Fra gråt til blåt – Regn med kvalitet
Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014
Salt og LAR
A. Skrækken for at LAR kan føre til grundvandsforurening er generelt overdrevet
B. Vejvand med salt bør generelt ikke nedsives gennem LAR-anlæg C. Mange steder kan vejsalt umuligt
skabe et problem. Andre steder er det vigtigt at være forsigtig.
Skrækken for at LAR kan ...
Vejvand med salt bør ge...
Mange steder kan vejsal...
33% 33% 33%
Når jeg tænker på vejvand er jeg mest bekymret for vandets indhold af
A. Tungmetaller
B. Pesticider og PAH’er C. Fosfor
D. Sygdomskim (bakterier, vira) E. Salt
F. Hvem kan være bange for vandpytvand?
Tungmetaller
Pesticider og PAH’er
Fosfor
Sygdom
skim (bakterier, v... Salt Hvem
kan være bange fo...
17% 17% 17% 17% 17% 17%
Vores viden om regnafstrømningens forureningsindhold er generelt…
A. Godt belyst og det er fjollet at bruge penge på flere
analyser
B. Nogenlunde belyst, især fra den internationale litteratur, men vi har brug for at
kende niveauerne i dansk kontekst
C. Dårligt belyst, og Danmark bør stramme gevaldigt op med måleprogram og
systematisk registrering af data
Godt belyst og det er fjol...
Nogenlunde belyst, især ...
Dårligt belyst, og Danma..
33% 33% 33%
I hvilken grad er forureningen i den urbane regnafstrømning skadelig for vandløb og andre overflade-recipienter?
A. I høj grad. Indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller forhindrer vandløbene i at opnå god økologisk tilstand
B. I nogen grad, ifølge den
internationale litteratur. Der er dog kun få undersøgelser.
C. Det vides ikke. De fleste
bynære vandløb har det hårdt, og det er svært at skelne de forskellige faktorer fra
hinanden
D. Lille grad. Hvis det var så
farligt ville man nok have sat en stopper for de mange
separate udledninger
I høj grad. Indholdet af m...
I nogen grad, ifølge den i...
Det vides ikke. De fleste...
Lille grad. Hvis det var så ...
25% 25% 25% 25%
I hvilken grad er forureningen i den urbane regnafstrømning skadelig for grundvandet?
A. I høj grad. Vi skal tænke os godt om før vi giver en
nedsivningstilladelse, og så vidt muligt stille krav om rensning og dokumentation B. I nogen grad, men alt
afhængig af forureningsgrad og de hydrogeologiske forhold.
Mange steder er det ok.
C. Ubetydelig. Der foregår massiv nedsivning allerede, f.eks. Via faskiner og permeable
belægninger på p-pladser,
langs veje i det åbne land osv.
I høj grad. Vi skal tænke ..
I nogen grad, men alt af...
Ubetydelig. Der foregår ...
33% 33% 33%
Er det vigtigt at udvikle teknologier til rensning af regnafstrømning?
A. Nej. Regnafstrømning behøver ikke rensning.
B. Nej. Vi har allerede en række velegnede
teknologier
C. Ja. De teknologier der
findes er for dyre i energi, kemikalier, membraner og/eller drift, til at de er egnede til regnvand
Nej. Regnafstrøm ning b...
Nej. Vi har allerede en r...
Ja. De teknologier der fin...
33% 33% 33%
Salt som showstopper – grundvand, planter
Vejsalt
• Er dårligt for processerne på renseanlæg
• Øger dannelsen af rust
• Øger udvaskning af problemstoffer, f.eks.
Tungmetaller
• Risiko for grundvandsforringelse
• Er toksisk for planter og dyr i høje koncentrationer
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Grundvand ELLER planter?
Når jeg tænker på saltproblemet tænker jeg først og fremmest
A. Ødelagt grundvand B. Døde planter
C. Begge dele
Ødelagt grundvand
Døde planter
Begge dele
33% 33% 33%
Håndtering af grundvandsbekymringen
• Mængden af salt skal ses i forhold til grundvandsmagasinets størrelse
• Det er relativt let at fjerne en evt. forurening, for saltet vil ved diffusion forsvinde af sig selv.
• Vurdering af risiko for forurening af grundvandsmagasin vil kræve hydrogeologisk model
Enhedens navn
”Det øverste danske grundvand påvirkes af klorid fra kilder på jordoverfladen som f.eks. vejsaltning, atmosfærisk nedfald og
landbrugsgødning. Det kræver flere fremtidige kemiske analyser af grundvandet af indikatorstoffer for at kunne afgøre mere præcis, hvor stor en rolle vejsaltningen spiller for forureningen af det øverste grundvand med klorid.
Det vurderes, at klorid fra vejsaltning ikke udgør et større regionalt eller nationalt problem for grundvandskvaliteten i Danmark. Men saltningen kan lokalt forøge kloridindholdet væsentligt i
trafikintensive områder, hvor der bruges meget vejsalt. Viden om aktuelle tab af salt fra vejene er sparsom. Der er et behov for
feltundersøgelser i et større byområde for bedre at kunne vurdere vejsaltningens præcise effekter på grundvandet.”
Fra: ”Er vejsalt en trussel mod grundvandet”, 2010, B. Hansen et al., GEUS
Enhedens navn
Vurdering fra GEUS m.fl.
Salt og vegetation
Vores viden er baseret på skader på træer og buske langs veje Denne viden skal overføres til LAR-anlæg (vejbede)
Enhedens navn
Hvordan skader salt planterne?
1.Saltsprøjt – rammer blade og nåle direkte
Fører til svidninger, og i værste tilfælde plantens død
Enhedens navn
2.Overfladeafstrømning ----siver ned til rødderne Udtørring af planterne, nedsat/forkrøblet vækst, ved høje koncentrationer død
Enhedens navn
Hvad kan man gøre?
1.Undgå salt
2.Vælge løvfældende arter, eller arter der visner ned
3.Skylle jorden grundigt ud (måske sker dette automatisk)
Enhedens navn
Løsning 1: Undgå salt
1.Kun sommer-regn til LAR-anlæg (Gladsaxe – Nordvand) 2.Erstatte NaCl med CMA (calcium-magnesium-acetat), urea eller grus
Enhedens navn
spjæld til kloak åbnes om vinteren
Løsning 2: Salt-robuste planter
• Træer og buske ofte ikke velegnede i vejbede (dårlige oversigtsforhold, risiko for præferencestrømning)
• En del planter kan tåle høje koncentrationer (planter fra strandenge), men er typisk afhængig af “barske kystforhold” året rundt. Udvalget er ikke stort.
• Vælge planter, der visner ned om vinteren/ smider bladene
Enhedens navn
Løsning 3: Udvaske saltet ved at skylle bedet igennem
Anbefaling for at beskytte vejtræer:
Vand med 35 L/m2 om foråret
(Dragsted, 1988: Undersøgelse af nogle løvtræers reaktion på saltbelastning. Skovbrugsinstituttet, KVL, Fonden for træer og miljø)
Mon ikke dette sker automatisk i de fleste LAR-anlæg, der jo typisk har et stort opland tilknyttet?
Enhedens navn
