November 1999 DJF T 3 | 3 | 3 0 r t Nr. 8 • Havebrug
Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard
Ondartet bipest hos honningbier
- sygdommens biologi, diagnose og bekæmpelse
M inisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ondartet bipest hos honningbier
- sygdommens biologi, diagnose og bekæmpelse
Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard A fdeling fo r Plantebeskyttelse
Projektgruppe Biavl
Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse
DJF rapport Havebrug nr. 8 • november 1999
Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00 Forskningscenter Foulum
Postboks 50 8830 Tjele
Fax 89 99 19 19
Løssalg:
(in c l. m o m s )
t.o.m. 50 sider t.o.m. 100 sider over 100 sider
50,- kr.
75,- kr.
100,- kr.
Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.
Forsidefoto: Honningbi i mælkebøtte. (Foto: H. Flansen)
INDHOLD
Side
F o ro rd ... 5
I n d le d n i n g ... 6
U d b re d else ... 7
B i o lo g i... 8
K arakteristik a f b a k te rie n ... 8
K la s sifik a tio n ... 8
Overlevelse ...9
Larvers m o d ta g elig h ed ... 11
Sm itteforløb i larven ... 13
U dbrud i b if a m ilie n ... 14
Spredning m ellem b if a m ilie r ... 15
Resistens m od ondartet b i p e s t ... 16
D iagnose ... ...20
K liniske sy m p to m e r... 21
F e ltd ia g n o se ... 23
Rutinediagnose a f yngelprøver i la b o ra to rie t... 23
U ndersøgelse a f voksne bier ... 25
U ndersøgelse a f honning for P. 1. larvae-sporer ... 25
U ndersøgelse a f bilarver ... 26
Bestem m else a f b akteriestam m er...27
F orebyggelse og b ekæ m pelse a f o n d a rte t b i p e s t ...27
Forurening a f biavlsprodukter og -m a te r ie l... 27
Forebyggelse ...29
A flivning a f b if a m ilie r ...30
O m sæ tn in g ... 30
Bekæm pelse m ed lægem idler ... 35
R e n g ø rin g ... 35
B ekæ m pelsen i D a n m a rk ... ... 36
O rg a n isa tio n ... 36
U ndersøgelser a f b if a m ilie r ...36
U ndersøgelse a f prøver ...37
B e k æ m p e lse ... 38
F r e m t i d ... 39
L itte r a tu r ... 40
Forord
Ondartet bipest er en alvorlig bakteriesygdom hos honningbiernes yngel. Bifamilier, der har kliniske sym ptom er på sygdom m en i forseglede yngelceller, dør, hvis bifam iliem e ikke behandles. Sygdom m en er udbredt over det meste a f verden og kan være årsag til store økonom iske tab. Bipest blev første gang beskrevet i 1769. På trods a f at der er fokuseret på sygdom m en i årtier, er den i de senere år blevet et stigende problem m ange steder. O gså i D anm ark har der i de senere år væ ret stigende problem er m ed sygdom m en m ed en foreløbig kulm ination i antallet a f angrebne bigårde i 1999. Denne DJF rapport beskriver sygdom m ens biologi, diagnose og bekæmpelse.
Over det meste a f verden er ondartet bipest en meget alvorlig sygdom hos honningbiernes yngel.
In dledning
Allerede i 1769 navngav franskmanden Schirach120 en sygdom slignende tilstand hos honningbier
nes yngel “foulbrood” . “Foulbrood” er den engelske betegnelse for bipest (foul: rådden, brood:
yngel). D erefter har adskillige forskere kaldt forskellige sygdom stilstande for bipest. D et er ikke klart, hvilken a f disse sygdomme, Schirach refererede til. 1 1885 forsøgte englænderne Cheshire og Cheyne at klarlægge årsagen til en afbipest-sygdom m ene. Bakterien, som de isolerede, kaldte de Bacillus alvei'20. D enne sygdom blev senere kaldt europæisk bipest120, fordi den blev beskrevet første gang a f forskere i Europa. A m erikaneren W hite122,124 viste herefter, at den egentlige årsag til sygdom m en var bakterien Bacillus pluton. Bakterien blev senere overført til slægten Streptococcus4 og senere til M elissococcus. D ens navn i dag er derfor M elissococcus plu to n5.
1 1903 observerede W hite en anden bakterie i forbindelse med en a f de andre sygdom m e, der blev kaldt bipest. H an navngav bakterien Bacillus larvae'20. D enne sygdom blev herefter kaldt am erikansk bipest, fordi undersøgelserne var udført i U SA (staten N ew Y ork). I D anm ark kaldes sygdom m en ondartet bipest. 1 1996 blev bakterien overført til slægten Paenibacillus og fik navnet Paenibacillus larvae larvae52.
Y ngel død a f ond
artet bipest. Sym p
tom erne ses nor
malt først efter cel
leforseglingen.
O ndartet bipest er en alvorlig yngelsygdom hos honningbierne. Den er således betegnet som den m est ødelæggende yngelsygdom 13. N orm alt vil bifam ilier m ed kliniske sym ptom er på syg
dom m en dø, hvis der ikke foretages behandling46. Sygdom m en kan derfor være m eget tabgivende for biavlere samt gartnere og landmænd, der dyrker afgrøder, som er afhængige a f insektbestøv
ning. I det sidste årti er der registreret et stigende antal tilfæ lde a f ondartet bipest i Europa 25,39.77,80 understreger vigtigheden a f at forbedre m etoder til forebyggelse og bekæmpelse.
U d b r e d e ls e
Sygdom m en er udbredt i hele verden. Sygdom m en er dog ikke registreret i bifam ilier i Afrika syd for Sahara eller i Indien71. 1 1980 blev bipest-bakterien fundet i argentinsk honning37.1 1989 blev udbrud a f sygdom m en registreret for første gang i Sydamerika i argentinske bifam ilier1.
Til venstre ses bipest-bakteriens P. I. larvae's vegetative celler. Stavene er her farvet blå. Til højre ses sporerne. Sporen er bakteriens hvilestadium.
B io lo g i
K arakteristik a f bakterien
1 1906 var W hite a f den opfattelse, at den sporedannende bakterie Bacillus larvae var til stede i alle yngelprøver m ed ondartet bipest120. Et år senere kunne han fastslå, at årsagen til sygdom m en var B. larvae. W hite var således som den første i stand til at isolere bakterien fra syg yngel, dyrke den i renkultur, inficere yngelen igen, fremkalde sym ptom er på ondartet bipest og påny isolere den sygdom sfrem kaldende bakterie121.
Bipest-bakterien er tem m elig kræsen, hvad angår næringssubstrat. D en er fakultativ anaerob, dvs.
at den kan gro uden ilt (i det m indste ved dyrkning på kunstigt substrat). Den er endvidere gram positiv (en blå farvereaktion, som frem kom m er ved en bestem t faveprocedure) og katalase negativ (en reaktion, som forekommer, når bakteriekolonier udsættes for brintoverilte, hvilket m an kan gøre i forbindelse med bestem m else a f bakterien). De aktive bakterieceller (vegetative stave) er bevæ gelige og optræder enkeltvis eller i kæder og er m ellem 0,0025 og 0,005 mm lange33. Bakteriens hvilestadium , sporerne, er ca. 0,0013 mm x 0,0006 mm. P å kunstigt substrat (J-agar) er bakterie-kolonierne små, hvidlige, konkave og har en ru overflade. De er ca. 4-5 mm i diam eter37.
Klassifikation
Siden 1984 har en sygdom, hvis sym ptom er ligner ondartet bipest, optrådt i Tjekkiet og Slovakiet. D et er rapporteret26, at sygdomm ens årsag var en sporedannende B acillus, der viste
fysiologiske og biokem iske egenskaber som B. larvae. M en bakterien danner orange
pigm enterede kolonier. En fedtsyreanalyse a f bakterierne viste, at der ikke var forskel m ellem de orange og hvide bakterier. Det blev ud fra dette konkluderet, at de to typer skulle betragtes som én art23. D er blev imidlertid fundet et tæt slægtskab med bakterien Bacillus pulvifaciens, som er årsag til en bipest-lignende yngelsygdom, som på engelsk kaldes “pow dery scale disease”
(støvende-skorpe-sygdom). D er er kun registreret udbrud a f “pow dery scale disease” i U SA 28,64.
M en vi har dog fundet bakterien i honning fra Mexico indkøbt i D anm ark37.
Slægtskabet mellem B. larvae og B. pulvifaciens blev yderligere bekræftet ved m olekylæ rbiologi
ske P C R undersøgelser (Polym erase Chain Reaction), og begge bakterier blev henført til slægten Paenibacillus*.1 1996 blev arterne P. larvae og P. pulvifaciens ved hjæ lp a f D N A teknikker henført som underarter a f arten Paenibacillus larvae. N avnene på de to underarter er herefter Paenibacillus larvae larvae (årsag til ondartet bipest) og Paenibacillus larvae pulvifaciens (årsag til “pow dery scale disease”)52.
Overlevelse
P. 1. larvae sporer kan overleve i biernes larvefoder, jo rd og skorper (indtørrede rester a f yngel død a f ondartet bipest) i m ange år123. Overlevelsesforsøg har vist, at sporerne fra skorper kan spire efter selv 35 år51. D et formodes im idlertid, at sporerne kan overleve m eget længere.
N år den døde yngel tørrer ind, dannes skorper. På billedet ser man ovenfra ned i celler med skorper.
Sporerne i skorperne kan overleve i årtier.
Samm enhæng mellem den tem peratur og tid der er nødvendig for at ødelægge P. 1. larvae
M edium Stadium °C M inutter
Bouillon Vegetative celler 60 1597
Vand Sporer 100 30 123
Voks Sporer 121 3 O67
Honning Sporer 100 16014
Sporer 110 4 1 14
Sporer 121 8,614
Sporer (220.000 pr. g honning) 100 2044
Sporer (7,5 mio. pr. g honning) 100 3544
Bakterien er m eget modstandsdygtig over for varme (jf. tabel). Det er sandsynligt, at forskellige P. 1. larvae bakteriestam m er har forskellig m odstandskraft over for varme. I et forsøg, hvor voks fra bifam ilier m ed kliniske sym ptom er på ondartet bipest blev sm eltet m ed vanddam p p å et vokssm elteri, blev der efter behandlingen fundet en let forurening i ét a f seks partier44. D et er endvidere vist, at flam bering a f opstablingskasser a f træ m ed en gasbræ nder ikke vil ødelægge alle sporerne44.
Sporerne er meget mod
standsdygtige over for kem iske og fysiske på
virkninger. Selv længere tids flam bering med en gasbræ nder vil ikke slå alle sporerne ihjel.
Larvers modtagelighed
Både arbejder-, dronning- og dronelarver kan smittes m ed P. 1. larvae sporer130. D er er foretaget forsøg med honningbi-larvers m odtagelig ved at tilsætte sporer til de enkelte larvers foder129,130.
Forsøgene viste, at larver mindre end 24 tim er gam le er m est m odtagelige. Larvernes m odtagelighed er endvidere genetisk betinget7,54,69,103. D et er vist54, at 18-24 tim er gam le larver fra en resistent bistam m e havde en LDS0 (den sporedosis, hvor 50% a f larverne slås ihjel) på2.500 sporer, m ens en lidt m indre resistent stamme havde en LD50 p å 1.300 sporer.
I m odsæ tning til disse forsøg er nye danske undersøgelser foretaget m ed larver, som er opdrættet i laboratoriet9. M ed denne m etodik er det m uligt at udelukke stadebiem es indflydelse og dermed f l et mere præ cist billede a f forholdet m ellem sporedosis og den enkelte larves m odtagelighed (dosis-respons forholdet). U ndersøgelsen viste, at 24-28 tim er gam le larver er m est modtagelige for P. 1. larvae infektion, og at der er en klar dosis-respons sammenhæng. D en anvendte bistam m e var en alm indelig dansk gul stam m e (Apis mellifera ligustica), som havde en LDS0 på 8,49. Æ ldre larver bliver mere og m ere resistente, og der er ikke nogen signifikant dosis-respons sam m enhæng, når larverne er m ere end 48 tim er gamle.
En beregning p å en ældre undersøgelse a f følsomheden hos larven citeres ofte12. LD S0 blev udregnet til 35 sporer. M en det er im idlertid ikke klart, hvordan dette resultat blev opnået9. Det er derfor svært at sam m enligne resultatet med andre tilsvarende undersøgelser.
Der kan foretages sm itte
forsøg med bipest-bak
terien i laboratoriet. Bi
larverne opdrættes i kun
stige celler (fingerbol) og sm ittes her.
Røver-bi: Bringer
^ forurenet honning hjem
4
Udrensnings-bi:
Spreder sporerne
t
f)
Smittefarlig skorpe(D) ^ (E)
O O ^ C o -
\ (C) (B) (A)
- C D « - O ♦ (A) Sporerne spirer
(B) Vegetative bakterieceller (stave) (C, D) Opformering af stave
(E) Sporedannelse Overførsel af foder, som indeholdersporer
t
Hus-bi: Oplagrerforurenet foder
Larven smittes med sporer gennem munden Amme-bi:
larven med foder, som indeholder sporer ,
0 1 o 0
P. 1. larvae's livscyklus og overførsel i bifamilien. O m arbejdet fra Pohl83.
Smitteforløb i larven
En honningbilarve smittes med foder, som er forurenet med bipestsporer. Sporerne spirer til aktive vegetative bakterieceller i larvens midttarm. Disse celler opform erer sig i tarm en og trænger gennem en m eget tynd hinde afsondret a f tarm cellerne (den peritrofe membran). Derefter trænger stavene igennem tarm væggen ved at blive optaget a f tarm cellerne (fagocytose) og kom m er over i den fyldte kropshule (haemocoelet)21. Bakterien spreder og form erer sig yderligere i kropshulen6’62. D enne opform ering a f bakterier i hele blodsystem et indtræffer, når larven er ca.
234 tim er gam m el21, og m edfører dens død. Samtidig danner bakterien sporer, som er dens overlevelsesstadium 6’21’62.1 én enkel rådnende larve dannes ca. 2,5 mia. sporer113.
I slutningen a f sygdom sforløbet udskiller P. 1. larvae et protein-nedbrydende enzym. D ette enzym , som frigøres, når bakterien danner sporer, kan hæ m m e nogle a f biens antistoffer (apidaeciner). D et er imidlertid stadig uklart, hvilken rolle enzym et spiller i sygdom sforløbet af ondartet bipest. Bakterien angriber således kun larver, som i m odsæ tning til de voksne bier ikke kan danne egentlige antistoffer, m en kun forløbere for disse (proapidaecin)18.
V oksne bier er resistente m od ondartet bipest og kan derfor ikke smittes, når de fodres m ed P.
1. larvae sporer20. N ogle a f sporerne blive i spiserøret i m ere end to m åneder hos bier, som er forurenet m ed bipestsporer f.eks. fra udrensningen a f døde larver. Disse sporer kan sm itte de unge bilarver, når de fodres a f de voksne b ier125,126.
Undersøgelser a f hon
ning har vist, at m ange bifam ilier har honning forurenet med bipest
bakterien, uden at de har kliniske sym ptom er på ondartet bipest.
Udbrud i bifamilien
M ange undersøgelser har vist, at honning fra bifam ilier uden kliniske sym ptom er på ondartet bipest kan være forurenet med P. 1. /anrøe-sporer22,27'34,35’41'42,59'77'91'92’111. 1 årene (1978-1981 og 1985-1990) havde 9,7% a f undersøgte danske bifam ilier honning forurenet m ed P. 1. larvae sporer. Sam tidig havde kun 3,7% a f bifam iliem e kliniske sym ptom er på ondartet bipest38.
B ifam ilier kan have honning med et stort antal bipestsporer i adskillige år og stadig ikke fa kliniske sym ptom er på ondartet bipest41. Endvidere har sm itteforsøg m ed bifam ilier vist, at der ikke er en sim pel sam m enhæng m ellem antallet a f sporer i honningen og de første synlige tegn på ondartet bipest i de forseglede yngelceller46.
Bifam ilier fodret m ed sukkervand tilsat P. 1. larvae-sporer fik kliniske sym ptom er p å ondartet bipest, når hver bifam ilie fik 50 mio. sporer113. A ndre forsøg, som anvendte samme fodringstek
nik, viste, at hver bifam ilie skulle have m indst 500 mio. P. 1. larvae-sporer for at få udbrud af sygdomm en68. 1 danske forsøg er bifam ilier fodret med honning tilsat P. 1. larvae sporer. I disse forsøg kom der kliniske sym ptom er i nogle a f bifam iliem e, når hver bifam ilie fik 2 mia. sporer48.
N år aflægger-bifam ilier blev fodret med sukkervand tilsat forskellig sporedoser, kunne der frem
provokeres kliniske sym ptom er, når hver aflægger fik 5 mio. sporer31.
D er kan være m ange forklaringer på, hvorfor der ikke er en simpel sam m enhæng m ellem antallet a f sporer i honningen og de første kliniske sym ptom er på ondartet bipest i bifam iliem e samt
O ndartet bipest kan overføres til bifam ilier, hvis de fodres med hon
ning forurenet med bipest-bakterien.
Der kan også ske sm itte
overførsel ved fodring med forurenet pollen.
mellem det antal sporer, som bifam ilier skal fodres med, og udbrud a f ondartet bipest. M ulige forklaringer er forskellig resistens hos forskellige honningbistam m er, bifam iliem es størrelse, forholdet m ellem voksne bier og yngel sam t forskelle i nektartræk og indsam ling a f pollen hos de forskellige bifam ilier og im ellem de forskellige år.
I forsøg m ed en bestem t dansk gul bistam m e (A. m. ligustica) er det vist, at den sporedosis, som er nødvendig for at give kliniske sym ptom er på ondartet bipest i alle bifam ilier, der blev fodret m ed kontam ineret honning, er imellem 5,43 mia. og 36,3 mia. sporer pr. bifam ilie. LD50 for denne bistam m e er 2,66 mia. sporer48.
Spredning mellem bifam ilier
Den naturlige spredning a f P. 1. larvae er lille. Dette skyldes hovedsagelig, at de fleste sporer bliver fjernet på grund a f de voksne biers hygiejniske adfærd, og at kun de yngste larver er modtagelige. Ondartet bipest kan spredes ved fodring a f bifam ilier m ed honning kontam ineret med P. 1. larvae sporer, m ed bier som røver honning fra inficerede bifam ilier43 eller ved at fodre bifam ilier m ed kontam ineret pollen45. Infektion kan også spredes m ed kontam inerede yngeltavler, med jom frutavler der har været brugt som honningtavler i inficerede bifam ilier samt ved at anvende kontam inerede bistader8 og andet kontam ineret biavlsudstyr.
K un fa bier (ca. 6% a f m æ rkede forsøgsbier) fejlflyver m ellem bifam iliem e i en bigård, og de fleste m edbringer ikke sporer nok til at udløse infektion. M an kan således regne med, at fejlflyvning ikke er egentlig årsag til smittespredning a f ondartet bipest31. D ronninger fra syge bifam ilier kan i nogle tilfæ lde indeholde et lille antal P. 1. larvae sporer. Arbejdere fra samme bifam ilier kan derim od have et stort antal sporer i tarmen. Selv om dronninger er bærere a f sporer, kan de ikke frem provokere kliniske sym ptom er på ondartet bipest, når de indføres i sunde bifam ilier128.
Resistens mod ondartet bipest
U dbrud a f ondartet bipest afhænger ikke kun a f antallet a f sporer i honningen, m en også a f bifam iliens resistens m od bipest-bakterien. H os tolerante bifam ilier vil antallet a f sporer i honningen norm alt ikke overstige 200.000-500.000 sporer pr. gram honning46. Ingen bistam m e er im idlertid im m un over for ondartet bipest, men der findes forskellig grader a f resistens, hvilket er beskrevet udførligt i adskillige oversigtsartikler w j o w o u d u o w u u i m i w i u m
Forskelle i resistensen mellem dronninger, arbejdere og droner er knyttet til føden. D ronninglar
ver, som bliver fodret m ed m indst pollen, er m est modtagelige, dronelarver, som fodres m ed m est pollen, er m indst modtagelige, mens arbejderlarver, som fodres m ed en m oderat m ængde pollen,
A m m ebi, som fodrer en lille larve. Larvefoderet hæm m er spiringen af bipest-sporerne.
har en m odtagelighed, som ligger mellem de to andre kasters87. Pollen indeholder m ikroorganis
mer, som hæ m m er vækst a f P. 1. larvae (antagonister)87. D isse antagonister, der er isoleret fra larvernes m idttarm , fra de voksne biers tarm og fra pollen, kan hæ m m e P. 1. larvae-sporernes spiring og koloniernes vækst under laboratorieforhold. Denne hæ m ning vil sandsynligvis også finde sted i larvens tarm, da fodring a f 6-18 tim er gam le larver m ed pollen reducerede dødeligheden signifikant hos disse eksperimentelt inficerede larver50. P å den anden side producerer P. 1. larvae både under laboratorieforhold og i inficerede bilarver antibiotiske substanser, som hæ m m er den naturlige bakterieflora i m idttarm en87.
U dover pollen er der også andre stoffer i larvefoderet, der spiller en rolle i resistensen m od ondartet bipest. I resistente honningbi stammer hæm m er larvefoderet spiringen a f P. 1. larvae sporer m ere effektivt end i foderet fra modtagelige stammer. H erudover vil larvefoderet fra resistente stam m er også reducere antallet afbakteriens vegetative celler mere effektivt end foderet fra m odtagelige stammer. N ogle a f de kom ponenter, som hæm m er, er sandsynligvis fedtsyrer i gelée royale98.
Honningm avens opbygning hos den voksne bi har også indflydelse på resistens m od sygdommen.
Sporer fjernes fra føden i honningmaven ved hjælp a f nogle ventilklapper. Denne funktion vil i nogen udstrækning forhindre, at sporer bliver overført til larverne m ed foderet115. Resistente bistam m er filtrerer sporerne mere effektivt fra end m odtagelige stam m er84,115.
V entilklapperne i ventiltragten ved overgangen mellem honningm ave og midttarm fjerner sporer fra føden i honningm aven. Om arbejdet fra Ritter93 og Snodgrass107.
N år forskellige stam m er a f honningbilarver blev smittet, når de var m indre end 24 tim er gamle, blev forskellige niveauer a f medfødt resistens klarlagt103. D enne m edfødte resistens viser sig ved, at tarm m iljøet hos larver fra resistente stam m er var mindre gunstigt for bakterien at spire og formere sig i 102. M en m ekanism erne bag denne tidlige resistens kendes ikke. I nogle honning- bistam m er blev hovedparten a f de eksperimentelt inficerede larver helt resistente over for infektion m ed P. 1. larvae i en alder a f ca. 1 Vi døgn7,54. Først i denne alder er den peritrofe m em bran tydelig i et lysm ikroskop6. M an troede derfor, at hele resistensen skyldes denne membran. Elektronm ikroskopi har imidlertid vist, at m em branen allerede findes, når larven er 8 tim er gammel. M em branens tilstedeværelse er altså ikke årsag til resistensen. N år larven udvikles, ændres m em branen og bliver tykkere. Den er derfor i stand til at begrænse forekom sten a f bakterien til tarm lysningen20'21. Samtidig har tarm epithelet en betydning for resistensen over for P. 1. larvae, da det fungerer som en fysisk og kem isk barriere21.
En anden m eget vigtig resistensm ekanism e er bifam iliens evne til at opdage og fjerne syg yngel.
Forsøg m ed enkeltvis infektion a f larver m ed P. I larvae har vist, at resistente fam ilier ljem er inficerede larver m eget hurtigere end modtagelige bifam ilier. I en resistent bifam ilie blev der ikke registreret nogen sporedannelse, mens der blev dannet sporer i adskillige larver i den m odtagelige fam ilie ,31.
N orm alt ser m an først sym ptom er på ondartet bipest i de forseglede celler. M an har derfor traditionelt m ent, at b ier m ed hygiejnisk adfærd både skal ijem e celleforseglingen og den syge
Eksperim enter, hvor lar
verne er inficeret enkelt
vis, har vist, at m ange larver dør, før cellerne bliver forseglet.
En vigtig resistensm eka
nism e mod sygdomm en er biernes evne til at ud
rense syg yngel. Man kan teste bifam iliens resistens ved at lade bierne udren
se frysedræbt yngel i små tavlestykker. Det lille tav
lestykke ses til hojre i billedet. I dette tilfælde har bierne kun udrenset ganske få døde larver og har altså en særdeles dår
lig hygiejnisk adfærd.
yngel. D enne adfærd kræ ver m indst to gener, som begge er vigende101. En ny dansk undersøgelse11, hvor larverne er inficeret enkeltvis, viser, at m ange larver dør før celleforseglings
tidspunktet. I bifam ilier kan kliniske symptomer på ondartet bipest være synlige for det m enneskelige øje, når larverne er fire dage gamle. Im idlertid udrensede bierne allerede på trejdedagen ca. 50% a f et hold larver, som hver havde fået tilført 1.386 sporer. Evnen til tidlig udrensning m å således være en m eget vigtig egenskab at inddrage i avlen m od resistens m od sygdommen.
D er en god sam m enhæng m ellem biernes udrensning a f syg yngel i forseglede celler og udrensning a f frysedræbt forseglet yngel19. P å nuværende tidspunkt er det ikke klart, om der også er en sam m enhæng mellem udrensning a f inficeret og syg yngel i åbne celler og fiy sedræbt yngel i åbne celler. I første om gang m å det dog være et stort skridt i retning a f væ sentlig m ere resistente bier, hvis dronningavlem e kun anvender avlsfamilier, som viser god hygiejniske adfærd i forhold til frysedræbt forseglet yngel.
U drensnings-testen kan udføres ved at udskæ re et fuldt forseglet tavlestykke på 5 cm x 6 cm, som indeholder ca. 100 celler p å hver side116. Tavlestykket fiyses i et døgn ved -2 0 ° C og anbringes derefter påny i bifam ilien. Bifam ilier, som fjerner den frysedræbte yngel inden for to døgn, har
U drensningsadfærden kan også registreres i mi- krobifam ilier i labora
toriet. Sam tidig kan man registrere larvefoderets hæm m ende effekt på bipest-sporernes spiring.
en god hygiejnisk adfærd. Testen kan også foretages med nåledræbt yngel75. V ed denne metode stikkes en fin insektnål gennem celleforseglingen og ind i larven eller puppen, og biernes udrensning a f den døde yngel registreres. Denne m etode er m indre arbejdskrævende end testen m ed frysedræ bt yngel. Til gengæld er testen med frysedræbt yngel m ere pålidelig108.
Vi har netop udviklet en hel ny m etodik til undersøgelse a f bifam iliers tolerance m od ondartet bipest9,11. V ed at opdrætte og smitte bilarver i kunstige celler i laboratoriet kan larvernes følsom hed over for bipest-bakterien bestem mes. Det er endvidere vist, at der er god sam m enhæng m ellem stadebiem es udrensningsadfærd over for inficeret yngel i fuldgode bifam ilier og i m ikrobifam ilier i laboratoriet. I m ikrobifam iliem e er det samtidig m eget nem m ere at registrere udrensning a f inficeret yngel i åbne celler, og m an kan også registrere den hæm m ende effekt på sporernes spiring fra forskellige bistam m ers larvefoder. M ikrobifam ilier kan således anvendes som en m odel for fuldgode bifam ilier og kom bineres m ed laboratorietesten a f larveresistens, når resistens hos udvalgte bifam ilier skal undersøges i forbindelse m ed avlsprogrammer.
Diagnose
Tilsyneladende kan m ange biavlere i staten New Y ork ikke diagnosticere ondartet bipest86. Dette
gælder sandsynligvis også for biavlere i mange andre om råder a f verden. En tidlig diagnose er im idlertid nødvendig for effektivt at forebygge og bekæm pe sygdomm en. M ange lande har derfor offentlige undersøgelses- og bekæmpelsesprogramm er, som også om fatter diagnose.
K liniske sym ptom er
I bifam ilier m ed kliniske sym ptom er på ondartet bipest ser m an norm alt først død yngel i det sene larvestadium og i puppestadiet, efter at cellerne er forseglet. C elleforseglingem e over død yngel kan være indsunkne og mørke. Celleforseglingem e er ofte gennem bidte a f stadebiem e, som forsøger at ijem e den døde yngel. Yngellejet i en døende bifam ilie får et saltbøsselignende udseende m ed død yngel i celler, hvor forseglingen er fjernet123. Y ngellejet er ofte hullet, fordi de voksne bier har fjernet den inficerede yngel101.
Larver og pupper, som er døde a f ondartet bipest, rådner først til en brunlig tyktflydende, slimet masse. M ed en lille pind kan den trækkes ud til en lang tynd tråd, som vil sm ække tilbage, hvis den trækkes m eget langt ud. D en rådne yngel lugter som surdej og tørrer efterhånden ind til skorper. Skorperne hænger fast i cellevæggene, og bierne kan kun vanskeligt § em e dem. Døde pupper ligger fladt på cellebunden, og resterne a f tungen stikker op. I sjæ ldne tilfæ lde vil resterne a f et eller flere ben også stikke o p 123.
Celleforseglingen over yngel død a f ondartet bipest vil ofte være gennem bidt a f stadebier
ne.
I midten a f tavlen er der enkelte celler med gennem bidte celleforseg
linger og dod yngel.
Angrebne tavler får m an
ge tom m e celler.
» p H
: .AV*
K vJiT Å ** * '
y H « ,ic A ij K ø
■ H U M » . « - * * • » A V .W * *
Bierne har fjernet celle
forseglingen over døde pupper. Puppens tunge stikker op igennem cel
len.
Feltdiagnose
K liniske sym ptom er på ondartet bipest kan diagnosticeres i felten a f erfarne biavlere eller a f specielt uddannede biavlere efter de symptomer, som er næ vnt ovenfor. F or at få en m ere sikker diagnose er det nødvendigt at anvende forskellige laboratorieteknikker.
R utinediagnose a f yngelprøver i laboratoriet
En rutineundersøgelse i laboratoriet sker norm alt ved at undersøge prøver a f yngeltavler.
Prøverne bliver undersøgt for kliniske sym ptom er123, inklusive lugt-sym ptom er. D er foretages endvidere en m ikroskopisk undersøgelse f.eks. med fasekontrast-udrustning for sporer i udstrygningspræparater.
D er kan også dyrkes fra udstrygningspræparater a f døde larver eller pupper på forskellige kunstige substrater f.eks. J-agar37 eller M Y PG P-agar24. Bakteriekoloniem e kan undersøges visuelt37 og for katalase aktivitet33. H erudover kan det anbefales at foretage m ikroskopi a f gram farvede vegetative celler ved at anvende lysfeltudrustning samt at foretage m ikroskopi a f sporer ved hjælp a f fasekontrast. H olst’s m ælkeprøve55, som bygger på, at en suspension a f P.
1. larvae sporer ved ca. 3 5 ° C koagulerer skummetmælk, bliver anbefalet i m ange diagnosebeskri
velser. Ifølge vores og andres erfaringer105 er denne diagnosem etode ikke altid pålidelig.
Bipest-sporer i honning kan påvises ved en direk
te udstrygning a f honning på et kunstigt nærings
substrat for bakterier.
Bipest-sporer fra honnin
gen vil spire til små, hvi
de kolonier. K olonierne er ru og konkave.
Der skal bruges ca. 50 g honning pr. bigård til honning-diagnosen for bipest-bakterien. Der kan udtages flere prøver i forbindelse med slyng
ningen. A lle prøver blan
des, og en sam leprøve indsendes til undersøgel
se.
U ndersøgelse a f voksne bier
D er er udviklet en dyrkningsteknik p å et kunstigt substrat (agar m ed fareblod) til påvisning a f P. 1. larvae sporer på og i voksne bier58. V ed hjælp a f denne m etode kan der også påvises sporer på og i bier fra inficerede bifam ilier uden kliniske sym ptom er på ondartet bipest. Som det kan forventes, er det bedst at udtage prøver a f voksne bier til denne diagnose fra yngeltavler32.
U ndersøgelse a f honning for P. 1. larvae-sporer
P. 1. larvae sporer kan påvises i honning ved sporeniveauer, som ikke giver udbrud a f ondartet bipest i den pågæ ldende bifam ilie. D en første metode, som blev beskrevet, er både kvalitativ og kvantitativ113,114. I m etoden indgår en centrifugering og en m ikroskopisk undersøgelse. Det er im idlertid svært at adskille sporerne fra de andre bestanddele i centrifugatet. H erudover er den kvantitative del a f m etoden m eget tidskrævende.
Vi har senere udviklet en ny enkel m etode til at påvise P. 1. larvae sporer i honning36’37. M etoden bygger på en direkte podning a f honning på det kunstige substrat J-agar. M etodens følsomhed er efterfølgende forbedret ved i stedet at anvende substratet M Y PG P-agar96, ved at anvende M Y PG P-agar i en inkubationsatm osfære m ed 5% C 0 276, eller ved at anvende m odificeret
TM Y G P-agar eller J-agar tilsat 0,1% natrium pyruvat112. Der er endvidere foretaget en sam m en
lignende undersøgelse a f forskellige substrater til dyrkning a f P. 1. larvae sporer fra honning60.
U ndersøgelsen viste, at J-agar er bedre end agar m ed fåreblod og “Brain Heart Infusion A gar” . En inkubationsatm osfære m ed 5% C 0 2 forbedrede også her følsom heden a f metoden.
Både sam leprøver a f honning fra alle bifam ilier i en bigård og honningprøver fra enkeltfam ilier kan bruges i en rutine undersøgelse. F or at mindske om kostningerne til analysen bliver der norm alt undersøgt én samleprøve fra én slyngning.
Som nævnt ovenfor kan m an finde sporer både på voksne bier og i honning fra bifam ilier uden kliniske symptomer. Det er ikke undersøgt, hvilken a f disse m etoder, der er den m est følsomme.
En fordel ved honningundersøgelsen er, af biavleren let kan sende prøven m ed posten til laboratoriet. P å laboratoriet kan prøven opbevares ved stuetem peratur og undersøges, når det passer ind i de øvrige arbejdsopgaver.
U ndersøgelse a f bilarver
D er er udviklet flere m etoder, som bygger på antigen-antistof, til undersøgelse a f larver for ondartet bipest (im m un-fluorescens79,82 119, im m undiffusion82 og ELISA 78). D isse m etoder bruges dog ikke i den alm indelige rutinediagnose.
Forskellige P. 1. larvae stam m er kan bestem mes ved at lade dem gære for
skellige sukkerarter. På billedet ses et system , som kaldes API50 Chß. Her sam m enlignes 49 forskel
lige sukkerarter. Et far- veskift fra rødt til orange viser, at bakterien kan udnytte det pågældende sukker.
Bestem m else a f bakteriestam m er
Krom atografi a f celle-fedtsyrer er en vidt udbredt og god m etode til at bestem m e bakterier. P. 1.
larvae celle-fedtsyrerne er således blevet bestem t m ed gaskrom atografi65. D enne m etode er også brugt til at karakterisere forskellige stammer a f P. 1. larvae og P. 1. pulvifasciens26. DNA bestem m else har også været brugt til at karakterisere geografisk forskellige stam m er a f P. 1.
larvae p å øer i det sydlige Stillehav23. API50 CHß og BIO LOG har også vist sig at være nyttige til bestem m else a f P. 1. larvae stam m er17,88. Disse system er bygger p å bakteriernes evne til at gære forskellige sukkerarter. Det kan forventes, at forskellige P. 1. larvae stam m er også vil have forskellig patogenitet over for bilarvem e. U ndersøgelser på dette om råde er derfor sat i gang88.
Forebyggelse og bekæmpelse af ondartet bipest
Forurening a f biavlsprodukter og -materiel
Som beskrevet ovenfor kan honning fra bifam ilier inficeret m ed bipest-bakterien indeholde sporer, selv om bifam iliem e ikke har kliniske symptomer på ondartet bipest.
N ogle biavlere indsam ler pollen i pollenfælder, når pollenforsyningen er rigelig. Senere, når pollenforsyningen er dårlig, fodrer de bifam iliem e m ed det indsam lede pollen. D et er også muligt
Pollenfæ lde på bifamilie.
Man skal kun indsam le pollen til bifoder, hvis bifam ilien er undersøgt og fundet fri for infektion af bipest-bakterien.
at købe pollen og blandinger med pollentilskud til fodringsformål. D et er alm indelig accepteret, at P. 1. larvae sporer kan overføres ved pollenfodring. D et anbefales derfor, at m an kun indsamler pollen fra sunde bifam ilier73.
I nogle undersøgelser30,53 er P. 1. larvae sporer fundet i pollen indsam let i pollenfælder fra bifam ilier m ed kliniske sym ptom er på ondartet bipest, men ikke i bifam ilier uden30.1 en dansk undersøgelse45 er der fundet P. 1. larvae sporer i alle pollenprøver fra pollenfæ lder på bifam ilier m ed kliniske symptomer, og i nogle prøver fra P. 1. larvae inficerede bifam ilier uden kliniske symptomer. D er er altså risiko for at få overført P. 1. larvae sporer til sunde bifam ilier ved pollenfodring, selv om pollenet er indsam let fra bifam ilier uden kliniske sym ptom er på ondartet bipest.
Biavlsm ateriel fra inficerede og syge bifam ilier kan være forurenet m ed P. 1. larvae sporer. Der er således fundet 360.000 P. 1. larvae sporer i afskrab fra 100 cm 2 stadeside i bifam ilier kraftigt angrebet a f ondartet bipest30. D anske undersøgelser har vist, at forurenede bistader, som genanvendes uden at være rengjorte, kan overføre smitstoffet til andre bifam ilier8.1 voksforseg
linger er der fundet 9 mio. sporer pr. 5 g30.
I Rusland er der fundet forskellige bakterier udover P. 1. larvae i yngeltavler fra bifam ilier med kliniske sym ptom er på ondartet b ipest106. Antallet a f bakterier er færre i tavler, som er brugt i ét til tre år, end i tavler, der er brugt i mere end tre år.
Udbrud a f ondartet bi
pest kan forebygges ved kun at udvide bifam ilier- ne med kunsttavler.
Forebyggelse
D et anbefales generelt at udskifte tavlerne jæ vnligt for at forebygge ondartet bipest, og at yngeltavler ikke bruges i m ere end tre år106. I nogle lande f. eks. de skandinaviske er det alm indelig praksis ikke at bruge yngeltavler i mere end ét år, hvilket er en god forebyggende foranstaltning.
D et anbefales også generelt, at placere bifam ilier i områder m ed et godt nektartræ k og en god pollenforsyning i hele biavlssæsonen, at skifte til dronninger fra resistente honningbistam m er, at rengøre biavlsm ateriellet samt at fodre bifam ilier i perioder, hvor der er et dårligt nektartræk.
D a bipestsporer a f og til findes i honning fra bifam ilier uden kliniske sym ptom er, tilrådes det kun at fodre m ed honning, hvis honningen før fodringen er undersøgt og fundet fri for sporer. Det er endvidere tilrådeligt kun at indsam le pollen til fodringsformål fra bifam ilier, der er undersøgt og fundet fri for infektion.
I de fleste tilfælde kan P. 1. larvae sporer findes i honning m indst året før, m an ser kliniske sym ptom er på ondartet bipest i bifam iliem e41. U ndersøgelse a f honning kan derfor være et væsentligt elem ent i forebyggelse a f sygdommen. Honningundersøgelser indgår på nuværende tidspunkt obligatorisk i nationale bekæm pelsesprogram m er for ondartet bipest i D anm ark41, A ustralien70, Finland63 og Tyskland94.
Bier, der indsam ler pol
len i krokus. Bifam ilier bør placeres i om råder med god pollenforsyning.
Dronning om givet a f ar
bejderbier. Der bør kun anvendes dronninger fra bipest-resistente hon- ningbistam m er.
A flivning a f bifam ilier
Syge bifam ilier kan slås ihjel og brændes sammen med biavlsm ateriellet. D ette er naturligvis en effektiv m åde at ødelægge sporerne på, og m etoden bruges i m ange lande. M en der vil sandsynligvis sam tidig i bigården være bifam ilier, der er inficeret, uden at de har de kliniske symptomer. Og sporerne i disse bifam ilier bliver ikke fjernet. A flivning og afbrænding er uacceptabelt for m ange biavlere i b la . USA, fordi m etoden giver store økonom iske tab85. En konsekvent afbrænding kan således kun anbefales i områder, hvor forekom sten a f ondartet bipest er lav.
Om sætning
O m sæ tning a f bifam ilier er en gam mel m etode til bekæm pelse a f ondartet bipest, som stadig anvendes. M etoden blev oprindelig foreslået a f Schirach i 1769120. Senere blev den genopdaget a f den am erikanske bisygdom sinspektør M cEvoy61. M etoden indebærer, at de voksne bier overføres til rengjorte stader uden udbyggede tavler, og at yngeltavler destrueres eller omsmeltes sammen m ed andre udbyggede tavler. Den kontam inerede honning, som bierne har i honningm a
ven, bliver brugt, m ens de bygger nye tavler ud. H erefter er bierne norm alt ikke en infektionskilde a f betydning.
De voksne bier kan også rystes over i en kasse lukket med net og blive der i adskillige tim er ved udetem peratur70 eller i nogle fa dage i en kold kælder. P å denne m åde sikrer m an sig, at bierne bruger den kontam inerede honning, som de har fyldt sig med. Efter opholdet i kassen overføres bierne til stader m ed kunsttavler.
I D anm ark anvendes en anden variant a f denne dobbelte omsætning. H er rystes de voksne bier over på voksstrim ler i rengjorte kasser, hvor de opholder sig i tre til fire dage. H erefter rystes de over på kunsttavler i andre rengjorte stader. Hvis der er ringe nektar-indbæring, kan bierne fodres lige efter, at de er rystet over på kunsttavlem e40,41.
I nogle tilfælde er der fundet P. 1. larvae sporer i honning, som er slynget 2 måneder til ét år efter, at bifam iliem e er dobbelt om sat41. Behandlingen udrydder altså ikke P. 1. larvae sporerne, men antallet er m indsket så m eget, at infektionen er under kontrol. M en det er vigtigt at kombinere om sætningen m ed rengøring a f biavlsm ateriellet og omsm eltning a f tavler fra syge bifam ilier og udbyggede tavler fra lager. Fordele ved om sætningen er, at bifam iliem e reddes, og at der ikke er rester a f antibiotika i honning og voks efter behandlingen. En ulem pe er, at m etoden er arbej dskrævende.
Ved den dobbelte om sæt
ning anbringes ledere (trælister med voksstrim ler) i en rengjort kasse.
Kassen lukkes i bunden m ed et dronninggitter for at forhindre, at bierne skal sværm e under be
handlingen.
Bierne fra den syge bifa- milie rystes over på le
derne.
Udbygget leder. Bierne sidder på lederne i tre- fire dage. Når de bygger lederne ud, forbræ nder de den sm ittefarlige hon
ning, som de har i hon
ningm aven.
Bierne rystes fra de ud
byggede ledere over på kunsttavler.
B iavlsm ateriellet - her en d ækplade - skrabes rent.
Bistader og andet forure
net materiel rengøres ved hjælp a f enten flam bering, skrubning med grydesvam p og sæbe
vand, højtryksspuling eller Virkon®S. På bille
det rengøres en kasse fra et opstabiingsstade med Virkon*S.
Alle tavler fra syge bifam ilier samt lagertavler bliver omsmeltet med vanddamp.
Bekæm pelse med lægem idler
D et er i am erikanske undersøgelser vist, at både om sætning m ed efterfølgende fodring med oxytetracyklin-hydroklorid (OTC), som er et antibiotikum, og om sæ tning uden brug a f OTC, kan bekæ m pe ondartet bipest66. En konsekvens heraf er, at det ikke er nødvendigt at bruge OTC.
Sulfatiazol (som også er et antibiotikum) og mere alm indeligt OTC anvendes alligevel i m ange lande til bekæ m pelse a f ondartet bipest. En forebyggende anvendelse a f disse stoffer i sunde bifam ilier kan hjæ lpe bifam iliem e til at kom m e a f med infektionen, før P. 1. larvae danner sporer85. M en sam tidig vil brugen forhindre en avl m od resistente bistam m er. Syge bifam ilier kan fodres m ed læ gem idler for at undertrykke infektionen, så bifam iliem e fortsat kan producere honning. Sådanne bifam ilier vil dog hurtigt fa sym ptom er p å ondartet bipest, når brugen a f læ gem idlet ophører. Årsagen er, at lægem idlet ikke dræber sporerne66.
R ester a f OTC er fundet i honning fra yngellejet hos bifam ilier, der er fodret m ed foderkager, som indeholder antibiotika, der langsomt frigives127. P. 1. larvae stam m er kan udvikle resistens mod sulfatiazol og OTC ved fortsat brug a f disse lægem idler74. Fom ylig er der rapporteret om stigende problem er m ed resistens m od OTC2,109. OTC anvendes også til behandling a f bakterielle infektioner hos m ennesker, hvorfor brug a f midlet til bekæ m pelse ikke kan anbefales. D er er b la . derfor ikke registreret antibiotika i Skandinavien og Tyskland til bekæ m pelse a f ondartet bipest.
Rengøring
D et er alm indelig praksis i m ange lande at sterilisere forurenede bistader og andet biavlsudstyr a f træ ved at flam bere m ed en gasbrænder. Før flam beringen skal m ateriellet skrabes rent for voks og propolis. Denne m etode ødelægger dog ikke alle sporerne44. H øjtryksspuling m ed vand opvarm et til 90° C efterlader også sporer56.
V i har foretaget en sammenligning a f effektiviteten a f forskellige rengøringsm etoder anvendt på opstablingsstader a f træ fra bifam ilier m ed kliniske sym ptom er på ondartet bipest47. Efter afskrabning m ed en stadekniv blev følgende rengøringsm etoder anvendt: 1. Flam bering med gasbrænder, 2. Skrubning m ed grydesvamp og varmt sæbevand, 3. H øjtryksspuling m ed koldt vand, 4. Behandling m ed en 1% opløsning a f Virkon®S (som er et biologisk nedbrydeligt desinfektionsm iddel) eller 5. B ehandling m ed damp, derefter neddypning i en kogende ludopløsning og til sidst højtryksspuling m ed koldt vand. Ingen a f disse m etoder fj em ede sporerne helt. M etoderne 1-4 havde en effektivitet på omkring 80% og m etode 5 en effektivitet på 99.9%.
I en efterfølgende feltundersøgelse blev ikke inficerede bifam ilier overført til kasserne, der var rengjort ved hjæ lp a f de første fire m etoder. U ndersøgelsen viste, at der fra disse kasser ikke blev overført sm itstof til bifam iliem e. Dette resultat stem m er overens m ed resultaterne fra danske og tyske bekæ m pelsesprogram m er, hvor antallet a f sporer efter flambering a f m ateriellet er reduceret
til et niveau, hvor de norm alt ikke giver kliniske symptomer49,93. Det kan derfor konkluderes, at rengøring m ed m etoder, der har en effektivitet på 80%, kan anbefales til praktisk brug.
D ypning a f kontam inerede stader i varm paraffin er anvendt m ed godt resultat i m ange år i et bekæ m pelsesprogram i N ew Zealand70. B ehandling m ed ætylen oxid (EtO) dræber P. 1. larvae sporer16,72 og anvendes til at sterilisere kontam ineret materiel. (EtO) er im idlertid m eget giftigt for m ennesker74, og resterne er m istænkt for at være kræftfrem kaldende70. G am m a bestråling bruges også til at sterilisere m ateriel57. Kobolt 60, som er bestrålingskilden, vil desinficere effektivt for P. 1. larvae15. M etoden er brugt med godt resultat i A ustralien, som er det eneste land, hvor gam m a bestråling bruges kom m ercielt57.
Bekæmpelsen i Danm ark
Organisation
1 1909 blev der for første gang bevilget penge til bekæm pelse a f bipest i D anm ark50.1 begyndelsen blev arbejdet foretaget am tsvis på initiativ a f de lokale biavlerforeninger under ledelse a f D anm arks Biavlerforening. I 1949 overtog det offentlige bekæ m pelsen a f ondartet bipest. Det overordnede ansvar for bekæ m pelsen er hos M inisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
P lantedirektoratet og Danm arks JordbrugsForskning (DJF) har den daglige adm inistration a f lovgivningen, m ens den daglige organisation a f bisygdom sarbejdet udføres a f DJF. D er er endvidere nedsat et udvalg, Statens Bisygdom snævn, som er et rådgivende organ for Plantedirek
toratet.
B isygdom sarbejdet udføres lokalt i 48 lokalområder. I hvert om råde har DJF ansat en bisygdom sinspektør, der har det daglige ansvar for bekæm pelsen. I hvert om råde er der norm alt også ansat et par tilsynsm ænd, som kan hjælpe bisygdom sinspektøren m ed undersøgelses- og bekæm pelsesarbejdet. D er er endvidere registreret knap 1.000 kyndige biavlere, som kan foretage eftersyn i forbindelse med flytning og ejerskifte a f bifam ilier.
U ndersøgelser af bifam ilier
A lle bifam ilier skal undersøges i forbindelse med flytning, vandring og ejerskifte40. Undersøgel
serne foretages a f kyndige biavlere, som kan undersøge både egne og andres bifam ilier. H vis der ikke findes kliniske sym ptom er på bl.a. ondartet bipest udsteder den kyndige biavler en attest, og bierne kan flyttes.
I forbindelse m ed fund a f ondartet bipest i en bigård, skal alle biavlerens andre bigårde også
A lle bifam ilier skal undersøges a f en kyndig biavler i forbindelse med ejerskifte eller flytning.
undersøges, ligesom alle bigårde inden for 2 km fra bigården m ed ondartet bipest. Efter bekæ m pelse a f ondartet bipest i en bigård, bliver bifam ilier undersøgt igen efter otte uger og året efter otte ugers-synet. D et er den lokale bisygdom sinspektør, der organiserer disse undersøgelser.
B isygdom sinspektøren kan endvidere undersøge andre bigårde, hvis der er m istanke om sygdom.
U ndersøgelse a f prøver
Hvis der ved undersøgelse a f bifam ilier er mistanke om ondartet bipest, skal der indsendes tavleprøver til D JF40. N år D JF ’s diagnose bekræfter, at der er kliniske sym ptom er p å ondartet bipest, ivæ rksæ tter bisygdom sinspektøren bekæmpelse.
Honningdiagnose indgår som et fast forebyggende element. Alle biavlere, der har faet konstateret ondartet bipest i deres bifam ilier, får således tilbudt undersøgelse a f honning for bipest-bakterien.
Tilbuddet gælder alle biavlernes bigårde. Biavlere i 2 km -zonem e om bigårde m ed ondartet bipest får også tilbudt en honningundersøgelse. N år der findes bipestsporer i honningen, foretager bisygdom sinspektøren året efter en traditionel undersøgelse a f bifam iliem e. Bisygdom sinspek
tøren ivæ rksæ tter herefter kun bekæm pelse, hvis der findes kliniske sym ptom er på sygdommen.
I alle tilfæ lde får biavleren vejledning om, hvordan m an m ed biavlstekniske m etoder kan m odvirke udbrud a f ondartet bipest.
Bekæm pelse
D er foretages dobbelt om sætning a f bifam ilier m ed kliniske sym ptom er på ondartet bipest (se side 30-34). Hvis de syge bifam ilier er for svage til at klare om sætningen, bliver de slået ihjel med benzin40. A lle tavler fra om satte bifam ilier m ed kliniske sym ptom er p å sygdom m en samt alle udbyggede tavler på lager bliver omsm eltet m ed vanddamp. Tavler fra aflivede bifam ilier bliver brændt, da vokset er forurenet m ed benzin. Bistader og andet biavlsm ateriel bliver rengjort ved hjælp a f enten flam bering, skrubning med grydesvamp og sæbevand, højtryksspuling eller Virkon®S.
For at forebygge sm ittespredning er de behandlede bigårde i karantæne, indtil behandlingen i bigården er afsluttet. Det betyder i praksis, at bigården er i karantæne i ca. otte dage. Plantedirek
toratet udbetaler erstatning i forbindelse m ed bekæmpelsen. Form ålet m ed erstatningen er at fa så m ange biavlere som m uligt til at anm elde ondartet bipest. H erved sikres en effektiv bekæm pelse, og sm ittespredningen til andre bigårde kan mindskes.
Når der ved undersøgelse a f bifam ilier er mistanke om bl.a. ondartet bipest, skal der indsendes en tavleprøve til DJF, Pro
jektgruppe Biavl, som foretager en nærmere diagnose.
Fremtid
D er kan være m ange grunde til den stigende forekomst a f ondartet bipest i de senere år. I det tidligere Tjekkoslovakiet25 og i Østrig34 formoder man, at det hæ nger sam m en m ed de stigende angreb a f Varroa-m iden. F ra tysk side er det anført, at der tilsyneladende ikke er en direkte sam m enhæng m ellem udbrud a f ondartet bipest og forekomst a f V arroa-m iden81,83.
R esultater fra danske forsøg tyder ikke på, at Varroa-m iden virker som stressfaktor i forbindelse m ed udbrud a f ondartet bipest hos larver opdrættet i laboratoriet10. Im idlertid er larver fra bifam ilier angrebet a f V arroa mindre, og deres vægt er m eget m indre end larvernes vægt i bifam ilier, der ikke er angrebet104. D et m å derfor forventes, at de m indre larver fra Varroa- angrebne fam ilier kan inficeres m ed et væsentligt mindre antal sporer end larverne fra ikke angrebne bifam ilier.
Brug a f honningbistam m er m ed lille resistens m od sygdom m en39 eller forskellig virulens hos forskellige P. 1. larvae stam m er88 kan være andre årsager til stigningen i forekom sten a f ondartet bipest. Endvidere er der rapporteret om stigende problem er m ed P. 1. larvae’s resistens m od OTC2,109.
Det kan derfor anbefales, at m an anvender resistente honningbistam m er, generelt har en god biavlshygiejne, ser efter sym ptom er på sygdom og anvender bekæ m pelsesm etoder uden antibiotika. H erudover er det nødvendigt at intensivere forskningen i de ovennæ vnte forhold, som har indflydelse på udbrud a f ondartet bipest, og i nye bekæm pelsesm etoder.
Litteratur
1. ALIPPI, A M (19 9 1)A comparison of laboratory techniques for the detection of significant bacteria of the honey bee, Apis m ellifera, in Argentina. Jou rn al o f Apicultural R esearch 30: 75-80.
2. ALIPPI, A (1994) Sensibilidad ‘in vitro’ de Bacillus larvae frente a diferentes agentes antimicrobianos.
Vida A picola 66: 20-24.
3. ASH, C; PRIEST, F G; COLLINS, M D (1993) Molecular identification of rRNA group 3 bacilli (Ash, Farrow, Willbanks and Collins) using a PCR probe test. Antonie van L eeu w en hoek 64: 253-260.
4. B A ILEY , L (1957) The isolation and cultural characteristics of Streptococcus pluton (Bacillus pluton White) and further observations on Bacterium euridice White. Jou rn al o f G en eral M icrobiology 17: 39- 48.
5. B A ILE Y L; COLLINS, M D (1982) Reclassification of S treptococcuc pluton ’ (White) in a new genus M elissococcus, as M elissococcus pluton nom. rev.; comb. nov. Jou rn al o f A pplied B acteriology 53: 215- 217.
6. BAM RICK, J F (1964) Resistance to American foulbrood in honey bees. V. Comparative pathogenesis in resistant and susceptible larvae. Jou rn al o f Insect P athology6: 284-304.
7. BAM RICK, J F; ROTHENBUHLER, W C (1961) Resistance to American foulbrood in honey bees. IV.
The relationship between larval age at inoculation and mortality in a resistant and in a susceptible line.
Jou rn al o f Insect P athology 3: 381-390.
8. BRØDSGAARD, C J ; HANSEN, H (1999) Decontamination of beehives containing spores of the foulbrood bacterium P aenibacillus larvae larvae. Apiacta X X X IV : 26-32.
9. BRØDSGAARD, C J; RITTER, W; HANSEN, H (1998) Response of in vitro reared honey bee larvae to various doses of P aenibacillus larvae larvae spores. A pidologie 29:1-10.
10. BRØDSGAARD, C J; RITTER, W; HANSEN, H (accepted) Interactions among varroa mites, Acute Paralysis Virus, and P aenibacillus larvae larvea and their influence on mortality on larval honeybees in vitro. A pidologie
11. BRØDSGAARD,C J; HANSEN, H; RITTER, W (in press) Progress of P aen ibacillus larvae larvae infection in individually inoculated honey bee larvae reared singly in vitro, in micro colonies, or in full size colonies. Jou rn al o f Apicultural Research.
12. BUCHER, G E (1958) General summary and review of utilization of disease to control insects.
P roceedin gs o f the Tenth International Congress o f Entom ology 4: 695-701.
13. BURNSIDE, C E; STURTEVANT, A P; HOLST EC (1949) D iagnosing b e e diseases in the apiary. US Department of Agriculture Circular 392; 31 pp.
14. CALESN ICH, E J; W HITE, J W (1952) Thermal resistance of Bacillus larvae spores in honey. Jou rn al o f B acteriology 64: 9-15.
15. CANTW ELL, G E (1970) The feasibility of using irradiation to control AFB. American B ee Jou rn al8: 310.
16. CANTW ELL, G E , LEHNERT, T; TRAVERS, R S (1975) USDA research on fumigation for control of bee diseases and pests of the honey bee. American B ee Jou rn al 115: 96-97.
17. CARP ANA, E, MAROCCHI, L; GELMINI, L (1995) Evaluation of the API 50CHB system for the identification and biochemical characterization of Bacillus larvae. A pidologie 26: 11-16.
18. CASTEELS, P; AMPE, C; JACOBS, F; VAECK , M; TEMPST, P (1989) Apidaecins: antibacterial peptides from honeybees. EMBO Jou rn al8: 2387-2391.
19. COSENZA, G W; SILVA, T (1972) Compara?ao entre a capacidade de limpieza de favos da abelha africana, da albelha caucasiana e de suas hibridas. Ciéncia e Cultura 24: 1153-1158. (Fra SPIVAK, M;
GILLIAM , M (1998)).
20. DAVIDSON, E W (1970) Ultrastructure of peritrophic membrane development in larvae of the worker honey bee. Jou rn al o f Invertebrate P athology 15: 451 -454.
21. DAVIDSON, E W (1973) Ultrastructure of American foulbrood disease pathogenesis in larvae of the worker honey bee, Apis m ellifera. Jou rn al o f Invertebrate Pathology 21: 53-61.
22. DERAKSHIFAR, I (1995) Das Auftreten von Faulbrutsporen in Österreichischen Honigen als diagnostiche Methode zur Früherkennung von Faulbrutherden. B ienenvater 1 1 : 464-469.
23. DJORDJEVIC, S, HO-SHON, M; HORNITZKY, M (1994) DNA restriction endonuclease profiles and typing of geographically diverse isolates of Bacillus larvae. Jou rn al o f Apicultural R esearch 33: 95- 103.
24. DINGMAN, D W; STAHL Y, D P (1983) Medium promoting sporulation of Bacillu s larvae and metabolism of medium components. A pplied an d Environmental M icrobiolgy 46: 860-869.
25. DROBNIKOVÅ, V (1992) Bösartige Faulbrut. Vcelarstvi 11: 254-255. (Fra D eutsches Bienen Jou rn al 1993, 3: 30).
26. DROBNIKOVÅ, V ; RICHTER, V ; HÄUSLER, J; PYTELOVÅ, I (1994) Characterization of Bacillus larvae and related bacilli by chromatography of cell fatty acids. Jou rn al o f Apicultural R esearch 33: 69- 74.
27. FERRARO, R (1996) Faulbrutsporen in Honig - Situation in der Schweiz. Schw eizeriche Bienenzeitung 119: 513-515.
28. GILLIAM , M; DUNHAM, D R (1978) Recent isolations of Bacillus pulvifasciens of powdery scales of honey bee, A p is m ellifera, larvae. Jou rn al o f Invertebrate P athology 32:222-223.
29. GLINSKI, Z; JAROSZ, J (1998) Exoproteinase of Bacillus larvae destroys the “in vitro” antibacterial activity of cecropins of lepidopteran insects and anibacterial response peptides from the honeybee.
A piacta 33: 1-8.
30. GOCHNAUER, T A (1981) The distribution of Bacillus larvae spores in the environments of colonies infected with American foulbrood disease. American B ee Jou rn al 121: 332-335.
31. GOODWIN, R M PERRY, J H; HOUTEN A T (1994) The effect of drifting honey bees on the spread of American foulbrood infections. Jou rn al o f Apicultural R esearch 33: 209-212.
32. GOODWIN, R M; PERRY, J H; HAINE, H M (1996) A study on the presence of B acillus larvae spores carried by adult honey bees to identify colonies with clinical symptoms of American foulbrood diseas e. Jou rn al o f Apicultural R esearch 35: 118-120.
33. GORDON, R E, HAYNES, W C; PANG, C H (1973) The Genus Bacillus. Agriculture Handbook, US Department of Agriculture No. 427 ; 283 pp.
34. GRIMM, M; MOOSBECKHOFER, R (1993) Untersuchung Österreichischer Honige auf das Vorhand- sein von Bacillus larvae-sporen. Bienenvater 4: 167-171.
35. HAGEN, A; HETLAND, A (1988) Forekomst av yngelråtebakterien (Bacillus larv ae) i honning. Aktuelt f r a Statens F agtjen este f o r Landbruket 1: 389-392.
36. HANSEN, H (1984) Methods for determining the presence of the foulbrood bacterium B acillus larvae in honey. Tidsskrift f o r Planteavl88: 325-328.
37. HANSEN, H (1984) The incidence of the foulbrood bacterium B acillus larvae in honeys retailed in Denmark. Tidsskrift f o r Planteavl88: 329-336.
38. HANSEN, H (1992) Forekomst af ondartet bipest og bipest-bakterien i Danmark. Tidsskrift f o r Biavl 126: 125-128.
39. HANSEN, H (1996) Bipest-situationen 1996. Tidsskrift f o r B iavl 130: 356-357.
40. HANSEN, H (1998) Forskrift for undersøgelse og behandling af honningbier for sygdomme. Danmarks Jordbru gs Forskning, 7 pp.
41. HANSEN, H; RASMUSSEN, B (1986) The investigation of honey from bee colonies for Bacillus larvae. Tidsskrift f o r Planteavl 90: 81-86.
42. HANSEN, H; RASMUSSEN, B; CHRISTENSEN, F (1988) A preliminary experiment involving induced infection from Bacillus larvae. Tidsskrift f o r Planteavl 92: 11-15.
43. HANSEN, H, RASMUSSEN, B; CHRISTENSEN, F (1989) Infection experiments with Bacillus larvae.
P roceedin gs o f the XXXII nd International Apicultural Congress ofA pim ondia, Rio d e Janeiro-, Apimondia Publishing House; Bucharest, Romania; pp 207-212.
44. HANSEN, H; RASMUSSEN, B (1990) The sensitiveness of the foulbrood bacterium B acillus larvae to heat treatment. P roceedin gs o f the International Symposium on Recent R esearch on B ee Pathology, Gent-, 146-148.
45. HANSEN, H; BRØDSGAARD, C J (1993) Examination of pollen for the foulbrood bacterium Bacillus
larvae. P roceedin gs o f the XXXllIrd International Apicutural Congress o f Apimondia, Beijing.
Apimondia Publishing House; Bucharest, Romania; pp 136-140.
46. HANSEN, H; BRØDSGAARD, C J (1995) Field trials with induced infection of Bacillus larvae.
P roceedin gs o f the XXXIV th International Apicultural Congress o f Apimondia, Lausanne. Apimondia Publishing House; Bucharest, Romania; pp 166-171.
47. HANSEN, H; BRØDSGAARD, C J (1997) Cleaning of beehives contaminated with spores of the foulbrood bacterium P aenibacillus larvae larvae. P roceedin gs o f the XXXVth International Apicultural Congress o f Apimondia, Antwerp. Apimondia Publishing House; Bucharest, Romania; (in press).
48. HANSEN, H; BRØDSGAARD, C J (1997) Der Verlauf der Amerikanischen (Bösartigen) Faulbrut in künstlich infizierten Völkern. Allgem eine D eutsche Imkerzeitung /d ie bien e 3: 11-14.
49. HANSEN, H; BRØDSGAARD, C J (1997): Rengøring af bistader forurenet med bipestsporer. Tidsskrift f o r B iavl 11: 327-329.
50. HANSEN, H; BRØDSGAARD, C J (1999) Den danske bekæmpelse af ondartet bipest. Særnummer a f Tidsskrift f o r B iavl 5, Offentlig bekæ m pelse a f bisygdom me i 50 år: 3-8.
51. HASEMAN, L (1961) How long can spores of American foulbrood live? Am erican B e e Jou rn al 101:
298-299.
52. H EYN D RICKX, M; VANDEM EULEBROECKE, K; HOSTE, B; JANSSEN, P; KERSTERS, K; DE VOIS, P; LOGAN, N A; ALI, N; BER K ELEY, R C W (1996) Reclassification o f P aen ibacillus (formerly Bacillus) pulvifaciens (Nakamura 1984) Ash et al. 1994, a Later Subjective Synonym of P aen ibacillus (formerly Bacillus) larvae (White 1906) Ash et al. 1994, as a Subspecies of P. larv ae, with Emended Description of P. larvae as P. larvae subsp. larvae and P. larv ae subsp. pulvifaciens.
International Jou rn al o f Systematic B acteriology 46: 270-279.
53. HITCHCOCK, J D; R EV E LL I L (1963) The spread of American foulbrood from pollen trapped from bees' legs. American B e e Jou rn al 103: 220-221.
54. HOAGE, T R; ROTHENBUHLER, W C (1966) Larval honey bee response to various doses of Bacillus larv ae spores. Jou rn al o f E conom ic Entomology 59: 42-45.
55. HOLST, E C (1946) A single field test for American foulbrood. American Bee Journal 86: 14, 34.
56. HO RNITZKY, M A Z (1992) Salvage of American brood diseaseinfected hive boxes by the use of high pressure water sprays. NSW A piarists' A ssociation Inc. News November-December: 3.
57. HO RNITZKY, M A Z (1994) Commercial use of gamma radiation in the beekeeping industry. B ee World 75: 135-142.
58. HO RNITZKY, M A Z; KARLO VSKI, S (1989) A culture technique for the detection of B acillus larvae in honey bees. Jou rn al o f Apicultural R esearch 28: 118-120.
59. HO RN ITZKY, M A Z; CLARK, S (1991) Culture of Bacillus larvae from bulk honey samples for the
