GENVEJ TIL VIDEN
Torsdag den 2. november 2017 på Campus Carlsberg
Forskning og
udvikling i U CC
Program
09:00 - 09:15 Tjek ind: Croissant, kaffe og te 09:15 - 09:25 Velkomst
09:25 - 09:55 Keynote: Statens eller familiens børn? Tvang og omsorg i mødet mellem nytilkomne familier og danske daginstitutioner
ved Susanne Bregnbæk og Nanna Jordt Jørgensen
09:55 - 10:25 Keynote: ”Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn”
ved Nana Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen 10:25 - 10:45 Pause: Frugt og vand
10:45 - 12:00 Workshops – formiddag 12:00 - 12:45 Frokost: Sandwich og vand 12:45 - 13:45 Workshops – eftermiddag 13:45 - 14:05 Pause: Kaffe og kage
14:05 - 14:50 Keynote: Person: Pædagogik, profession og forskning ved forskningschef Martin Bayer
14:50 - 15:00 Tak for i dag
15:00 - 16:00 Hygge og faglig snak
Workshopprogram – formiddag
1 BØRNS TRIVSEL Lokale W3.09
Når børn deles: Pædagogiske perspek- tiver på skilsmissebørn
Næsten 1/3 af alle børn oplever, at deres forældre bliver skilt. Det er så almindeligt, at vi ofte kommer til at overse de udfordringer, der ligger i at have mor og far på to adresser. Bør- nene føler sig alene med deres tanker og bekymringer. Derfor er det helt centralt, at praktikerne melder sig på banen.
Anja Marschall
Tegn på børns (mis)trivsel
Systematiske trivselsvurderinger af alle børn er i stigende grad blevet en del af den pædagogiske praksis – alle børn skal ’ses’. Men hvordan oversættes pædagogers levede erfaringer af børns (mis)trivsel i børnehaven til abstrakte kategoriseringer, og hvem og hvad bliver synligt i den proces?
Kathrin Houmøller
Professionelles arbejde med børns trivsel
Børns trivsel er et omdrejningspunkt for pædagogens praksis. Men hvordan bruger pædagoger deres faglighed i arbejdet med trivsel? Og hvordan kan aktionsforskning bidrage til at bringe professionelles perspektiver på triv- selsarbejde frem i lyset?
Sussie Bonde og Anne Leick Jepsen
2 UDDANNELSE, INNOVATION OG REFLEKSION
Lokale W3.16
Nabohood – omvej til viden
Studerende fra pædagog- og lærerud- dannelsen har delt en kop kaffe over hækken med Campus’ nye naboer. De- res innovative mindset blev udfordret under mantraet ’trust the proces’, da de sammen med naboerne blev bedt om at
’gøre noget for nogen’ og være med i udviklingen af det gode naboskab.
Mikkel Høgsbro og Mitte Marie Wagner
Hvordan styrkes feedback og studieintensitet?
Oplægget tager afsæt i projektets forskningseksperimenter, som afsøger og udvikler feedbackformer i pædagog- uddannelsens forskellige moduler, der kan motivere og styrke studerendes ansvar og studieintensitet.
Jesper Larsen, Nicoline Nielsen, Mitte Marie Wagner, Lars Jepsen og Helene Falkenberg
Video som refleksionsværkstøj
Video er et godt didaktisk værktøj til at blive opmærksom på egen pædagogisk praksis. Ved hjælp af udviklingsværktø- jet IRIS Connect kan studerende, prak- tikvejledere og undervisere i fællesskab reflektere over praksis i samme virtuel- le rum. I oplægget deler vi erfaringer, succeser og erkendelser.
Klaus Kofoed-Heller, Kirsten Kortbek og Anne Bahrenscheer
3 SUNDHED Lokale W4.13
Kommunikationskompetencer i sundhedsvæsenet
Eksperter er enige om, at bedre kommunikation er en af nøglerne til sammenhæng i patientforløb. Bekla- geligvis reduceres kommunikation ofte til objektiv information, som kan standardiseres. I oplægget diskuteres det brændende behov for at klæde sundhedspersonale bedre på i forhold til kommunikation.
Benjamín Olivares Bøgeskov
Telefonen som klinisk redskab til at nå sårbare grupper
E-sundhed skal give danskerne bed- re sundhedsindsigt, adgang til rette behandling og dermed øget livskvalitet og sundhed. Men mennesker med ringe mulighed for at anvende e-sundhed risikerer at blive koblet af denne udvik- ling. HealthTalk undersøger, om telefo- nen kan anvendes til at nå den gruppe mennesker.
Kåre Jansbøl
Når IT møder sundhed
Sundhedsplatformen samler informa- tioner om patienten i en elektronisk journal og er blevet udrullet i to danske regioner. Men hvilke forbedringer eller bivirkninger medfører det? Og hvad kan vi gøre, for at de sundhedsprofes- sionelle og patienterne får størst mulig glæde af sundhedsplatformen?
Kåre Jansbøl
4 LÆRERE, PÆDAGOGER OG MARGINALISEREDE UNGE Lokale W3.17
Lærer- og pædagogarbejde med udsatte unge midt i storbyens rum Når professionelle bliver bekymret for unge, hvem er det så, de bekymrer sig for, og hvad gør det ved deres praksis?
Oplægget tager afsæt i et empirisk studie af lærere og pædagogers arbejde med unge i storbyen, og hvordan det tager form af det lokalområde og den samfundsudvikling, det foregår i.
Vibe Larsen
Fleksibilitet og kompleksitet – marginaliserede unges blik på skole Oplægget stiller skarpt på marginali- serede unges oplevelser af skolen, og hvordan deres oplevelser spejles i andre kontekster, som de indgår i. Der kigges bl.a. på, hvordan unge oplever fleksibi- litet og blik for komplekse liv i alterna- tive skoleformer, i deres fritidsliv og i deres fritidsjobs.
Tekla Canger
Fra udsat ung til aktiv medborger?
Med udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt diskuteres en so- cialpædagogisk indsats, som arbejder med udsatte unges medborgerskab og deltagelse som metode til de unges samfundsmæssige integration. Hør, hvad dette arbejde går ud på, og hvor- dan metoden omsættes til konkrete initiativer og handlinger.
Üzeyir Tireli og Ditte Horndrup
5 UDDANNELSE OG SAMFUND Lokale W3.15
Skole- og ungdomsliv i udskolingens nye organiseringer
Med udgangspunkt i en ph.d.-afhand- ling om nye organiseringer i udskolin- gen diskuteres det, hvordan nye selv- stændige udskolingsafdelinger synes både at skabe lyst til læring og mulig- hed for nye tilblivelser for eleverne på den ene side og sårbarhed og udsathed på den anden side.
Helene Falkenberg
Skolen hjælper med at spotte kriminalitetstruede unge
I SSP-samarbejdet mødes de professi- onelle og taler sammen om specifikke unges kriminelle handlinger, bekymren- de sociale grupperinger eller opholds- steder i byen. Men hvilken adfærd be- kymrer lærere, pædagoger og politiet?
Og hvilken rolle forventes skolen at spille ift. kriminalitetsforebyggelse?
Lone Bæk Brønsted
Stedsensitiv uddannelse i folkeskolen En undersøgelse i en udkantskommune viser, at beslutningstagere og profes- sionelle undervurderer betydningen af lokal, stedsensitiv uddannelse for mar- ginaliserede børn og unge. Det disku- teres, hvordan stedsensitiv pædagogik i udkantssamfund kan øge børn og unges muligheder for at finde sig til rette som lokale borgere.
John Gulløv
6 FORÆLDRESAMARBEJDE Lokale W4.20
Lær med familien
’Lær med Familien’ er et projekt, der skal udvikle metoder og strategier til at styrke samarbejdet mellem skole og hjem med fokus på elevernes læring. De nye tiltag bliver afprøvet på fire skoler i efteråret 2017, og vi vil give små kik ind i skolernes arbejde med projektet.
Ulla Kofoed og Mia Fihl Jeppesen
Etniske minoritetsfamilier og skole-hjem-samarbejde
Flere studier har påpeget, at den dan- ske folkeskole stiller større og større krav til forældrene, og at kommuni- kationen er blevet intensiveret og i højere grad foregår på skrift. Men hvad betyder det for familier med etnisk minoritetsbaggrund og særligt etniske minoritetsfædre?
Anne Hovgaard Jørgensen
Styrket samarbejde med flygtninge- familier og andre nyankomne familier Forældresamarbejdet kan ses som en didaktisk opgave, der med afsæt i deltagernes forudsætninger indebærer målsætning, planlægning, gennemførsel og evaluering. Få indblik i nogle af de værktøjer, som UCC og VIA har udvik- let på opdrag fra de faglige organisatio- ner DLF, BUPL, FOA og KL i 2017.
Charlotte Bie og Ulla Kofoed
7 PÆDAGOGISK ARBEJDE Lokale W4.21
Programmering af pædagogikken – pædagogers virke mellem koncept og kontekst
I de seneste ti år er der sket en mar- kant fremkomst af forskellige typer af evidensbaserede koncepter i de danske daginstitutioner. Hvordan bliver disse koncepter modtaget af pædagogerne?
Styrker de fagligheden, eller hæmmer de tværtimod det pædagogiske råde- rum og det faglige skøn?
Christian Aabro
Hvad skal vi med pædagogiske koncepter på inklusionsområdet?
Medarbejdere på skoleområdet har siden inklusionsloven fået nye pædago- giske opgaver, og de efterlyser redska- ber til at håndtere nye situationer. Men hvilke erfaringer har medarbejderne med de pædagogiske koncepter? Giver det overhovedet mening at arbejde med lovende pædagogiske koncepter?
Lisbeth Madsen, Rasmus Anker Bendtsen og Rie Jungemann
Pædagogik for bæredygtighed Kan man introducere små børn for miljø- og bæredygtighedsperspektiver?
Og er det overhovedet en god idé? Hør om et aktionsforskningsprojekt, der sammen med pædagogisk personale har eksperimenteret med nye pædagogiske aktiviteter, der kan introducere små børn til det regulerede samspil mellem natur og menneske.
Mia Husted og Thorleif Frøkjær
8 SKOLE, MÅL OG LÆRING Lokale W4.23
Alle i mål – om udvikling og implementering af Fælles Mål for kognitivt udfordrede elever
Et treårigt projekt på fire specialskoler i København har til formål at kvalificere og implementere Fælles Mål i dansk og matematik for elever med generelle, specifikke og gennemgribende udvik- lingsforstyrrelser. Der gives eksempler på pejlemærker og undervisningsaktivi- teter, så langt som de er nu.
Louise Rønberg og Michael Wahl Andersen
Hvorfor ser lærere og andre professio- nelle forskelligt på deres organisation?
Professionelle forventes i stadig højere grad at bruge data, når de udvikler og styrer skolerne. Der er fokus på syste- matik i arbejdet med læring og trivsel og på kvaliteten af praksis. Men hvor- dan forholder professionelle sig til tal?
Er vi mere eller mindre rationelle, end man kunne forvente?
Søren Hornskov og Hanne Marcher
Hurra, skolen brænder – ildsjælen som professionsideal i den åbne skole Folkeskolen anspores i dag til at samarbejde med lokale aktører. Det er imidlertid en udbredt opfattelse, at samarbejdsprojekterne oftest står og falder med en eller flere ildsjæles ekstraordinære indsats. Men hvad vil det egentlig sige at være professionel i en skole, som i stigende grad inviterer frivillige kræfter ind?
Rasmus Bergmann
9 BØRNEFORSKNING SOM METODE Lokale W3.10
Trivsel set fra et børneperspektiv Dagtilbudsloven understreger, at for- ældresamarbejdet er vigtigt i forhold til børnenes inklusion, trivsel og læring.
Men hvordan kan vi arbejde med et fokuseret børneperspektiv i forbindelse med forældresamarbejdet og forældre- aktiviteter? Hvilke følelser og tanker kan være på spil i børns hverdagsliv i forbindelse med hjem og dagtilbud?
Elisabeth Astrid Folker
Når vi er nysgerrige på børns skoleliv I min forskning i skolens praksis vil jeg gerne tæt på børnene og deres ople- velser. Men hvad får jeg øje på, når jeg forsøger at få børnenes perspektiv på undervisningen, og hvordan kan det in- formere også den lærerfaglige praksis?
Sine Penthin Grumløse
10 DIGITALE TEKNOLOGIER, SPIL OG LITERACIES I SKOLEN Lokale W4.24
Meebook
Hvad der sker der, når man tager en læringsplatform i brug på en skole? Vi følger opstart af Meebook i Køben- havns Kommune på en skole og under- søger bl.a., hvorvidt en læringsplat- form kan komme til at fungere som et styringsredskab for læreren i relation til planlægning, gennemførelse og evalue- ring af undervisning i fagene matematik og idræt.
Annette Søndergaard Gregersen, Birgitte Hedeskov og Eva Rønn
Minecraft
Hvordan kan vi forstå de semiotiske erfaringer, som børn gør sig i relation til Minecraft uden for skolen, og hvor- dan kan skolefagene dansk og engelsk bygge på og inddrage de erfaringer på en måde, der udvikler elevers kritiske, refleksive literacies? Vi ser på para- tekster til spillet uden for skolen og på forløb på mellemtrinnet og diskuterer didaktiske og teoretiske perspektiver ved at arbejde med spil og literacies.
Kristine Kabel og Lone Krogsgaard Svarstad
Mere…
… om digitale teknologier, spil og litera- cies i skolen. Vi præsenterer kommende projekter med dette fokus i forsknings- programmet Skole, Uddannelse og Vejledning.
Vibeke Schrøder, Kristine Kabel og Charlotte Krog Skott
Workshopprogram – eftermiddag
11 PÆDAGOGEN I SKOLEN Lokale W3.10
Pædagogens faglige rolle i skolen – genvej til jeres viden!
I oplægget præsenteres overblik over allerede eksisterende viden på områ- det, og indledende overvejelser til et forskningsprojekt tegnes op. Hvordan kan vi i UCC koble den viden med uddannelsen af morgendagens skole- og fritidspædagoger? Kom og deltag i diskussionen om pædagogens faglige rolle i skolen.
Niels-Peder Osmundsen Hjøllund
Pædagogen i skolen – nu på ucc.dk Hvordan oplever pædagogerne i sko- len deres arbejdsliv? Hvad fylder, og hvordan håndterer de det? I oplægget præsenteres et ressourcesite med ny viden og oplæg til diskussion, som er henvendt til pædagogprofessionen.
Sitet er lavet på baggrund af en forsk- ningsrapport fra 2017 om pædagoger i skolen.
Klaus Kofoed-Heller, Maj Borggaard Hansen og Stine Dupont
12 SPROGFORSKNING Lokale W4.13
Workshoppen vil blive tolket til og fra dansk tegnsprog
Flersprogethedsdidaktik i fremmed- sprogsundervisningen
Hvordan kan den danske folkeskole tage højde for den flersprogede verden, ele- verne er en del af? Oplægget giver en introduktion til flersprogethedsdidak- tikken og zoomer ind på undervisnings- materialer, der i rammen af et stort udviklingsprojekt er blevet designet til begynderdidaktikken i engelsk.
Petra Daryai-Hansen, Karoline Søgaard og Hanne Thomsen
Hvor tidligt kan man hente ny viden om sprog ud af et korpus?
Brug af korpus – dvs. større analyse- rede tekstsamlinger – er de senere år blevet essentielt for den globale sprog- forskning. Korpus over dansk tegnsprog opbygges i disse år på UCC. Vi vil vise, hvordan man allerede i opbygningsfa- sen kan hente ny viden om sprogets struktur, tegnforråd og udtale.
Jette Hedegaard Kristoffersen og Mads Jonathan Pedersen
13 PSYKIATRI OG SYGEPLEJE Lokale W4.20
Hvad betyder sammenhæng i patient- forløb i en psykiatrisk kontekst?
Der er politisk fokus på at skabe sam- menhæng i patientforløb, men vi ved ikke så meget om, hvad patienter og fagprofessionelles oplevelse af sam- menhængen i patientforløb betyder i psykiatrien. I projektet interviewes sundhedsprofessionelle og brugere i behandlings- og socialpsykiatrien.
Kim Jørgensen, Mette Bonde Dahl, Jesper Frederiksen og Simon Sjørup Simonsen
Sygeplejerskers oplevelser af værdien af dokumentation (eller mangel på samme)
De sidste årtier har sygeplejerskernes arbejde været præget af et øget krav om dokumentation. Dokumentations- kravet retfærdiggøres bl.a. som væren- de et nødvendigt styringsredskab, der kan sikre effektivitet og kvalitet. Men det er ikke nødvendigvis sådan, det opleves af sygeplejerskerne.
Benjamín Olivares Bøgeskov og Søsserr Grimshaw-Aagaard
14 KVALITET OG EVALUERING I DAGTILBUD
Lokale W4.21
Hvordan skabes meningsfulde sammenhænge i top-down-styrede processer?
Med afsæt i praksisudvikling af kvalitet på dagtilbudsområdet diskuteres etiske dilemmaer og spørgsmål i det konkrete arbejde med professioner og praksis – hvordan skaber vi meningsfulde proces- ser for os og deltagerne?
Ida Kornerup, Sharmila Holmstrøm Juhlin og Abelone Heinsen
Når pædagoger står alene med vurderingsopgaven – et kritisk blik på tidlig opsporing
Pædagoger har ansvaret for at opspore og vurdere bekymringsvækkende bør- neliv i vuggestuen. Hvordan kan dette opsporingsarbejde og jagten på ’sikker viden’ begrænse fleksibiliteten i den pædagogiske praksis og vanskeliggøre inddragelse af børnenes perspektiver?
Crisstina Munck
15 BEVÆGELSE OG LÆRING Lokale W3.09
Kropslige læreprocesser – til hverdag og i professionsudøvelse
Mange glemmer i et travlt hverdagsliv at lade sig kropsligt fordybe. En op- mærksomhed på kropslighed kan øge børn, unge og voksnes mentale, sociale og fysiske trivsel og velvære. Med udgangspunkt i en kropsfænomenolo- gisk forståelse spørges: Hvordan er det muligt at øge sin kropslige forståelse?
Stine Klein Degerbøl
Hvordan kan teknologi understøtte bevægelse og læring?
Teknologiens muligheder for at genere- re læring i skolen beskrives ofte meget positivt. Samtidig oplever mange lærere det som en udfordring at arbejde med bevægelse i fagene. Et udviklingspro- jekt har derfor undersøgt, hvordan tek- nologi kan understøtte bevægelse og læring i skolens forskellige fysiske rum.
Tina Thilo og Lars Myhre Hansen
16 NYANKOMNE FLYGTNINGEBØRN OG -UNGE
Lokale W4.23
Kortlægning af nyankomne elevers sprog og kompetencer
Hvordan får vi viden om, hvad ny- ankomne elever kan, så vi kan tage udgangspunkt i deres kompetencer og skolemæssige erfaringer? Kom og hør om Undervisningsministeriets nye kortlægningsmateriale, som kortlægger elevens sproglige kompetencer, littera- citet og numeralitet.
Maria Neumann Larsen
Asylpædagogik: Syv principper til det pædagogiske arbejde med børn i asylfasen
Hvordan kan man arbejde pædagogisk med børn, der befinder sig i asylansøg- ningsfasen? Det udgør asylpædagogik- ken et bud på. Oplægget præsenterer asylpædagogikkens syv principper og diskuterer, hvordan disse kan bruges i pædagogisk arbejde med nyankomne flygtninge i ordinære institutioner.
Signe Hvid Thingstrup
17 PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I PRAKSIS Lokale W4.24
tagelse kan åbne det pædagogiske mu- lighedsrum og udvikle den pædagogiske praksis. Denne case har særligt fokus på, hvordan pædagogers arbejde med
’omvendte deltagelsesprocesser’ med udsatte unge tager form og udfordrer
og udvikler det eksisterende pædagogi- ske handlerepertoire.
Mia Husted, Ditte Tofteng, Mette Bladt og Lisbeth Madsen
Workshoppen tager udgangspunkt i rammer og vanskeligheder ved udvik- lingsarbejde i den pædagogiske sektor med et særligt blik på eksperimentelt arbejde. Der præsenteres en case, som illustrerer, hvordan inddragelse og del-
