Den danske model er et værn mod langtidsledighed

(1)

Den danske model

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav – ovenikøbet trods det, at Danmark er blandt de lande, der mistede flest arbejdsplader under krisen. Sammenligner man tabet af arbejdspladser, er det relativt få ledige som er blevet fanget i langtidsledighed herhjemme i forhold til andre lande. Det vidner om, at det danske arbejdsmarked er meget velfungerende. Det skyldes at vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked med mange jobåbninger. Forudsætningen for et fleksibelt arbejdsmarked er imidlertid et højt understøttelsesniveau ledsaget af skrappe rådighedsregler.

af chefanalytiker Erik Bjørsted, senioranalytiker Lars Foldspang

og stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen 9. januar 2015

Analysens hovedkonklusioner

• Kompensationsgraden for langtidsledige i Danmark er blandt de højeste i EU og samtidig har Danmark under krisen haft et meget stort tab af arbejdspladser, som kun er overgået af de gældsplagede lande i Sydeuropa og Irland.

• Alligevel er langtidsledigheden i Danmark fortsat blandt de laveste i EU.

• Målt i forhold til stigningen i ledigheden herhjemme, har stigningen i langtidsledigheden endda været relativt begrænset sammenlignet med resten af EU.

• Når det kan lade sig gøre at sikre at langtidsledigheden i Danmark fortsat er blandt de laveste trods vores høje ydelsesniveau og meget store jobtab, vidner det om, at det danske arbejdsmarked er meget velfungerende.

• Forklaringen er, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt og præget af lav beskyttelse mod fyringer. Det sikrer mange jobåbninger, som kan komme de arbejdsløse til gode. Forudsætningen herfor er dog, at der er et ordentligt sikkerhedsnet, som er ledsaget af skrappe rådighedskarv.

• Samtidig er sammenhængen mellem høj kompensationsgrad og lav beskæftigelsesgrad ikke så stærk, som den ofte fremstilles.

Kontakt

Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Trods stort jobtab og høj understøttelse har Danmark få langtidsledige

Danmark er et af de lande i EU, hvor understøttelsen for langtidsledige er højest i pct. af lønindkom- sten. På den baggrund ville mange måske forvente, at ledige herhjemme i højere grad end i andre lande bliver fastholdt i længerevarende ledighed og at langtidsledigheden i Danmark er høj sammenlignet med andre lande.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Langtidsledigheden i Danmark er faktisk, som det fremgår af figur 1, blandt de laveste i EU.

I Danmark er langtidsledigheden ca. 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er markant lavere end i EU, hvor langtidsledigheden som helhed er 5,2 pct. Selv i Tyskland, hvor nettokompensationsgraden for langtidsledige er markant mindre end i Danmark, og hvor man med Hartz-reformerne i midten af 00’erne sænkede ydelserne for de langtidsledige, er langtidsledigheden højere end i Danmark.

Ser man på andelen af langtidsledige i pct. af de arbejdsløse, har Danmark den 4. laveste andel af langtidsledige.

Figur 1. Langtidsledigheden i Danmark og EU

Anm.: Langtidsledige er defineret som personer, som har været ledige i et år eller længere. Der ses på 2013-tal.

Kilde: AE pba. Eurostat.

At Danmark kan sikre en så lav langtidsledighed bliver ikke mindre imponerende af, at Danmark under krisen tillige har tabt langt flere arbejdspladser, end de lande vi normalt sammenligner os med.

Danmark har i løbet af krisen lidt det største tab af job siden krisen i 1930’erne, og sammenligner man med de andre EU-lande, er jobtabet i Danmark kun været overgået af de gældsplagede lande og nogle enkelte østeuropæiske lande. Herhjemme er beskæftigelsen siden 2008 faldet med 5,5 pct., mens den i EU som helhed er faldet med ca. 3 pct.

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

AUT SWE FIN LUX DK NLD DEU UK MAL CZE ROM BEL EST FRA POL HUN LIT EU-28 SVN LAT Euro CYP ITA BUL IRE POR SVK CRO ESP GRC

Pct.

Langtidsledighed

(3)

Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2008-2013

Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

Som følge af det store jobtab herhjemme er arbejdsløsheden i Danmark også vokset relativt meget sammenlignet med andre lande. Det fremgår af figur 3, der viser stigningen i arbejdsløsheden i Dan- mark og resten af EU.

Stigningen i arbejdsløsheden herhjemme har godt nok været mindre end i de gældsplagede lande i Sydeuropa, men stigningen har samtidig været større end i mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Figur 3. Stigningen i arbejdsløsheden i DK og i andre lande

Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

-25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15

MAL LUX AUT DEU SWE BEL UK FRA HUN POL ROM CZE NLD SVK FIN EU Euro ITA DK EST SVN CYP LIT BUL IRE POR LAT ESP GRC

Pct.

2008-2013

-5 0 5 10 15 20

DEU MAL LUX AUT BEL ROM SWE FIN UK HUN FRA CZE POL EST DK EU-28 NLD LAT Euro SVK ITA SVN LIT IRE BUL CRO POR CYP ESP GRC

Pct. point Pct. point

2008-2013

(4)

Få bliver langtidsledige i Danmark

Med lavere beskæftigelse og højere ledighed end andre lande i kølvandet på krisen, skulle man mulig- vis forvente, at flere også var blevet fanget i langtidsledighed. Det er dog heller ikke tilfældet.

Danmark har selvfølgelig oplevet en kraftig stigning i antallet af langtidsledige, men set i forhold til stigningen i ledigheden, har stigningen i langtidsledigheden faktisk været relativt lav sammenlignet med de andre EU-lande.

I Danmark har stigningen i langtidsledighedsprocenten været på 1,4 pct. enheder (fra knap ½ pct.af arbejdsstyrken i 2008 til 1,8 pct. af arbejdsstyrken i 2013). Samtidig har stigningen i ledighedsprocenten været på 3,7 pct. enheder (fra 3,5 pct. af arbejdsstyrken i 2008 til 7,2 pct. af arbejdsstyrken i 2013).

I Danmark har der således været et gennemslag fra ledighed til langtidsledighed på ca. 37 pct. Det er et lidt lavere gennemslag end man har oplevet i Sverige og markant lavere end i EU og de gældsplagede lande, hvor gennemslaget har været på 60 pct. eller derover. I Irland og Letland har gennemslaget endda været 90 pct. eller derover. Det fremgår af figur 4.

Figur 4. Stigningen i langtidsledigheden sammenlignet med stigningen i ledigheden

Anm.: Der ses på stigningen i langtidsledighedsprocenten i forhold til stigningen i ledighedsprocenten, begge opgjort i pct. point. Langtidsledige er defineret, som personer, som har været arbejdsløse i et år eller mere.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat og egne beregninger.

Som konsekvens har Danmark fortsat en af de laveste langtidsledighedsprocenter i EU, både når man ser på antallet af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken og i pct. af de arbejdsløse.

Når det kan lade sig gøre at sikre, at langtidsledigheden i Danmark fortsat er blandt de laveste trods vores høje ydelsesniveau og meget store jobtab vidner det om, at det danske arbejdsmarked er velfungerende. Forklaringen på den fortsat lave langtidsledighed er, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt og præget af lav beskyttelse mod fyringer. Det sikrer mange jobåbninger, fordi virksomhe- derne bliver mere risikovillige i forhold til at oprette nye stillinger, som kan komme de arbejdsløse til gode. Samtidig har vi i Danmark også meget skrappe rådighedskrav, som de arbejdsløse skal leve op til.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

LUX AUT FIN CZE NLD DK SWE BEL CYP FRA HUN SVN BUL POL LIT CRO POR EU-28 ROM Euro EST ITA UK SVK ESP GRC MAL IRE LAT

Pct.

Gennemslag

(5)

Forudsætningen for at have så lav en grad af jobbeskyttelse, som vi har herhjemme er imidlertid, at der ér et ordentligt sikkerhedsnet, som så bør være ledsaget af skrappe rådighedskrav.

Kombinationen af høj fleksibilitet med mange jobåbninger og skrappe rådighedskrav muliggør, at Danmark kan have så få langtidsledige på trods af vores høje ydelsesniveau. Det er ofte blevet påpe- get, at en indbygget bivirkning ved et sådant system er, at de ledige får reducerede incitamenter til at tage et arbejde – og at ledigheden derfor vil øges. Men er sammenhængen mellem et højt ydelsesniveau og lav beskæftigelsesgrad overhovedet så stærk, som den ofte gøres til?

Svag sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelsesgrad

Kritikere af det høje danske ydelsesniveau har især peget på sammenhængen mellem beskæftigelse og kompensationsgrad for gruppen af ikke-forsikrede, dvs. personer, der står uden for A-kasse. Det er især sket med henvisning til, at hvis kompensationsgraden afbildes mod andelen i beskæftigelse, så fås en aftagende kurve som vist i figur 5. Af figuren fremgår, at en højere kompensationsgrad tilsyneladende hænger sammen med en lavere andel af beskæftigede – personer med meget lav kompensationsgrad har en beskæftigelsesandel på omtrent 90 pct., mens personer med kompensationsgrad på mellem 90 og 100 pct. har en beskæftigelsesandel på ca. 70 pct.

Som det også er vist (ved det skraverede areal nederst i grafen), er det dog kun ganske få personer i

”halerne” af fordelingen – der er altså reelt næsten ingen, der har meget lave eller meget høje kompensationsgrader. Ser man på de ca. 90 pct. af populationen, der har kompensationsgrader mellem 40 og 90 pct., er forskellen i andel beskæftigede ikke markant (markeret med røde stiplede linjer i figur 5).

Figur 5. Beskæftigelse fordelt på kompensationsgrad, ikke-forsikrede personer

Anm.: Ikke-forsikrede personer, dvs. personer uden A-kasse. Fordeling viser den samlede arbejdsstyrkes fordeling på kompensationsgraderne, andele af arbejdsstyrken. Beskæftigelsen samt ledigheden summerer alene ikke til 100, men personer i aktivering og personer der på anden måde er uden arbejde skal medregnes også.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellen, 2011.

Det tyder på, at sammenhængen mellem kompensationsgrad og ledighed ikke er helt så klar som den nogle gange bliver gjort til i debatten. Snarere end en klar sammenhæng er der således formentlig tale

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Beskæftigelse, andel Beskæftigelse,

andel

Fordeling I alt Kompensationsgrad, pct.

(6)

om ”tilsyneladende sammenhæng”, som i virkeligheden skyldes en såkaldt fælles bagvedliggende år- sag, nemlig forskelle i uddannelsesniveau.

Ledighedsrisiko hænger mere sammen med uddannelse end kompensationsgrader

Ufaglærte har som udgangspunkt en betydeligt større ledighedsrisiko målt som andelen, der er ledige i mere end halvdelen af året, sammenlignet med faglærte og personer med en videregående uddannelse.

Kun omkring 2½ pct. af personerne med en videregående uddannelse var således ledige i mere end halvdelen af året i 2011, mens det var 4,3 pct. for de faglærte og næsten 14 pct. for de ufaglærte. Det fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Andel af udvalgte uddannelsesgrupper ramt af ledighed mv. i mere end et halvt år

Arbejder Ledig Aktivering Andet I alt

Procent

1. Ufaglært 75,0 13,8 3,1 8,1 100,0

2. Faglært 88,5 4,3 2,2 5,0 100,0

3. Videregående 93,5 2,4 1,5 2,6 100,0

I alt 86,4 6,3 2,2 5,0 100,0

Anm: ”Ledige” er personer berørt af ledighed i mere end halvdelen af året.

Ufaglærte har rigtig nok sammen med faglærte de største kompensationsgrader, men faglærte har faktisk lidt større kompensationsgrader end ufaglærte, jf. tabel 2.

På trods af, at de faglærte har en højere kompensationsgrad end de ufaglærte, er de i mindre grad ramt af ledighed i over et halvt år end ufaglærte. Det tyder heller ikke på en særlig stærk sammenhæng mellem ledighed og kompensationsgrad.

Tabel 2. Kompensationsgrader fordelt på uddannelse

Gennemsnit

1. Ufaglært 0,58

2. Faglært 0,62

3. Videregående 0,52

I alt 0,58

Heller ikke når man skelner mellem forsikrede og ikke forsikrede ledige fremstår sammenhængen mellem høj kompensationsgrad og høj ledighedsrisiko særligt klart. Det fremgår af tabel 3.

Blandt forsikrede lønmodtagere er den gennemsnitlige kompensationsgrad for faglærte og ufaglærte omtrent ens (ca. 64 pct.), men på trods af det, er knap seks pct. af de ufaglærte ledige i mere end et halvt år i 2011, mens det kun gælder for omkring 3 pct. af de faglærte. Ledighedsrisikoen for ufaglærte

(7)

Blandt ikke-forsikrede er der større forskel på ufaglærte og faglærte, idet faglærte har den højeste kompensationsgrad, men alligevel er en mindre andel af de faglærte ledige end de ufaglærte, jf. tabel 3.

Tabel 3. Forsikrede og ikke-forsikredes ledighedsrisiko og kompensationsgrader

Ikke-forsikrede Forsikrede

Kompensations-

grad

Ledig ej, aktivering (pct.) Kompen- sations-

grad

Ledig, ej aktivering (pct.)

1. Ufaglært 0,50 25,2 0,64 5,7

2. Faglært 0,58 9,3 0,64 2,9

3. Videregående 0,50 4,9 0,53 1,7

I alt 0,53 14,7 0,60 3,1

Ikke-forsikrede ufaglærte har således også en betydeligt højere ledighedsrisiko end både faglærte og personer med en videregående uddannelse. Omkring ¼ af de ikke-forsikrede ufaglærte var berørt af ledighed i mere end halvdelen af året i 2011, mens det samme gjaldt for godt 9 pct. af de ikke- forsikrede faglærte.

Blandt forsikrede var ledighedsrisikoen langt mindre. Samtidig var kompensationsgraden betydeligt højere – nemlig gennemsnitligt ca. 0,64 sammenlignet for både faglærte og ufaglærte sammenlignet med omkring 0,5 for ufaglærte og 0,58 for faglærte ikke-forsikrede.

Alt dette peger på, at den tilsyneladende stærke sammenhæng mellem høj kompensationsgrad og høj ledighed ikke er så stærk alligevel, og at risikoen for at blive fanget i længerevarende ledighed hænger mere sammen med uddannelsesniveauet end med understøttelsens størrelse i forhold til lønindkom- sten.

Den danske flexicurity model beskytter mod langtidsledighed og marginalisering

I løbet af krisen har mange stillet spørgsmålstegn ved den danske flexicurity model og om den virker så godt, som man hidtil har troet.

Det er korrekt at flexicurity modellen ikke som sådan har beskyttet os mod tab af job under denne krise - hvoraf halvdelen af jobtabet skyldes boblen på boligmarkedet. Men der hvor flexicurity modellen skal bestå sin prøve er også nærmere ved at beskytte personer fra at hænge fast i længerevarende ledighed og undgå marginalisering.

Det formål ser modellen faktisk ud til at have opfyldt. Det er påfaldende, at langtidsledigheden ikke er vokset mere end den er, når man tænker på det kolossale tab af job, som krisen har medført.

Flexicurity modellen er dog under pres. Med forringelserne af dagpengesystemet er der ikke længere det samme sikkerhedsnet under de personer, der mister deres job og lønmodtagerne er i dag ikke lige så godt forsikret mod arbejdsløshed, som man var før dagpengereformen.

(8)

Selvom man med beskæftigelsesreformen har forsøgt at forbedre indsatsen for de arbejdsløse, kan man på det lidt længere sigt godt frygte at svaret på dagpengeforringelserne bliver, at lønmodtagerne vil have længere opsigelsesvarsel og en højere grad af jobbeskyttelse – en bekymring, som vil blive endnu mere relevant, hvis man begynder at skære i kompensationsgraderne.

Det vil ikke være en gavnlig udvikling, og det vil alt andet lige vil medføre færre jobåbninger, som ellers kunne være kommet de arbejdsløse til gode. Risikoen for, at arbejdsløse bliver fanget i langtidsledighed vil blive forøget, hvis der bliver krav om, at man er mere beskyttet mod fyringer, og det vil også blive vanskeligere for de unge at træde ind på arbejdsmarkedet.