Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Sønderjysk Sangbog for Børn.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Flensborg : Flensborg Avis's Trykkeri, 1889 Fysiske størrelse | Physical extent: 62 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
! ^ . M L— ^ ---
O5I X0 N6 5 I.I6 5 SISI.IO'skX
v/^ 1.-2.8 53 8°
1 1 5 Z 0 8 02190 5 i
- / - / L s -
'!
l
4
SonderjM
s a n g b o g fon IZ sn n .
Uglrnsbong.
Flensborg A v is's Trykkeri (Jessen).
i 889.
l
De smaa A srn.
— ^ —
i. Sønderjysk Vuggevise.
Sow , lille B a n , sow!
D in F ar er ud' aa plvw',
din M or er ud' aa gi' e G ris.
Sow er do ilt', saa scrr do a' e Ris.
. Aldrig saa jeg saa dejlig en Dreng
Egen Melodi.
I. Langt ud i Skoven laa et lille Bjcrrg, aldrig saa jeg saa dejligt et Bjcrrg.
Bjcrrget ligger langt ud i Skoven!
4
3. P a a det lille Bjoerg, der stod et lille Troe, aldrig saa jeg saa dejligt et Trce.
Troeet paa Bjoerget,
Bjoerget ligger langt ud i Skoven!
3. P aa det lille Trcr, der sad en lille Gren, aldrig saa jeg saa dejlig en Gren.
Grenen paa Troeet, Troeet paa Bjoerget o. s. v.
4. P aa den lille Gren, der sad en lille Kvist.
5. P aa den lille Kvist, der sad et lille Blad.
6. P aa det lille Blad, der var en lille Rede.
7. I den lille Rede var et lille LEg.
8. Af det lille LEg, der kom en lille Fugl.
S. P aa den lille Fugl, der sad en lille Fjer.
10. Af den lille Fjer, der blev en lille Pude.
11. P aa den lille Pude laa en lille Dreng, aldrig saa jeg saa dejlig en Dreng!
Drengen paa Puden, Puden af Fjeren, Fjeren paa Fuglen, Fuglen af SEgget, SEgget i Reden, Reden paa Bladet,
Bladet paa Kvisten, Kvisten paa Grenen, Grenen paa Troeet, Troeet paa Bjoerget, Bjoerget ligger langt ud i Skoven!
3 Gov mit Baru, sov lnenge.
Melodi af P . H e ise .
Sov mit Barn, sov loenge, jeg rorer Vuggens Goenge, vifter Fluen fra din Kind, kalder Drommen til dit S ind;
sov mit Barn, sov lcenge!
Frodig som en Ranke, du vokser for min Tanke, vokser fra din Moders Arm, ud i Verdens vilde Larm, frodig som en Ranke.
Glem dog ej din Vugge, og ej din Moders Sukke!
vokser du fra Barnekaar, glem dog ej dit Fadervor, glem dog ej din Vugge!
Lykkens Roser rode
kun mellem Torne globe;
Tornen tager jeg for mig, Rosen gemmer jeg til dig:
Lykkens Roser rode!
Vaagn med S m il om Munden, saa fro som Fugl i Lunden!
t t
Reden din er lun og blod:
Moderfavn og Moderflod.
Vaagn med S m il om M unden!
4 Faders Ride Ranke.
Melodi af G e b a u er.
Ride, ride Ranke!
Greven er saa hojt paa S traa, Bonden maa med Treeflo gaa.
Ride, ride Ranke!
Junkren paa sin fine Hest, som kan danse, ret g or Blcrst.
Froknen sidder let som Fjer, som min lille Rytter her.
Hvorhen skal nu Bejen gaa?
Bedstefa'r Besog skal saa.
Og naar vi saa stige af,
sige vi: God Dag, god Dag!
Bedstemo r af Hjcertensgrund trykker oS et Kys paa Mund.
Ru til Onkel i Galop!
Er han hjemme? J a . S a a stop!
Ride, ride Ranke!
T il i Morgen staa i Ro, Havre forsi, et Kys, ja to.
Ride, ride Ranke.
5 Lille Biggo.
Lille Viggo, vil du ride Ranke?
Scrt dig paa mit Kn<r, du sode Dreng!
Jeg hos dig er B arn i Sjcrl og Tanke;
vi vil lege, til du stal i Seng.
Her hos dig jeg Barnehimlen finder, glemmer alt, hvad der gor Hjoertet Ve;
lad mig kysse dine rode Kinder, lad mig dog de brune Ojne se!
Vis mig saa, hvor stor du er, du sode!
Nej, hvor Haanden dog er buttet rund!
Smilet sidder i de Kinder rode.
A ltfo r smuk er dog din lille M und!
Hver en Blomst du kysser, som en Broder, taler med den, paa din egen Vis,
hele Verden har du i din Moder, hendes Skod er dig dit P aradis.
In g en ser paa dig med morke Blikke, du er B arn, dig er man ikke vred;
Verdens vilde S trid forstaar du ikke, Kærlighed kun kender Kcerlighed.
Jeg en smuk Historie dig lover, fplg nu M oder til din lille S eng?
Synge vil jeg for dig, til du sover, lille Viggo, M oders bedste D reng!
D u maaste for mig, som celdre, synger, naar jeg stal til Ro den sidste G ang;
ja, naar Jorden paa min Kiste tynger, syng da med den dybe Vuggesang!
T ank paa ham, der trofast mange Gange gynged dig paa Armen op og ned.
Verden glemmer mig og mine S ange!
M on du glemme vil min K arlighed?
tt Moderen og Barnet.
Hist, hvor Vejen slaar en Bugt, ligger der et H us saa smukt;
Vcrggene lidt stave staa, Ruderne er ganske smaa.
9
i
/
>
Doren synker halvt i Knce, Hunden go'r, det lille Krce;
under Taget Svaler kvidre.
Solen synker og saa vid're.
I den rode Aftensol
sidder Moder i sin S to l;
Kinden luer dobbelt rod.
Barnet har hun paa sit Skod, Drengen er saa frist og sund, TEblekinden rod og rund ;
se, hvor hun i Spog ham banker paa de sode Pusselanker!
Katten staar og krummer Ryg, men forstyrres af en M yg;
barsk han den med Poten staar og igen som Hofmand staar;
Moder klapper Barnets Kind, se, hvor sodt det sover ind, drommer om de Engle smukke i sin pcene lille Vugge.
7 Tuskende jeg kender fem.
Soflende jeg kender fem;
Stakkel, som ej kender dem'-
Ved hinandens Side sat, blev de Mennesket en Skat.
Tommeltot er Patriark, lille, buttet, rorig Knark, styrer Flokken som Regent, ellers var det siet bevendt.
Slikkepot har T yvs R atur, sidder fremmest som paa Lur;
han er B arnets Pegepind, naar det faar sin Fibel ind.
Langemand hejst rakker op
midt i Klyngen med sin Krop ; naar til V ads man trakter Krog,
gavner godt det store Skrog.
G uldbrand har den sede Rang, barer Ringen gyldentrang,
om hans Lykke tier S ang, ellers Visen blev for lang.
Lille Peter Spillemand, ikke meget hejner han,
morer sig saa jav n t og godt som en stakkels Askepot.
Rcekter jeg dem alle frem, giver du mig dine fem,
er et Tryk: F ar vel, min Ven, og til Velkomst et igen.
tt Tommeliden.
Tommeliden var sig en Mand saa spced, i Fingerbols Harnisk var han klced,
hans Hjcelm var hvcelvet, hvid og ren, det var en udhulet Kirsebcersten;
en Knappenaal var hans Lansestang, selv var han ikkun en Tomme lang.
Tommeliden sidder i Tommeltot,
der morer han sig saa jcevnt og godt.
Tommeliden drager paa LEventyr, han veg en Flue, det frygtelig' Dyr!
Tvmmeliden drager i fremmede Land, han svommed sig over en Mcelkespand.
D er var stor Frygt over al den Gaard, af Tandvcerk led den kongelig' M aard;
Svanhvide sig havde saa liden en Mund, den var som et Kirsebcer rod og rund;
de Lcrger komme med skarpen T ang,
den Kirseboermund var dem alt for trang.
12
Og hvo som uddrager den hule T and, stal vorde D rot i det halve Land;
Tommeliden sprang ind med Hjoelm og S tang, hun marked i Munden det knap engang;
af Sadlen han kasted den frakke Gast, hun mackede nappe det Lansefast.
D er var stor Fryd over al den G aard, Tommeliden agted den vane M aard.
Prinsessen ham pynted med Sindalsbaand, hun bar ham til Kirken paa hviden H aand;
foragte stal man just ej de smaa, tit naa de, hvad ej de store kan naa.
9 Pandeben—Djesten.
Mleodi af G e b a u er.
P a n d e b e n ! — Godt det gror!
Bag ved det Forstanden bor, den vil låse, den vil lare, bringe dig i Agt og SEre,
sidde, som en holden en, bag det stolte Pandeben!
V j e s t e n ! Rej hvor klar!
T ro r jeg ikke, to du har!
13
S e dog bare, hvor de klares,
jeg kan se dig, — o bevares! — Lige ind i Hjcrrteben!
D u min egen Djesten!
R cesetip ! — Hvilken Hest!
Et P a r Briller ride bedst.
R aar du ikke Vejen kender, ride de, hvor Tippen vender;
hvilken lille stumpet Snip!!
Hesten hedder Rcesetip!
M u n d e l t p ! — Frist og rod, er det sandt, du er saa sod?
Kan jeg ganske paa det lide?
Vil ej Trenderne mig bide?
Jeg vil tage Kysset, — S vip!
Det tog jeg fra Mundelip!
H a g e f l i p ! — Det er vist.
Hageflippen kommer sidst,
men i Kloften, som jeg horer, er der nok en Luks, der korer, det gaar over Rcesetip,
Mundelip og Hagefltp!
i
I l
Di kke di k! — Hvad er det!
V il du sidde rank og ret, saa skal jeg nok Luksen finde, thi jeg ved, han er der inde.
O, nu fik jeg ham, den Strik, dikke, dikke, dikke, dik!
i" O»- LnkBje.
Melodi af O. J a c o b s e n .
Den lille Ole med Paraplyen,
ham kender alle smaa Folk i Byen;
hver lille Pige, hver lille Dreng, som sover sodt i sin lille Seng.
S a a vil han smukt Paraplyen sprede og Uflylds Hygge om Lejet brede;
da vil i Dromme den lille Fyr, fortcelle dejlige LEventyr.
Han vil fortcrlle om Stjcerner klare, og om den hellige Engleskare,
og om den yndige lille Fe,
som alle B orn vil saa gcerne se.
Og har om Dagen de artig vcrret, og kcrrlig Fader og M oder ceret.
da kan saa glade til S engs de gaa og dromme sodt om G uds Engle smaa.
Og naar om Morgenen Solen skinner, da vaagne de med smaa rode Kinder, og takke Gud for, hvad de har dromt, og kysse Fader og M oder omt.
«
li. Den største Mand.
En lille Risse rejste
med Ekstrapost fra Land til Land ; hans Agt det var at hilse
paa Verdens storste M and.
Han kom til Storm ogulen
og der, hvor Kcempekaalen gror;
men mellem alle Kcemper ham tyktes ingen stor.
D a gik han hen til Havet og stirred i det klare V and;
han smilte, thi nu havde han set den storste M and.
12. Der var en Keempe Goliat.
Melodi af I . A. P . S c k u lz .
D er var en Kampe G oliat, det var en M atador;
han bar Plumase paa fin Hat og rundt om den en S n o r.
Han havde Garderstovler paa,
og dem lod ham med Jcern beflaa.
H ans Knebelsbart var alt i S tand at kyse mangen en;
han vilde «de alle M and med Hud og H aar og Ben;
hans D yrendal den var saa lang, saa lang, som nogen Vceverstang.
Og selv var han saa svcrr og stor og ret en G robian,
var altid rig paa store Ord, og fattig paa Forstand ;
lob Sm aafolk idelig paa Arm, og gjorde flammelig Alarm.
Hver D ag han kom i fuld Gevoer og I s r a e l bod T rods,
og raabte: E r der ingen her, som der har Lyst at flaask
Hvis en har Lyst, han sige til, og han stal se et artigt S p il.
En Hyrde gik med adel Aand da ud mod Praleren,
en S tav han havde i sin Haand, en Slynge og en S te n ;
han sagde: D u har Spyd og S v ard , i Herrens Ravn jeg kommer her.
I Slyngen lagde han den S ten, og flog til G oliat,
og traf ham paa hans Pandeben, saa langs P ralh an s drat,
og D avid nu i M ag og Fred afhug den P ra le rs Hoved med.
O larer, la re r smukt heraf at fly den langes S p o r;
Plumasen gsr ej Sagen af, ej heller store Ord.
Men larer heller af den smaa, hvordan man flak med LEre flaa.
Znde og ude.
— »n-.—
13 Bor gamle Karo
Vor gamle Karo holdt en Stoj, da Vognen kom for Dirren;
min Koffert cg mit Rejsetoj blev baaret ud af Soren.
En Postillon i Frakke rod
paa Bukken sad, han var saa sod, han blceste, han blceste:
Duidu, duidu, duidu dudu du.
Hvor herligt, naar man let i Sind, saa let ad Vejen ruller,
foran os alt i Rosenskin, det morke bag vor Skulder.
De raske Heste fare frem, han blccser, han blceser:
Duidu, duidu, duidu dudu du.
14. Kattens Dpd.
Egen Melodi.
Katten ligger under Kakkelovnen og sorger for sine Unger;
for nu er Katten dod, dod, for nu er Katten dod.
S a a gik der Bud hen til Snedkeren, til Snedkeren den vise,
han skulde komme saa hastig hen, at gere Kattens K>ste.
S a a gik der Bud hen til Jom fruen, til Jom fruen den sorte;
hun ftuld komme saa hastig hen, til Katten sy en Skjorte.
S a a gik der Bud hen til Degnen, til Degnen den unge;
han skulde komme saa hastig hen at over Katten sjunge.
Og allerforst saa kom Rotterne, de bar ham ned ad Trapper, og siden efter kom Musene med lange sorte Kapper, for nu er Katten dod.
15 Edderkoppen og Fluen.
(Heksenes Spindesang i „Lulu".) Slunken Edderkop sidder paa Tue, har hverken Lce eller Ly,
i Hallen sig tumler stolt Flue, puster sig op saa kry.
Edderkop gumler, og Flue brum ler;
flyv o Flue! flyv!
Slunken Edderkop kravler i Mose, plages af Hunger og R od;
stolt Flue sig gynger paa Rose, vrager den Honning saa sod.
Edderkop gumler, og Flue brum ler;
flyv o Flue, flyv!
Slunken Edderkop lurer i Vcevet, soler sin runkne Hud;
vips har hun stolt Flue i Svcrvet, suger den langsomt ud.
Edderkop gumler, og Flue brumler!
flyv o Flue! flyv!
lk Hpjt paa en Gren en Krage.
Hojt paa en Gren en Krage
sim seladim bamba seladu seladim hojt paa en Gren en Krage — sad.
S I
D er kom en hceslig Jaeger
sim seladim bamba seladu seladim der kom en hceslig Jaeger — hen.
H an flod den stakkels Krage
sim seladim bamba seladu seladim han flod den stakkels Krage — ned.
D a var den stakkels Krage
sim seladim bamba seladu seladim da var den stakkels Krage — dod.
17 Stork, Stork Langebeu.
Melodi af H a r tm a n n .
Stork! Stork! Langeben!
Hvor var du saa lcenge?
S a a du Kong F araos hoje S ten?
Gik du paa Nilstrommens Enge?
Stork! Stork! Langeben!
Med de rode Hoser!
Hvor har du gjort as dit ene Ben, blev det i F araos M oser?
Stork! Stork! Langeben!
Lykken vil du bringe;
gemmer du den med dit ene Ben listelig under din Vinge?
Stork! Stork! savre smaa bringer du vor M oder;
er det en Soster med L)jne blaa, eller en lille Kcerbroder?
18. Bryde Kloster.
iBerneleq fra København.)
I.
Egen Melodi.
„Hvad er der i det Kloster at se?"
Ring, rang! salder i Sang!
Falla de rodeste Roser!
„Det er den Jom fru saa fin og skon."
Ring, rang! o. s. v.
„Og kan vi ej faa den Jom fru at se?"
„Der er saa stcerk en M ur omkring."
„S aa ville vi brakke en Sten eller to."
„En Sten eller to kan ej forslaa."
„S aa ville vi brakke den halve M ur."
„Den halve M ur kan ej forslag."
„S aa ville vi brakke den hele M ur."
„Den hele M ur kan ej forslaa."
„S aa ville vi brakke det halve Kloster."
„Det halve Kloster kan ej forslaa."
„S aa ville vi brakke det hele Kloster."
Ru har vi faaet den Jom fru at se.
Ring, rang! falder i Sang!
Falla de rodeste Roser!
II.
Egen Melodi.
Skon Jom fru hun drager det rode Guldbaand, det binder hun om sin allerkarestes Haand.
Av, av! Allerkærest! bind ikke saa haardt;
jeg agter flet ikke at rejse langt bort.
S kM Jom fru gaar i Skoven en D ag eller tre, og naar hun bli'er sulten, saa la'er hun sig se.
Ak, se nu, hvor lystig de danse de to,
som de havde stjaalet baade Strvm per og Sko.
J a , silkene Strom per, baldyrene Sko,
se, det fik skor. Jom fru for sin SErc og T ro.
l9. Tkaere, skarre Havre
Skarre, skarre Havre,
hvem flak Havren binde?
det stal Allerkarresten min, ihvor jeg ham skal sinde.
Jeg saa' ham i Aftes i det klare Maaneskin.
Hver ta 'r sin, saa ta 'r jeg min, saa bli'r der en tilbage.
20. Bror, Bror Brille.
B ror, B ror Brille Klokken ringer elleve!
Kejseren staar paa sit heje S lo t, saa hvidt som Kridt,
saa sort som Kul.
Fare, Fare, Krigsmand!
Doden flak du lide;
den, der kommer allersidst, stal i den sorte Gryde.
21 Binde, vinde Nvglegarn Vinde, vinde Roglegarn
saa fint, saa fint som Rendegarn,
for M oder (eller Fader, Peter, Anna o. s. v.
ville vi neje, for M oder ville vi bukke,
for M oder ville vi vende os om.
22 Jeg gik mig over Tv og Land.
Jeg gik mig over S o og Land, der modte mig en gammel M and, han sagde s<ia, han spurgte saa:
Og hvor har du vel hjemme?
Og jeg har hjemme i Hilseland, Hilseland, Hilse og alle de, som hilse kan, sland, se, de har hjemme i Hilseland.
Je g gik mig over S o og Land, der modte mig o. s. v.
Og jeg har hjemme i Pegeland, Pegeland, Pege og alle de, som pege kan, >land, se, de har hjemme i Pegeland,
Og ;eg har hjemme i Hilseland o. s. v.
Jeg gik mig over S o og Land o. s. v.
Og jeg har hjemme i Vrikkeland, Vrikkeland, Vrikkeland.
Og jeg har hjemme i Skutteland, Skuttelaud Skutteland.
Og jeg har hjemme i Klappeland, Klappeland, Klappeland.
Og jeg har hjemme i Tram peland, Tram peland, Tram peland.
Og jeg har hjemme i Bankeland, Bankeland, Bankeland.
23. Der er saa travlt i Skoven.
D er er saa travlt i Skoven for neden og for oven,
thi nu skal S olens Bryllup staa, og Bruden har alt Kransen paa.
Kom ud, kom ud!
thi Bogen er saa kon en Brud.
Og Vielsen og Talen besorger Nattergalen, og alle de Violer blaa
E r hendes Brudepiger smaa.
D en Snegl paa sorte Sokker, han moder nok som Klokker;
men Gogen han er Organist, og spiller med fra forst til sidst.
Og> Fuglekoret sjunger,
saa hojt i H al vet runger;
da suser der en Aftenvind,
og S olen kysser Brudens Kind.
Kom ud, kom ud!
thi Bogen er saa kon en Brud.
24 Hvor Skoven dog er frisk og stvW Hvor Skoven dog er frift og stor,
Kukkuk, Kukkuk, fallera.
Skovmarker der og J o rd b a r gror.
Kukkuk, Kukkuk, fallera.
I T ra e ts Bark er M arke sat,
der saa jeg dig en maaneklar Nat.
s: Kukkuk fallera. :>
Morgen og Aften
—
25. M arg en stund — M orgensol.
Melodi af W eyse.
Morgenstund har Guld i Mund:
Morgensol Guds Rigdoms Vcrld oplukker;
glad i gyldne Morgenstund
fattigst Fugl i Straalehavet dukker.
Morgenglpd gpr Kinden rpd;
Morgenluft Guds SundhedSbrpnd omsusel Livets Vcrld i Morgenglpd
strpmmer ud igennem Himmelsluser Op i friste Morgenstund!
Fryd dig, Sjcrl, som Auglen i det hoje!
Fattigst Sjcrl er rig og sund
med GudS rige Herlighed for Vie.
26. M orgenstund kur G nid i M u n d .
Melodier af R u n g og L. N. B o is e n . Morgenstund
har Guld i Mund,
for Natten Gud vi love, han lcrrte os i Jesu Navn,
som Barnet i sin Moders Favn, vi alle spdt kan sove!
Morgenstund har Guld i Mund, vi til vort Arbejd ile;
som Fuglen glad i Skov og Vang udflyver med sin Morgensang, genfpdt ved Nattehvile!
Morgenstund har Guld i Mund,
og Guld betyder Glcede,
og gladelig er hver en D ag, som leves til Guds Velbehag, om end vi maatte grade!
Gaa da frit enhver til sit,
og stole paa Guds Naade!
D a faar vi Lyst og Lykke til
at gvre G avn, som Gud det vil, paa allerbedste Maade!
S o l opstaar, og S o l nedgaar,
naar den har gjort sin Gerning
Gud give os at skinne saa,
som Himmellys, skpnt af de smaa!
, D a randt for os Guldtoerning.
37. I Asten stiger A alen op.
Egen Melodi.
I M e n stiger Solen op, den jpreder Guld paa Sky, gaar over Hav og Bjcrrgetop, gaar over Land og By.
Den kommer fra den favre Kyst, hvor Paradiset laa,>
den bringer Lys og Liv og Lyst til store og til smaa.
Den hilser os endnu saa smukt fra Edens Morgenrpd,
hvor Troeet stod med evig Frugt, hvor Livets Voeld udflpd.
Den hilser oS fra Lyset- Hjem hvor stsrst Guds Lys oprandt med Stjcernen over Betlehem, som M e n s Vise fandt.
L-g med Guds S o l udgaar fra M en himmelsk G lan- paa Jord, et Glimt fra Paradiset- Kyst, hvor Livet- Lbild gror.
Og alle Stjcerner neje sig, hvor Nstens S o l gaar frem : Den synes dem hin Stjcerne lig, der stod ved Betlehem.
Du S o les S o l fra Betlehem, hav Tak og Lov og P ris
for hvert et Glimt fra Lysets Hjem og fra dit Paradis!
2 8. F n vangue nile G u d s M u gle sinaa.
Egen Melodi.
Mi vaagne alle Guds Fugl: smaa, de flyve fra Reden og sjunge;
de prise Bor-Herre, saa godt de formaa,
de takke for Livet og Lyset med flyjtende Tunge.
Ru kvidrer Svalen paa Kirketag, og Spurven ved Menneskers Huse ;
de synge: God Morgen! de synge: God D ag!
de synge: Guds Fred, Gud ske Lov! og i Luften hensuse.
Sm aafuglens S a n g Bor-Herre forstaar, han kender hver Sjcel i sit Rige;
de fattiges Lovsang han ikte forsmaar,
han ser, hvad de maallyse Skabninger alle vil sige Os ser du ogsaa, du toere Gud,
du hyrer vor Ryst i din H im m el;
naar Fuglene flagre af Rederne ud,
du hyrer Smaabprnenes P ris i din jublende Brim m el!
29. Den stynede Day nred <Krxd vi ser.
Egen Melodi.
Den signede D ag med Fryd vi ser as Havet til os opkomme;
den lyse paa Himlen mer og mer, os alle til Lyst og Fromme,
det kendes paa os, som Lysets Bprn, at Natten hun er nu omme!
Den salige Stund, den Midnatstid, Bor-Herre han lod sig fpde
da klared det op i Psterlid til dejligste Morgenrode,
da Lyset oprandt, som Jordens Bold stal lysne udi og glpde.
Om levende blev hvert Troe i Skov, og var saa hvert Blad en Tunge, de kunde dog ej Guds Naades Lov med vcerdelig Npst udsjunge;
thi evig nu skinner Livets Lys for gamle og saa for unge.
Som Guld er den aarle Morgenstund, naar Dagen opstaar af Dpde,
dog kysser oS og med Guld i Mund den liflige Aftenrpde;
end tindre da maa det matte Blik, de blegnede Kinder glpde.
-
S a a rejse vi til vort Fædreland, der ligg r ej Tag i D vale;
der stander en Borg, saa prud og grand, med Troner og gyldne S a le;
saa frydelig der til evig Tid med Venner i Lys vi tale!
30. A ftensang.
Egen Melodi.
Dagen gaar med raske Fjed, D agens Bprn maa ile ;
Aftenroden bringer Fred, Nattens Stjoerner Hvile.
Lykken goekker store, smaa, leger med Guldtcrrning^
lykkeligst at hvile paa er fuldendte Gerning.
Lidt dog store, mindre smaa, kan til G avns fuldbringe;
Viljen ser Vor-Herre paa, giver Kraften Vinge.-
Lykkens lunefulde S p il leger ej med Sjoele;
alting fpjes, som Gud vil, her er trygt at dvcele!
Blomst skal boere Frugt engang, Hpst stal f-lge Sommer,
D ag er ej saa travl og lang, Aftenstund dog kommer.
Lad ved Dag kun op og ned Lykkens Tcrrning rulle :
fandt ved Kvceld kun Sjcelen Fred, gik det, som det fluide.
3 1. G uds <Fred.
Melodier as B e r g g r e e n og K ora N y g a a r d . Lyksalig, lyksalig hver Sjcrl, som har Fred!
D og ingen kender Dagen, fpr Solen gaar ned.
God Morgen! God Morgen! sang Fuglen paa Kvist:
tit saa han Aftensolen bag Fcengselets Rist.
Tit dufted, tit nikked Smaablomster ved Gry:
fpr Aften laa de knust under Haglvejrets Sky.
Tit leged Smaabarnet i Morgensol rpd;
ved Kvceld det laa paa Lejet saa stille og dpd.
P aa Jorden ej lever saa salig en Sjcel,
jo Lykken kan omskiftes fra Morgen til Kvcrl.
Lyksalig dog Sjcelen, som kender Guds Fred, flpnt ingen kender Dagen, fpr Solen gaar ned.
God Morgen! vi sjunge med Fuglen helt fro, skal selv i mprke Fcrngsel til Natten vi bo.
Guds Bprn kan sig glcede som Blomster ved Grv, skal selv de ligge knust under Aftenens Sky.
Som Barn kan jeg frydes i Morgensol rpd, om sgsaa jeg fpr Aften er stille og dpd.
Guds Fred og God Aften! vi sjunge ved Kval:
Bor-Herre selv bevarer hver flygtende S ja l.
Lyksalig, lyksalig hver S ja l, som har Fred!
Guds Fred er Sjcelesolen, som aldrig gaar ned.
32. Der staar et Atot i Veftrrted.
Mel. af C. (5 F. W eyse.
Der staar et S lo t i Besterled, takket med gyldne Skjolde;
did gaar hver Aften Solen ned bag Rosenskyernes Bolde;
det S lo t blev ej med Hander gjort:
mageløst staar det smykket;
fra Ford til Himmel naar dets Port;
Bor-Herre selv det har bygget.
Fra tusend Taarne funkler Guld;
Porten skinner som Ravet ; med Straalestptter underfuld sig Borgen spejler i Havet,
Guds S o l gaar i sit Guldstol ind, skinner i Purpurklader.
I Rosensky paa Borgens Tind staar Lysets Banner med Hader.
Solenglen svinger Lysets Flag, vandrer til fjarne Lande ;
ham spiger Liv og Lys og Dag dag Nattens brusende Bande.
3K
Lig Solen sarer Livet hen, zaar til Jorklaringskysten:
Med G lans opdukker S o l igen fra Paradiset i Osten.
3 3 . M il vor lille G ern in g nd.
Til vor lille Gerning ild gik vi smaa fuldglade;
Viljen saa den kcere Gud, hjalp os, som vi bade.
Nu er D agens Lys udslukt, lukt er snart vort Oje.
Giv vor lille Gerning Frugt, Fader i det hpje!
D u, som viser D ag og Nat S o l og Stjcerner Veje!
Livets undersulde. S ta t gav du os i Eje.
I hver Barnesjcel paa Jord har du lagt en <kcerne
til en Blomst meo himmelsk Flor, herlig som en Stjcerne.
Lad den Koerne undersuld vokse i vort Indre,
naar der skinner S o l paa Muld, og naar Stjcerner tindre!
Lad det Frp opvokse smukt med din Bprnevrimmel,
til at bcrre evig Frugt i din hpje Himmel!
Egen Melodi.
Fred hviler over Land og By, ej Verden larmer mer,
fro smiler Manne« til sin Sky, til Stjcerne Stjcrrne ser.
Og Spen blank og rolig staar nled Himlen i sin Favn;
paa Dammen fjcerne Vcrgter gaar og lover Herrens Navn.
Det er saa stille og saa tyst i Himmel og paa Jord,
vcer ogsaa stille i mit Bryst, du Flygtning, som der bor!
S lu t Fred, o Hjcrrte, med hver Sjcrl, som her dig ej sorstaar!
S e over By og D al i Kvcel nu Fredens Engel gaar.
Som du han er en fremmed her:
Til Himlen staar hans Hu;
dog i det stille Stjcernestcrr han dvcrler her som du.
O leer af ham din Aftensang:
Fred med hver Sjoel paa Jord!
Til samme Himmel gaar vor Gang, adskilles end vort Spor.
35. Anklen er snn stille.
Melodi af C. E. F. W ey se.
Natten er saa stille, Luften er faa klar,
D uggens Perler trille, M aanens Straalcr spille
hen ad S o en s Glar.
B a g e n s Melodier vugge Hjcertet ind,
Suk og Klage tier, Pindens Puft befrier
det betyngde Sind.
3«. A n lukker fig mit Gje.
Melodi af C. B a r n e k o w . Nu lukker sig mit Pjc,
0 Fader i det hsje, 1 Varetccgt mig tag!
Fra Synd og Sorg og Fare din Engel mig bevare,
som ledet har min Fod i D ag
Dgnet> nundk.
37. Aaniks Vann.
Tolv Ssnner Aaret h ar; pas paa
>.ia skal I deres Skudsniaal faa.
Den fsrste Son er J a n u a r ,
stor T ran g til Vintertsj han har.
h a n s Broder, F e b r u a r ved N avn,
„slaar Ratten af" hver Fastelavn.
M en M a r t s det er et lille Smol, han vcelter sig i Regn og Sol.
L n evig Feber har A p r i l , han skoerer Ansigt, det er Smil.
M en M a j, hans Rygte det er godt, i Sm ug han lastes dog saa smaat.
h sjt raaber J u n i : „Godtfolk, kom, ksr med i Skoven, se jer om!"
Og J u l i — tit gor han lidt vaadt, men af den Regn har Jorden godt.
A v g u s t fortoeller: „Her er smukt!
) Gangen strutter det med Frugt."
S e p te m b e r har en Farvepal, han maler baade stort og smaat.
O k to b e r er i siet Humor, fordi den gamle Sommer dsr.
N o v e m b e r blceser Storm -Trom pet, jeg tror, den A arl har aldrig let!
D e c e m b e r fra sit Vinter-Skjul
tilraaber os: „Aom med, leg ^ u ll"
litt. H ilse n kil M arek .
Mel.: Lcrnge var Nordens.
Dagene runde, tuscnde Blomster flugtes af Aarets svulmende F lo d ;
end i vort Hjoerte grsnnes dog Haabe!, blusser dog Ungdoms Friskhed og Ulod.
Sandhed og Frihed! Eder vi soge, eder vi kcekt skal stcevne imod;
Sandhed, paa Troens Alippe begrunde..
Friheden, skudt af Acerlighcds Rod.
Livet sig aabner; dybt i vort Hjorrte genlyder Haabets frejdige Alang.
Nyfodte Hersker! Acrkt vi dig mode hilse dig glad med jublende Sang.
39. Ven vil ties, hen tul bles.
Egen Melodi.
h er vil tics, hcr vil bics, her vil bies, mit svage Hind;
Hosttiden endtes, her m aa da ventes, her m aa da ventes paa Foraarsvind!
Her vil tics, her vil bies, her vil bies, mit svage Hind!
Trange Tider langsom skrider, langsom skrider, det har den A rt;
Dagene lcenges, Vinteren strcenges, Vinteren strcenges, og det er svart!
T range Tider langsom skrider langsom skrider, det har den A rt!
Aom, min Due, flyv at skue, flyv at skue bag Gcerdet hist,
om du der inde tovspring kan finde,
Lovspring kan finde, med Blad paa Avist!
Aom, min Due, flyv at skue, flyv at fkue bag Gcerdet hist!
Aom, min Due, lad dig skue, lad dig flue med Olieblad!
se, nu er Htunden ncesten oprunden, ncesten oprunden, soin g sr mig glad!
Aom, min Due, lad dig flue, lad dig flue med Olieblad!
40. Aaan kummen hannen vel.
Melodi af G eb a u er.
„N aar kommer Daaren vel?"
N aar den sortblaa Svale komlner og bebuder narre Soinlner,
liaar den kvidrende ta'er Nlyggell, der vil tumle sig i Skyggen —
da kommer Daaren!
„D aar kommer Svalen d a ? "
N aar den lille Fro i Aceret strcekker Halsen op i Dceret,
og nred Lungen slaar paa Trollnnen:
„N u er tykke From and kommen!"
Da kommer Svalen!
„N aar kommer Froen d a?"
N aar den lange Stork er kommen, (for at putte F ro i Dommen)
og staar med de rode Hoser, fiskende i brune NIoser — da kommer Froen!
„N aar kommer Storken da?"
N aar forst Sneppen hid er flojet og staar over Isen bojet,
borende sig der et Norger,
hvoraf den med Daild sig kvæger — da kommer Storken!
„N aar kommer Sneppen d a?"
N aar fsrst komme blot de Dage, at i Byerne paa Tage
Stceren bygger hsjt sin Rede,
hvor Godtfolk ham P lads berede — da kommer Sneppen.
„N aar kommer Stcercn d a?"
Det kan du jo nok begribe,
fsrst der komme m aa en Bibel
Fsrst naar Viben, som en Blinker, trl Armeen: „Frem adI" vinker — da kommer Stoercnl
„N aar kommer Viben d a?"
N aar fsrst efter Vintertide Vintergcek af Sneen hvide rejser sig nred sine Blade
og gsr alle kjoerter glade — da kommer Viben!
„N aar kommer Garkken d a?"
N aar Glid Fader det behager, ninker han den frem af A ger;
fsrst naar hans Befaling falder, fsrst naar han paa Blomsten kalder da kommer GarkkenI
4 1 . 1 Dn° staan "g Lusk i M u l.
(^qen Melodi.
Sne staar Urt og Busk i Skjul, det er saa koldt der ude,
dog synger der en lille Fugl paa Avist ved frosne Rude.
G iv T id! giv id! den nynner glad og ryster de Sm aavinger;
giv Tid! og hver en Avist faar B lad;
giv Tid! hver Blomst udspringer.
G iv Tid! og Livets Trce bli'er grsnt, m aa Frosten det end kue;
giv Tid! og hvad du dromte sksnt, du skal i Sandhed skue.
G iv T id! og Aandens Binterblund skal fly for herlig Som m er;
giv Tid og bi paa Herrens S tu n d ! F or vist hans Frelse kommer!
42. skad up af Aodk.
«
Enen Melodi.
Arist stod af Dode i j)aaske-2Norgenrode i
T h i synger lydt og sjceieglad hans rNenighed i allen Stad:
LTre v«re G ud i det hoje l
Arist stod op af Dodo, afsonet er vor Brode!
T h i synger lydt og sjceleglad hans NIenighed i allen tad : 2T re vcere Gud i det hose!
Arist stod op af Vode, i Himlen vi ham mode!
T hi synger lydt og sjceleglad hans NIenighed i allen Stad:
!E re vcere G ud i det hoje!
43. Aiiisrsaliiir.
(^gen Melodi.
I al si>» G lans nu straaler Solen, kivs kyset over Naadestolen,
nu kom vor pinselilje Tid,
nu har vi Sommer skcer og blid, nu spaar os mer end Tnglerost, i Jesu N avn , en gylden Host I I Sommernattens korte Svale slaar hojt ^fredskovens Nattergale, saa alt, hvad Herren kalder sit, m aa slumre sodt og vaagne blidt, m aa dronmie sodt om p arad is og vaagne til vor Herres P ris.
Vet aander himmelsk over Stovet, det vifter hjemlig gennem kovet,
det lufter liflig under Sky fra p arad is, opladt paa ny, og yndig risler ved vor Fod i Engen Bark af Livets Flod!
Det volder alt den Aand, som daler det virker alt den Aand, som taler ej af sig selv, men os til Trost, af Aarrlighed. med Sandheds Rsst i Ordets N avn, som her blev Aod og soer til him m els hvid og rod!
Opvaagner, alle dybe Toner,
til p ris for NIenneskets Forsoner!
Forsamles, alle Tungem aal, i Takkesangens OfferskaallI Istem m er over herrens Bord nu Alenighedens fulde A or!
I Jesu N avn da Tungen glsder, hos hedninger saa vel som Jo d er;
i Jesusnavnets Offerskaal hensmelter alle A lodersm aal;
i Jesu N avn udbryder da det evige halleluja!
Bor Gud og Fader uden Lige!
Da blomstrer Aosen i dit Rige, som Sole vi gaa op og ned i din enbaarncs herlighed;
thi du for hjcrrtet, vi gav dig, gav os med ham dit him m erig!
44. iUonkrii sidder paa Vmidriis Vag.
Melodi af W ey se
Storken sidder paa Bondens T ag, han ser over B iark og Enge.
Det bliver saa dejlig en Foraarsdag;
nu kommer den favre Tid, jeg vented saa leen«
Storken klaprer paa Bondens T a g ; og Gsgen kukker i Skoven ;
med B iajlsv nu kommer sksn Balborgs Dag' nu stiger der B iuflglans med Sol over Bov«
Storken flyver fra Bondens T a g ; han spanter i grsnne Enge.
Han kommer som Gcest til sksn Balborgs D«
han bringer den favre Tid, jeg vented saa leen«
Storken flyver til Hosten bort;
han kommer igen ad Aare.
Du Sommerens Gcest! dvcel ikke for kort!
Belkommen du favre Tid, jeg elsker saa sacu 45>. (DidsammrpsaliA.
Melodi af P. E. La u g e -M il II er.
Bi elske vort tan d , naar den signede J u l
teender Stjcernen i Treeet med <Dla»s i hvert 2 naar om Vaarcn hver Fugl
over Biark, under Strand
lader Stemmer til hilsende Triller sig boje;
') Maj.
»i sanger ^ n Lov over Vej,
vi kranser dit N avn, naar vor host er i Lade;
men den skonneste A rans bli'r dog din, Sante Hans!
den er bunden as Sommerens Hjoerter saa varme, saa glade.
Ni elske vort Land,
men ved Midsommer mest,
naar hver Sky over M arken velsignelse sender,
^ naar af Blomster er flest,
> og naar Avoeget i Spand
! giver rigeligst Gave til flittige Hoender;
j naar ikke vi plojer og harver og tromler, naar Aoen sin M iddag i Aloveren gumler:
I Da gaar Ungdom til D ans paa dit Bud, Sante h a n s!
ret som Foliet og Lammet, der frit over Engen sig tumler.
v i elske vort Land,
og med Svoerdet i Haand
s skal hver udenvcelts Fjende beredte os kende,
! men mod Ufredens Aand over M ark, under Strand
vil vi Baalet paa Fcedrenes Gravhoje toende!
> Hvert Sogn har sin Heks, og hver B y sine Trolde, j dem vil vi fra Livet med Gloedesblus holde;
! vi vil Fred her til Lands/
Sante Hans, Sante H ans!
Den kan vindes, hvor Hjcerterne aldrig bli'r
^ tvivlende kolde I
l>
46. Hafisang.
Melodi af W eyse.
Vipper springe over Klinge under Leens Lyd;
brune piger danse, spoge, flette Kranse, overalt er Fryd.
Alt sig glceder, muntert kvceder hver saa godt han kan.
<Lcet om Fiskedammen spise Davre sammen Dreng og Bondemand.
Hans og <Lyge Leen stryge, meje 5kaar paa 5kaar;
pigerne begynde Sceden op at binde;
alt saa lystig gaar!
Fro i Klynge piger synge under Leens Klang.
J a , til Dagen viger, og til AIaanen stiger, lyder munter 5ang.
47. F)»t kimen »» til Liilefrsti.
Egen Melodi eller: Fra Himlen l M vi komme her.
vet kimer nu til Fnlefesi, det kimer for den huje »Koest, som steg til lave hytter »ed, med Nyaarsgaver, Fryd og Fred.
O kommer med til Davids By, hvor Engle synge under Sky:
o ganger med paa Marken ud, hvor Hyrder hore Nyt fra Gud!
Mg lad os gaa med stille Sind som hyrderne til Barnet ind med Glcrdestaarer takke Gud for Miskundhed og Naadebud! — Kom Jesus, va?r vor hytte Goest,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens Klang dig takke hojt vor Iubelsang!
4 8 . G la d e L a l, dejligt D >l,
Melodi: Stille Nat. hellige Nat.
Glade J u l, dejlige ^ nl!
Engle dale ned i Skjul;
hid de flyve med pXrradis-Gront, hvor de se, hvad for Gud er kont, s: lonlig iblandt os de gaa.
4!>. lO ejlig en d»» H im m el lilaa.
Egen Melodi.
Dejlig er den himmel blaa, Lyst det er at se derpaa,
hvor de gyldne Stjcrrner bliilke, hvor de smile, hvor de vinke
I: os fra horden op til sig! :j Det var midt i ^nle-Nat,
hvor en Stjcrrne glimted mat, men med et der blev at stue en saa klar paa him lens Bue, s: som en lille Stjcrrne-Sol. :j
KO
k
N aar den Stjcerne lys og blid sig lod se ved M id n atstid , var det S a g n fra gam le V age, at en K onge uden M age
s: skulde fodes paa vor Jord . Vise Mcend fra Msterland
drog i Verden nd paa S tand , for den K onge at oplede, for den K onge at tilbede,
s: som var fodt i s a m m e Stu nd . Ve ham fandt i D avid s Hjem, de ham sandt i B etlehem ,
uden Sprr og K ongetrone, der kun sad en fattig K one, s: vugged B arn et i sit Skod.
Stjcrrnen ledte vise Mcend til vor Herre K ristus hen;
vi har og en tede-Stjcerne, og naar vi den folae gcrrne, s: komme vi til J esu s Krist.
D enne Stjcerne ly s og m ild, som kan aldrig lede vild,
er h an s Guddom sM rd det klare, som han os lod aabenbare
s: til at lyse for vor Fod.
kl
R v a L j s r s k ' s s i l r e S L M § .
,0 «I« x l l t I l i r l x . il.1' 1^. II o i'n o m u. ii.
Osu OauA ^jvA droA at' 8tsd, ilsu OauA ^jsA droA af 8tsd, wiu ViAs vilds iusd,
.ja iniu ?iAs vildt- mod.
O st Iran du s^', iuiu Vsu!
jsA Aaar i XriAsu lisu,
OA livis Hsg ilrks taldsr, lrorumsr ^sg uok
^ s i u ig su .
da var dsr iuAsu Ifars, saa dlsv ^SA lier
Iws diA,
M6u ails Daninarlcs kiAsr ds stols uu))aaruiA, OA dsrt'or vil^'sA slaas som tap^sr landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra.
l^iliu § ad sr OA inin No^r, inin l^adsr OA inin Lilo'r, ds sa^ds disss Ord,
^'a ds sa^dv disss Ord:
Haar dom VI 8to1o paa, i LriAen monn o Aaa,
Iivom 8lcal 8S.L pld^o Narlcorno, OA Iivom 8'lral O r«830t 8laa.
da dot or noto^ dortor, vi allo maa a !8tod, tor ollor8 Irommor 1'^8lcon OA Ii^Wl^or 08
dormod.
Ogdortor vil.joA 8laa8 80mta^^orDand8oldat.
Durra, Hurra, Hurra!
lilaar d^vkon Icommor lior, naar 1^ 8lcon Irommor Iior, trolclLAor HoA onlivor,
M I)olclaAor joA onlivor, til Do'r OA til Dovi
lian 6iAor: „Du I)i8t taul",
OA ol^Wldor man Iram ud paa Dan8lr, 8aa 8»Aor Iran: „IIalt8 Naul".
Dor Dolir, 80m talor allo 8proA, or dot nu li^o todt,
mon Dandon Irollor into tor don, dor kun' Iran ot;
OAdort'or vil ^'oA8laa.8 80mta^pvrDand8oIdat.
Hurra, Hurra, Hurra!
Om DanodroA ^'oA vod, om DanoIrroA ^OA vod, dot t'aldt fra Ilimlon nod,
^'a dot t'aldt t'ra Ilimlon uod, dot liaAror i vor Ilavn
OA tra 8oldatvn6 Davn,
OK NlAVQ audou Vauo Imi' SOM deU Sit OAot
N avn.
s)A dou lmr l'^sl^eu Iiaauot OA traadt dou uudor Vod,
uo^' dortil or vor Vauo tor Aammol OA tor Aod.
Otz- dortdrvil^joAslaas som tasi^rorl^audsolilat.
t i urra, Hurra, H urra!
Vi d^do Vjoudou i^rods, vi I^do L ondon l^rods, uaar IvonAOu er med os,
^a uaar XouAOU or mod 08, mod draAot 8vmrd Irau st-aar, I i au sual<lcor oj, mon slaar,
saa dauslc »om 1»au var iuAou XouAo Ilor
i mauAO ^ ar,
do I ad o, som do tror, at Imu iuto mor or tri, OA selv vil do doA Ila^ liam i dot t^slro8Iavori.
tlodort'or vil ^joA slaas som ta^porl^alulsc-ldat.
Hurra, Hurra, Hurra!
Vor Vigou OA vort lurud, tor ViAou OA vort lurud, vi lcsun^-o allo Nand,
M vi Irmm^o allo Naud.
OA vo dot uslo OroA, dor olslcor o^ sit K^roA
"A o,i vil oi'to luv OA Illod tor Aamlo
D auotrroA .
Non kommor ^joK o^j I^om til min Kamlo k^a'r OK No'r,
XonK l^rsdsrik vil trsrzto dom mod di8»s dor8on8 Ord:
8itDot'to liar lian koldt, dontaprsDand»oldat!
Hurra, Idurra, Hurra!
)l I»«p vir vt I
N vlolli at' K r o g e r . Dor or ot ^ndiKt Land, dot »taar mod' drods RsKO UWr »alten O storstraud;
dot duKtor »iK i Lakko, Dai, ilot iioddor Kamlo Danmark, OK dot or Lro^'as 8al!
Dor »ad i tordums Ikd
do liarniskklssdto Xssmpor, udkvilodo fra 8trid ;
»aa droK do krom til I^jondor« N ou;
uu kvilo doro8 Lono kaK L^'on» Lavtaston.
Dot Laud ondnu or »kout, tlii diaa »iK 8oon dssltor,
OK Dsvot 8taar »aa Kront;
OK wdlo X vindsr, »konus N sor OK Lls-nd OK ra»ko 8vondo
dobo do dan»kss Dor.
52 IV vr v v v t I »nck, «t«t« <»»»v.
Nolodi i»d' O. t'. W o^so.
Oer vretOand^ dets8ted er iio^'t mod korden, og Oolens O^Nrge svomme nssr dets Oavn;
rnen slcdnt som det er inge^1 Idet ^aadorden.
og Ott.nma.rIc nrevner man dets tavre l^ av n ! I solvklaa Vesterliav en dejlig Have
med Rogeliegn, livor Nattergale i)o!
0 ^ ^ver en Oel gav Himmelen sin 6>ave;
srtttt. liver en k let Velsignelserne gro!
I ra U d ren s 8trvm til 8Icagens livide Ranlcer d e n ^ s lc e Ilalvo Icrummer sig mod I^ord;
et lierligt Oand, dets I^ollc sig Velstand sanlcer, tra fremmed 8tr«nd det lienter Ould om
k o rd !
Oen muntre 8tridsliingst over Ilngen vanlcer og 8tim er myldre i den dzdie I^jord;
til 8tavn og lio r liar 8lcoven Ogeplanlcer, dets 86nner X ratt, og 8nildlied deres Ord.
Uod Ost tor denne tvende ltavv stride med 8^'olunds Ored og Odins gamle O;
NWr Oolland, lfalster, staar i Xlreder livicle, med Oov om Ilaaret, Oolgens ranlce Uo.
Oet raslce Vollc Ican ingen Uangel lide, tlii ^Vgren dolger I»er sig som en 80;
om fagre Olomstereng staa Ounlle lilidv;
ller er det smnlrt at love, tungt at do!
8 aa skiliv 8 tr0m og 8undv — N ark og 8 tW d v r;
m vn vt vr D anm ark, trotast; vr dvts N ag t, vn L ro ak N alm 8am drW gtiglivdvn sm vddvr t'ra L rv d til L rvd, og ^krligk vd sta a r V agt.
V ort H vid vr vt, og ksvllvs vr vor Dssdvr, (dvn vogtvr 8vssrdvt m vd sin V arvtlvgt!) og en, dvn danskv L ou, livvrt L jssrtv kvdvr:
^D ud skssrm v X ongvn og lians livlv 8lssgt!"
53 V II^ r r l v l t p » » H o i l t t n « I t « I x e .
^lvlodi n.t L s.>.
Vikt sto lt paa L o d a n s L slg v , klodrvdv D a n v lir o g !
D iu (L aus v^j N at skal dolgv, vj I ^ n v t dig nvdslog.
Du ovvr liv ltv »vrvvvd, som san g i D vdvns t^avn;
d it l^sv X ors liar llsvvvt til llinllvu D anm arks N avn.
8v dvm, du k ar tilkagv ! Dv dlussv vvcl <lit N avn, vil kor (lin Ilvsdvr dragv mvd I ^ s t i D odvns I?avn.
llp lv ttv t skal du sv ind s dig ovvr V vrdvns 8o,
til N ordvns Lr^n^'vr sp rin g s, og D anm arks iH w rtvr d s!
l i o n x l i r l n t t « « » tv « ! vv«I I i i i j o n
N o1o6i at' .toti. N a i 1- iu a n u .
XoLA L ris tia n stod vod lrdjon U a st i R ox OA O am ^;
kams Vssr^o liam rodo saa tast,
a t O otens O jsslm ox Ojvsrno d ra s t;
6a sanl( Iivort fjondtliA 8po^1 oZ N ast
i L.SA ox D am p. '
k^I^, skroZ do, tivor som ti^Ato Iran, livo staar mod Oanmarlrs X ristian
1 L a m p ?
M ols duol tz-av ^ .g t p^a 8torm ons L ra ^ : M i or d o t l i d !
Oan lio^sodo dot rodo §lag,
08 lsloZ p aa I^jondon 8laA i 81a^;
da skrox do lid^'t d la n d t 8torm ons L ra x : M i or dot I l d !
1^ , slcroA do, livor som vod ot 8Ir,jul, livo Iran dostaa mod Oanmarlrs dnol,
1 8 trid ?
O I^ordliav! O lim t a f V0 8 8 0 I l>rod din tz^klco 8 ^ ;
da tz^odo Ossmpor til dit 8ksd,
tlii mod liam I^nto 8IrrsslL og Ood, t'ra. Valon liortos Vraal, som brod
don t^lrlro 8Ir^.
l^ra O anm arlr l^n o r l^ordonslcjold, llvor Mvo si^ i O im lons Vold
"L tt^!
Ou darrslros Vo^' til Ros OA NaAt, soi'tladuo Lav!
NodtaA diu Von, som utorsaxt tor modo k^arou mod fo ra g t,
OA Irssir som du mod 8tormous NaAt, sortladuo L av!
OZ raslr iAOimom 8ariA OA 8pil OA Lamp OA 8o^'or tor miA til
miu Orav!
55 IVvrElviL.
^Ivlocli som Itiu^s Dru.pv, ri.t' O ru sviI.
LssnAo var Lordous ^ttor dot slrrlto IlorliAO 8tammo dojor siA sammou s^ialtot i troudo ou OauA i ^idon s^Auoudo 8Irud; vordor dot ot; — Xrattou, som Iruudo da skal dot trio, Vordou koliorslrot, mssAtiAO Gordon t^AAodo 8ul t'ra to ro til 8o^'or trommodos Lord. l^ollrouos 8aA!
SS
Z s n d e r j z d l a n d .
— —
56 v n «lLKl»IRV I
Ou 8l<onne I^nnd lned Dlrl Ok Ikikker s^k^' rned k^onne c>k med ^/ltlne -V^»e;
mecl Xlosterne, Iivor la k k en r;ik z;enneni Xrnttet snor,
OA lnnks rned Vejen Ilrekken, kvor l^ukleskaren bor I
Lkonne l.undl I din n^e ldrive
bindets lilomst z;ror I lelte^rave, lVlindet.s blomst,
lui Xrim^ens I^ris din Dejli^eci en vorden.
Xn bejler kom sr^ 8^d ok en fra Xorden;
den ene kom i Olru^sen rls Xi^dom oz; al IVs.ikt c>k bsd dik lirudekrrmsen
" 6 ^Ierl^kI^ed ok ? ra k t;
^k^o Orcl trilte k^n med ldste,
^ r e Ord manke Hirerter friste, saxre Ord,
Den anden rakte tlaanden pevnt og stille og liavde ikke mange Ord at spilde;
klog var der i lian«; Ltemme den gamle, kendte Klang, som ingen kali forglemme, der korte (len engang:
Det var Lang fra din liarndom^ Dage, Wnderost om din l^r^d og Klage,
IVIinderost!
ddii du er vokset af lians egen Ltamme, og du er fostret as den ladies ^Vmme, og for lian lod dig fare,
og for lian dig forlod, for vilde kan ej spare sit kedste I Ijrerteblod.
Dj paa Lkrdmt fo'r lians Lvrerd as Lkeden, tunge Liag drdned over lieden,
tunge LIagl
Den fagre Kainpens I^ris liar Dansken vundet, og liruden kar sin rette lirudgom sundet.
Ku vil kan )aord drikke alt med sin Kildevand, og mellem dem slet ikke er ?lads til tredjemand.
k'dr kun skal rives fra kans Lide.
end en D^st tor vel Dansken ride, end en D /st I
l V l o d e r s m a a l e t .
— —
57 V o r t v r i l v j l i x t
^lolocli: I^n cl^Iizr un^ Kicldcr.
Vort IVlodersmaal er dejliAt, det Ilar saa mild en KlanA, Ilvornled skal ^'eA det IiAne OA prise det i
LanA? — ku^ Ildjkaaren )omsru, en redel Kongebrud, OA Ilun er saa unA, OA saa ^ndlA ^or liun ud!
klun IreAAer os paa I^reken kvert Aodt OA IcrastiAt Ord lil KIskovs saAte Nonner, til Lejrens stolte Kor;
er lljrertet tranAt as Lorden, OA svulmer det
af I ^ t ,
^un skrenker 08 l'onen, som lette kan vort
Ilr^st.
OA oin i Ost OA Vest vi kar svrermet OA sOAt de svundne siders Visdom, de tjrerne s.andes
KlciAt.
liun IoI<I<er OA kuil draAer, vi lslAe Ilendes
l^ud;
ior Kun er saa unA, OA saa ^ndiA ser kun ud.
