Af Gunnar Knudsen.
S
om et lille Bidrag til H aandvæ rkets H istorie i D an m ark skal jeg her bringe en k o rt Oversigt over de m iddelalderlige H aand- væ rker-Tilnavne. Stoffet er hentet fra Seddelkartoteket til »D anm ark s gam le Personnavne«1), der indeholder en saavidt m uligt fuldstæ ndig Sam ling a f danske P ersonnavne fra de ældste T ider in dtil om kring A ar 1500. Nu er Værkets Udgivelse saa vidt frem skreden, at vi, om a lt g a a r vel, skulde k u n n e afslutte første Del, Fornavnene, i 1946, hvorefter Udgivelsen a f anden Del, T ilnav nene, skulde tage sin Begyndelse.
T ilnavne k a n være a f m eget forskellig Art, det k a n være faste Slægtsnavne, som vi k ender det fra Adelen, det k a n være N avne, som sigter til N ationalitet eller H jem sted (Egn, By), det k a n være Navne, som betegner Stilling eller Erhverv, og det k a n endelig være individuelle Øgenavne. Det er et broget og afvekslende Stof, vi m øder, p a a m ange M aader in teressantere end Fornavnene, m en ogsaa vanskeligere a t behandle; m ange T ilnavne trodser ethv ert Tolkningsforsøg, det n y tte r ikke at søge H jælp i Ordbøgerne, a n dre k a n være flertydige, m en de fleste af dem ser alligevel ud til at ku n n e gennem skues. I sproglig Henseende er M aterialet a f stor Interesse, det udvider vort K endskab til det m iddelalderlige Ord- fo rra a d og giver æ ldre E ksem pler p a a m ange Ord. Ogsaa i k u l
tu rh isto risk Henseende k a n der læres adskilligt a f det.
0 Danmarks gamle Personnavne. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet af Gunnar Knudsen og Marius Kristensen j-, under Medvirkning af Rikard Hornby.
1.—9. Hæfte. A -T hrugils. Kbh. 1936 ff.
H aandvæ rker-T ilnavnene, som vi h e r skal beskæftige os med, b rin g er m aaske ikke saa m eget Nyt. Vi ved jo ganske god Besked m ed Iiaan d v æ rk sfo rh o ld i gam le Dage; der er m ange Kilder til O plysning om det m iddelalderlige H aandvæ rk, f. Eks. Lavs- skraaer, gamle R egnskaber, M useum sgenstande og m eget andet, m en dog k a n T ilnavnene sik k ert bringe en eller anden Tilføjelse til det, vi ad anden Vej h a r erfaret, h v ad enten det e r om E k si
stensen a f Fag, vi ellers ikke h a r h ø rt noget om, eller Spørgs- m aalet om D ateringen a f visse Fags første O ptræ den p a a dansk O m raade. Men Statistik k a n der ikke bygges p aa Tilnavnene. Dels er det m eget tilfældigt, hvilke Haand'vær kere der overhovedet er næ vnt i m iddelalderlige Kilder, og dels er det vel k u n et m in dre T al a f H aandvæ rkere, der h a r b a a re t deres Fagbetegnelse som T ilnavn; der k a n f. Eks. være m ange M urere, der k u n optræ der m ed Navne som Jak ob Nielsen eller P eder Olufsen. P a a den a n den Side tø r det ikke fastslaas, a t alle, der bæ rer et H aandvæ rker- T ilnavn, selv h a r udøvet Faget; der er E ksem pler paa, a t Gejst
lige h a r b a a re t H aandvæ rkernavne, m en i saa F a ld viser T il
navn et i det m indste, at F ag et h a r været kend t p a a det paag æ l
dende T idspunkt.
Jeg skal n u bringe en alfabetisk Liste over de m ange Slags H aandvæ rkere, som kendes gennem Tilnavnene, idet dog k u n de relativ t sikre Fagbetegnelser m edtages. F ø rst nævnes selve T il
navnet, derefter bringes, om fornødent, en Oversættelse eller F o r
klaring. Ses T ilnavnet a t være b a a re t a f flere Personer, anføres Antallet a f disse, i -Regelen k u n om trentlige Tal, d a M aterialet endnu ikke er bearbejdet. T il sidst nævnes det ældste Eksem pel, m ed Angivelse af T id og Sted. Som en særlig Gruppe h a r jeg u d skilt de latinske H aandvæ rkernavne.
Aarelader. H erm an A derlater, Ribe. 1418.
A skebræ nder. F ikkone, dicto A skebrennere, Ringsted. 1408.
Bager. c. 180. Saxonis Bakæræ, Roskilde. 1347.
Barker, »B arkgarver«? P etru s b a rk a re , Skaane. 1347.
B artskæ r, »Barber, Saarlæge«. c. 25. E k erd Barscher, Flensborg.
1445.
Becher, B ekker, ty., »Bager«, c. 80. Joh annes Bekere, Kbh. 1370.
Beclanester, »Bagermester«. Jep Beckm ester, A arhus. 1495.
Beledem ester, »Billedskærer«. H enricus Beledemæster, Odense.
1423. “
Beschleger, ty., »Beslagsmed«? Jacobus Beschleger, Flensborg.
1379— 1428.
B ly m and, »Blystøber, Blytækker«? Peder Blym and, Lisbjæ rg H.
1486.
B lym ester, s. Bet.? 8. Mattes Blym ester, Aalborg. 1457.
Bogbinder. 5. H ans Bogbinder, Kbh. 1494.
B olsm idt, ty., »Boltesmed«? Sebby Bolsmidte, Flensborg. 1407.
Brolægger. 3. P eth er Brolegger, Kbh. 1486.
B ruw er, ty., »Brygger«. 3. Bege B ruw ersch, Flensborg. 1399.
Brygger, c. 50. H em m ingus Bryggeræ, Roskilde. 1337.
Bryggersvend. Jens Bryggerswen, Kbh. 1403. &
Brynjem ester. 2. H yldebrandi B ryniam estere, Lund. 1334.
Brøyer, »Brygger«? 4. H artw ici Brøyer. 1380.
Budelm aker, ty., »Pungm ager«. 3. Klawes Budelm aker, Flensborg.
1445.
B untm ager. 17. Niels B untm ager, Aalborg. 1431.
B untw erker, ty., s. Bel. F ab ian u s B untw erker, Flensborg. 1512.
Bægermager. 2. Nys B ekerm aker, Flensborg. 1476.
Bødker, ty. Bodeker. c. 50. P etru s Bodikere, Kbh. 1370. * Bøssemester. M argrete Byszemesters, Kbh. 1488.
D igsm ed, »Grovsmed«? 5. Oloff D igsm edh, Viborg. 1466.
Drager. 7. M artinus D raw eræ , Kbh. 1370.
Drejer. 13. H eneric D reyer, Flensborg. 1377— 90.
Driver, »K alfatrer«? »Kusk«? 11. Jo h an n es Driwæræ, Kbh. 1370.
D ynem ager. E sbernus Dynem ageræ, Kbh. 1370.
Farver. 4. Viclce F arw er, H usum . 1477.
Fejer, »Polerer«? 2. Pauel Ffeyer, A arhus. 1478.
F orm and, ty., »Vognm and, Frag tm an d «. 11. H in rik V orm an, Sles
vig. 1406.
Fyrbøder. Jens F yrbøder. 1494 (eller 1594?).
Gerwer, ty., »Garver«. 2. K ord Gherwer, Slesvig. 1408.
G larmand, »Glarmester«. P eth er Glarm and, A arhus. 1491.
■
Glarmester. 17. Jo hannes G larm ester, Ringsted. 1404.
Glasewerter, ty., »Glasarbejder«. H in rik Glasewetters. 1455.
Glasmager. 5. B ernd Glasm aker, Slesvig. 1406.
Glasmester. 4. Glawes Glazemester, Flensborg. 1407.
Grovsmed. Niels Groffsm edh, Kbh. 1499.
G ryderm and, »Pottem ager«? Peder G ryderm andt, Ribe H. 1494.
Grydestøber, c. 45. A nna Grydestøbere, Kbh. 1403.
Grøpengeter, ty., »Grydesløber«. 8. H inrik G rapengeter, Slesvig.
1406.
Grøper, ty., »Grydestøber«. 2. M arquard Rennow kaldet Groper.
1365.
Guldsmed, c. 140. H erm an n u m Gulsmith, Lund. 1389.
Gxøvdelmaker, ty., »Bæltemager«. H inrik Gordelm aker, Flensborg.
1476.
H andskem ager. G erardo dicto hanskæ m akæ ræ , Næstved. 1261.
H arniskm ager. 3. Tile H arn sk m aker, Flensborg, c. 1420.
Hattem ager. 2. Anne H attem agers, Kbh. 1496.
Heckler, ty., »Hegler«. B ertrw m Hekelær, Kbh. 1487.
Hestem øller. Paw il Plesthemøllere, Køge. 1445.
H julm and. Seurin H iw æ lm an, H örnum H. 1480.
H ovsm ed, »Beslagsmed«? Michil Hofsm edh, Aalborg. 1457.
Hugger, »Tømrer«. 10. Glawes H uggher, Slesvig. 1376— 1439.
H usko k. H ans Huscock, Odense. 1482.
H utfilter, ty., »Hattem ager«. 9. W ylke H otviltter, Flensborg. 1441.
Kalkslager. Nis Kalcksleger, Flensborg. 1508.
K andegyder, »Kandestøber«. M adtz Kandegyders, Lund. c. 1496.
Kandestøber. 10. M athias K annestøber, Lund. 1446.
Kannegeter, ty., »Kandestøber«. 13. H inrik K anneghiters, F lens
borg. 1428.
Kardrejer, »Bødker«? Pauel K aredreyger, Flensborg. 1514.
K arm and, »Bødker«? Niels K arm andt, Odense. 1520.
Karm m ager, »Karetm ager«. H inric K arm m agers, M aribo. 1462.
Karver, »Billedskærer«. Ingem arus Carfer, Kbh. 1370.
Kedelbøder, »Kedelflikker«. 4. Kellebøderen, F lak kebjæ rg H. 1419.
Kedelmager. H em ingh Kedelmager, A arhus. 1488.
Kedelsm ed. 13. M orten Kellesmets, Roskilde. 1449.
Kistem ager. H ans K istem aker, Flensborg. 1379— 1428.
K lejnsm ed, c. 35. H en n en klensm et, H usum . 1438.
K linker. 5. Clawes Klinckers, Flensborg. 1*451.
Kliplcenmaker, ty., »Træskom and«. L uder K lipkenm aker, F len s
borg. 1498.
K lipper, »H aarskæ rer«? H enrich Klipper, Aalborg. 1473.
K lo kkeg yd er, »Klokkestøber«. N icholaus K lokgyther, Ribe. 1394.
K lokkem ager. H erm an K lockem ager, Kbh. 1448.
K lokkengeter, ty., »Klokkestøber«. 2. Dyderilc Klockengeter, F lens
borg. c. 1420.
K lokkestøber. 3. H erm en Klockestøbere, Lund. 1454.
K nivsm ed. 7. Mette K niffsm ed, Odense, c. 1245.
K n o kenho u w er, ty., »Knoglehugger, Slagter«. 14. Berent Knoken- hower, Flensborg. 1379— 1428.
Kok. c. 180. T hagi Kock. Udat. V aldem ar II el. IV.
Koppersleger, ty., »Kobbersmed«. Grete Copperschleger, Flensborg.
1379— 1428.
K ru k k e m a n d , »Pottem ager«? H erm en Cruckem an, Flensborg.
1429.
K ødm anger, »Slagter«. 10. C onradh K ødm anger, Flensborg. 1395
— 1418.
Køgem ester. 4. T orstenn Kiøgemester, Musse H. 1315.
Køler, ty., »Kulsvier«. 8. Kølre, Sønderjylland. 1351.
Lader, »Aarelader«? 5. Jacob L ater, Kbh. 1463.
Lem decker, ty., »Lerlcliner«. Clawes lem decker, H usum . 1438.
L erm and. 2. C hristen Nielsen L erm an, A arhus. 1486.
Lerslager. Bern leerslaer, Odense. 1520.
Lygtem ager. 2. L yktem aker, Flensborg. 1399.
L y sesnoer, »Lysestøber«? 4. Jens Pæ th erssøn Liwsæsnower, Kbh.
1448.
Læ stem ager. 2. T om as Lestem ageris, Kbh. 1496.
Maler. c. 35. H ans Maler, Slesvig. 1406.
M altm ager. P e r M altm akare, Lund. 1493.
Meler, ty., »Maler«. 11. T h yd y k Meler, Flensborg. 1377— 90.
M estm aker, ty., »Knivsmed«. 11. M artinus M essemaker, F lens
borg. 1379— 1428.
M estw ert, t}’'., »Knivsmed«. 2. Io h an m estw ertker, Slesvig. 1457.
M oldenhauer, ty., »Trughugger«. M oldenhawer, Svans. 1463.
Moller, M olner, ty., »Møller«, c. 35. H enneke Moller, Slesvig. 1353.
M otesmed. B etydning? P etrus M otæsmith, Lund. 1348.
Murer. c. 20. M atheus M urer, Malmø. 1359.
M urm and, jysk, »Murer«. 7. Las M urm and, Randers. 1430.
M urm ester, c. 50. T hom as M urm ester, Roskilde. 1344.
M ursvend. 2. H em m ingus M urswen, Kbh. 1370.
Møller, c. 60. Bondi m ylnæ r, Ullerup. 1291.
M øllersvend. 3. H ans Miilswen, Flensborg. 1379— 1428.
M ønter. 5. P ap æ M yntær, Ribe. 1346.
M øntm ester. 5. F rw e M arine m yntthem esters, Malmø. 1454.
Negier, ty., »Sømsmed«. Albertus Neghier, Aalborg. 1404.
Neteler, ty., »Naalem ager«. H ans Neteler, Flensborg. 1450.
Nybager. B etydning? M artinus Ny bagere, Kbh. 1352.
Orgelmester, »Orgelbygger«? 3. Anders O rghem ester, Kbh. 1488.
Overskærer. c. 50. Clawes Overscerer, Slesvig. 1406.
Pandem ager. H ans P andem aker, Flensborg. 1498.
Pansermager. H ans Pansszerm ager, Aarhus. 1491.
Patinem ager, ty., »Træskom ager, Tøffelm ager«. 2. H enrik som kalless P athin m ag her, Ribe. 1481.
Pebermøller. M aaske egl. et Spottenavn; nederty. Pepperm üller bruges om E jeren af en ikke ydedygtig Mølle, spottende k ald t P fefferm üh le. K aterina Peperm ølersk, Flensborg. 1379— 1428.
Peltser, ty., »Buntm ager«. 17. Gyseke Pelzer, Flensborg. 1379—
1428.
Pergam entm ager. O luff P erm entm ager, Kbh. 1491.
Perlestikker. H ans perlinstycker, Kbh. 1512.
Pladeslager. 2. Clawus Pladeslaw er, Kbh. 1370.
Polerer. A rnt Assgotz pollieres. 1509.
Possem entm ager. Oluf Pusem entm ager, Kbh. 1491.
Potter, ty., »Pottem ager«. P eter Potter, Flensborg. 1513.
P ulverm ester, »K rudtm ager«. H ans Puluerm ester, Kbh. 1487.
Pungem ager. Boo Pw ngem ager, Kbh. 1499.
Pøtker, ty., »Pottem ager«. Potker, Slesvig. 1450.
Rademager, »H julm and«. 2. A ndrea R atm agere, Kbh. 1481.
Rebslager. 8. Beghe Reepslager, Flensborg. 1379— 1428.
Rebvinder, »Rebslager«. H erm annus Reebwindere, Kbh. 1370.
Rem snider, »Sadelmager«, c. 85. Bundi Rem snider, Flensborg.
1379— 1428.
R ishouw er, ty., »Rishugger«. Jo h ann es Rishower, Flensborg.
1362— 1526. • x
Sadelm ager. 9. Anders Sadelm ager, Kbh. 1448.
Sadelm ag er sv end. Nis Sadelm agersw endt, A arhus. 1494.
Sadelvirker, »Sadelmager«. 2. Joh an n es Ascerssøn dictus Sadel- w irker, Slagelse. 1382.
Savm and. Nis Saw m an, A arhus. 1485.
Scherer, ty., »Skærer«, »B artskæ r«? P eter Scherer, Helsingborg.
1425.
Schradere, ty., »Skrædder«. Oluff Schradere, Roskilde. 1422.
Schroderknecht, ty., »Skræddersvend«. T hideke Schroderknecht, Flensborg, c. 1420.
Sedeler, ty., »Sadelm ager«. 2. H inrik Zedeler, Slesvig. 1406.
Sejrm ager, ty., »Urmager«. D ith rik Sigerm ager, A arhus. 1491.
Sem m elbecker, ty., »Simm elbager, H vedebrødsbager«. Jacobus Sem m elbecker, Slesvig. 1485.
Skedem ager. Abele Schedem akers, Flensborg. 1428.
Skibbygger. 11. Anders Skibbygger, Aalborg. 1441.
S keefm a ker. Betydning? Skeefm aker, Flensborg. 1379— 1428.
Skiller, ty., »Skjoldm ager«. 4. T idem an Skiller, Malmø. 1397.
Skinder, »Garver«, c. 55. Nicolaus Skinner, Salcsild. 1346.
Skom ager, c. 110. Peder Skom ager, H jelm slev H. 1319.
Skræ dder, c. 550. Syluester skreders, Odense, c. 1245.
Skrøder, ty., »Skrædder«, c. 170. Gødekino Skrødere, Roskilde.
1340.
Skærer, »H aarskæ rer«? 2. M orten skere, Svendborg. 1485.
Slagter. 2. Gerd H anssøn Slacter, Aalborg. 1459.
Sm ed. c. 1000. T ü k i smi]>r p aa H ørning- og Grensten Runestenene;
H æ nikæ Sm ith, K alundborg. 1291.
Sm edem and. 2. T ym m e Sm edem an, Svans. 1464.
Sm edesvend. Clemen Sm edeswend, A arhus. 1498.
Snedker. 17. Claus Snideker, Aalborg. 1441.
Snidev, »Skrædder«? »Billedskærer«? 3. H ennicke Snidere, Ka
lundborg. 1424.
Soldem and, »Soldmager«? P eter Soldem and, Sundeved. 1483.
Soldmager. Olef Soldem aker, Als. 1483.
Speger, »Røgmand«? 6. H enniche Specker, H ads H. 1379.
Spolem and. H ans Spoleman, Slangerup. 1460.
Sporesm ed. 12. Andreas Sporesm yth, Kbh. 1370.
Stakensnider, ty., »Stageskærer«. H enrich Stakensnyders, Slesvig.
1484.
Steger. 11. Jens Stegers, Roskilde. 1346.
Stenpikker, »Brolægger«. Jep Stinpicker, A arhus. 1485.
Stenw erker, ty., »Stenhugger«. L am bert Stenwerlces, Skanør. 1399.
Stolemager. Jesse Stolem aker, Flensborg. 1484.
Stryg emager, »som laver Strygespaan«? M agnus Strygæ m aker, Laholm . 1399.
Stryger, »K ornm aaler«? 6. Jep Strygere, Kbh. 1496.
Støber. 3. Jo h annes Støpæræ, Roskilde. 1348.
Suder, »Skomager«, c. 250. Tacho Sutæræ, Vendsyssel. 1355.
Suderbager. B etydning? Jo h an n es dictus Suderbagere, Næstved.
15. Aarh.
Sudersvend. 2. Sueren Jenssen Sudersw end, A arhus. 1485.
Svarver, »Drejer«. 16. Sveno Sw arver, N ordjylland. 1345.
Sværdfeger, »Sværdpolerer«. 28. H ans Sverdfegger, Svendborg.
1438.
Sværdsliber. Andreas Niclissz dictus Swersliber, Vendsyssel. 1395.
Søm m er, »Skrædder«? P etrus Søm mer, Lund. 1395.
Taskem ager. 2. D etm er T aschem aker, Flensborg, c. 1420.
Tegeler, ty., »Teglbrænder«. 7. H in rik Tegeller, Flensborg, c. 1450.
Teglmester. 2. H erm an tegelm ester. 1495.
Teglslager. 22. Nicolaus Tighlslaw eræ , Roskilde. 1386.
Tensnider, »som skæ rer Rokketene«. M arine Tenesnyders, F lens
borg. 1399.
Trøjestikker. Suno dictus Troiæstilckæræ, Lund. 1348.
Tvæ tterske. Æ lsæbe thw etterske, K alundborg. 1474.
T æ kker. 4. Lasse Teckere, Roskilde. 1351.
Tøjm ager, »H arniskm ager«. W oghæ n toym agær, Jested v. Ribe, 14. Aarh.
T øm m em ager. Jess T øm m ager, Viborg. 1487.
T øm m erkn æ gt. H erm an T ym m erknecht, Flensborg. 1450.
T ø m m erm and, c. 75. P etrus T ym berm an, Randers. 1354.
Tøm m ersvend. Jes Lassen Tem ersw end, R anders. 1497.
Tøm rer. Jens Tym bere, Stege. 1418— 52.
Tøm sleger, ty., »Tøm m espinder«. 9. Jacob Tom slegher, Flensborg.
1441. H ans Tøm elslaw ere, Kbh. 1496.
Tøndem ager. Nis T ønnem ager, Viborg? 1498.
Ung sm ed, m aaske »Vognsmed«, da Vogn p a a Vestjysk udtales uwn. Nis Jenn sen Vngsmed, H ing H. 1474.
W agner, ty., »Karetm ager«. 2. Seueren Jenssen W aghner, A arhus.
1482.
Vandsnider, ty., »G evantskrædder«. Gerdh W an dh snidher, Aalborg.
1467.
W egener, ty., »Karetm ager«. 6. Joh an nes W egener, Slesvig. 1439.
Velhauer, ty., »Fælhugger, H julm and«. 3. Jacob Velehauer, Flensborg. 1420.
Verwer, ty., »Farver«. 9. Drewes Verwer, H usum . 1438.
W isker, »Sværdfeger«? P eth er W isker, Kbh. 1487.
Vogndriver. 2. Jw en w agendriuer, Flensborg. 1452.
Vognfører. 3. H ans W agenfør. Aalborg. 1441.
Vognkarl. 6. K nut W agnkarls, Kbh. 1432.
V ognm and. 4. P eder w ognm anndt, A arhus. 1401.
Vognsvend. 3. Olaus Voghenswen, Skovkloster. 1467.
Væ rkm ester, »Forfæ rdiger af A rm brøster, Bøsser«, c. 60. Jo h an n i W erkm ester, Bangsbo. 1364.
V æ vem ester? E rik W iffuem ester, Roskilde. 1479.
Væver. 6. Anders Væuæræ, Roskilde. 1461.
Æ skem and. 2. Anders E skem an, Sallinge H. 1493.
L a t i n s k e T i l n a v n e .
Barbitonsor, »Bartskærer«. B artholom eum barbitonsorem , Odense.
1493.
A m phorifusor, »Kandestøber«. P etrus A m phorifusor, L andskrona.
1491.
Aurifaber, »Guldsmed«. 8. Swenonis A urifabri, Roskilde. 1359.
Cocus, »Kok«. 4. Jo h an n em Cocum, Sjælland. 1288.
E pitonsor, »Overskærer«. A ndreas Epytonsor, Lund. 1416.
Faber, »Smed«. 20. Ilen nik e l'aber, Kbh. 1370.
Lcingsutov. B etydning? H erm æ th Langhsw tor, V estjylland. 1350.
Lapiscida, »Stenhugger«. R egnarus lapiscida, Lund. 13. Aarh.
L otrix, »Tvætterske«. 2. Botildi lotrici, Lund. 1358.
M olendinarius, »Møller«. Jo h an n es m olendinarius, Lund. 13. Aarh.
M onetarius, »Møntslager«. 2. H aquinus M onetarius, Lund. 13.
Aarh.
M urator, »Murer«. P etrus M urator, Kbh. 1370.
P ellifex, »Buntm ager«. 3. Jo h an n e pellifice, Ringsted, c. 1260.
Pelliparius, »Garver«. Svenoni Pellipario, Lund. 1410.
Pictor, »Maler«. Johanp.es Pictoris, Roskilde. 1413.
Pistor, »Bager«. 22. Pistor T horkyllus, Lund. 13. Aarh.
Portator, »Drager«. 3. Boecius P ortator, Flensborg. 1379— 1428.
Sartor, »Skrædder«. 33. N icholaus Sartor, Slangerup. 1349.
Sellator, »Sadelm ager«. Jacobus Sellator, Kbh. 1370.
Sator, »Suder, Skomager«, c. 90. K arolus Sutor, Næstved. 1309.
I T ilnavnene fa a r vi en særdeles fyldig R epræ sentation af H aandvæ rkernavnene, m en ingenlunde nogen udtøm m ende Liste over dem; vi savner f. Eks. gam le F ag som K urvem ager og Gørt- ler, h v a d der m aa bero p a a en Tilfældighed. Men de fleste F a g g ru p p er er dog repræ senterede. De dom inerende er Sm edene, m ed c. 1000 E ksem pler; dernæ st k o m m er Skræ dder (Schröder, Sartor) m ed c. 750 og Sko m a g er (Suder, S u to r) m ed tilsam m en c. 450;
lidt lavere ligger Bager (Becker, Pistor) m ed c. 280, K o k m ed c. 180 og G uldsm ed m ed c. 150. B ygningshaandvæ rkere som T ø m rer og M urer ligger u n d er 100, og Meder n a a r k n a p 50. Møllere e r der o m tren t 100 af, Brygger overstiger 50, hvorim od Slagter (K ødm anger, K nockenhauer) k u n u dviser c. 25. Jeg skal ikke h e r fortsæ tte m ed at opregne de forskellige Fag, selv om det ikke er u den Interesse at se, hvilke der h a r floreret stæ rkest og skabt de fleste Tilnavne, for som statistisk M ateriale duer dét alligevel ikke. D et k a n vi se af, h v o rd an F o rh o ld et e r m ed Væverne. N aar vi h a r c. 750 Skrceclder- og c. 50 Over skeer er-Tilnavne, m aa vi
antage, at der ogsaa h a r været en hel Del Vævere i Landet, m en m æ rkvæ rdigt nok er der ialt k u n 6 Personer, der h a r h a a re t Væ
ver-Tilnavnet, og det er der jo intet F o rh o ld i, selv om der og
saa m aa regnes m ed en betydelig Indførsel a f udenlandske Klæde
varer.
E n særlig Interesse frem byder de talrige Specialfag, som Nav
nene bæ rer V idnesbyrd om ; p a a visse O m raad er synes F agspecia
liseringen at være drevet endnu videre end Tilfæ ldet er i N u
tiden; m an behøver blot at næ vne F ag som Bægerm ager, Dyne- mager, Kistem ager, Lygtem ager, Læstem ager, Pandem ager, Peber- m øller, Pungemager, Skedem ager, Strygem ager, Tensnider og Æ skem ager. M an skulde synes, a t saa snævre R am m er for en V irksom hed m aatte give sin Indeh aver et m agert Levebrød, m en ligesom en Sadelm ager i vore D age bestiller m eget andet end at sy Sadler, og en Guldsm ed arb ejd er i an d re M etaller end Guld, h a r disse Specialister i gam le Dage vel ogsaa k u n n e t p aatag e sig b e
slægtet A rbejde a f forskellig Art.
Nylig h a r Træ skom ageriets H istorie i D an m ark væ ret Genstand for Behandling. I »Sprog og K ultur« 1944 h a r H a ra ld Nielsen som Indledning til en Skildring af T ræ skom ageriet i Rye Sogn i 19. A arhu nd rede været inde p a a Spørgsm aalet, og h a n siger, støt
tet til O plysninger fra Dr. Axel Steensberg og P rofessor P. Skau- trup, at T ræ sko ikke er æ ldre h erhjem m e end om kr. 1500. F ø r den T id gik m an m ed Læ derfodtøj. Sandsynligvis h a r vi h e r
h jem m e læ rt K unsten at lave T ræ sko a f Hollænderne. Det fo r
m entlig ældste V idnesbyrd om Træ skoens Tilstedevæ relse h e r i L andet er fu n d et a f Prof. S k au tru p i et d ansk H aandslcrift fra 1481 (AM 23, 8vo), hvori der findes en T egning a f en »F ynbo
træsko«.
H er k a n T ilnavnene give visse supplerende O plysninger. Gan
ske vist m angler Træ skom ager og Træ sko m an d b lan d t T ilnav nene, h v ad der jo k u n d e stem m e godt m ed Antagelsen af, a t T ræ skom ageriet skulde være et Fag, som først kom frem ved Aar 1500. Men vi træ ffer E ksem pler p a a tyske Betegnelser fo r disse H aandvæ rkere, nem lig P atinem ager, m iddelnedertysk Pattinen- m a k e r »Træ skom ager, Tøffelm ager«, og K lipkenm ager, m iddel-
nedertysk K lip pekenm aker »Træskom ager«. Det første kender vi f ra Ribe: H enrik som kalless P athin m ag h er, 24. Ju n i 1481, og fra K øbenhavn: Gywde P atynm agerske, 17. Ju n i 1492. Det andet k e n d e r vi fra Flensborg: L uder K lipkenm aker, 1498. løvrigt kender vi fra M iddelnedertysk ikke ganske fa a Betegnelser for Træ sko og T ræ tøfler: H olsken, H oltschen, H olschen (d. e. H olzschuhe), Klapr glotzen, Klippen, K lipken, Klotzen, K lum pen, P attinen2) og T rip
pen; nogle a f O rdene er belagt allerede fra 14. A arhundrede. De m ange O rd betegner forskellige Slags T ræ sko og T ræ tøfler; saa- ledes er P attinen nogle særlig høje T ræ sko eller Tøfler, m edens K lipken er T øfler m ed T ræ b un d og Overlæder, m en uden Hæl
kappe. Begge Slags F odtøj er Luksustræ sko og h a r særlig været b ru g t a f Kvinder. Navnet K lip ken er et helt L ydm aleri; m a n lige
som h ø rer de rap p e T rin k lip-klappe over de toppede Brosten.
Term inologien viser ganske bestem t, at disse T ræ skoform er er indkom m et 1'ra T yskland, h v ad der ogsaa i geografisk Henseende stem m er godt med, at de først optræ der i Ribe og Flensborg.
Jeg h a r foreløbig ikke fundet an d re T ræ skospor b lan d t T iln av
nene, m en i et V okabular fra 1514 (citeret af K alkar) finder vi endvidere O rdene klodse og klodssem agere, der ogsaa er tyske L aaneord. Alle F o rh o ld taget i B etragtning vil det derfor være r i
m eligt at drage den Slutning, at den sam lede Træ fodtøjs-T eknik e r indkom m et fra T y sk lan d i det 15. A arhundrede, og ikke, som antag et a f Dr. Steensberg og Prof. S kautrup, fra Holland.
løvrig t vilde jeg tro, at H aandvæ rker-T ilnavnene ogsaa for a n dre Fags Vedkom m ende ku n d e oplyse et og andet om Fagenes Alder og H erkom st, m en det m aa and re om; jeg h a r k u n villet pege p a a M aterialets K ildeværdi i saa Henseende.
N aar Listen udviser saa m ange ren t tyske eller tyskfarvede Fagbetegnelser, er det i nogen Grad fordi vi igennem de bevarede
2) Ordet er ikke af tysk Oprindelse, men indkommet fra de romanske Sprog og gaar tilbage til det middelalderlatinske patinus, der af Du Cange defineres som »Sandal af Træ, der med Læder er fastgjort til Foden, undertiden ogsaa jern- beslaaet«. Jfr. fransk patin »Sko med tyk Træsaal, Skøjte« og italiensk pattino
»Skøjte«. Muligvis stammer vore Træsko og Trætøfler derfor til syvende og sidst fra de sydeuropæiske Træsandaler.
»Broderiister« fra Gilder og Lav i Flensborg og Slesvig ved særlig god Besked m ed H aandvæ rlterne i disse Byer; tak k et være disse Byers Beliggenhed m aa der tidlig være sket en ret betydelig In d v andring a f tyske H aandvæ rkere her, m en iøvrigt viser M aterialet, a t disse ogsaa h a r k u n n e t finde Vej til an d re danske Købstæder, om end ikke i sam m e O m fang. Men allerede den O m stæ ndighed, at F lertallet a f de danske Fagbetegnelser, f. Eks. Bødker, Garver, Skræ dder, Snedker, og overhovedet Sam m ensæ tningerne m ed -mager: Buntm ager, Sadelm ager, Skom ager o. s. v., er oprindelig tyske L aaneord, viser, at H aandvæ rket i overvejende Grad h ører til den K ulturstrøm , der er tilflydt os sydfra.
De latinske Fagbetegnelser, som jeg h a r opført særskilt, er la n g tfra saa talrige. D a de næ sten udelukkende forekom m er i Do
k u m en ter eller Tekster, som er affattet p a a L atin, m aa m an i Al
m indelighed gaa ud fra, at det er danske (eller tyske) T ilnavne eller blot Standsbetegnelser, der er blevet oversat til L atin, og overhovedet m aa det anses for m éget tvivlsom t, om nogen H aand- væ rker i M iddelalderen h a r b a a re t et latin sk T ilnavn; derim od k a n et sa ad a n t naturligvis være b a a re t af latin ky nd ige Gejstlige, som h a r fu n det det interessant at anlægge saadanne Navne. Der findes saaledes flere m iddelalderlige P ræ later, der h a r heddet Cocus, Faber o. lign., og i R enæ ssancetiden bliver det en Mode at bæ re latinske eller latiniserede Navne; vi fin der bl. a. Præ stenavne som Agricola »Bonde«, A urifaber »Guldsmed«, Cgpræus »K obber
smed«, H ortulan »Gartner«, Pistorius »Bager«, Prætorius »Foged«, Sadolin »Sadelm ager« og Sartorius »Skrædder«.
Kære Professor Fabricius, n u naaed e jeg endelig til et Sted, hv o r jeg k a n faa P lads til Deres berøm te Navn. Jeg h a r allerede væltet m ine Seddelkasser a f for Deres F o d og vist, at N avnet ikke fo rekom m er i dansk M iddelalder, og jeg k a n tilføje a t heller ikke u d enfor D a n m a rk h a r jeg fu nd et m iddelalderlige Spor af det, h vorim od det i 16. A arhu n d rede k o m m er frem i flere europæ iske Lande. N avnet k a n derfor ikke væ re nogen direkte Fortsæ ttelse a f det klassisk-latinske N avn Fabricius — hvo r tiltalende det ellers vilde være a t bringe Dem i F am ilie m ed den berøm te Gajus F ab riciu s Luscinus, der fordrev P y rrh u s fra Italien, og som for E ftertid en stod som et M ønster p a a gam m elrom ersk D yd og Ret-
sindighed. Nej, det m aa, som ogsaa alm indelig antaget, være et latin sk T ilnavn, som er dan n et i Renæ ssancetiden eller senere.
Ret beset er N avnet et Adjektiv, afledt af Substantivet faber
»Smed« m ed Suffixet -icius, m ed hvilket m an, i H enhold til M ad
vig, L atinsk Sproglære § 186, d an ner Adjektiver, som betegner Stof eller H enhøren til. Som P aralleller til A djektivet fabricius
»smedelig, h v ad der h ø rer til en Smed« skal nævnes gentilicius
»som an g a ar gentiles, Fam iliem edlem m erne«, natalicius »som h ø rer til Fødselsdag«, patricius »som h ø rer til patres; adelig«, sodalicius »som h ø rer til K am m eratskab«, sputalicius »som er til a t spytte ad« og venalicius »som h ø rer til Køb eller Salg«. Og der er enkelte andre, m en G ruppen er ikke særlig talrig.
Muligvis h a r H. Bahlow (Deutsches N am enbuch p. 110) Ret i, at K endskabet til det berøm te latinske Slægtsnavn Fabricius h a r været G runden til, at tyske H um an ister af N avnet S c h m id t h a r oversat dette N avn til Fabricius. F o r D anm arks V edkom m ende synes F orho ld et at være det, at Fabricius er blevet antaget som Slægtsnavn af Præ ster, d er nedstam m ede fra en Smed.
N avnevalget vidner i saa F a ld om solide latinske K undskaber;
m an h a r væ ret E k sp erter i O rddannelseslæ ren og vidst Besked om, a t m ed Suffixet -icius d an n er m an A djektiver, som betegner et Tilhørsforhold. Begrebet »Smedesøn« lod sig ikke u d try k k e ele
gantere end ved O rdet Fabricius. E t inderligere T ilhørsforhold k a n jo ogsaa vanskeligt tænkes. Den fabricianske Genealogi skal skal jeg ikke h er kom m e in d paa, den er grund igt b eh an d let a n detsteds, m en ogsaa den fø rer tilbage til Sm eden som Stam fader.
D et danske H aand v æ rk h a r alle Dage væ ret an erk en d t for so
lidt og elegant Arbejde. N a a r jeg, i taknem lig E rin d rin g om vort m angeaarige S am arbejde og Venskab, er m ed til at hylde Dem, Professor K nud F abricius, p a a Deres H alvfjerdsaarsdag, h a r jeg derfor valgt et Em ne, som h a r T ilknytning til det gam le H a a n d værk, hvis bedste T rad itio n er -—• jeg h a r næ sten Lov at sige F a m ilietrad itio ner — De altid h a r vidst at holde i Æ re, og alt, h v a d der er ud gaaet fra Deres »Værksted«, er derfor gedigent A rbejde.
— »D ansk Arbejde« i Ordets bedste F orstand.
