Ribe Amts våben
Af Finn Krageskov Vad
Ribe Amts våben ser så middelalderligt ud, at folk altid bliver forbavsede over at høre, at det
stammerfra 1960. Hvis billederne i våbenet hav¬
de forestilletentraktor og enfiskekutter, villeen¬
hver have kunnetsige sig selv, atder blev henty¬
det tillandbrugogfiskeri, som ervigtige erhverv
i amtet. Menen borg og tre løver? Hvad har de
medetmoderneamt atgøre?
Vi kan straks afmystificere sagen. Våbenet
blev tegnet afstatens daværende heraldiskekon¬
sulent, P.Warming, somi etbrev til Ribe Amts¬
rådi oktober 1959 gørrede forsine overvejelser
omvåbenets indhold.
»Da Ribeamteratbetragtesomefterfølger af
Riberhusamt,derigener enefterfølgeraf Riber¬
huslen, harjegment, atmotivetfor våbenetgan¬
ske enkelt måtte være Riberhus, og min opgave har da været atsøge atfinde etheraldisk udtryk herfor. Hvorledes Riberhus harsetudiældre tid,
harman ikke megen viden om, mendette er iog
forsig også ligegyldigt, da detidet foreliggende tilfælde ikke drejer sigomatfremstilleennatura¬
listiskgengivelseaf bogen.Derskal blotoptræde
etsymbol for en borg, derså ved de ledsagende figurer kan bestemmessom angivende Riberhus.
Til detteformål harjegfundet hovederne afde danskevåbendyrvelegnede. Dels kan de komme i betragtning, fordi Riberhus var en rigens borg,
dels kan detvære naturligt atbenytte dem i det foreliggende tilfælde, idet Ribe Bys våben er domkirken iforbindelse med detreløveroghertil
vilsvarenaturligt,atRibeamtsvåben indeholder
Riberhusangivetvedenborg ledsaget af desam¬
meløvers hoveder«.
250
NårWarming skriver »hovederne af de danske våbendyr«, hentyder han til løverne, som også
findes i f.eks. statsvåbenet ogandre danskevåbe¬
ner. Nu kan man så spørge sig, hvordan netop løven bliveretdanskvåbendyr? Meget må holdes
den tilgode,men mankanikke medrettehævde,
at den forekommernaturligt hverken i Ribe Amt
eller Danmark.
Statens nuværende heraldiske konsulent, Niels G. Bartholdy, sigeromløve-spørgsmålet:
»Den saghar derværetmangemeningeromi
tidens løb. På danskgrund kan den heraldiske løve,altså løven ivåbener,seglog lignende, føl¬
gestilbagetilslutningen af1100-årene. Denken¬
des dafra etkongesegl. Forskningens nyestean¬
tagelse er, at kongen, Knud den Sjette, valgte løvesymbolet medvelberådhu, idet han,som an¬
dreaf Europas fyrster, ønskede atlægge afstand
til den romersk-tyske kejsermagt- han ville ikke
anerkende kejseren som sin lensherre og over¬
mand. Nu var det sådan, at kejseren brugte en
ørn som mærke. Defyrster, der ikke ville aner¬
kende nogen afhængighed af kejseren, valgte så løven, som derved blandt tidensfyrster blev det tydeligste udtrykfor selvhævdelse iforhold til kejseren. De danske løvervarmåske derfor tænkt
sometsymbolskværnmod den kejserligeørn«.
Løverne i Ribe Amts våben hentyder altså til kongemagtenstilknytning til Riberhus.
Den heraldiske beskrivelse af våbenet er: »I
sølvfelten rød borg ledsaget afforoven 2,forne¬
den 1 guldkronet, guldbevæbnet, blåtleopardho¬
ved medrødtunge«.
Når der snart tales om leoparder, snart om
Ribe Amtsvåben
løver kan det virke forvirrende, da der åbenbart hentydes til det samme. Men blandt heraldikere
tales om løver,nårdyretses fra siden, og omle¬
oparder når hovedet sesforfra. Mange siger dog
blot løver, hvis det ikke behøver at være så præcist. P. Warming omtaltedemf.eks. i sinkor¬
respondance med amtsrådet både som leoparder
ogløver, medens dei den officielle beskrivelse af
våbenets indholdsomnævntkaldesleopardhove¬
der. Warming tegnede dem i øvrigt på til sidst, så
at han ikke »fordi et løvehoved ikke bliver til¬
strækkelig vellykket, skal igennem det rædsels¬
fuldt trælse borgtegneri påny« somhan skrev til
stiftamtmandEdelberg.
Våbenets komposition er velberegnet. P. War¬
ming anvendte et 7-9-13 princip, dvs. talforhold
som,benyttet ved opdelingaf linjerogflader, sik¬
rerharmoni og ro. Princippet er brugt ved kon¬
struktionen afborgen, hvis grundlinje ydermere ligger i skjoldets gyldne snit. Selv om det ikke
»drejersig omatfremstilleen naturalistiskgen¬
givelse af borgen«,gørP. Warming sigstoruma¬
ge med at den symbolske gengivelse ikke inde¬
holderelementer, som ikke fandtes i forbindelse
medborgei 1200-årene, han rådspørger endogen
borgekspert foratfå densårigtigsommuligt.
Iapril 1936 komen lov,som gavenhver kom¬
mune adgang til at få godkendt et våbenmærke
ellersegl,hvilket ellers kun købstæderogenkelte
kommuner medkøbstadsmæssig bebyggelse hav¬
de kunnet få.
Denne nyordning sendte fra slutnigen af 30'er-
ne en våbenbølge ud over kommunerne, der jo dengangvartalrigere end i dag.
Ribe Amtsråd havde tidligere fået tilsendtfor¬
slag til våbener, mensagtnej. Et af disse forslag
visertrehalveleoparder, der holder hver sit dane- brog over en vandstrøm. Da P. Warming sendte
sit forslag, som svarer til det våben, derfaktisk
blev fastsat, gik sagen til gengæld hurtigt. Den
16. oktober 1959 blev våbenetvedtaget afamts¬
rådet,og i foråret 1960 meddeler indenrigsmini¬
steriet,at»det under 5. maj1960 på indenrigsmi-
251
Ribe Amtsvåben
VariantafRibe Amts våben.
nisterietsderomnedlagte forestilling harbehaget
Hans Majestæt kongen at approbere det hertil
indsendtevåbenfor Ribe amtskommune«.
Siden har våbenet været det billedlige signal
om amtetog amtsårdet. Det bruges i forbindelse
med alle amtsrådets institutioner, skoler, andre bygninger, bilerm.v. ogpå alle tryksagerog bre¬
ve, overalt kendetegnerdet amtet, også i annon¬
cer. Her kan det nu være lidt afet problem, for
hvis dettrykkes for småt på avispapir, kan det bli¬
ve noget udtværet at se på. På det seneste har
amtsrådet derfor fåettegnetenvariant af våbenet specielt tilbrug i aviserog andre steder, hvor den trykte gengivelse af våbenet vil vinde derved.
Som derersamlereafknive, sabler, bøsserog andreaf denslags våben,erder det ogsåaf våbe¬
ner. Amtet får en del henvendelser fra både in¬
den- og udenlandske samlere, som ønsker Ribe
Amtsvåben isamlingen. Der bliver sjældentsagt nej. En lollandsk borgmester, der brændendeøn¬
skede våbenetsomjakkeemblem, kunne dog ikke hjælpes. Våbenet eksisterer ikke i denne form.
FinnKrageskov Vad, Vester Bjergvej 3, 6760 Ribe. F. 1939.
Ribe Amtsråds informationschef. Journalist. Har udgivet skønliterærebøger,samtdenlokalhistoriskebog»Hervar en¬
gang en grænse«(1982)omUngdomshøjskolen iVesterVeds¬
ted.
252
