,8 10,4 9,8

8,9 9,8 10,3 9,7

at hæve kaliumniveauet f r a 0,5 ¡m.ækv./liter til 6,0 m.ækv./liter. Derimod var der ingen vækstforøgelse ved tilførsel af magnesium, hverken igennem vandingsvand eller gennem sprøjtning.

Generelt var årsskudtilvæksten god hos for- søgstræerne, der udviklede skud på 40-70 cm længde. Også skudtilvæksten var påvirket af kaliumtilførsel og ikke af iwagnesiumtilførsel (tabel 2).

Tilsvarende er skuddenes tykkelsesvækst un- dersøgt. Denne var ikke påvirket af hverken kalium- eller magnesiumtilførsel.

2. Magnesiumsymptomer

Mangelsymptomer er fremkommet hvert år.

Typisk er de første symptomer fremkommet midt i juli måned for derefter at blive krafti- gere indtil ca. 1. oktober. Symptomudviklin- gen i de usprøjtede træer er vist i figur 1.

Stærke symptomer er kun fremkommet ved kaliuminduceret magnesiummangel, hvor der var udbredt klorose på årsskudsblade og stærkt bladfald på årsskuddenes basale del.

Virkning af magnesiumsprøjtning ses i ta- bel 3. Ved reel magnesiummangel og lavt ka - liumniveau (1.1.) og ved højt niveau af kalium

Tabel 2

Årsskudtilvækst - cm pr. træ

1. vækstsæson 2. vækstsæson 3. vækstsæson uden Mg-sprt. uden Mg-sprt. uden Mg-sprt.

sprt. 1% 2% Gns. sprt. 1% 2% Gns. sprt. 1% 2% Gns.

1.1. 0,5 K, 0,0 Mg 378 444 470 457 281 254 293 273 1007 1073 996 1034 1.2. 6,0 K, 0,0 Mg 525 531 601 566 456 400 428 414 1467 1334 1272 1303 1.3. 6,0 K, 6,0 Mg 512 576 540 558 256 389 377 383 1289 1252 1425 1339

Gns. 472 517 537 ^- 331 348 363 ^- 1254 1220 1231 ^-

L S D^{9 5} for gns. 34 50 114

E

o

•u Q .

£

>s

1 / 8

1/10 dato

Figur 1. Udvikling af mangelsymptomer i usprøjtede træer.

og magnesium (1.3.) er der svag effekt for sprøjtning. Der er ikke virkning af koncen- tration af magnesium i sprøjte væsken, der- imod er der en tydelig effekt for antallet af sprøjtninger. Hvor kaliumniveauet er højt sam- tidig med magnesiummangel (1.2.), altså både reel og induceret mangel, er der stor effekt for sprøjtning. Mangel på magnesium er her så fremtrædende, at der er god effekt for den store magnesiumkoncentration og det største antal sprøjtninger.

3. Vækstanalyse

Bladfald på årsskuddene, som det fremkom- mer ved magnesiummangel, kunne medføre ændringer i udviklingen af disse, af knopper m.v. Det har dog ikke været muligt at påvise

Magnesiumsprøjtning Uden magnesium kone. antal sprøjtn.

sprøjtning 1 % 2 % 2 3 5 1.1. 0,5 K, 0,0 Mg 3,1 2,4 2,4 2,6 2,4 2,2 1.2. 6,0 K, 0,0 Mg 7,0 5,6 5,2 6,5 5,3 4,3 1.3. 6,0 K, 6,0 Mg 3,8 3,1 3,5 3,5 3,3 2,9

f o r s k e l l e i internodielængde, antal blomster- k n o p p e r , s o v e n d e k n o p p e r o g frugtsætning h o s forsøgstræerne.

4. Analyse af skud og blade

4.1 Uden magnesiumsprøjtning

H ø j t k a l i u m n i v e a u øger bladenes kaliumind- hold, m e d e n s de øvrige n æ r i n g s s t o f k o n c e n - trationer ikke ændres signifikant. I årsskudde- n e ændres i n d h o l d af b å d e N , K o g M g (tabel 4). D e t er bemærkelsesværdigt, at M g stiger m e d s t i g e n d e kalium-niveau.

m a g n e s i u m k o n c e n t r a t i o n i sprøjtevæsken giver størst f o r ø g e l s e v e d tilførsel af m i n d r e e n d 1 0 kg M g / h a . V e d tilførsel af m e r e end 1 0 k g M g / h a er der d e r i m o d størst f o r ø g e l s e f o r an- tal sprøjtninger. V e d højt næringsniveau f o r b å d e kalium o g m a g n e s i u m (1.3.) er d e r virk- ning af magnesiumsprøjtning, m e n i n g e n f o r - skel p å k o n c e n t r a t i o n eller antal sprøjtninger.

S k u d d e n e s m a g n e s i u m i n d h o l d er i k k e på- virket af m a g n e s i u m s p r ø j t n i n g v e d højt næ- ringsniveau f o r m a g n e s i u m (1.3.). V e d reel o g induceret m a n g e l ( 1 . 1 . og 1.2.) er indholdet

Træer

ikke sprøjtet med Mg N 1.1. 0,5 K, 0,0 Mg 2,23 1.2. 6,0 K, 0,0 Mg 2,09

Sign.

1.2. 6,0 K, 0,0 Mg 2,09 1.3. 6,OK, 6,0 Mg 2,28

Sign.

' 4. Analyse af blade og

% af tørstof, blade P K Ca Mg ,34 ,72 ,90 ,22 ,36 2,36 ,75 ,11

_ ** _ _

,36 2,36 ,75 ,11 ,28 1,84 ,57 ,20 90% - **

% af tørstof, skud

N K Ca M g

1,08 ,51 1,01 ,061 ,87 ,78 ,84 ,085

* i:* _- ^{* *}

,87 ,78 84 ,085 1,02 ,85 ,54

* *

,140

H ø j t m a g n e s i u m n i v e a u øger b l a d e n e s ind- h o l d af m a g n e s i u m o g reducerer i n d h o l d af k a l i u m . I årsskuddene reduceres c a l c i u m o g m a g n e s i u m f o r ø g e s . Øvrige t e n d e n s e r i skuds o g blades æ n d r e d e n æ r i n g s s t o f s a m m e n s æ t n i n g svarer til, h v a d der k u n n e f o r v e n t e s . D e n m a n g l e n d e signifikans m å tilskrives, at for- søgsmaterialet s o m f ø l g e af d e n faktorielle p l a n er af f o r b e s k e d e n t o m f a n g .

4.2 Med magnesiumsprøjtning

Æ n d r i n g af næringsniveau har g i v e t signifi- kante ændringer i blade o g s k u d f o r alle næ- ringsstoffer (tabel 5). M a g n e s i u m s p r ø j t n i n g har i b l a d e n e k u n ændret m a g n e s i u m i n d h o l d e t , m e d e n s det har m e d f ø r t højere m a g n e s i u m - o g lavere c a l c i u m i n d h o l d i s k u d d e n e .

F o r d e l i n g s m å d e n s b e t y d n i n g f o r blades o g skuds m a g n e s i u m i n d h o l d er vist i f i g u r 2 o g 2a. Tilførsel v e d sprøjtning har - u a n s e t næ- ringsniveau - ø g e t bladenes i n d h o l d af m a g - n e s i u m . V e d reel o g induceret m a n g e l (1.1. o g 1.2.) stiger b l a d i n d h o l d e t b å d e v e d øget kon- centration o g stigende antal sprøjtninger. H ø j

% Mg i bladtørstof

kg Mg/ha tilf. v. sprt. Gns.

Figur 2. Bladenes Mg-indhold ved stigende Mg-til- førsel, frembragt dels ved stigende koncentration i sprøjtevæske, dels ved stigende antal sprøjtninger.

0,5 K-0,0 Mg , 6,0 K-0,0 Mg 6,0 K-6,0 Mg

Tabel 5. Analyse af blade og skud

Blad % af tørstof Skud % af tørstof

Mg-sprøjtede træer N

P K

1.1. 0,5 K, 0,0 Mg 2,20 0,33 0,66 0,93 0,27 1,00 0,52 0,90 0,081 1.2. 6,0 K, 0,0 Mg 2,32 0,32 2,18 0,76 0,15 0,90 0,90 0,70 0,097 1.3. 6,0 K, 6,0 Mg 2,35 0,30 1,90 0,60 0,24 0,96 0,84 0,54 0,141

Sign. ^{* * * * * * * * * * * * * * * * * * ¡¥ * * *}

LSD9 5 0,10 0,02 0,06 0,05 0,03 0,06 0,02 0,06 0,005 2.1. Usprøjtet 2,20 0,33 1,64 0,74 0,18 0,99 0,72 0,79 0,096 2.2. 1 % Mg 2,30 0,32 1,60 0,77 0,22 0,97 0,75 0,72 0,107 2.3. 2 % Mg 2,32 0,32 1,53 0,76 0,24 0,94 0,75 0,71 0,107

Sign. - - - - * * _{- -} * _-

LSD9 5 - - - - 0,06 - - 0,02 -

3.1. 2 x sprøjtning 2,30 0,32 1,60 0,79 0,20 0,95 0,72 0,78 0,091 3.2. 3 x sprøjtning 2,29 0,32 1,56 0,77 0,22 0,93 0,75 0,74 0,102 3.3. 5 x sprøjtning 2,33 0,32 1,54 0,74 0,27 0,99 0,77 0,66 0,121

Sign. - - - - * _{- -} * * * * * *

LSD95 _{- - - -} 0,04 - - 0,03 0,004

% Mg i s k u d t ø r s t o f

0,2

0,1-

antal - — — k o n e .

antal

— — kone.

kone.

—i—

15

Figur 2a. Skuddenes Mg-indhold ved stigende Mg- tilførsel, frembragt dels ved stigende koncentration i sprøjtevæske, dels ved stigende antal sprøjtninger.

0,5 K-0,0 Mg , 6,0 K-0,0 Mg 6,0 K-6,0 Mg _ _ _ _ _

øget, og koncentration af sprøjtevæske er af størst betydning indtil 10 kg M g / h a . Ved til- førsel af mere end 10 kg M g / h a er det antal- let af sprøjtninger, der har størst betydning.

Bladenes magnesiumindhold er ikke enty- digt udtryk for skuddenes Mg-indhold, hvilket fremgår af figur 3, der viser forholdet mellem magnesiumindhold i blade og skud i 3. vækst-

sæson. Det ses, at næringsniveau for kalium påvirker forholdet kraftigt. For forholdet mel- lem indhold af magnesium i blade og skud for alle næringsniveauer er r = 0,82***, beregnet på 18 observationer.

Skuddenes indhold af calcium er vist i figur 4. I forhold til lavt næringsniveau (1.1.)) har høj kaliumtilførsel (1.2.) reduceret calcium- indholdet f r a 1 , 0 % til 0 , 8 4 % . Samtidig høj magnesiumtilførsel (1.3.) har reduceret ind- holdet yderligere til 0,5 % . Påsprøjtning af magnesium har sænket skuddenes calciumind- hold ved reel og induceret mangel, men ikke ved højt næringsniveau for både kalium og magnesium. For forholdet mellem indhold af magnesium og calcium i skuddene er r = - 0 , 9 0 * * * , beregnet på 18 observationer.

Diskussion og konklusion

Træernes vækst var ikke påvirket af magne-

siumtilførsel, kun af kaliumtilførsel. Selv efter

tre vækstsæsoner har træer helt uden magne-

sium haft samme vækst som træer med mag-

nesiumtilførsel. Resultatet er i overensstem-

melse med

og

(1959), og

(1964), der heller ikke finder

vækstforøgelse for magnesiumtilførsel. Det

modsatte er derimod tilfældet med

% Mg i bladtørstof

0 , 4

0,3 "

0,2-

0,1

1 1 1 1 1 ,06 ,08 ,1 ,12 ,14

% Mg i skudtørstof Figur 3. Forhold mellem magnesiumindhold i skud og blade.

0,5 K-0,0 Mg 6,0 K-0,0 Mg 6,0 K-6,0 Mg

% Ca i skudtørstof 1 , 0 - ^

0,5

0,5 K - 0 , 0 Mg

\

6,0 K - 0 , 0 Mg

6,0 K - 6 , 0 Mg

I L

6,67 13,35 kg Mg/ha tilf. v. sprt. Gns.

Figur 4. Skuddenes calciumindhold ved stigende mag- nesiumtilførsel gennem sprøjtning.

(1947)), Ford ( 1 9 6 5 ) o g Hansen ( 1 9 7 0 ) , d e r

alle finder forøget skudvækst. Sidstnævnte an- fører 0,15 % magnesium i bladene som en

»særdeles kritisk« grænse for vækst, hvilket ikke bekræftes i dette forsøg. Der har snarere været en tendens til, at skudvæksten forkortes med magnesiumtilførsel, når kaliumniveauet samtidig er højt (tabel 2).

Første mangelsymptomer er fremkommet i midten af juli måned, hvilket også blev fundet af

og

(1959) og

(1965).

Vækstperioden igennem er sværheden tiltaget jævnt for at kulminere omkring 1. oktober.

Boynton

(1947) angiver, at der næppe vil frem- komme symptomer, når bladenes magnesium- indhold er over 0,24 % og

(1970) at mangel næppe vil fremkomme over 0,20 % magnesium. E n sammenstilling af de fundne symptomer og det tilsvarende magnesiumind- hoid i blade er vist i figur 5. I alle tre forsøgs- år er der fundet symptomer ved bladindhold over 0,24 % magnesium, og særlig i anden vækstsæson er der ret kraftige symptomer helt op til 0,40 % magnesium i bladene. Ifølge bladanalyserne er der i denne vækstsæson tale om let kvælstofmangel, hvilket anses for at være årsagen.

(1963) fandt, at kvæl- stofmanglende træer ikke absorberer så store mængder magnesium gennem bladene som træer med normal kvælstofforsyning. Der var en højere magnesiumprocent ved bladgødsk- ning, men bladene accumulerede den tilførte magnesium i stedet f o r at translokere den til andre planteorganer. Dette bekræftes i nærvæ- rende undersøgelse af den relativt lave sam- menhæng (r = 0,82** *) mellem blades og skuds magnesiumindhold. Kvælstof mangel med- fører også tidligere bladfald

1964), hvilket kan have påvirket symptombe- dømmelsen.

Det er bemærkelsesværdigt, at graden af

symptomer varierer mere i forhold til den til-

gængelige næringsstofmængde af K og Mg ved

det aktuelle magnesiumindhold i bladene. For

et bladindhold på 0,15 % magnesium er der

i 3. vækstsæson f.eks. meget f å symptomer ved

reel magnesiummangel (1.1., K : Mg i blade, m. ækv. = 1,3), medens der ved indueeret mangel (1.2., K : Mg i blade, m. ækv. — 5,7) er indtil 40 % af bladene med symptomer.

Hvor tilgængelig næring er med både højt K og Mg niveau (1.3., K : Mg i blade, m. æ k v . = 2,6) er der kraftige symptomer endnu ved 0,20 % magnesium i bladene. Symptomud- viklingen er således ikke alene en funktion af bladenes magnesiumindhold men stærkt af- hængige af bl.a. bladenes K : Mg forhold. Det er også påvist, at bladenes magnesiumindhold ikke er en ren funktion af træernes totale mag- nesiumforsyning, når der bladgødes med mag- nesium. (figur 3.), idet det påsprøjtede magne- sium ikke giver samme magnesiumindhold i skuddene på forskelligt K-Mg niveau i jord- gødskningen.

Formålet med bladgødskning med magne- sium er naturligvis ikke at f å et højt magne- siumindhold i bladene, men at modvirke even- tuelle skader ved magnesiummangel. Vurde- ring af hvilken kombination af sprøjtning, der er optimal, må derfor baseres på de opnåede vækstresultater og symptomernes sværhedsgrad.

Desuden på de uheldige følgevirkninger, der kan være af bladgødskningen. Det er især for- holdet til calcium, der må tages hensyn til. Bla- denes og især skuddenes indhold af calcium sænkes ved bladgødskning med magnesium.

Hvilke konsekvenser det kan have for udviklin- gen af priksyge i frugten er ikke klarlagt. Mar-

havde et calciumindhold i frugten på 0,018 % ved fuldgødning og 0,021 % når der ikke til- førtes magnesium (r = 0,9354***). Den anta-

1. vækstsæson 2. vækstsæson 3. vækstsæson

O 6,0 K - 0 , 0 Mg

• 6,0 K - 6 , 0 Mg o

A 0,5 K - 0 , 0 Mg O O

O

o A <P

O

• • •

OD # 0

8 o ° A °0

o °

o A

A Li •

¿ A J l A

o

•

•

•

A

i 1 1 1 i 1 i i

0,1 0,2 0,3 0,1 0,2 0,3 0,4 0,1 0,2 0,3 0,4

% Mg i bladtørstof Figur 5. Udvikling af mangelsymptomer ved forskelligt indhold af magnesium i bladtørstof.

g o n i s t i s k e e f f e k t , s o m m a g n e s i u m u d ø v e r p å c a l c i u m , m å d e r f o r m a n e til f o r s i g t i g h e d . D e s k a d e r , d e r o p s t å r v e d p r i k s y g e , o v e r s t i g e r l a n g t d e s k a d e r , e n l e t t e r e m a g n e s i u m m a n g e l m e d f ø r e r .

V u r d e r e t p å s y m p t o m b a s i s o g d e o p n å e d e v æ k s t r e s u l t a t e r o g m e d f o r h o l d e t til c a l c i u m i n m e n t e m å 2 - 3 s p r ø j t n i n g e r m e d 1 % B i t t e r - salt v e d l e t t e r e o g 2 % B i t t e r s a l t v e d s v æ r e r e m a n g e l a n s e s f o r d e n b e d s t e s p r ø j t e k o m b i n a - t i o n .

L i t t e r a t u r

Bould, C. and J. Tolhurst (1949). Report on the use of foliage sprays for the control of mag- nesium deficiency in apples. Ann. Rep. Long Ashton Res. Sta 1948: 51-58.

Boynton, Damon (1947). Magnesium nutrition of apple trees. Soil Sci. 63: 53-58.

Dalbro, Sven (1952). Magnesium i jord o g frugt- træer. Årsskrift for frugtavl 1952. Andelsbgt.

Odense.

Ejsing, G. (1950). Magniummangel. Erhvervsfrugt- avleren 17: 7-9.

Ford, Elsie M., G. C. White and M. Allen (1965).

The response of magnesium-deficient Edward VII apple trees to variation in the timing and composition of foliar sprays. J. Hort. Sci. 40:

351-360.

Forshey, C. G. (1963). The effect of nitrogen status of Mc Intosh apple trees in sand culture

on the absorption of magnesium from epsom salts spray. Proc. Amer. Soc. Hort. Sci. 83:

21-31.

Fritzshe, R., B. Krapf und L. Huber (1964). Dün- gungsversuche mit apfel- und kirchbäumen in gefässen. Schweizerische Landwirtschaftliche Forschung 1964, 2: 121-181.

Greenham ,D. W. P., and G. C. White (1959).

The control of magnesium deficiency in dwarf pyramid apples. I. Hort. Sci. 34: 238-247.

Hansen, P. (1970). Virkning af kvælstof, kalium, calcium og magnesium på næringsstofindhold, vækst og løvudvikling hos »Cox Orange« i sandkultur. Tidssk. f. Planteavl 74: 577-585.

Martin, D., G. C. Wade and K. Stackhouse (1962).

Bitter pit in apple variety Sturmer in a pot ex- periment using low levels of major elements.

Aust. J. Exp. Agric. Anim. Husb. 2: 92-96.

Shear, C. B., and M. Faust (1971). Nutritional factors influencing the mineral content of ap- ple leaves. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 96: 234- 240.

Wallace, T. (1925). Experiments on the manuering of fruit trees I. Jour. Pom. & Hort. Sci. 4: 117- 140.

Wallace, T. (1939). Magnesium-deficiency of fruit trees. Jour. Pom. & Hort. Sci. 17: 150-166.

Wallace, T. (1940). Chemical investigations relat- ing to magnesium deficiency of fruit trees. Jour.

Pom. & Hort. Sci. 18: 145-160.

Weber, A. (1948). Mangelsygdomme. Erhvervs- frugtavleren 15: 6-15.

Manuskript modtaget d. 31. juli 1974