vsNe vsöfk c> 0 wnlosc>st Zlssglsfofsksi^ss 6ibliotsl<
3>36gisfc»'s><6M68 V Id llo tS k Sl' 6 3 c>6> As to> '63i3g63 V I8 - VLUMLI-K, 8l36gt V 3 t3 . H)6t Sl' 6t 3p66>3l-d>t)1>0t6>< M6cl VSSk'Ksr', 6^ 6 3 c>6l 3t v o ^ fss>>63 k u lt u ^ r 'v , dl33clt 3 3 c l6 l QM f3ll63c>6 8ls6gt3-, I 0 K 3 I- o g p6/'8033»1>3t036.
8 1 s 6 g t3 to ^ 3 k 6 M 6 3 3>1)1>ot6k:
tittg://d>t)1>ot6k.c1>3-cl33M3/'k.c1k
I^oi'63i3g63 H)I3-H>33M3I'K, 31s6gt ^ V3t3:
WWW.3l36gt0gcl3t3.cIK
Ssmss/^/c, st d/bt/cits/cst /nc/s/ro/c/s/^ i/ss^/cs/^ bsc/s msct 09 c/c/sn o/o/rsxswt. /Vs/' c/st c/w/s/^ §/9 om ss/c/w V-Sf/tS^ tn/o/^ o/o/7SKS-wttsn sr uc/tsbet, /csn c/ll t»t c/si-vn/osc/s 09 sn^snc/s /^O/^-tz/sn.
ZVs/^ c/st c/^s/s^ s/9 om ^Ls^/cs^, som s/^ omtsttst st
o/o/isvs^st, s^ c/st i/79t/9t st ^ssw opmss^Zcsom /os, st
PO^-t/Zsn Zcu/? s/^ t// /snt 96^L0n//9, pnVst dm9.
?vrlrl.s.
n m. ÄX 7D
I ^ I e Ä p t ^I(jfLsnäo?/k? litl,
i ^ I l ü n ä .
-L>cct ved Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Ebeltoft ligger i en Afstand af omtrent 2 M ile og 1 Fjerdingvej fra den fsrst ncevnte B h Herregaarden VoS- nceSgaard, i RanderS Amt, Dster-LiSbjcerg Herred og Skjpstrup S ogn . Neden for Gaardens Have, som imod Nord dannes af tre störe Terrasser, strcekker sig en scerdeles ftugtbar Eng, der igjen omgiveS af en fortrinlig Bsgeskov, som m odD st gaar ned til Enden af K alls B ig. Ved denne Gaardens heldige Beliggenhed, omtrent en Fjerdingvej fra Stranden, lettes Afhcendelsen af M ark- ernes og Skovenes Frembringelser i hoj Grad. Ved Udskibningsstedet er anlagt et Teglvcerk, og i Ncerheden heraf ligger en nh grundmuret B o lig for Skovrideren. Paa en af Gaardens Marker er der en meget smuk, med Skov tilgroet Skrcent ud imod Havet; dens hsjeste Punkt kaldeS VosnceSpynt, og derfra haves et ualmindelig vidt Skue ud over Hav og Land. Grcendsen imod Nordvest dannes af Gaardens stprste samlede S k o v , der kaldes Hav- skoveue, og den naar ligeledes ned til Stranden.
D et störe Fladeindhold, der hsrer til denne Herregaard, udgjorde fordum to LandSbyers Jo rd e r; deres Navne vare Jn d ru p og Vosnces, og i den sidst ncevnte B y la a , saaledcS som scedvanlig var Tilfceldet, en liden Herregaard, der efterhaanden opslugte begge Bherne. Den fsrste 8Et, i hvis Hcender denne G aard vides at have vceret, hed S t r a n g e s c n . Q l u f Je p s e n i VosnccSgaard ncevnes i Aaret 1 4 8 6 ; men Han var uadelig. Derimod var E b b e S t r a n g - e s e n , en S p n af S t r a n g e N i e l s e n , Medejer af Gaarden 14 97, da der gjordes Markefljel imellem Landsbyen S tudstrups (i S kjsstrup S ogn ) og V os- noeSgaards M arker, hvormed Abbeden af D m Kloster og E b b e S t r a n g es en Paa sin M oders F ru A n n e L a n g e s og sine Medarvinges Vegne
udtalte sin TilfredShed. E b b e S t r a n g e s e n ncevnes ogsaa i Aaret 1501;
Hans HuStru var F ru K i r s t i n e K l a v s d a t t e r ( V e b n e r ) , der forekommer A ar 1508. DereS LEgteskab var barnlsst. Brodcren K l a v s S t r a n g e s e n til Fsvling (senere Lebnersholm), var gift med Fru K a r e n V e b n e r , og deres Datier M a r e n K la v s d a t t e r arvede Vosncesgaard eller i det mindste en D e l deraf. Hun var gift med G o d sk e H o l k , der forekommer som VosncesgaardS Ejer i Aaret 1542. Han dsde ikke lcrnge ester, hvorpaa hun giftede sig med M o r t e n S v e n d s e n . Denne M a n d , der paa Stamtavlerne urigtig kaldeS B s l l e , var af Mtten O r n i n g og en S s n af S v e n d O tte s e n ( D r n i n g ) til Eget eller Jeget (i Skcerum S o g n , HoruS Herred, Vcndsyssel) og F ru A n n e V i f f e r t . H an var Herre til VoSncesgaard i Aaret 15 5 3 , da Han Fredagen efter S t . Hans D ag Midsommer (30te Ju n i) sik kongelig S tad- fcestelse paa et Magesiiste, Han med sin Hustrus Samtykke havde indgaaet med J p r g e n Lhkke til Lvergaard som Lensmand paa M ariager Kloster, og hvorved Han imod at afstaa noget GodS i S lagS Herred, HejnSvig S ogn , sik en Gaard i Skjsstrup S o g n , Hsjvorde B h , og to B o l i VoSncrs B y , som og en G aard i Tendrup B y , Hornslet S o gn . I Aaret 1563 blev Han Hsvedsmand paa Koldinghus og havde dctte Len indtil sin D s d 1574. Ester sin fsrste HustruS Hedengang havde Han cegtet F ru K i r s t i n e K la v s d a t t e r U l f e l d , der var Datter af K la v S E g g e r t s e n tilR sdkilde og F r u T o r t h e L u n g e og Enke efter P o v e l A b it d g a a r d . H un overlevede i adskillige Aar sin M and og overdrog ved Mageskifte Juleasten 1587 til Kronen sin Hoved- gaard Bjerndrup (i Sonderjhlland). D en oven ncevnte F ru M a r e n K l a v s d a t t e r havde en B roder O t t e K la v s e N til N srh o lm , hviS Enke Fru
D o r t h e D a a , D atie r af K l a v s D a a til Navnstrup og F ru A n n e ' L h k k e , giftede sig med O v e J u e l til Kjeldgaard, som derved blev Ejer eller Medejer af VoSncesgaard. Han havde denne Gaard i Aaret 15 8 4 , da Han og Hans H ustrus Datter Jom fru K a r i n e S t r a n g e S d a t t e r i Mageskifte med Kronen fik en Gaard i Jndrup imod at udlcegge en anden i Hcrsselballe, Hjortshoj S o g n . Ved fit Giftermaal med Jo m fru K a r i n e blev C h r is t e n J u e l til D onslund (i S la g s Herred, Hejnsvig S o g n ) E jer af VoSncesgaard.
Han omskiftede den 23de M a rts 1608 Tiden med Evigheden og efterlod F ru K a r i n e i saa trange K a a r, at hun forst vedtog at gaa fra A rv og Gccld efter Ham, og i Folge hendes V illie udtalte hendeS ncermeste Frcende K l a v s D a a til Navnstrup dette ved MandenS G ra v den 7de A p ril s. A.
Jm idlertid fik Fruen andre Tanker, og paa hendes Vegne vedgik H a n s R o s t r u p , som holdt AffledStalen ved G rave n , Arven og Gcelden. Desaarsag rejste sig ved Herredagen en Netstrcette imellem J o h a n S t y g g e paa C h r is t e n J u e l ö Arvinges Vegne og K l a v s D a a , og den 17de Ju n i s. A.
blev den paadomt saalunde, at hin Fragaaelse af A rv og Gceld flulde stände ved M agt.
Derpaa er VoSncesgaard bleven folgt til Jo m fru L is b e t h F r i i s , som var Datter af A l b e r t F r i i s til HaraldSkcer og F ru J n g e b o r g G h l d - e n st f e r n e ; hcnde tilhorte Gaarden i det mindste i Aaret 1620, da hun den 15de A p ril paa Tiröbcek udstcedte et Gceldsbrev til F ru L is b e t h B r h s k e paa 300 D ale r for et Smykke, hun havde kjobt af denne. H un künde ikke udrede Pengene og bad et P a r Gange skriftlig om Udsceltelse af Betalingen.
Endelig blev Fru L is b e t h kjed af at vcente, og i M a j 1622 stcrvnede hendes M an d H e n r ik B i l l e Jomfruen forR ige n s Kansler. HendeS Vcerge F r e d e - r i k M u n k til HaraldSkcer og KrogSgaard, der var gift med hendeS Softer F ru S o f i e F r i i s , paastod, at Sagsogelsen maatte bortfalde, efterdi Han som hendes Vcerge ej havde underskrevetGceldsbrevet. Herimod g jo r d e H e n rik B i l l e Jndsigelse. Sagen blev endelig den 5te J u l i 1622 paadomt af Herre
dagen, og derved paalagdes det hendes Vcerge centen at faa hende til at udrede Pengene eller og tilbagegive Smykket. H un mishandlede Bonderne, som dersor henvendte sig til Köngen med sine Besvceringer i Aaret 1630. I
Slutningen af d. A. udgik der da et Kongebrev til Lensmanden paa Aarhus- gaard L a u r id s L in d e n o v om, at hendeS Bonder og Tjeuere havde fore- bragt Köngen, hvorledes de imod al Billighed besvceredes af hende, ligesom og at hun handlede utilborlig med den Kongetiende, hun havde i Fceste;
desaarsag skulde Han omhhggelig lade forfare, hvorlunde hun bar sig ad baade imod sine egne Tjenere og imod dem, der skulde hde hende Tienden; Lens
manden flulde udtale sin M ening derom, for at Köngen künde faa at vide, om det var nodvendigt igjen at give hende en Vcerge. I Folge de Undersogelser, L a u r i d s L in d e n o v foretog, gjorde Han vitterligt, at Han den 30te Avgust havde indstcevnet for sig alle hendes Tjenere til VosnceSgaard, og der modte da shv B onder fra Vosnces, tre fra J n d ru p , en fra B ord e, to fra Eflerod og en fra Tykcer, hvilke forebragte folgende Kceremaal: 1) D en Gang Fjenden (Tyflerne) var Herre i Landet, begjerede h un, at de flulde modtage noget af hendes Korn i Gjemme; men da Fjenden mcerkede det, flilte Han dem af dermed som og med deres eget; men nu vilde hun have Godtgjorelse derfor og havde desaarsag paafort dem en RetSsag. 2) F o r Aaret 1 6 2 0 , da Fjenden drog ud af Landet, havde hun afkrcevet dem den fulde Landgilde, endfljont en D e l af disse stakkels Folk end ikke havde 1 Tonde Korn at saa;
de havde tilbudet at hde hende Landgilde efter sin Udsced s. A .; dog vilde hun ej tage noget Hensyn til deres elcendige Tilstand, saaledeS som Köngen og andre godc Adelspersoner havde gjort imod sine Tjenere, og ej Heller havde hun, saaledes som disse gjorde, i Fjendens T id hjulpet sine Tjenere til Rette i mindste Maade. 3) En af Bonderne, Niels Olufsen i V ordov, kcerede over, at hun voldelig havde taget en blegrod Kvie fra Ham, Niels Hansen i Eflerod (H orn- slet S o g n ) over, at hun havde tiltalt Ham for 24 Fdg. S m o r i Landgilde, fljont Han künde godtgjore, at det var hdet, ligesom og Jen s Sorensen for 24 Fdg., ihvorvel ogsaa dette var hdet. Peder Andersen i Tykcer ud- sagde, at i Aaret 1623, da hendes Vcerge F r e d e r i k M u n k havde forbudet alle BosnceSgaards B onder at saa H orfro for hende, og Han altsaa ikke havde villet saa dette F r o , fratog hun Ham en Kaabe „saa god som 9 D a le r."
N iels Sorensen i VoSnces udsagde, at da Hans Fader ved Juletid 1628 var dod, maatte Hans M oder give Jom fruen en 4 A ars S tu d for at blive ved
G aarden; men da Fjenden havde draget ud af Landet, maatte hun atter af samme Aarsag udrede en K vie, og alligevel vilde Jomfruen nu have hende derfra til Mikkelsdag, med mindre hun vilde give et stört og ubilligt StedS- maal (Jndfcestning). 4) Niels Christensen i VosnceS udsagde, at Jomfruen i FjendenS T id gav Ham en Hoppe i Gjemme; dog da Han mcerkede, at D yret begyndte at blive sygt, forte Han det tilbage igjen, og det dode paa Herre- gaardenS M a rk ; nu krcevede hun Godtgjorelse af Ham og havde ladet stcevne Ham for 30 D ale r. 5) HendeS B onder fremlagde et Vidne af fire og tyve Mcend af Dster-Lisbjcerg Herred af 28de A p ril 1630, som udtalte, at de ikke havde Hort eller fornummet, at Folk der i Herredet saaledeS havde voeret mishandlede og „tribulerede" af sine Husbonder som VoSncesgaardS Tjenere af hende, iscer siden den T id , da hun havde opnaaet at vcere sin egen Vcerge.
6) SkjoStrup Sognemcend kcerede alle over, at de selv havde ydet hende paa VosnceSgaard og ladet hde for hende paa Kallo S lo t Konge-Korntienden af Sognet for A a r 1625— 2 6 , hvilken hun havde i Fceste; og dog krcevede hun det nu af dem igjen. Fire Mcend kcerede end videre over, at de i Aaret 1629 tre Gange havde vceret paa VoSnceSgaard med sin Tiende og forste Gang den D a g , Sogneprcesten lod annamme sin D e l; da tilbode de hende Köngens D e l i Kcerven og derefter to Gange i Skjeppekorn; dog vilde hun ikke lade nogen annamme det, men „hujede og raabte dem af Gaarde", saa- lunde som et Tingsvidne af 22de Septbr. 1630 godtgjorde. S o m Folge af disse OplySninger blev der nogen T id efter udstcedt et Kongebrev til hende, at hun fkulde udtale sig om de Kceremaal, HendeS Bonder havde indgivet i Kancelliet.
Dette B re v modtog HendeS Foged paa VosnceSgaard den öde Ja n ua r 16 31;
Han sendte det da strax til HendeS B o lig i HanS JensenS H us i RanderS, og den 10de s. M . ansogte hun i et B re v til den kongelige Sekretcer J v e r B i n d til Torpegaard Köngen om Udscettelse, indtil hun ved Lov og D om künde afbevise disse Kceremaal, eftersom hun ikke af L a v r i d s L i n d e n o v künde faa nogen Afskrift deraf. Sagens endelige Udfald er ubekjendt; men hvis hun ikke har kunnet modbevise disse meget ncergaaende Bcskyldninger, har hun hvcerken undgaaet Revselse for sin ulovlige og uredelige Fremfcerd eller faaet Lov til at sthre sin Ejendom uden Vcerge.
Nogle A ar feuere tilhorte VosnceSgaard E b b e G y ld e n s t j e r n e , S tifts- befalingsmand i Viborg. Han fik den 12te Avgust 1655 kongelig Stadfcestelse paa en OverenSkomst, Han havde indgaaet med O r. P e d e r V in S t r u p , hvor- efter denneS Kannikebonder, hörende under Aarhus Domkapittel, fkulde gjore 8Egt og Arbejde til HanS to Gaarde VosnceSgaard og ThrreStrup, dog paa det Vilkaar, at de ikke besvceredes over Billighed. In d til 1663 forekommer E b b e G y l d e n s t j e r n e som Herre til VosnceSgaard, hvis nceste E jer var den lcerde E r i k R o s e n k r a n d S til Rosenholm. F o r en Kjobesum af 2270 R d. 20 S k.
fik Han den 28de A p ril 1668 Birkehojhed og Birkeret til VosnceSgaard mcd GodS for dets Bonder, Tjenere og Almue, ncemlig: i SkjoStrup S ogn og B y 12 Gaarde, i Segalt 9 Gaarde og 4 B o l, i HjcelmSager 5 Gaarde, i Aastrup 4 Gaarde og 1 Halvgaard, i StudStrup 3 Gaarde, i Svinebo og Vore 6 Gaarde og 1 B o l, i Hjortshoi S ogn , HjortShojbolle 8 Gaarde, Kankbolle 3 Gaarde, i Bregnet S ogn , Folle 5 Gaarde og 2 Kannikegaarde, i Egaa S ogn , Bram Strup 4 Gaarde, i Skjerring-Munkegaard 1 Gaard, i Todbjcerg S o gn , BendStrup 2 Gaarde, i Skarreso S ogn og B h 1 G a ard , Astrup 1 Gaard. Desuden fik Han til Birkeretten til Rosenholm Birkehojheden over 14 Gaarde i Morke S ogn og B y og 9 Gaarde og 1 B o l i B alle og Balfkov og Rodskov M olle i Hornslet S o gn . Ved E r i k R o s e n k ra n d S 'S D o d 1681 tilfaldt VoSnoesgaard HanS navnkundige S o n J v e r R o s e n k ra n d S til Nosenholm og R ygaard, som imidlertid folgte denne Ejendom i Aaret 1719.
Kjoberen KonferenSraad J o k u m G e r S d o r f var en Sonneson af RigenS Hovmester J o k u m G e r S d o r f til Tundbyholm og RodstenSeje og S o n af C h r is t ia n G e r S d o r f til Scebygaard, Amtmand over Kallo Amt og F ru S o f i e N a n s e n , D atie r af Kjobenhavns bekjendte President H a n S N a n s e n . S e lv var Han ligeledeS Amtmand over Kallo Am t og gift med F ru E d e l M a r g r e t e G e r S d o r f , hvis Forceldre vare F r e d e r ik G e r S d o r f til BramStrup og F ru E d e l M a r g r e t e K r a g . Han opforte i Aaret 1725 en ny Hovedbygning af Bindingsvcerk. Ved HanS dodelige Afgang 1745 arvede Sonnen C h r i s t i a n R u d o l f G e r S d o r f , ligeledeS KonferenSraad og Amtmand over Kallo Amt, VosnceSgaard. Han var gift med A n t o in e t t e M a r g r e t e R o s e n o r n , D atier af P o v e l N o s e n o r n til Katholm og Fru
5
M e t t e B e n z o n . Han dsde i Aaret 1752 og efterlod Gaarden, hviS Ager og EngS Hartkorn 1768 og endnu 1808 var 66 T d r. „ S k pr. 2 Fdkr. 1 Alb., samt Skovskyld 3 T d r. 7 S kpr. 3 Fdk. 2 Alb., Bsndergods 601 T d r. Ager og Eng, Skovskyld 4 T d r. og Tiender 85 T d r., til sin S s n P o v e l R o s e n s r n G e r s d o r f , der var Geheimekonferensraad, Kammerherre og Stiftamtmand.
I Aaret 1808 afhcendede Han denne sin fcederne Gaard for 500,000 N d lr.
D e nh Ejere vare Kammerraad J ö r g e n M p r c h S e c h e r til Skaffs- gaard (dyd 1852), Kapitajn i Landevcernet N i e l s S e c h e r og Kammerherre Amtmand i RanderS Amt P e t e r S e v e r i n F - n s s . D e r opstod imidlertid snart Uenighed imellem Jnteressenterne, iscer imellem de to sidst ncevnte, af hvilke N i e l s S e c h e r tillige havde overtaget Gaardens Forpagtning. Allerede 1811 folgte de den med 27 0 T d r. B-ndergods for 4 5 0,00 0 R d lr. og 30 0 hol- landske Dukater til D i t m e r F r e d e r i k v. L a d ig e S . (adlet i Aaret 1827). Han beholdt Vosncesgaard indtil Decbr. 1 8 35, da Han folgte den til Kapitajn i Soetaten og Kammerjunker, senere Kontreadmiral og Kammer
herre J o h a n V i l h e l m K o r n e l i u s K r i e g e r for 145,000 R d lr. S s lv . Gsndergodset afhcendedes for stprste Delen til Fcesterne af denne og senere af Haus Enke, der ejede Gaarden fra Hans D s d i Aaret 1857 og indtil 1860. I dette A ar folgte hun VosnceSgaard med Levningerne af Godset 15 T d r. Hartkorn til den nuvoerende Ejer, Lieutenant S a x t o r p h , for 325,00 0 R d lr. Dette Gods har Ejeren i Aaret 1863 afhcendet til Fcesterne, med Undtagelse af en st-rre Bondegaard i Esker-d paa omtrent 70 T d r. Land og med Hartkorn 5 T d r. 2 S kp r. 1 Fdk. 1 , Alb. D en blev
i Folge kongelig B evillin g af U te December 1860 nedlagt; Jorderne ind- toges til Fredskov og ere nu allerede tilplantede, hvorfra dog undtages 8 T d r.
Land, der ere udlagte til 2 Arbejdshuse.
Gaardens B ygninger ere i det hele taget grundmurede og opfprte af A m iral K r i e g e r , der ogsaa i Aaret 1852 har opfort en grundmuret Hoved- bhgning i Steden for det gamle BindingsvcerkshuS, som seS paa Profpektet.
Gaarden ligger meget heldig i M idten af sine M arker og er imod Best, Nord og S h d omgiven af Haven, som udgjpr 7 T d r. Land. Under Gaarden, HviS samlede Fladeindhold er omtrent 1,100 T d r. Land, naar de omtr. 350 T d r.
Land Skov medregneS, drives de 700 T d r. Land Ager og 3 0 T d r. Land Eng, hvorimod det ovrige optages af Bhgningerne og Haven samt af en 14 T d r.
Land, som ere henlagte til Skovridergaarden. VosncesgaardS Jo rd e r ere af fortrinlig Beskaffenhed og i Hovedsagen stcerkt lerede; de ere derfor ogsaa i de senere A ar blevne omhyggelig afsivede.
VosncesgaardS Hartkorn er Ager og Eng 79 T d r. 6 S kpr. 2 Fdk.
14 Alb., Skovskyld 3 T d r. 7 S kpr. 3 Fdk. 2 A lb., tidligere Fcestejorder udlagte til Fredskov 5 T d r. 2 S kp. 1 Fdk. 1-j Alb. og Skovridergaarden (Hoved- gaardsjorder) „ T d r. 7 S kpr. 2 Fdk. A lb ., i alt 90 T d r. „ S k pr. 2 Fdk.
Alb. Hartkorn.
T il Hovedgaarden Hörer Skjostrup Kirke- og Konge-Tiende (matrikuleret Hartkorn 74 T d r.), som aarlig hder 54 T d r. 5 S kp r. 1/2 Fdk. R ü g, 221 T d r.
1 Skp. Fdkr. B h g , 190 T d r. 3 S k pr. Fdk. Havre og 18 T d r.
2 S kpr. 2 j L Fdk. ZErter.
