Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
PERSONALHISTORIS KE SAMLINGER
— GENEALOGISK TIDSSKRIFT —
UDGIVET
AF
TH. HAUCH-FAUSBØLL.
FØRSTE BIND
(1.—4. Aargang 3. Hefte inkl.).
KJØBENHAVN.
PERSONALHISTORISK BUREAUS FORLAG.
A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI.
1906.
Biskop P. Tetens Efterkommere paa Sværd- og Spindesiden
Ved Th. Hauch Fausbøll.
I Worms Leksikon hedder det om Biskop Tetens Fader, at han »nedstammede fra en gammel fornemme bekiendt Familie i Holsteen af samme Navn«, men des værre er der ikke tilføjet noget Hjemmel for denne Paa-
1 I denne Stamtavle vil bl. a. Personer af følgende Navne blive behandlede: Aagaard, Ahlefeldt-Laurvigen, Andkjær, Danneskjold- Samsøe, Dichmann, v. Donner, Dujardin, Eilschou, Ernst, Fausbøll, Fenger, Fogh, Fridsch, v. Frisenberg, Gillelan, Groth, v. Hauch, v. Hoff, Holstein-Holsteinborg, Kaarsberg, Krag-Juel-Vind-Frijs, v. Rucher, Lau- trup, Lillelund, Mørch, Mylius, de Neergaard, d’Origny, Oxholm, v. Platen- Hallermund, Rehder, de Roberedo, Rottbøll, Rynning, Schmidt, Stroedtzel, v. Støcken, Tram, Tranberg, Wederkinch, Wilhjelm og Zahrtmann.
stand. Den kan ikke skrive sig fra private Meddelelser fra den heromtalte Slægt, thi i sin Autobiografi1 nogle Aar senere skriver Biskop Tetens om sine Forældre, at de vare »quidem claritate inferiori non tamen minus honesto«, heller ikke vides det om Biskop Tetens Efterkommere, at de siden skulle have gjort Paastand paa denne fornemme Afstamning. Ganske vist har der i Holsten og i Sønder jylland lige ned til vor Tid levet en Række ansete Mænd af Navnet Tetens, men de have tilhørt forskellige Familier2, og der er kun ringe Sandsynlighed for, at der vil kunne paavises noget Slægtskabsforhold mellem dem og den i Nykjøbing i det 18de Aarhundrede bosatte Bager Tetens.
Selve Navnet er nemlig et Patronymikon, dannet af For
navnet Tete, der i det mindste i et Par Aarhundreder har været gængs og almindeligt i Sønderjylland. I Landskabet Eidersted findes Navnet ovenikøbet som Stednavn: Tetens- buil (o: Tetes Bolsted). Det vil derfor være unyttigt her at opregne alle de Personer af Navnet, som jeg under mit Arbejde er truffet paa, en enkelt af dem: den berømte Matematiker og Filosof, KonferensraadJohan Nicolai Tetens, vil det dog være naturligt at dvæle lidt ved, da han er den, man oftest finder omtalt. Af Skiftet8 efter hans Hustru kan der uddrages følgende Stamtavle over hans nærmeste Slægt:
JacobTetens, Gæstgiver i Tønning, g. m. Martha Clau
sen. Børn:
1. Johann Nicolai Tetens4, f. 1738, 5. Nov. og d. 12.Nov.
i Tønning5, han blev 1763 Professor i Fysik i Bytzov,
1 Acta Jubilæi Univ. Hafn. 1779.
2 Jvf. bl. a. Hoft’mann’s Fortsættelse af Pontoppidans danske Atlas VII. S. 831 og 841. Leth og Wad: Dimitt. fra Herlufsholm. Flens
burger Nachrichten 1883, 4 Feb. og Statskalenderen.
3 Ekstraordinære Boer 13/53 i Sjællands Provinsarkiv.
4 Jvf. Th. Bugge: Mindet af Konferensraad J. N. Tetens 1 Viden
skabernes Selskabs Skrifter. 5 B. S. 1—14 og Nyerup og Krafts Litte
raturleksikon S. 601.
5 De fleste Kilder have hidtil været i Uoverensstemmelse med Hensyn til Tid og Sted for hans Fødsel.
1776 kaldet til Professor i Filosofi og siden ogsaa i Matematik ved Universitetet i Kiel, 1789 til Medlem af og 1791 Deputeret i Finanskollegiet; siden blev han Direktør i Finanskassedirektionen, i den kgl. Bank, i Depositokassen og den synkende Fond samt i den al
mindelige Enkekasse og Forsørgelsesanstalt, han var tillige Formand i det danske Videnskabernes Selskabs matematiske og filosofiske Klasse og Medlem af flere videnskabelige Akademier og Selskaber,samt Konferens- raad. Han døde i Kjøbenhavn 1807, 15. Aug. og var gift med Marie Margrethe Buchauer (f 1818, 29. April i Kbh.1), men havde ingen Børn. Konferensraad Tetens førte i sit Vaaben for oven en Halvmaane med et Menneske-Ansigt, nedenunder bære Bølgerne en Baad, Hjelmtegn er en rød Vimpel.
2. Anna f. 1741, 15. Sept. og d. 21. Sept. i Tønning, f der ugift 1801, 4. Dec. og begr. 10. Dec.
3. Jacob Tetens f. 1744, 8. Marts og d. 11. Marts i Tøn
ning f 1814, 25. Feb. i Harstedt, Husum Amt. Han havde i Ægteskab med Anna Katharina Clausen en Datter:
a. Martha Katharina f. 1773, 6.Juli og d. 9. Juli i Tøn
ning, g. 1806, 10. Jan. m. Johann Jochims eller Jo- chimsen i Nordhusum nær ved Husum, der 1820 var Fallent og bosat i Schauendahl.
4. Peter Tetens f. 1747, 11. Nov. og d. 15. Nov. i Tønning, f 1798, 11. Feb. og begr. 16. Feb. i Heide. Auditør og Branddirektør, efterlod i Ægteskab med Johanne Augu sta Jacobsen en Datter:
a. Maria Amalia d. 1780, 4. Juni i Heide, g. 1798, 20.
Aug. m. kgl. dansk TallotterikollektørJohann Friedrich Volquarts i Rensborg.
Forøvrigt synes det, som om der ogsaa paa Lolland- Falster har levet Personer af Navnet Tetens, men da fore
løbig kun en begrænset Del Arkivalier fra disse Landsdele
1 Jvf. Forseglingsprotokol Nr. 1, 19 med Indlæg.
ere afleverede til Provinsarkivet, har jeg ikke tilstrækkeligt kunnet undersøge dette, men maa opsætte det til et senere mere belejligt Tidspunkt.
Den danske Slægts ældste kendte Stamfader var den ovennævnte Jacob Martinsen eller, som ban almindelig kaldtes, Jacob Bødeher, Navnet Thetens forekommer i Kirkebogen kun ved hans Død. Han boede i Nykjøbing paa Falster og var oprindelig Bødker, senere i Slutningen af 1720erne forenede han dette Haandværk med Bager professionen, som hans Hustru havde lært i sin Barndom, og han vedblev saa lige til sin Død Lørdag den 15. Mai 1749 (horå 12) at drive begge Bestillinger. Fredag den 23.
Jan. 1722 blev han trolovet (hans Underskrift findes under denne Dato i Nykjøbing F.s Trolovelsesprotokol) og s. A.
Fredag den 24. April gift med Anna Kirstine (ellerKatrine) Hasselbarth. Hun var født omtrent 1700, men Tiden for hendes Død kendes ikke. I Ægteskab med Thetens havde hun fire Børn, af hvilke vistnok kun to bleve voksne.
Hendes Fader var Blikkenslager og siden 1694 Sprøjtefører i Nykjøbing F. Peiter Hasselbarth, der 1713 var Older mand forVognmændene (»giærdemænd og Nyekjøbing lods Eyere“) og 1719, Fredag den 27. Jan. blev begravet paa Kirkegaarden »i eegeliigkiste nedsat, derfor bet: 2 Rixdlr.«
1 Nykjøbing Tingprotokol for 1714, Side 422, findes en interessant Ansøgning, der belyser flere af hans Forhold, hvorfor den her skal gengives; da de paagældende Sider i Protokollen ere en Del medtagne af Fugtighed, ere Ordene et Par enkelte Steder ulæselige. Ansøgningen lyder:
Høy Edle oc Velbr Hr Geheime Raad og Stiftsbefalingsm Høybydende Herre!
Som Jeg A° 1694! afderis Excel: blef antagen og be stilt at være sprøyttemester her i Nyekjøbing med dend Høygunstige tilsang og forsichring, at Jeg aarligen Skulde Nyde Tie Sletteda: løn af byen, og derforuden være frj, for alle byens Skatter og paalæg, og Jeg nu i 20ve Aar baade
har forestaaet brandsprøytten og dend jdelig forsvarlig for synet og vedlige holdet; Saa og i ald dend tiid tillige ogsaa været formand ved lldstædernes grandskning og efter- siun i byen, og dog alligevel ikke for nogen Byeskat bleven forskaanet, Men alt huis tid efter anden er bleven paalagt enten af Kongl. eller byens Skatter lige med Andre borgere Maat svare, og fremdelis er lige saa villig som Skyldig, saa vidt mueligt at Svare Kongl. Skatter og...efter efne og formue: alt saa foraarsages Jeg nu her ved deris Excl: om samme deris hoygunstig lofte og tilsagn ydmygst at erindre og Allerydmygst bede at Jeg og derved her efter maa haandthæves; Saasom hverchenjeg eller nogen anden af Saa liden løn kand subsistere...ville min Kone iblandt hielper noget til paa (sin) side med (en) liden Bagning, og Jeg des foruden bruger mit Haandværch; mens del er at beklage, at Vi i disse besværlige tider ikke for- maaer at holde det første ved lige og med Haandværchet er Sielden endten gandske lidet eller fast indtet paa disse Stæder at fortienne; Og derfor ydmygst vil forhaabe at deris Excel :sis goede Løfte med hoy gunstig resolution og anstalt vorder Stadfæstet; Hvor imod Jeg da ydmygst vil forsichre, at Jeg baade med Sprøyten og Ildstæderne skal have Saa forsvarlig tilsiun og omhu, at ingen Klage der for over mig billigen skal foraarsages. Ogsom hverchen til Brandsprøytten her paa Slottet, eller dend i Nachskov udi Laal: Nogen sprøyttemester er bestildt, saa er Jeg og Allerydmygst overbødig denne tillige at forsee og vedlige holde, saa fremt det høy gunstigt maatte behage deris Excl:e dertil at giøre Nogen anstalt, og mig nogen aarlig- vis løn der for tillegges, Hvor om i Alt deris Excell68 Høy gunstige resolution allerydmygsttilbedes af Deris Excelles allerydmygste tiennere.
Nyekjøbing d. 30de Junj 1714
Peter Hasselbarth.
(Fortsættes.)
Biskop P. Tetens’ Efterkommere paa Sværd- og Spindesiden.
Ved Th. Hauch. Fausbøll.
(Fortsættelse.)
Hasselbarth var omtrent 16951 bleven gift med sin ovennævnte i Bageriet kyndige Hustru, der hed Cathrine Povelsdatter og var Enke efter (Markus) Echoldt2. De ejede og beboede en Gaard med tilhørende Have i Nykjø- bing Langgade. Af Boets Registrering efter hans Død ses, at han har haft en Besætning paa fire Heste, to Køer og en Kalv; den forholdsvis store Hestebestand skyldes natur ligvis hans Sprøjteførerbestilling. Udover en Mængde Senge
tøj, der i hin Tids Udstyr spillede en vægtig Rolle, inde
holdt Boet forøvrigt lidet af Værdi: en Flintebøsse, et Spanskrør med Sølvknap, et Tressur af Eeg med sort ind
lagt Laas og Nøgler samt et lille Bibliotek bestaaende af en tysk Bibel in oktavo, en gammel Huspostil in folio og
»ellers gi. bøger af adskillig sort«. I alt beløb Boet sig til 646 Rdl. 3 Mk. og 13V2 Sk., men efter at Gælden var fra
draget, blev der kun 154 Rdl. 3 Mk. og 12x/2 Sk. tilbage til Enken og 77 Rdl. 1 Mk. 141/4 Sk. til hver af Døtrene3.
1 1705, 11. Okt. Dom. 18 p. Trin, blev nemlig Peter Hasselbarth’s ældste Datter (9 Aar gammel) begravet.
2 Sønnen af dette Ægteskab: Paavel Echoldt var for en aarlig Løn af 32 Rdl. 2 Mk. Blikkenslagersvend hos Hasselbarth og blev som saadan 1718, 27. Nov. Dom. 1 Adv. trolovet med Johanne Jørgensdatter.
I Dødsboet efter Stiffaderen fordrede han 25 Rdl. 1 Mk. 12 Sk. som sin resterende Fædrearv, og straks efter 1719 Fredag den 19. Mai ægtede han sin Kæreste. Da han nu kaldes Blikkenslager, har han maaske overtaget Forretningen og er flyttet ind hos Moderen.
Hans Søster var sikkert Margrethe Marcusdatter Echoldt, trol. 1707, 13. Marts og viet 9. Dec. til Drejer i Nykjøbing F. Frantz Frantzen Schultz, der sst. 2den Gang blev trolovet 1738, Fredag den 25. Juli med Else Nielsdatter Staal af den bekendte Nykjøbing-Vordingborgske Købmandsslægt (jvf. Lengnick: Stamtavle ov. Fa ni. Flindt).
3 Jvf. Nykjøbing Skifteprotokol Nr. 3 a, S. 538.
Den yngste af disse, Ingeborg (f. o. 1705) \ fik 1729 sin fædrene Arv udbetalt, der hidtil havde staaet som 2. Prio
ritet i Faderens Ejendom, hvilken Moderen havde beholdt ved Skiftet. — Tetens’ Børn A—D, fødte i Nykjøbing F.:
A. Martin d. 1723, 17. Feb.2.
B. Johanne Cathrine (Jacobsdatter) d. 1725, 15. April, Dom. 2 postPascha, begrav. 1787, 4. April i NykjøbingF.
»udi 8 Marks jorden«. G. 1744, 23. Dec. med kgl. Be
villing en Onsdag om Aftenen horå 5 i Nykjøbing F.
m. Mads Johansen Bernt. Han var Skovfoged paaVaalse og stammede oprindelig fra Bornholm, hvor han var født ved Aar 1690. Hans første Hustru, hvis Navn ikke kendes, blev begravet 1744, 16. Okt., 39 Aar gi. i Vaalse3. To Maaneder efter ægtede han Johanne Te
tens. Han blev begravet 1775, 29. Juni i Vaalse. Børn l—IV, fødte i Vaalse:
1 Om denne Søster til Bager Tetens’ Hustru har jeg forgæves søgt yderligere Oplysning. Da Nykjøbing F.’s Kirkebog først begynder 1705, kan de to Søstres Fødsel ikke konstateres; endvidere mangler i Kirke
bogen Dødslisten fra 1750—73, ligesom der ikke findes Skifteproto
koller fra 1752—64.
2 Blandt Fadderne for de fire Børn nævnes foruden Slægtninge som Echoldt og Ingeborg Hasselbarth flere af Byens fornemste Borgere som f. Eks. Kirkeværgen, Købmand Henrik Smidt med Hustru Char
lotte Amalie Schurmacher eller Scheermacher og Datter. Apoteker Frederik Seidelin’s og Overførster Runge’s Hustruer. Christian Fritz- ker’s Hustru (Entreprenør og Slotsmurmester Chr. Fridscher blev 1736, 30. Nov. med Ceremoni indsat i Nykjøbing Kirke, 62 Aar gi. 1714, 16. Jan. var han bleven gift dér med kgl. Tilladelse i Huset hos Wich- feld’ernes Stamfader Seignr Bertel Wichmand med dennes Søster Kir
stine Maria). Gabriel Frandsen Bold (Raadmand og Vandmøller paa Nykjøbing Slot, g. 1 0 m. Anna Thomasdatter Flindt, Enke efter Vand
møller Lars Hald, 2 0 [trolovet 1720, 10. Marts] m. Anna Simonsdatter From begr. 1736, 23. Nov med Ceremoni, 67 Aar og 8 Dage gi., 3°
1740, 14. Juli med kgl. Bev. i Huset m. Madame Maria Dahl. Sal. Henric Clausøn Regnemesters Enke).
3 Af dette Ægteskab kendes (ifg. Vaalse Kb.) følgende Børn:
1. Johan Diderich Bernt d. 1739, Dom. 20 post Trin.
2. Maria d. 1743 i Juni.
3. Hans j- 1744, Dom. 20 post Trin. Antagelig forvoldte hans Fødsel Moderens Død.
5J
I. . Martinus d. 1745, 4ta Advent.
II. Anna Cathrina d. 1748, 1 post Trin.
III. Margrethe (Madsdatter) f. 1752, 11. Okt. og d. Dom.
20 post Trin., begrav. 1760, 3. Feb. i Vaalse.
IV. Peiter Julius f. 1755, 23. Dec. og d. 26. Dec.
C. Peiter Jacobsen Tetens d. 1727, 2. Juli Mariæ Bebu delsesdag, begrav, s. A. 26. Juli.
D. Peiter (Peter Jacobsen) Tetens1 f. 1728, 27. Okt. og d. 31. Okt., Dom. 23 post Trin. I sit ottende Aar fik hap privat den første Undervisning i det latinske Sprogs Begyndelsesgrunde og gjorde snart saa stor Fremgang heri, at han kunde indsættes i sin Fødebys lærde Skole.
16 Aar gammel var han færdig til Dimission, men hans Fader ønskede ikke at løsslippe ham i saa ung en Alder, hvorfor han af Skolens daværende Rektor Mag. Peder Jonsen (f 1757) fik Tilladelse endnu et Aar at forblive i Skolen. Peder Jonsen siges at have været meget om hyggelig og nidkær i Varetagelsen af sit Embede2; han var selv født i Nykjøbing af fattige Forældre og har vel derfor set med venlige Øjne paa den unge energiske Bagersøn. 1 det mindste havde han saa stor Tillid til Tetens, at han i det sidste Aar, medens denne besøgte Skolen, betroede ham som Hører at forestaa den neder- ste Lektie — hvilken Plads netop var vakant — sam
tidig med, at han sled Skolebænken i Mesterlektien.
1745 deponerede han, og i det følgende Aar studerede
1 Som Kilder til denne Levnedsskildring af Biskop Tetens kunne foruden hans førnævnte Autobiografi i Acta Jubilæi Univ. Hafn. 1779 og de i Noterne citerede endvidere nævnes: F. E. Hundrup: Biographi- ske Efterretn. om dem, der ved Kjøbenhavns Univ. have erholdt de højeste akademiske Værdigheder. 1. P. F. Kdnigsfeldt’s Biskopper i Danmark i C. Molbeck’s Historiske Aarbøger S. 172—73 og Bidrag til Horsens lærde Skoles Hist, af C. F. W. Bendz i Skolens Program for 1848. S. 59 -60. Fallesen’s teologiske Maanedsskrift V. S. 622—24 og VI. S. 119-20.
9 Jvf. Im. Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personal-Historie 1.
S. 80-81.
han ivrigt med gratis Hjælp af Dekanen for det filoso fiske Fakultet Hans Peter Anchersen1, hvis Liberalitét overfor trængende Studenter var almindelig kendt og skattet. Samtidig maatte T. besværligt tjene til Livets Ophold ved at undervise Fiskemesteren fra Hørsholms Børn. 1746, 23. Juni blev han Bakkalaureus og fik omtrent samtidig Lejlighed til at stifte Bekendtskab med den for sit Skrift om danske Jubellærere siden ansete Personalhistoriker Gerhard Treschow (1703—65), der dengang var Sognepræst i Birkerød2. I dennes Hus optoges Tetens, indtil han fik en Plads hos en Skov
rider ved Kronborg, hvor han var i halvandet Aar.
Imidlertid arbejdede Treschow og Anchersen uden hans Vidende paa hans Bedste, og det lykkedes dem 1748 at skaffe ham Regensen og Kommunitetet. Tetens kom nu til Kjøbenhavn og tog efter Treschow’s Til skyndelse med Iver fat paa det teologiske Studium, medens han dog samtidig vedblev at undervise og manuducere. Han hørte flittigt Holm3, Wøldike4 og Reuss5, og allerede 1749, 17. Marts underkastede han sig den teologiske Embedseksamen, som han bestod med Laudabilis. Endnu samme Aar 16. Nov. blev han Alumnus paa Borch’s Kollegium og forblev der indtil 1754, 11. Juni6. I Marts Maaned 1750 tog hanMagister
graden og blev samtidig Dekanus paa Kommunitétet7.
1 H. P. Anchersen (1700—65) blev 1733 Universitetsbibliotekar, 1736 Dr. juris og Professor filosofiæ, Aaret efter Professor elokventiæ.
2 Jvf. H. Olrik: Borch’s Kollegiums Historie i Festskrift i Anledning af Borch’s Kollegiums 200-Aars Jubilæum og de der citerede Kilder.
3 Peder Holm (1706—77) blev 1746 ordentlig Professor i Teologi og Medlem af Konsistorium.
* Marcus Wøldike (1699—1750) blev 1731 Professor teologiæ.
5 Jeremias Friderik Reuss (1700—77) blev 1732 tysk Hofpræst og Professor teologiæ.
8 H. Olrik: Eforer og Alumner paa Borch’s Kollegium i nævnte Festskrift S. 169.
7 Hans Disputatser (ifg. Nyerup’s og Kraft’s Litteraturleksikon) ere følgende: Dispp. Havn. 4to. De nomine Martyris. 1748. Historia syste-
Til Tetens’ Privatliv i disse Aar kendes saa godt som intet. I en Stambog, der har tilhørt Malerinden Jo hanne Fosie1 (senere gift med en Slægtning af Tetens’
Hustru Provst Jens Westengaard i Sverborg), og som nu opbevares paa det kgl. Bibliotek2, finde vi hans Navn blandt flere af Tidens Skønaander.
Kom største Konstner! og lad see, om du tør vove at udstaae Prøve med vor lomfrue Fosie, at du maa give tabt, jeg forud dig kand love;
Thi mand fra Hende kand kun Mesterstykker see, Hvad Under? da Hun selv er største Mester Stykke,
Som nogensinde fra Naturens Verksted gik;
Det mig u-mueligt er med Pennen at udtrykke, Hvor stoer een Siæl Hun i et dejligt Legem fik.
Kiøbenh. d. 21de Septb 1752.
P. I. Tetens.
De højstemte Toner i Tetens’ Vers lade formode, at han har næret en mere end blot venskabelig Interesse for den omtrent jevnaldrende, begavede Dame, der efter et endnu eksisterende Portræt3 tillige har været i Besiddelse af et tiltalende Ydre. Forøvrigt er det rimeligt, at en ung Mand, der som T. efter senere Billeder at dømme ogsaa maa have set godt ud, og som allerede ved sine velover- staaede Eksamina og sin Færdighed i at gøre Vers havde henledet Opmærksomheden paa sig, ogsaa med Lethed har kunnet skaffe sig Adgang til det kjøbenhavnske Selskabsliv, hvis dette har haft nogen Tillokkelse for ham. Af hans Vers skulle vi her nævne et Karmen, han skrev i Anled ning af Dronning Louises Død (»Lessus in Obitum Reginæ matis influxus physici. 1749. De impedimentis studiorum physicis et moralibus 111. 1750—52. De peccato Jesuitarum philosophico II. 1753.
1 Biograf. Lexikon V. S. 260.
2 N. kgl. Saml. 369 k. in 8V°.
3 Gengivet i O. Westengaard’s Oplysn. om Fam. Westengaard.
Lovisæ«), der blev trykt 1752 sammen med Professor An- chersen’s »Consecratio Divæ Lovisæ«, samt det indledende Digt, der findes i Treschow’s førnævnte i 1753 udgivne Jubellærere. Begge Digtene vise, at han til Stadighed har haft Forbindelse med sine to tidligste Velyndere, Ancher- sen og Treschow. Som et Udtryk for Tetens Taknemlig hed mod den sidste og som en Prøve paa hans Verskunst og Tankegang kan Digtet af 1753 her gengives.
At døe saaledes, at vort Navn skal døe tillige Og vor Hukommelse med os omkomme skal, At have levet saa, at man ej meer kand sige
Om os, naar vi engang formeere Dødens Tal, Er heel ælendigt og ej noksom at beklage,
Dog desto verre! seer man nok som leve saa, Der som umælende fremdrage deres Dage,
Hvis Død og Liv der ej er nogen Forskiæl paa;
Men at fortiente Folk skal samme Skiæbne have Som baade været og tillige levet har, At ville deres Navn med deres Been begrave
Den allerstørste Skam for Eftertiden var;
Det maatte vidne om, at der var ej tilbage
Udi det gandske Land een lærd og a) dydig meer, Det maatte jo ald Dyd og Lærdom reent forjage,
Naar man for samme ej fik see b) Belønninger;
Thi at een Dødelig udødelig kand blive
Den eene sande Løn for Dyden kaldes kand;
Den Løn de dydige Afdøde da at give
Det er en hellig Pligt og Ære for et Land.
Til Lykke brave Mænd I som nu af Eders Aske For Lyset komme og faae Liv paa nye igien,
a) Plin. Ep. Lib. 1. Ep. 17. Scias ipsum plurimis virtutibus abun- dare, qui alienas sic amat.
b) L. 2 Ep. 7. Non modo defuncti memoriæ, sed etiam exemplo prospectum est.
Dog derud af især I bramme kand og braske, At I opleve kand ved een saa c) værdig Pen.
Ej hver som skriver, har Udødeligheds Gave;
Hvor tidt forgaaer et Skrift ej førend dets Skribent?
Men den, udi hvis Skrift I Liv bekommet have d) Skal aldrig lade af at være selv bekiendt.
Til Lykke ogsaa dig vort kiære Tvilling Rige!
Her haver du et Skrift, som lære kand enhver, At andre Lande du tør ikke ved at vige,
Og at du skiønner og paa GUD’s Velgierninger.
Lad andre Riger dig bebrejde, ej at kunde Fremvise Lærde og paa dem ej sætte Priis Du uden Møye strax kand stoppe deres Munde Du dem alleneste til dette Skrift henviis.
Til Lykke lærde Hr. Forfatter! med den Ære e) Du faaer, da andres var ikkuns dit Øyemeed, Du stedse med dit Skrift udødelig skal være,
Saa længe Verden Priis paa Fliid og Lærdom veed.
Hav Tak for din herpaa anvendte Fliid og Møye, Som ingen skiønsom veed at skiønne noksom paa;
Din meget lærde Pen de Lærde meer fornøye!
Du meget sildig Liv i dine Skrifter faae!
Skønt det var Tetens’ eneste Ønske at opnaa gejstlig Ansættelse,modtog han dog 1754 Posten som Anden-Lektie- hører ved Metropolitanskolen og forestod tillige en kortere Tid den tredie Lektie, medens Tredie-Lektiehøreren var udenlands, men en stor Del af den Fritid, der levnedes ham fra Skolegerningen, anvendte han paa teologiske Tale-
c) Supplem. Curtii Lib. II. Cap. 9. Eum (Achillem) ob id felicis- simum adolescentem prædicans, quod suarum virtutum præconem Homerum invenisset. & Plin. L. II. Ep. 1. hic supremus felicitati ejus cumulus accessit, Laudator eloquentissimus.
d) Plin. Lib. VII. Ep. XXXIII Åuguror Historias tuas immortales tu tu ras, quo magis illis inseri cupio.
e) Plin. L. I. Ep. 17. Neqve enim magis decorum <fc insignæ est statuam in foro populi Romani habere, qvam ponere.
øvelser. I toAar benyttede tillige Grev de Berckentin1 ham som Sjælesørger (»sacris ex literis officiorum monitor«), og samtidig opnaaede han Grev Moltke’s Protektion2. Medens han ved disse Mænds Hjælp havde haabet at erholde et gejstligt Embede, udnævntes han imidlertid 1756, 23. April
til Rektor for Horsens lærde Skole og kom til at beklæde dette Embede i 17 Aar. Af en Tale, som Tetens holdt
ved sin Afsked herfra, og som blev trykt i Viborg 17753, kan der uddrages nogle Oplysninger om hans Forhold til Byen og Skolen. Saaledes skriver han: »Med utallige Høf ligheder er jeg og mine dagligen overøst; i de vigtigste Tilfælde, i Sygdomme, ja Døden selv, har man værdiget mig Fortroelighed; enhvers Tienstfærdighed har staaet mig reede.« Ved hans Bortrejse befordrede de formuende Ind byggere ham med Familie og Gods ligefra Horsens til Ribe, og i deres Omgang havde han med Fornøjelse og Munter
hed taget Del. Skønt svagelig havde han i alle de mange Aar næppe én Dag undladt at forrette sit Embede. Af de langt over hundrede Elever, han dimitterede til Universi tetet, viste Størstedelen ham vedvarende Kærlighed og Fortrolighed, og ogsaa med sine Kaldsfæller stod han paa en venskabelig Fod. Naar han desuagtet søgte bort, saa var det først og fremmest fordi, hans inderlige Ønske om kirkelig Virksomhed nu kunde opfyldes, og dernæst fordi, han følte sig træt af de mange Aars opslidende Lærer virksomhed og trykket ved Tanken om muligt at skulle komme til at overleve sig selv. »Men naar Læreren ikkun har en god Samvittighed«, skriver T., »naar han veed med sig selv, at han intet forsømmer enten af Fliid eller For
maninger, naar i det mindste nogle kan bære Vidne om 1 Christian August Berckentin (1694—1758) var 1740 bleven Med
lem af Konseillet, første Deputeret for Finanserne og Direktør i General- Landøkonomi- og Kommercekollegiet, 1750 blev han Greve og 1755 Overhofmester hos Kronprins Christian.
2 Greve Adam G ottlob Moltke (1710-92) var Frederik V.’s fortrolige Ven.
3 Afskeed fra den latinske Skole i Horsens i en Tale holden d. 11.
October 1773 af Peder Tetens Stiftsprovst i Ribe.
hans Arbeide, kan han da ikke være roelig? Nei Højst
ærede! just denne store Forskiel er der paa en Lærere i Kirken og i Skolen. Naar hiin arbeider redelig, staaer han aleene for dens Dom, der kiender hans Arbeide og ikke vil lade det være forfængeligt: denne derimod maa taale, at næsten alle opkaste sig til hans Dommere. De Dueligeres Fremgang tilskrives deres egen Flittighed, de Hyggesløses og Dovnes Uordener og Vankundighed Lære rens Forsømmelse: taaler han de dovne og seendrægtige, af Ømhed over deres Velfærd og i Haab om Forbedring, beskyldes han for utidig Lemfældighed; udrydder han dem, om hvilke han just ikke har tilstrækkeligt Haab, hedder han ubesindig, ja vel inden kort Tiid maatte frygte at see sin Skole tom. Skeer det (og desværre, alt for ofte skeer det) at de, hvis Ungdom han har søgt at anføre ved de gudeligste, de troehiertigste Formaninger, siden omstreife som Jordens unyttige Byrder, strax har man disse at frem vise som saa mange Skamflekker paa hans Ære. Disse og mange andre Omstændigheder ved en Læreres Embede, ere de end paa nogen Maade taalelige for den blomstrende Manddoms endnu lettere Sind, sandelig de blive utaalelige for en meere tiltagende Alder; denne nedslaaes derved, og hvor er da den til Embedets retskafne Førelse nødvendige Munterhed.« — Medens T. beklædte Rektorembedet, fik han 1762, 22. Jan. dettes Indkomster forbedrede med Offer af Menigheden til de tre store Højtider, og 1772, 7. Maj fik han Løfte om, at hans Enke i Naadensaaret maatte oppe bære Halvdelen af Rektoratets Indkomster, beholde Rektor- residentsen samt endvidere, saalænge hun levede ugift, som Pension Vs af Embedets visse Indtægter1. Ogsaa Skole
bygningerne bleve i hans Tid forbedrede, ligesom Skolens Grund udvidedes, dens Bogsamling betydelig forøgedes2, og flere nye Stipendier tilkom.
1 Andet Departements Missiver.
2 A. S. Steenberg: Horsens lærde Skoles Bibliotek 1745—1895 i Horsens Skoleprogram for 1895.
1773, 11. Aug. blev T. kaldet til Stiftsprovst over Ribe Stift og Sognepræst ved Ribe Domkirke og 31. Okt., ordi
neredes han af Biskop Hagerup; i Egenskab af Stiftsprovst var han tillige Administrator for Ribe Stifts gejstlige Enke kasse. Som Præst var T. yndet af Menighederne, dog klagede han sammen med daværende Pastor Fogh ved St. Catharine Kirke over den utilbørlige Formindskelse, som aarlig fandt Sted i deres Indtægter ved Barnedaab, Brudevielser og Kirkegangskonernes Indledning, hvorfor Biskop Bloch, der ellers ikke synes at have favoriseret T., anholdt hos Regeringen om, at den vilde beskærme Præ sterne i deres lovlige Rettigheder. Derimod gav Biskop Bloch ikke T. Medhold i en Sag, han havde med Provst Grundahl til Fardrup, angaaende de faldende Indtægter ved et Bryllup1. Det kan i denne Forbindelse fremhæves, at T. var i Besiddelse af praktisk Dygtighed, en Egenskab, der gik i Arv til hans Børn, af hvilke flere hørte til Tidens større Godsspekulanter; han tog ikke i Betænkning at ty til Domstolene, naar han følte sig krænket paa egne Vegne eller i Embeds Medfør2. MedensT. opholdtsig i Ribe, benyt
tede han sin Fritid til at skrive en Afhandling: Undersøgel
ser omVisdommens Bog (»Disp. inaug. continens generales quasdam Disquisitiones in Sapientiam Jesu Sirachidis«), der vidner om megen Lærdom, og som 1779, 11. Maj skaffede ham den teologiske Doktorgrad. 1781, 14. Feb. udnævntes T. til Biskop og Superintendent i Viborg Stift8, og 1788, 28. Marts blev han Meddirektør for Viborg Stifts verdslige Enkekasse4. Som Følge af sit Embede beklædte han natur
ligvis flere andre Hverv, saaledes var han Meddirektør for Gjørup Hospital6. — T. var opfødt i Pietismen, og skønt hans lange Liv medførte, at han ogsaa kom til at virke
1 Frost: Efterretninger om Ribe Domkirke S. 97 og fl. St.
2 Jvf. bl. a. Jyske Reg. for 1787, 19. Okt. og 1793, 5. Juli.
3 Jyske Reg.
4 Jyske Tegneiser.
5 Jvf. Viborg Landstings Skøde- og Pantebog Nr. 50, S. 16.
under Rationalismen, glemte han ikke sin Børnelærdom;
han *ar en ivrig Beundrer af Balle og dennes Virksomhed i Kampen mod dem, der »allene unde Jesus en Plads blandt Hedningernes Vise«1. Af Regeringen var han anset for sin Dygtighed; da der saaledes efter gentagne Forslag fra hans Side ved Forordningen af 1792, 5. Okt. indførtes offentlig Prøve i Katekisation, betegnede Kancelliet ham som »en i sit Embeds Førelse ligesaa nidkier som duelig Biskop2* Et Brev3 fra den senere Kong Christian VIII. til T., i hvilket den daværende Prins omtaler sin Konfirma tion, skal her gengives, da det næppe før har været trykt:
»Førend jeg forlader Aarhuus troer jeg at burde takke Deres Høyærværdighed og Frue for den fore kommende Uleylighed De for min Skyld har villet gjøre sig ved mit Ophold i Viborg. Jeg var saa vel som muelig hos Dem kun Skade saa kort, men minTid var afmaalet, selv saa nøye, at jeg efter den lange Omvej over Heden ankom til Aarhuus om aftenen Kl. 8. —
Min største Vinding ved mit Ophold i Viborg var Deres Bekiendtskab, værdige Olding, det glædede mig at finde Dem saa vel; jeg har bemærket, at det har været Dem behageligt at se mig, Deres størsteVelynders Søn i Deres Huus4, De vilde da til Erindring om mig og om de Timer jeg tilbragte sammen med Dem modtage et Exemplar af Beretningen om min Confirmationsact i 1 Jvf. J. Møller: Biskop Dr. Nicolai Edinger Balles Levnet og For
tjenester.
2 Indlæg til Sjæll. Beg. for 1792, 5. Okt.
3 Er velvilligst overladt mig til Benyttelse af Frk. C. Tetens og Enkefru Horn, i hvis Besiddelse Originalen beror.
4 Prins Christian Frederiks Ophold i Tetens’ Hus var meget kort
varig; han var i Følge med sin Fader Arveprins Frederik og Broderen Prins Frederik Ferdinand den 21. Sept. ankommen til Aarhus, herfra rejste han alene den 23. til Randers, derfra den 24. til Løvenholm og den 25. videre til Viborg, hvor han indtraf om Eftermiddagen Kl. 31/«.
Dagen efter forlod han Byen og rejste over de kongelige Plantager paa Alheden tilbage til Aarhus.
Friederichsbergs Slotskirke, hvilket vil underrette Dem om en Handling der af Hjertet opbyggede mig og* hvis Minde i min Sjæl ved mange Lejligheder i Livet kan og vil være mig af ubeskrivelig Værd og Nytte. Jeg er vis paa at De vil læse denne hoytidelige Forhand
ling med Følelse for mig som med Høyagtelse forbliver Deres hengivne
Christian Friderich Aarhuus d. 5 Oct: 1803."
Om Biskop T.s Virksomhed kan endnu tilføjes, at han en Tid var korresponderende Medlem afLandhusholdnings
selskabet. Hans Forfatterskab er ikke betydeligt, foruden de alt nævnte filosofiske Dissertationer og hans Doktor
disputats, har han kun skrevet nogle Lejlighedstaler og Digte1, men han henregnes ikke desto mindre til Tidens større latinske Poeter2, hvilket unægteligt taler til Fordel for hans Arbejders Lødighed.
Skønt T. af Naturen ikke var stærk og i lang Tid led af Gigt og Stensmerter, opnaaede han dog at blive over 76 Aar gammel. Efterretningen om hans Død, der indtraf 1805, Søndag den 7de April om Eftermiddagen Kl. 6, blev overalt modtaget med Sorg og fremkaldte enMængde Sørge
digte, der for Størstedelen findes trykte i »Viborg Samler«
for 1805. Som et Eksempel kan hidsættes følgende, for
fattet af St. St. Blicher’s Fader, der ellers ér bekendt for 1 Epicedium in obitum Eilschovii nomine totius Collegii Medicei 1750. Vers til Kongens Fødselsdag 1760. Epicedium in obitum S.V. Epi- scopi Petri Hygom (hæftet til Universitetsprogrammet over denne) 1764.
Den gode Borger forestillet i en Sørge-Tale over Etats-Raad Gerhard de Lichtenberg 1765. Tre Ord (tre enkelte Taler) til Opmuntring paa Kong Christian den 7des Fødsels-Dag 1772. Dansk Oversættelse af Lux- dorph’s Poéma in Caroli Gustavi transitum maris Balthici, indført i Nr. 2 af Viborg Samler for 1774. Tale ved Capellets Indvielse paa Restrup 1784.
2 N. M. Petersen: Bidrag til den danske Litteraturs Historie V. 2.
S. 125.
at have benyttet Kirkebogen som Tumleplads for sine poetiske Forsøg.
Et Par Blomster nedlagte paa
salig Biskop Tetens’s Grav.
Ak! her sank i Gravens mørke Gjemme Støvet af en Apostolisk Mand.
Tier, Luthens Toner! Frydens Stemme:
Ikke meer blandt os nu lever han.
Ikke meer skal Evangelisk Ynde — Fra den Frommes Læber strømme ud —
Han ej meer det Budskab her forkynde:
• Soned naadig er vor Fader — Gud.«
Her ej meer den ejegode Mage Glædes ved den bedste Ægteven:
Her ej meer skal talrig Æt modtage Viisdoms hulde Raad af Faderen.
Ikke meer skal den trofaste Hyrde Føde, pleje Overhyrdens Lam —
Ikke meer han lette Kummers Byrde — Ingen hente Raad og Trøst hos ham.
Han — den Fredens Ven og Tjener — ikke mere skal bilægge Brødres Kiv;
ingen Brøstfæld meer tilrette skikke;
Endt er nu hans hæderfulde Liv.
Signed være den Fuldendtes Minde!
Skjalde! synger Tetens’s høje Værd!
Ogsaa jeg en Hæderskrands bør binde Ham, som var mig stedse huld og kjær.
Hvedekornet blev kun saaed til Hvile, at beredes til Forklarelsen;
Aanden til sin Skaber maatte ile — Og til Faldnes Ven: Forsoneren.
Hviil da sødt, udvalgte fra din Møje!
Qvæg dig for hvad du hernede leed!
nyd i Samfund med den Evighøje Løn for du saa kiæk — saa taalig streed.
Snart skal og min Prøvetid henglide Tetens! da jeg samles skal med Dig
Dig som hjalp mig Troens Strid al stride- Bedre da Du takkes skal af mig.
N. Blicher, Præst i Randlev.
Af Hensyn til Biskop T.s Efterkommere meddeles til
lige efter »Viborg Samler« for 1805, 24. April en Beskri
velse af Sørgehøjtiden ved hans Jordefærd:
I Gaar blev salig Biskop Tetens begravet paa Domkirkegaarden her. Ligesom han vel er den første Biskop, der ikke hensættes i Domkirkens Begravelser; saaledes var han vel og den første, der her havde saa udmærket et Liigfølge. Foran Liiget gik et frivilligt Følge af 30 hvidklædte Piger med Blomsterkurve; efter dem fulgte 20 sort
klædte Damer, hvoriblandt og den Afdødes Familie. Liget blev baaren af en deel af de indbudne Sørgepar af Byens Embedsmænd og Ind- vaanere, samt 2 Provster og 3 Præster fra Landet, som og vare komne frivillig. Uden for Kirkegaarden paraderede det opstillede Borgerskab.
Da Jordpaakastelsen var forbi, gik Pigerne parviis omkring Graven og bestrøede den med Blomster. Derfra gik Processionen til Latinskolen, hvor Skolens Rector S. T. Hr. Mag. J. Hansen holdt en skjøn dansk Tale, stemmende med den Afdødes mange og overalt erkjendte sjeldne Egenskaber som Videnskabsmand, Gejstlig, Borger og Menneske. Under
støttet af Instrumenter blev følgende afsjunget og Tilhørernes eenstem- mig rørte Hjerter var det skjønneste Minde om den Hedengangnes saa almeen erkjendte og følte Værd.
Før Talen:
Hviil Mand, med varme Broderhjerte! * hviil sødt i Gravens tause Favn ! — der kjender Støvet ingen Smerte;
der føles intet intet Savn — der faaer den trætte Vandrer Ro;
der blunder Smertens Mand saa fro!
Dig Dødens Engel venlig kaldte Ira Jordens Tant til ukjendt Liv — Den Gud, der Hovedhaaret talte, Dig Evner gav til evigt Bliv Hiinside Graven er ej Nat;
Der staaer Guds Skabning ej forladt.
Fred om Din Grav! saa mangen Broder ham Du var Fader, Trøst og Raad, og mangen øm, bedrøvet Moder, der glædtes ved Din ædle Daad, er varigt Hegn om Mandens Grav, der med dit Hjerte ædelt gav.
Held den, der savnet her skal være som Du, naar endt er Tidens Dag —!
og salig den, der sat i Ære.
som Du var tro Din Embedssag — Hviil derfor blide Olding her!
vor Afskeedstaare Gravskrivt er.
A. F. Just Efter Talen:
Hans Liv var Kraft, hans Død var Roe, Forsoningen hans faste Troe, Hans Vandel Dydens Lære, 1 Seklers Tid hans Minde staaer, og langt til fjerne Slægter naaer
Hans Navn velsignet være!
Det Navn Hvis Gavn Jorden priser Himlen viser 1 sin Hæder
Over alle Verdens Glæder.
(med forstærket Chor)
Over alle Verdens Glæder.
Af Rector J. Hansen Paa Liigpladen læstes følgende:
Doctor Peder Jacobsen Tetens Biskop over Viborg Stift, Fød den 27de October 1728
død den 7dc April 1805 Fødte og Handlede
For
Ægtefælle, Børn og Familie Med inderligste Ømhed og Omhyggelighed;
For
Religion, Videnskaber, det Ædel-Skjønne med sieldneste Varme og Nidkierhed
Hans lyse Siels høyeste Lyst var at fremme Medbrødres Held.
Hans hele Liv var en Rekke af idel Velgiørenhed, Hans Død begræde derfore mange Kredse
Taknemlige Efterladte.
Salig Fred hvile over ham ! 1!
I Biskop Tetens’ Efterkommeres Eje findes to Malerier af ham; paa begge er han iført Ornat, hans Ansigt er smukt med store regelmæssige Træk og venlige blaa Øjne.
Af det yngste og største Maleri hænger nu en Kopi i Vi borg Domkirke.
Kort Tid efter at være blevet Rektor i Horsens ægtede Tetens 1756, 16. Juli Anania Wederkinch. Hun var født i Søborg i Nordsjælland 1737, 12. Marts og døbt sst.
20. Marts. Hendes Fader Provst Henrich W.1 (f. 1701 f 1784) blev 1751 Sognepræst i Tetens’ Fødeby Nykjøbing, og dér har han maaske lært hende at kende. Hendes Moder Maria Catharina Lehrmann var en Præstedatter fra Skamby paa Fyn. Bispinde T. skal have været en begavet Kvinde, afholdt saavel af sin Slægt som af Fremmede. En Tradition i Familien beretter, at Kong Frederik VI., engang han blev spurgt, hvad han syntes bedst om i Viborg, skal have svaret: Domkirken og Bispinden. Ogsaa af hende er der bevaret to Originalmalerier, svarende til ovennævnte af Bispen2. Hendes Udseende er næppe saa ungdommeligt som hans, hun har en mærkelig lang Hals, lige Næse, 1 I et Brev fra Fru Martha Fogh (Biskop Tetens Datterdatter) til Hr.
Civilingeniør J. Hanssen, siger hun, at »Familien Wederkinch stammede fra England og skal være flygtet under Religionskrigen.« Malerier af Provst Wederkinch og Frue ejes af Frk. Mina Zahrtmann. Provst W.s Fader Jørgen W. var Raadmand, Købmand og Postmester i Bogense og fik 1720, 6 Maj kgl. Konfirmation paa Bestallingsbrev af 2. Jan., ud
stedt af Grev Johan Henrich Hugetan af Gyldensteen, som Birkeskriver paa Grevskabet Gyldensteen (Smaalandske Reg. Nr. 14, S. 260); han er det ældste Medlem af Slægten, jeg hidtil er truffet paa.
2 Af disse Malerier ejes nu de to mindste og ældste af Enkefru U. Horn og Frk. C. Tetens, de to største og yngste af Frk. Mina Zahrtmann.
6
blaa, dybtliggende Øjne og smalle, sammenknebne Læber.
Ved hendes Død — hun blev 80 Aar gammel og døde 1816, 25. Dec. hos Svigersønnen Justitsraad v. Hauch i Vi
borg — blev der i et af Sørgedigtene1 over hende skrevet:
»Ja, skjønneste Mønster var Hun paa al qvindelig Dyd, I Hendes fromme Sjæl boede Fred, og Sagtmods rolige Havblik
Fremsmilede himmelblidt al’ mildeste Aasyn.
Altid udstrakt var den gavmilde Haand til kummerfuld Armods Lindring, De forstandige Læber talede Viisdoms sunde Raad
Og til hver Elendig, Trøstens husvalende Ord.
Derfor, o Salige! vædes i Dag denne Din Baare Med Vemods Taarer af de mange, som kjendte Dit Værd.
Ja, som Stjernernes blide Lys venlig ledsager Vandreren trygt over stormende Hav og vildsomme Egn, Saa skal Dit skjønne Exempel altid uforglemmeligt Lyse for trofaste Hustruer — for retskafne Huusmødre, For ømme, forstandige Mødre — for ædle Danneqvinder, og alle, som vandre paa Dydens og Pligternes Vej Til fælles herlige Maal — til Saligheds evige Hjem.
Her samles vi engang alle med Dig, Forklarede!
velsignet blomstrer Dit udødelige Minde iblant os!
evig Fred omsvæve Din rolige Grav!!!
J. Bloch.
Bispinde Tetens hensad i uskiftet Bo efter sin Mand;
Boets Indtægt2 var 3,254 Rdl. 8 Sk. rede Sølv og 10,912 Rdl.
3 Mk. og 1 Sk. N. V., heraf havde Løsøreauktionen indbragt 6,986 Rdl. 2 Mk. og 1 Sk. N. V., og efterat Boets Gæld var fradraget blev der tilbage til Deling mellem Arvingerne:
3,254 Rdl. 8 Sk. rede Sølv og 7,818 Rdl. N. V. Af Sølvtøj fandtes der: 6 Lysestager (150 Lod), en Sukkerskaal med Ske (32 Lod), 6 Spiseskeer (21x/2 Lod), 6 dito (dito), 6 dito (dito), en Potageske (IIV2 Lod), en Fiskeske (IOV2 L.), en Sukkerbøsse (14x/2 L.), en Sukkertang (2XA L.), en forgyldt 1 Viborg Samler for 1817, 16. Jan. Jvf. samme Blad for 1816, 26. og 28. Dec. og 1817, 11. Jan.
2 Jvf. Viborg Bys Skifteprotokol Nr. 96, S. 400 og Viborg Bys Skifte
dokumenter 1815—27.
Flødeske (S1^ L.), 6 Teskeer (6x/s L.), 6 dito (5x/2 L-), 1 Tesie (1 L.), 1 Par Ørenklokker (1 L.), et Par Skospænder i Futteral, 1 Punscheske (6 L.), 1 Potageske (14L.), 6 Spise
skeer (22x/2 L.) og 6 Teskeer (43A Lod). I et sort Skrin i Sovekammeret fandtes 5 Stk. hollandske Dukater, 4 Stk.
enkelte Guineer, Kong Frederik VI.s Formælings Medalje, 1 Sølv-Bjærgværks Medalje, 1 engelsk Skilling, 1 hollandsk 6 Skilling, 4 smaa Sølvmedaljer i rødt Futteral, 1 Sølv- Strikkekrog, et Mikroskop i Perlemors Futteral, 1 Sølv- Snustobaksdaase (7 Lod) og en Snustobaksdaase af Guld med Emalje og Perler (7 Lod og 1 Kv.). Fortegnelsen over Biblioteket indeholder for Størstedelen historiske og teolo giske Værker, oftest i flere Eksemplarer; det synes dog rimeligt, at Sønnerne allerede ved Faderens Død have delt Størstedelen af hans Bibliotek mellem sig.
Paa Viborg Kirkegaard til venstre for Hovedindgangen er den Tetens’ske Begravelsesplads, der nu benyttes af Fa
milien Zahrtmann. Her findes foruden en Træpind med Navnet Heinrich Tetens og en Række mindre Marmor plader med Navnene: Lucie Caspara, Mariane, Henrich Christian, Bodil Jochumine, Petra Henriette og Bodil Ana- nia Zahrtmann samt Mariane Zahrtmann født Friis to større Monumenter med følgende Indskrift:
De værdigste, dybt savnede Forældre hvile her
Peter Jacobsen Tetens, Dr.
Biskop over Viborg Stift og
Anania Tetens fød Wederkinch.
Begge vare de faste i Tro, glade i Haab,
uskrømtede i Kjærlighed.
Jacob Tetens C on rector ved Wiborg Cathedralskole Landvæsens- Tiende og
Forligelses-Commissair 1766-1811
og hans Hustroe Johanne Catharine
fød Hansen 1778-1845
Salige ere de døde som døe i Herren, de skulle hvile fra deres Arbejder, men deres Gjerninger følge med dem.
(Fortsættes.)
Biskop P. Tetens’ Efterkommere paa Sværd- og Spindesiden.
Ved Th. Hauch. Fausbøll.
(Fortsættelse.)
I. Maria Cathrine f. 1758, 27. Jan. og d. Mariæ Bebudel sesdag i Horsens f s. A. og sst. i Maj.
II. Henrich Tetens1 f. 1759, 21. Maj og d. 24. Maj i Hor sens; gik først i denne Bys lærde Skole, undervistes derpaa et Aar privat af Faderen og blev 1774 Elev i Ribe Latinskole, 1777 dimitteret herfra (haud.). 1778, 13. Juli filosofisk-filologisk Eksamen (laud.). 1781 (For aar) til 1786 (Foraar) Alumnus paa Borch’s Kollegium.
1781, 5. Nov. Kand. filol. (laud.). 1783 Dekanus ved Kommunitetets første juridiske Bord. 1786, 3. Marts Kand. jur. (haud.). S. A., 20. Okt. Vicelandsdommer i Nørrejylland. 1789, 30. Okt. Byfoged i Mariager og Herredsfoged i Gjerløv og Onsild Herreder med For pligtelse at udrede en aarlig Pension af 40 Rdl. til Formanden Nicolai Nissen Just, s. D. tillige Byskriver 1 Ifg. Worm’s Leksikon 111, S. 772. Nyerup og Kraft S. 602. Ers- lew III, S. 306 og Supplementet 111, S. 358—9. P. N. Thorup’s Efter
retninger ang. Ribe Katedralskole 1, S. 77. Hundrup’s filolog. Kandi
dater S. 31, Olrik’s Borch’s Kolleg. Hist. S. 171. Jyske Reg. Nr. 44.
473, Nr. 45, 456 og 457, Nr. 46. 380 og 542.
i Mariager og Herredsskriver i Gjerløv Herred; s. A., 4. Dec. Birkedommer og Skriver ved Mariager Klosters Birk. 1792, 10. Aug. tillige Herredsskriver i Onsild Herred; s. A., 16. Nov. endvidere Birkedommer og Skri ver ved Overgaard Birk. 1803 Major ved Landeværnet.
1814, 15. Sept, Herredsfoged og Skriver i Fjends- og Nørlyng Herred, f 1816, 1. Juli i Viborg, jordet 5.
Juli paa Slægtens derværende Begravelsesplads. Med Undtagelse af nogle Disputatser fra Kollegietiden1 har T. intet udgivet. 1790, 16. Juli ægtede han Susanne Elisabeth Strøm2 d. 1769, 9. Feb. i Roskilde Dom kirke f 1850, 10. April i Kjøbenhavn. Faderen var Etatsraad og Stiftsskriver, Moderen en Datter af Oberst
løjtnant, Slotforvalter paa Rosenborg Magnus Langhorn.
Efter sin Mands Død tog Fru T. Ophold i Kjøbenhavn, hvor hun paa sin Broder Dr. med. Magnus Strøm’s Vegne opdrog deres Broderdatter Sophia Ulrica. Ved Testamente af 1829, 19. Dec. (kgl. konfirmeret 1832, 4. April) tillagde han hende til Gengæld en aarlig Liv rente af o. 770 Rdl. rede Sølv, ligesom der, naar hun var død, sikredes hendes Søn, Løjtnant Maro T., en Fjerdepart af Renten afde Dr. Magnus Strøm tilhørende Kapitaler. Forøvrigt var Majorinde T. født i en oprin delig norsk Patricierslægt, hvis Stamtavle vi have under Udarbejdelse. Børn *1—4, fødte i Mariager:
1. Franciscos Maro Tetens3 f. 1791, 18. Nov., s. D.
hjd., Daaben bekræftet 18. Dec. Han blev 1808, 1 Dispp. pro Stip. Goil. Medicei Havn. 8'°. a) Testamenti fac- tionis secundum principia juris danici, in specie cap. 4. lib. 5, codicis Christian! Vti expositio. Parlicula 1—II. 1782—83. ß) Brevis delineatio juris cambialis danici. 1785. y) De legum civilium et naturalium na
tura. 1786.
2 Hendes Underskrift findes i Kjøbenhavns Magistrats Forseglings
protokol Nr. 3 for 1832—3, S. 47.
3 Jvf. Erslew III, S. 305, Supplement III, S. 358. Richter s den danske Søetat S. 116. Heri. Tid. 1862 Nr. 52. Aarhus Stiftstid. 1862, Marts. Hundrup’s Stamtavle ov. O. Bang’s Efterkom., S. 26.
19. Juli Maanedsløjtnant; var i nogen Tid i engelsk Fangenskab. 1811, 28. Jan. D. M. paa Grund af udvist Konduite. 1813, 17. Nov. Sekondløjtnant af Flaaden. 1815, 20. Sept. afskediget. Ejer af Maren Mølle ved Mariager. 1818, 22. Feb. karakteriseret Premierløjtnant. 1827 konstitueret Krydstoldkontrollør, 1833 Krydstoldinspektør og 1834 fungerende Over toldkontrollør i Nørrejylland. 1836, 28. Okt. R.*. 1837, 13. Maj virkeligJustitsraad. 1843, 7. Juni Etatsraad (III. 9.). 1847, 8. April Overtoldinspektør forNørrejyl land med Bopæl i Aarhus f dér 1862, 2. Marts. Med sin første Hustru fik T. antagelig nogen Formue, ligesom han ogsaa arvede en Del efter egne Slægt
ninge, han blev da naturligt — i det mindste for en Tid — anset for at være særdeles velstillet i økonomisk Henseende. Medens T. ejede Maren Mølle, gik han op i Landvæsenet med stor Iver;
denne kulminerer i Tyverne ved nogle Afhandlinger, han skrev i »Nye landoeconomiske Tidender«s femte og sjette Bind: Bemærkning i Anledning (af) Bog hvedens Benyttelse til Høe, Bemærkninger ved Hr.
Landvæsenscommissair Dalgas’s Lærebog i Ager bruget og Om Midlerne til at hæve Sæden til at blive bedre Handelsvare. Ved at gennemlæse disse Forsøg faar man Indtryk af, at T. har siddet inde med retbetydelige landøkonomiskeKundskaber, og at han ofte har bestræbt sig for at anvende sin teo
retiske Viden i Praksis. Som Embedsmand var T.
anset for at være særdeles duelig og retsindig.
1814, 3. Jan. blev han gift første Gang i Frederiks
havn med Basmine Petrine Bang f. 1795,29. Sept., d. 30. Okt. i Flade Kirke f 1816, 3. Marts i Ma riager og begravet 9. Marts sst. Hun var Datter af Agent og I). M., Brændevinsbrænder samt Køb mand i Frederikshavn Mads Bostock Bang og Hu stru Johanne Kirstine f. Thodberg. Anden Gang
ægtede Tetens 1827, 16. April i Ove Kirke Jo
hanne Marie Pauline Brehmer f. 1805, 28. Nov. i Kjøbenhavn f sst. 1870, 15. Feb., Datter af Kan- celliraad, Fuldmægtig ved Kjøbenhavns Politi Johan Henrik B. og Hustru Cathrina Maria f. Adzer. Efter Faderens Død var hun i Huset hos Herredsfoged Muhle paa Vivebrogaard ved Mariager, og her lærte Tetens hende at kende. Børn a—e:
a. Susanne (Sanne) Maria Rasmine f. 1828, 14.
Aug. paa Maren Mølle, d. 20. Sept. i Mariager f 1876, 16. Juni i Kjøbenhavn, begravet paa Frederiksberg Kirkegaard. Musiklærerinde.
b. Henrik Magnus Tetens f. 1829, 22. Okt. paa Maren Mølle, d. 1830, 28. April i Mariager. 1861 konstitueret Kancellist ved Kongerigets Toldeks peditionskontor. Foretog en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgteParis og London og var ved sin Hjemkomst Medlem af den Deputation, der overbragte Prinsesse Alexandra de jyske Gods ejeres Bryllupsgave. 1864 virkelig Kancellist ved Skattevæsenets første Toldekspeditonskontor. 1868 konstitueret Toldinspektør i Ribe. 1869 Fuld mægtig i Skattevæsenets Ekspeditionskontor for Toldsager. 1872 Toldforvalter i Fredericia, f dér 1873, 16. April. Ugift. Begravet paa Frederiks berg Kirkegaard.
c. Sophie Stephanie f. 1831, 6. Okt. paa Maren Mølle, d. 1832, 4. Febr. i Mariager. 1842, 18.
Marts indskrevet i Støvringgaard. 1876 Konven- tualinde paa Støvringgaard.
d. Peter Ulrich Tetens f. 1832, 6. Nov. paa Maren Mølle, d. 1833, 24. Feb. i Mariager f 1856, 28.
Marts i Aarhus.
e. Hermann Frederik Tetens f. 1841, 24. Juli i Aarhus. 1861 Student derfra. 1868, 27. Maj Kand. jur. (haud., laud.). 1872 Underretssagfører
i Randers. 1877 Overretssagfører sst. 1888 Di rektør for Østifternes Kreditforening. 1897, 16.
Nov. R.*; s.A. F’ormand for dansk Tarifforening.
1898, 10. Jan. Formand i Kontrolkomitéen for Forsikringsselskabet »Patria« og Medlem af dettes Repræsentantskab. 1899 Medlem af Bestyrelsen for »Aktieselskabet til Fremme af dansk Fersk vandskultur«. G. 1873, 24. Sept. i Kolding m.
Elisabeth Friis f. 1854, 24. April i Kolding, Datter af Apoteker Frederik Ludvig F. og Hustru Emma f. Aarestrup1. Børn 1)—4), fødte i Ran
ders:
1) Maro Tetens f. 1874, 29. Juli. 1894 Student (privat dimitteret fra Lang’s ogHjorth’s Kursus).
1895, 19. Juni Kand. fil., 1901, 24. Jan.
Eksam. jur.
2) Ludvig Tetens f. 1876, 27. Juli f s. A., 19.
Okt. i Randers.
3) Johanne f. 1878, 20.Dec., g. 1898,20. Dec.i Helligaandskirken i Kjøbenhavn m. Ejnar Adolph (Søn af Etatsraad, Formand for Gros- serersocietétets Komité Frantz Thestrup A. og HustruJulie Elisef. Schack2) f. 1873, 5. Jan. i i Kjøbenhavn. 1889, 28. Aug. Kadet. 1893, 24. Aug. Sekondløjtnant af Flaaden. 1898, 30 .Maj Premierløjtnant. Søn:
a) Søn f. 1900, 17. Dec. i Kjøbenhavn.
4) Svend Tetens f. 1882, 5. Maj.
2. Peter Uldrich Tetens f. 1792, 6. Nov., hjd. 7. Nov., Daaben bekræftet 30. Nov. f 1810, 10. Jan. i Ma
riager.
3. Anania Olavide f. 1794, 8. Nov., d. 9. Dec., begrav.
1796, 27. Feb. i Mariager Kirke.
1 Jvf. Stamtavle ov. Fam. Aarestrup af H. Grandjean.
2 Jvf. »Slægthaandbogen«.
4. BodilAnania f. 1796, 10. Nov., hjd. 13. Nov., Daaben bekræftet 6. Dec., begrav. 1797, 24. Jan. i Mariager
Kirke1. (Fortsættes.)
Biskop P. Tetens’ Efterkommere paa Sværd- og Spindesiden.
Ved Th. Hauch Fausbøll.
(Fortsættelse.)
III. Gerhard Tetens1 f. 1760, 4. Aug. og d. 10. Aug. i Horsens, opkaldt efter Faderens VelynderGerhard Tre- schow. 1777 blev han Student fra Ribe med Haud.
1778, 13. Juli tog han filosofisk og 1781, 5. Nov.
filologisk Eksamen, begge med Haud. Han vendte derpaa tilbage til sit Hjem, og da Faderens Amanu- ensis netop Dagen før hans Ankomst var død, overtog han dennes Plads og forblev i denne Stilling i 4 Aar med en kort Afbrydelse, da han 1784, 26. April i Kjøbenhavn tog teologisk Embedseksamen med Haud. 1785, 7. Jan. blev han kaldet til Præst ved Viborg Tugt- og Manufakturhus, s. D. fik han forme
delst sin Engdom »veniam ætatis«, og 27. Sept. fandt Ordinationen Sted. Det var et ubetydeligt Embede, kun 20 Rdl. i aarlig Løn foruden det eventuelle Me
nighedsoffer, men allerede Aaret efter opnaaede T.
Forflyttelse. 1 Gunderup og Nøvling, der som et resi
derende Kapellani hørte under Viborg Bispestol, og hvor Præsterne sædvanligt tituleredes Vicepastorer, var Pastor Wøldike død den 12. Maj, og 20. Maj kaldte Biskop Tetens sin Søn, som 9. Juni fik kgl. Konfir mation paa Kaldsbrevet og omtrent samtidig blev Inspektør ved de Schimmelmann’ske Skoler paa Grev
skabet Lindenborg. 1792 blev han valgt til Provst i Fleskum Herred. 1795 Forligskommissær paa Grev
skabet Lindenborg. 1804, 27. Jan. tildeltes der ham 1 Jvf. Wiberg 1, S. 501; Hundrup’s filolog. Kandidater S. 32-3;
Erslew III, S. 307, »Dagen« for 1833, Nr. 3. Jyske Reg. for 1785 Nr. 2 og 3 og 1786, Nr. 24.
Rang som Hofpræst (V. 8.). 1806, 24. Juni fik han Skøde1 (i Henhold til Købekontrakt af 1805, 25. Feb.) af Agent Christopher Quist og Kancelliraad, Byfoged Jens Bøggild i Aalborg paa en Del Bøndergods i Skoustrup By, Gunderup Sogn, ialt Hrtk. 22 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. lx/2 Alb. for 5100 Rdl. 1812, 10. Juli blevT. Amtsprovst med Forpligtelse at antage en per
sonel Kapellan og 1817, 26. Feb. fik han Konfirmation som Sognepræst, s. A., 28. Okt. udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Han ejede Tvilumgaard i Tvi- lum Sogn af Hrtk. 3 Tdr. 6 Skp. 2 Alb. og Skovskyld 4 Skp. 1 Fdk. 23A Alb., som blev solgt til Niels Ma- thiasen af Tvilum, der 1834, 5. Dec. fik Skøde paa Gaarden. Han skal iøvrigt ligesom sine nærmeste Slægtninge have været en ivrig »Godsslagter«, og han var en kyndig Hippolog, hvis største Fornøjelse det var at køre med Fire, en Idræt han som ung havde lært paa den kongelige Køreskole; at han fandtAdspredelse heri hænger vel tildels sammen med hans kraftige Natur. Stor og stærk som han var, kaldtes han po pulært »Amtskroppen«, uden at dette dog i nogen Maade forringede hans udstrakte Myndighed. Beteg nende for denne er det, at endnu længe efter hans Død var »Tetens har sagt det« et almindeligt Mund held paa Egnen. For Havedyrkning og Plantning næ
rede T. stor Interesse. Paa en Udflugt, som Professor C. Molbech i Sommeren 1828 gjorde til Jylland, og som han har beskrevet i 3. Bind af sit »Nordisk Tids skrift for Historie, Literatur og Konst«, besøgte han T., hvorom han nævnte Sted, Side 127 skriver: — »En halv Miil Vesten for Gudum ligger Gunderup, hvor nogle behagelige og interessante Timer forløb hos den værdige Amtsprovst Hr. Tetens, som i 46 Aar har 1 Tetens benytter da et Vaaben, som senere er ført af hans Søn Peter og dennes Linje, nemlig: En paa et Alter staaende guldomstraa- let opslaaet Bibel eller Alterbog. Hjelmtegn er en Ørneflugt.
været Præst paa dette Sted, og meget forskiønnet sin vel indrettede Bolig, ikke blot ved Anlægget af en stor og smuk Have, men ved smaae Skovplantninger om
kring samme, som jfeg fandt i den triveligste Opvæxt, og som vidne om, at der blot behøvedes Lyst til Sa
gen og en kraftig Villie, for inden et Aarhundrede at give Jylland, om ei dets ødelagte store Skovstræk
ninger tilbage, saa dog en Mængde af adspredteLunde og Smaaskove —---Man giør sig i Siælland van
skeligt nogen Forestilling om, hvor velgiørende Ind
tryk et Sted, som Gunderup Provstegaard, frembringer hos den, der er i Stand til at føle noget for det Jyl
land har tabt ved sine fordums Skove.« — Tetens døde i Gunderup 1832, 17. Feb. mildt og roligt, hans sidste Ord vare: »Beder for mig«. 24. Feb. blev han bisat i Gunderup Kirkex, ved hvilkenLejlighed Biskop Øllgaard i Viborg bl. a. udtalte: »Ei liden var den Virkekreds, der var ham anviist; med megen Duelig hed, med Iver og Troeskab virkede han, og Virksom
heden bar Frugt til Velsignelse.« Ligeledes talte Pa stor Fangel fra Gudum, han sagde bl. a. om Tetens Forhold til Menigheden: »Det tør jeg frimodigen vidne ved hans Grav, at jeg aldrig har erfaret, at han, der var Grenen af en gammel, herlig og gudfrygtig Stamme, har lært Andet, naar han kom til Eder, end det, som kunde tjene til fælleds Opbyggelse og fylde Hjerterne med salig Trøst og Haab«; om T.’s Virksomhed over for sine Embedsbrødre sagde Fangel, »at han var en trofast Baadgiver, en kjærlig Veileder og Ven i saa mangehaande Anliggender i Livet,« han talte om »den sjeldne Orden, den lyse Aand og den rigtige Dom, der ledsagede ham og var ham saa egen baade i Skrivt som i Tale,« og han gjorde de Ord til sine, der stod
1 Taler, holdne ved Amtsprovst, Ridder, Gerhard Teten’s Jorde
færd den 24de Februar 1832. Aalborg.
paa Ligpladen: »Du var en trofast Ægtefælle og en sjelden Fader.«
I ViborgProvinsarkiv opbevares der flere omfangs rige Pakker med Skiftedokumenterne fra hans Bo. De indeholde en Del Breve med Oplysninger til Familiens Historie, hvoraf nogle aftrykkes nedenfor. Særlig Svo
geren Rottbøll’s Breve ere interessante, desværre har man begaaet den Vandalisme at dele Brevene og oftest kun vedlægge den første Halvdel, hvori R., der havde Opsyn med Tetens’Børn i Kjøbenhavn, meddelte, hvad der angik disse og aflagde Regnskab for de til dem gennem ham sendte Penge, medens Brevenes Slutning ses at have indeholdt Beretninger om Dagens bræn dende Spørgsmaal, chronique scandaleuse og lignende.
»7/i2 1816. Bedste Sulla!1
Vores Peter har i denne Tid gjort et Forsøg paa et videre Publicitet; han havde anmeldt i Adresseavisen en Tale, han »som Student til Studenterne« vilde holde i musicalske Academies Concertsal i Anledning afFreias Alters Forkastelse af Theaterdirectionen, men rector magnificus satte sig imod en slig extraordinair Forelæsning og de Indbudne maatte gaae tilbage med tørre Munde; Hensigten var at samle Stemmer til at indgaae med en Ansøgning til Kongen, for at faae Di- reclionens Dom over Stykket underkiendt og samme opført. Han gaaer nok op til Examen. Gutfeldt2 har været hos Rottbøll og sagt han har fremlagt ham det Alternativ enten at tage Examen til Nytaar el. forlade hs. Huus.— Det nyeste nyt er at Oehksl: reiser uden
lands 1 Aar med enBertouch3 og skal faae sin Umage
1 Dette Brev synes ikke at være skrevet med Rottbøll’s Haand, men da det er stilet til Tetens’ Hustru og omtaler Sønnen P. Tetens som »vores Peter«, hidrører det antagelig fra en kvindelig Slægtning.
2 Maaske Amtsprovst og Sognepræst ved Holmens Kirke Frederik Carl Gutfeld (f. 1761 f 1823), der havde Rang som Biskop.
3 Som bekendt rejste Oehlenschlager i 1817 i Udlandet med den senere Baron Poul Godske Bertouch-Lehn (f. 1796 f 1831).
got betalt. Olufs:1 har raadt Bags: til at tage al mulig Nytte af ham, medens han endnu har ham.
Forgangen Aften maatte Folk vende hiem fra Comedie- huuset uden Skuespil. Eenholm 2 havde paa Prøven været impertinent mod Ryge3 som er Inspecteur i Anledning af et Halsbind, saa denne«...
Kjøbenhavn 30/i 1818
»...Ridderkors af uægte Metal skal efter alle Guldsmedenes Sigende være det pure Snavs, der ikke holder sig i 8 Dage, da det ikke kan conservere Emaillen...Olufsen ligger igjen meget syg; og jeg har alter havt meget travlt med Secretariater; der
er i denne Tid Vacance, jeg søger det, men har en Rival fra Cancelliet, Secret. Wilseder er 2 Aar ældre Candidat saa jeg ikke har meget Haab, dog driver jeg det maaske ved denne Lejlighed til at blive surnumerair Secretair, dette bliver imellem os! Fed- dersen 5 har hos Kongen udbedet sig jeg maatte faae det, jeg har selv talt med Hs. Mjst., ligeledes med Kaas, Jessen oghele Cancelliet, saa inteter forsømt...
Deres Ven og Svoger C.Rottbøll6.«
1 Gulddaasens bekendte Forfatter, der var Tetens’ Svoger (jvf. Stam
tavlen Rottbøll nedenfor).
2 Lorentz Peter Eenholm (1784—1841), yndet Skuespiller i Elsker- og komiske Karaktérroller, debuterede 1802 paa det kgl. Teater, op- traadte sidste Gang 1840.
3 Den berømte Skuespiller Johan Christian Ryge (1780—1842) kunde som bekendt være meget tyrannisk overfor sine Undergivne.
4 Konferensraad, Højesteretsassessor, Direktør i Nationalbanken Christian Ferdinand Wilse (1790—1860) fik det nævnte Embede som Protokolsekretær i Højesteret, da han allerede Aaret efter blev Over
retsassessor, blev R. samme Aar Protokolsekretær.
5 Geheimekonferensraad Peter Feddersen (1750—1822) var fra 1811 til sin Død Justitiarius i Højesteret.
6 Oversigtstavle over de hernævnte Personer af Slægten Rottbøll samt Familiens ældste Led:
Christen Jensen, Bonde i Todbøl, Lodbjerg Sogn, Hassing Herred, efterlod :
10
»Kjøbenhavn 12/7 1819 Kære Svoger!
Hvorledes befinder De Dem efter den megen Rejsen, jeg kan tænke De udhviler Dem nu paa Deres Laurbær
A. Jens Christensen, Bonde i Lodbjerg, der i Ægteskab med Karen Christensdatter var Fader til Biskop i Ribe, Dr. teol., fh. Professor i Historie ved Sorø Akademi Christen Lodberg (f. 1625 f 1693), Bedstefader til Biskop over Fyns Stift, fh. ekstraord. Professor i Filosofi og Teologi ved Universitetet, Mag. Jacob Lodberg (f. 1672 j- 1731) og saaledes Stamfader til Slægten Lodberg.
B. Mikkel Christensen, Bonde i Lodbjerg, hvis Søn var:
Christen Mikkelsen f 1668, Ejer af Gaarden »Rottbøll«, der nu er ødelagt af Sandflugt, men dengang laa i Lodbjerg Sogn, Son:
Mikkel Christensen f 1711, Foged paa Dueholm, Ørum og Tande- rup, arvede »Rottbøll« efter Faderen og tog Navn af Gaarden, S011:
Christen Mikkelsen Rottbøll f 1729 i Feb., Forvalter paa Hørbvgaard i Sjælland. Hans Hustru Margrethe Cathrine Friis giftede sig 2. Gang med Forvalteren paa Hagestedgaard Ole Nicolai Faxøe, Sønner:
I. Christen Friis Rottbøll f. 1727, 3. April f 1797, 15. Juni, Kon- ferensraad, Professor med. ved Kjøbenhavns Univ., Dr. med. og Medlem af Videnskabernes Selskab, g. 1 0 1762, 10. Maj m.
Ursula Schnabel f. 1732, 23. Maj f 1767, 2° 1768, 18. April m. Johanne Elisabeth Mangor d. 1740, 26. Sept. f 1771, 10. Dec., 3 0 1778 m. Cathrine Hedevig Wohlert d. 1750, 4. Jan. i Itzehoe, t 1811, 3. Sept., Broderdatter af Justitsraad, Hofkirurg W. og Datter af Drejer Daniel Jacob W. Børn:
a. Mette Christine d. 1781, 6. Juli j-1846,15. Juni, g. 1801,31. Marts m. Digteren, Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Uni
versitet, Medlem af Videnskabernes Selskab, Oluf Christian Olufsen f. 1764, 20. Jan. f 1827, 19. Maj.
b. Christian Michael Rottbøll f. 1791, 4. Marts j- 1884, 15. Jan., Geheimekonferensraad, Justitiarius i Højesteret, g. 1820, 16. Nov. m. Nielsine Petrine Jensine Frederica Sehested Berregaard f. 1795, 8. Maj f 1874, 18. Marts. (Efterkommere i Vahl’s Slægtebog 11. Hefte S. 11—12).
c. Ursula g. ni. Amtsprovst Gerhard Tetens.
II. Christen Michael Rottbøll f. 1729, 12. April f 1780, 8. Dec., Biskop i Viborg, Dr. teol., g. 1760, 25. Okt. m. Kirstine Hede
vig Marcusdatter Brix f. 1731, 5. Juli f 1792, 5. Juli, af deres 6 Børn var Jens Laasby B (f. 1766 f 1824) Generalfiskal og Højesteretsadvokat, og Datteren Frederikke Louise Charlotte (f. 1770 f 1834) gift med den ulykkelige Konferensraad, fh.
Deputeret i Finanskollegiet Christian Birch (f. 1760 f 1829).
C. Claus Christensen, Bonde i Lodbjerg, var Fader til Birgitte Claus-
