Stigende bekymring for jobkonkurrence
Troels Fage Hedegaard og Christian Albrekt Larsen, Center for Velfærdsstudier, Aalborg Universitet
Flere danskere mener, at indvandrere tager job fra danskerne. Flere danskerne mener også, at arbejdsgivere bør prioritere danskere frem for indvandrere. Det viser tal fra den danske Værdiundersøgelse, der blev gennemført i 2008 og 2007. Se figur 1. Det er ikke voldsomme stigninger. Andelen, der er ”enige” i, at man skal prioritere danskere stiger fra 24 procent til 32 procent. Alligevel er udviklingen interessant, da danskerne på stort set alle andre mål ikke blive mere indvandrekritiske; snarere tværtimod. Samtidigt har befolkningerne i de nordiske lande tidligere udmærket sig ved ikke at bekymre sig om jobkonkurrence. De nye tal fra
Værdiundersøgelsen tyder således på, at indvandringsbekymringen er ved at tage en ny form.
Den nye bekymring knytter sig til arbejdskraftsindvandringen fra de nye østeuropæiske EU- medlemsstat. Særligt polakker og rumænere har benyttet sig af muligheden for frit at kunne søge uddannelse og arbejde i et andet EU-land. De to grupper udgør i dag henholdsvis den største og fjerdestørste gruppe af herboende indvandrere. Disse grupper klart en nettoindtægt for de offentlige finanser, i modsætning til asylmodtagere, men samtidigt skaber de konkurrence på arbejdsmarkedet.
Vi har nærmere undersøgt, hvorvidt den stigende bekymring kan afgrænses til særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet eller allerede indvandrekritiske grupper. Den alternative teori er, at der er tale om generel stigende bekymring.
Det viser sig, at det er specielle grupper, der angiver jobkonkurrence. Dem med kortere
uddannelser, lavere indkomst og grupper uden for arbejdsmarkedet angiver større jobkonkurrence.
For eksempel var 37 procent af de ufaglærte i 2008 enige i, at arbejdsgivere skulle prioritere
danskerne frem for indvandrere. Blandt dem med lang videregående uddannelse fra kun syv procent enige i udsagnet. I 2017 var de respektive andele steget til 41 og 16 procent. Der er således store forskelle mellem uddannelsesgrupper. I 2017 svarede 40 procent af de arbejdsløse, at de er ”enige”
i, at arbejdsgiverne skulle prioritere danskere frem for indvandrere.
Men den stigende bekymring for jobkonkurrence skyldes ikke, at specielle grupper er blevet mere bekymrede; eneste undtagelse er måske gruppen af faglærte. Tværtimod viser Værdiundersøgelsen, at det er hele befolkningen, der blevet lidt mere bekymret for jobkonkurrencen. Dette kan tolkes på forskellige måder. En fortolkning er, at den stigende bekymring er drevet af en bekymring for
indvandringens langsigtede påvirkning på den danske velfærdsstat. En anden fortolkning er, at bekymringen er drevet af en generel solidaritet med andre danske medborgere. Under alle omstændigheder er det interessant, at det er en bekymring, der sniger sig ind i alle lag.
Dermed står politikerne med en sag, der ikke er så nem at håndtere. Man kan henvise til, at det går godt i dansk økonomi, og vi har brug for arbejdskraften. Det relativt lave arbejdsløshed gør
argumentet brugbart. Men befolkningen er udmærket klar over, at ledigheden går op og ned.
Dårlige tider kan komme. Samtidigt er befolkningen klar over nedskæringerne i kontanthjælps- og dagspengesystemet. Bliver man skubbet af pinden af udenlandsk arbejdskraft falder man længere end man gjorde tidligere.
Jobkonkurrence er derfor blevet et tema både i EU-parlaments- og i Folketingsvalget. Problemet er bare, at politikerne ikke rigtig ved, hvad de skal svare. EU-parlamentarikerne kan henvise til, at de gerne vil ned og sætte begrænsninger på arbejdskraftens fri bevægelighed. Alle ved imidlertid, at de vil møde en mur. Hele EU-systemet arbejder for, at arbejdskraften skal være mere bevægelig. Det spinkle håb er lidt lovgivning om udstationering af arbejdskraft.
De danske folketingskandidater har heller ikke klare svar. Man ved udmærket, at man ikke kan holde østeuropæisk arbejdskraft ude. Derfor bliver det til paroler om, at man skal arbejde på samme løn- og arbejdsvilkår. Herunder straf til arbejdsgivere, der ansætter illegale indvandrere. Det kan man spise nogle af med. Men folk på gulvet ved, at arbejdsgivere har mange muligheder for legalt at presse både arbejdsvilkår og lønninger for østarbejdere. Endeligt er der ingen anløb til at
kompensere de potentielle taber. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet ønsker at forbedre kontanthjælps- og dagpengesystemet. SF’s og Enhedslistens drømmescenario er blot at afvikle
”fattigdomsydelser” i kontanthjælpssystemet. Det er godt for indvandrer uden for arbejdsmarkedet, men leverer ikke et svar til de utrygge danskere.
Kilde: ”Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017”. Hans Reitzels Forlag. Udkommet d. 28 maj.
Tabel 3.3. Syn på indvandring og arbejdsmarkedet i 2008 og 2017, fordelt på uddannelse.
Indvandrere tager jobs fra danskere. Gennemsnit fra uenig (1) til enig (10)
Arbejdsgivere skal prioritere danskere.
Procentdel, der er enige
2008 2017 2008 2017
Grundskole eller
gymnasial
uddannelse 3,57 4,88 37 41
Erhvervsfagli
g uddannelse 3,20 4,75 30 45
KVU 3,07 4,02 22 28
MVU 2,61 3,64 15 19
LVU 2,34 3,37 7 16
Note: KVU = kort videregående uddannelse, MVU = mellemlang videregående uddannelse, LVU = lang videregående uddannelse.
