• Ingen resultater fundet

Danmarks nyeserviceministerium

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danmarks nyeserviceministerium"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

danmark fik i torsdagset nyt ministerium – Globali- seringsministeriet. Det er Udenrigsministeriet, som i praksis får den ekstra arbejds- opgave at være landets globali- seringsministerium oven i den traditionelle udenrigstjeneste, som bedrives med udgangs- punkt i Asiatisk Plads.

I praksis er Udenrigs- ministeriet allerede i dag cen- traladministrationens centrale aktør i forhold til langt hoved- parten af de opgaver, globali- seringen medfører. Ministeriet håndterer store dele af den øko- nomiske globalisering og hjæl- per eksempelvis virksomheder med at etablere sig i de nye vækstområder i Asien. Og mi- nisteriet håndterer den politi- ske globalisering, som for ek- sempel under Muhammed- sagen.

Men nu skal ministeriets rol- le præciseres og udbygges. Fra at være det sted i centraladmi- nistrationen som ad hoc hånd- terer en stor del af globalise- ringsudfordringerne, får Uden- rigsministeriet nu en samlet strategi for området. Formålet med strategien er at gøre hele centraladministrationen langt mere aktiv og offensiv i forhold til at få udnyttet de forskellige

økonomiske og politiske mu- ligheder, som globaliseringen åbner. Den mere aktive danske indsats skal ifølge udenrigs- minister Per Stig Møller resul- tere i både større dansk andel af de økonomiske gevinster fra globaliseringen og en større dansk politisk indflydelse og påvirkning af den internatio- nale dagsorden.

Den nye rolle som globali- seringens ministerium blev præsenteret i torsdags i rap- porten “Den grænseløse verden – Udenrigsministeriet og glo- baliseringen.” Rapporten in- deholder 123 forskellige anbe- falinger af, hvordan ministeri- ets arbejde skal justeres, sådan at det i højere grad tager hen- syn til den globaliserede ver- den. Dels vil ministeriet øge sit fokus og sin indsats over for nogle af globaliseringens nye emner. Det gælder for eksempel kampen mod terrorisme og de nye sammenhænge mellem energi og udenrigspolitik.

Samtidig vil Udenrigs- ministeriet engagere sig i nye og mere moderne arbejdsfor- mer. Ministeriets embedsmænd skal deltage mere i uformelle netværk med repræsentanter for civilsamfund, organisatio- ner, medier, virksomheder etc.

Det sker for at løse en række opgaver ud over det klassiske diplomati som udenrigstjene- sten traditionelt beskæftiger sig med.

Endelig vil ministeriet styrke sin tilstedeværelse i nogle af de nye globale brændpunkter. Det gælder frem for alt Asien, Mellemøsten og Nordafrika.

Aktiviteterne i Europa mind- skes samtidig. I rollen som glo- baliseringsministerium skal Udenrigsministeriet fremover stille viden og mandskab til rådighed for primært tre for- skellige kategorier af "kunder", der kan have stort udbytte af ministeriets kompetencer:

CENTRALADMINISTRATIONEN.

Udenrigsministeriet skal indgå i et langt tættere samarbejde med andre ministerier og bidrage til at hjælpe dem med at håndte- re internationale spørgs- mål på deres område. Det kan være områder som miljø, energi og landbrug.

Ministeriet foreslår bl.a., at der kan indgås egentlige resultatkontrakter med andre ministerier. Tanken er, at Udenrigsministeriet på nogle områder skal blive langt bedre til at servicere Mandagmorgen 24

MM3516. oktober 2006

Servicerevolution

Udenrigsministeriet skal blive langt bedre til at servicere sine kunder: de andre ministerier,

erhvervslivet og borgerne.

Danmarks nye

serviceministerium

Udenrigsministeriet påtager sig ny rolle som hele Danmarks globaliseringsmi- nisterium – Efter nogle år i kulden er Asiatisk Plads tilbage i ny nøglepositi- on – Ministeriet fokuserer på serviceopgaver for andre ministerier, virksom- heder og borgere – Skal give økonomiske gevinster og politisk indflydelse

(2)

andre ministerier, sådan at disse lettere kan håndtere internationale opgaver.

ERHVERVSLIVET. Ministeriet tager konsekvensen af den økonomiske globalisering og omfordeler en række ressourcer fra især Europa til nye arbejdsopgaver i Asien, hvor der især vil være fokus på at hjælpe erhvervslivet med etable- ringer, og på at få Danmark mere inddraget i den forsk- ning og innovation, som foregår uden for landets grænser.

BORGERNE. Danske stats- borgere opholder sig i langt højere grad uden for landets grænser. Her skal de kunne få hjælp fra sta- ten, og derfor oprettes en døgnåben borgerservice.

Klar efter knock out Efter VK-regeringens valgsejr i 2001 og de tydelige uenigheder mellem statsministeren og udenrigsministeren under det danske EU-formandskab året efter blev Udenrigsministeriet udsat for en sparerunde, som var betydeligt barskere end den, andre dele af centraladmini- strationen blev præsenteret for.

Omkring 20 pct. af ministeri- ets ressourcer blev sparet væk, 10 ambassader blev lukket, og frem for alt stod det i 2003 klart, at ministeriet og dets kompe- tencer ikke blev ranket højt i re- geringen.

Men en kombination af fle- re faktorer som Muhammed- tegningerne og den gigantiske interesse i den økonomiske ud- vikling i Asien har nu igen bragt udenrigsministeriet tilbage i en nøgleposition. Og med udspil- let, som blev præsenteret af udenrigsminister Per Stig Møller og udviklingsminister

Ulla Tørnæs torsdag i sidste uge, har Asiatisk Plads marke- ret sin tilbagekomst med en væsentligt mere imødekom- mende attitude end tidligere.

Rapporten “Den grænseløse verden” indeholder en række elementer, som i høj grad kan opfattes som en udstrakt hånd til resten af Slotsholmen.

Udenrigsministeriet vil stadig have stort set eneret på spørgs- mål som formuleringen af dansk udenrigs- og udvik- lingspolitik. Men når det gælder bredere globaliseringsspørgs- mål omkring emner som øko- nomi, erhvervsliv, immigrati- onsstrømme, miljø osv., har mi- nisteriet tænkt sig at omdefi- nere sin rolle til en slags fød- selshjælper.

Rapporten peger direkte på, at Udenrigsministeriet i højere grad skal se det som en selv- stændig opgave at hjælpe an- dre ministerier med at løse in- ternationale opgaver til fordel for Danmark.

Et eksempel på ministeriets nye rolle er miljøområdet, hvor ministeriet vil udnævne en særlig miljøambassadør, som vil have ansvaret for miljøop- gaver af international karakter.

Samtidig inviterer Udenrigs- ministeriet Miljøministeriet til at indgå en egentlig kontrakt med Asiatisk Plads om, hvilken type af opgaver og hvilken type af information Udenrigs- ministeriet specielt skal kon- centrere sig om for at kunne servicere kollegerne i Miljø- ministeriet.

Tidligere har en række mi- nisterier været kritiske over for Udenrigsministeriet, som i pe- rioder har været betragtet som et ministerium, der konstant forsøgte at “stjæle” arbejdsop- gaver og kompetencer fra an- dre ministerier.

Den nye indstilling bekræf- tes af Udenrigsministeriets di-

rektør, Ulrik Federspiel: “Vi har ikke noget ønske om at sidde på bestemte sagsområder.

Danske interesser varetages helst og bedst af ressortmini- sterierne,” siger Federspiel til Ugebrevet Mandag Morgen.

Udenrigsministeriet lægger også op til flere andre tiltag, som skal forbedre samarbejds- klimaet mellem ministerierne på Slotsholmen og samtidig bi- drage til, at Danmark i højere grad bliver klædt på til at møde globaliseringens udfordringer.

Et vigtigt tiltag er en øget ud- veksling af medarbejdere mel- lem ministerierne – et ønske om at øge tværfagligheden. I dag har et antal fagministerier medarbejdere udsendt til en- kelte danske ambassader. Men den praksis skal udbygges be- tydeligt. Et eksempel på et sådant tiltag kan være land- brugseksperter, som udsendes til Brasilien for at følge udvik- lingen i landets gigantiske og voksende landbrugssektor fra nærmeste hold.

Talsmand for Danmark Samtidig med, at Udenrigs- ministeriet skal hjælpe den øvri- ge centraladministration med håndteringen af deres proble- mer og globaliseringens ud- fordringer, får Asiatisk Plads også rollen som Danmarks of- ficielle talsmand. Ministeriet får kort sagt ansvaret for at for- klare Danmark, og det som sker i Danmark, for omverdenen.

Både det politiske og det ad- ministrative Danmark har efter Muhammed-krisen lært, at Danmark i langt højere grad skal være i stand til at håndte- re offentligheden og medierne uden for Danmark. Et spørgs- mål, hvis betydning blev de- monstreret igen i sidste uge i kølvandet på offentliggørelsen af nye fornærmelser af profe- ten Muhammed – denne gang

Mandagmorgen 25

MM3516. oktober 2006

Tilbage igen

Efter kraftige nedskæringer ser Udenrigsministeriet nu ud til at skulle indtage en nøgleposition igen.

Tidligere tiders ressortkrig skal lægges på hylden.

(3)

udarbejdet af repræsentanter for Dansk Folkepartis Ungdom.

I rapporten peger Uden- rigsministeriet på behovet for det, der kaldes public diplom- acy – et offentligt diplomati – i modsætning til det normale di- plomati, som foregår uden for offentlighedens søgelys. Uden- rigsministeriet er ved at ind- stille sig på, at medarbejdere ved danske ambassader i ud- landet skal være parate til at op- træde i udenlandske medier og forklare danske synspunkter.

Og ministeriet geares til i langt højere grad – og langt hurtige- re end tidligere – til at kunne melde sig på banen, når det er nødvendigt at forklare og for- svare danske holdninger.

Det offentlige diplomati skal ikke kun begrænses til et for- svarsberedskab, der kan akti- veres, når Danmark igen hav- ner i den internationale offent- ligheds søgelys. Ministeriet har mere ambitiøse mål om, at dets nye public diplomacy både kan bruges til at markere og prom- overe danske holdninger forud for internationale forhandlin- ger, og til en generel indsats for at sælge Danmark som et land, hvor det både er attraktivt at in- vestere og arbejde.

Øget fokus på Asien Et flagskib i den nye globalise- ringsindsats er en oppriorite- ret indsats i vækstområderne i Asien. Her skal ministeriet i endnu højere grad hjælpe dansk erhvervsliv ind på de nye at- traktive markeder.

“Generelt anbefales det, at der i de kommende år sker en vis gradvis omprioritering af ressourcer fra Europa til Asien, med særlig fokus på Kina og Indien,” står der i rapporten.

Det betyder, at der dels skal ud- sendes mere dansk personale til de to lande. Der skal frem for alt satses på personer, som vil

være specialiseret i områder som erhvervsliv, forskning og innovation. De nye medarbej- dere skal hjælpe dansk er- hvervsliv med at etablere sig på de nye asiatiske markeder, og det skal bl.a. ske ved at oprette handelskontorer og såkaldte etableringsinkubatorer i vigti- ge og fremvoksende kommer- cielle centre i både Kina og Indien. I dag er langt den største del af ministeriets tilstede- værelse i de to lande koncen- treret omkring hovedstæderne Beijing og New Delhi.

Samtidig foreslår Udenrigs- ministeriet, at der også sker en udvidelse af den såkaldte inve- steringsfremmeindsats, som er beregnet på at trække flere in- vesteringer til Danmark. Udover Kina og Indien vil Uden- rigsministeriet også genåbne ambassaden i Australien.

Dermed vil den danske tilste- deværelse i Asien være styrket.

Udover markederne i Asien får Udenrigsministeriet også en opgave med at hjælpe Viden- skabsministeriet med at få op- rettet nye danske “innovati- onscentre i førende udenland- ske forsknings-, innovations- og erhvervsmiljøer.”

Forhandlinger forude Rapporten er en opfølgning på regeringens globaliserings- strategi, og hvis anbefalingerne fra rapporten følges ud i livet, vil en væsentlig del af ansvaret for håndteringen af globaliserin- gen fremover blive placeret hos Udenrigsministeriet.

Per Stig Møller understre- gede i forbindelse med offent- liggørelsen af rapporten, at der vil være betydelige omkostnin- ger for Danmark, hvis landet ikke har en klar globalise- ringstrategi. Omkostningerne vil ikke kun være økonomiske, men også politiske.

“Hvis Danmark ikke fuldt ud

udnytter globaliseringen, får vi heller ikke fuldt økonomisk ud- bytte af de muligheder, globa- liseringen giver. Og hvis vi ikke udnytter den politiske globali- sering, vil Danmark ikke være med til at sætte en dagsorden internationalt. Danmark kan ikke sætte en dagsorden alene, men vi kan være med til at vise vejen,” sagde udenrigsmini- steren.

Indholdet i rapporten har været drøftet i regeringen og har opbakning fra både Ventre og Konservative. Rapportens indhold og konklusioner blev ligeledes præsenteret for Folketinget ved et møde i uden- rigspolitisk nævn i sidste uge.

Her fik udspillet pæn opbak- ning fra samtlige partier med undtagelse af regeringens støt- teparti – Dansk Folkeparti – som ifølge Ugebrevets kilder havde flere kritiske bemærk- ninger.

Den øgede indsats på glo- baliseringsområdet betyder, at Udenrigsministeriet i de kom- mende finanslovsforhandlin- ger skal bede om ekstra bevil- linger til de nye aktiviteter. I det samlede regnestykke er der ta- le om småpenge, men erfarin- gerne har tidligere vist, at selv mindre beløb kan være kon- troversielle. Blandt andet har regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, meldt ud, at det i stedet for at bevilge nye penge til Asiatisk Plads hellere vil fi- nansiere de nye aktiviteter gen- nem en nedlæggelse af det såkaldte arabiske initiativ. Men regeringen har gode mulighe- der for at få opbakning til an- befalingerne hos andre partier.

Først når finansloven er vedta- get, vil det være klart, hvor man- ge af de 123 anbefalinger, som vil blive gennemført. MM

Ole Vigant Ryborg| or@mm.dk Mandagmorgen 26

MM3516. oktober 2006

Satser på nye vækstlande

Fremover skal der flyttes ressourcer fra Europa til Asien, anbefaler Udenrigsministeriet.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis man indfører et krav om, at man kun kan komme i gymnasiet, hvis man mindst opnår 4 i både dansk og matematik vil knap 13 procent 2 af de lidt over 43.000 studenter fra

Ved at melde ud først og samtidig anvise veje frem har den franske præsident sat dagsordenen, og efterfølgende vil andre landes ageren blot blive set som reaktio- ner – ikke

Redaktøren (eller and re) tar til gjenmæle mot anmeldel ser av type 5. De er lange og til dels panegyriske, og den i Dagbladet er helt usedvanlig lang og skal huskes

samfund vi lever i i dag. Fordi man havde ‘op- fundet’ telefonen var der ingen der forestillede sig mobiltelefonen eller internettet. Fordi man havde ‘opfundet’ bilen var der

Når det kniber for de asiatiske lande at opbygge sådanne virksomheder, hænger det sammen med, at Asien endnu ikke har taget stilling til, om lan- dene ønsker at opbygge et

En række medier har flere gan- ge peget på centrale politiske forskelle mellem de tre, især mellem Nicolas Sarkozy og Gordon Brown og især inden for den økonomiske politik.. Sarkozy

Euro og Euroland er blevet interessante temaer i den økonomiske debat i Asien - Globalt orienterede virksomheder skal beslutte, hvor i Europa de skal lokalisere sig -

I indeværende studie er ufuldkommen viden også til stede og med til at skabe uvis- hed, når unge på midlertidigt ophold ikke ved, hvorfor nogle får inddraget deres